kirkebladet.nu
Kirkenyt Nr. 3 · Sept.- Nov. 2020 · Årgang 61
FLADE
flade-kirke.dk
GÆ RU M
gærum-kirke.dk
APROPOS
Kære sognebørn Jeg vil sige tak, fordi I valgte mig til at blive jeres præst. Jeg vil forsøge at udfylde det store par sko, jeg har fået lov at gå i efter Bruce. Jeg og min familie flyttede ind i præstegården i Flade den 24. april, efter den har undergået en større renovering. Jeg må sige, at skønnere bolig findes nærmest ikke. Vi er så glade for, at have valgt at komme her til Flade og Gærum og har allerede fundet os godt til rette. Den modtagelse vi har fået, har været helt fantastisk og vi har kun mødt både varme og hjælpsomhed overalt. Begyndelsen har unægtelig været noget svær på grund af omstændighederne der er fulgt med covid-19 og som hele verden jo desværre stadig lider under. Det har betydet at alting er gået lidt langsommere og det har været sværere at lære jer at kende. Jeg glæder mig til jeg må trykke hver enkelt af jer i hånden og komme meget tættere på!
2
land«, beskriver Eliot blandt andet det ufravigelige problem, at vi kun har begrænset tid i denne verden. Det afspejler den mangestemmighed og forvirring, der er et af den moderne tids livsvilkår, og den tragik der ligger i, at vi ikke kan holde på noget – fordi tiden tager det fra os! Et af de mest kendte citater af T.S. Elliot, er fra digtsamlingen »Fire kvartetter«: Nærværende tid og svunden tid er begge måske nærværende i kommende tid og den kommende tid indeholdt i den svundne tid. Om digtet skriver Klaus Rifbjerg: »En gang imellem – i underligt ubevogtede øjeblikke, alene, måske med en afdunstende rus i kroppen – kan man blive sentimental ved tanken om, at tiden går eller – er gået.« Det er ikke en fornemmelse, der kun griber kunstneren, den er almen, hører med til menneskets lod. Vi slås med tiden og lever egentlig kun for at glemme den, men løber risikoen for samtidig også at glemme livet. Alting har en begyndelse og alt en slutning.
September indleder som regel den sidste del af året med en helt egen klarhed i luften. Alting bliver lidt skarpere og luften synes renere at indånde. Naturens farver er også stærkere, ikke mindst skovens, som i vores område er en helt vidunderlig oplevelse. Pludselig er det hele blevet brunligt, alt imens man måske først da opdager at dagene virkelig er blevet kortere. Hulestemningen breder sig, og man trækker inden døre både hjemme og ved de forskellige arrangementer, som byder sig til, og igen, før man får set sig om, er hulestemningen blevet til julestemning. Er man ikke selv ramt af den, kan det være nok så svært at undgå, at blive mødt af den og også inddraget i den alle vegne. »Er det allerede… jul« – spørges der så til hvert eneste år, ikke mindst af os der tilhører den lidt ældre generation.
Måske er det slutningen, døden, som giver alle oplevelser deres perspektiv. Fødslen har man jo overstået, det andet er noget der kommer, noget i fremtiden, et ukendt signal, der ulmer i mørket, drukner, blusser op. Flammen dér forude skal en dag gøre alt til aske, men også den svundne tid er en slaggehob, et magasin af afbrændte muligheder, slørede, konturløse erindringer, levet liv, hedder det. Det man bygger på findes ikke mere, kun erindringens infusionsagtige bevægelser søger at overbevise om fortidens virkelighed, og enkelte glimt står så kraftige i bevidstheden, at man af og til kan forveksle dem med noget, der er til stede nu i dette øjeblik som realitet, som liv.
Den store engelske digter T.S. Eliot, der levede i første halvdel af det 20. århundrede har på særlig vis beskrevet problematikken omkring tiden, der går så hurtigt og ikke mindst den tid der er gået. For årsagen til at vi spørger om det allerede er jul igen, er jo netop (med mindre vi hader julen) oplevelsen af tiden der forsvinder. I digtsamlingen »Waste-
Det handlingsbevidste, udadvendte menneske betragter fortiden med foragt. Den er ubrugelig, det er fremtiden det gælder. Rifbjerg siger så rigtigt, at »Nuet er et produkt af fortiden i bestandig overgang til fremtiden« og vi kan vælge om vi vil fortrænge det og leve videre i overfladiskhed som det moderne menneske i en uendelighed opfordres til,
APROPOS eller om vi vil falde ned i fortidens sentimentale sten modernisme også tumle med noget så kætmørke og tristhed, hvor urets tikken og årstidernes tersk som håb. Normalt taler man ellers om, at mokorte besøg og alt for hurtige afsked igen! Men vi dernismen illusionsløst konfronterer sig med tomkan også på en livgivende måde dæmpe lyden af heden. For vi ved med vores livsbagage, at i det liv tidsforløbets knaldende række af pausekommaer vi fik hver i sær – findes stjernestunder, som har en ved at være alvorligt bevidste om, at den svundne værdi der rækker ud over alt andet, og som vi har tid findes, at den er til stede i alt, hvad man foreta- med som små perler i lommerne. Og vi ved med ger sig, som en bagage, der selvom den indeholder vores livsbagage, at selvom der har været et hav af både godt og skidt – er vigtig og værd at holde fast afslutninger, også tragiske, så har der været lige så i og tage med sig hver eneste dag! På mange nye begyndelser. At tage sit liv ”Fortiden er den måde bliver den hurtigt løbende med sig helt bevidst – med alt hvad tid knapt så vigtig, fordi det man tro- gemt i nutiden, det indebar, giver både nuet og den ede at tiden tog med sig og fra os, at ukendte fremtid, som rykker nærdanner det er en illusion. For fortiden er mere alt for hurtigt – en mening – et gemt i nutiden, danner baggrund for baggrund for perspektiv, hvor den definitive tilinfremtiden og derfor i virkeligheden – tetgørelse giver mindre mening, end fremtiden” det mest virkelige, vi har med os på endnu en »ny begyndelse!« Klaus livets rejse. Så gør det knapt så meget at det »alle- Rifbjerg afslutter en anden kronik der hedder »Pårede er jul om lidt«, for den er der allerede i vores skefest« med følgende: »Da vi kom hjem, var det bevidsthed og historie hver især, og den vil forblive forår, ligesom det altid bliver på et tidspunkt efter der, også når der ved nytårstide indvarsles et endnu påske. Eller måske oven i købet midt i påsken, selv ukendt år. Det er når vi bevidst lader fortiden »få om vi en enkelt dag hejser flagene på halvt.« mund og mæle« i nutiden at fremtiden får et andet I skrivende stund i Flade Præstegård er det allereperspektiv end blot »tilintetgørelse« – dette ubeha- de sensommer – lad os nyde en forhåbentlig god gelige, uundgåelige, som vi helst ikke vil tale om! sensommer og efterår, og ikke mindst nyde efterDen moderne kristne indser, at også det at bryde med traditionen er tradition. De der ikke bekender sig til nogen tro tror på den blanke tavle. Men der står altid noget i forvejen på tavlen. Derfor kan kri-
året med de flotte farver på træer og buske, så selv om vi går en mørkere tid i møde, er der meget at glædes over. Sognepræst Lene Plougmann
VALGFORSAMLING / OPSTILLINGMØDE Tirsdag 15. september kl. 19.00 i Heidis Spisehus, Brønderslevvej 112B, Gærum Medlemmerne til menighedsråd vælges på en valgforsamling, der afholdes tirsdag den 15. september 2020. Valgforsamlingen skal afvikles efter en fast dagsorden. På valgforsamlingen opstilles kandidater, der er mulighed for debat, og der gennemføres en hemmelig, skriftlig afstemning. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Flade-Gærum Menighedsråd
3
AKTUELT
Verdens undergang i Første Enoksbog For den almindelige bibellæser er det en kendt sag, at der findes to testamenter, det gamle og det nye. Knap så kendt er det, at der findes en jødisk-kristen litteratur mellem disse – og det er egentlig en skam. Her taler vi om de gammeltestamentlige apokryfer og pseudepigrafer. Flere af disse kunne i deres fromhed sagtens gøre fyldest i den bibelske kanon (det vil sige de tekster, der er medtaget i vores nuværende bibel), hvilket til dels er tilfældet for de apokryfe skrifters vedkommende der, skønt de ikke er i den jødiske kanon, er medtaget i den græske og latinske oversættelse af Det Gamle Testamente, og har kanonisk status i den romersk-katolske kirke (det vil sige de er med i deres bibel). Reformatoren Martin Luther sidestiller dem ikke med de bibelske skrifter, men anser dem dog for »gode og nyttige at læse.« Hvad er en pseudepigraf? Tilsyneladende lavere rangerende på den kanoniske hitliste er pseudepigraferne; navnet alene bærer vidnesbyrd om, hvorledes de er opfattet. Ordet pseudepigraf stammer fra græsk, og kan oversættes med »falsk overskrift.« Denne betegnelse, der blot vil sige, at et skrift fejlagtigt er blevet tilskrevet en ofte velkendt bibelsk person, stammer fra Serapion i 100-tallet, hvor han brugte termen til at betegne skrifter, der efter hans mening fejlagtigt var tilregnet en nytestamentlig forfatter. Det er her vigtigt at understrege, at der næppe ligger et intenderet bedrag bag en pseudepigrafs tilskrivning til en berømt person. I fromme jødiske kredse har det snarere været normen at vedkende sig sin inspiration af fortidens berømtheder; man kan her fx tænke på de kanoniske Salmernes Bog tilskrevet David og Ordsprogenes Bog tilskrevet Salomon. Således må man også forstå navngivningen af Første Enoksbog. Vi taler her her om pseudepigrafer, som om vi ved, hvad det er, men dette er dog en tilsnigelse. Faktisk er der ikke enighed om, hvilke skrifter der skal med, eller om betegnelsen »pseudepigraf« overho-
4
vedet skal opretholdes. En betegnelse som »parabibelske skrifter« om de ikke-kanoniske bibelfunderede tekster er blevet foreslået i stedet for. Fælles for de tekster vi indtil videre kalder pseudepigrafer er, at de stammer fra et jødisk miljø i tiden ca. 200 f. Kr. – 200 e. Kr. og dermed er en fremragende kilde til tidligt jødisk (og tidligt kristent) åndsliv. Enok og hans tre bøger Der er i øvrigt ikke meget i Biblen om Enok, mest i Første Mosebog kapitel 5, hvor man læser, at Enok var 365 år, altså en mand i sin bedste alder, lidt ud over vårharestadiet med mange gode år foran sig (de blev gamle i hans familie). Den kortfattede bemærkning, »Enok vandrede med Gud, og så var han ikke mere, for Gud havde taget ham« (vers 24), er om end ikke startskuddet, så dog formodentlig forudsætningen for litteratur tilskrevet Enok. Man har udledt, at Enok var en retfærdig mand, som blev løftet op til Gud, og fik at se fremtiden, og hvad der er skjult for et almindeligt menneskes øjne, hvorefter han vendte tilbage og skrev sine syner ned. Navngivet efter Enok er: Tredje Enoksbog, et kabbalistisk (jødisk mystik) værk skrevet på hebraisk. Anden Enoksbog (den Slaviske Enok), skrevet på oldskirkeslavisk. Og, ikke mindst, Første Enoksbog til hvilken der findes en fyldig, men ikke komplet græsk udgave. En komplet udgave findes kun på old-etiopisk. Første Enoksbog som en apokalypse I dele af dette miljø har der været en spændt forventning om den snarlige dom og verdens undergang, kort sagt: De sidste tider er nær. Nærmere detaljer om hvordan det vil foregå, kræver sædvanligvis en indsigt, som specielt begavede kan få ved en åbenbaring. Taler vi græsk, kan vi her bruge ordet apokalypsis, der kan oversættes med »åbenbaring« eller »afsløring (af noget skjult).« Fra dette græske ord får vi apokalypse som en litterær genre-
Daniel Chester Frenchs skulptur »The Sons of God Saw the Daughters of Men That They Were Fair« (1923; Corcoran Samlingen i Washington DC) inspireret af Første Mosebog kapitel 6, som Første Enoksbog bygger videre på. betegnelse. Ordet tages første gang i brug som titel i Johannes’ åbenbaring i Det Nye Testamente, men bruges også om både før-kristen og efter-kristen jødisk litteratur, der indeholder genrens træk. Disse træk har man tidligere, med udgangspunkt i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring næsten udelukkende forstået med vægtlægning på det eskatologiske, dvs. »læren om de sidste tider.« Første Enoksbog er sat sammen af forskellige dele: Vægternes bog (kapitel 1-36), Lignelsernes bog (37-71), Den astronomiske bog (72-82), Enoks drømme (83-90), Enoks brev (92-105), Noas fødsel (106-107) og Et trøstende tillæg (108). I al sin uensartethed – værket må være sat sammen af forskellige traditioner – kan man dog godt udlede noget om verdens ende. Verdens første undergang: Syndfloden De første fem kapitler slår bogens tone an: Den forestående dom over de retfærdige og de uretfærdige, og således er læseren ikke i tvivl om, at vi, efter ovenævnte forståelse, har at gøre med en apokalypse. I Enoks syn, som ikke gælder den nuværende generation, men en fjern, der kommer, viser Gud sig på Sinajs bjerg med sin hær, og alle bliver grebet af frygt og bæven (kapitel 1) og bjergene skælver og smelter som voks, og jorden bliver splittet ad; synderne og de ugudelige går til, mens de retfærdige skal være hos Gud, og får fremgang og velsignelse.
En ødelæggelse i lignende omfang er set før: Gud fik også nok lige før Syndfloden (se også Første Mosebog kapitel 6). Synden kom til verden ved nogle engle: De havde sex med mennesker. Resultatet af denne alliance blev kæmper (3000 alen høje = ca. 1880 m.), der udover at fortære alle jordens afgrøder også spiste mennesker. Ud over sex tog englene sig også tid til at lære menneskene alskens kunster såsom magi, spådom, smedekunst, der er forbudt viden, der bidrager til menneskenes syndefulde forfald (kapitel 8). Guds løsning er syndfloden, der rammer alle på nær Noa og hans familie. Så kunne alt jo være godt. Verdens sidste undergang: Den endelige dom Men menneskene er jo som mennesker er flest, fremturer i synd, og en ny dom må fældes. Dette udfoldes i Lignelsernes bog: Guds udvalgte, der må være Menneskesønnen (kapitel 46), og som har været til fra tidernes morgen, lever på jorden blandt de fromme og beskytter dem, mens han knuser syndernes tænder. Tyranner og englene, der ledte menneskene på afveje, kan man finde i »dødsrigets pines flamme« (kapitel 63 og 64). Enok kan fortælle om viden fra bøger, han har læst: Verdensforløbet er opdelt i 10 uger, uge 9 og 10 er ret slemme ved synderne, dommen åbenbares for verden, og i uge 10 finder den store evige dom sted. Undervejs vil man sønderrive sine diende børn og kyle dem væk (kapitel 99), og fædre vil slå sønner ihjel fra morgen til aften (kapitel 100). Ugudelige, der har været optaget af tant og fjas, smides i en ildovn. Har man nu opført sig ordentligt, kommer man ikke til at skrige og jamre højlydt et øde sted i en flammende ild (kapitel 108), men får sæde i retskaffenhedens vejes bolig. For retfærdighed er Guds dom! Af Mag. Art. Dan Enok Sørensen Aarhus Universitet / Flade Præstegård Her kan du læse mere: »Første Enoksbog,« i: B. Ejrnæs og B. Otzen (red.), De gammeltestamentlige pseudepigrafer (2. udg.), København: Bibelselskabet 2001, s. 69–174. Rikke Hvarregaard Andersen, »Når Guds engle er onde,« i: Dansk teologisk tidsskrift 79 (2016), s. 122-38. Matthew Black, The Book of Enoch or 1 Enoch, Leiden: Brill 1985.
5
DET SKER
KONCERT MED ESTER BROHUS OG BAND i Gærum Kirke søndag d. 15. november kl. 16,00 Ester Brohus, er født i Hjørring, men bor i dag i Hedensted. Allerede som barn optrådte hun med sin familie med kristen musik, især gospel. Fra midt i 1980'erne har hun arbejdet med sine egne sange inspireret af amerikansk gospel, blues og country. Hendes debutalbum The Perfect Way fra 1992 var begyndelsen på det der har gjort hende til en central kunstner i dansk country. Ester Brohus sætter et personligt præg på både egne og andres sange og vil med sit band præsentere en bred vifte af sine smukke countryballader krydret med nogle af de gospelsange hun har optrådt med siden sin scenedebut i en alder af kun 6 år. Ester Brohus finder ofte inspiration til sine sangtekster gennem de mange skæbner, hun møder
Ester Brohus henter inspiration i gospel, blues og country
på sin vej. Ikke mindst i fængslerne, hvor Ester Brohus og Band ofte giver koncerter. Billetter til koncerten, kan købes i DagliBrugsen i Gærum fra torsdag d. 5. november. Pris 75 kr. Flade og Gærum Menighedsråd
SOGNEAFTEN MED JOURNALIST CHARLOTTE RØRT Torsdag 19. november kl. 19.00 i Heidis Spisehus, Brønderslevvej 112B, Gærum I sakristiet til La Sacra Capilla de El Salvador i byen Úbeda i Spanien oplevede Charlotte Rørt det, at Jesus viste sig for hende. Hun forstod det ikke, for som hun selv siger, var hun hverken religiøs eller spirituelt søgende. Charlotte Rørt, der er journalist ved Nordjyske Stiftstidende og bor i Aalborg, vil fortælle om denne oplevelse og hvordan den ændrede hendes liv og hendes opfattelse af hvad kristendom er. Charlotte Rørt har skrevet tre bøger. Den første bog »Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende« – handler om oplevelsen i Spanien og hvad det gjorde ved hende.
6
I den anden bog »Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved«, fortæller Charlotte om sit og andres personlige møde med guddommelige begivenheder. I den tredje bog, »Gud, du er jo lige her – Sådan lever jeg med min tro« er en fortælling, der tager fat på et nutidigt, dansk hverdagsliv med en tro. De tre bøger vil være udgangspunktet, ved Charlotte Rørts foredrag. Der vil også blive tid til spørgsmål. »De fem Sogne« byder velkommen til et spændende foredrag. Menighedsrådene i Åsted, Skærum, Kvissel og Flade-Gærum
KONTAKT
MANGLER DU OPLYSNING I EFTERÅRSMØRKE? Og er nysgerrig efter at lære noget nyt? Så er der her et tilbud: I konfirmandstuen i Flade Præstegård kan du lære dig et bibelsk sprog! Det kan være hebraisk, Det gamle testamentes sprog, eller aramæisk, Jesu modersmål. Det finder sted torsdage fra kl. 19-21, første gang den 17. september. Man behøver ikke andre forudsætninger end lysten til at lære. Undervisningen er nemlig helt fra bunden. Læreren er Dan Enok Sørensen, der i mere end 25 år har undervist i disse sprog på alle niveauer på Aarhus Universitet. Det er selvfølgelig gratis at deltage, men der skal bruges 200 kr. på undervisningsmateriale. Tilmeld dig hos præsten senest d. 25. august på lbpl@km.dk med angivelse af hvilket sprog du kunne tænke dig, så vil det med flest interesserede blive oprettet.
MENIGHEDSRÅDSMØDER I KONFIRMANDSTUEN Tirsdag 8. september kl. 19.00 Tirsdag 13. oktober kl. 19.00 Tirsdag 3. november kl. 19.00
KIRKEBIL Ring helst 24 timer før arrangementet/ gudstjenesten finder sted. Flade Henning Dahl Jensen, tlf. 61 77 45 89 Gærum Niels Pedersen, tlf. 28 96 62 04
ADRESSER
Sognepræst: Lene Birgit Plougmann, Brønderslevvej 59, tlf. 98 48 60 09, lbpl@km.dk Sekretær: Grethe Hostrup, træffes på kontoret tirsdag og fredag formiddag, tlf. 98 48 60 09 – og altid på tlf. 21 21 04 24. gmho@km.dk
FLADE Flade Kirke: Flade Kirkevej 1, 9900 Frederikshavn Hjemmeside: sogn.dk/flade-frederikshavn Facebook: Flade sogn Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Næstfmd. og kirkeværge: Henning Dahl Jensen, Fladbjergvej 9, Kilden, 9900 Frederikshavn, tlf. 61 77 45 89, hdjensen@mail123.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Charlotte Møller, Stagstedvej 12, Brønden, 9352 Dybvad, tlf. 20 85 03 46. graver@fladekirke.dk Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 8.00-10.00 Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk
GÆRUM Gærum Kirke: Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn Hjemmesider: sogn.dk/gærum www.gærumsogn.dk Webmaster: Gert Andersen, tlf. 51 90 15 26 Facebook: Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Bente Schioldann, Bredmosevej 41, Hørby, tlf. 40 36 44 31. Fra 1/9 nyt nr. – se hjemmesiden Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Kirkeværge: Niels Christian Birkbak, Egevej 10, Gærum, tlf. 20 68 14 46 ingamoeller@webspeed.dk Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk 7
ID-nr.: 46879
GUDSTJENESTER
SEPTEMBER
DATO
FLADE KIRKE
14. s. e. trinitatis Søndag d. 13.
11.00 Friluftsgudstjeneste på Tumlepladsen i gærum Joh. 5,1-15
15. s. e. trinitatis Søndag d. 20.
09.00 Gurli M. Andreasen Luk. 10,38-42
16. s. e. trinitatis Søndag d. 27.
10.30 Joh. 11,19-45
OKTOBER
17. s. e. trinitatis Søndag d. 4.
10.30 Mark. 2,14-22
18. s. e. trinitatis Søndag d. 11.
10.30 Joh. 15,1-11
19. s. e. trinitatis Søndag d. 18.
09.00 Gurli M. Andreasen Joh. 1,35-51
20. s. e. trinitatis Søndag d. 25.
10.30 Matt. 21,28-44
NOVEMBER
Alle Helgens Dag Søndag d. 1.
DEC.
16.00 Matt. 5,13-16 / Matt. 5,1-12
22. s. e. trinitatis Søndag d. 8.
19.00 Matt. 5,13-16 / Matt. 5,1-12 10.30 Matt. 18,1-14
23. s. e. trinitatis Søndag d. 15.
10.30 Mark. 12,28-44
Sidste s. i kirkeåret Søndag d. 22. 1. s. i advent Søndag d. 29.
GÆRUM KIRKE
10.30 Matt. 11,25-30 10.30 Matt. 21,1-9
2. s. i ad vent Søndag d. 29.
10.30 Luk. 21,25-36
Til alle gudstjenester er det muligt at rekvirere kirkebil
GUDSTJENESTE PÅ TUMLEPLADSEN Søndag 13. september kl. 11.00 Menighedsrådet i Flade og Gærum Sogne indbyder til gudstjeneste på Tumlepladsen for både små og store. Efter gudstjenesten serveres der pizza med sodavand. Alle er velkomne. Tilmelding på e-mail: lbpl@km.dk eller på tlf. 98 48 60 09.
DEADLINE Stof til næste kirkeblad skal senest være sekretæren/ præsten i hænde onsdag den 7. oktober.
Team Lynderup · 97 17 34 08
115