kirkebladet.nu
Kirkenyt Nr. 1 · Marts - Maj 2021 · Årgang 62
FLADE
gaerumsogn.dk
GÆ RU M
APROPOS
HVORDAN SKAL VI NÅ FREM TIL PÅSKE? Om splittelse og afstand! I skrivende stund har vi lagt den mærkeligste jul i mands minde bag os og er allerede på den anden side af Kyndelmisse på vej mod fastetiden og påske. Vinterens vendepunkt er nået og vi kan se frem mod lysere tider på flere punkter. De fleste af os har efterhånden modvilligt, men tvunget af omstændighederne og af hensyn til både os selv og hinanden, gjort mundbind, sprit, isolation, corona test og afstand til en del af hverdagen. Hvem skulle dog have troet at det kunne nå så vidt.
jul vi lige har været igennem, som endte med splittelse imellem folkekirkens personale og myndighedernes og biskoppernes håndtering heraf. Mutationen her i Nordjylland, som har besværliggjort beredskabets arbejde yderligere, har også splittet mange med det påbud, der kom om aflivning på alle landets minkfarme. Og selvom det bare er som det er, så er det med til at skabe splittelse i blandt os.
Måske vi skal gøre noget ekstra ud af at pynte op til den snarlige påskefejring, så vi ligesom i julen kan gøre vores til at skabe en stemning af hygge, samling og nærhed. For ser man ud omkring sig, både i vores eget land og videre ud i den store verden så er det næppe samling, men snarere splittelse, afstand og mangel på hygge man ser. Landet er nu lukket ned igen, ligesom i foråret og som dengang, er det som om der midt i det hele, alligevel dukker en stemning af hygge og sammenhold op. Og sammen med den berømte morgensang er det som om der sker en slags åndelig vækkelse rundt omkring i de små hjem. Der skulle dog ikke ret meget til at ophæve netop dette, da folk vendte tilbage til en for flere måske endnu mere stresset hverdag end før, nye forvirrende nedlukninger og restriktioner, og med det for mange, mig selv inklusive forfærdelig maskepåbud. Jeg er endnu ikke gået fra bilen hen til en butik uden at måtte tilbage for at hente det påkrævede mundbind. Og selvom ingen troede det, så er vi tilbage til forårets strenge nedlukning og må atter holde os hjemme så meget som muligt. Ud over myndighedernes påbud er det som om der er en slags civil eller selvbestaltet politienhed i samfundet, som gerne revser de glemsomme, og anmelder de socialt hungrende, der ikke kan holde sig hjemme. For der er et offentligt skænderi om den 2
Men det er ikke den eneste splittelse. For den næsten absurde opblussen af »Mee too«, som vi oplevede i efteråret, og nu igen oplever, skabte udover mange misforståelser og usikkerhed om hvad er hvad, en voldsom uenighed og hele vort retssamfund, der er ved at ændre sig fra »uskyldig indtil det modsatte er bevist« til »skyldig indtil det modsatte er bevist«. Der er noget der vedkommer os alle, og allerede nu er det som om at det har skabt splittelse i blandt os. I løbet af efteråret har vi ligeledes oplevet en række islamistiske terrorangreb i Europa, som udtryk for og manifestation af en splittet verden, der aldrig kan eller skal føle sig tryg, og sætter sandsynligvis den rejselyst der skulle være tilbage hos os endnu mere på pause end Corona epidemien. Og diskussionerne hvorvidt det rammer vores ytringsfrihed eller ej blusser med mellemrum op i medierne.
APROPOS Den store splittelse, som i hvert fald lige nu, i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg er blevet meget synlig for hele verden, gør at vi har holdt vejret! Det har været meget voldsomt for USA og for resten af verden, ja næsten som et absurd teater der kommer til at præge verden i lang tid fremover. Det kommer til at smitte af på mange lande, og heller ikke Danmark kommer til at gå ram forbi.
Og når vi så er vidne til den splittelse, som USA oplever lige nu, og briterne i forbindelse med Brexit, så tror jeg at det påvirker os alle – og for mange giver det en generel følelse af splittelse. Man kunne spørge sig selv om alt i verden er i opløsning?! Det er der naturligvis ingen der kan give et plausibelt svar på!
Splittelse er noget der påvirker os alle. Ikke fordi vi skal være enige om alt. Uenighed og debat er både givende og udviklende både i nære sammenhænge og på politisk og globalt plan. Men det er som om uenigheder for tiden ikke synes at udvikle ret meget, men snarere virker splittende på vores samfund. Og måske er pandemien, hvor vi alle savner nærhed med til at mange reagerer mere radikalt. Som om det ophober frustration og vrede.
skab imellem Gud og mennesker – og mennesker imellem – og må det lægge sig som et stærkt, samlende og håbefuldt bånd om os alle – og må vi ligeledes gå ind i foråret med det omkring os.
Set i lyset af, at der vaccineres på livet løs – må vi blot holde vejret lidt endnu – måske lidt angste – og Alt det som er de fleste mennesker imod synes at så kan vi se fremad mod det kommende forår. Og fylde mere end nogensinde, i hvert fald i nyere tid. min opfordring med den kommende påskefejring Vi ønsker ikke afstand, og i mig og konfirmationerne er, at vi selv mærker jeg trangen til at hver især holder fast i at hver”Det er som om give mennesker knus, og det er mundbind, kønsdebatter, uenigheder for tiden ken ikke bare de almindelig knus, terror eller politiske uenigheikke synes at udvikle der, skal gøre det af med den som ellers er blevet kutyme. At kunne give et grædende eller trang hos de fleste af os til ret meget, men snarere store sørgende menneske et knus, at at ville hinanden, at elske nærvirker splittende på lægge armen om et trist menhed og samling. For lader vi det neske, eller bare et menneske andet trænge ind og manifevores samfund” der trænger til at nogen rent stere sig i os, bliver vi med tifaktisk rører ved dem. Vi gør det ind i mellem alli- den syge både om sind og hjerte. Vi er skabte til at gevel, men vi mærker følelsen af »at det her faktisk dele vores liv og verden med hinanden. Vi er skabte er forkert«, når vi gør det. Når vi handler og er i til med vores øjne himmelvendte, at lade livet i sig sammenhænge, hvor der er flere, undskylder vi, når selv bevare sin »eviggyldighed« uanset hvad verden vi kommer for tæt på hinanden. Andre står pænt og ellers fortæller os. venter indtil der er plads til at komme forbi. Må vi nå frem til påsken og det budskab om fælles-
Glædelig påske! Sognepræst Lene Plougmann
LUCIAGUDSTJENESTE Søndag den 13. december var der luciagudstjeneste i Flade Kirke. En lille flok af årets konfirmander fra Frederikshavns Friskole havde indvilliget i at gå luciaoptog i kirken. Det var en fin og stemningsfuld måde at krydre søndagens højmesse på og jeg tror at både konfirmanderne, deres forældre og den øvrige menighed fik en dejlig oplevelse. Kærlig hilsen præsten
3
AKTUELT
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Menighedsrådsmøder I skrivende stund er der ikke fastsat dato for kommende menighedsrådsmøder i Flade-Gæ rum Menighedsråd her i foråret. Udfyldningsvalg til menighedsrådet Biskoppen har givet tilladelse til, at der udskrives udfyldningsvalg til Flade-Gærum Sognes menighedsråd. Der mangler tre personer til menighedsrådet, fra Flade Sogn, samt en stedfortræder. Der vil blive afholdt orienteringsmøde d. 2. februar 2021. Datoen for valgforsamling i forbindelse med udfyldningsvalg er den 2. marts 2021. Møderne bliver virtuelle og annonceres i lokalbladet. Fællesmøder Der er planlagt fælles menighedsrådsmøde med Åsted/Kvissel/Skærum og Flade-Gærum menighedsråd den 9. marts 2021 kl. 19.00 i Ravnshøj Sognehus. Kirke- og kulturmedarbejder Menighedsrådet har i samarbejde med KvisselÅsted-Skærum pastorat oprettet en ny stilling i vore kirker. I den forbindelse kan vi byde vores
nye Kirke- og kulturmedarbejder Amalie Thørholm rigtig hjertelig velkommen, vi glæder os til at arbejde sammen med hende. Stillingsbetegnelsen dækker over det der i gamle dage hed en sognemedhjælper. Den primære opgave for Amalie er undervisning af børn og unge og at tænke nyt i forhold til disse grupper. Amalie begyndte i sit nye job den 1. januar 2021. Velkommen! Farvel til Grethe Vi siger desværre også farvel til vores sekretær Grethe Hostup, der har bistået os med sin hjælp med kirkebogsføringen. Vi kommer til at savne Grethes altid gode humør og hjælpsomhed. Grethe er dog ikke længere væk end for enden af sin telefon, så hun har lovet at bidrage med sin store viden, hvis det kniber for præsten at huske, hvordan det er man lige gør. Herudover kan vi stadig møde hende, når Tina vores kirkesanger holder fri. Vi ønsker Grethe et langt og godt otium sammen med sin mand Flemming. Mvh. Menighedsrådet
SOGNEAFTEN MED CHARLOTTE RØRTH Torsdag d. 22. april kl. 19.00 i Heidis Spisehus, Brønderslevvej 112b, i Gærum I sakristiet til La Sacra Capilla de El Salvador i byen Úbeda i Spanien oplevede Charlotte Rørth, at Jesus viste sig for hende. Hun forstod det ikke, for hun var hverken religiøs eller spirituelt søgende.
hverdagsliv med tro. Kan man snakke med Gud i sin baghave uden at blive anset for at være skør? Skal man gå i kirke hver søndag, hvis man er troende?
Charlotte Rørth, der er journalist ved Nordjyske Stiftstidende, vil fortælle om denne oplevelse og hvordan den ændrede hendes liv.
De tre bøger vil være udgangspunktet ved Charlotte Rørths foredrag, hvor der også bliver tid til spørgsmål. Vi byder velkommen til et spændende foredrag.
Hendes første bog, »Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende«, handler om, hvad oplevelsen i Spanien gjorde ved hende. I sin anden bog, »Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved«, fortæller Charlotte om sit og andres personlige møde med guddommelige begivenheder, der normalt ikke kan forklares ud fra vores rationelle sind. Hendes tredje bog, »Gud, du er jo lige her – Sådan lever jeg med min tro«, tager fat på et nutidigt, dansk 4
Menighedsrådene i Åsted, Skærum, Kvissel og Flade-Gærum
Charlotte Rørth
AKTUELT
MØD VORES NYE KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER Den 1. januar tiltrådte Amalie Thørholm i en nyoprettet stilling som kirke- og kulturmedarbejder i Flade-Gærum og Aasted-Skærum-Kvissel Sogne. Amalie er 27 år, uddannet sanger og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium og aktiv udøvende musiker.
af sociale medier er nogle af Amalies faste arbejdsopgaver. »Til april påbegynder jeg den officielle uddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere, som bl.a. giver en grundig indføring i kristendomsog kirkefaglighed. Det ser jeg frem til, og jeg glæder mig ligeledes til i forbindelse med uddannelsen at møde andre kirke-og kulturmedarbejdere fra hele landet og til at blive en del af netværket, hvor vi kan vidensudveksle og måske skabe spændende samarbejder.«
»Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med arbejdet og til samarbejdet med alle de øvrige ansatte og frivillige, der er tilknyttet kirkerne«, fortæller Amalie og fortsætter: »Det er jo en nyoprettet stilling og Amalie er født og også et nyt samaropvokset i Fredebejde mellem de to rikshavn, men bor pastorater, som jeg for nuværende i træder ind i, og jeg Aalborg sammen synes, det er spænmed sin kæreste. I dende og ambisin fritid er Amatiøst, at man har lie vild med at valgt at ansætte en være i naturen, 27-årige Amalie Thørholm er konservatoriekirke- og kulturhvor hun bl.a. går uddannet sanger og korleder. medarbejder. Jeg på rav- og svamser rigtig meget frem til, at kirkernes visioner og pejagt, og derudover er madlavning en af de helt mine ideer skal realiseres og gøre en forskel for alle store interesser. dem, der kommer i kirkerne - nu og i fremtiden.« Musikken er dog det, der fylder mest, og Amalie Amalie får kontor og fast base i Fladbjerg Kapel, og som kirke- og kulturmedarbejder vil hun stå i spidsen for mange forskellige aktiviteter.
skriver og udgiver sin egen musik med danske tekster, som kan høres på f.eks. Spotify og Youtube.
Babysalmesang, musikalsk legestue, minikonfirmandforløb, koordinering af frivillige og styring
Amalie kan kontaktes på mail: amaliekirkekultur@gmail.com og tlf. 31 34 11 50.
5
AKTUELT
Thomas’ Barndomsevangelium – et tidligt kristent skrift, der ikke kom med, da man samlede skrifterne der i dag udgør Det nye Testamente. Thomas Barndomsevangelium handler om Jesu barndom, og har været kendt i gennem århundreder. Det blev først udgivet i det syttende århundrede, og derefter har forskernes fokus primært været at finde skriftets tidligste form og at placere det i en diskussion om kætteri og ortodoksi. Teksten bærer titlen »Bogen om Vor Herre Jesu Kristi barndomsgerninger« og er tilskrevet »Israelitten Thomas«, der tidligt blev forbundet med gnostiske kristne. Thomas’ Barndomsevangelium er et af de bedst kendte tidlige kristne apokryfe (apokryf betyder skjult – dvs. at det ikke er med i Det nye Testamente) skrifter og måske også det mest omdiskuterede. Det findes på mindst 13 forskellige sprog og de tidligste manuskripter kan dateres helt tilbage til 5. århundrede e. Kr., men man mener at kunne datere skriftes oprindelse tilbage så tidligt som det andet århundrede ud fra skriftets generelle struktur og at det ikke har villet tage lang tid at udfylde de »huller« der er i evangelierne om Jesu barndom for en mundtig fortælle tradition. Samtidig med, at det indeholder henrivende episoder, som når den unge Jesus former spurve af ler og bringer dem til live ved at klappe i hænderne, består det også af mindre flatterende optrin, hvor Jesus dræber andre på grund af ubetydelige fornærmelser. Det ene øjeblik hjælper han villigt Maria og Josef med de daglige gøremål, og det næste øjeblik slår han en af sine lærere ihjel. Dette divergerende billede af Jesus er svært at se bort fra, specielt hvis man sammenligner med Jesusfiguren i de kanoniske evangelier. Skriftets popularitet gjorde da også, at det senere blev kætterdømt af paven, da man ikke kunne have en Jesus der var fremstillet som ond. Skriftet begynder i Nazaret med den femårige Jesus, der bruger sine guddommelige kræfter på blandt andet at rense vand og forme spurve af ler, som han levendegør og befaler at flyve væk. Da en anden dreng ødelægger legen, forbander Jesus ham, og han visner straks væk. Andre der vover at gøre Jesus vred får en lignende skæbne. Det gør byens indbyggere urolige, hvorfor en række lærere tilbyder at lære drengen om respekt, men de ydmyges af Jesu overlegenhed. Derefter bruger Jesus sine kræfter på at gøre godt mod sine medborgere – han giver de blinde synet igen, han genopliver en dreng, der er faldet ned 6
fra et tag, og han helbreder en ung mand, der har fået et livstruende sår på benet. Fortællingen afrundes med den kendte fortælling om den tolvårige Jesus i Templet i Jerusalem. Men hvor Lukas evangeliet beretter om Jesus, der lytter til lærerne og stiller dem spørgsmål, fortæller Thomas’ Barndomsevangelium derudover, at han også underviser dem i Loven og Profeterne. Nogle kan måske genkende fortællingerne fra Selma Lagerlöff der har gendigtet nogle af dem i sit forfatterskab. Ved første øjekast ligner en sådan Jesus hverken en gnostisk frelserfigur eller den Jesus, som vi kender fra evangelierne. Den usædvanlige karakteristik af barnet Jesus har afstedkommet mange reaktioner fra skriftets forskere gennem tiden. Man mente, at teksten var blevet forkortet op gennem historien fra en mere sofistikeret gnostisk tekst, og at gnostisk materiale var fjernet af en ortodoks redaktør. Skriftet har været temmelig overset, og der er kun skrevet få monografier om det. Da man fandt det »rigtige« Thomas-Evangelium for ca. 70 år siden, mistede forskerne tilsyneladende interessen for Thomas’ Barndomsevangelium. Interessen er dog vokset igen i de sidste 20 år og flere forskere har genoptaget en teori om, et oprindeligt kortere manuskript og er enige om, at det græske manuskript, der kaldes Codex Sabaiticus 259 er tættere på det originale forlæg, som de også mener er forfattet på græsk. Forskerne tager også udgangspunkt i skriftets sigte og litterære slægtsskab med anden antik og kristen litteratur om mirakelmagere, helte og hellige mænd. I den sammenhæng fremstår Jesus i mindre grad som en enfant terrible og ligner mere andre hellige mænd som Elias, Elisa, apostlene og med signifikante træk fra evangelierne også Jesus selv. Sammenlignet med andre skrifter i antikken ligner Jesus også mere prisværdige og højt skattede portrætter af børn, som fremstod som voksen agtige med hensyn til visdom og modenhed i deres ungdom tillige med evangelierne. Spørgesmålet om skriftet er så kættersk som først antaget er dog stadig til diskussion blandt moderne forskere. Thomas Barndomsevangelium er en samling af mirakelhistorier, der udfolder tiden mellem Jesu 5. og 12. leveår, tidsrummet der ikke er omtalt i de kanoniske evangelier. I trit med udviklingen af traditionen i midten af det 2. århundrede, repræsenterer det tekstualiseringen af en stadig cirkulerende folkelig mundtlig overlevering, der er præget af stor fortælleglæde og trang til at tilfredsstille den almindelige videnstrang og nysgerrighed omkring Jesu liv. Vi har
KONTAKT i tillæg til dette skrift flere andre apokryfe barndomsfortællinger, blandt andet Jakobs Forevangelium og Pseudomatthæus. Det sidste kendes som en sammenskrivning af Jakobs Forevangelium og Pseudomatthæus, som trods sit kætterske ry har været kendt og elsket, i det vi kalder Vestkirken helt frem til Reformationen. Lene Plougmann Skrifterne kan findes i: Oldkristne Tekster, de apokryfe evangelier v/Søren Giversen III, Poul Kristensens Forlag 2002.
KONFIRMATIONER 2021 v/ Lene Plougmann I år er der hele fem konfirmationer i pastoratet. Det skyldes at børnene fra Gærum, som går i skole i Bangsbostrand får tilbudt at blive konfirmeret i eget sogn. Herudover følger elever fra specialskolerne samt eleverne fra Friskolen i Frederikshavn også undervisning hos præsten i Flade-Gærum. For nuværende er der diskussion om at flytte konfirmationerne til efteråret, men den endelige beslutning herom tages hos biskoppen omkring 1. marts, hvor det bliver meldt officielt ud. • Lørdag den 24. april kl. 10.30 i Gærum Kirke (Bangsbostrand Skole) •S øndag den 25. april kl. 12.30 i Abildgaard Kirke (Heldagsskolen) •L ørdag den 1. maj kl. 10.30 og kl. 12.30 i Flade Kirke (Heldagsskolen samt Nordstjerneskolen) •S øndag den 2. maj kl. 10.30 i Flade Kirke (Frederikshavns Friskole)
DEADLINE Stof til næste kirkeblad skal senest være præsten i hænde onsdag den 7. april.
KIRKEBIL Ring helst 24 timer før arrangementet/ gudstjenesten finder sted. Flade Henning Dahl Jensen, tlf. 61 77 45 89 Gærum Niels Pedersen, tlf. 28 96 62 04
ADRESSER Sognepræst: Lene Birgit Plougmann, Brønderslevvej 59, tlf. 98 48 60 09, lbpl@km.dk Kirkekulturmedarbejder: Amalie Thørholm,
træffes på amaliekirkekultur@gmail.com og tlf. 31 34 11 50
FLADE Flade Kirke: Flade Kirkevej 1, 9900 Frederikshavn Hjemmeside: gaerumsogn.dk Facebook: Flade-GærumKirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Kirkeværge: Henning Dahl Jensen, Fladbjergvej 9, Kilden, 9900 Frederikshavn, tlf. 61 77 45 89, hdjensen@mail123.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Charlotte Møller, Stagstedvej 12, Brønden, 9352 Dybvad, tlf. 20 85 03 46. graver@fladekirke.dk Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 8.00-10.00 Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk
GÆRUM Gærum Kirke: Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn Hjemmeside: gaerumsogn.dk Webmaster: Gert Andersen, tlf. 51 90 15 26 Facebook: Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Lone Kjølby tlf. 40 36 44 31. Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Kirkeværge: Niels Christian Birkbak, Egevej 10, Gærum, tlf. 20 68 14 46 ingamoeller@webspeed.dk Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk 7
ID-nr.: 46879
GUDSTJENESTER
MARTS
DATO
FLADE KIRKE
Midfaste Søndag d. 14. Maria bebudelse Søndag d. 21.
Kl. 10.30 Joh. 6,1-15 Kl. 10.30 Luk. 1,26-38
Palmesøndag Søndag d. 28. Skærtorsdag Torsdag d. 1.
Kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Matt. 21,1-9 Kl. 10.30 Matt. 26,17-30
Langfredag Fredag d. 2. Påskedag Søndag d. 4.
Kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Matt. 27,31-56 / Mark. 15,20-39 Kl. 10.30 Mark. 16,1-8
APRIL
2. påskedag Mandag d. 5. 1. s. e. påske Søndag d. 11.
Kl. 10.00 Luk. 24,13-35 Kl. 10.00 Joh. 20,19-31
2. s. e. påske Søndag d. 18.
Kl. 10.30 Joh. 10,11-16
Lørdag 24.
Konfirmation Bangsbostrand Skole
3. s. e. påske Søndag d. 25.
Kl. 10.30 Joh. 16,16-22
Bededag Fredag d. 30.
Kl. 10.30 Matt. 3,1-10
Lørdag d. 1.
Kl. 10.30 + 12.30 Konfirmation Specialskolerne
4. s. e. påske Søndag d. 2.
Kl. 10.30 Konfirmation Friskolen
MAJ
5. s. e. påske Søndag d. 9. Kristi himmelfart Torsdag d. 13.
Kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Joh. 16,23b-28 Kl. 10.30 Mark. 16,14-20
6. s. e. påske Søndag d. 16. Pinsedag Søndag d. 23.
Kl. 10.30 Joh. 15,26-16,4 Kl. 10.30 Joh. 14,22-31
2. pinsedag Mandag d. 24. Trinitatis søndag Søndag d. 30.
JUN
GÆRUM KIRKE
1. s. e. trinitatis Søndag d. 6.
Kl. 10.30 Joh. 3,16-21 Kl. 10.30 Joh. 3,1-15 Kl. 10.00 Luk. 16,19-31
Team Lynderup · 97 17 34 08
115