kirkebladet.nu
Kirke Bladet
Øse
Næsbjerg
Marts · April · Maj 2021
Nr. 2 · Årgang 21
Kirken folder sig ud Hvem arbejder for kirkelivet i det daglige, og hvem trækker de større linjer? Mød menighedsråd, medarbejdere og den nye sognepræst.
Indsættelse af sognepræst Lene Bruun-Kristensen - side 10
AKTUELT
2
Mød kirkernes ildsjæle Menighedsrådene i Øse og Næsbjerg sogne sørger for at sætte en kurs for kirkelivet og værne om vores gamle kirker. Dygtige og kreative medarbejdere Finn Bech-Petersen Tolv år i Øse menighedsråd. Formand Der kan være mange gode grunde til, at jeg er med i menighedsrådet i Øse. Kort sagt har jeg været vant til at involvere mig og lægge min energi i ting. Skolebestyrelse i Næsbjerg, kasserer i idrætsforening, leder i FDF og medlem af bestyrelsen. Så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg med tiden en dag ville komme til at sidde i menighedsrådet. På mit allerførste møde skulle der vælges formand. Til min egen overraskelse pegede pilen på mig, og nu har jeg været det i alle tolv år. De år har været fantastiske. Vi er en god, sammentømret enhed. Vi taler godt sammen, tager ind imellem nogle diskussioner og kan være uenige, men vi bliver som regel enige, inden vi går ud ad
Lund Frederiksen Kirkesanger Jeg er glad for at være en del af en lille musikalsk arbejdsplads. Samtidig har vi kolleger det godt sammen. Derfor er jeg her stadig på 23. år. Jeg har også taget mig af undervisningen af minikonfirmander. Børnene er spontane og kvikke, og det er om at hænge på, når man har med en flok tiårige at gøre. Jeg har selv fået meget igen ved at undervise dem, fordi de spørger og spørger. Jeg har lagt vægt på, at de har fået en god kirkeoplevelse. Det får de bl.a. ved at blive inddraget.
får det hele til at ske i det daglige. Hvem de alle er, og hvad deres engagement særligt er, kan du læse mere om her. døren. Hvis formanden en sjælden gang er nødt til at styre diskussionen, er det kun, fordi alle er engagerede i emnet. I mine ungdomsår i FDF har jeg fået grundlagt en kirkelig forståelse. Den har i hvert fald gjort det nemmere eller mere naturligt for mig at komme i nærheden af kirken som voksen. I menighedsrådsarbejdet har jeg bl.a. kunnet bruge den flair for at lave kirkebladet, som jeg har fra mine år i reklameverdenen. Gennem året lander der mange forskellige emner og spørgsmål på menighedsrådets bord. Alt fra borebille-angreb i kirken til ansættelse af medarbejdere og deres trivsel, og samvirket med præsten om hele det gudstjenestelige. Jeg synes, at vi sammen med præsten må være åbne over for nye ting og ikke låse os fuldstændig fast. Vi har brug for at være kirke i en moderne tid i forhold til de måder, mennesker indretter deres liv på i dag. Idéen om, at vi kan bruge kirkerne mere hen over ugen, fascinerer mig.
Undervejs laver vi små kreative projekter over nogle bibelske temaer. Børnene kan godt relatere de bibelske fortællinger til deres eget liv, når pointerne bliver trukket frem. Vi kommer både det glædelige og det sørgelige igennem. Børnene medvirker aktivt med sang og dans i den afsluttende gudstjeneste. Den gudstjeneste er noget særligt, hvor minikonfirmandernes forældre får en anledning til at komme i kirke. Det er charmerende, hvordan jeg hele tiden kan støde på nye salmer. Vi har et hav af nye salmedigtere, som gør det godt. Også musikkens sprog er nogle gange anderledes i de nyere salmer. Det er spændende at dykke ned i, hvordan ordene og musikken hænger sammen og kan gøre budskabet levende.
AKTUELT Laila Godt Tarp Fire år i Øse menighedsråd. Minikonfirmand- og kirkebladudvalg; gudstjeneste- og mødeudvalg
dre også får glæde af. Kirken skal være et rart sted at komme, lidt som derhjemme. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af værtskabet, f.eks. ved at lave mad til en familiegudstjeneste eller servere kransekagen efter nytårsgudstjenesten.
Førhen kom jeg mest i kirken til dåb, bryllupper, begravelser osv. Da jeg så blev spurgt, om jeg ville gå med i menighedsrådet, slog det mig: Det, der foregår i kirken, er jo alt mellem fødsel og død. Det skal vi bevare! Det lægger hele fundamentet for vores liv.
Vi skal støtte op om, at kirken bliver ved at være relevant gennem folks liv. Det afspejler sig også ved, at vi i menighedsrådet selv har forskellige aldre, og vores berøringsflader i sognet er forskellige. Til sammen dækker vi Øse sogn ret bredt og kan tilrettelægge kirkens aktiviteter efter dem, der bor her, fordi vi kender dem, og de kender os.
Der er forskel på, hvordan eller hvor meget troen fylder i menneskers liv. Jeg hører nok til dem, der ikke tænker i de helt bibelske detaljer, men jeg har fået et lidt bredere kendskab til kristendom af at sidde og lytte i kirken. Jeg har opdaget, at roen sænker sig omkring mig. Jeg er blevet meget glad for det.
De fleste ved, hvad gudstjenesten om søndagen er for noget. Der er endnu flere muligheder for at vise, hvad kirken forkynder, ved at skabe opmærksomhed om et særligt emne eller en særlig aktivitet eller gudstjeneste. Der ligger en vigtig opgave for os med at formidle, hvad man får fra kirken.
En værdi ved menighedsrådsarbejdet er, at vi skal løfte i flok og gøre noget sammen, som an-
Jane Jensen Otte år i Øse menighedsråd. Kontaktperson til medarbejderne Som kontaktperson nyder jeg at komme i Kirkehuset ved siden af kirken. Det føles også som at være en del af arbejdspladsen, selvom jeg ikke er lønnet medarbejder, men frivillig. Personalepleje sætter jeg højt. Det er spændende arbejde. Jeg har samtaler med medarbejderne og lytter til, hvordan vi bedst muligt kan støtte dem i deres arbejde, og hvad de har brug for der. For os frivillige i menighedsrådet er det egentlig også en lille arbejdsplads, vi har. Der er mange ting, vi skal gøre til et bestemt tidspunkt og inden for et budget. Vi har et godt samarbejde i Øse menighedsråd. Som personer passer vi godt til hinanden og supplerer hinanden. Det gælder os alle sammen. Én er god til dét, og en anden er god til dét.
Børnene er vigtige, for at kirken kan bestå. Så de små fortsat bliver døbt, og de døbte op gennem barndommen mærker, at de hører til. Den samhørighed med Øse Kirke, børnene får gennem f.eks. dåbsjubilæer og minikonfirmandundervisning, gør, at de husker kirken også langt senere i livet. De husker kirken for noget højtideligt og som et sted, hvor vi bliver sat ind i en større sammenhæng. Jeg oplever, at nogle ældre mennesker også nyder at komme og være med, når børnene sætter liv til kirken. Ellers er der jo søndag formiddag i kirken, hvor man kan få freden og roen. Kristendom er en tradition i det danske samfund. Dér begynder det nok for de fleste mennesker. Så kan det være forskelligt, hvor meget eller hvor lidt troen fylder i den enkeltes liv. Men uanset hvad skal vi i menighedsrådet alligevel tage nogle initiativer, der kan hjælpe med på folks oplevelse af sammenhold og fællesskab i Folkekirken.
3
AKTUELT
4
Malene Lykke Østergaard Fire år i Øse menighedsråd. Præstegårds- og kirkebladudvalg Jeg synes, der er en dejlig ro, når jeg sidder til en gudstjeneste og lytter. En time uden telefonen. Så selvom jeg ikke er kommet meget i kirken, virkede det ikke fremmed for mig, da jeg blev opfordret til at være med i menighedsrådet. Jeg har også altid syntes, at der er nogle gode fortællinger i kristendommen, som kommer frem i prædikenerne. Dem kan jeg godt få noget med hjem fra. Det var heller ikke fjernt for mig at involvere mig i frivilligt arbejde. Jeg har f.eks. været formand i fodboldklubben. For de fire år siden tænkte jeg, at jeg ville kunne bidrage med et anderledes, lidt yngre syn på tin-
Vera Bennetsen Seks år i Øse menighedsråd. Kasserer Arbejdet i menighedsrådet er spændende. Det tager tid at sætte sig ind i det, når man også har et fuldtidsarbejde og samtidig gerne vil hele vejen rundt og lære systemet i Folkekirken at kende. Men man får megen viden ud af det. Konkret glæder jeg mig til min nye post som kasserer. I fritiden er jeg også formand for FDF i Nordenskov. Arbejdet med børn og unge har min interesse, og der er gode muligheder for samarbejde mellem FDF og kirken om forskellige gudstjenester. Menighedsrådet er med til at påvirke, hvordan det kirkelige liv her i sognet skal prioriteres. Vi
gene. Jeg kunne også sætte spørgsmålstegn ved nogle ting, fordi jeg kom uden kendskab til arbejdet i menighedsrådet i forvejen. Hvorfor skulle en bestemt ting være, som det altid havde været? Kunne man gøre det anderledes? Vi har mange gode samtaler i menighedsrådet og kommer alle til orde. Den lille flok er blandet på en god måde, så vi kan godt udfordre hinanden lidt under møderne. Inden for selve kirken er der plads til alle. Lige netop i kirken betyder det intet, hvem du er, eller hvilken status du har. Der bliver set ens på alle. Også når du har fejlet. Det er for mig en væsentlig del af det, kirkens budskab skal formidle. Vi kan altid komme tilbage og få velsignelsen. Jeg mener, at vi netop kan markere kristendommens syn på mennesket ude i byen ved, at kirken også er synlig der. Kirken kan tage del i arrangementer ude i byen, så den bliver en integreret del af sognets liv, hvor vi også er forskellige og skal rumme hinanden.
kan altid blive mere synlige med, hvad kirken tilbyder. Op til jul foreslog nogle, at man kunne gå rundt i byen og synge salmer eller holde en udendørs gudstjeneste på torvet i Nordenskov. Glimrende idéer. Vi drøfter selv løbende i menighedsrådet, hvad vi kan bidrage med for at gøre kirken synlig i sognet. Nogle aktiviteter skal måske lige løbes i gang. Jeg synes, at vi skal give dem en chance og se, om tilslutningen kan blive større hen over tid. Vi har flere gode idéer i Folkekirken, som er blevet arbejdet godt ind i folks bevidsthed. Det har bl.a. rørt mig at være til afslutningen på babysalmesang i kirken, hvor der bliver holdt en gudstjeneste for småbørnsfamilierne. Minikonfirmandundervisningen for 3.-klasserne har også et godt tag i mange børnefamilier. Det er nogle af de gode traditioner, som det er vigtigt at beholde.
AKTUELT Jan Peter Jensen Tolv år i Øse menighedsråd. Næstformand og kirkeværge. Præstegårdsudvalg Når jeg tænker på min tid op til konfirmationsalderen, er det egentlig noget overraskende, at nogen mange år senere skulle spørge mig om at blive medlem af menighedsrådet. Mine forældre havde ikke givet mig et tilhørsforhold til kirken. Da jeg så selv fik børn, og de blev døbt og konfirmeret i Øse Kirke, begyndte jeg at få et utrolig godt indtryk af kirken. Både det fine arbejde på kirkegården og præsternes gode arbejde gjorde det egentlig ret nemt for mig at sige ja. Det er en dejlig ting at sætte sig til en gudstjeneste om søndagen og nyde, hvad der bliver sagt. Hvordan præsten formidler ordene. I den for-
Dorte Larsen Graver ved Øse Kirke Jeg ville det grønne! Derfor tog jeg for ti år siden et nyt, stort skridt fra mit gamle job og blev gravermedhjælper her i mit eget lokalmiljø. Den tidligere graver var en god læremester, og de seneste fire år har jeg været graver. Min mand og jeg har en gård, så større var skridtet nu heller ikke. Siden har jeg taget en gartneruddannelse. Mit arbejde handler om alt fra det grønne til det kirkelige, det administrative og ledelse. Årstidernes skiften præger også arbejdet. Mine arbejdsgivere, menighedsrådet, er selv en varieret flok. Jeg kan ikke forestille mig et bedre menighedsråd end det, jeg har i Øse. De er interesseret i mit arbejde, og de bakker op. Omvendt
travlede hverdag, som man har, kan man bare komme og slappe af, for man kan ikke andet. Jeg er opløftet, når jeg kører fra kirke. Det var en fornøjelse at begynde at komme her for efterhånden mange år siden. Der var altid orden og system i tingene på en måde, som jeg ikke havde forventet. Medarbejderne var glade og udstrålede en menneskelighed. Det er jeg kun blevet bekræftet i. Jeg er praktikeren, og nogle andre i menighedsrådet har andre evner. Det har været spændende at møde de andre i menighedsrådet, som kan se anderledes på ting end mig. Derfor fungerer tingene så godt her, og derfor er jeg blevet. Jeg synes, det er lykkedes at skabe en god arbejdsplads ved Øse Kirke. Vi har et godt forhold menighedsråd og medarbejdere og præst imellem. Et fortegn for vores arbejde er, i mine øjne, at få mest mulig kvalitet for pengene, fordi det er alle andres penge, vi forvalter.
varetager jeg deres ønsker til, hvordan kirkegården skal præsentere sig. Jeg taler meget gerne med de pårørende, der kommer på kirkegården og besøger deres gravsted. Det kan også være par, der skal giftes og har nogle ønsker til blomster i kirken eller dåbsgæster, der gerne vil se, hvor de skal sidde. Konfirmander spørger også om forskellige ting osv. Ved begravelser og bisættelser har jeg altid god tid til nogle samtaler. Det betyder meget for et lokalsamfund at have kirken. Jeg kan jo se, at kirken åbner døren for folk i alle aldre ved forskellige lejligheder. Påsketiden i kirken betyder noget særligt. Den er for mig den mest højtidelige tid i kirken. Hele den store fortælling holder jeg af at lytte til og tage til mig. Lige fra skærtorsdag og langfredag, hvor vi fjerner alt i kirken og til påskedag, der sprudler af glæde, og vi pynter op. Alt i alt spænder mit arbejde meget vidt.
5
AKTUELT
6
Niels Ove Andersen Graver ved Næsbjerg Kirke Jeg har snart været graver her i 28 år. Da jeg kom, var jeg uddannet gartner og havde været rundt i alle hjørnerne af gartnerfaget. Jeg har boet her altid, og min bedstefar og far var også gravere her. Fra, i mine første år, at grave de 1,60 meter dybe grave med håndkraft, bruger vi nu maskine. Der er også sket en markant udvikling i, hvor mange der stadig ønsker at passe deres gravsted selv. Flere flytter længere væk og overlader det til os. Man vokser sammen med byen gennem sit arbejde. Jeg tror, det er en fordel, at de fleste kender mig, når de skal vælge gravsted og aftale
Anette Thorbøl Andersen Næsbjerg menighedsråd. Kontaktperson for medarbejderne Egentlig havde jeg længe tænkt, at menighedsrådet nok ville være noget for mig, og nu er jeg glad for, at jeg takkede ja i efteråret 2020. Qua mit arbejde med mennesker inden for ældrepleje og socialpsykiatri så jeg, at jeg kunne bidrage inden for medarbejder-området. Jeg har været tillidsmand på mit arbejde og har arbejdet med arbejdsmiljø. Jeg er frisk på at lære nyt om kirkens liv her, som jeg nu er med til at have ansvar for. Jeg mærker, at jeg får meget igen ved selv at engagere mig og bidrage med tid og evner. Det varmer meget. Bl.a. var jeg en af initiativtagerne til strikkecaféen i konfirmandstuen, hvor socialt samvær,
ønsker omkring en begravelse eller bisættelse. Det svære er så ind imellem, at jeg har haft en personlig forbindelse til flere og flere af dem, vi tager afsked med og begraver. Det hjælper at have nogle vigtige opgaver, som jeg skal passe på bedste professionelle måde, så jeg alligevel kan hjælpe de pårørende med at tage en værdig afsked med deres kære. Jeg nyder den ro, jeg får ved at sidde i kirken og lytte til salmesangen og prædikenen. Den naturlige siddeplads for mig er bagest i kirken. Derfra kan jeg overskue, hvis nogen får brug for hjælp. En ro kan der også være ved at passe kirkegården. I nogle perioder er jeg alene om det, og i andre er vi to. Da Næsbjerg Kirke ligger midt i byen, får jeg tit et afbræk ved at tale med dem, der krydser over kirkegården, når de skal i Brugsen eller se til deres gravsted. Det er langt nemmere at tale med folk om de svære ting, den dag nogen har mistet en af sine nærmeste, når vi kender til hinanden i forvejen.
fællessang og strikning af dåbsklude til barnedåb gik op i en højere enhed. I mit liv har kirken haft en plads ved højtiderne, og på almindelige søndage i vintermånederne. Jeg har mere tid nu og vil komme meget mere. Hver højtid står for noget særligt på hver sin måde. Julens fortælling om Jesusbarnet er dejlig, og påsken er noget helt andet. Salmerne, der hører til de forskellige tider, kan jeg godt lide. Gudstjeneste giver mig fred i sindet, og lidt opmuntring til at komme videre i hverdagen. Jeg føler mig bestemt hjemme i gudstjenesten med salmerne og de skikke, der hører til. Jeg har brug for at have noget fast at være med i. I en del år nu har jeg engageret mig frivilligt i at være kommunens kontaktperson for unge med misbrug. Når det nu blev menighedsrådet, hænger det sammen med, at jeg efterhånden havde brug for at mærke, at jeg har nogen i ryggen, der støtter mig. At Gud er mig nærmere. Derfor ønsker jeg ikke, at kirken smuldrer. Den er en smuk ting i livet.
AKTUELT Birgitte Søndergaard Iversen Fire år i Næsbjerg menighedsråd. Formand Jeg har min vante gang i kirken. Derfor blev jeg engang spurgt, om jeg ville stille op til menighedsrådet. For fire år siden sagde jeg ja, og blev formand efter de tre år. Arbejdet står ikke stille, der er altid ting, vi skal nå og sager, der skal tages stilling til. Vi skal sørge for, at der er en kirke at holde gudstjenester i, og at vi har en præst, der kan forkynde Guds ord. Det mener jeg er den væsentligste opgave for os. Alt andet er underordnet det. Så kan der enten være forskellige typer gudstjenester eller én, der er bred nok til at favne mange. Selve kirken skal ikke være for kold og utæt men et sted, hvor folk har lyst til at komme.
Anne Sofie Hansson Christiansen Organist og præstesekretær Jeg har været ansat i Folkekirken siden 9. klasse. Ved Øse og Næsbjerg kirker har jeg været organist i to år. Så jeg kom med mange år bag mig som kirkesanger både ved højmesser og begravelser. Allerede som 11-årig begyndte jeg at spille orgel. Jeg havde nem adgang til at øve, da jeg er opvokset i en præstebolig lige over for kirken. Som barn ville jeg være organist, men efter gymnasiet var det nok mere den store interesse for orgelmusikken og mine erfaringer med instrumentet, der fik mig til at tage den formelle organist-uddannelse. Det gjorde jeg med åbne øjne, for som præstedatter og gammel kirkesanger vidste jeg jo, at en organiststilling indebærer
I det hele taget skal vi prioritere at få kirkens gudstjenester kommunikeret ud til sognet. Man skal få appetit til at komme og ikke føle sig fremmed. Det skal ikke være for svært at få kirken i tale og få kontakt med en præst eller medarbejder, og man skal have nem adgang til at vide, hvad der foregår i sognet. Derudover er vi i menighedsrådet selv en slags fortalere for kirkens tilbud. Når vi selv er godt orienteret om, hvad der foregår, kan vi være formidlere, når nogen direkte spørger os om noget vedrørende kirkelivet. Det var min personlige overbevisning, der drev mig ind i menighedsrådsarbejdet. Men man får ikke plejet sin tro ved at sidde i menighedsrådet. Det handler mest om andre ting; det konkrete arbejde og et socialt fællesskab. Det overraskede mig lidt. Der er det jo så, at vi netop har kirken at komme tilbage til og høre Guds ord til én.
weekendarbejde. Nu er jeg så her, fordi den rette stilling dukkede op. Når jeg først på ugen får præstens salme-valg til om søndagen, går jeg i gang med at forberede al musikken. Jeg kan vælge at spille præ- eller postludium over en salmemelodi, og ellers vælger jeg noget, der passer til den søndags stemning eller gudstjenestens tema. Som præstesekretær trives jeg med at arbejde selv, men det kan også blive for meget, fordi jeg også er ene om organistarbejdet. I Kirkehuset i Øse holder graverne til samme sted, så vi mødes over kaffe og får vendt mange arbejdsspørgsmål, og hvordan vi ellers går og har det. Børnekor er noget, jeg gerne vil arbejde for, at vi får oprettet. Derved vil vi kunne inddrage de yngre forældre i kirkelivet på nye måder. Jeg kunne godt tænke mig, at kirken samler familierne. Kor giver fællesskab, og et kirkekor kan give børnene en fortrolighed med kirken, som de har gavn af senere.
7
AKTUELT
8
Bente Fisker Næsbjerg menighedsråd Jeg havde ikke tænkt tanken selv, da jeg blev opfordret til at stille op til menighedsrådet. Gudstjenesterne kom jeg regelmæssigt til i forvejen og har slidt godt på kirkebænkene. Nu er jeg så med til at arbejde for kirkelivet. Som tidligere lærer vil jeg bl.a. lægge vægt på, at børnene får deres gang i kirken. Det kan både ske gennem forældrene og gennem skolen. Jeg holder af gudstjenesten som helhed. Salmerne, prædikenen. Budskabet om næstekærlighed er det, der umiddelbart ligger mig mest på sinde i kristendommen. Det handler ikke så meget om, hvad man går og siger, men hvordan man er udadtil.
Bjarne Hestbech Otte år i Næsbjerg menighedsråd. Næstformand; præstegårdsudvalg Det vigtigste formål med vores arbejde er, at der skal holdes gudstjeneste på søndag. På den måde bakker vi op om præstens arbejde. Kort fortalt skal menighedsrådet få tingene omkring kirken til at fungere og sikre, at rammerne om gudstjenesten er i orden. Det er sådan, kirkegængerne skal opleve det. I samarbejde med præsten skal vi skabe traditioner i sognet, gennem god opbakning om konfirmationer og dåb og andre begivenheder. Vi skal også sikre gode mødefaciliteter til arrangementer. De fysiske rammer til kirkelivet og økonomien i det ligger mig særligt på sinde at have i orden.
Jeg forestiller mig, at vi som kirke skal være inddragende, også over for mennesker, der ikke forstår sig som kristne. Dem skal vi også invitere ind i fællesskabet. F.eks. deltog nogle flygtninge i baby-caféen i konfirmandstuen. Aktiviteter målrettet børnene virker også inddragende. Både på forældrene og på børnenes oplevelse af, at kirken siger dem noget og vil dem noget. Så er der chance for, at de vender tilbage senere hen. Årlige traditioner i kirken for børn er gode at have, for det rygtes blandt de yngre børn, at der er noget at glæde sig til. En god gudstjeneste for mig er en, hvor prædikenen har givet mig noget at tænke over. Salmerne gør den også god. ’O kristelighed’ er en storslået salme, både i ordene og melodien. Den omtaler både troen, håbet og kærligheden. Den må præsten gerne vælge.
Arbejdsforholdene skal være gode for de ansatte. Det er ret håndgribelige ting. Inde i kirken er forbedring af orglet en del af vores langtidsplanlægning. Det skal trækkes længere frem i kirken og have nogle flere stemmer. Kirkelivet for mig selv består af den ugentlige søndagsgudstjeneste. Jeg sætter pris på det fællesskab, vi kan have der. Vi sidder hver for sig, men er alligevel sammen om noget. Man skal have lov at sidde med sig selv, men vi skal også vise interesse for nye kirkegængere. Det er dejligt at se, at nye mennesker finder vej til kirken og gudstjenesten. Også konfirmandstuens potentiale skal udnyttes. Jeg synes, det er udmærket at låne rummet ud til andre initiativer end kirkens, for så bliver stedet brugt. Der kan være flere gode formål, som kan give et godt samvær for folk.
AKTUELT Bente Sørensen Otte år i Næsbjerg menighedsråd. Kasserer Det var en god indgang til menighedsrådet, at jeg blev spurgt af én, der kendte mig og vidste, at jeg havde noget at bidrage med. Da jeg voksede op, var kirkegang ikke noget, man talte om i skolen. Det var bestemt ikke populært. På min arbejdsplads nu fortæller jeg, når der skal ske noget nyt ved Næsbjerg Kirke, fordi det er noget af det, jeg engagerer mig i og bruger tid på. Det organisatoriske og det praktiske arbejde i menighedsrådet spørger folk ofte om, men det trosmæssige taler vi mennesker jo generelt ikke med andre om. Det er rart at komme i kirken og være en del af et fællesskab. Det fællesskab kan fortsætte uden for kirken efter gudstjenesten, hvor vi bliver og taler sammen.
Else-Marie Vagtborg Kirkesanger Det begyndte i 1990 med en lille avisannonce. Menighedsrådet søgte en kirkesanger-afløser, og jeg aflagde en prøve på min sang. Siden blev jeg fastansat. I min opvækst i Varde sang jeg i kirkekoret ved Sankt Jacobi Kirke. Det gav en solid baggrund for at bære salmesangen i gudstjenesten. For nogle år siden lavede vi et Salme-maraton. I løbet af nogle år kunne man komme og være med til at synge hele Salmebogen igennem, ti ad gangen på skift i kirkerne i Varde provsti. Generelt er det jo ikke alle Salmebogens 791 salmer, vi synger i kirken, så det her var stort og spændende. Jeg holder af så mange salmer. Vi har jo lige haft kyndelmisse den 2. februar, og jeg kan altid syn-
Det er også godt at vide, at kirken bliver ved at stå der. Man kan vende tilbage, hvis man i en periode ikke har haft overskuddet til at komme afsted. Jeg mener, at kirken og gudstjenesten har en særlig ting at sige børn og unge. Nemlig at kirken er en verden, du altid kan komme ind i, uanset om der er andre ting, du ikke er god til. At kirken lærer de unge, at »jeg er noget værd og kan noget, selvom jeg måske ikke kan det, nogle andre kan«. Det har en værdi, at kirken ligger lokalt. Man kender nogle af de andre, der kommer, og man kommer til at kende præsten. Det er der både mulighed for i kirken og til de sogneaftner, vi tilbyder. De giver et godt fællesskab om et bestemt emne, og de er velbesøgte.
ge ’Her vil ties, her bil bies’ (Salmebogen nr. 557). Jeg tror, at mange har et særligt forhold til enkelte salmer, som de har sunget ved særlige lejligheder i deres liv og med deres familie. En gang imellem opdager man en salme, man ikke kendte, og der bliver jo også hele tiden skrevet nye salmer. Jeg er fortaler for, at man også tager nye salmer ind og udvider repertoiret. I dagene op til en gudstjeneste prøver jeg melodierne af derhjemme og finder ofte noget dejligt i melodien eller teksten. Så mit arbejde som kirkesanger er ikke uden overraskelser. Der er højtiderne i løbet af kirkeåret, jul, påske og pinse; og så har vi i øvrigt fået nogle højtider her hos os. Nogle nye tiltag, der er blevet traditioner og viser variationen i kirkelivet her. Som kirkesanger vil jeg gerne kastes ud i forskellige ting.
9
AKTUELT
10
Indsættelse af sognepræ 2. søndag efter helligtrekonger, den 17. januar 2021 i Øse og Tale ved Birgitte Søndergaard Iversen, menighedsrådsformand i Næsbjerg
Næsbjerg sogne skulle til at se os om efter hendes afløser!! En opgave. EN OPGAVE FIK VI DÉR.
I dag er kirken pyntet med røde og hvide farver, som var det til et bryllup – men i dag er det ikke to personer der er i centrum. Det er dig Lene, som præst og os som menighed der er i centrum. Og så er det alligevel en slags vielse, for som Grundtvig skrev i en sang til hans Marie: Os føle viet sammen, som kirken og dens amen, som præst og menighed.
Tiden gik og der skete mange forskellige ting i 2020 – på godt og ondt. Men en af de helt rigtig gode ting der skete i 2020, var i sensommeren, hvor jeg fik en opringning, af dig Lene og hvor du spurgte om jeg kunne tænke mig at blive interviewet, af dig? På den måde mødte jeg dig for første gang. Jeg synes bare fra første færd, at her var jeg over for en særlig person, fra første færd, kunne jeg bare rigtig godt li’ dig.
Der er også en anden grund til at vi har valgt røde roser for kærlighed, og hvide fresia for renhed. For det er det vi gerne, som menighed, vil have af dig Lene – som præst: At du får styrke til at viderebringe os Guds rene ord om Guds kærlighed til os alle. Kære Lene. Jeg står her – som repræsentant for Næsbjerg menighed, for Næsbjerg menighedsråd, ja for alle os der bor i Næsbjerg sogn.
Senere kom du så på besøg her i vores sogne, i Øse og Næsbjerg – for at se om det var noget for dig, at blive vores nye præst – og det var det heldigvis, noget for dig og noget for os – med 100% opbakning fra to enige menighedsråd … GUD SKE TAK OG LOV for det. Derfor kan jeg i dag byde dig hjertelig velkommen til vores lille skønne kirke, velkommen til Næsbjerg Sogn. Jeg er fuld af positiv forventning om at vi får et rigtigt godt fællesskab. Og det er en glæde og fornøjelse, at mærke din store lyst og mod til at komme i gang med præstegerningen og lære alle os og vores at kende. Jeg håber og beder til, at du bliver meget glad for at være her og at du får Guds ord på dine læber. Og at du og vi, præst og menighed, sammen altid være under Guds velsignelse.
Tale ved Birgitte Søndergaard Iversen Vi er ikke så mange, herinde i kirken, som jeg kunne have ønsket mig og som jeg ved, ville have været her til stede – hvis vi ikke havde haft Coronarestriktionerne – men vi er en lille skare … til at repræsentere de mange. Men altså … jeg står her i dag og har til opgave at byde dig – Lene – velkommen, her til vores kirke og til vores sogn. Det gør jeg hjertens gerne. Hele optakten til i dag, hvor du lige er blevet indsat i embedet som vores sognepræst, startede faktisk tilbage i oktober måned 2019, hvor jeg fik at vide, af vores daværende præst Marianne, at vi i Øse og
Kære Lene, TAK fordi du vil være vores præst og HJERTELIG VELKOMMEN. Provst Lise Hindsholms indsættelsestale til sognepræsten og menighederne Kære Lene Bruun-Kristensen! Velkommen her til Øse og Næsbjerg, hvor du skal være præst nu – velkommen til Varde Provsti, og til dit nye hjem her i Vestjylland. Du har allerede boet i præstegården i en måned. Og du har været i gang i kirkerne siden nytår – med små korte gudstjenester og begravelser. Indsættelsen blev forsinket, men det lod du dig ikke forsinke af. Tak for det!
AKTUELT
æst Lene Bruun-Kristensen Næsbjerg kirker Må Gud velsigne dit arbejde her og give dig mod på opgaven hver eneste dag! Og kære menighed i Næsbjerg/Øse! Det er en ganske særlig dag i dag, hvor I får en ny præst. I har også fået en opgave, nemlig at tage godt imod Lene og lære hende sognet at kende.
Indsættelsestale ved Lise Hindsholm Det er svære tider for os alle sammen nu. Den opgave du har fået er også blevet besværliggjort af alt det, vi skal passe på i øjeblikket. Men det er opgaven sådan set kun blevet vigtigere af. Det er vigtigt at bringe håb til mennesker, som er tynget af de vilkår, vi lever under. Det er vigtigt at bringe Guds ord og Guds trøst ind i hverdagen. Og det er vigtigt at åbne det rum, vi står i nu. I foråret prøvede vi at have kirkerne lukket ned. Det gør noget mærkeligt ved os. Vi kommer til at føle os spærret inde i vores egen hverdag. Spærret inde af afstandskrav og forsamlingsforbud. Regeringens pressemøder var en trist erstatning for de gudstjenester, vi savnede. Vi kom til at mangle et åndehul. Et åndehul, hvor det er Guds ånd, vi trækker vejret med. Sådan et åndehul har vi i kirken, i rummet her. Du er den, der på en særlig måde kan åbne dette rum. Enhver kan selvfølgelig komme ind i kirken og nyde rummet og bede en stille bøn. Men det er, når du er her, at der bliver gudstjeneste. Evangelium og prædiken, nadver og velsignelse – det er din stemme og dine hænder, der får det til at ske. Den særlige evne til at åbne rummet – den har du fået af menigheden. Af menighedsrådets tillid til, at det er dig, der skal være deres præst. På grund af den tillid er du præst. Og så på grund af Guds tillid til dig – Gud giver dig evangeliet, og uden det kan ingen være præst.
I dag skriver apostlen Paulus i sin epistel om kærligheden, der skal være oprigtig. Paulus er i gang med at fortælle, hvordan menigheden er Jesu Kristi krop i verden. Hver eneste af os er legemsdele på denne krop, og vi skal engagere os i hinanden, være til stede for hinanden – sådan kan vi være en velfungerende krop. Og det er netop kærligheden og tilliden, der gør at vi kan fungere som menighed. Kærligheden er blodomløbet i kroppen. Blodomløbet skal holdes i gang – ligesom når vi går tur og cykler eller går til fitness. Kærlighedens blodomløb holder vi i gang ved at komme i kirken og få Guds ord ind i systemet. Her løftes vi op over dagligdagen. Og tro og håb og kærlighed giver os et nyt udsyn over vores liv med hinanden. Det er helt afgørende, at man har en dygtig præst, der kan gøre kirkerummet til et gudstjenesterum. Det har I fået nu. Og præsten kan også bruges uden for kirkerummet – til samtaler, sjælesorg, undervisning og alt det, I er så gode til at sætte i gang her i jeres sogne. Brug jeres præst! giv jer til kende! vær til stede! Det er jeres opgave. Må Gud være med jer i alt det, I skal have sammen som præst og menighed! Prædiken ved Lene Bruun-Kristensen
11
AKTUELT
12
For dit ansigt og for dit bryst I tre fikspunkter fortæller vores nye sognepræst, Lene BruunKristensen, om sig selv og vejen hertil En aften i julen 2020 opstod der et spontant indfald i Øse præstegård, som kom til at række vidt. Familien var samlet fra Aalborg og København, og yngstemanden havde indkøbt fyrværkeri, som han dårligt kunne vente med til nytårsaften. »Men … går det an at fyre det af her over Øse allerede i aften? Hvad vil folk omkring sige?«, spurgte han så fornuftigt. Vi besluttede, at det gik an, og der blev skudt smukke, mangefarvede sole op og ud over Øses tage, haver og marker. Jeg ved ikke, hvor langt det nåede ud, eller hvor mange der så det. Men jeg stod og tænkte, at der er et himmelrum over os alle sammen, hvor Guds Ord kan nå os alle fra. Snart skal jeg træde ud i mine nye sogne, i kirke, i hjem og i institutioner, i tjenesten med at få Ordet til at nå ud på de måder, som min tid og mine evner rækker til. – Ja, nu skal det gudskelov ikke handle om min tids og mine evners begrænsning. Det handler om at kunne være til gavn. Det vil jeg forsøge at forklare: Fra nytårsdag 2021 blev jeg kaldet til Øse og Næsbjerg sogne efter nogle gode møder med menighedsrådene. De møder overbeviste mig om, at skridtet fra mine mange år i Aalborg og Århus og seks års præstegerning på Lolland-Falster ikke ville være voldsomt, men helt rigtigt. For jeg kunne forstå på samtalerne, at I sognebørn og medborgere i Øse, Nordenskov og Næsbjerg, sætter pris på jeres lokale kirke ud fra samme grundværdier som jeg. Den fælles forståelse om kirkens naturlige plads i lokalsamfundet og den åbenhed, I møder mig med, er alt andet end begrænsende. Tværtimod. Den får én til at glæde sig til at komme ud af døren og »stige i kræfter«, som Grundtvig kalder det i salmen ’Hyggelig, rolig’. Præstekaldet ser ikke på, hvad klokken
er. Med jeres opbakning i ryggen lægger jeg mine evner og kræfter og præsteløftet i at forkynde Guds Ord, så det lyder genkendeligt og berigende for jer. Der er nogle få fikspunkter i mit liv, som har ført mig hertil, ad mange omveje. Det første punkt er døbefonten i Skalborg Kirke i Aalborg, hvor jeg blev døbt, ni uger gammel. Der voksede jeg op med mor, far og bror. En moderne, grov døbefont i granit i en forstadskirke fra 1970. Fyrre år senere skulle jeg som præst selv døbe med korsets tegn »for dit ansigt og for dit bryst«, som det siges lige inden dåben. De ord markerer, at du både kan fatte Guds Ord med hjernen og med hjertet. Du kan være kritisk og læse Bibelen frem og tilbage og op og ned og spørge til den; og du må samtidig tage imod ordene med hjertet og tro, at det lige præcis er dig, Gud vil nå med sit Ord om at være med dig evigt.
Døbefonten i Skalborg Kirke Det andet fikspunkt er sammenhængen mellem at studere kristendom teoretisk og at tro med hjertet. Det kom lige så stille gennem mine mange i Århus. Jeg blev kirkekorsanger og studerede religionsvidenskab og litteraturhistorie på universitetet, blev kandidat og arbejde så nogle år med at kommunikere og markedsføre virksomheders salgs-budskaber. Men de virkede ikke rigtig vigtige nok på mig, eller også var noget andet ved at brænde igennem. I foråret 2009 blev det klart: Verdens bedste og største budskab er det kristne, det skal jeg formidle. Præst skulle jeg være, her kunne jeg bruge af mig selv, mine erfaringer om livets omveje og kringelkroge og min lyst til at prøve at forstå Guds tale til os.
NAVNENYT
13
korset langfredag med røverne på hver side. Da jeg var barn, syntes jeg, det var lidt uhyggeligt. Fra jeg var 11 år, sang jeg i kirkens store ungdomskor. Vi sang til alle højmesser og bryllupper og lavede koncerter. Måske er det DET mest lykkelige tilfælde i mit liv, at jeg kom med i kirkekoret som barn. For sangen har vist sig at være det mest vedholdende, jeg har lavet i mit liv. Både i koncertkor og kirkekor. Jeg er kommet til at holde så meget af gudstjenesten, som den er. Selvom jeg er i præstekjolen, trænger jeg selv til at blive talt til og berørt af Guds ord, og at synge det ud i fællesskab den time om søndagen.
Altertavlen i Skalborg Kirke Det tredje fikspunkt går tilbage til min barndomskirke i Skalborg. Altertavlen dér er ret anderledes end i Øse og Næsbjerg kirker. Det er tre granit-figurer i menneskeskestørrelse og forestiller Jesus på
Med begge ben på jorden glæder jeg mig til at møde jer på mine daglige gåture, eller når kirkeklokken har ringet ind. Hjertelig tak for velkomsten og på gensyn, Lene Bruun-Kristensen
Øse Sogn 1. oktober 2020 - 22. januar 2021 Dåb
Døbt 15. november: Martha Hove Vesterager, datter af Camilla Hove Jacobsen og Jesper Juul Vesterager
Døbt 5. december: Dagmar Lindegaard Tagmose, datter af Karoline og Christian Lindegaard Tagmose
Døbt 10. januar: Theis Dyrvig Fryhstyck Jensen, søn af Gitte og Johnni Dyrvig Fryhstyck Jensen
Dødsfald og begravelse/bisættelse 11. oktober 22. november 21. december 7. januar
Svend Erik Jensen, Nordenskov. Bisat den 16. oktober. Anna Emilie Knudsen, Nordenskov. Begravet den 27. november. Thora Andersen, Nordenskov. Begravet den 30. december. Henning Kristensen, Nordenskov. Begravet den 14. januar.
NAVNENYT
14
Næsbjerg Sogn 1. oktober 2020 - 22. januar 2021 Dødsfald og begravelse/bisættelse
Dåb
14. oktober Svend Åge Hybel Madsen, Næsbjerg. Begravet den 23. oktober. 4. december Kirsten Irene Uhd, Næsbjerg. Begravet den 11. december. 23. december Frede Gregersen, Næsbjerg. Begravet den 30. december. 10. januar Inger Hedeager Kristensen, Næsbjerg. Begravet den 15. januar. 17. januar Gunnar Burgård, Ærø (tidl. Næsbjerg). Bisat den 22. januar. Døbt 5. december: Naya Emilie Dyhrberg, datter af Gitte og Chris Dyhrberg
Sogneindsamling 2021 Vi samler ind digitalt til verdens fattigste den 14. marts Tilmeld dig som indsamler Øse og Næsbjerg sogne er med ved næste indsamling 14. marts 2021. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så håber vi at se dig til en hyggelig indsamlingsdag. Indsamlingen foregår digitalt i begge sogne. Hvordan det kommer til at foregå vil blive beskrevet på kirkernes Facebook-side og på hjemmesiden. Kontakt indsamlingslederen og tilbyd din hjælp ved indsamlingen.
Øse sogn: Vera Bennetsen, Solbakken 7, Nordenskov. Tlf. 21 46 18 34, e-mail: vera@oesekirke.dk. Næsbjerg sogn: Hanne Skals, Møgelbjergvej 17, Næsbjerg. Tlf. 20 77 20 20, e-mail: skals2002@yahoo.dk. Meld dig som indsamler på tlf. eller mail allerede nu – det nytter! Eller tilmeld dig som indsamler på: www.blivindsamler.dk
Kirkerne på nettet Hjemmesider: www.oesekirke.dk www.naesbjergkirke.dk www.sogn.dk
Facebook: Søg på Øse og Næsbjerg kirker. »Synes godt om« – et enkelt klik, og du vil blive holdt ajour med aktiviteter og gudstjenester i sognene.
BLIV FRIVILLIG Hvis du har lyst til at være frivillig ved Næsbjerg Kirke, er du meget velkommen. Kontakt Ruth Hofmann, Møllebakken 30, tlf. 51 20 43 95.
NAVNE & NUMRE
Fælles for sognene Kirkekontoret Sønderskovvej 121 · Øse · 6800 Varde Tlf. 75 29 80 30 Sognepræst kbf. Lene Bruun-Kristensen Tlf. 26 67 59 49 · leb@km.dk Træffes bedst efter aftale. Fridag: mandag Præstesekretær Anne Sofie Hansson Christiansen Træffes tirsdag kl. 9.00-10.00 på kirkekontoret · Tlf. 75 29 80 30 · ash@km.dk Alle henvendelser om attester og navnesager kan med fordel rettes til præstesekretæren.
Øse Sogn Hjemmeside www.oesekirke.dk Graver Dorte Larsen På kirkegården: Tlf. 30 32 82 50 Privat: Tlf. 20 55 58 17 Organist Anne Sofie Hansson Christiansen Tlf. 26 21 38 27 Kirkesangere Else Marie Vagtborg · Tlf. 21 53 90 02 Lund Frederiksen · Tlf. 29 70 85 82
Næsbjerg Sogn Hjemmeside www.naesbjergkirke.dk Graver Niels Ove Andersen På kirkegården: Tlf. 23 71 74 50 Privat: Tlf. 75 26 73 76 Organist Anne Sofie Hansson Christiansen Tlf. 26 21 38 27 Kirkesangere Else Marie Vagtborg Tlf. 21 53 90 02 Lund Frederiksen Tlf. 29 70 85 82 Menighedsrådsformand Birgitte Iversen · Tlf. 27 52 76 77 Kirkeværge Jonna Bjerg · Tlf. 29 43 36 22
Øvrigt FDF Kredsleder: Thomas Christensen · Tlf. 29 93 84 34 Indre Mission Formand: Søren Arnbjerg · Tlf. 75 29 81 52
Menighedsrådsformand Finn Bech-Petersen · Tlf. 23 42 21 02 Kirkeværge Jan Jensen · Tlf. 23 61 06 51
Kirkebladet Redaktion Finn Bech-Petersen (ansvarshavende), Lene Bruun-Kristensen, Malene Østergaard, Laila Tarp.
Kørsel til kirke
Materiale til kirkebladet Sendes til: finn@bech-petersen.dk
Har du brug for kørsel til gudstjeneste, er du velkommen til at ringe og bestille kirkebil hos Starup Taxi, tlf. 21 79 35 45. Skal bestilles inden kl. 16.00 lørdag.
Layout og produktion Videbæk Bogtrykkeri A/S · Tlf. 97 17 11 22
Deadline til næste nummer Mandag den 22. marts
15
ID-nr.: 46879
119
GUDSTJENESTER Dato
Kirkeåret
Øse
Næsbjerg
07. marts
3. s. i fasten
11.00
09.30
14. marts
Midfaste
11.00
09.30
21. marts
Mariæ bebudelse
11.00
09.30
28. marts
Palmesøndag
09.30
11.00
01. april
Skærtorsdag
Fælles med Næsbjerg
17.00
02. april
Langfredag
11.00
09.30
04. april
Påskedag
09.30
11.00
05. april
2. påskedag
11.00
09.30
11. april
1. s. e. påske
Ingen
Ingen
18. april
2. s. e. påske
09.30
11.00
25. april
3. s. e. påske
09.30
11.00
30. april
Bededag
09.00
Fælles med Næsbjerg
02. maj
4. s. e. påske
11.00
09.30
09. maj
5. s.e. påske
09.30
11.00
13. maj
Kristi himmelfartsdag
11.00
Fælles med Øse
18. maj
17.00
Ingen
Afslutning for minikonfirmanderne
19. maj
Ingen
17.00
Afslutning for minikonfirmanderne
21. maj
09.00
10.30
Kirkens fødselsdag/pinsegudstjeneste for mindre skolebørn
23. maj
Pinsedag
09.30
11.00
24. maj
2. pinsedag
09.30
Fælles med Øse
30. maj
Trinitatis
11.00
09.30
Bemærkninger
Der henvises til andre kirker
Gudstjeneste ved Charlotte Locht