Asmild og Tapdrup Kirkeblad - Nr. 3 - 2021

Page 1

KIRKE & SOGN 76. årgang · September · Oktober · November 2021

11

12

3

2021

3


Præsten skriver

Om 100 år er alting glemt ... … sådan lyder det i en gammel skillingsvise fra 1860. Det ved vi godt ikke passer, meget glemmes på hundrede år, men der er også en del, der står tilbage, bl.a. Asmild præstegård på Gl. Randersvej. Hundrede år lyder måske ikke rigtigt af noget, når Asmild kirke er på vej mod sit 1000-års jubilæum om godt 70 år. Men selvom kirken har stået der i 1000 år, så kan Asmild-Tapdrup pastorat først fejre sit 100-års jubilæum i år. For ved et kongebrev fra 1545 blev Asmild og Tapdrup sogne annekssogne til Gråbrødre sogn i Viborg, og da Gråbrødre kirke blev nedrevet i 1812, blev de to annekssogne knyttet til Domsognet. Først i 1921 blev Asmild og Tapdrup sogne et selvstændigt pastorat, og der blev derfor opført en præstegård i Overlund, for nu fik man sin egen præst. Asmild præstegård stod færdig opført i 1922. Dengang valgte menighedsrådene i 1921 strategisk, og sikkert som et kompromis, at placere præstegården ved indfaldsvejen til Viborg, hvor trafikken fra Tapdrup gik forbi. Asmild præstegård blev tegnet af byens navnkundige arkitekt Søren Vig-Nielsen, der bl.a. er kendt som manden bag andre prominente Viborg bygninger som Generalkommandoen og Viborg Teater. I dag ligger præstegården for enden af en blind vej, og både trafik og kommunikationsveje har ændret sig i tidens løb. Nu møder man ikke op i præstens træffetid, men aftaler tidspunkter på mail eller sms, for det er stadig vigtigt, at præsten bor i sognet og blandt de mennesker, præsten skal stå til rådighed for. Præstegården er i dag embedsbolig for pastoratets kirkebogsførende sognepræst. For 100 år siden var præstegården et sted, hvor man gik hen, når man havde problemer af mere social karakter. Det var før, vi fik et mere fintmasket bistandssystem. I dag er præstegården nok mere det sted, man går hen, hvis man har

eksistentielle problemer. Her kan man komme med sit liv, sin tro, sin tvivl og alt det andet, som man ikke kan snakke med andre om, for præsten har absolut tavshedspligt og kan også være det, hvor andre instanser måske giver op, som et medmenneske der kan lytte og rådgive. Det er stadig vigtigt, at en af pastoratets præster bor og lever blandt de mennesker, vedkommende er præst for. Det ligger dybt i den lutherske forståelse af præsteembedet, at præsten er en del af det lokale liv, og selvom meget har ændret sig, også i de sidste 100 år, så symboliserer præstegården også kirkens tilstedeværelse midt i sognet, ikke bare med en kirkebygning men også med en bopæl for sognets præst. I dag vil man kalde det tilgængelighed og nærhed. Asmild præstegård stod færdig i 1922 og har altså igennem 100 år været ramme om forskellige præstefamiliers hverdagsliv – ikke så mange endda for Asmild-Tapdrup pastorat er et godt sted at være præst. De nuværende beboere af præstegården er kun nummer seks i rækken af præstefamilier i løbet af de sidste hundrede år. Nu skal Asmild præstegård, som også er en kulturhistorisk perle, det er værd at værne om, give plads til de næste generationer af præster, og derfor er jeg som sognepræst ved at fraflytte Asmild præstegård, som har været rammen om vores familie i næsten 25 år og en virksomhed som præst i folkekirken. Alt har sin tid, og når der er et år til den pligtige afgangsalder med pension til følge, er det tid til at flytte ud og give plads for, at menighedsrådet får tid til at renovere den gamle bygning, som det er sat til at forvalte, så den kan blive en god ramme om nye beboere i den gamle præstegård, gerne i de næste 100 år. Per Bucholdt Andreasen Sognepræst


Sæt X i kalenderen Høstgudstjeneste

Sten Hildebrandt

Søndag den 19. september er der høstgudstjeneste. Vi mødes til familiegudstjeneste i Asmild Kirke kl. 10.30 og i Tapdrup Kirke kl. 14. Vi dækker alterbordet med alt godt fra haven og naturen, så tag gerne høstgaver med.

Onsdag d. 6. oktober kl. 19.30-22.00 Online foredrag i Landbrugskolens festsal

Ved tjenesten i Asmild deltager minikonfirmanderne. Vel mødt!

Efterlysning Fra den 1. oktober samler vi ting og sager ind til loppemarked på BUSKdagen. Som et forsøg samler vi i år også tøj ind. Alt kan afleveres på Kirkekontoret i kontorets åbningstid. Så er det bare i gang med oprydningen!

Professor Steen Hildebrandt har gjort sig tanker om fremtiden og det danske velfærdssamfund, som han siger er et fantastisk samfund; men det er på mange måder ikke bæredygtigt. Ved hjælp af bl.a. FN’s 17 bæredygtighedsmål, de såkaldte verdensmål, er det opgaven i fremtiden at udvikle det danske velfærdssamfund til at blive et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Det handler om ledelsesindsatser på samfunds-, virksomheds-, kommunalt- og familiemæssigt niveau. Fri entre Kaffe og kage 35 kr. Tilmelding senest 21.09 via flg. link: https://forms. churchdesk.com/ f/wunJQezpqA

BUSK-dag BørnUngeSognKirke – BUSK 2021 – en fest for alle aldersgrupper Den 31. oktober vender BUSK-dagen stærkt tilbage i Asmild-Tapdrup pastorat. Vi starter som altid i kirken kl. 10.30 med en familiegudstjeneste. Dernæst mødes vi til aktiviteter og hygge i Sct. Margrethes Gård og nærområde. Som et nyt tiltag har vi lejet et ekstra stort telt, som vi fylder med aktiviteter for børn

og unge, f.eks. det muntre køkken, ansigtsmaling og meget mere. Samtidig har vi stadig næsten alle de kendte aktiviteter fra de tidligere år. Vi i kirken glæder os meget til at få endnu en skøn BUSK-dag sammen med hele pastoratet.


Nyt fra menighedsrådene Nyt fra Tapdrup Menighedsråd Ny i Tapdrup Menighedsråd Eva Bækgaard Pedersen har søgt orlov indtil medio november 2021. Som suppleant er indtrådt Maria Værge Offersgaard, der nu er næstformand i menighedsrådet. Tapdrup Menighedsråd blev bevilliget en 2-års valgperiode, hvilket betyder, at der til november 2022 skal vælges eller genvælges medlemmer til rådet. Det kan virke fjernt at se sig selv som menighedsrådsmedlem, men det er et godt sted at få indflydelse på livet i vores by. Menighedsrådet er en arbejdende bestyrelse, der løser både økonomi-, personale- og bygningssager.

Derudover arbejder menighedsrådet i øjeblikket aktivt på at lave fælles aktiviteter og planlægning med de øvrige foreninger i byen. Derfor har vi brug for interesserede, der kunne tænke sig at snuse til dette arbejde og være en del af menighedsrådet. Du er altid velkommen til at kontakte Morten Jørgensen på 26 39 90 70 eller på aabrinken9@ outlook.com for en uformel snak. Nye beboere i Tapdrup Sogn Tapdrup Menighedsråd gør sig klar til nye opgaver, da vi nu ved, at en udstykning af den frasolgte jord vest for Tapdrup måske allerede sker i 2022. Det betyder op til 40 ny husstande i Tapdrup Sogn sammen med de foreløbig 24 grunde i Langdalsmosen, Taphede, der er i gang med at blive byggemodnet. Hele Taphede-udstykningen ligger i Tapdrup Sogn, hvilket betyder, at vi i de nærmeste år skal tage stilling til, hvordan Tapdrup Kirke også bliver et tilbud til de mange, som bosætter sig i den nordlige del af sognet. En spændende opgave at forberede en god velkomst til de ny beboere i Tapdrup Sogn. Morten Jørgensen Formand for Tapdrup Menighedsråd

Menighedsrådsmøder Dagsorden og referat kan ses på hjemmesiden (Asmildkirke.dk) Asmild Menighedsråd Onsdag den 22. september kl. 17.00-21.00 Onsdag den 3. november kl. 17.00-21.00 Tirsdag den 30. november kl. 17.00-21.00 Møderne holdes i Sct. Margrethes Gård

Tapdrup Menighedsråd Tirsdag den 26. oktober kl. 16.30-18.00 Onsdag den 17. november kl. 16.30-18.00 Møderne holdes i Sognehuset


Nyt fra Asmild Menighedsråd Så kom varmen og solen… Her i starten af juni er en lang våd og grå maj nu afløst af fuglekvidder og lyse sommeraftener. Samtidigt pågår (igen) forhandlinger om genåbning og lempelse af Corona-restriktioner. Rygtet siger, at alle voksne er blevet tilbudt første vaccination, når du læser dette kirkeblad. I kirken er vi (næsten) tilbage ved vores vante praksis; gudstjenesterne kan gennemføres, som vi kender dem, med fuld liturgi og salmesang. Mens der lå sne i februar, blev det besluttet at udskyde en af forsommerens højdepunkter for mange børnefamilier; kon­firmationerne – de skal nu i stedet gennemføres her i august. En stor ændring for dem, der er berørt af det, men trods alt dejligt, at konfirmationsdagen formentlig kan gennemføres uden væsentlige restriktioner. En helt basal taknemmelighed fylder mig – over de små ting vi har savnet, og som nu er tilbage, over alt det man plejede at tage for givet, men som pludselig var væk og derfor fik ny opmærksomhed. Men også over de ting, der til gengæld har været plads til siden marts 2020; Tid til at være sammen med de allernærmeste, tid til at (gen-)opdage vores skønne natur i og omkring Viborg, tid til at komme til bunds i havearbejdet ... Men mange har også siddet mere alene i denne tid, end hvad godt er. Med genåbningen og gennemførte vaccinationer skulle det nu gerne ændre sig til det bedre! I den første uge i juni gennemførte medarbejdere og menighedsråd ved Asmild Kirke en temadag for i fællesskab at drøfte, hvor vi ser Asmild Kirke og sogn bevæge sig hen. Hvad har Corona-tiden betydet, hvad sker der omkring os, og hvornår er det, vi synes, det giver allermest mening at være en del af det fællesskab, som kirken er? Mange gode tanker og idéer kom på bordet, og vi lærte også alle hinanden lidt bedre at

kende – noget vi har haft behov for efter en lang periode med video-møder, hjemmearbejde og begrænset kontakt. Vi påtænker efter sommerferien at holde en opfølgningsdag, hvor vi sammen skal konkretisere på de tanker vi fik i juni, således at vi også fremadrettet har en kirke, der kan modsvare de behov, der er i sognet, kan levere aktiviteter og tilbud af høj kvalitet – og skabe rammerne om et fællesskab for alle, der ønsker det. Har du gode idéer og ønsker, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til Kirkekontoret. Ligeledes er du også velkommen til at tage kontakt, hvis du kunne tænke dig at bidrage til livet i og omkring kirken med frivilligt arbejde. En af de forandringer, der har ramt mig for nyligt – og som slet ikke har noget med Corona-tiden at gøre – er, at et stykke af det, der hidtil har heddet Vinkelvej, nemlig fra kirken og nordpå til Hans Tausens Allé langs med den østlige kirkegårdsmur, fra 1. juni har heddet »Sct. Margrethes Vej«. Navngivningen som en henvisning til Asmild Kirkes førstkendte navn, Sct. Margrethe Kirke. Kirken er omtalt med dette navn i et brev fra Pave Alexander d. 3. i 1167. En sidste, men absolut ikke mindre væsentlig forandring, jeg skal til at vænne mig til er, at vores præst gennem mange år, Per Bucholdt Andreasen, har meddelt at pensionsalderen nærmer sig. Per planlægger at fortsætte med at passe sit embede som hidtil frem til sommeren 2022, men Provstiet har nikket til, at Per nu er fraflyttet præstegården på Gl. Randersvej, for at denne kan blive behørigt istandsat, inden den igen skal udgøre rammerne om en af vore præsters liv og virke. Vi glæder os over, at Per har ønsket at fortsætte endnu et år. Torben Agerkilde Næstformand i Asmild Menighedsråd


Asmild eftermiddage Hellere skør end kedelig … Mine tanker om Johannes Møllehave v/ Kirsten Vindum Onsdag den 8. september Livet er jo det, man selv gør det til, og jeg er sikker på, at Johannes Møllehaves liv har været alt andet end kedeligt. Der er dybde både i hans bøger og i de mange foredrag, han har beriget befolkningen med gennem årene. Foredraget tager udgangspunkt i tre vigtige »ingredienser« i Møllehaves liv: • Kristendommen • Humoren • Mødet (mellem mennesker)

Jeg har ladet mig fortælle v/ Gudmund Rask Rasmussen Onsdag den 13. oktober – eller: At fortælle menneskene. Mennesket er en fortælling. En fortsat fortælling, hvor vi hver især udover konstant at fortælle med på egen livshistorie også er meddigtere på hinandens. En fortællesammenhæng, hvor vi med hver vores foranderlige livshistorie, bevidst eller ubevidst, altid hører hjemme i en fortælling (eller fortællinger) større end det vi kan sige os selv. Det siger sig selv – eller også gør det netop ikke dét, og så må vi jo selv sørge for at få det sagt – at vi her alle som én må bestræbe os på at fortælle med på den varmest tænkelige fortælling om medmennesket.

Iagttagelser om Danmark i en Brexit-tid v/ Edward Broadbridge Onsdag den 10. november Vi får atter besøg af professor Edward Broadbridge, som selv skriver sådan om sit causeri: »Iagttagelser om Danmark i en Brexit-tid – et personligt causeri, hvori jeg vil berøre nogle af Danmarks styrker, såsom CPR-numrene, og dets svagheder, såsom komma-reglerne«. Asmild Eftermiddage Asmild Eftermiddag foregår en onsdag om måneden i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4, kl. 14.30-16.30. Der serveres kaffe og kage. Det koster 25 kr. at deltage. Tilmelding er nødvendig og kan ske 14 dage forud for arrangementet. Man kan tilmelde sig til kirkekontoret på tlf. 86 67 36 16 eller via hjemmesiden Asmildkirke.dk

Overlund Seniorklub Alle møder foregår onsdag fra 14.30-16.30 i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 2. Ved generalforsamling den 16. juni blev der valgt en bestyrelse. Formanden hedder stadig Betty Olesen. Pga. Corona er der i skrivende stund ikke lagt et program, men datoerne for møderne i efteråret bliver følgende:

1. og 15. september 6. og 27. oktober 3. og 17. november 1. december


Spadseregang med morgensang De gode snakke og naturoplevelser fra vores gåture i foråret fortsætter! Vi mødes den første torsdag i måneden kl. 10 ved Asmild kirke, synger en salme og går ca. 1 ½-2 timer. Turen kortes evt. ved regnvejr. Torsdage kl. 10: 2/9 · 7/10 · 4/11 · 2/12 Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

Farvel til Ole og Svend Åge Graver ved Tapdrup Kirke, Ole S. Jensen, har valgt at gå på pension med udgangen af august 2021. Ole blev ansat i stillingen i 2009 og har siden, til alles tilfredshed, varetaget opgaven som graver, samtalepartner, nyhedsformidler, sjælesørger og meget andet. Kort sagt en personlighed, som de, der har haft et ærinde på kirkegården eller i Tapdrup Kirke, har kunnet henvende sig til og i fortrolighed få en snak med om stort og småt. Jobbet som graver er mangfoldigt, ikke kun med planter, perlesten og plæneklipning, men i høj grad også med mennesker i sorg og glæde. Ole er nu med sin hustru flyttet til hjembyen Herning, hvor en plads i det lokale menighedsråd i øvrigt vil fylde tiden ud de kommende år. Tapdrup Sogn tog afsked med Ole ved en reception i Sognehuset den 13. august, hvor der bl.a. blev udtrykt stor tak til Ole for det arbejde, han har gjort til glæde og gavn for kirkegængere og de besøgende på kirkegården. Vi siger også farvel til Svend Aage Jensen, idet han har valgt at holde sammen med Ole. Svend Aage trådte til som timelønnet medhjælper for graveren i 2007 og har gjort en stor indsats for at holde kirkegården pæn og ren. Et forbilledligt arbejde. Tak for det. Nu skal »fritiden« bruges til at passe hestene, et arbejde Svend Aage værdsætter højt. Morten Jørgensen Formand for Tapdrup Menighedsråd

Aktuelt Litteraturkreds Litteraturkredsen mødes tre gange i dette efterår. Vi læser hovedsageligt danske forfattere og både nyere og ældre, kortere og længere værker. Vi mødes i Sct. Margrethegården den sidste torsdag i måneden kl. 10-12. Dette efterår læser vi: Merethe Pryds Helle: Folkets skønhed, torsdag den 30. september Hans Kirk: Fiskerne, torsdag den 28. oktober Jesper Wung-Sung: En anden gren, torsdag den 25. november Septembers bog vil kunne hentes på kirkekontoret fra mandag den 6. september. Tilmelding til litteraturkredsen er nødvendigt og foregår til sognepræst Lise Uhrskov (tlf. 31311232/mail. lu@km.dk)

Anne Odgaard Vi fejrer udgivelsen af den 19. udgave af højskolesangbogen og nyder, at vi forhåbentlig atter kan synge sammen. Vi har inviteret korleder og organist Anne Odgaard Eyermann, der har siddet i udvalget for den nye højskolesangbog. Hun kommer torsdag den 23. sept. kl. 19.3021.30 og fortæller om arbejdet og præsenterer en række sange, vi skal synge. Undervejs vil der være en pause med et let traktement, pris 25 kr. Tilmelding senest 20. september via link: Tilmelding senest 20. sept. via link: https://forms.churchdesk.com/f/ ok5_9nuoLY eller via kirkekontoret på tlf. 8667 3616


Gudstjenester Asmild Kirke Gudstjeneste

Dato

Kl.

5. sept.

09.15

Søndagens navn og præsten

*14. søndag efter Trinitatis v/ Mads Bjerre G Vandringsgudstjeneste, se omtale

Højmesse

12. sept.

10.30

*15. søndag efter Trinitatis v/ Per Bucholdt

Høst- og familiegudstjeneste

19. sep.

10.30

*16. søndag efter Trinitatis v/ Lise Uhrsk Minikonfirmanderne medvirker i Asmild k

Højmesse Familiegudstjeneste De 5-åriges dåbsjubilæum

26. sept.

10.30 14.00

*17. søndag efter Trinitatis v/ Mads Bjerre G

Gudstjeneste

3. okt.

09.15

*18. søndag efter Trinitatis v/ Per Bucholdt An

Højmesse

10. okt.

10.30

*19. søndag efter Trinitatis v/ Lise Uhrsk

Højmesse

17. okt.

10.30

Højmesse

24. okt.

10.30

*21. søndag efter Trinitatis v/ Per Bucholdt An

Familiegudstjeneste Sommertid slutter

31. okt.

10.30

*BUSK dag v/ Mads Bjerre Gram FDF, KFUM-spejderne og minikonfirmander m

Alle Helgens gudstjeneste

7. nov.

15.00

Alle Helgens dag v/ Lise Uhrskov Alle Helgens dag v/ kirkens præster, se om

Højmesse

14. nov.

10.30

24. søndag efter Trinitatis v/ Lise Uhrsko

Højmesse

21. nov.

10.30

*Sidste søndag i kirkeåret v/ Mads Bjerre G

Højmesse

28. nov.

10.30

1. søndag i advent v/ Per Bucholdt Andrea

Gudstjeneste

5. dec.

09.15

*20. søndag efter Trinitatis v/ Mads Bjerre G

2. søndag i advent v/ Lise Uhrskov

Har DU lyst til at være frivillig? Vi har mange frivillige i Asmild og Tapdrup Kirker. Og vi værdsætter samarbejdet og kontakten – og hjælpen! Vi mangler nu et par frivillige til helt specifikke opgaver. Vi ønsker os en god fotograf, som kan tage billeder af begge vores kirker og kirkegårde året rundt til brug på vores hjemmeside, vores kirkeblad og på facebook. Derudover mangler vi en pianist til vores Asmild Eftermiddage og andre arrangementer, som kan spille til fællessang. Så hvis du er god med et kamera eller flittig på tangenterne og kunne tænke dig at hjælpe os i kirken, må du meget gerne skrive eller ringe til kirkekulturmedarbejder Stine Just på kk@asmildkirke.dk eller tlf. 2346 6943.


ns navn

Dato

Kl.

5. sept.

10.30

Højmesse

Kirkebil

8. sept.

17.00

Vandringsgudstjeneste

t Andreasen

12. sept.

09.15

Gudstjeneste

kov kirke

19. sept.

14.00

Høst- og familiegudstjeneste De 5-åriges dåbsjubilæum

Gram

26. sept.

ndreasen

3. okt.

10.30

Højmesse

kov

10. okt.

09.15

Gudstjeneste

Ring til Dan Taxi på tlf. 8662 6600 senest en time før og bed om at blive kørt til kirke og møder. Oplys navnet på sognet. Kørslen er gratis for sognenes beboere.

Gram

17. okt.

09.15

Gudstjeneste

ndreasen

24. okt.

09.15

Gudstjeneste

Gram

medvirker

Tapdrup Kirke

Kirkebil til Asmild

Kirkebil til Asmild

31. okt.

7. nov.

10.30

14. nov.

9.15

Gudstjeneste

Gram

21. nov.

9.15

Gudstjeneste

asen

28. nov.

15.00

Familiegudstjeneste Hygge i Sognehuset – Juletræet tændes

5. dec.

10.30

Højmesse

mtale

ov

Alle Helgens højmesse

Begge kirker er åbne dagligt fra solen ringes op til den ringes ned. Der er teleslynge i begge kirker.

* = Indsamling Se listen på side 15

Juletræstænding i Tapdrup Søndag den 28. november tændes juletræet i samarbejde med borgerforeningen. Arrangementet starter med familiegudstjeneste kl. 15.00 i Tapdrup Kirke. Derefter er der hygge ved træet på torvet. Bent tager harmonikaen med. Julemanden vil dele godter ud, og der vil være gløgg og æbleskiver.


ARRANGEMENTSOVERSIGT September – november

Hvornår

Hvad

Hvor

SEPTEMBER Torsdag den 02. Spadseregang med morgensang kl. 10

Asmild Kirke

Onsdag den 08.

Asmild Eftermiddag kl. 14.30-16.30

Sct. Margrethes Gård

Onsdag den 08.

Vandringsgudstj. v. Lise Uhrskov kl. 17

Tapdrup Kirke

Torsdag den 23. Sangaften om Højskolesangbogen v. Anne Odgaard kl. 19.30-21.00

Sct. Margrethes Gård

Torsdag den 30. Litteraturkredskreds kl. 10-12

Sct. Margrethes Gård

OKTOBER Fredag den 01.

Uhyggelig Kirke Børneløb fra kl. 17-19.30

Kirkegården v. Asmild Kirke

Onsdag den 06.

Online foredrag v. Steen Hildebrandt kl. 19.30-22

Landbrugsskolens festsal

Torsdag den 07. Spadseregang med Morgensang kl. 10

Asmild Kirke

Fredag den 08.

Uhyggelig kirke, Børneløb kl. 17-19

Tapdrup Kirke

Onsdag den 13.

Asmild Eftermiddag kl. 14.30-16.30

Sct. Margrethes Gård

Torsdag den 14. Fællessang og fællesspisning

Tapdrup Forsamlingshus

Onsdag den 27.

Tapdrup Kirke

Gudstjeneste og Spaghetti kl. 17-19

Torsdag den 28. Litteraturkreds kl. 10-12

Sct. Margrethes Gård

Søndag den 31.

BUSK-dag kl. 10.30

Asmild Kirke

Torsdag den 04. Spadseregang med Morgensang kl. 10

Asmild Kirke

Lørdag den 06.

Tante Andante kl. 10-12

Sct. Margrethes Gård

Onsdag den 10.

Asmild eftermiddag kl. 14.30-16.30

Sct. Margrethes Gård

Tirsdag den 16.

Gudstjeneste og Spaghetti kl. 17-19

Tapdrup Kirke

Onsdag den 24.

Julegudstjeneste med Lene Siel kl. 19.30

Tapdrup Kirke

NOVEMBER

Torsdag den 25. Litteraturkreds kl. 10-12

Sct. Margrethes Gård

Onsdag den 10.

Sangaften kl. 14.30-16.30

Sct. Margrethes Gård

Søndag den 28.

Børnegudstjeneste og juletræstændning kl. 15.

Tapdrup Kirke

Hold dig også opdateret på Facebook og kirkernes hjemmeside: www.asmildkirke.dk


Det sker i Tapdrup Gudstjeneste og spaghetti Vi glæder os til atter at kunne holde Gudstjeneste og Spaghetti med jer. Til Gudstjeneste og Spaghetti inviterer vi en hverdagsaften til familiegudstjeneste kl. 17 i Tapdrup Kirke. Vi hører historier fra biblen, synger salmer og laver kreative ting sammen i kirken. Derefter går vi i sognehuset og spiser sammen. Der er plads til at børnene kan lege, mens de voksne får en kop the eller kaffe. Hvis man skal hjem og putte små før kl. 19, går man bare. Arrangementet koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn. Tilmelding på kirkens hjemmeside www.asmildkirke.dk Datoer i efteråret: 27. oktober 16. november 14. december

Julekoncert med Lene Siel Onsdag den 24. november kl. 19.30 Kom i julestemning og lad roen indfinde sig, når Lene Siel gæster Tapdrup Kirke. Billetter koster 100 kr. og kan købes via kirkekontoret på tlf. 8667 3616, via link: https://forms. churchdesk. com/f/mzDFUUuLHb eller med QR-koden

Vandringsgudstjeneste Onsdag den 8. september kl. 17 holder vi vandringgudstjeneste i den skønne sensommer med start og slut ved Tapdrup Kirke. Vi går i et roligt tempo og gør holdt for andagt undervejs. Gudstjenesten varer ca. en time. Tilmelding er ikke nødvendig. Spænd spadsereskoene og kom frisk! Mvh. sognepræst Lise Uhrskov

Fællessang og fællesspisning i samarbejde med borgerforeningen Torsdag den 14. oktober er der fællesarrangement i forsamlingshuset. Sidsel og Terkel Michelsen spiller og synger for til fællessang. Hold øje med Facebook for detaljer ang. tilmelding osv.

Uhyggelig kirke Fredag den 8. oktober er der gyserløb ved kirken. Vi mødes kl. 17 og skal sammen udforske det at blive bange. Der er lommelygter, uhygge og masser af sjov. Bagefter spiser vi sammen og skærer græskarlygter. Vi er færdige senest kl. 19. Tilmelding via QR-kode eller link: https://forms.churchdesk.com/ f/3Vxh8SitPZ


Nøj – det er for børn Det bliver en hæsblæsende, sjov og lidt uhyggelig oplevelse.

Kom og vær med når Tante Andante og Professor Virvar gennem sang, musik og sjov tager alle med i musiske bibelfortællinger. Lørdag den 6. november kl. 10.00-11.00 kan du møde dem i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4, hvor de vil fortælle om dengang, Jesus sov i en båd, selvom det stormede, og båden var ved at gå under.

Tante Andante er Halfdan Rasmussens digt – men også en dame, som kommer fra Lemvig, hvor hun har sit sjove og hyggelige Tante Andante Hus, der er et musisk legehus under KFUM og KFUK. Her kan man komme og lege, synge, spille musik og lave sjove kreative aktiviteter både ude og inde. Tante Andante og hendes venner kommer også ud af huset og besøger kirker, skoler, børnehaver, vuggestuer og foreninger med sang, leg og fortælling. For børn fra 1-5 år og deres forældre Det koster 25 kr. for børn at deltage. Voksne er gratis. Tilmelding på Asmildkirke.dk eller via QR-koden

Uhyggelig kirke Fredag den 1. oktober fra kl. 17-19.30 går det løs. På Asmild Kirkegård er der noget galt. Noget uhyggeligt! Vi er klar med et hårrejsende børnearrangement, med uhygge og hygge. Mød op ved kirken kl. 17 – hvis du tør! Der vil være aftensmad og græskarskæring efter det hæsblæsende uhyggelige løb! Tag varmt tøj og en god voksen med! Henvender sig til børn i aldersgruppen 6-12 år – søskende er velkommen. Tilmelding via QR-koden eller link: https://forms.churchdesk.com/ f/0hYKSH-QqU


Gospel Girls Gospel Girls starter endelig op efter sommerferien.

Alle piger fra 6-12 år er velkomne.

Vi starter torsdag den 2. september.

Asmildkirke.dk -> faste aktiviteter -> gospel Girls

Vi mødes i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4.

Tilmelding via hjemmesiden:

Torsdage kl. 15.45 og synger og hygger en times tid, vi får lidt forfriskninger undervejs.

Minikonfirmand Minikonfirmand er for alle, der går i 3. klasse. Undervisningen foregår i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4. Man går sammen med børnene fra sin skoleklasse. Vi mødes 6 torsdage fra 13.30-15.00. De første gange henter vi børnene på skolen, så de lærer vejen at kende. Er man fra Møllehøjskolen, bliver børnene hentet med bus. Til undervisningen hører vi historier fra bibelen, snakker om tro og tvivl og alt mulig andet, synger salmer og laver krea. Det er kirkekulturmedarbejder Stine Just og organist Bent Melvej, der står, for undervisningen sammen med en frivillig. Præsterne Mads Gram og Lise Uhrskov deltager også. Vi slutter med en afslutningsgudstjeneste for mini­kon­fir­ man­ derne og deres forældre og søskende. Der er holdstart 4 gange om året, og man melder sig til via hjemmesiden:

Asmildkirke.dk -> Faste aktiviteter -> minikonfirmand Sørg endelig for, at det er den rigtige klasse, du tilmelder dig. Vi glæder os til at se jer!


For dig med baby

For dig med baby Babysalmesang Kom og syng og hyg med dit barn, sammen med andre forældre fra din by! Babysalmesang er ro og nærvær, sansemotorisk og sang og masser af hygge. Der kræves ingen færdigheder for at være med. I Tapdrup mødes vi onsdage kl. 10 i Sognehuset I Asmild mødes vi i torsdage kl. 10 i Asmild Kirke Vi synger omkring 40 minutter, og derefter er der en lille forfriskning. Det er gratis at deltage, og du kan melde dig til på: Asmildkirke.dk -> faste Aktiviteter -> Babysalmesang

Børnecafe Hver mandag formiddag fra kl. 10-12 åbner vi dørene i Sct. Margrethes Gård. Kom med dit eller dine børn og nyd en dejlig formiddag med leg, kaffe på kanden og andre mødre og fædre. Der er intet program, bare plads til dig og dit barn. Tag din ven eller veninde, mødregruppe eller nabo med. Der er ingen tilmelding, så bare mød op. Der er plads til morgenhår og gylp på blusen. Vi står for kaffe og kage. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kirkekulturmedarbejder Stine Just på tlf. 2346 6943

Graviditetssamtaler Er du gravid? Og føles det overvældende? Har du lyst til et rum, hvor du kan sætte ord på dine tanker og måske dine håb og din usikkerhed? At give alle dine tanker et rum, øger ifølge psykologisk forskning tilknytningen til barnet både under graviditeten, men også efter fødslen. I små grupper giver vi rum, tid og plads til at du kan udvikle dit moderskab. Vi lytter til hinanden og måske spejler vi hinanden. Samtalegruppen varetages af kirkekulturmedarbejder Stine Just. Det er ikke et terapeutisk tilbud, men er en mentalforberedelse til den nye rolle som forældre, som familie, som partner.

Alle gravide kan deltage, uanset hvor i deres graviditet de er, om de er førstegangsfødende eller flergangsfødende, og hvad deres historie ellers er. Vi mødes 6 mandage kl. 19.30-21.30 hen over efteråret, og samtalerne har hver gang et tema: Graviditet, Det ufødte barn, Dig som mor, En ny familie, Fødslen, Livet med det lille barn. Hvis du vil vide mere om graviditetssamtaler kan du kontakte kirkekulturmedarbejder Stine Just på mail: kk@asmildkirke.dk eller på tlf. 2346 6943. Der vil være en forsamtale, hvor vi afstemmer forventninger og lige lærer hinanden lidt at kende. Tilmelding senest 20. september.


Foreninger OVERLUND Mødested: Kredshuset, Gl. Randersvej 49 Kontakt: Peder Kristensen tlf. 2027 2697 Susanne Filtenborg Spliid tlf. 6133 9034 E-mail: overlund@fdf.dk · www.fdf-overlund.dk

Ledsageordning til gudstjenesterne i Asmild Kirke Hvis du har brug for en hjælpende hånd for at kunne komme i kirke, kan du blive hentet på din bopæl og følges med en ’kirkechauffør’ til kirken og hjem igen. Ring blot til Kirkekontoret – senest om fredagen kl. 12. Så finder vi en ’kirkechauffør’, der henter dig og kører dig til gudstjenesten og hjem igen.

Viborg NAT kirke Den første fredag i hver måned fra kl. 19.30-22.30 er Viborg Natkirke åben for dig, der vil opleve en anderledes gudstjeneste. Se mere på: www.viborgnatkirke.dk

KFUM Nørreå Spejderne Vibækvej 40 B, Bruunshåb Kontakt: Gruppeleder Karen Haagensen tlf. 3033 4445 Facebook: Nørreå spejderne

Aflastnings- og vågetjenesten Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg (Viborg Menighedspleje) tilbyder aflastning hos demente, alvorligt syge og døende. Tilbuddet omfatter borgere i Viborg. De frivillige medarbejdere er modne ansvarsbevidste mænd og kvinder, der underskriver tavshedspligt. Uanset baggrund deltager de frivillige løbende i undervisning og vejledning (supervision). Henvendelse til Kirsten Larsen tlf. 5092 6134 eller Bodil Knudsen tlf. 2014 3319.

Indsamlinger i Asmild Kirke I perioden fra 1. september til 21. november: 5., 12., 19., 26. september samt 3. oktober indsamles til Folkekirkens Nødhjælp. MobilePay 880077. Der skal ikke anføres nogen tekst i kommentarfeltet. 10., 17., 24., 31. oktober indsamles til FDF’s Missionsprojekt. MobilePay 90505, anfør »Globus« i kommentarfeltet. 21. november indsamles til KFUM’s Soldatermission. MobilePay 60727, anfør »gave« i kommentarfeltet. 29. november og 6., 13., 20. december indsamles til Viborg Menighedspleje. MobilePay 22840, anfør »Viborg Menighedspleje« i kommentarfeltet. 24., 25., 26., 27. december indsamles til Kirkens Korshær. MobilePay 316800. 1. januar indsamles til Bibelselskabet. MobilePay 62903, anfør »nytårskollekt« i kommentarfeltet.


Begge kirker er på Facebook

HVOR HENVENDER MAN SIG? Dåb og navngivning Aftale om dåb med navngivning fås ved henvendelse til Kirkekontoret. Forud for dåben har man en samtale med præsten. Vielse Tidspunkt for vielse eller kirkelig velsignelse aftales med Kirkekontoret. Herefter aftales der i god tid en samtale med den præst, der skal stå for vielsen/velsignelsen. Ved vielse ansøger parret om en prøvelsesattest på www.borger. dk. Prøvelsesattesten medbringes ved samtale med præsten. Begravelser Bisættelse/begravelse aftales med præsten. Dødsfald anmeldes digitalt på www.borger.dk. Kirkekontoret hjælper gerne med anmeldelsen. ADRESSER & TRÆFFETIDER Hjemmeside www.asmildkirke.dk Sognepræst Per Bucholdt Andreasen Asmild Præstegård, Gl. Randersvej 2, tlf. 8667 6347 pba@km.dk Sognepræst Mads Bjerre Gram Træffes på Kirkekontoret, Gl. Randersvej 2, efter aftale. Tlf. 2933 6401 mabg@km.dk Sognepræst Lise Uhrskov Træffes på Kirkekontoret, Gl. Randersvej 2, efter aftale. Tlf. 3031 1232 lu@km.dk har fri Kirkens præster n. ge da an om m lefon te gt va s ne er Præst 0303 22 på mandage: 70

Kirkekontoret Gl. Randersvej 2 Kordegn Suzette Worsøe Allentoft Bendtsen tlf. 8667 3616 / 5115 3304 swab@km.dk Kontorets åbningstid: Tirsdag-fredag kl. 9.00-13.00 torsdag tillige kl. 16.00-17.00 Mandag lukket. Kirkekulturmedarbejder Stine Just, tlf. 2346 6943 kk@asmildkirke.dk Træffes på Kirkekontoret Organister Vera Rasmussen, tlf. 4035 8117 chvb7@yandex.ru Bent Melvej Nielsen tlf. 4027 6566 bmn50@mail.dk ASMILD Formand Niels Thellesen, tlf. 3063 1783 niels.thellesen@youmail.dk Asmild kirkegård Graver Lene Andreassen mobil 4021 0210 graver@asmildkirke.dk Træffes på kirkegårdskontoret mandag-fredag kl. 12-12.30. Kirketjener Ellen Præstgaard Pedersen tlf. 4013 5563 kirketjener@asmildkirke.dk Kirketjener Hanne Monberg, tlf. 5115 3312 kirketjener@asmildkirke.dk Sct. Margrethes Gård Gl. Randersvej 4.

Adresser TAPDRUP Formand for menighedsrådet Jens Morten Jørgensen aabrinken9@outlook.com tlf. 2639 9070 Kirkesangere Lone Hymøller, tlf. 2216 6199 Sidsel Maria Michelsen, tlf. 4062 3047 Tapdrup Kirkegård graver.sognehuset@gmail.com mobil 2334 8471 Tapdrup Sognehus Højtoften 3 Vedr. reservation: tlf. 2334 8471 KIRKE & SOGN Deadline for indlevering af materiale til næste nummer: 1. oktober 2021 Hvis du ikke får kirkebladet, kontakt da Kirkekontoret. Bladet udkommer 3 gange årligt: april, september og december. Redaktion Pauli Birch Nielsen Torben Agerkilde Suzette Worsøe Allentoft Bendtsen Maria Værge Offersgaard Lise Uhrskov Stine Just (ansvarshavende) Oplag: 3.350 ekspl. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.