Øse-Næsbjerg Kirkeblad - Nr. 4 - 2021

Page 1

kirkebladet.nu

Kirke Bladet

Øse

Næsbjerg

September · Oktober · November 2021

Nr. 4 · Årgang 21

Nyt kunstværk i Øse Kirke

Sangaften med Peter A.G. - side 4


2

PRÆSTENS SIDER

En juniaften med konf Konfirmationsforberedelse anno 2021

En aften i juni kom konfirmanderne bogstaveligt talt på græs. Over en pizza på plænen foran Næsbjerg Kirke falder snakken på, hvordan det egentlig har været at ’gå til præst’ – et gammelt udtryk, der åbenbart lever i bedste velgående. Egentlig ér meget omkring konfirmation uændret siden konfirmationens indførelse ved kong Chr. VI i 1736. Konfirmationen betegner dengang som nu en skillelinje mellem barn og voksen samt et personligt livtag med kristentroen og kristendommens tankegods. Og så altså det at ’gå til præst’, blive forberedt til sin konfirmation. Dåbsoplæring kalder vi det også. I år har Øse og Næsbjerg tilsammen haft 29 konfirmander. En juniaften spurgte jeg, deres præst, dem, hvad de forinden havde forventet af konfirmationsforberedelsen. Jo, de ønskede at lære Trosbekendelsen og Fadervor. Bare udenad som en børneremse? Nej, »jeg ville gerne vide noget om vores tro,« svarer flere. Andre siger: »Jeg ville gerne lære, hvad der skal til for at blive konfirmeret.« Her ville det være en kende flabet af præsten at svare, at der faktisk ingen præstation skal til fra deres side for at blive konfirmeret. Hverken ved at være en superhelt til alting eller det modsatte. Der skulle jo heller intet til for at blive døbt, da de blev det. Ikke andet, end at man vil lade sig tale til af Gud og give sig ind under den trofasthed, han lover os. Javel, det kan selvfølgelig

også være en betydelig opgave for et menneske sådan at acceptere, at nogen eller noget er større og har været i verden før os og vil være i verden efter os. Men konfirmanderne ønsker altså at lære, hvad det er for en tro på den treenige Gud, de siger ja tak til, når de bliver velsignet ved deres konfirmation. Og hvordan har det så været at få undervisning, synes de? Hjemmeundervisning under pandemien betød undervisning foran en computerskærm. Ikke det mest opløftende i sig selv. Til gengæld konkluder en konfirmand, at det nok gjorde, at der så var færre lektier. Et plus! Konfirmationsforberedelse betyder også festforberedelse. I juni var de fleste begyndt at forberede sig på den store dag i august, både i tankerne og i spejlet. Det kan være sjovt at sige til sin præst, at gaver – penge – er en væsentlig del af det at blive konfirmeret. Men den samme dreng, der siger sådan, går et skridt dybere og siger: »Gaverne kommer jo nok af, at jeg selv har fået den gave at måtte være Guds barn. Det vil mine gæster gerne fejre ved også at give gaver.« Andre fremhæver, at konfirmationen vil gøre deres forældre stolte af dem. »Nu er vi blevet det ældre og kommet det skridt videre,« siger nogle. »Det betyder, at vi skal rette ryggen, ikke krølle tøjet og synge med på salmerne i kirken.«


PRÆSTENS SIDER

irmanderne Efter samtalen på græsset fortsatte vi med at se eventyrfilmen Narnia i konfirmandstuen. Løven Aslan er det store håb, der skal bringe retfærdigheden og glæden tilbage i riget Narnia. Filmen er baseret på C.S. Lewis’ roman Løven, heksen og garderobeskabet. Bogen er fra 1950 og handler om fire menneskebørn, der tager gennem et garderobeskab til Narnia og bl.a. møder løven Aslan og den onde isdronning. Aslan er et billede på Jesus Kristus, Guds søn, som i kærlighed satte sit liv til for menneskeheden på trods af vores svigt og kampe i livet.

Løven Aslan er en figur over Jesus Kristus. Det minder om, hvad der sker ved konfirmationen: Alt, hvad konfirmanderne erfarer af sorger og glæder, tvivl og udfordringer, stolthed og frygt – alt det må de tage med sig op til alteret den dag og overgive det hele i Guds hænder. I stedet får de Guds trofaste hånd lagt på dem, inden de igen begiver sig ud på deres rejse gennem livet. Man kan dårligt ønske og håbe mere for ungdommen. Som nævnt ovenfor forventede nogle af konfirmanderne at få lært Fadervor. Siger vi, at »nogen kan mere end sit Fadervor«, er det som regel ment som en tvivlsom affære. Men her kan jeg roligt sige, at årets konfirmander kan mere end blot at remse Fadervor-bønnen op. Kom i Øse og Næsbjerg kirker og se deres collage af billeder og ord til hver af Fadervors syv bønner. Jeg lover, at der er tanker, der stikker dybt og højt, vidt og bredt. Og vækker smilet frem. Lene Bruun-Kristensen

Konfirmander fik opgaven at give deres egne billeder og ord til Fadervor. Det kan ses i kirkerne.

3


DET SKER

4

Sangaften med Peter A.G.

Babysalmesang og -cafe

Onsdag 29. september kl. 19.00 i Øse Kirke

Tiderne er igen blevet så gunstige, at vi kan holde babysalmesang og -cafe i Næsbjerg. Da leder af babysalmesang Anne Sofie Hansson Christiansen p.t. har orlov, har menighedsrådene ledt efter en afløser. Her har Maren Storm Petersen tilbudt sig, tak for det. Vi ser frem til samarbejdet. Efter babysalmesangen vil der kl. 10-12 være åbent i babycafeen i konfirmandstuen. Cafeen er for alle, unge såvel som ældre, der måtte have lyst til lidt hyggeligt formiddags-samvær. Navnet »baby-cafe« antyder blot, at samværet er på babyernes præmisser. I caféen kan købes boller med pålæg og ost + kaffe/ te ad libitum for 10 kr. Børn spiser gratis.

Det er jo ikke første gang, at vi fortæller om dette arrangement, men nu håber vi at tredje gang er lykkens gang. Så find billetterne frem, som I købte sidste år. Dørene åbnes kl. 18.00. Dagli’Brugsen sponserer kaffe og kage i pausen. Med venlig hilsen Øse Menighedsråd, Nordenskov Borger- og Sogneforening og Nordenskov UIF

Vel mødt i hver en alder!

Sognekalenderen Dato

Øse

Søndag 19. september

10.00

Næsbjerg Bemærkninger Høstgudstjeneste for begge sogne i Øse. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Fredag 1. oktober

09.15

Babysalmesang og Babycafé. Se side 4

Tirsdag 5. oktober

17.00

Forklaringsgudstjeneste. Se side 5

Onsdag 6. oktober

17.00

Forklaringsgudstjeneste. Se side 5

Fredag 8. oktober

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Fredag 15. oktober

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Onsdag 20. oktober Søndag 24. oktober

Gudstjeneste på Solhøj, Nordenskov, kl. 15.00 14.00

BUSK gudstjeneste med medvirken af Crux Band og FDF Nordenskov

Fredag 29. oktober

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Fredag 5. november

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Fredag 12. november

09.30

Seniordag. Se side 5

Fredag 12. november

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Fredag 19. november

09.15

Babysalmesang og Babycafé

Lørdag 20. november

16.00

Barnevognsgudstjeneste for babysalmesang-hold

Søndag 28. november

11.00

Familiegudstj. med krybbespil ved skolens 2. kl.


DET SKER

Seniordag med to foredrag Fredag 12. november 2021 Vi starter dagen med gudstjeneste i Næsbjerg Kirke ved sognepræst Lene Bruun-Kristensen . Vi byder også på et foredrag med organist Mette Nørup og lærer Poul Nørup fra Esbjerg, som har vandret og cyklet rundt i Europa. Denne dag vil de fortælle om: En kulturrejse langs den jyske vestkyst – billeder, sang og fortælling.

I selskab med nogle af den jyske vestkysts kendte forfattere, bl. a. Jens Rosendal, Hans Adolph Brorson, Kaj Munk, K. L. Aastrup og Thøger Larsen, begiver vi os på en cykeltur

langs den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykler vi ad den nationale cykelrute, der går fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang ser vi naturens og kulturens mangfoldighed og oplever det unikke kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets og sandstormenes ødelæggende kræfter. Vi byder også på et foredrag af tidligere kirke- og forskningsminister A.O Andersen fra Rødby. Han vil fortælle om: Fra søndagsskole til kirkeministerium. Om vejen fra landsbyskolen og missionshuset ved Sæby til opgaverne som minister for kirken. Undervejs får vi et indblik i politikken omkring Folkekirken og hører nogle tanker om dens ve og vel. Fortalt med lune og vid. Programmet med tider, mad og tilmelding kommer hen over efteråret, men sæt allerede nu x i kalenderen.

Forklaringsgudstjeneste Næsbjerg Kirke d. 5. oktober og Øse Kirke d. 6. oktober Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør, når vi fejrer gudstjeneste? Hvad betyder det alt sammen? Hvorfor ringer klokkerne på en bestemt måde? Hvornår skal man rejse sig? Hvorfor vender præsten nogle gange ryggen til? Hvorfor synger vi? Og hvad er egentlig meningen med nadveren? Nu holder vi forklaringsgudstjeneste. De nye konfirmander deltager, men det er ikke bare en gudstjeneste for begyndere. Det er meget mere end det, for alle kan være med – fra begyndere til meget ’øvede’ kirkegængere.

Sognepræsten gennemgår gudstjenesten led for led.

5


6

AKTUELT

2. klasse på Nordenskov Skole En gang for længe siden blev en lille dreng lagt i en sivkurv og sat ud i Nilen. En lang rejse begyndte for Moses, der skulle befri israelitterne. Det var slet ikke så let. Det krævede et farvel til det liv hos Faraoens familie, hvor Moses var vokset op. Det krævede stor tro og overtalelse og sidst, men ikke mindst, det krævede ti plager.   1. Vand til blod  2. Frøer  3. Myg  4. Bremsesværme  5. Kvægpest  6. Bylder  7. Hagl  8. Græshopper  9. Mørke 10. Død over de førstefødte børn (man skulle smøre blod over sin dør for at slippe for denne straf) Moses delte vandet, så israelitterne kunne flygte, og så lukkede vandet sig over ægypterne. Nogenlunde således lød 2. klasses genfortælling af historien om Moses, da de blev spurgt om, hvad vi skulle skrive til kirkebladet. Det var tydeligt, at

nogle af hændelserne havde gjort et stort indtryk på dem. Midt i april modtog lærer Helene en forespørgsel, om der mon var en klasse, som ville lave et stort kunstværk eller flere små, som kunne pynte i kirken. Ønsket var, at det kunne hænge sammen med det, en klasse skulle lære om i kristendomskundskab. Denne mulighed skulle jo gribes, tværfaglighed er altid godt. Så kristendomskundskab og billedkunst blev kombineret omkring årsplanens næste emne »Moses«. Sammen fik 2. klasses-eleverne skabt et flot kunstværk, der illustrerer Moses’ rejse. Det var med stor stolthed, at klassen med flot fremmøde af både elever og forældre mødte op til fernisering i Øse Kirke tirsdag d. 11. maj. Opgaverammen blev stillet op således, at alle motiverne skulle klippes ud, derefter blev limet på det store »lærred«. »Jeg synes, at det var megasjovt at lave huse og vandet, der var fuld af blod« (Joris). Da alle motiver var på plads, fik det hele en lakbehandling og blev derefter indrammet af pedel Jørn. »Det var rigtig sjovt at være kreativ« (Leja, Josefine og Sofie). Da snakken i klassen efterfølgende faldt


AKTUELT

7

e laver kunstværk til Øse Kirke

På disse sider bringes billeder fra »afsløringen« af det nye kunstværk i Øse Kirke den 11. maj, hvor blandt andet de unge kunstneres forældre var til stede. på ferniseringen af kunstværket i kirken, var der stor enighed om, »at det var sjovt, men også lidt pinligt at fortælle i kirken« (Christian, Rasmus, Frida og Laurids). Flere mente, »at det var rigtig sjovt at fortælle i kirken og på skolen« (Signe, Maja, Lua). Sidst, men ikke mindst mente Jenny »at vi altså var rigtig seje i kirken«.

film og læste historien om ham. Det var sjovt at fortælle om det i kirken og tak for god mad!« (Jakob). »Historien om Moses er rigtig god. Det var ret sjovt at fortælle om og vise vores projekt i kirken« (Nora).

Ferniseringen var et stort hit blandt eleverne, »Det har været rigtig sjovt at høre om Moses’ rejse. Vi så

Helene Hemmersam Juncher

Så lærere og elever er meget tilfredse med resultatet og håber, at mange vil nyde det ved lejlighed.


AKTUELT

8

Stor tak til Sonja Hougaard Ved kirkesynet i april blev det besluttet, at der skulle købes/ syes nye gardiner til kapellet. Sonja stod straks klar til at udføre dette syarbejde, og fra menighedsrådet skal lyde en stor TAK!


NAVNENYT

9

Næsbjerg Sogn 11. april - 19. juni 2021 Dåb

Døbt 25. april: Liam Kruse Kolding, søn af Randi Kolding og Lars Kruse Kolding Døbt 23. maj: Sofia Refslund Simonsen, datter af Mona Refslund Sørensen og Rene Bjerg Simonsen

Døbt 23. maj: Ane Lindgren Kvist, datter af Theresa Beuchert Lindgren Kvist og Kasper Kvist

Dødsfald og begravelse/bisættelse

Døbt 29. maj: Ebbe Rosenbæk Jepsen, søn af Maja Rosenbæk Jepsen og Jonas Lindholm Jepsen

Døbt 19. juni: Oliver Pedersen, søn af Sara og Morten Pedersen

2. maj Meinert Møller. Begravet den 7. maj.   2. maj Thomas Erik Sørensen. Bisat den 14. maj. 12. maj Holger Kruse Sørensen. Begravet den 18. maj.   2. juni Hans Jørn Pedersen. Begravet den 8. juni.

Konfirmation Ida Lodahl Ellehage, Hovedgaden 43, Næsbjerg, bliver konfirmeret lørdag den 4. september i Sct. Jacobi Kirke i Varde. Hun er datter af Birgitte Ellehage og René Lodahl Ellehage.


NAVNENYT

10

Øse Sogn

Vielse

11. april - 19. juni 2021 Dødsfald og begravelse/bisættelse 17. april Niels Lykke Hansen. Bisat den 27. april.

Viet 22. maj: Kamilla og Klaus Holmberg Tradsborg. Deres søn Jens Holmberg Tradsborg blev døbt.

Kørsel til kirke

Bliv frivillig!

Har du brug for kørsel til gudstjeneste, er du velkommen til at ringe og bestille kirkebil hos Starup Taxi, tlf. 21 79 35 45. Skal bestilles inden kl. 16.00 lørdag.

Hvis du har lyst til at være frivillig ved Næsbjerg Kirke, er du meget velkommen. Henvendelse kan ske til Anette Thorbøl Andersen, telefon 21 29 39 14.

Følg kirkerne på nettet Facebook: Søg på Øse og Næsbjerg kirker. »Synes godt om« – et enkelt klik, og du vil hver uge blive holdt ajour med aktiviteter og gudstjenester i sognene. Hjemmesider: www.oesekirke.dk www.naesbjergkirke.dk www.sogn.dk


NAVNE & NUMRE

Fælles for sognene Kirkekontoret Sønderskovvej 121 · Øse · 6800 Varde Tlf. 75 29 80 30 Sognepræst kbf. Lene Bruun-Kristensen Tlf. 26 67 59 49 · leb@km.dk Træffes bedst efter aftale. Fridag: mandag Præstesekretær (barselsvikar) Birte Resdal Thomsen, Ølgod Kirkekontor Træffes på tlf. 61 75 98 28 undt. torsdag. brt@km.dk Alle henvendelser om attester og navnesager kan med fordel rettes til præstesekretæren.

Øse Sogn Hjemmeside www.oesekirke.dk Graver Dorte Larsen På kirkegården: Tlf. 30 32 82 50 Privat: Tlf. 20 55 58 17 Organist Anne Sofie Hansson Christiansen Kirkesangere Else Marie Vagtborg · Tlf. 21 53 90 02 Lund Frederiksen · Tlf. 29 70 85 82 Menighedsrådsformand Finn Bech-Petersen · Tlf. 23 42 21 02 Kirkeværge Jan Jensen · Tlf. 23 61 06 51

Næsbjerg Sogn Hjemmeside www.naesbjergkirke.dk Graver Niels Ove Andersen På kirkegår­den: Tlf. 23 71 74 50 Privat: Tlf. 75 26 73 76 Organist Anne Sofie Hansson Christiansen Kirkesangere Else Marie Vagtborg Tlf. 21 53 90 02 Lund Frederiksen Tlf. 29 70 85 82 Menighedsrådsformand Birgitte Iversen Tlf. 27 52 76 77 Kirkeværge Jonna Bjerg · Tlf. 29 43 36 22

Øvrigt FDF Kredsleder: Thomas Christensen · Tlf. 29 93 84 34 Indre Mission Formand: Søren Arnbjerg · Tlf. 75 29 81 52

Kirkebladet Redaktion Finn Bech-Petersen (ansvarshavende), Lene Bruun-Kristensen, Malene Østergaard, Laila Tarp, Bente Fisker og Peter Strand. Materiale til kirkebladet Sendes til: finn@bech-petersen.dk Deadline til næste nummer Søndag den 19. september Layout og produktion Videbæk Bogtrykkeri A/S · Tlf. 97 17 11 22

11


ID-nr.: 46879

119

GUDSTJENESTER Dato

Kirkeåret

Øse

Næsbjerg

05. sept.

14. s. e. trinitatis

09.30

11.00

12. sept.

15. s. e. trinitatis

Ingen

Ingen

19. sept.

16. s. e. trinitatis

10.00

26. sept.

17. s. e. trinitatis

11.00

09.30

03. okt.

18. s. e. trinitatis

09.30

11.00

05. okt.

Der henvises til andre kirker Fælles høstgudstjeneste

17.00

06. okt.

Bemærkninger

17.00

Forklaringsgudstjeneste Se side 5 Forklaringsgudstjeneste Se side 5

10. okt.

19. s. e. trinitatis

11.00

09.30

17. okt.

20. s. e. trinitatis

Ingen

Ingen

20. okt.

Der henvises til andre kirker Gudstjeneste på Solhøj, Nordenskov, kl. 15.00

24. okt.

21. s. e. trinitatis

14.00 BUSK med Crux Band og FDF

11.00

31. okt.

22. s. e. trinitatis

11.00

09.30

07. nov.

Alle helgens søndag

09.30

11.00

14. nov.

24. s. e. trinitatis

11.00

09.30

20. nov.

16.00

21. nov.

Sidste s. i kirkeåret

09.30

11.00

28. nov.

1. s. i advent

11.00

09.30

Barnevognsgudstjeneste for babysalmesang-hold

I Øse Kirke krybbespil ved skolens 2. klasse


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.