Ørum-Viskum-Vejrum kirkeblad - Nr. 2 - 2022

Page 1

kirkebladet.nu

ØRUM · VISKUM · VEJRUM

20. MAJ - 26. AUGUST 2022

74. ÅRGANG

KIRKEBLADET

NY GRAVERMEDHJÆLPER FRED ALTERDUG TIL HØJVANGEN

2022

MINDER FRA ØRUM – VISKUM – VEJRUM KIRKEGÅRDE

1


Menighedsrådsformand Ørum: Ejgil Poulsen | 2647 1021 Gravere Ørum: Jens Ole Nygaard | 2019 9606 ovvkirkegaard@gmail.com Viskum og Vejrum: Mette Malene Clausen | 2147 9538 ovvkirkegaard@gmail.com Organister Michael Christophersen | 6167 7645

Ny gravermedhjælper Jeg hedder Anne-Sofie Kjeldsen, er 27 år og er bosiddende i Randers. Jeg er blevet ansat som gravermedhjælp ved Ørum, Viskum og Vejrum kirker/kirkegårde. Jeg er uddannet gartner med speciale i planteskole og produktion. Inden denne ansættelse var jeg ansat ved Aars kirkegård som gartner.

Torben Agerkilde | 2088 1830

Jeg har lyst til at prøve noget lidt andet, hvor jeg forhåbentlig kan drage nytte af min faglige viden. Et mere alsidigt job, hvor jeg også vil blive udfordret på mine mere kreative evner.

Sognepræst Søren Tolstrup Christensen | 8665 2028 (fri mandag – provstiets vagttelefon: 7022 3310), stc@km.dk. I sognepræstens fravær rettes henvendelse til sognepræst Anders Ellebæk Hansen, Vorning, | 8645 1008

Jeg ser også frem til at skulle være en del af de kirkelige tjenester, hvilket jeg ikke har prøvet før. Så det vil kræve hjælp fra mine nye kolleger og et par kurser inden for området. Min fritid får jeg til at gå med træning, gåture, kirkelige / kristne arrangementer. Dans og ellers være sammen med dem, jeg holder af.

Kirkeværger

Anne-Sofie

Ørum: Vinja Pedersen

Vejrum: Elsa Sundstrup | 8665 4035

ADRESSER

Viskum: Per Krathmann Nielsen | 2225 2958

Redaktion af kirkebladet: Søren Tolstrup Christensen | stc@km.dk René Larsen | renelarsen66@gmail.com Anette Spure Pedersen | anettespure@gmail.com Elsa Sundstrup | stationen5@mail.dk Laila Hald | lailahald1@gmail.com HJEMMESIDE: www.oevv.dk

kirkebladet.nu

ØRU M · VIS KUM · VEJ RUM

DEADLINE

FORSIDEN Vejrum Kirke set i perspektiv

Næste blad dækker perioden 26. august til 25. november 2022. Deadline for stof: 14. juni.

Foto: Kirsten Møller

2

NY GRAVERMEDH

JÆLPER

FRED ALTERDUG TIL HØJVANGEN

T

20. MAJ - 26. AUGUS T 2022

74. ÅRGANG

K IR K E B L A D E


SØRENS

Fred

HJØRNE Vi længes efter fred, en konkret fred nu, hvor vi oplever krig tæt på. Det er dejligt at opleve, hvordan hjem åbnes og hvordan der samles mange penge ind til hjælp for alle de, der rammes af krigens lidelser. Det er samtidig skræmmende at opleve, hvordan vores verden er blevet fuldstændigt forandret. Den fred vi havde vænnet os til som næsten selvfølgelig er væk. Vi længes efter fred, vi ønsker, at de, der er ramt af krigen, må kunne vende tilbage til et normalt liv. Fred i verden og fred mellem mennesker er værd at kæmpe for! Men vi har også set hvor skrøbelig den er. Der findes en fred, som er dybere eller større. En fred der består, selv om verden omkring er i oprør og selv om vi oplever krig og ødelæggelse. Det er en fred, der ikke bygger på mennesker, men på noget som Gud har gjort.

Vi har oplevet nogle år, hvor alt det vi havde vænnet os til pludselig blev meget anderledes. Først blev hele verden ramt af en pandemi, og lige da vi skulle vende tilbage til et normalt liv, så kom krigen. »Menneskets liv er som markens blomster.« Smukke den ene dag, og næste dag farer et uvejr hen over dem og alt det smukke er ødelagt. Men hør! Der er en fred, der er større og dybere end det vi mennesker kan skabe. Det er det gode budskab, som disciplene blev sendt ud i hele verden med pinsedag, og det budskab er også nået til os. »Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham.« Selv om alt ryster omkring os, så er der en fred, der ikke kan rokkes.

I Salmernes bog i Det gamle Testamente i Bibelen synger kong David: Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld, helbreder alle din sygdomme. (Salme 103,1-3) Hele salmen er skrevet med en fantastisk glæde og fred. Skrevet i bevidsthed om Guds omsorg og kærlighed og nærhed, selv når livet er helt fyldt af problemer og modgang. Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere. (Salme 103,15-16)

3


På salmens tonestige af Louise Marcussen Elly Poulsen har været kirkesanger i Ørum Kirke i årene 1967-1980. Hun bor sammen med sin mand Ejgil Poulsen i Ørum by. Begge er engageret i kirkens frivillige arbejde, Ejgil som menighedsrådsmedlem og Elly som frivillig hjælper og trofast kirkegænger. Når man som Elly Poulsen har haft sin gang i kirken hele livet, kan det være svært at vælge en enkelt salme ud som sin yndlingssalme. Der er, som hun siger, så mange gode salmer der har fulgt med på vejen og som hun er kommet til at holde af. Særlig en salme står Ellys hjerte nær. 1 Jeg er i Herrens hænder, når dagen gryr i øst. Hver morgen han mig sender sit ord med lys og trøst. Hvad dagen mig vil bringe af glæde og af savn, jeg kan på bønnens vinge få kraft i Jesu navn. 2 Jeg er i Herrens hænder i alt, som med mig sker. I smil og gråd jeg kender, at Herren er mig nær. Om jeg i dybe dale må gå den tunge vej, fra Himlens høje sale hans øje følger mig. 3 Jeg er i Herrens hænder, når dagen dør i vest. Min synd jeg trygt bekender for ham, min høje gæst. Han gir mig Himlens nåde og sætter englevagt, for natten vil han råde med hellig Guddoms-magt.

4

4 Jeg er i Herrens hænder, når dødens bud mig når. Mens lyset tyst nedbrænder, fra ham jeg hilsen får. Han gir mig stav til støtte, han gir mig trøst i sind, og glemt er sår, der blødte, på vej til Himlen ind. Tekst: Erling Tobiassen 1932 Mel: Sigurd Lunde 1947, DDS 51

Salmen handler om at være i Guds varetægt. Det betyder at Gud holder hånden under os og passer på os i alle livets forhold. Salmen er en trøstesalme, som lindrer den sorg og smerte, vi alle møder i livet. Elly blev i 2017 udsat for en ulykke, som gav hende en skade i ryggen. Hun mærker nu, at kræfterne ikke altid rækker til det hun gerne vil kunne overkomme. Blandt andet er stemmen ikke helt hvad den har været, når hun skal synge. »Men så er jeg glad for det jeg kan og glæder mig over det,« siger Elly med et smil. Og salmen minder mig om at »Jeg er i herrens hænder i alt som med mig sker, i smil og gråd jeg kender, at Herren er mig nær«, som der står i salmens andet vers. I tredje vers står der: »Jeg er i Herrens hænder, når dødens bud mig når.« Det er stærke ord, som viser os at Gud også er med os i døden. Han forlader os aldrig, vi kan bede til ham og søge tryghed og trøst også den dag livet rinder ud. Salmen er skrevet af den norske salmedigter og præst Erling Tobiassen. Han skrev salmen til sin svigerfars begravelse med inspiration i svigerfarens egne ord: Jeg er i Herrens hænder. Jeg mærker tydeligt i samtalen at Elly har en stor forkærlighed for både kirken og salmerne. Det varmer mig at mærke den kærlighed Elly har til Ørum Kirke. Tak til Elly for at medvirke i denne udgave af På salmens Tonestige.


KIRKELIGE HANDLINGER

Begravede / bisatte Ørum Sogn 4. jan. Jette Marie Ejsing-Duun 18. jan. Inga Nyby 26. jan. Gudrun Overby 27. jan. Margit Schøler Jensen 9. feb. Henning Thomsen 5. mar. Ester Johansen Vejrum Sogn 18. feb. Villy Orla Gunner Thougaard

Døbte Vejrum Kirke 26. mar.

Nolia Goldschmidt Sloth Bødker

Lørdagsdåb Der er mulighed for lørdagsdåb tre lørdage i efteråret. Den første bliver 20. august. Der planlægges med to mere.

5


OPSLAGSTAVLEN Gudstjenester på Højvangen

på plejehjemmet Der er gudstjeneste e uger). lig (i hver anden fredag s på skift af præGudstjenesterne holde orning-Hammershøj sterne fra Vorning-Kv en), Tjele-Nr. Vinge ns (Anders Ellebæk Ha ) og Ørum-Viskum(Chris tian Langballe sen). Vejrum (Søren Christen

HUSK! Kirkebladet er længe undervejs, og der sker nogle gange ændringer. Derfor kig på din lokale opslagstavle ved Banestien/ Købmanden i Vejrumbro og på kalenderen i Daglig Brugsen i Ørum. Kig også på kirkens hjemmeside: www.oevv.dk

Syng af hjertens lyst Torsdag d. 16. juni klokken 19.00 er der højskolesangaften i Nørreåhuset i Vejrumbro. Vi vil synge en buket af sange om kærlighed, fædrelandet og sommertiden, både gamle kendinge og nogle af de nye fra Højskolesangbogens 19. udgave. De lokale musikere Knud Erik Bødker og Bent Krogsdal kommer og synger og spiller sammen med os. De øvrige sangværter er organist Torben Agerkilde og kirkesanger Louise Marcussen. Alle er velkomne, og der er fri entre.

Sogneudflugt, 10. september 2022 Aktivitetsudvalget er i færd med at planlægge efterårets udflugt. Det bliver den 10. september, og vi regner med, at turen kommer til at gå ud på Djursland / Mols. Der kommer mere information i næste kirkeblad, men reservér allerede nu datoen.

AKTIVITETSKALENDEREN Juni

6

Søndag den 6.

14.00

Vejrumbro ved Nørreåhuset

Udendørs Pinsegudstjeneste

Torsdag den 16.

19.00

Nørreåhuset

Højskolesangaften


MENIGHEDSRÅDSMØDER Onsdag den 1. juni kl. 19.00 Onsdag den 17. august kl. 19.00 Møderne er offentlige og afholdes i konfirmand­stuen i Ørum. Dagsorden kan ses på kirkens hjemmeside: www.oevv.dk

Bliv kørt i kirke

Du kan blive kørt i kirke. Og det gælder både Ørum, Viskum og Vejr um kirker. Ring senest fredag til sognep ræst Søren Tols trup Christensen, 866 5 2028 eller 2280 3517 og tilmeld dig kørsel. Det koster 10 kr.

Sølvhejren – den store, hvide hejre Sølvhejren er en speciel fugl, som efterhånden hvert år i perioder holder til i søerne og de våde enge omkring Viskum Kirke. En del har efterhånden bemærket denne hvide hejre, når de har passeret området. For mange er den første tanke, der efterfølgende melder sig, nok om de måske har set en albino-udgave af vores almindelige fiskehejre? Sølvhejrens fjerdragt er nemlig kridhvid og da den med hensyn til størrelse, kropsfacon og den krumhalsede flyvemåde minder meget om fiskehejren, er albino-tanken nærliggende.

SAMTALE Vil du gerne have et besøg eller komme til en samtale med præsten, er du velkommen til at ringe eller skrive. Det kan handle om det, du har på hjerte, om du

Sølvhejren er dog mere spinkel og tyndhalset end fiskehejren. Og når den søger føde på det lave vand eller på engen, virker den hurtigere og mere ivrig og adræt. Desuden har den sorte ben, og det meste af året er næbbet iøjnefaldende gult. Hos en albino-fiskehejre ville disse kropsdele i stedet være ubestemmeligt farveløse – og øjnene ville være rødlige… Thorkil Brandt

- gerne vil snakke om livet -h ar brug for at dele dine tanker med nogen -g erne vil have støtte og vejledning i at fordybe din tro. Du er altid velkommen. Søren Tolstrup Christensen træffes på 8665 2028 eller 2280 3517

7


Alterdug til Højvangen »Højvangens Venner« har bedt mig skrive lidt om, at de har modtaget en »alterdug« til benyttelse ved deres gudstjenester på Højvangen. Lige inden coronaen var brudt ud, deltog jeg sammen med min datter i et par gudstjenester på Højvangen. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til den meget slidte løber, der lå på »alteret«. Blev enig med mig selv om, at det kunne jeg vist gøre lidt bedre. Efter en snak med bestyrelsen , hvor jeg fremlagde mit forslag, gik jeg i gang.

8

Min vævelærer, Margit Nørrmølle som underviser på »Skolen for kreativ Fritid«, mente at det ikke kun skulle være en løber, men en hel dug. Hun designede den, og så var det ellers meningen, at jeg hurtigt skulle i gang med væven. Men coronaen kom i vejen, så det først efter godt 2 år er lykkedes mig at aflevere det færdige resultat. Heldigvis havde Gerda Pedersen, Vejrumholt lovet at lave hulsøm. Til de væveinteresserede kan jeg oplyse at trenden er bomuld og islæt hør. Elsa G. Sundstrup


Minder fra Ørum – Viskum – Vejrum kirkegårde På vore 3 kirkegårde i sognet finder vi en del gravsteder, hvor mange af os tænker: Hvem er det? Hvorfor bliver den sten bevaret? Ligger der en spændende historie bag, eller skyldes det bare en speciel sten. Viskum sogns repræsentant i menighedsrådet, Kirsten Møller, synes vi skal lave en fortløbende serie, hvor vi prøver af bedste evne at undersøge, om der ligger en spændende historie bag de lidt ældre bevaringsværdige gravsten. Vi lægger så ud i Vejrum, hvor der er en gravsten, hvorpå der står R. S. Albech, født 1824 – død 1909. Desværre var det ikke meget, vi fandt frem til. Han blev født 29 juni i Raaby Sogn. Ved hjemmedåb fik han navnet Rasmus Søgaard Albech. Nr. 4 ud af en søskendeflok på 5. Rasmus blev lærer – dimitteret fra Lyngby Seminarium – årstal ukendt. Faderen også lærer og kirkesanger.

Hvornår han startede som lærer ved Vejrum skole, er det heller ikke lykkes at finde frem til. Han fungerede også som kirkesanger. Bliver i 1878 udnævnt til Dannebrogsmand, det er ikke lykkedes at finde årsagen til denne hæder. Måske for sit virke ved Vejrum skole. Han stopper efter 41 år. Flytter til Domkirkestræde i Viborg, hvor han dør som 85 årig. Han bliver begravet på Vejrum kirkegård. Taknemlige elever satte gravstenen – som stadig står på kirkegården mod syd, tæt på den gamle opgang til kirken. Pastor Engmarksgaard har i sit skrift over Vejrum sogn nævnt, at tidligere førstelærer Bernhard Holm anmodede om, at netop denne sten skulle bevares. Heller ikke i dette skrift, er der en forklaring på ønsket. Elsa G. Sundstrup

Han forbliver ugift.

9


BØRN & UNGE Konfirmandtilmelding Det er blevet tid til at tilmelde sig konfirmationsforberedelsen til konfirmation i foråret 2023. Tilmeldingen sker digitalt, gennem et system der hedder konfirmandtilmelding. Der skal logges på med NemID eller MitID, og begge forældremyndighedshavere skal kvittere for tilmeldingen.

På kirkens hjemmeside, på www.oevv.dk/ konfirmation er der adgang til tilmeldingssystemet. Der er dels nogle oplysninger, der gives på hjemmesiden og nogle (personfølsomme) oplysninger, der skal gives via konfirmandtilmeldingssystemet. Tilmelding: www.oevv.dk/konfirmation

Konfirmation 2023 Der er konfirmation d. 6. maj i Ørum kirke og i Viskum og Vejrum kirker d. 13. maj. Konfirmander, der går på Ørum skole forberedes i konfirmandstuen i Ørum af Søren

Christensen, konfirmander, der går på VejrumbroFri forberedes på VejrumbroFri af sognepræsten i Vammen, Trine Munk Kristensen.

Datoer for kommende års konfirmationer Der er konfirmation i Ørum, Viskum og Vejrum på 4. og 5. lørdag efter påske (det er lørdag efter Bededag og den følgende lørdag).

10

I ulige årstal er der konfirmation i Ørum først, i lige årstål kommer Viskum og Vejrum først.

År

Ørum

Viskum og Vejrum

2024

4. maj

27. april

2025

17. maj

24. maj

2026

9. maj

2. maj

2027

24. april

1. maj


ØRUM GENBRUG

BØRN & UNGE

HVAD GØR MAN? Kontakten med det offentlige foregår i dag via borger.dk. Det gælder også anmeldelse af fødsel, omsorgs- og ansvarserklæring, navngivning og navneændringer.

Åben mandag til fredag kl. 11-17 samt lørdag 10-12. Møbler, tøj og ting modtages med glæde. Vi henter og leverer. | 8799 1292

VIBORG NATKIRKE

Der er natkirke i domkirken den første fredag i måneden kl. 19.30-22.30. www.viborgnatkirke.dk

Vær opmærksom på tidsfrister for anmeldelse skal overholdes. Omsorgs- og ansvarserklæring kan laves før fødslen, I vil modtage en godkendt erklæring fra Familieretshuset, som skal afleveres til sognepræsten. Dødsfald anmeldeldes også via borger.dk – ofte med hjælp fra en bedemand.

SIKKER HENVENDELSE PÅ MAIL? Elektronisk kommunikation er nem og hurtig, men også usikker, fortrolige oplysninger kan opsnappes på både SMS og e-post. Det er muligt at sende sikker e-post til sognet via vores hjemmeside: www.øvv.dk

FDF VEJRUMBRO

Natur og Kirke Familie-FDF

Kontakt: Jonatan Engrob Adamsen | 2264 2075 www.vejrumbro.dk/familiefdf

FDF ØRUM Formand: Jørgen Boller | 2123 1194 jorgen_boller@yahoo.dk Kredsleder: Solveig Ahrndt Pedersen | 2398 2917 solveigahrndt@live.dk

Menuen øverst på siden har feltet »Kontakt« Vi har mulighed for at svare tilbage til jeres e-boks.

DÅB OG VIELSE Navngivning ved dåb Navngivning kan også finde sted i forbindelse med dåb i kirken, dåb aftales med præsten. Vielse Vielse eller velsignelse af borgerligt indgået ægteskab aftales med præsten.

11


ID-nr.: 46879

118

Gudstjenester Dato

Kirkeåret

Ørum

Viskum

9.00

10.30

Vejrum

Præst Note

Juni Søndag 5.

Pinsedag

Mandag 6.

2. pinsedag

Søndag 12.

SC 14.00

SC

10.30

DHR

Søndag 19.

1. s. e. trin

10.30

9.00

SC

Søndag 26.

2. s. e. trin

9.00

10.30

SC

9.00

DHR

Udendørs gudstj. i Vejrumbro ved Nørreåhuset

Juli Søndag 3.

3. s. e. trin

Søndag 10.

4. s. e. trin.

Søndag 17.

5. s. e. trin.

Søndag 24.

6. s. e. trin.

Søndag 31.

7. s. e. trin.

10.30 10.30

SC 9.00

19.00

SC AEH

August 8. s. e. trin.

Søndag 14.

9. s. e. trin.

Søndag 21.

10. s. e. trin.

Søndag 28.

11. s. e. trin.

9.00

10.30 10.30

10.30

SC DHR

9.00

SC

Konfirmandmodtagelse i Ørum kirke

SC = Søren Christensen · AEH · Anders Ellebæk Hansen · DHR = Daniel Henoch Rasmussen

12

Gudstjenester kl. 10.30 er normalt med nadver

WWW.ØVV.DK

Videbæk Bogtrykkeri A/S - 97 17 34 08

Søndag 7.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.