Grove, Simmelkær og Ilskov kirkeblad - Nr. 4 - 2022

Page 1

kirkebladet.nu

Kirkebladet September · oktober · november

Nr. 4 · 2022

for Grove, Simmelkær og Ilskov Sogne HOLD DIG OPDATERET Via vores side på Facebook og vores hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk


Præstetanker

Et fristed for alle Et fristed for alle er en af kirkens mange attributter, som jeg i denne min første artikel til kirkebladet vælger at skrive om. Forklaring på det udsagn kommer herunder: Allerede fra sin oprindelse var kirken mangfoldig, da parthere, medere og elamitter, folk, der boede i Mesopotamien, Judæa og Kapadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, inklusiv tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere var med til at danne den første kristne menighed (jf. Ap. G. 2,9-11). Det var forskellige folkeslag, der måske ikke havde noget med hinanden at gø­­re, måske ikke omgikkes hinanden, var fjendtlige overfor hinanden, slet ikke talt sammen og ikke havde samme sprog, men som alle under pinsemiraklet hørte og forstod disciplene tale på sit eget modersmål. Den pludseligt opståede fællestro på den opstandne Kristus grundlagde et fællesskab, som blev stærkere og stærkere, ved at man holdt sammen – med det resultat, at mange flere efterhånden tilsluttede sig fællesskabet. For alle de mange forskellige mennesker opstod der pludselig en fælles interesse – nemlig at fastholde troen på den opstandne frelse og en fælles ærefuld opgave – nemlig at viderebringe håbet om det evige liv til mange flere mennesker. Fællesskabet blev til en familie for mange af de mennesker, som muligvis ikke havde nogen at holde sig til i sådan en kosmopolitisk by, som Jerusalem på det tidspunkt var. Og stedet, hvor de kom sammen, blev til et hjem for mennesker, der savnede et sted at mødes og blive modtaget som brødre og søstre. Kirken blev derfor et FRISTED for alle, der tilsluttede sig fællesskabet. Et fristed kan forstås som et tilflugtssted, hvor enhver, som føler sig forfulgt eller i fare kan gemme sig. Og i gamle dage havde det engelsk begreb sanctuary (helligsted) stor betydning. Når en forfulgt person har søgt tilflugt på et sådan sted, kan vedkommende ikke blive fjernet fra stedet, uanset hvilke steder eller magter han eller hun flygter fra. Sanktuariet havde ansvar for at beskytte den forfulgte, på samme måde som lande i dag via FN-konventionen forpligter sig til at beskytte forfulgte mennesker, som kommer til dem for at søge asyl. Selv om forfølgeren af dem er den mægtigste i verden, ophører hans magt ved sanktuariets indgang, da ‘asylloven’ forbyder forfølgeren i at komme ind i tilflugtsstedet eller landet for at tilfangetage den forfulgte. End ikke politiet har adgang. Det koncept blev diskuteret i forbindelse med irakiske flygtninges ophold i Brorsons kirke i København i 2009. Her var det den stedlige præst, der havde inviteret irakerne ind i kirken. Men da politiet havde planer om at fjerne dem med magt, opstod diskussionen. Historisk set har kirken været betragtet som et fredhelligt sted for enhver, der blev forfulgt. Når jeg bruger begrebet fristed for kirken, har jeg to ting i sinde: For det første ser jeg kirken som et åndeligt tilflugtssted, idet man altid kan gå ind i kirken, når ulykken rammer, hjertesorgen indfinder sig, og fortvivlelsen lammer én. På de tidspunkter, hvor vi søger svar på spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, fremstår kirken som det sted hvor vi kan gå ind i via vores indre hjerte. Vi tror på, at kirken er Guds hus, og at Gud kommer os i møde, når vi bøjer os for ham i hans eget hus. Det lyder måske lidt underligt, men Guds tilstedeværelse i vores liv føles mere intenst i kirkerummet end andre steder. På det menneskelige plan burde kirken være det sted, hvor ethvert menneske kan finde fællesskabet. For ikke at være alene; for at tage afsked med ensomheden, burde kirken være det sted, hvor ethvert menneske, der har brug for en ven, kan finde én; en, der spiser alene, kan finde én at spise med; en, som vandrer alene, kan finde en medvandrer; en, der mangler noget, kan finde hjælp fra trosfæller.


Denne model kender vi fra en af pinseberetningerne: Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst (Ap.G. 2,44-47). Som Cristopher Lasch udtrykker det, når han betragter familien som et tilflugtssted i en hjerteløs verden, kan kirken også betragtes på samme måde i forhold til præcist den samme verden. Men det må gerne understreges her, at vi ikke søger tilflugt i kirken for at gemme os fra verdens trængsler, men for at få kræfter til at tage kampen mod grusomheden i verden op. Kirken dingler ikke uden for verden, men er i verden. Den skal heller ikke blive set som en tilbygning til verden, men udformer den ene og samme krop med verden. Afslutningsvist vil jeg gentage, at kirken blev født mangfoldig og skal gerne forblive mangfoldig, dvs. åbne sig overfor mennesker med forskellig baggrund og forskellige sprog. Hvorfor opfordringen til ethvert medlem af den kristne menighed skal lyde, til at bestræbe sig på også i praksis at gøre den så mangfoldig som muligt. Af pastor Afonso Justino Waco

Simmelkær Sogn Graver: Gitte Andersen, tlf. 2494 6050 Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a@godmail.dk Menighedsrådsformand: Kirsten Sneftrup, tlf. 9714 3368 Kirkeværge: Jens Jørn Madsen, tlf. 2489 0724 Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk FÆLLESARRANGEMENT I SIMMELKÆRHUS Torsdag den 1. september kl. 17.30 inviterer vi Ukrainere og andre tilflyttere samt lokale til grillaften. Formålet er at mødes lokalt, få hilst på hinanden og høre lidt om hvad der sker i området. Medbring selv kød til grillen, vi sørger for alt tilbehør. FRILUFTSGUDSTJENESTE I KRATTET MED EFTERFØLGENDE FROKOST Søndag den 4. september kl. 1 1.00. Medbring tallerken, bestik og glas/kop. SPILLEAFTEN I KIRKEHUSET Første tirsdag i måneden kl. 18.30. 6. september, 4. oktober og 1. november. MORGENSANG 20. sept., 18. okt. og 15. nov. kl. 9.30 i Simmelkær Kirke. HØSTGUDSTJENESTE MED EFTERFØLGENDE BRUNCH OG ÅRSBERETNING I KIRKEHUSET Søndag den 18. september kl. 9.00. Violinist Lars Hvolbøl spiller sammen med Henrik til gudstjenesten. TØRFISK I ILSKOV HALLEN Torsdag den 6. oktober kl. 18.00. Se mere under Ilskov. DEN PRISBELØNNEDE FILM FLUGTEN VISES I KIRKEHUSET Tirsdag den 25. oktober kl. 19.00. ALLE HELGENS GUDSTJENESTE Søndag den 6. november kl. 10.30. SANGAFTEN MED GRUPPEN »SAMSPILSRAMT« I KIRKEN Torsdag den 17. november kl. 19.00. JULESTUE I KIRKEHUSET Lørdag den 26. november kl. 14.00-16.00. Arrangeres af Borgerforeningen og Menighedsrådet. TILMELD DIG SMS BESKED OM ARRANGEMENTER I SIMMELKÆR på denne hjemmeside: www.simmelkaer.dk/simmelkaer/sms MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKEHUSET Tirsdag den 4. oktober kl. 16.00 – Tirsdag den 8. november kl. 17.00


Ilskov Sogn Graver: Jørgen Stilling, tlf. 4037 2732 Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a@godmail.dk Menighedsrådsformand: Annie Noes, tlf. 2041 0912 Kirkeværge: Annelise Mikkelsen, tlf. 2396 5172 Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk MORGENSANG Første tirsdag i måneden kl. 9.30 er der morgensang i Ilskov Kirke. Morgensangen varer ca. 30 min. og efterfølgende er der kaffe og brød i Kirkely. I den kommende periode er der morgensang følgende datoer: 6. september, 4. oktober og 1. november. Velkommen til en hyggelig stund. HØSTGUDSTJENESTE Søndag den 18. september kl. 14.00 holder vi høstgudstjeneste. I år får vi besøg af »Tante Andante«, som medvirker i gudstjenesten med musiske fortællinger fra biblen. Det bliver en spændende høstgudstjeneste, hvor også FDF deltager og vi håber at rigtig mange vil være med til at fejre, at høsten er i hus. Efter høstgudstjenesten er der kaffe og sønderjysk kagebord i Kirkely. ARRANGEMENT MED HENNING TOFT BRO OG TØRFISK Tidligere biskop Henning Toft Bro og TØRFISK gæster Ilskov Hallen. Det er Ilskov og Simmelkærs menighedsråd, der i samarbejde med de øvrige foreninger i de to byer indbyder til en spændende aften torsdag den 6. oktober kl. 18.00-21.00. Vi starter med fællesspisning kl. 18.00 – dørene åbnes kl. 17.30. Menu: 2 fiskefrikadeller med kartoffelsalat eller rugbrød + remoulade, postevand samt kaffe og småkager. Derefter indtager tidligere biskop Henning Toft Bro scenen med »Fra køjesæk til bispestol – en fortælling om en rejse fra fiskersøn til biskop«, og det kobles sammen med en times koncert med TØRFISK. Hele arrangementet koster 200 kr pr. person. Der kan købes vand/øl eller vin. Billetter skal købes i forvejen via vores hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk. Hvis du på ingen måde har mulighed for at købe billetterne elektronisk, kan du ringe til 2041 0912 og efterfølgende betale og afhente billetterne på et nærmere aftalt tidspunkt og sted. BUSK-GUDSTJENESTE Søndag den 30. oktober kl. 10.30 fejrer vi BUSK-gudstjeneste i Ilskov Kirke sammen med FDF. Det vil være en gudstjeneste særligt for Børn og Unge. SPIL DANSK I samarbejde med Sunds-Ilskov Skole markerer vi Spil Danskugen med et lille arrangement i Ilskov Kirke torsdag den 3. november kl. 10.00. Her bliver der mulighed for sammen med skolens elever at synge danske sange og salmer. MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKELY Onsdag den 24. august kl. 16.20 Tirsdag den 11. september kl. 16.20 Onsdag den 9. november kl. 16.20

Kirkebil

Praktisk information

Herning Taxa bruges som kirkebil. Ring og bestil dagen før på tlf. 9712 0777, og opgiv konto: 1120. Kirkebilen kan benyttes til fællesgudstjenester i alle tre sogne og til alle gudstjenester i egen kirke.

Ansatte ved kirkerne Sognepræst Afonso Justino Waco • arbejdsmobil: 3030 0882 • mail: afjw@km.dk Kordegn Erik Filip Andreasen • Kirkekontor • Nørrevang 45 • 7451 Sunds • tlf. 5164 7640 Sognepræsten træffes bedst indenfor normal arbejdstid og efter aftale. Mandag er fridag. Man er altid vel­kommen til at lægge en besked på telefonsvareren. Opgiv navn og tlf. så der kan ringes tilbage. I ferie og på fridage henviser telefonsvarer til afløser.


Gudstjenester Dato

Grove

4. september Friluftsgudstj.

- kan også ses på vores hjemmeside

Simmelkær 11.00 AJW

11. september. 13. s. e. trinitatis

9.00 RHL

18. september Høstgudstjeneste

11.00 AJW

9.30 AJW

25. september 15. s. e. trinitatis

9.00 AJW

10.30 AJW

2. oktober 16. s. e. trinitatis 9. oktober Jagtgudstjeneste

14.00 AJW

10.30 AJW 10.30 AJW

16. oktober 18. s. e. trinitatis

10.30 AJW

23. oktober 19. s. e. trinitatis

9.00 RHL

30. oktober BUSK-gudstj.

9.00 AJW

10.30 AJW

6. november Allehelgen

16.00 AJW

13. november Stillegudstj.

19.00 AJW

20. november S. s. i kirkeåret 27. november 1. s. i advent

Ilskov

10.30 AJW

19.00 AJW

9.00 NN 10.30 NN

9.00 AJW

AJW: Afonso Justino Waco · RHL: Rune Hoff Lauridsen · NN: Vikarpræst

Grove Sogn Graver: Helle Nielsen, tlf. 3030 0052, mail: grovekirke33@gmail.com Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a@godmail.dk Menighedsrådsformand: Grethe Martinussen, tlf. 2963 9436 Kirkeværge: Leo Birkebæk, tlf. 2325 6077 Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk PIGEKLUBBEN Onsdag den 21. september er det tid for årets hjortebrøl og hyggetur til udkigstårnet på Æ Bindstowvej. Mødested er Grove Skole kl. 18.30. Medbring selv kaffe. Astrid tager kage med (6154 3090). Onsdag den 26. oktober vil vi på restaurant og hygge os med lækker mad. Vi kører fra Grove Skole 18.30. Tilmelding til Birgit (2440 2498). Onsdag den 16. november Julehygge på Grove Skole kl. 18.30, hvor vi planlægger næste års program. Åse og Grethe køber gløgg og æbleskiver (2460 0907 og 2963 9436). HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18. SEPTEMBER KL. 11.00 Menighedsrådet serverer bagefter et let traktement og fmd. aflægger årsberetning. JAGTGUDSTJENESTE Søndag den 9. oktober kl. 10.30 med deltagelse af Sverre og efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en frokost på Grove Skole. ALLEHELGENSGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 6. NOVEMBER KL. 16.00 Efter gudstjeneste er der mulighed for at sætte et lys på et gravsted. STILLEGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 13. NOVEMBER KL. 19.00 Det vil være en gudstjeneste med plads til stilhed, fordybelse og nærvær. Gudstjenesten indeholder musik, salmer og bøn, og på prædikenens plads er der et afgrænset tidsrum med stilhed til at sidde i egne tanker eller tænde et lys. MENIGHEDSRÅDSMØDER PÅ GROVE SKOLE Tirsdag den 11. oktober kl. 19.00 og tirsdag den 22. november kl. 19.00.


ID-nr.: 46879

100

Fælles for de tre sogne KONFIRMAND 2023 Vi glæder os til at byde de kommende konfirmander velkomne til den nye sæson! Der afholdes informationsaften for alle kommende konfirmander onsdag den 28. september kl. 19.00 i Sunds kirke – også for Grove, Ilskov og Simmelkærs konfirmander. MORGENSANG 1. tirsdag i måneden kl 9.30 er der morgen sang i Ilskov Kirke 3. tirsdag i måneden kl 9.30 er der morgen sang i Simmelkær Kirke. FÆLLESARRANGEMENT I SIMMELKÆRHUS Torsdag den 1. september kl. 17.30 inviterer vi Ukrainere og andre tilflyttere samt lokale til grillaften. Formålet med aftenen er at mødes lokalt, få hilst på hinanden og høre lidt om hvad der sker i området. Medbring selv kød til grillen, vi sørger for alt tilbehør. HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18. SEPTEMBER Vi holder høstgudstjenester i alle tre kirker – se gudstjenestelisten for tid og sted. I tiden op til sognenes høstgudstjenester vil der ligge kuverter i kirkerne. Kuverterne kan man tage med hjem og lægge sin pengegave i, og skrive på, hvilket formål man ønsker at støtte. Kuverterne afleveres ved høstgudstjenesten. Pengegaver uden specifikt formålsønske vil blive fordelt mellem følgende organisationer: KFUM Soldaterhjem Kølvrå · Folkekirkens Mission · Blå Kors, lokalafdeling · Kirkens Korshær, lokalafdeling · Jydske Børneforsorg · Møltrup Optagelseshjem · Folkekirkens Nødhjælp. ALLEHELGENSGUDSTJENESTER Søndag den 6. november vil vi, ligesom resten af landet, holde allehelgensgudstjenester i vore kirker. Her vil vi med navns nævnelse mindes de mennesker, vi har mistet i sognene i årets løb. De pårørende vil blive personligt inviteret via brev, men alle er naturligvis velkomne. Det vil blive gudstjenester, hvor vi giver plads til sorg og eftertanke, og der vil være lejlighed til at tænde lys for dem, man savner. Se i gudstjenestelisten for tid og sted. JULEHJÆLP Julen er en dejlig tid, men en dyr tid. Det er i år muligt for trængte familier at ansøge om julehjælp i vore tre sogne, da Sunds Y’s Men har doneret et beløb til dette formål. Ansøgning om julehjælp skal sendes direkte til sognepræsten og behandles naturligvis helt anonymt. TØRFISK I ILSKOVHALLEN Torsdag den 6. oktober kommer Tørfisk samt tidligere biskop Henning Toft Bro til Ilskov Hallen til en aften med fællesspisning, foredrag og koncert. Se omtale under Ilskov. Køb billet på hjemmesiden www.grovesimmelkaerilskov-sogne. dk. Aftenen bliver arrangeret i samarbejde mellem menighedsråd og foreninger i Ilskov og Simmelkær.

Tekst og billeder til næste kirkeblad til sognepræsten senest 14. oktober 2022 Ansvarshavende for kirkebladet: Sognepræsten Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.