Få indflydelse og sæt retning for din kirke
En fireårig valgperiode lakker mod enden og den 17. september er der valg til menighedsrådet.
Den forgangne valgperiode har været præget af Corona og senest af præsteskifte, som har sat skub i nye initiativer og spændende aktiviteter. Men det har været fire udviklende og lærerige år.
Menighedsrådsarbejdet er både spændende og givende og giver en stor indsigt i folkekirken og den kulturarv, der er så vigtig at bevare.
Menighedsrådet har ansvaret for drift og vedligeholdelse af kirkerne, kirkegården og præstegården, og vi er desuden arbejdsgivere for kirkens personale. Men vigtigst er vi med til at definere, udvikle og skabe rammerne for et aktivt kirkeliv, der rammer en bred målgruppe.
Menighedsrådet og personalet på studietur til Samsø.
Medlemmer fra tre sogne er en samlet enhed
Menighedsrådet er sammensat af tre personer fra hvert sogn, men vi arbejder som én enhed med blik for alle tre kirkers behov og fysiske rammer.
Under menighedsrådet er der en række udvalg f.eks. aktivitetsudvalg, kirkebladsudvalg, kirkegårdsudvalg, som arbejder specifikt med emner. Det er muligt at sidde med i et udvalg, selv om man ikke er valgt ind i menighedsrådet – tag blot fat i forman-
Menighedsrådsarbejde giver glæde i hverdagen
den, hvis det har din interesse. Alle menighedsrådsmedlemmer er på valg, men langt de fleste ønsker at fortsætte i en ny periode. Går du og overvejer at stille op til menighedsrådet, så kontakt endelig formanden for at høre nærmere. Men selv om man ikke ønsker at sidde i menighedsrådet, så håber jeg, at rigtig mange har lyst til at møde op til Menighedsrådsvalget den 17. september kl. 19.00 i Torvehallen.
På vegne af menighedsrådet Lea Munkholm, formand
Jeg kan li’ arbejdet med kirkebygningerne
Jeg har indtil nu været i menighedsrådet siden marts 2018, og ønsker at blive ved, da det giver mig så meget glæde i hverdagen. Det er så dejligt at se mange til alle de forskellige aktiviteter, jeg er med til at arrangere.
Dorthe
Laursen
Jeg har været med i to valgperioder, og jeg har særlig været optaget af vores gamle kirkebygninger. Som kirkeværge har jeg været i kontakt med gravere, håndværkere og provsti om de praktiske løsninger.
Anders Volsmann Christensen
Babysalmesang
Vi kan ikke garantere, at man får så rolige babyer som Marius her efter babysalmesang. Men vi kan dog garantere for, at det er hyggeligt! Det foregår tirsdag formiddag (3. september - 12. november) kl. 9.30-11.30 cirka i konfirmandstuen i Vorning. Babyerne skal være i alderen cirka 2-12 måneder.
Tilmelding og spørgsmål til kirkemusiker Camilla Hyttel på: camilla.hyttel@gmail.com.
Det er gratis, og alle babyer er velkomne, altså i følge med en voksen.
Også sang med de større børn
Vi vil så gerne have endnu mere kor, sangglæde og sangfællesskab i kirken. Derfor inviteres børn fra ca. 4.-6. klasse til et lille korprojekt med Camilla Hyttel.
Første øvegang er torsdag 19. september kl. 15.00-16.20 i konfirmandstuen i Vorning. Vi skal mødes og øve tre torsdage, inden vi synger til spaghettigudstjenesten 10. oktober. Camilla vælger gode sange til aldersgruppen, og der bliver både hygge, sjov og sangøvning. Meld dit barn til korprojekt på VKH-kirkers hjemmeside eller på camilla.hyttel@gmail.com
Spaghettigudstjenester
Så er Bølle og Biblen igen klar til at mødes med børn og voksne til fornøjelige spaghettigudstjenester i Vorning Kirke.
Efter gudstjenesten spiser og leger vi sammen i konfirmandstuen. Spisningen koster 10 kr. for børn, 20 kr. for voksne og højst 50 kr. for en hel familie.
Der er tilmelding via MobilePay 914360. Skriv »Spaghetti« i kommentarfeltet.
I efteråret er det 22. august, 12. september og 10. oktober. Alle dage kl. 17.00-18.45.
Gudstjeneste med musik og hygge og
Duoen Kimilla
20. oktober kl. 19.00 byder vi velkommen til gudstjeneste med masser af musik i Vorning Kirke.
Duoen Kimilla, bestående af Kim Bernt Jensen og vores egen kirkemusiker Camilla Hyttel, vil spille og synge flere numre i løbet af gudstjenesten, fx »Somewhere Over the Rainbow«, »Stille i Verden« (Kim Larsen) og »Ud under åben himmel« (Tøsedrengene). Vi serverer et glas rødvin i våbenhuset, som I kan tage med ind i kirken.
Torsdag 22. 17.00 Spaghetti-gt. i Præstegårdshaven
Søndag 25. 13. s. e. trin. 10.30 Konfirmandindskrivning* 19.00 Fællessang i Kartoffellunden*
SEPTEMBER
Søndag 1. 14. s. e. trin. 10.30 9.30 Fredag 6.
Søndag 8. 15. s. e. trin. 14.30 Frilufts-gt.* 10.30 Mandag 9. 19.00 Filmklub*
Torsdag 12. 17.00 Spagetti-gt.*
Lørdag 14.
Søndag 15. 16. s. e. trin. 9.30 10.30
Tirsdag 17.
Dåbs-gt.*
Søndag 22. 17. s. e. trin. Der henvises til gudstjenesten i Vejrum kl. 9.00
Søndag 29. 18. s. e. trin.
Fredag 4. 9.30 Sangcafe*
Søndag 6. 19. s. e. trin. 16.00 Jagt-gt.*
Mandag 7. 19.00 Filmklub*
Torsdag 10. 17.00 Spaghetti-gt.*
Søndag 13. 20. s. e. trin. Der henvises til gudstj. i Ørum kl. 9.00 eller Viskum kl. 10.30
Søndag 20. 21. s. e. trin. 19.00 Musik-gt.*
Torsdag 24. 19.30 Sangcafe* Søndag 27. 22. s. e. trin. 9.30 10.30
Fredag 1. 9.30 Sangcafe* Søndag 3. Allehelgen* 9.30 10.30
Søndag 10. 24. s. e. trin. 10.30 19.00
Mandag 11. 19.00 Filmklub*
Søndag 17. 25. s. e. trin. Der henvises til gudstjenesten i Ørum kl. 10.30 19.00 Koncert med Dyveke*
Søndag 24. S. s. i kirkeår 9.30 10.30 * = Se omtale i bladet = Kaffe = Hymniakoret
Nostalgisk koncert i Hammershøj Kirke
DYVEKE spiller nostalgien ind i os, når de søndag 17. november giver koncert i Hammershøj Kirke kl. 19.00.
Gruppen har specialiseret sig i gamle danske filmog revysange fra 20’erne, 30’erne og 40’erne.
DYVEKE består af Torben Warncke og Henrik Prip
Eriksen, og denne aften er også Olav Gudnason
med.
Billet koster 50,- og betales via MobilePay 914360, skriv »koncert« i kommentarfeltet, eller kontakt
Dorthe Laursen på tlf. 51 86 80 14.
Døbt 18.05. i Kvorning
Carl Schack Pedersen, søn af Maj Jacobsen og Mark Schack Pedersen.
SIDEN SIDST
Døbt 23.06. i Hammershøj
Molly Graakjær Møller Nielsen, datter af Malene Graakjær Nielsen og Mikkel Møller Nielsen.
Viet 22.06. i Hammershøj
Iben Wendelboe Deleuran og Christian Lau Deleuran.
Viet 29.06. i Kvorning
Lene Bjerggaard Kristensen og Ole Vestergaard Nielsen.
Døbt 28.07. i Vorning
Marius Rind Kastberg Bengtsen, søn af Trine Rind Jakobsen og Andreas Bach Kastberg Bengtsen.
Bisat 08.06. i Vorning
Ruth Pedersen
Bisat 13.06. i Hammershøj Anna Katrine Østergaard Poulsen
Film og fællesskab
Filmklubbens aftener begynder kl. 19.00 og foregår altid i konfirmandstuen i Vorning. Medlemsprisen er 20 kr. for en sæson, og ved ankomsten til en filmaften betales 30 kr. til kaffe og forfriskninger. Flg. film vises i efteråret:
9. september: Englegård 1
7. oktober: A Perfect Day 11. november: Under Solen
Alle er velkomne
Høstgudstjenester
Dygtige landmænd pløjer, sår, gøder og høster – og Gud giver væksten. Ham vil vi takke ved høstgudstjenesterne 29. september.
I Vorning kl. 10.30 opfordres alle til at medbringe »egen høst«; fx en buket blomster, et glas marmelade eller et bundt gulerødder.
Børnene skal være med til at bære det ind i kirken i begyndelsen af gudstjenesten. Og efter gudstjenesten vil vi holde auktion over de ting, vi har haft med.
Der kan også bydes på en god middag til 4 med drikkevarer; lavet og serveret af kokken og præsten i dit eget hjem.
Pengene går til vores menighedspleje, der kan give julehjælp eller konfirmationshjælp til folk i Vorning-Kvorning-Hammershøj sogne.
I Hammershøj kl. 19.00 takker vi for høsten i sang og ord.
SOGNEPRÆST
Gerda N. Jessen
Vorningvej 72, 8830 Tjele
Tlf. 40 11 60 27 – Mail: gnj@km.dk
GRAVER
Mikkel Sørensen Tlf. 23 34 92 24
ORGANIST OG KORLEDER
Camilla Elving Hyttel
Tlf. 40 73 38 76
Mandag er fast fridag for præst og kirkens personale.
MENIGHEDSRÅDET
Formand Lea Munkholm
Tlf. 51 86 12 00
Kirkeværge Anders Volsmann Christensen
Tlf. 23 42 39 31
KIRKEBLADET
Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri
Hvad gør vi ved ...
DÅB: Meldes senest 14 dage før til sognepræsten. Dåb foregår som udgangspunkt i søndagsgudstjenesten, men en lørdagsdåb holdes hvert kvartal. Se gudstjenestelisten.
VIELSE: Meldes i god tid til sognepræsten.
BEGRAVELSE: Meldes hurtigst muligt til bedemand og gerne til sognepræsten
Fra kirke til kirke
i Kvorning
Rygtet går, at der engang har været to kirker i Kvorning sogn. Det er nok ikke helt sandt, men historien er god og to mægtige »Kirkesten« markerer stedet. 8. september holder vi gudstjeneste ved Kirkestenene. For dem, der har lyst, går vi kl. 14.00 i samlet flok 2,5 km fra Kvorning Kirke til Kirkestenene – ellers mødes vi kl. 14.30 ved adressen Langdyssevej 8. Inden gudstjenesten trakterer Borgerforeningen i Kvorning med kaffe og kage. Der skal forventes en stigning op til kirkestenen, der kræver, at man er rimelig godt gående. Hymniakoret deltager.
I tilfælde af regn, holder vi gudstjenesten i Kvorning kirke kl. 14.30.
Kom og syng med!
Vi er igen klar til en hyggelig sæson med fællessang til vores Sangcafe i Hammershøj Kirke. Vi begynder med rundstykker og kaffe, inden vi synger, hvad vi har lyst til fra Højskolesangbogen. Formiddagen ledes af kirkemusiker Camilla Hyttel og sognepræst Gerda Jessen. Vi mødes følgende fredage kl. 9.30-11.00 i Hammershøj Kirke:
6. september – 4. oktober – 1. november
Vi synger også om aftenen
Mange sangglade arbejder om dagen, og kan derfor ikke være med til sangcafé. Derfor laver vi nogle sangaftener i løbet af året om aftenen.
Torsdag 24. oktober har vi sangaften i Hammershøj Kirke kl. 19.30-21.00.
Programmet er som ovenfor, men rundstykkerne vil være byttet ud med en småkage.
Jagtgudstjeneste og fællesspisning
De lokale jægere – og alle andre – er indbudt til en særlig »jagtgudstjeneste« 6. oktober kl. 16.00 i Kvorning Kirke.
Jagthornsblæsning og særlig kirkepynt bliver en del af gudstjenesten.
Hold øje med kirkens hjemmeside og Facebook for mere information.