Kirkenyt - Nr. 2 - 2024

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

kvislemarkkirke.dk

fyrendalkirke.dk

Kirkenyt

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Kvislemark - Fyrendal - Førslev

Festgudstjeneste i Fyrendal Kirke

Søndag den 30. juni kl. 10.30

Vi fejrer, at Madonna samt to nye faneduge til de tomme fanestænger i Fyrendal Kirke »kommer hjem«!

Kom og vær med til denne festgudstjeneste, hvor provst Anna Kluge prædiker. Der er pyntet op til fest!

Der serveres bobler og kransekage i kirken efter festgudstjenesten, så man har mulighed for at nyde synet af vores »hjemvendte« Madonna og vores »hjemvendte« faneduge – selvom det er kopier!

Se omtalen af Madonna og faneduge andet sted i kirkebladet!

Vel mødt!

Sognevejviser

Sandved Pastorat

Sognepræst

Tom Thygesen Daugaard

Hårslev Præstegård

Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved

Tlf. 55 45 63 42 totd@km.dk

t.daugaard@yahoo.dk

Mandag er fridag Kordegn og

præstesekretær

Jannie Aagaard Jacobsen

Tlf. 60 62 17 87 jaj@km.dk

Organist

Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com

Hjemmesider www.haarslevpastorat.dk www.naestvedprovsti.dk

Graver

Næstved Kirkegårde, tlf. 55 78 05 00 gb@naestvedkirkegaarde.dk

Kirkesanger

Gitte Toftegaard Hansen gittetoftegaard@gmail.com

Gravere

Hårslev:

Maria Andreasen

Tlf. 24 49 00 16

graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Ting Jellinge og Krummerup:

Christian Christiansen

Tlf. 30 48 09 10

graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Kirkesanger

Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 friede@ofir.dk

Åbent i kirkerne

Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Formand for menighedsrådet

Steen Pilegaard

Krummerupvej 45, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 20 28 54 69

steenpilegaard@hotmail.com

Kirkeværge - Hårslev

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge

4261 Dalmose

Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Ting Jellinge

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge

4261 Dalmose

Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Krummerup

Robert Poulsen

Krummerupvej 44, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 40 83 81 18

Kvislemark - Fyrendal - Førslev

Formand for menighedsrådet

Line Hansen, tlf. 51 22 65 28

Sneslevvej 41, 4250 Fuglebjerg lih@ostdansk.dk

Kirkeværge

Bertel Hansen – bertel@arlose.dk

Åbent i kirkerne

Kvislemark, Fyrendal og Førslev kirker er åbne alle dage mellem kl. 8 og 16.

Kristendommen forklaret

Jeg er nu kommet til sidste del af min forklaring af, hvad kristendommen går ud på. Jeg bruger her ord om nåde, frelse, det evige liv og fortabelse. Og selv om nåden kommer til os ufortjent, så fratager det os ikke for ansvaret.

Metaforer for metoder til frelse

Måden at komme til det himmelske på i de fleste religioner er en TRAPPE, der går fra det jordiske til det himmelske.

Vi kommer opad, ved at gøre os selv mere moralsk-spirituelt mere fuldendte eller ved askese og religiøs ildhu. Vi kæmper os selv opad.

Måden at komme til det himmelske på i Paulus version af kristendommen er en ELEVATOR nemlig Jesus Kristus der døde og opstod. Den kristne skal stille sig op på elevatoren og dermed »køre med« på himmelfarten, dvs. vi skal forene os med Kristus – hans åndelige legeme. Dermed dør og genopstår vi med Kristus.

Hvad er frelse og hvem er frelst?

At være frelst, et gammelt ord for befriet, vil sige at have forladt den gamle verden og være gået ind i RIGET. Eller »paradis«, som det ofte kaldes. RIGET er forvandling, forbedring, optimering, heling af det vi kender, men samtidig en helt anderledes virkelighed. Vi lever i en verden, hvor alt er større eller mindre, er på vej, er i proces, er betinget, og er relativt. RIGET er størst og mindst, er fuldendt, ubetinget, absolut. Og chronos-tiden er afløst af kairos-tiden, dvs. »tiden står stille« eller »tiden er høj«. Kærlighed og hengivelse er en art smagsprøver på RIGET.

Det betyder, at den, der tilhører Kristus, er hos Kristus også i angsten, fortvivlelsen og døden. Men de nærmere detaljer i RIGET indeholder kristendommen ikke rigtigt noget om modsat muslimernes paradis.

Hvem har adgang til RIGET? Alle, der følger Jesus Kristus. Hvem det så er,

har der ikke været enighed om. Nogle siger: Kun dem, der virkelig tror, altså de »personligt kristne«. Andre siger: Alle, der er døbt og dermed del af kirken. Atter andre siger: Alle er frelst. Jeg formoder, at alle, der er døbt, kan regne med at være frelst, og så ikke så få andre, som Gud ved hører til i RIGET. Hvad vil det så sige ikke at være frelst? Det, der gerne kaldes »fortabelse«? Igen er buddene mange. Nogle siger – jamen alle er frelst. Atter andre siger: De fortabte skal pines i al evighed i Helvedes flammer. Atter andre siger: Jamen, de fortabte bliver bare i den gamle verden og er underlagt den gamle verdens bestandige processer. Kort sagt, de lever, de dør, og de forsvinder. Jeg synes det sidste virker rimeligst at antage.

Kristus, ikke Bibelen, er Guds sandhed Bibelen er ikke Guds sandhed og vilje på samme måde som muslimerne tror, at Koranen er Guds sandhed og vilje. Guds sandhed er først og fremmest Kristus, dvs. sandheden er personlig, og hvorvidt noget er gyldigt i Bibelen afhænger af, om man kan finde Kristus i det. Går bibelske udsagn (som fx at homoseksuel praksis kræver dødsstraf via stening) imod Kristus, så holder de udsagn ikke. Kristus har altså forrang fremfor Bibelen. Bibelen skal således fortolkes ud fra Kristus og hans kærlighedsbudskab.

De tre gaver

Mennesket har fået livet af Gud. Livet er en fantastisk gave, som vi ofte glem3

Fortsættes på næste side

mer at værdsætte. Det betyder, at livet skal påskønnes og bruges til gavn og nytte. Ikke for at have det godt og være lykkelige, men for at gøre godt omkring os; for at sprede kærlighed.

Men det har også fået to andre vigtige ting – en opgave og en gave. Opgaven er næstekærlighed. Vi må ikke svigte dem omkring os, som trænger til vores kærlighed, opmærksomhed og omsorg. Vi SKAL elske. Ansvaret gælder 100 %. Det er vores alvorlige opgave i livet.

Samtidig fortæller Bibelen os – og vore erfaringer os – at vi alligevel kommer til at svigte. Vi kan ikke hele tiden være helt igennem gode. Vi er bundet til vores Adam-jeg, ville Paulus sige. Derfor får vi den gave at blive kendt retfærdige og gode nok af Gud, i kraft af at Gud sendte os sin søn, og at sønnen døde for os på korset. Den gave får vi ufortjent uanset hvor meget vi har syndet og svigtet eller prøvet at være perfekte.

Nåden gælder 100 %. Det er ikke sådan, at vores ansvar for at handle godt er 76 % og tilgivelsen, når vi ikke gør det, er 24 %. Eller at ansvaret er bare 15 %, mens tilgivelsen er 85% af pakken. Ansvaret gælder 100 % og nåden gælder 100 %. Nåden er gaven. Samtidig er denne gave en slags opgave.

Den dyrebare nåde

Når vi alligevel er kendt retfærdige i Guds øjne i kraft af Guds gave til os – Jesu død på korset – så kan vi vel godt synde løs? Gud tilgiver vel alt? Ja, Gud tilgiver alt, men hvis vi ikke tager nåden alvorligt, gør vi nåden billig og tarvelig. Men nåden er kostbar. Den kostede Guds eneste søn livet, fortæller Bibelen. Nåden er dyrebar og skal tages med den dybeste alvor. Nåden kræver ydmyghed og taknemmelighed. Derfor skal vi læse i Bibelen med kritisk sans, men også med åbenhed og dybde og finde Kristus i Bibelen. Kristus er hele tiden nøglen til at forstå Bibelen rigtigt.

Da Kristus er Guds elskede søn sendt til os betyder det, at vi skal læse Bibelen som var den et kærlighedsbrev sendt til os personligt. At vi har fået et sådant kærlighedsbrev, fejrer vi ved at være et fællesskab og gå i kirke sammen.

Sognepræst Tom Thygesen Daugaard

Arrangementer

Klaverkoncert med Jesper René

Fredag d. 28. juni kl. 19.00 i Fyrendal Kirke

Vi har inviteret pianist Jesper

René. Han debuterede i 1989 med Odense Symfoniorkester og har siden været en af sin generations mest koncertaktive musikere. Han bruger sjældent noder til koncerterne, da han spiller udenad og har al musikken i hovedet – og fingrene.

Jesper René er særligt kendt for at spille Bachs store værker, men ved koncerten i Fyrendal Kirke spiller han et varieret program med værker af Ludwig van Beethoven, Carl Nielsen og Claude Debussy. Programmet er:

- Ludwig van Beethoven:

Sonate nr 15 i D-dur »Pastorale«

- Carl Nielsen: Tema med variationer

- Claude Debussy: To arabesker

Pilgrimsvandringer

Kom og vær med på en vandring. Der afholdes tre styks vandringer hen over sommeren:

Torsdag den 20. juni

Torsdag den 25. juli

Torsdag den 22. august

Vandringen starter kl. 19.00 fra Mødestedet og slutter ved Mødestedet. Pilgrimsvandringerne er omtalt andet sted i kirkebladet.

Søndag

Konfirmandindskrivning, gudstjeneste og grill

Kunst i kirken – Kirke KuBA & Kultur – et dejligt samarbejde

mellem kunst og kirke

Kom til kunstweekend den 15. juni kl. 11.00-16.00 og den 16. juni kl. 10.00-16.00. I Hårslev Kirke udstiller Tina Jacobsen, i Førslev Kirke udstiller Hanne Lebæk Jakobsen og i Kvislemark Kirke udstiller Inga Dora Sigurdsdottir. Der serveres kaffe og der mulighed for en lille snak med kunstnerne!

Kom og oplev, hvad kunst og kirke kan sammen!

Tina Jacobsen er lokal kunstner og medlem af Hashøj kunstgruppe, Hanne Lebæk Jakobsen er også lokal og kommer fra Fensmark. Inga Dora Sigurdsdottir kommer fra Haslev, men er født i Island. Alle tre er billedkunstnere. Kom og nyd deres meget smukke værker!

Der er 13 deltagende kirker fordelt rundt omkring i provstiet. Det drejer sig om Everdrup, Førslev, Glumsø, Hammer, Holsted, Hyllinge, Hårslev, Kvislemark, Marvede, Mogenstrup, Rønnebæk, Sct. Jørgens og Vallensved, hvor lokale kunstnere fra kunstforeningen KuBA (Kunstforeningen For Billedskabende Aktører) udstiller deres værker i de smukke kirkerum. Der vil være tale om keramik, malerier m.m. Det er alletiders anledning til at komme rundt i provstiet og opleve både kunst og kirker.

Vel mødt!

KuBA – Kunstforeningen for Billedskabende Aktører

De to menighedsråd i Sandved Pastorat

KIRKE KuBA & KULTUR

It’s coming home

Hvis en enkelt læser tænker, hvad uindfriede engelske fodbold-drømme har med håndværk at gøre, så er svaret ’ingenting’. Overskriften er alene valgt, for at sparke fortællingen om Fyrendal-madonnaen godt i gang.

Som allerede beskrevet er Fyrendal-madonnaen ca. 700 år gammel. Den blev bestilt og skåret til Fyrendal Kirke, der hørte under herregården Fyrendal ved den hedengangne landsby Vindinge på Vestsjælland. Det er dog omkring 100 år siden skulpturen sidst har stået i kirken. Så da jeg læste om skulpturen, blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvad der var sket med madonna-figuren.

Jeg sad en aften og googlede om godsets og kirkens historie, og der faldt jeg over en side, der skrev om madonnaen. Og så tænkte jeg, jamen den står jo ikke i kirken, gad vide hvor den er henne? Så det satte jeg mig for at undersøge.

Jeg fandt hurtigt ud af, at skulpturen var hos Næstved Museum, så jeg kontaktede museet og spurgte, om det kunne lade sig gøre at få udleveret skulpturen til kirken. Museet skrev tilbage, at det sådan set sagtens kunne lade sig gøre, men at det bl.a. ville kræve, at skulpturen skulle stå i en klimastyret boks. Så jeg begyndte at søge fonde og finansiering, så vi kunne få råd til det. A.P. Møller Fonden donerede hurtigt et gavmildt beløb til projektet, men desværre var der ikke bid hos andre fonde, så plan A blev skrinlagt. I stedet formede en ny plan B sig i mit hoved.

Vi besluttede at undersøge muligheden for at få skåret en kopi af skulpturen, så den kunne blive sat op i kirken i stedet for originalen. Og der kommer Claus Englund heldigvis ind i billedet.

Som man kan læse andetsteds i bladet »MESTER«, er Claus Englund i gang med at skære en ny kopi af Fyrendal-madonnaen.

Skulpturen skal indsættes i kirken i foråret/ sommeren 2024 – syv år efter, at jeg første gang læste om skulpturen.

Jeg har fundet et helt fantastisk sted i en vinduesniche i kirkens søndre korsarm. Der kommer hun fuldstændigt til sin ret, som ene kvinde blandt 18 mandlige figurer. Så endelig kommer den hjem!

Madonna – før og efter

Det var Holsteinborg familien, der valgte at tage Madonnaen hjem i privaten. Det var de i deres gode ret til, da de bl.a. ejede Fyrendal kirke inkl. kirkens inventar.

På et tidspunkt ville familien af med Madonnaen og hun blev solgt på auktion til daværende filmmager Ole Olsen. Ole Olsen solgte senere Madonna til det barnløse kunstsamlerpar Ruge. Parret havde aftalt, at den længstlevende af dem skulle forære Madonnaen til Næstved Museum, som det hed dengang og det blev Lizzis opgave.

tyverisikret og klimastyret og hun skulle forsikres for 5 millioner kroner.

Undervejs fik hun også en titel »ENB« – »Af Enestående National Betydning«. Vi måtte kaste håndklædet i ringen – og så var det ovenikøbet kun et såkaldt »langtidsudlån«, vi kunne opnå, hvilket ville sige at museet kunne komme og ’låne’ hende tilbage, hvis det passede dem. Derefter blev det besluttet at få skåret en kopi af Madonna!

Mette Deichmann, Furiendal Gods

Efterskrift

Bertel Hansen har fundet denne tekst, som handler om Madonnaen, nemlig et uddrag af en tekst, som er skrevet af sognepræst Lambert-Jensen:

Søren og jeg så Madonna første gang i et depot tilhørende museet. Her var skimmelsvamp og vi fik at vide, at hun havde stået udendørs i en årrække.

Efterhånden som vi kom nærmere i forhold til at få originalen hjem, steg museets krav. Vi skulle bl.a. anskaffe en ’State of the Art’ museumsmontre til 250.000 kr., som var

»Vi standser først ved en tom plads, en af de fornemste, i koret. Og prøver at skue tilbage til før 1916. Da stod her en af Danmarks fornemste madonnafigurer. Den gled ud af kirkens eje, før den blev selvejende. Omkring 1943 dukkede den op på auktion i København. Man bemyndigede sognepræsten til at købe den for indtil 1500 kr. Telefonisk havde Nationalmuseet meddelt mig, det regnede med 1000 kr. Den blev solgt til en privat for 5000 kr. Og ca. 1974 dukkede den op i avisen, denne gang til 50.000 kr. Denne træfigurs eneståenhed skyldes, at alle takker i Mariakronen er bevaret. Der er måske ikke tre af den slags i Danmark. Nu står den i en aflåst kunstsamling.«

Fusion mellem de to menighedsråd i Sandved Pastorat

Biskoppen vedtog, at Kvislemark, Fyrendal og Førslev Pastorat og Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup Pastorat fra 1. august 2019 blev til ét pastorat. I 2024 godkendte Roskilde Stift, at det nye 6-sogns-pastorat kan kalde sig Sandved Pastorat. Et stort flertal i menigheden vedtog på et menighedsmøde i februar 2024 at indstille til stiftet, at man fremover ønskede ét samlet menighedsråd. Det tolker vi, som at fusionen har et bredt,

folkeligt mandat. Der er én kaldet sognepræst i pastoratet, kirkebogsførende sognepræst Tom Thygesen Daugaard, der dog skal suppleres af en sognemedarbejder og af ny præst i Herlufsholm med 25 % bistandspligt i Sandved, og den ordning er der bred støtte til. Sandved Pastorat har således været en realitet siden 1. august 2019, men har først fået sit mere mundrette navn her i 2024 og fra og med menighedsrådsvalget til efteråret er der

således også udelukkende et menighedsråd – Sandved menighedsråd. Uanset »hvilket navn, vi har og har haft og hvor mange menighedsråd vi er og har været«, arbejder vi hele tiden med arrangementer og gudstjenester, der kan samle og styrke folkeliv, kulturliv og kirkeliv i pastoratet, f.eks. via Mødestedet i Sandved drevet af Sandved og Omegns Menighedspleje. Her finder en masse folkelige og kirkelige aktiviteter sted under samme tag.

Fanedugene i Fyrendal Kirke – velkommen hjem!

Dannebrogssamfundet har doneret faneduge til de to fanestænger, som er ophængt under hvælvet i Fyrendal kirkes søndre korsarm.

Vi holder

pilgrimsvandringer, men hvad er det egentlig?

Den 14. december 1716 døde Rudolph Günther von Grabow, 53 år gammel, i København. Han var af tysk adelsslægt, men flyttede tidligt til Danmark, hvor han gjorde karriere ved militæret. Ved sin død var han oberst ved 1. Jydske Rytterregiment. Han blev begravet i Fyrendal Kirke, formentlig på grund af en forbindelse til Holsteinslægten, som ejede Fyrendal Gods og dermed også kirken. Hans kiste blev nedsat i gravhvælvingen under kirkens nordre korsarm, og hans sabel og sporer blev lagt på kisten. Hans regimentsfaner blev ophængt i kirken. Fanedugene er for længst gået til, kun nogle sørgelige stofrester findes i kirkens sakristi. Fanestængerne blev restaureret engang i 1980’erne. Ved festgudstjenesten den 30. juni fejrer vi, at der igen er kommet faneduge på fanestængerne. Bertel Hansen

En pilgrimsvandring er ikke bare en gåtur. Det er en vandring i fordybelse over et emne eller et tema. Der vil være nogle stop eller poster undervejs, hvor emnet belyses med forskellige tilgange. Det kan være en sang, en aktivitet, noget man lytter til…

Måske vil der være en vinkel på emnet mellem nogle af posterne. Man kan jo fordybe sig på mange måder, men når vi går, er vi udendørs og lader os påvirke at omgivelserne der. Samtale og tanker får et ekstra løft, når man bevæger sig fremad på sine fødder. Alle vandringerne begynder og slutter hvor Fodsporet krydser Langgade, ved det fine skilt til mange steder, samt bord og bænk. Vi bruger ca. 2 timer og går ca. 5 km.

Sidsel Munch

Gudstjenester

Dato Kirkeåret Hårslev - Ting JellingeKrummerup sogne

JUNI

Kvislemark - FyrendalFørslev sogne

Søndag 2. juni 1. s. e. trinitatis Hårslev 16.00 Have + grill Konfirmandindskrivning Førslev 10.30

Søndag 9. juni 2. s. e. trinitatis Krummerup 10.30 Kvislemark 9.00

Søndag 16. juni 3. s. e. trinitatis Krummerup 13.00 Fyrendal 10.30

Søndag 23. juni 4. s. e. trinitatis Ting Jellinge 10.30 Førslev 9.00

Søndag 30. juni 5. s. e. trinitatis Fyrendal 10.30 Festgudstjeneste med provst Anna Kluge

JULI

Søndag 7. juli 6. s. e. trinitatis

10.30

19.00

Søndag 14. juli 7. s. e. trinitatis Kvislemark 9.00

Søndag 21. juli 8. s. e. trinitatis Krummerup 10.30

Søndag 28. juli 9. s. e. trinitatis Førslev 10.30

AUGUST

Søndag 4. aug. 10. s. e. trinitatis Ting Jellinge 10.30

Søndag 11. aug. 11. s. e. trinitatis Fyrendal 9.00

Søndag 18. aug. 12. s. e. trinitatis Hårslev 9.00

Søndag 25. aug. 13. s. e. trinitatis Førslev 9.00

SEPTEMBER

Søndag 1. sept. 14. s. e. trinitatis Hårslev 16.00 Havegudstj. og grill Alle gudstjenester er ved Tom Thygesen Daugaard medmindre andet er nævnt

Teltgudstjeneste

Torsdag d. 27. juni kl. 19.00 Efter gudstjenesten serveres kaffe. Sheltergudstjeneste

Søndag d. 18. august kl. 10.30 Ved Sidsel Transe Munch.

Nyttig viden

Hold øje med evt. ændringer på Facebook og www.haarslevpastorat.dk.

Se på side 2, hvordan du finder os på Facebook.

Kirkenyt

Redaktion:

Line Hansen (ansvarsh. redaktør) tlf. 51 22 65 28

Layout og produktion:

Videbæk Bogtrykkeri, tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlæg til næste blad: 16. juli 2024.

Hvis kirkebladet udebliver

Ring da til distributør

Jan Kure Kinnberg, tlf. 25 29 84 66

Menighedsrådsmøder

Kommende møder i menighedsrådet for Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne – holdes i Mødestedet kl. 19.00: 27. juni

Menighedsrådsmøder i Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup sognes menighedsråd – holdes i Hårslev Sognegård: Onsdag d. 19. juni og onsdag d. 28. august

Ugens program i Mødestedet

Jernbanevej 2, Sandved – duk endelig op!

Kreaværksted (Karen Ulrich-Petersen)

Tirsdag i ulige uger kl. 14.00-16.00

Sangeftermiddag (Lena og Margit)

Onsdage i lige uger kl. 14.00-16.00

Ungeklubben (Lena og Sidsel)

torsdag kl. 15.00-17.00

Strikkeklub

Mandag/torsdag i lige uger/ulige uger kl. 18.30-20.00

Ungeklubben i Mødestedet

Ungeklubben har åbent i Mødestedet hver torsdag kl. 15.00-17.00, dog lidt længere den sidste torsdag i måneden, da vi har maddag denne torsdag. Der er lidt sundt mad hver gang, det kan være grønt/frugt/brød, nogle gange lidt sødt

Alder: Fra ca. 9 år.

Dåb i kirken

sker normalt under en gudstjeneste om søndagen. Det er dog muligt at holde dåb første lørdag i måneden i de kirker, hvor der er højmesse efterfølgende dag.

Kirkens Korshær

Vi strikker/hækler den sidste torsdag i hver måned i præstegården i Fuglebjerg kl. 10-12. Alle er velkommen!

Vi modtager eller henter gerne brugbare møbler og andre ting til hjemmet.

Ring eller skriv på 81 50 42 50.

Præstesituationen og

I 2024 er situationen, at vi i de seks

sogne, som udgør Sandved Pastorat, kun har én præst og på lidt længere sigt udsigt til bistand fra Herlufsholm Sogn, svarende til en kvart præst.

Indtil begyndelsen af 1970’erne havde området 3½ præst, nemlig en præst i Førslev Sogn, en præst for Kvislemark og Fyrendal sogne og en præst for Hårslev og Ting Jellinge sogne. Krummerup Sogn delte præst med Fuglebjerg, det var den halve præst. Og sådan havde det været i adskillige hundrede år. Den eneste forandring, som var

sket siden Reformationen i 1536, var, at Arløse Sogn, som delte præst med Førslev, blev nedlagt i 1562, og kirken blev revet ned og beboerne henvist til Førslev. Denne ændring udløste ingen ændring i antallet af præster. Fra 1973 udgjorde Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne ét pastorat, og Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup sogne ét pastorat med hver en fuldtidsbeskæftiget sognepræst.

De seks sogne har i dag 3.178 indbyggere, hvoraf 2.658 er medlemmer af folkekirken. Med 1,25 præster bety-

der det, at der er 2.126 folkekirkemedlemmer pr. præst. 83,6% af indbyggerne er medlemmer af folkekirken. På landsplan er medlemsprocenten 71,4 – i København er den helt nede på 51%. Det sogn i pastoratet, som har den højeste medlemsprocent, er Krummerup med 86,2%. Den laveste procent er i Ting Jellinge med 82,4%.

Indbyggertallet i Danmark er blev opgjort sognevis med mellemrum siden 1787. Ved folketællingen i dette år havde Førslev Sogn 628 indbyggere, Kvislemark og Fyrendal sogne 874 indbyggere, Hårslev og Ting Jellinge sogne 355 indbyggere og Krummerup 454 indbyggere. I alt 2.311 personer. Præsten i Krummerup skulle derudover betjene 240 sjæle i Fuglebjerg sogn. I gennemsnit skulle 4 præster betjene hver 638 indbyggere.

Alle var i princippet medlemmer af statskirken, der kom først religionsfrihed med grundloven af 1849. Det hører med til regnestykket, at præsten langt oppe 1800-tallet havde store administrative opgaver. Han skulle bl.a. føre tilsyn med skolevæsenet og administrere fattigvæsenet. Han var født medlem af sogneforstanderskabet, altså forløberen for kommunalbestyrelsen, og var i mange tilfælde også dets formand. Han skulle også føre mandtalslister, som kunne danne grundlag for opkrævning af skatter og afgifter til det offentlige, som blev pålignet pr. hoved. Derudover havde han sin præKrummerup Kirke 1917. Dengang boede ca. 1.000 mennesker i sognet, og der var gudstjeneste hver søndag i kirken. Nu er der ca. 3 uger mellem gudstjenesterne. Bemærk Lucie Ingemanns altertavle. Den er nu gemt af vejen i tårnrummet. (Fra sognebillede).

lidt talgymnastik

Kvislemark Kirke 1917. Dengang var der gudstjeneste i kirken hver søndag. Nu – mere end 100 år senere – er der som regel 3-4 uger mellem hver gudstjeneste. Bemærk petroleumslamperne og det lille korbuekrucifiks. (Postkort).

stegård, hvis avling han skulle sørge for at få det bedste ud af. Det var en del af hans aflønning.

Områdets indbyggertal toppede i 1870, hvor indbyggertallet i Førslev Sogn var 1581, i Kvislemark og Fyrendal sogne 1.324, Hårslev og Ting Jellinge sogne 787 og Krummerup Sogn 1201 – med annekset Fuglebjerg med 524 indbyggere. Nu skulle hver præst i gennemsnit betjene 1.354 indbyggere. Der var godt nok indført religionsfrihed i 1849, men antallet af ikke-medlemmer var ikke stort. På folketællingslisterne

kan man se, at to personer i Førslev Sogn var udmeldt af Folkekirken, i Fyrendal Sogn var der en enkelt, som bekendte sig til den mosaiske tro, og en enkelt baptist. I Ting Jellinge Sogn var der 7 medlemmer af en frimenighed. Alle i Kvislemark, Hårslev og Krummerup sogne var medlemmer af folkekirken. Det havde i øvrigt ingen betydning i forhold til kirkens økonomi, for alle, som ejede eller fæstede jord, skulle betale tiende til kirken – uanset tro og medlemskab.

Nu begyndte præstens administrative byrder også at blive lettet, idet kommunalbe-

styrelserne i stigende grad overtog en væsentlig del af disse.

I 1970, altså kort før den forrige ændring i pastoratsinddelingen, havde Førslev 1.043 indbyggere, Kvislemark-Fyrendal 1.104, Hårslev-Ting Jellinge 1014 og Krummerup 562. Krummeruppræsten havde derudover 1.286 sognebørn i Fuglebjerg Sogn. Gennemsnit 1.252 indbyggere pr. præst. Det har ikke været muligt at finde oplysning om antallet af ikke-folkekirkemedlemmer i 1970 i de enkelte sogne, men tallet har næppe været særlig højt. På landsplan var medlemsprocenten 96.

I 2023 havde folkekirken godt 4,2 mio. medlemmer, og antallet af præster var godt 2.000, dvs. der var lidt mere end 2.100 medlemmer pr. præst.

Men så enkelt er regnestykket ikke, for ca. 120 præster er såkaldte funktionspræster, altså sygehuspræster, fængselspræster o.l. Ydermere er ca. 100 præstestillinger finansieret lokalt, dvs. deres løn betales af den lokale kirkeskat, mens alle øvrige præster i folkekirken får deres løn finansieret af landskirkeskatten med 60% og staten med 40%. Men alt i alt kan vel konkluderes, at vi i Sandved Pastorat har nogenlunde lige så mange folkekirkemedlemmer pr. præst, som man har i den øvrige del af landet. Vi har bare uforholdsmæssig få medlemmer pr. sogn. På landsplan er der gennemsnitlig ca. 2.000 indbyggere pr. sogn. I vores pastorat er gennemsnittet 443 medlemmer pr. sogn.

Bertel

Hansen

Det summer af sommer

Gennem hele vinteren har den stået på vævning. Vi har mange bestillinger på viskestykker og middagsservietter. Lige netop det har kørt som forventet.

Dog er der noget der har drillet og det har været opsætningen af væv, hvorpå jeg skal væve viskestykker. Mønstret på den nye opsætning er fra en vævebog fra 1897. Efter noget drilleri og irritation, så er det lykkedes i skrivende stund at komme i gang med at væve.

Kanterne er jeg til stadighed ikke helt tilfreds med, men nu væver jeg da i det mindste. Med andre ord så er jeg i gang med at væve, men forsinkelsen kommer til at betyde, at noget af min sommer kommer til at stå i vævningens tegn.

På billedet med det rombeformede mønster ses middagsservietterne. På billedet med krydsmønstret ses den drilske opsætning – det er mønstret fra 1897.

Opsætning af væv

Det at opsætte en væv er et ganske stort arbejde. Det tager mange timer og der ligger mange udregninger bag projektet.

Alt efter, hvad der skal væves, skal der beregnes, hvor meget trend, der skal sættes op.

Trenden er de tråde, hvori man væver mønstret – det er de tråde der bevæger sig op og ned, når man skal køre skytten igennem.

Til viskestykker har jeg omkring 440 tråde alt efter, hvilket mønster jeg skal lave. Jeg bruger en hørtråd som giver cirka 8 tråde pr. cm. Det vil sige at mine viskestykker bliver ca. 55 cm brede. Min trend er omkring 6 m. Når trenden er lavet, skal den sættes på væven. Det hedder at bomme. Når der er bommet, skal man ritte. Når man ritter sørger man for, at der kommer det antal tråde i hvert hul, som

passer til det ønskede antal cm – her er det så 8 tråde. Når der er rittet, bindes trådene sammen i små dunter. Derved beholdes »bredden« på det, der skal væves. Når ritningen er ovre, skal der sølles. Det vil sige, at hver enkel tråd (440) skal gennem små huller. Det er sølningen, der bestemmer mønstret. Nu er der så frembindingen tilbage. Ved frembinding forstås, at alle tråde skal bindes på den forreste bom. Det er på den, det færdigvævede stof kommer til at sidde efterhånden som vævningen skrider fremad.

Nu må man ikke tro, at man er klar til at væve. Næ, nej, nu skal nu bindes op. Ved opbindingen opbindes tramperne på den rette måde, så det passer til det mønster, der skal væves. Det er jo ikke ligegyldigt, hvilke tråde, der bevæger sig op og ned, når de skal give et mønster.

Jeg håber, at beskrivelsen af vævens opsætning kan være med til at skabe større respekt om det håndvævede stof!

Håndvævet stof er dyrt, håndvævede viskestykker er dyre, men man får stof og viskestykker af en meget høj kvalitet, som holder i rigtigt mange år. Derudover er det mere miljørigtigt end de, der er maskinfremstillet.

Haven

Men der er jo også haven! Den skal passes og tilsås med grøntsager og andet godt. Vi skal have noget at leve af vinteren igennem.

Hvad vi skal have af afgrøder, er overordnet set de samme som vanligt. Dog kommer der et bed med spiselige stauder. Noget af køkkenhaven er rykket om i forhaven, fordi vi skal have et par grise gående i baghaven.

Vi har, for at få plads til det hele, taget en god bid af den gamle køkkenhave og flyttet den til forhaven. Derved kommer der mere liv i forhaven – der bliver mere at se på for vores kunder i butikken og for andre besøgende.

Igen i år vil vi have åbent i forhaven i butikkens åbningstid. Har man lyst til at komme

Kan man drikke kaffe

på kirkegården?

Ja, det kan man godt! – På Fyrendal Kirkegård har vi fået stillet et bordog bænkesæt op, hvor besøgende kan nyde den medbragte kaffe eller madpakke, når man skal besøge et gravsted. Man må såmænd også gerne benytte stedet, hvis man bare kommer forbi på sin tur.

Sættet er placeret på en lille plads øst for kirken, tæt ved det smukke magnolietræ, som netop blomstrede den dag, hvor billedet blev taget!

forbi med sin madpakke, er man velkommen. Vi har mange besøgende, som kommer langvejs fra. De kommer hertil via fodsporet. Nogle har læst om os, andre har været til vores foredrag, mens andre igen blot kommer forbi ved et tilfælde. Det synes vi er lidt sjovt. Tænk, at vi kan være med til at sætte Arløsehuse på landkortet, det finder vi sjovt og givende!

Pilehytte

Som en del af den nye forhave, vil vi etablere en pilehytte, som vi kan sidde i når det bliver for varmt i solen. Pilehytten vil give os et skyggested, samtidig vil den give liv i den gamle have. Når vores pil fra vores pileanlæg er vokset op, vil vi bruge noget af den pil til at lave nogle pilehegn i den nye køkkenhave.

Følg gerne med

Er vi i haven, så er man meget velkommen til at komme forbi og få en snak og eventuelt stille spørgsmål om de projekter, vi er i gang med. Vi skal gerne forsøge at svare så godt vi kan, men man må ikke forvente, at vi selv ved, hvad det er vi laver, men sjovt det bliver det helt bestemt.

Berit Nagly

Skærtorsdagsmåltid

Traditionen tro spiste vi sammen efter gudstjenesten kl. 16 i Hårslev. Der var fuldt hus i sognegården. Måltidet bestod af lam og »Syv slags kål« tilberedt af Charlotte Juhl Sørensen fra Hyllinge, som har skabt og er indehaver af Juhls

Syv slags kål anno 2024

Madhåndværk og Events. Måske er hendes navn set i Sjællandske medier, hvor hun er madskribent.

»Syv slags kål« kan være mere end kål. Det blev modtaget med begejstring og flere bad om opskriften.

Når der samles vilde urter som brændenælder og skvalderkål, skal man gå efter de nyeste skud, de er mest delikate og mindre bitre.

Når der samles ramsløg, skal man være opmærksom på ikke at forveksle med liljekonvaller, som er giftige. Duften af hvidløg forsikrer en om, at det er ramsløg.

Til syv slags kål kan anvendes alle former for bladgrønt/ kål og grønne urter, lige fra mælkebøtter og vejbred til persille og purløg. Det handler om at bruge det, man har.

Her er opskriften på syv slags kål som sauce, men ønskes det som suppe tilsættes blot mere vand og fløde.

Ingredienser, 4 personer

½ spidskål

200 gr. grønkål

200 gr. spinat

1 porre

1 bundt brændenælder

1 bundt skvalderkål

1 bundt ramsløg

2 grøntsagsbouillonterninger

1 dl hasselnødder

1 dl fløde

1 spsk. æblecidereddike

Salt og peber

Fremgangsmåde

Hak »kålen« fint, så de har en ensartet størrelse og kom i en gryde med 0,5 l vand. Imens ristes hasselnødder på en tør pande, gnid dem i et klæde så skallerne kommer af og blend dem herefter fint i en minihakker.

Den har Charlotte givet os lov til at trykke her.

Følg Juhls Madhåndværk på Facebook og Instagram for inspiration til opskrifter, lokale råvarer og producenter samt events.

Når grøntsagerne er kogt møre, blendes de til en lind suppe. Herefter tilsættes de hakkede hasselnødder og fløde og suppen koges lidt ind.

Smag til med salt, peber og æblecidereddike.

Servering

Som sauce passer den fint til en byg-otto og langtidsstegt lammekølle. Kan også serveres som suppe med brødcroutoner og ristet bacon. Velbekomme!

Kål, lam og byg-otto (dansk risotto).

Leje af Hårslev Sognegård

Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til formand Steen Pilegaard, tlf. 20 28 54 69.

Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden.

Menighedsrådet

Sådan gør jeg ved...

Samtale med præsten

Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Ønsker du en samtale, skal du blot kontakte præsten for en aftale. Ønsker du/I at gå til alters hjemme, skal I blot kontakte præsten, som meget gerne kommer.

Fødsel

nes anmeldelse eller i forbindelse med dåb. Forældre ansøger om navngivningen digitalt på borger.dk.

Navneændringer

Alle fødsler i Danmark registreres i bopælssognet. Foregår fødslen på et sygehus, sker fødselsregistreringen automatisk, idet fødestedet sender en tilbagemelding om fødslen til sognet. Foregår fødslen hjemme, sender jordemoderen en fødselsanmeldelse til sognet. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indsende en omsorgs- og ansvarserklæring til sognet senest 28 dage efter fødslen. (En vejledning bliver sendt til moderens eBoks). Overskrider man denne tidsfrist, vil faderskabssagen blive overdraget til Familieretshuset til behandling. Omsorgs- og ansvarserklæring udfyldes på borger.dk med MitID.

Dåb

Ønsker I jeres barn døbt i en af vores kirker, sker henvendelsen til præsten. Ved indskrivning til dåb oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Fadderne skal selv være døbt og være over konfirmationsalderen. Forud for dåben er der en samtale med præsten.

Navngivning

Alle børn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Registrering af navn foretages af sognepræsten på baggrund af forældre-

Alle ansøgninger om navneændringer skal ske digitalt på borger.dk med brug af MitID. Kun navneændringer i forbindelse med vielse er gratis i tre måneder efter vielsen. For alle andre navneændringer koster sagsbehandlingen et gebyr

Vielse

Ønsker I at blive viet, skal I henvende jer til præsten. For at blive kirkelig viet, skal mindst en af parterne være medlem af folkekirken.

Forud for vielsen skal man have udstedt en prøvelsesattest fra en af parternes bopælskommune; prøvelsesattesten gælder i fire måneder. Der skal oplyses navn og adresse på to vidner, som skal være myndige og tilstede under vielsen.

Forud for vielsen er der en samtale med præsten. Til samtalen skal I medbringe attesten.

Dødsfald

Dødsfald skal anmeldes i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Dødsfald kan nu anmeldes digitalt. Anmeldelsen foretages normalt af bedemanden. Anmeldelsen skal vedlægges lægens dødsattest.

Ønsker I en kirkelig bisættelse eller begravelse, skal I henvende jer til præsten og aftale tid, sted og tidspunkt for samtale.

Pasning af gravsted

Henvendelser vedr. kirkegårdene og aftaler om pasning af gravsted aftales med graverne.

Sogneudflugt til Gjorslev

Tirsdag den 20. august 2024

En bispeborg på Stevns

Vi begynder turen med opsamling i bus og kører til det nordlige Stevns, hvor Gjorslev Gods ligger med store marker omkring slottet og skoven langs kysten.

Vi skal opleve en slotsrundvisning på godset, en 600 års historie om konger i krig, kvinder i kamp og hvordan en bispeborg er både slot og gods.

Inden rundvisning bliver der serveret en klassisk frokost på Traktørstedet Bøgeskoven.

Bemærk: Man kan tilmelde sig turen FRA den 15. juli TIL den 2. august. Tilmelding er efter »først-til-mølle-princippet« til

Birgit Rasmussen tlf. 22 85 06 95 eller Bente Mikkelsen tlf. 22 87 72 00

Pris pr. person kr. 250 inkl. frokost med drikkevare og kaffe.

Bussen samler op følgende steder:

• Tornemark p-plads ................. 10.00

• Kvislemark Kirke .................... 10.10

• Sandved Købmand ................. 10.15

• Hindholm terminal ................. 10.20

• Fuglebjerg Hallen................... 10.25

Forventet hjemkomst ved 18.30-tiden.

Med venlig hilsen

Birgit Rasmussen og Bente Mikkelsen

Turudvalg for Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne