Suset - Højmark/Lem - nr. 2 - 2025

Page 1


Fri-lunden i Højmark

TAK, ER KUN ET FATTIGT ORD

Sankt Hans i anlægget i Lem

Sidder du med en god historie eller fortælling som du tænker kunne være sjov at få

i Suset så skriv endelig til os.

Forsidefoto:

Hanne Byskov

Bagsidefoto:

Anton Kjærgaard Pedersen med familien.

Suset udgives af:

Lem Borgerforening

Lem Menighedsråd

Højmark Kultur og Fællesskab

Højmark Menighedsråd

Frist for indsendelse af stof: 9. april 2025. Udkommer uge 23.

Sæt X i kalenderen

INDKALDELSE TIL: Generalforsamling i Lem Borgerforening

Torsdag den 13. marts kl. 19.00

Dagsorden jf. vedtægter:

a. Valg af dirigent.

b. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, samt eventuelt beretning fra udvalg.

c. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab for foreningen og de foreningen underlagte legater, fonde og udvalg m.v.

d. Behandling og afstemning omkring indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer.

Husk gudstjeneste

Søndag den 22. juni i anlægget i Lem.

Sankt Hans i anlægget i Lem

Den 23. juni 2025 inviterer Lem Borgerforening til Sankt Hans i anlægget.

e. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleant.

f. Valg af revisor samt suppleant.

g. Eventuelt.

Smedefestuge i Smedenes Hus

Den 13.-16. august 2025

TAK, er kun et fattigt ord

Stor tak til Hanne for et kæmpe arbejde i Lem og Sdr. Lem Sogne. Hanne har været en indlevende, altfavnende, idérig, innovativ, fornyende og sprudlende præst.

Alt kunne lade sig gøre med Hanne ved roret. Hanne var en kæmpe inspirationskilde og fuld af gode ideer til at åbne kirken op i både Højmark og Lem. Hanne skaffede en »Kirkehoppeborg« til Lem, og hun fik selv noget af en hoppetur.

Hun introducerede snapseture og svampeture med efterfølgende tilberedning af dagens høst, hun mostede æbler til kirkegængerne efter en høstgudstjeneste, hun og Ole åbnede dørene i præstegården til sangaften med kaffe og Hannes legendariske jordbærroulade.

Hun var med til at starte læseklubben og strikkeklubben. Hun gjorde et stort arbejde for at integrere ukrainerne. Ja, vi kunne blive ved. Hanne gjorde altid en ekstra indsats, og hun fik med sin sprudlende væremåde og imødekommenhed folk til at føle sig velkomne. Vi har sat stor pris på både Hanne og Ole. Tak er kun et fattigt ord.

TAK! Hanne og Ole for 17,5 år hos os.

Rigtig god vind i Næsby.

NYHED FRA LEM

En kasse med strøm og en lærestreg

For nylig kom jeg spadserende ad Engdraget og passerede kirkens parkeringsplads. Men hvad var det nu? En ny stor kasse, der stod og tronede. Det viste sig, at det var en spritny elladestander!

Jamen, hvorfor står den der, tænker du måske? Det er faktisk helt efter bogen – eller nærmere efter § 3 i bekendtgørelse nr. 181 af 05/03/2020, der siger, at bygninger med mere end 20 parkeringspladser, som ikke er beboelse, skal have mindst én ladestander senest 1. januar 2025. Så nu kan både nuværende og fremtidige elbilejere tanke strøm, mens de tanker sjælefred til gudstjenesten. Smart, ikke?

Men husk nu: En elladeplads er ikke til dieselbiler! Og tro mig, jeg ved det af bitter erfaring. Jeg skulle lige hurtigt på apoteket, og ved Superbrugsen spottede jeg en ledig plads – lige foran en ladestander. Perfekt, tænkte jeg. Det viste sig dog, at det ikke var helt så perfekt, da jeg vendte tilbage til bilen og fandt en lille »hilsen« blafrende ved vinduesviskeren. En bøde for ulovlig parkering på en elladeplads. Og det for bare fem minutters fristelse!

Moralen? At parkere en dieselbil ved en ladestander er næsten lige så slemt som at komme til at tanke benzin på en dieselbil. Og det er der vist ingen, der slipper fra uden en god historie – eller en tom pengepung.

En elladeplads er ikke til dieselbiler

Fri-lunden i Højmark

En lund med lækre frugttræer, buske, stauder og vilde blomster. Et sted med flere pletter, hvor man kan tage familien med til, hvor kaffe, småkager eller en grillpølse kan nydes. Man kan sidde på toppen af bakken og nyde udsigten eller lege »gemme« blandt de gamle træer. At sanse rundt, kigge på fugle og dyreliv eller bare gå en tur. Alt dette bliver nu en realitet for Højmark-boerne i Korsvad.

Peder Degnbol, der ejer jorden, hvor den gamle Le mans bane var, har fået en ide. Et sted med alt det ovennævnte.

Der drømmes om bistader, så der kan blive hjemmeavlet honning.

Lige nu er tilplantningen i gang og indhegning af de nye træer, for selv om de gerne vil have dyrelivet tæt på, skal de nu ikke have love til at æde de nye træer og skud.

De første frugttræer er plantet, hele 58 stk.

Projektet er sammen med Karsten Jensen og Jeppe Søndergård blevet vendt og drejet, og i den seneste tid har de påbegyndt 1. etape af projekt Fri-Lunden i Højmark.

En ca. 3 ha. stor naturoase har set dagens lys. Lige nu i januars solskin og frostvejr syner det måske ikke af meget. De første frugttræer er plantet, hele 58 stk. en blanding af æble- pære- og blommetræer, og i midten er 9 kirsebærtræer startskuddet til en kirsebærlund. De har også planer om vilde blomster og staude-områder til insekterne.

Da vi går rundt dernede, er der god stemning, der er kærlige drillerier om placeringer og planlægning, og man kan fornemme den gensidige respekt og ønske om, at dette her skal blive en succes. Lidt i det fjerne høres en havetraktor på vej. Det er Karstens børnebørn, der støder til, med store grin over mudder og frostvejr giver det indtryk af, at lunden allerede kan noget nu, også selvom det blot er vinter og træerne er nyplantede. Peder ønsker også at Højmark friskole, børnehave og kommende vuggestue/dagpleje vil bruge området til læring og oplevelser. Peder og Karsten er enige om, at det skal være et sted, hvor alle er velkomne.

Alle glæder sig til foråret, hvor alt springer ud… og hvem ved, måske kommer der flere etaper.

Maiken Amby

Menighedsrådet i Højmark

Formand

Mit navn er Kaj Meng Petersen. Jeg er født og opvokset i Vestjylland, og bor sammen med Lone. Vi har tilsammen 9 børn, hvoraf 6 af dem stadig bor hjemme r Til daglig arbejder jeg som ingeniør hos LJM A/S. Fritiden bruges selvfølgelig med fruen og børnene, men også med politisk arbejde, musik, motorcykler og sejlads.

Jeg sidder som formand for menighedsrådet i Højmark og har en vision og et ønske om at gøre den nyrenoverede kirke i Højmark til et sted, som alle sognets borgere har et forhold til, og som alle ønsker at bruge og støtte op omkring.

Vores første og vigtigste opgave er dog, i samarbejde med Lem, at finde en dygtig og behagelig præst, som kan løfte hvervet efter fantastiske Hanne Byskov.

Næstformand

Jeg hedder Gunner Mouridsen, gift med Karina. Sammen har vi 2 børn, Rasmus og Cecilie, der nu er på efterskole i 9. og 10. klasse. Vi flyttede til Højmark i sommeren 2019 efter et år i Hundslund ved Horsens, hvor jeg læste til Produktions Teknolog. Det blev jeg færdig med i foråret 2020. Jeg skrev afgangsprojekt for FiboIntercon i Videbæk, hvor jeg også blev ansat i deres udviklings- og testcenter. Her var jeg med til at udvikle automatisk vask og selvbetjent ordre og betalingssystem til de mobile betonblandere. Jeg arbejdede der til november 2022, hvorefter jeg skiftede arbejde til LelyCenter Tarm som projektkordinator for foderrobotten Lely Vector. Sideløbende yder jeg teknisk og praktisk hjælp til vores foder og skrabe robotter.

• Jeg er født og opvokset på en kvæggård syd for Tarm.

• Uddannet Landbrugsmaskinmekaniker ved Bjørslev & Mortensen i Ådum.

Kasserer

Jeg hedder Anette, er gift med Torben. Vi har to døtre, Astrid og Annika. Jeg arbejder ved Soltra, som er en underleverandør til Vestas. Fritiden bruges i haven, og jeg er en sjælden gæst på spinningsholdet! Førhen har jeg været medlem af KFUM og K.

I menighedsrådet er jeg kasserer, og jeg er med i arrangementsudvalget. Jeg er åben for ideer.

• Aftjent værnepligt på Hvorup kasserne ved forsyningstropperne.

• Grønt bevis fra Kalø Landbrugsskole.

• Grønt diplom fra Grindsted Landbrugsskole.

• Traktor ansvarlig og maskinfører hos Skamstrup Maskinstation, 3 år.

• Selvstændig Landmand på fødegård i Tarm, 15 år.

Jeg vil gerne bevare og udbygge samarbejdet på tværs af foreninger og fritidstilbud i de 2 sogne. Sammen kan vi meget mere, og sammen kan vi løfte opgaven med at skabe et fremtidigt aktivt lokalsamfund.

Kirkeværge

Jeg hedder Steen Jørgensen, er gift med Karen Buie Jørgensen. Sammen har vi 2 sønner, Mark og Simon, begge bosiddende på Sjælland. Svigerdatter og to børnebørn er også kommet til. Jeg er født og opvokset på en landbrugsejendom på Holmsland.

I 2001 købte og påbegyndte vi restaureringen af gården, Ny Degnbol, i Højmark. Herfra har jeg siden 2008 drevet selvstændig tømrervirksomhed. Jeg er uddannet tømrer i 1984. I dag arbejder jeg særligt med restaureringer og mindre tømreropgaver. Fra gården driver vi værelsesudlejning.

Jeg har igennem mange år siddet i forskellige bestyrelser og vægter det frivillige arbejde højt –det er med til at skabe sammenhængskraft her i Højmark og mellem Højmark og Lem. Begge dele ønsker jeg at være med til at sikre og udbygge. Udover nu at være en del af menighedsrådet for Højmark Kirke, sidder jeg i bestyrelsen for vandværket og vores lokale afdeling af Venstre.

Fritiden bruges gerne sammen med familien, på gården og i naturen, og så holder jeg med Liverpool r

Formand: Kaj Meng Petersen · 20 90 47 51 mr.meng@live.com

Næstformand: Gunner Mouridsen · 40 32 28 84 gk.mouridsen@gmail.com

Kirkeværge: Steen Jørgensen · 21 19 37 34 nydegnbol@icloud.com

Kasserer: Anette K. Staal · 27 44 70 67 ankstaal@outlook.dk

Kontaktperson: Jette Hykkelbjerg Jensen · 42 17 13 86 jhj@jettehykkelbjerg.dk

Første suppleant: Ole Green · 40 81 82 90 olegreen.privat@gmail.com

Anden suppleant:

Mette Riis Pedersen 27 85 84 64 · mettefrk@yahoo.dk

ØVRIGE:

Kontaktperson

Jeg hedder Jette Hykkelbjerg Jensen og er gift med Niels, sammen har vi 3 voksne børn. Jeg er født og opvokset i Lem, flyttede til Højmark i 1985. Efter næsten 16 år som dagplejer blev jeg i 2009 selvstændig og har en klinik, hvor jeg behandler med Kranio-Sakral terapi og massage. Min fritid har gået med gymnastik både som instruktør og som gymnast på div. hold.

Graver: Bente Rix · 51 68 50 17 hojkirkon@live.dk

Gravermedhjælper: Susanne Hammelsvang

PROVST SAMT PROVSTIKONTOR: Provst: Margrethe Dahlerup Koch · 40 13 64 32. MDK@km.dk

Provsti-kontor, Kirkepladsen 1, 6950 Ringkøbing, 96 74 02 36. ringkoebing.provsti@km.dk

Provsti-sekretær: Åse M. Jespersen · 44 18 55 20 Kirkepladsen 1 · 6950 Ringkøbing aaj@km.dk

KIRKE ADMIN VEST (REGNSKAB, LØN OG ALT ØKONOMI): IC Christensens vej 1 · 6950 Ringkøbing.

Ansvarlig leder: Karin Kønig Overgaard · 28 26 41 10 KKO@km.dk

Menighedsrådet i Lem

Formand

Mit navn er Flemming Pedersen. Jeg er 55 år gammel, er gift med Pia og sammen har vi en datter på 18 år. Jeg har tidligere været valgt til menighedsrådet i en 4-årig periode, så jeg har en smule kendskab til, hvad arbejdet i menighedsrådet indebærer. Grunden til jeg opstillede igen er svær at beskrive kort, men det har helt sikkert noget at gøre med, at jeg mener, det er vigtigt at være med til at fremme vores folkekirke og sætte fokus på, hvor vigtig den er i vores hverdag. Nogle gange uden vi måske ser det eller lægger mærke til det.

Kontaktperson

Mit navn er Lotte Holck Jensen. Jeg er 51 år og siden 2008, har jeg boet på Kildevej i Lem med min familie. Jeg er nyvalgt og glæder mig til arbejdet i menighedsrådet, hvor jeg er kontaktperson for de medarbejdere, der er ansat ved kirken og på kirkegården. I min hverdag er jeg ansat ved RingkøbingSkjern Kommunes personaleafdeling, og jeg håber, at mine erfaringer herfra kan bidrage positivt for de ansatte.

Næstformand

Jeg hedder Søren Due Søndergaard, er 57 år og bor på Højdedraget i Lem. Jeg er gift med Tina og har 2 voksne børn. Jeg kom ind som stedfortræder i det seneste menighedsråd og har valgt at forsætte i denne fireårige periode, da jeg mener, arbejdet er spændende, varierende og samtidig komplekst, så det tager lang tid at komme ind i alle sagerne. Jeg vil gerne hjælpe med at sikre, at Lem Sogn har en levende kirke for alle, herunder sikre nyansættelse af en præst, som er lige så god som vores netop afgåede præst (Hanne Byskov).

Sekretær

Jeg hedder Helle Lambæk, er 57 år og bor i Bækbo sammen med min mand Søren. Jeg har siddet i menighedsrådet i efterhånden mange år. For mig er menighedsrådsarbejdet et spændende og alsidigt arbejde, med mange muligheder for at sætte sit præg på det kirkelige arbejde i sognet. Især arbejdet med at skabe aktiviteter i kirken, som forhåbentlig kan få endnu flere til at komme i kirken, synes jeg er vigtigt og spændende.

Kasserer

Jeg hedder Inger Marie Roesgaard og har boet de sidste 30 år i Lem sammen med min mand Børge. Vi har tre voksne børn og tre børnebørn. Som efterlønner har jeg fået mere frihed og har valgt at bruge tid og kræfter på arbejdet i menighedsrådet. Jeg vil gerne være med til at udvikle spændende aktiviteter for store og små i og omkring kirken og være med til at sikre en velfungerende kirke, hvor de ansatte trives.

Kirkeværge

Mit navn er Bettina Kirkegaard. Jeg er 55 år og bor på landet sammen med min mand Anton og vores plejebørn samt en lidt broget dyrebesætning. Jeg er nyvalgt i menighedsrådet som kirkeværge. Kirkeværgen er den i udvalget, der har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Jeg glæder mig til et spændende samarbejde omkring vores kirke: jeg vil gerne arbejde for at kirken forbliver et samlende fællesskab, der har noget at tilbyde alle.

Formand:

Flemming Pedersen

Højdedraget 83 · 6940 Lem

Tlf. 24 42 24 40 pf83@icloud.com

Næstformand:

Søren Due Søndergaard

Højdedraget 19 · 6940 Lem

Tlf. 20 42 81 89 s.d.sondergaard@gmail.com

Kirkeværge:

Betina Madsen Kirkegaard

Kirkegade 50 · 6940 Lem

Tlf. 51 24 69 11

Betinahot1@hotmail.com

Kasserer:

Inger Marie Roesgaard

Skolegade 12 · 6940 Lem

Tlf. 31 58 81 57 skolegade6940@gmail.com

Kontaktperson:

Lotte Holck Jensen

Kildevej 4 · 6940 Lem

Tlf. 53 68 53 69 Holck73@gmail.com

Sekretær:

Helle Lambæk

Bækbovej 1 · 6940 Lem

Tlf. 22 40 26 99

Lambaekbo@gmail.com

Planlagte arrangementer 2025

Generalforsamling

– Støtteforeningen Smedenes Hus

Onsdag den 19. marts kl. 19.00

Pigeaften

Torsdag den 17. marts

Hygge-eftermiddag

med spillemandsmusik

– »Når mor har fri«

Søndag den 27. april kl. 14.00

Koncert med »Undskyld vi forstyrrer«

Fredag den 3. maj

Morgensang

2. april, 7. maj, 4. juni, 3. september, 1. oktober, 12. november samt 3. december

Faste arrangementer

Fredagscafé hver fredag

Krea-værksted hver mandag

Repair Café tredje mandag i måneden

Ansættelse af ny præst - hvilke tanker gøres der

Køreplan

Stiftet laver et stillingsopslag, hvor menighedsrådene har mulighed for at lave en sognebeskrivelse.

Herefter bliver stillingen slået op i 3 uger.

Stiftet sikrer at ansøgningerne opfylder betingelserne for ansættelse og menighedsrådene får dem til gennemlæsning.

Biskoppen og provsten holder orienterende møde med menighedsrådene, hvor ansøgningerne gennemgås og der udvælges ansøgere til samtale og prøveprædiken.

Når samtaler og prøveprædiken er gennemført, afholdes indstillingsmøde, hvor menighedsrådene skal foretage afstemning.

Når udnævnelsen fra kirkeministeriet foreligger, må udnævnelsen offentliggøres.

Vi tænker at vi skal vise alt det gode liv vi har her i Lem og Højmark

Vi vil forsøge at sælge sognene bedst muligt. Vi har 2 nyrenoverede kirker fra hver deres tid og stil, en præstebolig i god stand og flotte omgivelser. Vi vil og ønsker så meget samarbejde som muligt mellem kirkerne og det lokale foreningsliv og institutioner. Sammen kan vi løfte området til nye højder.

Vi vil linke fra Højmark og Lem Kirker til vores lokale foreninger og klubber, så voksne og børn også kan se sig selv her i sognene, her en opfordring til at se om de er up to date.

I vore dage bliver Facebook og andre sociale medier også brugt til at danne sig en mening om hvorvidt et område/sogn er et godt sted at være, så her er en mulighed for alle i sognet om at sælge det bedst muligt.

Næstformand Gunner Mouridsen

Vores tanker

Sankt Hans i anlægget i Lem

Mandag den 23. juni inviterer

Lem Borgerforening sædvanen tro til Sankt Hans i anlægget.

Vi rejser teltet i anlægget, så der vil være gudstjeneste i teltet den 22 juni.

Nisses BBQ og Catering, laver igen i år lækker mad, som kan købes på dagen fra kl. 17.0018.30. Borgerforeningens bestyrelse sælger drikkevarer fra Friskvind vognen. Heksen laves af børnene i Smilehullet og spejderne laver snobrød og forskellige aktiviteter for børnene.

Kl. 18.30 samles børnene ved Brugsen og går fakkel optog igennem byen for til slut at tænde bålet i anlægget ca. kl. 19.00.

Vel mødt til en hyggelig aften i vores dejlige anlæg.

Lem Borgerforening

Husk gudstjeneste i teltet den 22. juni

Korsang i kirken i påsken

Traditionen tro medvirker kirkens kor ved påskens gudstjenester. Børnekoret synger ved højmessen palmesøndag, og Lem-koret synger ved højmessen påskedag. Vel mødt!

(Se mere info på kirkens hjemmeside eller Facebook-side)

Sommersangaften i kirkehuset

Torsdag den 5. juni kl. 19.00

Den traditionelle sommer-sangaften er i år flyttet til kirkehuset i Lem. Som altid vil der dels være et planlagt program – og dels vil der være mulighed for, at man kan vælge sine yndlings-sommersange fra Højskolesangbogen. I pausen byder menighedsrådene på kaffe og kage. Alle er velkomne!

Gode hilsner fra begge menighedsråd og organisten

Outlet, godt fra start

I februar 2024 åbnede Røde Kors en outlet butik i Lem. Den har til huse på Bredgade 62, hvor Ringkøbing Bank førhen havde adresse. Der sælges udelukkende tøj og lidt fodtøj og tasker. Solvej Brink er leder af butikken, og hun fortæller at Røde Kors kun har den ene outlet butik i hele landet, så man har været meget spændt på konceptet. Heldigvis har det første år vist, at kunderne har taget godt imod det nye tiltag. »vi har haft et meget positivt resultat« som Solvej udtrykker det, (på vestjysk).

Nu er hun jo heldigvis ikke alene om alt arbejde, faktisk har hun pt 21 frivillige hjælpere og der er plads til flere. Næsten alle er lokale.

om stort og småt, på den måde hjælper Røde Kors både lokalt og ude i den store verden.

Priserne på alle varer må siges at være yderst rimelige. 25 kr. pr stykke tøj, eller 5 dele for 100 kr. Tøjet bliver udskiftet efter max 8 uger, så der er hele tiden nye ting på stativerne.

Det skal være et rart sted, både at handle og være frivillig

En af de frivillige er Mai-Britt Kristiansen. Hun flyttede til Lem for to år siden og arbejder til daglig som nattevagt på et plejehjem. »Jeg kan godt lide at arbejde med tøj og farver, og så møder jeg nogle mennesker. Desuden er det hyggeligt og vi er altid tre i butikken« fortæller Mai-Britt.

At det skal være et rart sted, både at handle og være frivillig, ligger Solvej meget på sinde. »en god duft og en god stemning« er hendes mantra. Der skal være tid til at drikke kaffe og få en snak

Butikken i Lem er forbundet med Røde Kors i Ringkøbing, hvor der både er Cafe, butik og en nystartet byggegenbrug. Det er der, al inventar til butikken i lem er lavet.

Røde Kors blev grundlagt i 1863 af schweizeren Henry Durant. Han havde været vidne til et voldsomt slag i Italien, hvor 40.000 soldater blev dræbt eller såret på bare en dag. Røde Kors er i dag verdens største ikke statslige hjælpeorganisation og har hovedsæde i Geneve.

Desværre er der ikke noget, der tyder på, at Røde Kors nogen sinde bliver overflødig, så der er al mulig grund til at støtte den lokale outlet.

Peder Mogensen

Solvej Brink

Mølle med vind

Til julespis blev der spist lækker julemad i forsamlingshuset den 1. december. Under maden faldt snakken på den kommende transport af verdens største nacelle, der skulle gennem Højmark den 7.-8. december.

Ved det ene bord var der venskabelige drillerier mellem Ann Susgaard, Mona Frahm og Lone Christensen, som endte med en form for udfordring eller løfte, for da Ann proklamerede, at dét skulle hun da om og se, blev der grinet. Jeg ved ikke, om det var fordi, de ikke troede, hun kunne holde sig vågen til det. Dog lovede Lone at komme med forfriskninger, hvis Ann og Mona kom af sted.

»Nå, men så kommer vi da!«, lød svaret fra Lone, der også lige ville vide, hvor mange de var derhenne…. »Godt en 100 stykker!«, lød det. »Hold da op, så slår bollerne vist ikke til«, lød det fra Lone. Men et løfte er et løfte… så Lone og Henning tog afsted med kurven fuld af lune frikadelleboller og kaffe.

Der var mange, der havde taget turen ud til Røgindvej

I den bidende kulde bragte den varme kaffe god stemning, og der var mange, der havde taget turen ud til Røgindvej. På begge sider stod folk og hyggesnakkede, mens ventetiden skulle fordrives.

Om fredagen tænkte Lone, at hun lige ville være på forkant med forfriskningerne, så der blev fabrikeret indbagte frikadeller, hvis nu….. Lørdag aften gik og intet skete, men så omkring midnat ringede Lones telefon! »Vi er altså herhenne nu!« Det var Mona, der ringede fra krydset ved Smed Eriksens plads.

Da den spektakulære transport endelige »susede« gennem byen, var det næsten uundgåeligt at komme tæt på, for den var kæmpe. Der var da også enighed om, at det var godt, man var kommet op af sofaen, for det sker nok kun den ene gang.

Maiken Amby

KIRKELIGE HANDLINGER

DØBTE

17.11 Anton Kjærgaard Pedersen

16.02 Sebastian Finnmann Kølby

BISATTE/BEGRAVEDE

11.12 Laurits Knudsen

28.12 Magrit Rasmussen

28.12 Johannes Krog Jensen

GUDSTJENESTER

Kirkerne

Sognepræst: Embedet er vakant.

Kontakt gerne s ognepræsten i Velling, Vivian Linnebjerg, der passer embedet: Velling Kirkeby 1 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 16 18 vrl@km.dk

Træffes alle dage undtagen mandag. www.højmark-lem.dk

Graver i Højmark:

Bente Rix

Kirkegårdskontoret

FIND INFORMATION

Adelvej 53 Tlf. 51 68 50 17 hojkirkon@live.dk

OM KOMMENDE

GUDSTJENESTER

Træffes man.-fredag ml. 9.00 og 13.00

Graver i Lem:

Maja O. Hansen Graverhuset på Lem Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk

Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

MARTS

2. Fastelavn

3. s. i fasten

Midfaste

APRIL

6. Mariæ Bebudelsesdag 10.30 VL 9.00 VL

13. Palmesøndag 10.30 NN 9.00 NN 17. Skærtorsdag

VL

1. s. e. påske

MAJ

4. 2. s. e. påske 10.30 NN 9.00 NN VL2 11. 3. s. e. påske 9.00 NN 10.30 NN 10.303 VL 17. Konfirmationer 9.00 IDK 11.00 IDK 18. 4. s. e. påske 10.30 VL 25. 5. s. e. påske 10.30 VL 9.00 VL

29. Kr. himmelfartsdag 10.30 NN 9.00 NN

JUNI

1. 6. s. e. påske 9.00 NN 10.30 NN 8. Pinsedag 9.00 NN 10.30 NN 10.30 VL ID-nr.:

GUDSTJENESTER

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.