Grove, Simmelkær og Ilskov kirkeblad - Nr. 3 - 2024

Page 1

Kirkebladet

Juni Juli August

Nr. 3 · 2024

HOLD DIG OPDATERET Via vores side på Facebook og vores hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk
for Grove, Simmelkær og Ilskov Sogne
kirkebladet.nu

Præstetanker

Kærlighedens treenighed

Treenigheden betyder, at kærligheden har tre ansigter. Hver person i Treenigheden viser os væsentlige aspekter af kærligheden.

Faderen bærer det evige liv i sig, og Han kan ikke beholde det for sig selv. Det er hele hans person at være selvopofrende. Men hvem skal Han skænke sit liv til, hvis der ikke findes andre end ham selv. Derfor føder Han en søn. Han giver alt til sin søn, så Fader og Søn bliver jævnbyrdige. Det karakteristiske for Gud som Fader er generøsiteten.

Sønnen tager imod, og Han får hele sit væsen af Faderen – ganske som floden får alt liv fra kilden. Fra evighed og til evighed står Sønnen åben for Faderen. Ja, faktisk på en sådan måde, at Han altid længes efter gaven fra Faderen – ikke for sin egen skyld, men for at Faderen gennem hele sin væren skal forblive sig selv som netop Faderen. Er Faderen generøsiteten, så er Sønnen taknemligheden. Det er Sønnen og ikke Faderen, der blev menneske. Faderen kunne aldrig blive vores forbillede, for Han har jo alting i sig selv, og vi mennesker har ingenting i os selv. Sønnen får alting fra Faderen – sådan som vi også gør.

Helligånden er den tredje person, som forbinder Faderen og Sønnen. Også Helligånden meddeler sig uafladelig om alt det, Han får givet. Ja, Helligånden viser, hvordan Faderen og Sønnen elsker hinanden. Mens Sønnen sidder ved Faderens højre hånd, så er Ånden utrættelig på vej til alle mennesker. Han fylder verdensaltet med kærligheden. Ja, Han er Guds dynamik og livgiveren. Helligånden forvandler brød og vin til Kristi legeme og blod. Under dåben forankres det lille barn i den treenige Guds kærlighed.

Eftersom Gud er kærlighed, og Gud er treenig, så er al ægte kærlighed treenig. Ægte kærlighed består i at give, at tage imod og aldrig sætte grænser. Hvis ét af disse tre aspekter mangler, går kærligheden under. Den, som bare vil give, er påtrængende. Den, som bare vil tage imod, er en parasit. Den, som ikke lader kærligheden strømme videre, lever overordentlig ensom.

Treenigheden lærer os, hvem vi er og hvordan vi bør leve – som dem, der altid og allerede er rige på Guds kærlighed.

Svend Erik Søgaard, vikarpræst i Grove-Simmelkær-Ilskov

foråret 2024

i

Grove Sogn

Graver: Helle Nielsen, tlf. 3030 0052, e-mail: grovekirke33@gmail.com

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, e-mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsformand: Grethe Martinussen, tlf. 2963 9436

Kirkeværge: Leo Birkebæk, tlf. 2325 6077

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

BEBOERFORENINGEN

Sankt Hans aften søndag den 23. juni ved Grove Skole

Grillen tændes kl. 18.00, hvor vi vil grille vores medbragte mad. Medbring egne drikkevarer. Bålet bliver tændt ca. kl. 20.00. Kontaktpersoner: Grethe Martinussen, Hans Kopp og Børge Nielsen.

Arbejdsdag lørdag den 29. juni kl. 10.00 på Grove Skole

Vi starter med rundstykker og til frokost serveres en sandwich. Vi vil foretage diverse reparationer, oprydning efter bål og diverse forefaldende arbejder. Der afsluttes med kaffe/kage kl. 14.30. Kontaktperson: Jens Holt.

VALGFORSAMLING MED SPISNING

TIRSDAG DEN 17. SEPTEMBER KL. 17.30 PÅ GROVE SKOLE

I forbindelse med at der skal være valg til menighedsrådet (se under ’Fælles for de tre sogne’) inviterer menighedsrådet på aftensmad kl. 17.30.

Tilmelding til mad: Gerne ugen før til Grethe Martinussen på tlf. 2963 9436. Valgforsamlingen starter kl. 19.00.

MENIGHEDSRÅDSMØDER PÅ GROVE SKOLE

Tirsdag den 11. juni kl. 19.00

Tirsdag den 14. august kl. 19.00

Fælles for de tre sogne

MENIGHEDSRÅDSVALG 2024

I 2024 er der menighedsrådsvalg i alle landets folkekirker. Det foregår som for fire år siden ved valgforsamlinger og finder sted tirsdag den 17. september kl. 19.00:

• I Grove Sogn foregår det på Grove Skole – der startes med spisning (se mere under Grove Sogn).

• I Simmelkær Sogn foregår det i Kirkehuset.

• I Ilskov Sogn foregår det i Ilskov Forsamlingshus. Har du lyst til at vide mere om det at sidde i menighedsråd, har du spørgsmål om menighedsrådsvalg eller har du lyst til at stille op, så kontakt gerne en af de nuværende menighedsrådsmedlemmer i dit sogn.

Simmelkær Sogn

Graver: Gitte Andersen, tlf. 2494 6050

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, e-mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsformand: Kirsten Sneftrup, tlf. 9714 3368

Kirkeværge: Jens Jørn Madsen, tlf. 2489 0724

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

FRILUFTSGUDSTJENESTE OG FROKOST I KRATTET

SØNDAG DEN 25. AUGUST KL. 11.00

Efter gudstjenesten serveres lidt mad, medbring selv tallerken, kop og bestik samt evt. stol.

Adressen på Krattet er Gedhusvej 2B i Simmelkær. Alle er velkomne.

MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKEHUSET

Tirsdag den 25. juni kl. 19.00

Tirsdag den 13. august kl. 19.00

KSA! – Hvad er nu det?

KSA står for Kirkernes Sociale Arbejde. Og er en ny forening, der er stiftet af sogne i Herning Kommune for at sætte mere fokus på diakoni. Det betyder ikke at, sognene skal stoppe med at lave diakonale tiltag ude lokalt, KSA skal hjælpe med at få overblik over de mange tilbud, så flere kan få glæde af det arbejde, der gøres. På den måde, kan vi sammen tilbyde meget forskelligt og dermed også række ud til mange mennesker med mange forskellige behov.

I Kirkernes Sociale Arbejde vil vi også gerne invitere grupper af frivillige og interesserede ind og inspirere til allerede eksisterende eller nye tiltag. Den 28. maj inviterer KSA til inspirationsaften om Mandefællesskaber. Ideen er opstået, fordi flere sogne har ytret ønske om hjælp til opstart af mandefællesskab lokalt eller som et fælles tiltag på tværs af flere sogne. På inspirationsmødet vil forskellige mænd præsentere det mandefællesskab, de er en del af. Vil man danne et fællesskab for mænd kan KSA hjælpe til f.eks. med planlægning og PR. Så send endelig nogle gode mænd fra sognet afsted til inspirationsaftenen i Sct. Johannes kirkers lokaler 28. maj kl. 17-19.

I uge 27 sender KSA 9 udsatte familier på sommerferie i Vigsø feriecenter. Det er et projekt støttet af Arbejdsmarkedets feriefond. Til at være omkring familierne med aktiviteter og støtte i løbet af ugen, har vi brug for et par frivillige. Så sig til hvis det kunne have interesse. Efter sommerferien begynder vi at tænke i, hvordan vi sammen kan lave et juleaftensarrangement for folk, der gerne vil holde juleaften i fællesskab med andre.

Der bliver også arbejdet med at støtte op om kirkernes besøgstjenester og sorggrupper, så vi kan bevare de flotte initiativer og det store engagement. Og så tænkes der i, hvordan kirkerne kan støtte børn og unge lokalt bl.a. i samarbejde med kommune, institutioner og andre foreninger.

KSA er stadig i sin spæde start, men der sker hele tiden nyt. Har du lyst til at følge arbejdet tæt, så send navn og mailadresse til: ksa.herning@gmail.com så vil du modtage foreningens nyhedsbrev. Du kan også henvende dig til koordinatoren med idéer eller ønske om et besøg i dit sogn eller din gruppe.

Ingen kan det hele, men sammen kan vi virkelig meget!

Mange

Sociale Arbejde i
Herning Kommune

i Grove-Simmelkær-Ilskov – RHL: Rune Hoff Lauridsen – HMM: Hanne Marie Meier

Praktisk information

KIRKEBIL:

Herning Taxa bruges som kirkebil. Ring og bestil dagen før på tlf. 9712 0777, og opgiv konto: 1120. Kirkebilen kan benyttes til fællesgudstjenester i alle tre sogne og til alle gudstjenester i egen kirke.

KIRKEBLAD:

Tekst og billeder til næste kirkeblad sendes til sognepræsten senest den 10. juli

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri

ANSATTE VED KIRKERNE:

Ny sognepræst i Grove-Simmelkær-Ilskov, tlf. 3030 0882

Kordegn Erik Filip Andreasen, tlf. 5164 7640

Karen Havskov Jensen, tlf. 5164 7727

Kirkekontor: Nørrevang 45, 7451 Sunds.

Sognepræsten træffes bedst indenfor normal arbejdstid og efter aftale. Mandag er fridag. Man er altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren. Opgiv navn og tlf.nr. så der kan ringes tilbage. I ferie og på fridage henviser telefonsvareren til afløser.

kan også ses på vores hjemmeside Dato Grove Simmelkær Ilskov 2. juni 1. s. e. trin. 10.30 Præsteindsættelse i Ilskov Kirke med efterfølgende let frokost 4. juni Tirsdag 9.30 Morgensang 9. juni 2. s. e. trin. 11.00 NN 9.30 NN Byfestgudstjeneste 16. juni 3. s. e. trin. 9.00 NN 10.30 NN 23. juni 4. s. e. trin. 9.00 RHL 30. juni 5. s. e. trin. 10.30 NN 9.00 NN 7. juli 6. s. e. trin. 9.00 HMM 14. juli 7. s. e. trin. 9.00 RHL 21. juli 8. s. e. trin. 10.30 RHL 28. juli 9. s. e. trin. 10.30 NN 4. august 10. s. e. trin. 9.00 NN 10.30 NN 11. august 11. s. e. trin. 10.30 NN 9.00 NN 18. august 12. s. e. trin. 9.00 RHL 25. august 13. s. e. trin. 11.00 NN Kratgudstjeneste NN:
Gudstjenester -
Ny præst

Ilskov Sogn

Graver: Jørgen Stilling, tlf. 4037 2732

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, e-mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsformand: Annie Noes, tlf. 2041 0912

Kirkeværge: Annelise Mikkelsen, tlf. 2396 5172

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

MORGENSANG TIRSDAG DEN 4. JUNI KL. 9.30

Morgensangen varer ca. en halv time og efterfølgende er der kaffe og brød i Kirkely. Velkommen til en hyggelig stund.

BYFESTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 9. JUNI KL. 9.30

Friluftsgudstjeneste på Byfestpladsen i Ilskov. Efter gudstjenesten serveres der gratis rundstykker og kaffe i festteltet.

SANKT HANS SØNDAG DEN 23. JUNI KL. 17.30

Menighedsrådet indbyder i samarbejde med FDF til Sankt Hans aften ved FDF-hytten (Skåphusvej 56, 7451 Sunds). I år er det lykkedes at få borgmester Dorthe West til at holde båltalen.

Kom og vær med til en hyggelig aften. Arrangementet starter lidt tidligt så familier med børn også kan være med. Der er mulighed for at købe pølser med mere til familievenlige priser.

MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKELY

Torsdag den 13. juni kl. 9.00

Onsdag den 14. august kl. 16.20

ID-nr.: 46879 100

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.