PÅ VALG
For nylig var der valg i Rusland. Officielt kunne man vælge mellem tre forskellige kandidater, der repræsenterede forskellige politiske partier. I virkeligheden, var det præsidenten der bestemte hvem der måtte stille op til valget. Rigtige modkandidater ryddes ganske enkelt af vejen. Eller smides i fængsel. Valget var med andre ord et stort teater, hvor resultatet var givet på forhånd. Landet regeres af en diktator som ikke tåler nogen form for kritik. Ikke desto mindre brugte man mange kræfter og ressourcer på at lade som om, at befolkningen rent faktisk, med overvældende flertal, havde valgt en præsident, fordi det er med til at give legitimitet omkring de beslutninger han foretager. Uanset hvor vanvittige de virker.
Så selv om Rusland er alt andet end et demokrati, er dets ledere nødt til at lade som om der er opbakning og at befolkningen står bag deres ledere.
De er nødt til at lade som om at der er tale om et demokrati.
Anderledes forgår tingene heldigvis her til lands. Her kan vi vælge hvem, der skal repræsentere os i Folketinget, Kommunalbestyrelsen og i vores lokale Folkekirke.
Af sognepræst Gustav Eyermann
Der er en høj grad af medindflydelse i kirken. Og det giver et medejerskab og et medansvar for vores kirke. Det er derfor at vi med rette kan kalde den Folke-kirken.
Vi er med andre ord afhængige af at der er nogen der gider at tage en tørn. Og det er der heldigvis.
Måske er jeg meget generaliserende hvis jeg siger at jeg tror at der er en tendens til at man i byerne ser kirken som en institution der yder en service, lidt som andre institutioner, mens at man herude på landet, bærer med. Man tager sin tørn, en for holdet så at sige. Man bærer med på det der er i lokalsamfundet. Det er selvfølgeligt meget generaliserende, men ikke desto mindre..
Vi ved godt at hvis vi ikke yder en indsats, så dør lokalsamfundet stille og roligt ud. Derfor har vi i dette blad valgt at fokusere på det kommende menighedsrådsvalg, for at høre om der mon skulle være nogen derude som kunne have lyst til at tage en tørn i menighedsrådet.
TURIST I NABOKIRKERNE
Brug én eller flere sommeraftener på at udforske de mange spændende kirker i den nordvestlige del af Djursland. Vores kirker er fulde af historie og kultur, og der er nok at se på både ude og inde. Der bliver rig mulighed for at høre om kirkernes rolle i lokalsamfundene og om noget af det arbejde, som kirkerne og sognene udfører i dagligdagen.
Fausing Kirke indleder sæsonen onsdag d. 12. juni og giver stafetten videre til Vejlby Kirke torsdag d. 22. august.
Arrangementerne begynder kl. 19.00, og det er helt op til den enkelte kirke at planlægge aftenens forløb, der vil dog altid være en rundvisning og afslutningsvis en lille forfriskning. Det er gratis at deltage, og alle er velkommen.
Kirkestafetten sendes videre i 2025 til mindst to andre kirker i området.
KONFIRMANDUDFLUGT TIL VIBORG
Torsdag d. 7. marts havde alle konfirmander på Auning Skole fri for at have konfirmandforberedelse hele dagen. Konfirmandholdene fra Ørsted, Gjesing og Vejlby tog til Viborg, hvor vi dels besøgte Skovgaard Museet, og hørte om Joakim Skovgaard, der har lavet de mange kalkmalerier i Viborg
Domkirke. Vi var også på besøg i Viborg Domkirke, hvor vi dels så den imponerende kirke, og dels løste opgaver, hvor svarene skulle findes på malerierne og indtastes på en mini ipad, der straks fortalte om man havde svaret rigtig. Turen sluttede af med årets højdepunkt: et besøg på McDonald’s.
NY GRAVER VED VEJLBY KIRKE
Den 1.marts kunne vi byde velkommen til vores nye graver ved Vejlby Kirke, Karina Poulsen fra St. Sjørup. Karina har ikke tidligere beskæftiget sig med graver- og kirkegårdsarbejde, men har tidligere være hundefører hos politiet, drevet egen hundepension, og de sidste 4 år, arbejdet som sosu på Møllehjemmet i Auning, så Karina kommer med en bred menneskelig erfaring, og går til opgaverne med stor entusiasme vi glæder os til det fremtidige samarbejde!
Tag godt imod Karina!!
DET SKER
MINIKONFIRMANDAFSLUTNING
Lørdag d. 15. juni slutter sæsonen for minikonfirmanderne i Vejlby Sognegård. Alle, forældre, bedsteforældre, og alle andre der har lyst, inviteres til afslutning i Vejlby Kirke, lørdag d. 15. juni kl. 14.00, hvor børnene vil opføre deres indøvede skuespil. Bagefter går vi i sognegården til kaffe og hyggeligt samvær, hvor børnene også får overrakt deres diplomer, for at have været med til minikonfirmand.
BLANDT MOLBOER OG ANDET GODTFOLK
Tirsdag d. 18. juni kl. 19.30 i Vivild Sognehus
Jan Schmidt, som i øjeblikket vikarierer i vores storpastorat, har været præst på Mols og Helgenæs i en lang årrække, og har derfor et stort kendskab til områdets lokalbefolkning og deres liv og færden. Han vil bl.a. fortælle om befolkningen og om kirker og sogne. Endvidere kan vi forvente at høre sjove anekdoter om præster, der i tidens løb har virket i området. Vi kan forvente et sjovt og underholdende foredrag.
SCT. HANS FEST VED SPEJDERGÅRDEN I VIVILD
Sankt Hans aften fejres søndag d. 23. juni fra kl. 18.00 ved Spejdergården i Vivild. Medbring din egen madkurv. Kød kan grilles på stedets griller, som vil være varme fra kl. 18. Ca. kl. 19 vil Jytte Schmidt holde båltale og herefter tændes bålet. Øl, sodavand, kaffe og kage kan købes (kontanter/MobilePay). Spejderne bager pandekager over bål.
Arrangementet er et samarbejde mellem Spejderne, VIF, Menighedsrådet og Vivild Borger & Handel
GUDSTJENESTE I LUNDEN, ALLINGÅBRO
Søndag d. 30. juni kl. 14.00
Gudstjenesten finder sted ved shelteren på det grønne område ved Alling Å (for enden af Hovedgaden).
Medbring gerne noget at sidde på. Skulle vejret drille, flyttes gudstjenesten til Vejlby Kirke.
Efter gudstjenesten serveres en kop kaffe.
SOMMERFEST
Fredag d. 16. august kl. 18.00 ved sognehuset i Vivild
Traditionen tro inviterer Vivild og Vejlby menighedsråd til en hyggelig sommerfest ved sognehuset i Vivild. Vi synger et par sange og får noget godt at spise. Undervejs bliver der god mulighed for hyggeligt samvær. Tag gerne familie, venner og naboer med, eller kom alene, hvis du ikke lige har nogen at dele glæden med. Der kommer også andre, som gerne vil medvirke til at vi alle får et godt og hyggeligt samvær.
Af hensyn til bordopstilling og madbestilling bedes tilmelding med antal foretaget senest 12. august til Grethe Friberg, telefon 2174 2261 eller grethe.friberg@gmail.com
KLOKKESPILSKONCERT
MED ELIZABETH VITU, FRANKRIG
Fredag d. 5. juli kl. 19.30 ved Vejlby Kirke
Den franske klokkenist, Elizabeth Vitu, vil i juli være på besøg på Djursland. Vores lokale organist og klokkenist, Per Rasmus Møller har lavet en aftale med hende om en koncert fredag d. 5. juli. Hun vil spille 2 x 25 minutter – med pause på 10 minutter mellem de to afsnit. I pausen bliver der mulighed for at nyde et glas vin eller en kop kaffe.
KLOKKESPILSGUDSTJENESTE
Søndag d. 11. august kl. 11.00
ved Horders portal
I dagens anledning spilles salmerne på klokkespillet, ud over byens tage, til glæde for hele byen. Vil du sidde bekvemt, skal du selv medbringe en stol.
Efter gudstjenesten serveres pølser og kartoffelsalat. I tilfælde af regn rykker vi ind i kirken.
STRANDGUDSTJENESTE PÅ LYSTRUP STRAND
Søndag d. 4. august kl. 11.00
Vivild og Vejlby menighedsråd inviterer til gudstjeneste på stranden. Medbring noget at sidde på og evt. kaffe. I tilfælde af regn flyttes gudstjenesten til Vivild kirke
HVORFOR SIDDE I MENIGHEDSRÅD?
Vi har bedt 4 menighedsrådsmedlemmer om at give deres bud på, hvorfor de sidder i menighedsråd.
HANS DIDERIKSEN Vivild Menighedsråd
Min tilgang til menighedsrådsarbejdet skete lidt ved et tilfælde. Op til valget mødte jeg formanden, og tilbød at tage en plads som suppleant hvis der manglede en. Det gjorde der, og så troede jeg egentlig at det var det.
Kort ind i det nye år ringede formanden og meddelte at et medlem var trådt ud af menighedsrådet, og at der derfor var en plads ledig til mig. Noget uventet, men heldigvis har det vist sig at være virkelig spændende. Et menighedsråd er ikke en »kaffeklub« uden indflydelse. Derimod et sted hvor beslutninger træffes, og hvor vi egentlig har noget mere at sige, end jeg troede.
Vi har et rigtig godt og tillidsfuldt samarbejde i menighedsrådet, og ikke mindst med de ansatte ved kirken.
Jeg kan varmt anbefale deltagelse i menighedsrådsarbejdet. Og håber at vi mødes til info d. 14 maj, valgforsamling d. 17 september og evt. valghandling d. 19 november.
BODIIL WINTER Vejlby Menighedsråd
Et år efter sidste menighedsrådsvalg rejste vores menighedsformand fra byen, og jeg trådte som suppleant ind i rådet. Arbejdet var nyt for mig, og der var mange ting at sætte sig ind i. Arbejdet er spændende og det er fint at være med til at tilrettelægge, hvad der skal ske i vores sogn.
Nu er der valg igen, og jeg håber der er flere, som ønsker at træde ind i menighedsrådet. Man får indsigt i mange ting. Det er rart at have indflydelse på, hvad der skal ske omkring vores kirke.
KATHRINE ØSTERGAARD-JENSEN
Vejlby Menighedsråd
Egentlig var jeg udtrådt af menighedsrådet ved sidste valg efter at have siddet der i 16 år, men som 2. suppleant blev jeg, for to år siden, suppleret ind igen.
Første gang jeg kom ind, var en opfordring, jeg sagde ja tak til uden helt at vide, hvad jeg gik ind til.
Der var en del, jeg skulle sætte mig ind i, men fandt det spændende at være med til at virke for kirkens liv og vækst.
PETER AHRNDT Vivild Menighedsråd
For fire år siden blev jeg opfordret til at opstille til Vivild Menighedsråd. Jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle sidde i et menighedsråd og sagde derfor først nej. Tanken ville ikke helt slippe mig og efter et par dage havde jeg ombestemt mig. Hvis ikke nogen vil være med til at bevare vores folkekirke er jeg bange for at den en dag ud i fremtiden vil forsvinde og dermed en del af vores identitet. Jeg blev valgt ind uden at vide hvad jeg gik ind til. Jeg har engang læst et sted, at et menighedsråd tager sig af alt fra tagrender til salmesang. Jeg er nok mest til »tagrender«. Jeg fandt ret hurtig ud af at det er et meget spændende arbejde, mens folkekirken til tider kan være tung at danse med. Vi har et godt menighedsråd med en munter omgangstone og de forskellige udvalg er fordelt efter eget ønske og interesse. I nær fremtid har vi den store renovering af vores kirke. Det glæder jeg mig til at følge på nært hold, altså hvis jeg bliver genvalgt.
Døbt i Vejlby Kirke 3. februar
Esther Marie Tvilum Bruun
Viet i Vejlby Kirke 10. februar
Regitze Gunther Stephansen og
Nikolaj Erik Kuhlmann Hansen
Døbt i Vivild Kirke 17. marts
Wester Møller Hviid
Viet i Vejlby Kirke 3. februar
Katrine Tvilum Jungersen og Marcus Bruun
Døbt i Vejlby Kirke 24. februar
Carlo Staack Kjær Madsen
SIDEN SIDST
Døbt i Vejlby Kirke 3. marts
Emilie Vinkler Andersen
Døbt i Vivild Kirke 31. marts
Kornelia Reiffenstein
VI SKAL VÆLGE
Af Knud Christensen, formand for Vivild Menighedsråd
Livet igennem skal vi træffe mange valg. Nogle har store konsekvenser for livet fremover, mens andre ikke har voldsom betydning. Måske tænker man ikke rigtigt over, at der er tale om et valg, når man vælger at gå eller at tage bilen for at handle i Brugsen. Et sådant valg gør dog
heller ikke den helt store forskel, hvorimod for eksempel valg af uddannelse kan have stor betydning for et ungt menneske.
I Danmark er vi så heldige at leve i et demokratisk samfund. Demokratiet betyder også, at hver enkelt stemmeberettigede skal træffe et valg. De forskellige politiske partier har hver deres syn på, hvad der gør landet til et godt sted at være. Valget går derfor ud på at stemme på det parti, hvis politik er bedst i overensstemmelse med ens egne synspunkter vedrørende idealsamfundet.
Demokratiet handler ikke alene om stat, kommune og regioner. I folkekirken har vi også demokrati. Det betyder, at vi via valgene til menighedsråd kan få indflydelse på, hvordan den lokale kirke skal fungere i samfundet, og hvilke opgaver kirken skal varetage. De fleste sogne har menighedsrådsvalg hvert fjerde år. Dette gælder også i Vivild. I år er det 4 år siden der sidst var menighedsrådsvalg. Datoen for valget er den 17. september 2024. Du kan
gøre din indflydelse gældende ved at stille op som kandidat, eller du kan vælge, hvilke kandidater, du foretrækker. Nærmere om valgdato og tidspunkt vil blive annonceret. Når bladet udkommer har der den 14. maj været afholdt et orienteringsmøde, hvor der blandt andet er blevet orienteret om menighedsrådets arbejde, herunder hvad der er sket i de forløbne år og hvad det nuværende menighedsråd ser som fremtidige opgaver. Vi håber, at mange til den tid har deltaget i mødet og dermed erhvervet et godt grundlag for at stemme samt at overveje selv at stille op som kandidat. Hvis du ønsker mere viden, eller du ønsker at stille op som kandidat til det kommende menighedsråd, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kirken og sognet
I henhold til vores plan vedrørende renovering af kirken skulle arbejdet være påbegyndt når bladet udkommer. Projektforslaget er i marts måned blevet godkendt af provstiet og derefter videresendt til stiftet. Da det i sammenlignelige tilfælde oftest har taget længere tid at få endelig godkendelse er vi stadig ret usikre på, hvornår arbejdet kan påbegyndes. Vi tror dog efterhånden næppe, at renoveringen kan startes i år.
Kirken er meget andet end gudstjenester, barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelser. Vi sørger for forskellige kulturelle og sociale arrangementer som foredrag, koncerter og socialt samvær. Desuden er der i sommerens
løb planlagt gudstjenester i den frie natur. Foredrag og koncerter arrangerer vi i fællesskab med Vejlby sogn. Et enkelt, større arrangement pr. år laves i et samarbejde mellem alle sogne i den vestlige del af Norddjurs. Du kan orientere dig om arrangementerne andetsteds i bladet samt via Facebook, hjemmeside og Lokalavisens kirkesider. Du er altid velkommen til arrangementerne. Langt de fleste er gratis, dog koster kaffe og kage et beskedent beløb.
MENIGHEDSRÅDSMØDER I VIVILD SOGNEHUS
Tirsdag d. 25. juni kl. 9.00
Tirsdag d. 20. august kl. 9.00
Redaktion: Gustav Eyermann, Bodil Winter, Kathrine Østergaard-Jensen, Aksel Nielsen, Knud Christensen og Grethe Friberg (ansvh.)
Hovedgaden 124, Allingåbro, tlf. 2174 2261 Mail: grethe.friberg@gmail.com
OBS!!
Stof til bladet afleveres
senest den 17. juni 2024 til Grethe Friberg
MENIGHEDSRÅDSVALG
Af
Tirsdag den 17.september skal alle menighedsråd i hele Danmark sammensættes så det er en vigtig dag, hvor du må afsted til valgforsamling i dit sogn. Menighedsrådet har en 4-årig funktionsperiode, der begynder ved kirkeårets start 1.søndag i advendt. Som det fremgår af forsidens legoklodser kan der være mange grunde til at lade sig vælge ind i et menighedsråd. På en valgshop, nogle af os deltog i for kort tid siden, fik vi hver udleveret sådanne 5 legoklodser, som vi skule sætte sammen, med det vigtigste øverst, det kom der mange forskellige bud ud af. Nogle havde lokalsamfundet øverst, andre kirkelivet, gøre en forskel, indflydelse eller fællesskabet, der var ikke nogle rigtige eller forkerte sammensætninger, men de forskellige »bygninger« viser blot hvor forskellige vi er, og hvor forskellige holdninger vi har brug for i et menighedsråd. Alle vore forskellige meninger og holdninger skulle gerne kunne arbejde sammen til et godt liv i vore sogne. Et godt og spændende liv i vore kirker og sognegårde! Du kan være med til at øve indflydelse på, hvad vi i Vejlby sogn kan tilbyde, du behøver ikke tænke kirken, udelukkende som gudstje-
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Onsdag d. 19. juni kl. 19.00
Onsdag d. 21. august kl. 19.00
nestested søndag formiddag, kun fantasien sætter grænser for hvad vi kan arrangere, selvfølgelig forenelig med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
Overvej om det ikke var en opgave for dig de næste 4 år!!
Mød op den 17. september og gør din indflydelse gældende!! Har du spørgsmål angående menighedsrådsarbejdet er du velkommen til at kontakte en af os i menighedsrådet!
Ny graver
29. februar tog vi afsked med vores gamle graver Jette Hulvej, for at sige goddag til vores nye graver Karina Poulsen fra St. Sjørup 1. marts. Karina kommer uden gravererfaring, men går til opgaven med krum hals, og stort gå på mod! Vi glæder os til samarbejdet. 15. marts sagde vi goddag til ny gravermedhjælper Lene Haslund Siegumfeldt fra Tørslev, nogle af jer har mødt hende før, da hun hjalp os 7 uger i efteråret.
Kirkeombygning
Midt i november fik vi en foreløbig godkendelse fra stiftet til vores renovering af den gamle kirke, så nu måtte vi jo snart kunne komme i gang!! Men ak, ak, vi slås stadig om de sidste endelige afgørelser, det er ikke et system, der rider samme dag som de sadler, vores arkitektfirma er i forbindelse med en i stiftet der til fulde forstår vore frustrationer over den lange sagsbehandlingstid, så mon ikke vedkommende kan øve indflydelse? Vi håber det!!
VEJLBY KIRKES KLOKKESPIL SPILLER AUTOMATISK
Juni:
Kl. 9.00 Gud ske tak og lov
Kl. 12.00 En yndig og frydefuld sommertid
Kl. 15.00 For alle de små blomster
Kl. 18.00 Danmark nu blunder den lyse nat
Juli:
Kl. 9.00 I østen stiger solen op
Kl. 12.00 Sommersalme
Kl. 15.00 Den lange lyse sommerdag (100 salmer)
Kl. 18.00 Et hav, der lægger sig til ro nu
August:
Kl. 9.00 Nu rinder solen op af østerlide
Kl. 12.00 Sensommervise
Kl. 15.00 Marken er mejet
Kl. 18.00 Du som har tændt millioner af stjerner
DIVERSE
& DE GRØNNE PIGESPEJDERE
VIVILD
KFUM-SPEJDERNE, VIVILD GRUPPE
Dækker hele Langhøjskolens skoledistrikt. Møde en gang om ugen.
Se Facebook: KFUM Spejderne - Vivild gruppe vedrørende mødesteder, møder, arrangementer m.v.
GRUPPELEDELSE
Kasserer: Heidi Nonbo.
Gruppeleder: Tim Skuldbøl. Tlf. 4248 4888.
Spejderleder: Louise Bramming. Tlf. 6128 9092.
MØDER
Bævere og Ulve, 0.-3. kl.: Onsdage kl. 16.30-18.00
Spejdere fra 4. kl.: Mandage i lige uger kl. 17-20.
VEJLBY
DE GRØNNE PIGESPEJDERE Allingåbro Gruppen.
SMUTTER: Piger i 0.-3. klasse.
Møder torsdage kl. 16.30-18.00.
SPEJDERE: Fra 4. klasse og opefter.
Møder torsdage kl. 18.00-19.30.
Møderne holdes i Spejderhuset, Ådalsvej 3, 8961 Allingåbro. Evt. spørgsmål kan rettes til gruppeleder Estrid, e-mail: estridhansen@outlook.dk - tlf. 2083 1459.
KFUM-SPEJDERNE I ALLINGÅBRO
KFUM spejderne Allingåbro-gruppe har grundet mangel på medlemmer valgt at lægge Bæver- og Ulveenhederne i midlertidig dvale.
BÆVER 0.-1. klasse - ULVE 2.-3. klasse
Hvis du og dine venner kan tælle til 7 eller flere, og kunne du/I tænke jer at blive spejdere, kan du/I kontakte: Bæver og Ulveleder: Amalie-Janni Kjerside Sletterhage 5193 0596 - amalie.spejdermail@gmail.com
Gruppeleder: Lissa Pedersen 3190 1952land.skov@vestdjursnet.dk
VIVILD INDRE MISSION
Møderne afholdes i Vivild Missionshus, Århusvej 8. Møderne i juni afholdes kl.19.30, herefter kl.19.00. Alle er meget velkomne!
JUNI
Torsdag d. 6. Møde hos Erna og John, Overbrovej 10, Ørum.
Torsdag d. 13. Møde v/Grethe Friberg, Allingåbro. Torsdag d. 20. Sommerafslutning hos Majbritt og Svend Norup, Nordkystvejen 53, Rygårde Strand.
JULI
28. juli - 3. aug. Bibelcamping i Skovgårde.
AUGUST
3.-9. Seniorcamping i Skovgårde.
Torsdag d. 15. Kl. 19.00 Sommertanker ved lokale kræfter.
Torsdag d. 22. Kl. 19.00 Møde v/Grethe Jensen, Rønde. Emne: Fanny Crosby.
Torsdag d. 29. Kl. 19.00 Bibelstudie.
ATTESTER
Attester udskrives ikke længere automatisk, medmindre der er tale om dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for fødselsattest eller attest efter en navneændring af dit barn, kan du rekvirere den med NemID på www.borger.dk. For borgere uden NemID eller borgere, der af en eller anden grund ikke er i stand til at fremsende digitale anmeldelser, kan blanketter hentes via siden www.personregistrering.dk eller ved at rette henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen, Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning, tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@km.dk. Træffetid tirsdag til fredag kl. 9-14.
KIRKELIGE ADRESSER
Præster:
ARRANGEMENTSKALENDER
JUNI
Tirsdag d. 11. kl. 9.30-11.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård
Onsdag d. 12. kl. 19.00 Kirkestafet Fausing Kirke
Lørdag d. 15. kl. 14.00 Minikonfirmandafslutning Vejlby Kirke
Tirsdag d. 18. juni kl. 19.30 Jan Schmidt Vivild Sognehus
Søndag d. 23. kl. 18.00 Sct. Hans fest Spejdergården Vivild
Søndag d. 30. kl. 14.00 Friluftsgudstjeneste Lunden, Allingåbro
JULI
Fredag d. 5. kl. 19.30 Klokkespilskoncert Vejlby Kirke
AUGUST
Søndag d. 4. kl. 11.00 Strandgudstjeneste Lystrup strand
Søndag d. 11. kl. 11.00 Klokkespilsgudstjeneste Vejlby Kirke
Tirsdag d. 13. kl. 9.30-11.30 Vi strikker dåbsklude
Vejlby Sognegård
Fredag d. 16. kl. 18.00 Sommerfest v. sognehuset Vivild
Torsdag d. 22. kl. 19.00 Kirkestafet Vejlby Kirke
Se mere om de enkelte arrangementer inde i bladet, på hjemmesiden og Facebook
Sognecafé
Hver torsdag kl. 10-12 i Vivild Sognehus og Vejlby Sognegård
Kom og få en god snak over en kop kaffe med brød og deltag i et hyggeligt samvær! Det er gratis at deltage!!
Bestilling af dåb / vielse
sker ved henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen
Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning.
Tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@km.dk
Vedr. leje af Sognegård
Kathrine Østergaard-Jensen, tlf. 2173 5407
Vedr. leje af Sognehus
Peter de Place Ahrndt, tlf. 6171 5192
Gustav Eyermann, Præstegårdsvej 5, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6017. E-mail: ge@km.dk
Inger Lise Gram – tlf. 42 68 73 60
E-mail: ingerlisegram@gmail.com
Lise Edelberg Andersen – tlf. 8648 1302. E-mail: Lea@km.dk
Charlotte B. Johansen – tlf. 8648 3308. E-mail: cbjo@km.dk
Vikarer:
Kirsten Lundager – tlf. 2961 8939. E-mail: kirsten.s.lundager@gmail.com
Jan Schmidt – tlf. 2961 8840.
E-mail: janpeterchristian54@gmail.com
Kordegn Lisa Boye Knudsen, tlf. 8648 1312. Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning.
E-mail: lbk@km.dk. Træffes tirsdag til fredag kl. 9.00-14.00
Organist Per Møller, tlf. 8639 4048. E-mail: prm@km.dk
Kirkesanger Henning Rasmussen, tlf. 2061 9934. E-mail: gl.kirkevej6@mail.dk
Kirkens hjemmeside: www.vivild-vejlby.dk – www.sogn.dk
VIVILD
Menighedsrådsformand Knud Egon Christensen, Søndermarksvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro
Tlf. 2170 3144. E-mail: knudegon@post1.tele.dk
Graver Ruben Verner Feldborg Larsen.
Graverkontor Præstegårdsvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6804. E-mail: vivildkirkegaard@mail.dk
Træffetid: 12.30-13.00 undtagen mandag.
Kirkeværge Hans Dideriksen, Auningvej 62, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf 2946 2068. Email: isakslund@gmail.com
Sognehuset Præstegårdsvej 1, Vivild
Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.
VEJLBY
Menighedsrådsformand Grethe Friberg, Hovedgaden 124, 8961 Allingåbro, tlf. 2174 2261. E-mail: grethe.friberg@gmail.com
Graver Karina Poulsen
Graverkontor Gl. Kirkevej 14, 8961 Allingåbro
Tlf. 8648 0360 / 5186 0369. E-mail: vejlby-kirkegaard@mail.dk
Træffes bedst tirsdag og torsdag fra 11.00-12.00.
Kirkeværge Susi Østberg, Nordkystvejen 5, 8961 Allingåbro
Tlf. 2278 2427. E-mail: susioestberg@hotmail.com
Sognegården Kirkestien 7, 8961 Allingåbro
Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.
GUDSTJENESTER
DAG KIRKEÅRET VIVILD KIRKE VEJLBY KIRKE
JUNI
Søndag d. 2 1. s. e. trinitatis 11.00 LE (Se Vivild)
Søndag d. 9. 2. s. e. trinitatis 09.30 GE Kirkekaffe 11.00 GE
Lørdag d. 15. Minikonfirmandafslutning
d. 16. 3. s. e. trinitatis
JULI
Søndag d. 7. 6. s. e. trinitatis 11.00 JS (Se Vivild)
Søndag d. 14.
d. 11. 11. s. e. trinitatis
d. 18. 12. s. e. trinitatis
Klokkespil v. Horders portal
GE (Se Vivild) Søndag d. 25. 13. s. e. trinitatis 11.00 CBJ (Se Vivild)
Præst: GE = Gustav Eyermann · CBJ = Charlotte Bjarning Johansen · LE = Lise Edelberg · JS = Jan Schmidt · ILG = Inger Lise Gram
Hvor der ikke er nævnt nogen præst, må du holde dig orienteret på hjemmessiden eller i lokalavisen
KIRKEBIL
GUDSTJENESTER PÅ FARSØHTHUS
Onsdag d. 5. juni kl. 14.30 GE
Onsdag d. 7. august kl. 14.30 GE
Kan benyttes til gudstjeneserne i Vivild og Vejlby kirker. Ring senest kl. 18.00 dagen før til Vivild Taxi 8648 6477.
PARKERING
VED VEJLBY KIRKE
Er du dårlig gående, rollator- eller kørestolsbruger, er det muligt at par kere på begge sider af våbenhuset.