Sept. - nov. 2012 8. årgang nr. 28 www.tostrup-roum.dk
Side 2 God service? Side 4 Kirkeuglerne Side 5 Til himlene rækker din miskundhed, Gud Side 6 Nyt fra menighedsrådet Side 7 Kirkehøjskole Side 8 Markedsdagen Side 9 Menighedsudflugten Side 10 Arrangementer og kalender Side 11 Klubber og foreninger Bagside Gudstjenester
Sognet Tostrup · Møldrup · Roum
»Ny tradition?« - Gudstjeneste på Borup Hede for Ulbjerg, Hvam og Tostrup-Roum sogne.
2
Af Robert Ryholt Sognepræst
»God service? - Tanker fra en campingvogn« Service på dansk betyder betjening - som hos købmanden, i tøjbutikken eller på restauranten eller udtalt lidt anderledes: bestik og tallerkener.
”
USA er også en multietnisk smeltedigel, mens Danmark stadig er et ret homogent »stamme-land«
På engelsk betyder service tjeneste: som i soldatertjeneste, præstetjeneste - eller for den sags skyld: vores tjeneste for Gud og næste, og Guds tjeneste for os. (Det, vi kalder for Gudstjeneste). I sommerferien var jeg med familien fire uger i USA. Kørte rundt med en 30 fods campingbus, og det var altsammen »vældig«, som vi siger. Udover et par længere ophold hos gode folk i Nord-Californien og i Texas kørte vi meget i vores store »bo-bus«, som familiens yngste kaldte campingvognen: små 4000 km. Vi mødte mange gæstfri, fine og venlige mennesker, vi så mange umådelig smukke, flotte, barske, imponerende landskaber, og mange dyr, vi ikke ofte ser i Danmark. Det gav anledning til en del overvejelser og samtaler om forskellene på USA og Danmark. Vi behøver ikke her gå ind i oplagte forskelle som lilleputstat og supermagt, eller
gammel nation og nyt land (Eksempel: Alterkalken vi bruger i kirken om søndagen i Tostrup er fra 1637 og dermed små 150 ældre end De Forenede Stater). USA er også en multietnisk smeltedigel, mens Danmark stadig er et ret homogent »stamme-land«. Men både vi og mange amerikanere er klar over, at Danmark i mange internationale undersøgelser år efter år kåres til det »lykkeligste land i verden«. Det på trods af, at vi danskere ellers selv ynder at erklære brokkeriet for vores national-sport nr. 1; i USA er »stræben efter lykke« en grundlovssikret ret: »Vi regner det for selv-indlysende, at alle mennesker er skabt lige; at de af deres Skaber er skænket visse umistelige rettigheder, så som Liv, Frihed og Stræben efter Lykke...« (Citat fra den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776). Lykke er jo mange ting, véd folkevisdommen, men ifølge nogle forskere er den også forbundet med tryghed - og tryghed har at gøre med tillid. Tryghed er der ikke meget af i USA, i hvert fald ikke sammenlignet med Danmark. Altså social tryghed. I USA har du mange muligheder for at
www.tostrup-roum.dk
3
ryge helt til tops og synke helt til bunds. De sociale sikkerhedsnet, amerikanerne trods alt har, er meget stormaskede. Så hvis trygheden gøres til hovedingrediens i lykken, er det nemt at forstå, hvor Danmark står som international vinder af »lykke-konkurrencen«: Vi har verdens største offentlige sektor til at servicere os og bære (og lænke) os på hænder og fødder. Og deraf følgende mindre personligt ansvar - og også mindre frihed til at gå i hundene. Men måske er frihed lige så vigtig for lykken som tryghed? Hvis det er tilfældet, så må USA, målt på friheden, være et mere lykkeligt land. Langt mere er derovre overladt til privat initiativ og virkelyst. Folks ansvar for hinanden er derfor så meget mere tydeligt. Eksempel: En stor del af det sociale sikkerhedsnet i USA står kirkerne for. De kirker, som ganske enkelt er alle vegne. I USA er kirkerne private. De har ingen Folkekirke, der som i Danmark er understøttet af staten. Kirkerne må klare sig selv og finde deres midler lokalt. Og lokalt må folk tage ansvar for deres kirke. Og det gør de. I USA synes der at være en
www.tostrup-roum.dk
meget stor tillid til, at mennesket magter ansvar og en stor tillid til, at mennesker kan selv – uden at velfærdssamfundet skal hverken finansiere projektet eller bistå med eksperter - eller for den sags skyld psykologer, hvis projektet kuldsejler. Hvis noget skal ske, kommer samfundet ikke og gør det for dig, men du må tage ansvar og ta’ fat og dermed tjene med det, du kan. Måske derfor betyder service i USA tjeneste, men i Danmark det betyder den betjening, vi bagefter kan brokke os over. Og måske derfor lyder det i USA gang på gang især til soldater »Thank you for serving!« eller: »Tak fordi du tjener!« At rejse i »tjenestelandet« USA udfordrer kraftigt servicesamfundet Danmark. Bedste hilsner Robert Ryholt, sognepræst PS: I Danmark er tilliden til »de andre« nok større, mens de i USA pukker på tilliden til sig selv. Vi bør ikke skulle vælge mellem de to.
”
Men måske er frihed lige så vigtig for lykken som tryghed?
4
»Kirke-Uglerne« I år synger vores kor »Kirke-Uglerne« også ved Alle Helgen-gudstjenesterne d. 4. november. De familier i sognene, der siden sidste Alle Helgenfejring har mistet en af deres kære, eller som har fået en af deres kære begravet i enten Tostrup eller Roum kirker, modtager en særlig invitation til Alle Helgen-gudstjenesten.. Ved disse gudstjenester mindes vi de af vore kære, som vi siger, at vi har mistet, men som vi har lov at tro ikke er tabt eller
blevet væk for Gud. Der er gudstjeneste i Roum kl. 16.30 og i Tostrup kl. 19.30. Alle Helgens særlige farve er gylden, og den har vi valgt at give dette nummer af kirkebladet Også i år har vi »Syng julen ind« med »KirkeUglerne« på to onsdage i december. Datoer endnu ikke fastsat.
www.tostrup-roum.dk
5
Om en salme
»Til himlene rækker din miskundhed, Gud« En salme, som er blevet sunget meget i mit hjem, til familiesammenkomster blandt andet til konfirmationer, dåb og lignende. Jeg havde en faster og en farbror, der var kirkesanger i henholdsvis Nr. Vinge og Thise kirker, så når familien var samlet, nød vi at synge sammen, og »Til himlene rækker...« var altid iblandt. Jeg bliver varm om hjertet, når jeg hører denne salme og mindes barndommen. Det må også
have været min mors yndlingssalme, for hun sang den tit for os tre drenge. Salmen udtrykker Guds kærlighed til hvert eneste menneske: »I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge«. Der kan vi finde skjul, når vi trænger til det. Derfor er det blevet min yndlingssalme; den må jeg have ind med modermælken. »Hos Dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue«.
Af Poul Erik Trinderup, Tostrup
Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud, som havenes dyb dine domme. Til frelsen fører du sjælene ud, vil skabningens suk ihukomme. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud, hvor menneskebørnene bygge! I mulm er kærligheds vingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl, du bjærger den bævende due. Hos dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue. B.S. Ingemann 1845. Mel.: J.P.E. Hartmann 1852
www.tostrup-roum.dk
6
Nyt fra menighedsrådet
MENIGHEDSRÅDSVALG 2012
Birthe Jensen Formand Roum menighedsråd
Efter en sommer med sol og regn er der flot liv i naturen og i menigheden. Planter og træer på kirkegården gror godt og må beskæres og fjernes, når de bliver for store. Fliserne ved Roum kirke har forskubbet sig og vil blive lagt om. De bliver klistret fast, og så håber vi, at det giver et bedre resultat. I menighedslivet er der også gang i den. Det sidste nye tiltag er babysalmesang. Her mødes babyer med forældre i Tostrup kirke til sang og bevægelse sammen med kirkesanger Lotte Føns. En aktiv og inspirerende formiddag for småbørnsfamilien. Præsten og en del af menighedsrådet er klar til at tage på lejr med det nye konfirmandhold. Vi glæder os til at være sammen med flokken omkring spil, snak, sang, masser af mad og natløb. I menighedsrådet forbereder vi os på det kommende menighedsrådsvalg til november. Vi indbyder alle i sognet til orienteringsmøde d. 10. september. Beboere i Tostrup sogn i konfirmandstuen. Beboere i Roum sogn i Roum forsamlingshus. Her vil vi orientere om de foregående års arbejde og se fremad mod nye mål og muligheder.
Det er vigtigt, at vi ved, hvad vi vil med kirken, og at der er nogle, der er villige til at give deres mening til kende, komme med nye ideer, bruge noget af deres tid og energi i arbejdet omkring kirken. Der er et stykke kultur, der skal vedligeholdes, og det er der mulighed for at få indflydelse på. Sognets liv og vækst er mange ting og kan udfolde sig meget forskelligt, og det er meget spændende at være med til at sætte sit præg på. Der er mange spørgsmål som vi som medlemmer af folkekirken skal forholde os til og har indflydelse på, hvis vi vil. Er folkekirken stadig for folket? Hvad vil vi med folkekirken? Kan vi undvære den? Er det i orden at lukke tomme kirker? D. 10. september kan være afgørende for, hvem der er medlem af det kommende menighedsråd. Kom og vær med eller meld dig som kandidat. Birthe Jensen Formand Roum menighedsråd NB! Medlemmer af de kommende menighedsråd får også til opgave at vælge den næste biskop i Viborg.
www.tostrup-roum.dk
7
»Ord, der har vægt Om det lønlige skriftemål« I vores lille serie om kirkens nådemidler (herunder dåb, nadver, prædiken) er vi nu kommet til skriftemålet. Der findes et skriftemålsritual til brug i gudstjenesten, men det bruges vist meget sjældent. Som regel kun ved Indre Missions Oktober-møder. Men vi har også et ritual for det såkaldt »lønlige skriftemål«. »Skriftemål! Hvad skal det til?!!« eller »Er skriftemålet ikke katolsk?!« er to klassiske reaktioner, når jeg gør opmærksom på, at vi også i Folkekirken har skriftemål. For folk ser for sig de velkendte film-scener og hører ordene: »Tilgiv mig, fader, for jeg har syndet!«, hvortil skriftefaderen usvigeligt svarer med et spørgsmål: »Hvornår var du sidst til skriftemål?«. Det er film, og på film bliver skriftemålet brugt til sjov, alvor, drama, action - og vi ser alle med. Den virkelige verdens skriftemål ligner ikke filmens. Man sidder ikke inde i en boks; du kan se den, du taler med; du er ikke bundet til bestemte ord og ritualer. Ja, strengt taget behøver du ikke en præst, men blot et modent, kristent menneske, der er villigt til på Guds vegne at lægge øre til dine betroelser og forsikre dig om Hans nåde og kærlighed. Så det lutherske skriftemål foregår på overfladen som en hver anden alvorlig samtale mellem ét menneske i nød og ét menneske, der kan lytte
og tie. Tie imens - og bagefter. Skriftefaderen m/k har tavshedspligt (og her er en forskel på en præst og en ikke-præst i skriftemål: Præsten skal fyres på gråt papir, hvis han forråder sin tavshedspligt). Under overfladen har vi et menneske, der i tanke, ord eller gerning har handlet ondt, overfor Gud - og skriftefaderen er blot et redskab for Gud, en biperson. I nyere tid er skriftemålet svundet ud af folkelig bevidsthed - og måske også den kirkelige? - men da mennesker ikke ophører med at gøre utilgivelige ting, hører skriftemålet ikke op med at være »moderne«. »Utilgivelig« betyder, at du har brug for at høre »en røst fra himmelen« fortælle dig »Dine synder er dig forladt!« Skal du - uden tilgivelsen - leve med »det utilgivelige« sker der en ud af to ting: Enten overbeviser du dig om, at det ikke var så slemt alligevel (du tilgiver med andre ord dig selv) og tænker i dit stille sind, at »hun havde fortjent det« - eller også æder skylden dig. Æder stille og roligt din marv væk. Og det er tungt... Derfor har vi skriftemålet.
Af Robert Ryholt Sognepræst
8
Markedsdagen Af Jens Erik Overgaard
Atter i år afholdt menighedsrådet en succesfuld markedsdag til fordel for Fremtidsbørn. Vejret var ikke just med det planlagte udendørsarrangement, da blæst og regn prægede vejret. Ved udnyttelse af præstegårdens faciliteter blev det en rigtig dejlig dag, som startede med en friluftsgudstjeneste ved sognepræst Robert Ryholt. Kirkeuglerne medvirkede under gudstjenesten. Herefter rykkede arrangementet indendørs hvor Tina Iversen berettede om et interessant volontørophold i Afrika i forbindelse med Fremtidsbørn.
Aktiviteterne efterfølgende blev flittigt benyttet. Der var gang i tombolaen, boden fra Fremtidsbørn, fiskedammen og ikke mindst køreturen med de flotte motorcykler, som MC Bethesda atter i år beredvilligt stillede op med. Billederne giver udtryk for en dejlig dag, som resulterede i et overskud på over 4.000 kr., dom kunne sendes til hjælp til børn i Afrika. Jens Erik Overgaard
Atter i år var der et veldækket kaffeborg med alt for ganen incl. Birthes dejlige vafler, der »gik som varmt brød«.
www.tostrup-roum.dk
9
Menighedsudflugten Menighedsudflugten i år gik d. 16. juni til Djursland. Vi gæstede først Fregatten Jylland, hvor der var en rigtig god rundvisning, som gav et fantastisk indblik i fregattens historie og besætningens leveforhold ombord, såvel det daglige arbejde som kampsituationerne fregatten havde deltaget i. Herefter blev der ganske levende demonstreret kampsituationer med håndskydevåben og kanoner. Frokosten blev indtaget omkring fregatten. Turen fortsatte herefter til Thorsager rundkirke, hvor den mangeårige guide Jørgen Rasmussen og tidligere kirkesanger engageret fortalte om kirkens historie og funktion, bl.a. afsluttet med en sang, der viste kirkens unikke akustik. Thorsager rundkirke er både stor og sjælden og den eneste af sin art i Jylland.
www.tostrup-roum.dk
Som afslutning på dagen besøgte vi Holmgårds Gårdbageri i Mols Bjerge. Det er etableret på en landejendom af Anna Grethe og Niels Maj, som tidligere har haft bageri i Ebeltoft. Der er både bageri og cafe, hvor vi nød en dejlig eftermiddagskaffe. Efterfølgende kunne vi se de mange specialiteter som bageriet bød på: Ganske imponerende. Turen hjem gik forbi Clausholm Slot, hvor vi holdt pause og kunne se den nye imponerende og flotte park omkring slottet. Vi nåede Møldrup kl. 19 efter en meget begivenhedsrig dag. Jens Erik Overgaard
Af Jens Erik Overgaard
SOGNEARRANGEMENTER 10
Vedr. mødedage og arrangementer i klubber og foreninger: Se under Klubber og foreninger på side 11 eller kontakt venligst kontaktpersonen.
Babysalmesang Mandag formiddag i Tostrup kirke. Sang og leg for baby og mor / far. Kontakt kirkesanger Lotte Føns tlf. 20 82 05 14 Orienteringsmøde Mandag d. 10. september kl. 19.30 Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg. Mulighed for opstilling af liste. Roum sogn mødes i forsamlingshuset. Tostrup sogn mødes i konfirmandstuen. Høstgudstjenester Søndag d. 30. september kl. 14.00 er der høstgudstjeneste i Roum kirke. Efterfølgende kaffe i forsamlingshuset. Søndag d. 7. oktober kl. 14.00 er der høstgudstjeneste i Tostrup kirke. Efterfølgende kaffe i konfirmandstuen. Spaghettigudstjeneste Torsdag d. 11. oktober kl. 17.00 er der børnegudstjeneste i Tostrup kirke. Efterfølgende spaghetti og kødsovs i konfirmandstuen Afslutning ca. 18.30. Juletræstænding Adventssøndag d. 2. december kl. 15.00 er der gudstjeneste i Tostrup Efterfølgende tændes byens juletræ, og der er æbleskiver i forsamlingshuset. Samarbejde med Landsbyforeningen. Kirkeuglerne Voksenkor for alle der har lyst at synge. Koret øver onsdage kl. 19.00 –21.15 og medvirker ved udvalgte gudstjenester. Korleder: Organist Tove Bitsch Antonsen Gudstjeneste på Toftegården Hver anden onsdag kl. 14.30, lige uger, er der gudstjeneste på Møldrup plejehjem ved sognepræsterne Robert Ryholt Mette Værge, Ulrik Pilemand, Søren Christensen, eller Kirsten Krab Koed. Menighedsrådsmøder Tostrup sogn kl. 17.00: 24.9, 15.10, 12.11. Roum sogn kl. 19.00: Se opslag i kirken. Fælles møde kl. 19.00: 2.10. Alle menighedsrådsmøder er offentlige. Møderne holdes i konfirmandstuen i Tostrup. Abonnér på Tostrup - Roum kirkernes ugebrev via e-mail, her får du seneste nyt om kirkerne, arrangementer, næste søndags tekst med kommentarer og salmer. Ugebrevet er gratis, tilmelding til sognepræsten mail: rlr@km.dk eller Jens Erik Overgaard mail: naundrupvej.17@gmail.com. Ugebrevet kan også ses på www.tostrup-roum.dk, som hele tiden opdateres med det aktuelle stof.
SOGNEKALENDEREN September Man. 10. kl. 19.30 Tor. 13. kl. 19.30 Tir. 18. kl. 09.30 Fre. 28. kl. 18.30 Søn. 30. kl. 14.00
Orienteringsmøder omkring Menighedsrådsvalget Bibelaften i Oasen Café i Oasen Høstfest i Oasen. Fællesspisning Tale og underholdning v. Herluf Christensen, Rørbæk Høstgudstjeneste i Roum kirke Kaffe i forsamlingshuset
Oktober Tir. 2. kl. 09.30 Søn. 7. kl. 14.00 Tor. 11. kl. 17.00 Tor. 11. kl. 19.30 Tor. 16. kl. 09.30 Tor. 25. kl. 19.30 Tir. 30. kl. 09.30 Ons. 31. kl. 19.30
Café i Oasen Høstgudstjeneste i Tostrup kirke Kaffe i konfirmandstuen Spaghettigudstjeneste i Tostrup kirke Bibelaften i Oasen Café i Oasen Møde i Oasen v. Harry Harregård, Roslev. Café i Oasen KLF generalforsamling i Oasen Filmaften
November Fre. 2. kl. 19.00 Tor. 8. kl. 19.30 Tir. 13. kl. 09.30 Tir. 27. kl. 09.30 Fre. 30. kl. 19.30 December Søn. 2. kl. 15.00 Tir. 11. kl. 09.30
Ungdomsgudstjeneste i Roum kirke Bibelaften i Oasen Café i Oasen Café i Oasen Adventsfest i Oasen V. Peter Bo Christensen Gudstjeneste i Tostrup kirke Efterfølgende juletræstænding og æbleskiver i forsamlingshuset Café i Oasen
Fremtidige arrangementer 21.3.2013 Sogneaften 14.4.2013 Pilgrimsvandring
www.tostrup-roum.dk
11
Klubber og foreninger Solstrålen Børneklub for 5-10 årige. Klubben mødes om forskellige aktiviteter, synger og hører fortællinger fra Bibelen. Mødes i Oasen, Søndergade 23, Møldrup, mandage kl. 15.00-17.00. Kontaktperson: Else Iversen, tlf. 98 54 68 12.
KFUM & KFUK Folkekirkens ungdomsarbejde. Mødes til fælles aktiviteter og drøftelse af Bibelens budskab. Mødes hver anden onsdag kl. 19.30. Kontaktperson: Jette Madsen, tlf. 27 52 22 05.
KFUM Spejderne KLF, Kirke & Medie Kontaktperson: Birthe Jensen, tlf. 30 22 52 33.
VIKRA Viborg Kirke Radio sender hver søndag kl. 20-21 på 93,8 eller 107,3 Mhz
mødes til fælles aktiviteter i spejderhuset, Ahornvej, Møldrup. Bæverne og Ulve: Bh.kl.-4. kl.: Tirsdag kl. 18.30-20.00. Juniorspejder: 5. kl. og opefter: Torsdag kl. 19.00-21.00. Kontaktperson: Jørgen Møller, tlf. 86 69 15 06.
Indre Mission OASEN Søndergade 23, Møldrup Kontaktperson: Lars Iversen, tlf. 98 54 68 12.
www.tostrup-roum.dk
126 Gudstjenester
Tostrup
Roum
Søndag 2. sept.
13. s. e. Trinitatis
10.30
09.00
Søndag 9. sept.
14. s. e. Trinitatis
09.00
10.30
Søndag 16. sept.
15. s. e. Trinitatis
10.30
09.00
Søndag 23. sept.
16. s. e. Trinitatis
19.30 (STC)
Søndag 30. sept.
17. s. e. Trinitatis
10.30
14.00 (Høst)
Søndag 7. okt.
18. s. i Trinitatis
14.00 (Høst)
10.30
Torsdag 11. 0kt.
Spaghetti-gudstjeneste
17.00
Søndag 14. okt.
19. s. i Trinitatis
10.30
09.00
Tlf. 20 82 05 14
Søndag 21. okt.
20. s. i Trinitatis
19.30 (STC)
Graver (Tostrup) Lars Iversen Tlf. 98 54 68 12 40 94 21 79
Søndag 28. okt.
21. s. i Trinitatis
10.30
09.00
Fredag
Ungdomsgudstjeneste
19.00
Graver (Roum) Lene Yde Tlf. 27 14 16 21
Søndag 4. nov.
Alle Helgen
19.30
16.30
Søndag 11. nov.
23. s. e. Trinitatis
19.30 (STC)
Tostrup Menighedsråd Formand: Niels Ole Andersen Tlf. 86 69 10 66 - 30 63 54 76
Søndag 18. nov.
24. s. e. Trinitatis
10.30
Søndag 25. nov.
Sidste s. i kirkeåret
19.30
Søndag 2. dec.
1. s. i advent
15.00
Sognepræst Robert Ryholt, Tingvej 80, Tostrup, 9632 Møldrup. Tlf. 86 69 10 03. rlr@km.dk Fredag er præstens faste fridag. Henvendelse kan rettes til pastor Søren Christensen, Hvam, tlf. 98 64 80 11
Organist Tove Bitsch Antonsen Tlf. 26 82 11 15 Kirkesanger Lotte Føns
Roum Menighedsråd Formand: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 »Sognet« udgives af Tostrup og Roum menighedsråd. Redaktion: Robert Ryholt Tlf. 86 69 10 03 (ansvarshavende)
Birthe Jensen Annette Boelskifte Tove Jensen Jens Erik Overgaard
Tlf. 30 22 52 33 Tlf. 98 64 80 85 Tlf. 86 69 13 99 Tlf. 86 69 27 29
Sats og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S Tlf. 97 17 11 22
2. nov.
09.00
10.30
Kirkebil
Indlæg til »Sognet«
Abonnement
Kirkebilen kører til alle guds tjenester kl. 10.30 og 19.30, og alle aftenarrangementer, arran geret af menighedsrådene. Pris tur/retur kr. 20,00. Kirkebilen skal bestilles senest kl. 16.00 dagen før på tlf. 21 31 21 31.
… modtages med tak. Har du noget til »Sognet« - en god idé et spørgsmål - bemærkninger til noget, du har oplevet i kirken en kommentar til livet - et ønske - så send det eller mail det til: Tostrup Præstegård, Tingvej 80, 9632 Møldrup, e-mail rlr@km.dk.
Sognet udsendes hvert kvartal frit til alle husstande i Tostrup og Roum sogne. Fremsendes udensogns mod p.t. kr. 100,- pr. år. Stof til næste udgave senest: 1. august 2012 til redaktionen, evt. på mail rlr@km.dk www.tostrup-roum.dk