Kirkenyt Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup
haarslevkirke.dk
.............3 Spræng kategorierne rslev ... 4 En verdensborger i Hå ...........7 For de yngste ............ .............7 Havegudstjenester ... .............9 Liv på kirkegården ... ............ 12 Gudstjenester .........
tingjellingekirke.dk
krummerupkirke.dk
SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER
2013
Du danske sommer…
Sognevejviser Kirkenyt Redaktion: Tom Thygesen Daugaard, Carina Eriksen og Marie Louise Dilling Hansen (ansv) tlf. 55 45 64 64 eller 21 40 54 91 dilling_hansen@mail.dk Layout og produktion: Team Lynderup, tlf. 97 17 34 08.
Sognepræst Tom Thygesen Daugaard Hårslev Præstegård Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved Tlf. 55 45 63 42 - 23 23 06 57 Mail: t.daugaard@yahoo.dk Træffes bedst: Tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.00 i Hårslev præstegård samt efter aftale. Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 12.0015.00, mandag er fridag. Graver - Ting-Jellinge Maria Andreasen, tlf. 61 20 70 73 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
Deadline for indlæg til næste blad: 11. oktober 2013
Graver - Hårslev Carina Eriksen, tlf. 24 49 00 16 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
Hvis kirkebladet udebliver
Graver - Krummerup Ingelise Kirkeby Larsen, tlf. 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00
ring da til distributør Mogens Kessel 55 45 40 75
Forsidebillede Regnvåd gudstjeneste i præstegårdshaven
Kirkesanger Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 Mail: friede@ofir.dk Organist Jan Winkler, tlf. 61 27 06 52 Mail: jan@winkler.dk
Formand for menighedsrådet Kirsten Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved Tlf. 55 45 65 76 Mail: kiran 1@smilepost.dk Kirkeværge - Hårslev Susanne Skovgaard Johansen, Bendslevvej 13, 4262 Sandved Tlf. 27 36 80 81 Mail: plaicir@johansen.mail.dk Kirkeværge - Ting Jellinge Sussie Pedersen, Vådagervej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf. 58 18 89 03 Mail: famped@privat.dk Kirkeværge - Krummerup Anne Nielsen, Nortvedvej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf. 55 45 34 23 Mail: bronshojgaard@mail.dk Hjemmesider www.haarslevkirke.dk www.tingjellingekirke.dk www.krummerupkirke.dk www.naestvedprovsti.dk Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.
Præstetanker
Spræng kategorierne! I 2005 rullede den såkaldte Muhammedtegninge-sag. Jyllands-Posten havde bragt 12 satiretegninger af Profeten Muhammad for at udfordre danske bladtegneres frygt for at tegne Profeten. Tegningerne gav nogen ballade herhjemme, især Kurt Westergaards tegning af Profeten med en bombe i turbanen. Men sagen blev først alvorlig, da islamistiske imamer som Abu Laban og Ahmed Akkari rejste rundt i Mellemøsten og fik rejst en vred reaktion mod Danmark dernede med muslimsk boykot af danske varer, afbrændinger af ambassader og optøjer med flere dræbte. Og både Jyllands-Posten Posten og Westergaard måtte beskyttes af politiet, og Westergaard blev udsat for et mordforsøg. For nylig er Ahmed Akkari modigt trådt frem og har sagt undskyld og undsagt den ideologi, der fik ham til at deltage i et globalt muslimsk opgør med Danmark. Han har undsagt fanatismen og islamismen, ikke islam. Den radikale islamisme er en bestemt tolkning af islam, men kommer til at dominere mange steder med sin aggressivitet og firkantede tankegange. Islamister mener at besidde den endegyldige sandhed og
deler verden op i enkle kategorier – os, de gode, mod de onde vantro, der går til Helvede. Og de vil lægge deres egen tolkning af islam ned over andre. Det er det, Akkari vil gøre op med – at
man dømmer andre, at man vil trække sin egen livstil ned over hovedet på andre, at man putter mennesker i kategorier, som man så lovpriser eller hader, i stedet for at se det individuelle menneske bagved kategorien.
Akkari betragtes af sine gamle kampfæller nu som en forræder, og han lever utvivlsomt farligt. Men han skal have tak – både for sit mod, sin undskyldning og sine ord, som vi andre også kan lære af. Akkaris nye indsigt er sagt før. Jesus fremførte mange af de samme ting. Han så også på det enkelte menneske i stedet for kategorier som ren, uren. Han stod også for tanker som hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke bjælken i dit eget, og døm ikke andre, for ikke selv at dømmes. Hele kristendommens kerne hviler på at sandheden ikke er en teori, et regelsæt, en bog, men et menneske. Og at nåden er større end dommen. Alligevel falder vi gang på gang i. Vi dømmer selvretfærdigt. Vi generaliserer og putter folk i kategorier, som vi har stærke meninger om: Sådan er homoseksuelle, sådan er muslimer, sådan er tyskere, sådan er københavnere, sådan er kvinder. Lad os tage Akkaris dyrtvundne indsigt til os og både sige fra over for enhver totalitær og fordømmende ideologi med patent på sandheden. Og holde op med selv at stoppe mennesker i kategorier og kasser med letfattelige mærkater på. Lad os se det helt specielle i hvert enkelt menneske. Tom T. Daugaard 3
Fortælling fra sognet 4
En verdensborger i Hårslev Den 78-årige Holger Lænkholm bor i Hårslev, men rejser rundt i verden for at etablere storstilede projekter for nødlidende I Hårslev ser man ofte en høj, rank ældre gentleman gå tur med sin hund langs Bendslevvej og Hårslevvej i retning mod naturstien Fodsporet. Hans skridt er energiske, og han er påfaldende velklædt. Man venter næsten at se en britisk bowlerhat. Desuden falder han med stor elskværdighed og nysgerrighed i snak med alle, han møder på sin rute. Den noble gentleman hedder Holger Lænkholm og sammen med hustruen Kirsten Storberg-Jensen, der er leder af ungdomsskolen i Sorø (Ung Sorø), er han bosat i yderkanten af Hårslev i retning mod Bendslev. Ofte er Holger dog bortrejst, for han har flere projekter kørende i udlandet. Projekter af en ganske særlig art. Holger er nemlig direktør for NGO-firmaet Delphi-Gruppen A.m.b.A., der har som opgave at formidle finansiering, udvikling og ledelse af projekter i udviklingslande og -områder. Hvad har bragt Holger ind på den bane, og hvad giver ham energien? Holger Lænkholm er ikke meget for at promovere sig selv, men med ikke ganske fine midler presser jeg ham til et interview med Kirkenyt, for at vore læsere kan høre nærmere om DelphiGruppen og Holgers livsbane. Min hensigt er egentlig at tage ud til hans velindrettede bopæl. Men før jeg når at komme af sted, har Holger ydmygt indfundet sig hjemme hos mig på Hårslev Præstegård.
Den idealistiske præst Holger er vant til præstegårde. Han er opvokset på en af slagsen som præstesøn i Nordborg på Als. Siden fik faderen præsteembede i København. Pastor Kai Lænkholm var aktiv i Modstandsbevægelsen, men blev ulykkeligvis sammen med sin kone taget af tyskerne. Hun kom i tysk fængsel og han i kz-lejr til rædsel for hele familien. Begge overlevede opholdet Desværre ikke uden traumer, men først og fremmest uden had til tyskerne. I en samtale med sin familie i sommeren 1945 fortalte den netop frigivne Pastor Lænkholm, at sagen nu måtte være at hjælpe til med at genopbygge Tyskland og sikre de demokratiske institutioner i landet. Pastor Lænkholm havde idealer og mod og var et stort forbillede for sine sønner, også for den unge Holger, der i høj grad tog forældrenes idealisme til sig. Samtalen med faderen i sommeren 1945 fik stor betydning for Holger Lænkholms livsbane. Han ville gøre noget for andre. Lærer og rejseselskabsdirektør I første omgang blev den unge Holger dog FDF-spejder med en intensitet, der gik noget ud over skolearbejdet og muligheden for at komme på gymnasiet. Men Holger fornemmede, at han havde sans for arbejdet med de unge, og tog derfor lærereksamen på KFUM’s seminarium på Frederiksberg og blev lærer på Sundbyvester Skole
på Amager i 1959 i blandt andet dansk og tysk. Det var dengang, eleverne stod i to rækker foran klasselokalet, når de skulle have time, og den stramme disciplin passede Holger fint. Hans kodeks var på den ene side faste former og respekt for skolens autoriteter, og på den anden side omhu for det enkelte barn. Samtidig var faderen blevet engageret i Kristeligt Dansk Rejsebureau Danropa (oprettet af en studiekammeret til faderen) og blev siden heltidsansat og leder i Danropa. Holger Lænkholm blev rejseleder i Danropa som sommertjans, og fandt så stor en glæde derved, at han i 1964 blev fuldtidsansat som prokurist i Danropa, siden direktør. I 1969 blev han desuden medlem af Trafikministeriets rådgivende Charterudvalg. Ungdomsskoleleder i København Konkurrencen fra Tjæreborg og Spies var for hård for Danropa, der blev lukket, mens Holger i 1971 vendte tilbage til lærergerningen. Han var lige ved at vende tilbage til rejsebranchen, da han i 1972 af Danida blev udsendt til tropeparadiset Madagaskar som ekspert i udvikling af turisme, men en revolution i Madagaskar satte året efter en brat afslutning på den karriere. I stedet blev Københavns ungdomsskoler stedet for Holgers foretagsomhed. I 1973 blev han afdelingsleder i Københavns Kommunes Ungdomsskole og året efter formand for foreningen
”
Et stadigt engagement var at give hjælp til unge arbejdsløse
Holger Lænkholm
af Ungdomsskole- og Aftenskolelærere i København. I 1975 blev han ungdomsskoleinspektør for de 21 ungdomsskoler i København, en stilling han forlod i 1990 til fordel for arbejdet i Delphi-Gruppen. Der hændte to afgørende ting for Holger Lænkholm i denne periode. Han ansatte den unge Kirsten Storberg-Jensen som lærer tilbage i 1972 og var med til at gøre den livfulde og kreative lærer til afdelingsleder i 1978. I 1986 flyttede de sammen og blev gift et par år senere. Dels drev Holger de københavnske ungdomsskoler i retningen af et socialt sigte. Et stadigt engagement var at give hjælp til unge arbejdsløse. Delphi-Gruppen og Hårslev Holger Lænkholm stiftede selskabet Delphi-Gruppen A.m.b.A. i 1986. I første omgang var det dog ikke for at drive social virksomhed, men for at stå for IT-kurser for firmaer og individer. Holger tænkte, at der måtte være grænser for, hvor gammel man kunne være som ungdomsskoleleder, så Delphi-Gruppen kunne være afsats for et virke efter ungdomsskoletiden. Og IT måtte da være fremtiden. Desværre var Holger ikke videre optaget af IT. Faktisk ejede han ikke selv en computer. Så i 1990 gav han Delphi-Gruppen et helt nyt formål, nemlig at etablere kurser og projekter for unge arbejdsløse i København og Frederiksberg. Samtidig gik han af som leder for de københavnske ungdomsskoler. Tanken var at gøre DelphiGruppen til et ikke profitbaseret iværksættercentrum – groft sagt gratis at stille kontorfaciliteter til rådighed for unge med et projekt. Blandt projekterne var en film om sexturisme i Thailand, et dokumentarprogram, der blev vist flere gange i Danmarks Radio. Fortsættes på næste side 5
Fortælling fra sognet
Fortsat fra forrige side
6
Og en relativt omfattende kantinevirksomhed på diverse københavnske institutioner. Typisk havde Holger en 15-20 frivillige hos sig i Delphi-Gruppen. Holgers hustru, Kirsten StorbergJensen, fik stilling som ungdomsskoleinspektør på ungdomsskolen i Sorø, og det fik ægteparret til at søge bopæl i Sorø-området. I 1995 lejede de et hus i Hårslev. Det var i første omgang kun for et par år, men de satte så stor pris på området – naturen og de lokale – at de siden er blevet boende. Et par år efter flytningen til Hårslev gav Holger Delphi-Gruppen et nyt formål, nemlig at stå for udviklingsprojekter i udlandet. Projekter i Irak, Sydsudan og Rumænien I dag har Delphi-Gruppen især tre projekter på bedding. Dels etableringen af fire hospitaler i Irak, heraf to i det kurdiske område i nord. Det sker naturligvis i samarbejde med den irakiske regering. Dels et landbrugsprojekt i den nye stat Sydsudan. Projektet går ud på at etablere en række landsbyer og give landsbyboerne mindre jordlodder på 5-10 hektarer landjord, så de kan ernære sig selv og sælge en smule af overskuddet. Samtidig etableres ved hver landsby en større, kommerciel landbrugsvirksomhed, som småbønderne ejer en andel af. Denne større landbrugsvirksomhed har fx landbrugsredskaber til brug for småbønderne. Et evt. overskud af denne »andelsvirksomhed« skal så gå til nye projekter til gavn for de lokale. Formålet er altså at danne selvbærende landbrugsvirksomheder inspireret af den danske
andelstanke. Med til det sydsudanske landbrugsprojekt hører også etableringen af kirker og en moské i hver landsby. Et sidste større projekt er en indsats for forældreløse børn i Rumænien. Inspireret af SOS børnebyerne (hvor man opretter små landsbyer af huse, der hver huser en halv snes børn og en SOS-mor, hvor forældreløse vokser op i et hjem, der minder om en familie, ikke et børnehjem) søger DelphiGruppen her at etablere børnelands-
”
Den vestlige verden har forsømt at præge ikke-vestlige områder på en positiv måde
byer, der skal fungere sammen med tilsvarende ældrelandsbyer, så de ældre og de unge kan støtte hinanden. Med til projektet hører etableringen af landbrugsskoler og efterskoler efter dansk mønster (her håber Holger på et samarbejde med Hårslev Efterskole), så rumænske gadebørn kan rehabiliteres og lære at klare sig selv.
Fremtiden Holger Lænkholm er en typisk socialkonservativ. Stilig og disciplineret og samtidig optaget af den ressourceriges selvfølgelige pligt til at hjælpe dem, der ikke har så mange ressourcer. Han er en idealistisk ildsjæl og erfaren med såvel udviklingsprojekter som internationale forhold. Barndomshjemmets kristne værdier og forældrenes næstekærlige idealisme har tydeligvis været en drivkraft. Det
får mig til at stille Holger to spørgsmål. Hvordan ser den internationale udvikling ud? Og hvordan ser kirkens situation i Danmark ud? Holger er særdeles bekymret for begge situationer. Militante muslimer er på fremmarch mange steder, ikke mindst i Afrika, hvor det ikke hører til sjældenhederne, at der brændes kirker. Holger kan godt frygte for en religionskrig mellem muslimske og kristne områder og folk, og her mener han at den vestlige verden har forsømt at præge ikke-vestlige områder på en positiv måde. Og Holger mener, at Folkekirken i Danmark har et tydeligt problem med de unges engagement. De helt unge er helt ligeglade med kirkelivet og troen og har ganske andre ting for. Holger begriber ikke, hvorfor de besluttende strukturer i Folkekirken – stifterne og provstierne – ikke for længst har etableret en art tænketanke, der skal gøre noget ved dette problem, som på længere sigt vil udfordre tilslutningen til folkekirken. En mulighed kunne være flere gudstjenester med rockmusik, men under alle omstændigheder savner folkekirken en strategi for at afhjælpe dette problem, påpeger Holger. Typisk for Holger Lænkholms engagement udfolder han få timer senere disse tanker i et brev sendt til undertegnede. På trods af en imponerende aktivitet og et livsforløb, båret af medmenneskelig interesse og omsorg og stor organisatorisk tæft, så har Holger tydeligvis ikke tænkt sig at hvile på roserne og hengive sig til et ellers velfortjent otium. Han gjorde en forskel, og det har han tænkt sig at fortsætte med at gøre.
ossneflager med knitrende glasur og kok Ca. 12 stykker • 175 g blødt smør • 125 g sukker (ca. 1½ dl) • 3 æg • 100 g kokosmel (ca. 3 dl) • 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) • 2 tsk bagepulver • 1¾ dl mælk
Glasur • 175 g flormelis • 1 pasteuriseret æggehvide • ½ tsk. eddike Pynt • 2 dl kokos
, der med kokosflager Nem, lækker og dekorativ kage ligner et snefyldt landskab. - indstil på 200° Bagetid: Sæt kagen i en kold ovn . og bag i ca. 1 time
Find 5 fejl på tegningen til venstre.
www.snapperklubben.dk
Navn:_____________________ Klasse:_____
www.gratisskole.dk
Find flere tegninger du kan farvelægge samt andre opgaver og spil på hjemmesiden www.gratisskole.dk
Find 5 fejl
Kirke 2 - Find 5 fejl
Materiale ID: COL.725.1.1.da
For de yngste
Snefestkage
Tilsæt æg, kokosmel, Rør smør og sukker let og luftigt. mælken i lidt efter lidt. hvedemel og bagepulver og hæld (ca. 22 cm i diameter) m gfor Fyld dejen i en velsmurt sprin kagen er nok ved at om Tjek n. og bag kagen midt i ovne er den let, er kagen Slipp en. midt i stikke en træpind ned n du tager den ud af bagt nok. Lad den afkøle helt, inde på et kagefad. springformen og anbringer den sammen i en skål og fordel Glasur: Rør alle ingredienserne eller dejskraber. Drys den over kagen med en paletkniv fugtig, med kokosflager. kagen, mens glasuren endnu er
7
Siden sidst
Havegudstjenester i Hårslev Som en ny tradition er der de seneste par år blevet afholdt havegudstjenester i Hårslev præstegårdshave. Ved sådanne arrangementer er man totalt prisgivet det lunefulde danske sommervejr, hvilket vi har fået at føle ved flere lejligheder. I år blev der for første gang afholdt to havegudstjenester, henholdsvis 26. maj og 28. juli, og mens den første foregik i silende regn, var der sol og blå himmel til den anden. Gudstjenesten i maj blev efterfulgt af et grill-arrangement, hvor spisningen dog blev flyttet indendørs i sognegården, og efter juli-gudstjenesten var der efterfølgende kaffe og kage under blodbøgen i haven. Regnen silede ned, men humøret fejlede ikke noget.
Menigheden skal her roses for sit ukuelige humør, da havegudstjenesterne – uanset vejret – er kendetegnet ved smil og lysten til at hygge sig sammen.
Livstræet »Livstræet skyde af korsets rod« lyder det i salmen »Du, som går ud fra den levende Gud«, og skulle man have lyst til at se hvordan en sådan symbolik kan tage sig ud i virkeligheden, kan det opleves på Hårslev kirkegård. Som nævnt i forrige kirkeblad har Hårslev fået sit helt eget kunstværk i form af den gamle hængeask på fællesgraven, hvis stamme er blevet udskåret som et stort kors. Træet var døende, men besidder stadig livskraft nok til at sætte friske skud fra stubben, og disse føjer nu en fin symbolik til helhedsindtrykket. Skuddene får derfor lov at vokse, men på grund af træets sygdom, må det desværre forventes, at de ikke vil sætte nyt løv næste år. Til den tid kan vi så håbe, at der kommer nye friske skud i deres sted. 8
Livskraften fornægter sig ikke
Liv på kirkegården De færreste mennesker forbinder nok kirkegården med liv, men udover det synlige planteliv, huser de fleste kirkegårde også et rigt, men mere diskret dyreliv. Pindsvin tusler omkring efter føde og overvintrer under de tætte planter. Salamanderne fra præstegårdssøen i Hårslev holder meget af at ligge tæt op ad den sydvendte ringmur, og alle steder vrimler det med redebyggende fugle i træer og buske. Det er således ikke ualmindeligt, at graverne i det sene forår støder på fasanæg under
Rigmor og hendes børn
Det gælder om at skjule sig for katten
buskene. Som regel kun to-tre stykker, der er væk næste gang vi kommer forbi, men i år flyttede fasanen, Rigmor, ind på Hårslev kirkegård. Rigmor valgte at bygge sin rede bag den store gravsten lige inden for lågen fra præstegården. Her lå hun fuldt synlig fra bagsiden, ligesom hendes brune fjerdragt heller ikke virkede særlig camouflerende mod den grønne baggrund. Der blev derfor indgået en stiltiende aftale mellem hende og gravere om, at hun var usynlig, og vi undlod at se direkte på hende når vi arbejdede omkring reden. Sådan gik det meste af maj måned og begyndelsen af juni, og jeg (graver på Hårslev) nåede at blive bekymret for om der overhovedet var kyllinger i æggene. Den 7. juni var der dog kommet liv i reden fra morgenstunden, og i løbet af formid-
dagen myldrede flere og flere kyllinger frem. Midt på eftermiddagen var der ni-ti stykker i alt (fasankyllinger er ret svære at tælle), og hele flokken begav sig mod præstegårdsskoven. Allerede på denne første rejse blev Rigmors moderinstinkt sat på prøve, da en lækkersulten kat troede at den havde fundet et nemt mellemmåltid. Jeg blev hidkaldt af larmen, men allerede da jeg nåede frem, var katten på flugt med Rigmor i hælene. Et par timer senere havde flokken forladt kirkegården, men mon ikke der kommer nye æg til næste forår?
Vi kan bruge dine idéer og din hjælp! I en tidligere udgave af Kirkenyt skrev Tom Daugaard om behovet for fornyelse inden for folkekirken i almindelighed og pastoratets kirker i særdeleshed. For at det ikke skal være snak det hele, inviterer vi nu netop dig til at deltage i fornyelsen. Dine idéer kan blive virkelighed Har du idéer til arrangementer – det være sig koncerter, særlige gudstjenester eller måske noget sjovt eller spændende for børn og unge – i kirkerne, sognegården eller i præstegårdshaven, kan du nu blive
’projektansat’ i aktivitetsudvalget. Du behøver altså ikke være medlem af menighedsrådet eller binde dig for halve eller hele år, men kan simpelthen komme med en idé og være med til at gøre den til virkelighed. Formanden for aktivitetsudvalget, Kirsten Andersen, kan kontaktes på tlf. 5545 6576 eller via mail: kiran1@smilepost.dk Bliv tilknyttet Kirkenyts redaktion Eller har du måske en fortæller, fotograf eller journalist i maven?
I så fald er du velkommen på Kirkenyts redaktion. Du kan enten henvende dig med en enkelt artikel eller vælge at tilknytte dig redaktionen i præcis det omfang, du måtte have tid og lyst til. Vi er bare interesserede i at få gode historier og billeder fra sognene, både fra i dag, i fjor og 50 år siden. Lyder dette som noget for dig, kan du kontakte Marie Louise Dilling Hansen på telefon 5545 6464 eller via mail: dilling_hansen@mail.dk 9
Leje af Hårslev Sognegård Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign. Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være orienteret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf. 55 45 65 76. Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden. Menighedsrådet
Menighedsrådsmøder Menighedsrådet afholder 5 årlige møder: Januar, marts, maj, september og november. Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård 3. onsdag i måneden. Møderne er offentlige og dagsordenen offentliggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker.
Sådan gør jeg ved ... Fødselsregistrering Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www. personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning. Navn og dåb Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.
10
Konfirmation Se omtaler i lokalavisen for indskrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning. Vielse Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten medbringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem. Begravelse/ dødsfald Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.
KFUM-spejderne i Tornemark Sandved gruppe Ulvemøde: Tirsdage fra 17.00 - 18.30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18.30 - 20.30 Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27261415 Se mere på www.spejderweb.dk
Arrangementer
Graffiti i kirken Helt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskellige kunstnere i Sognegården i Hårslev af cirka 2-3 måneders varighed. Alle er velkommen til, at få udstillet deres værker – store som små. Billederne behøver ikke have et religiøst tema.
Høstgudstjenester i september
Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op hvis nogen børn, ønsker at lave en udstilling.
Efter den sidste er der gratis mad i Hårslev Sognegård (tilmelding Kirsten Andersen tlf. 55 45 65 76).
Hvis dette har vakt en interesse, så kontakt Kirsten Andersen på tlf. 40 28 56 44 eller kiran1@smilepost.dk
Vi følger de gamle landtraditioner og holder høstgudstjenester i september – den 15. i Krummerup, den 22. i Ting Jellinge og den 29. i Hårslev.
Ved høstgudstjenester fejrer man naturens gaver og giver en skilling til de nødlidende. Kirken er pyntet festligt op. Kom endelig og vær med!
Allehelgen i Hårslev Søndag den 3. november kl. 16.00 Efter gudstjenesten går vi på kirkegården med fakler og derefter er der fællesspisning i sognegården i Hårslev. Alle er velkomne. Tilmelding til spisning senest torsdag den 1. november på tlf. 40 28 56 44 til Kirsten Andersen
Første søndag i advent Adventgudstjeneste i Hårslev Kirke 1. december kl. 19.00
Konfirmationer Konfirmation i Hårslev Kirke foregår 1. søndag efter påske hvert år. Konfirmation i Krummerup Kirke foregår 2. søndag efter påske hvert år. Konfirmation i Ting Jellinge Kirke foregår store bededag hvert år.
Efter gudstjenesten drikker vi gløgg og kaffe og spiser æbleskiver i sognegården. Alle er velkomne. Der kører kirkebil.
11
Beskrivelse
Hårslev
Ting Jellinge
Krummerup
SEPTEMBER
✂
Kalender
Dato
Søndag 1.
14. søn. efter trin.
9.00
Søndag 8.
15. søn. efter trin.
Søndag 15.
16. søn. efter trin.
Søndag 22.
17. søn. efter trin.
14.00 Forklarings- og konfirmandgudstjeneste
Søndag 29.
18. søn. efter trin.
Høstgudstjeneste + mad
9.00
Søndag 6.
19. søn. efter trin.
9.00
10.30
Søndag 13.
20. søn. efter trin.
16.00 Familiegudstjeneste + mad
9.00
Søndag 20.
21. søn. efter trin.
Søndag 27.
22. søn. efter trin.
10.30 Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste
9.00
OKTOBER
Torsdag 31.
9.00 10.30
10.30 9.00
19.00 Salmesangsaften Sognegården
NOVEMBER Søndag 3.
Allehelgensdag
16.00 Navnelæsning og fakkeloptog. Mad i sognegården
9.00
Søndag 10.
24. søn. efter trin.
9.00
10.30
Tirsdag 12.
19.00 Dialoggudstjeneste
Søndag 17.
25. søn. efter trin.
10.30
9.00
Søndag 24.
Sidste søn. i kirkeår
9.00
10.30
Søndag 1.
1. søn. i advent
16.00
Søndag 8.
2. søn. i advent
9.00
DECEMBER
= Kirkekaffe / spisning = Familiegudstjeneste
9.00 10.30