Kirken - Nykøbing Falster Sogn - Nr. 3 - 2014

Page 1

8 6. Å RG A NG

KIRKEN

NYKØBING FALSTER SOGN

Anderledes spaghettigudstjeneste

Hans Iversen og De Farende Svende

Gadegudstjeneste med elever fra MultiCenterSyd

JUNI · JULI · AUGUST · 2014


BLIV DET, DU ER!

I dag kan vi ved hjælp af DNA fastslå mange ting om et menneske og få en enorm viden om os selv. Det er helt fantastisk, hvad sådan en DNA kan fortælle om arveanlæg, hårfarve og meget mere. Men den fortæller ikke alt om mennesket, for mennesket er ikke kun, hvad der kan konstateres gennem DNA.

DNA fortæller ikke alt om mennesket Når vi står med et spædbarn i vore arme, tænker vi sommetider: »Hvad skal hun/han mon blive til«? Og så kan tankerne gå i retning af stilling i livet, beskæftigelse osv., men oftest vel hvad dette lille menneske skal blive til. Det skal blive det, det er! Det skal vokse sig op og bekræfte, hvad det allerede er, nemlig et menneske. Det kan DNA ikke afgøre, det skal vise sig i det liv, som mennesket kommer til at leve.

med den frelser, som Gud lovede skulle komme. Igennem sit liv viste han os Guds sande væsen og livets egentlige mening, da han om sig selv siger: »Jeg er vejen, sandheden og livet«, og da han gav buddet: »Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.«

Vi bliver til de mennesker, vi er, i mødet med andre mennesker Da Jesus på korset kunne sige: »Det er fuldbragt«, så gælder de ord hele hans liv. Alt det han vidste, han var kommet til jord for at meddele om Guds rige, alt det, vi ikke kunne sige os selv. Alle de tegn han viste, der som oftest blev vurderet anderledes. Når han opvakte døde, blev det ikke set som tegn på Guds almagt, men at den døde fik livet igen, eller de levende fik den døde tilbage. Når han bespiste de mange med nogle smuler, så så man ikke Guds velsignelse, men nød at blive mætte. Jesus Kristus blev igennem sit liv det, han var: Guds søn, Guds formidler af Guds rige, verdens frelser. Det er fuldbragt! Når vi skal blive det, vi er: Mennesker skabt i Guds billede, så har han givet os opskriften. Hans Iversen

En ting er arveanlæg og genetik, men vi bliver til de mennesker, vi er, i mødet med andre mennesker. Vi er skabt til fællesskab, og det er i fællesskabet, at livet udfolder sig. Om Jesus er menneske eller Guds søn, vil en DNAprøve ikke kunne svare på, fordi spørgsmålet skal bruge to verdener for at blive besvaret. Jesus blev født af Jomfru Maria, det står klart, og det ville en jordemoder eller en DNA kunne bekræfte, men om han er Guds søn, det er og bliver en sag om vores tro. Det liv, han levede, hvorigennem han blev det, han var, viser for troen klart, at han er Guds søn og der2

»Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.«


SOGNENYT TAK TIL SOGNEPRÆST HANS IVERSEN Hans Iversen har besluttet at fratræde stillingen som sognepræst i Nykøbing F. Sogn den 1. juni 2014 og gå på pension. Humoren har altid været et af Hans’ varemærker. Allerede ved hans tiltræden som sognepræst i 2007 skæmtede han med, at det havde sine klare fordele, at vi havde valgt ham som præst, da han aldersmæssigt havde »begrænset holdbarhed«, og at vi derfor ikke ville komme til at hænge på ham i en længere årrække. Hans vurderer nu, at hans »holdbarhed« tilsyneladende er udløbet. Det er vi mange, der er kede af. Hans har tidligere været tilknyttet Nykøbing F. Sogn i perioden 1. november 1975 til 1. september 1977, hvor han var ansat som kordegneassistent. Fra 1. september 1977 til 1. august 1989 var han ansat som kordegn. Efter en længere periode, hvor han bl.a. var udsendt som missionær på Madagaskar og sognepræst i Nebbelunde/Sæddinge sogne, blev han den 1. februar 2007 ansat som sognepræst i Nykøbing F. Sogn, hvor han siden har haft sit primære virke ved Nordre Kirke. Hans har med stor flid og dygtighed formået at bygge en stor og trofast menighed op omkring Nordre Kirke. Han har også skabt fornyelse i Nordre Kirke med de efterhånden legendariske gudstjenester ved Nordre Bådelaug, møllegudstjenesterne ved Ejegod Mølle

og ikke mindst høstgudstjenesterne, hvor han har engageret »De Farende Svende« til at spille for ved salmesangen og det efterfølgende kaffebord. Han er også med stor ildhu gået ind i sangaftnerne i Nordresalen. Hans er meget nærværende i sin omgangsform, er lattermild og gør flittigt brug af humoren, som han behersker i rigt mål. Det gør, at alle befinder sig godt i hans selskab. Hans har efter min mening formået på enkel vis at forkynde evangeliet ind i tiden på en både forståelig og jordnær måde ved brug af billeder og eksempler fra dagligdagen og hans tid som missionær på Madagaskar. I den sammenhæng vil jeg også fremhæve hans eminente evne til pausering, som bevirker, at budskabet får mulighed for at lejre sig og give tilhøreren mulighed for eftertanke. På menighedsrådets vegne takker jeg Hans for hans virke og store engagement i Nykøbing F. Sogn i almindelighed og i Nordre Kirke i særdeleshed og ønsker ham et velsignet og lykkebringende otium sammen med Lene og familien. Der vil være mulighed for at tage afsked med Hans ved en reception efter gudstjenesten i Klosterkirken søndag den 25. maj kl. 10.00. Alle er velkomne. Palle Jacobsen

ÆNDRINGER I MENIGHEDSRÅDET Som det er fremgået af pressen, har der været nogen uenighed om istandsættelsen af tjenesteboligen på Kirkepladsen 3, hvilket har involveret menighedsrådet, domprovsten, provstiet og biskoppen. Uenigheden har medført, at menighedsrådets tidligere formand, Preben Bonde og formanden for præstegårdsudvalget, Bodil Jensen, har valgt at udtræde af menighedsrådet. Som ny formand for menighedsrådet beklager jeg deres beslutning. Kurt Edvardsen og Birgit Hochheim er herefter indtrådt i menighedsrådet i stedet for Preben Bonde og Bodil Jensen. Jeg byder Kurt Edvardsen

og Birgit Hochheim velkommen til arbejdet i menighedsrådet og ser frem til et godt og tillidsfuldt samarbejde. Samtidig takker jeg Preben Bonde og Bodil Jensen for det store arbejde og engagement, som de begge har lagt i menighedsrådet. Istandsættelsen af tjenesteboligen går i øvrigt planmæssigt fremad og er ved at finde sin afslutning. Vi forventer, at den nye provst kan flytte ind i boligen sidst i maj måned 2014. Palle Jacobsen

3


BØRN & FAMILIE v. Erik Christophersen og Jannie Edelberg Nielsen

BABY + SALMESANG – – HYGGE FOR BÅDE DIG OG DIN BABY Måske kan du synge – måske kan du ikke. Babysalmesang giver dig mulighed for at være sammen med dit barn på en helt speciel måde. Har du lyst til at tumle, danse, lege, synge og lave fagter med din baby, er du velkommen til babysalmesang i Lindeskovkirken, hvor vi mødes visse torsdage kl. 10 - ca. 12 (se midtersiderne DetSker). Når både du og din baby er godt udmattet efter en god halv times babysalmesang, er der mulighed for en snak med ligesindede over en kop kaffe/te. Det er gratis og deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Det skal bemærkes, at holdet er »åbent«, hvilket vil sige, at man altid kan stige af og på i forløbet alt afhængig af, hvornår ens barn er født. Sidste gang inden sommerferien er torsdag den 12. juni kl. 10.00. Efter sommerferien mødes vi igen torsdag den 28. august. Yderligere oplysninger samt folder med datoer fås hos sognepræst Jannie Edelberg Nielsen eller på sognets hjemmeside.

SANSER, SUTTER & SALMESANG for de 1-3-årige i Lindeskovkirken og Nordre Kirke Kendte børnesange, salmer, fagter, sjove og smukke lyde fra orglet, kulørte tørklæder, rasleæg, klokker, faldskærm, vifter og sæbebobler er nogle af de faste elementer i »Sanser, sutter & salmesang«. Rigtig mange børn i alderen ca. 1-3 år har fyldt og fylder kirken med deres latter, tumlen og smil – både i Nordre Kirke og i Lindeskovkirken. Dagplejemødre og deres dejlige børn er de faste gæster – men der er altid plads til flere, så kig forbi, hvis du har lyst til en herlig stund sammen med dit barn. Datoer og tidspunkter kan ses på midtersiderne »DetSker«.

SPAGHETTIGUDSTJENESTER Spaghettigudstjeneste ved pinse: Er der fødselsdag i kirken? Ja, det er der. Der er faktisk tale om en fødselsdag i kirken for kirken. Lyder det lidt indviklet? Så kom og vær med, for ved spaghettigudstjenesten tirsdag den 3. juni kl. 17.30 skal vi holde fødselsdag for kirken med sang, bevægelse og forhåbentlig rigtig mange glade børn og voksne. Kirke er nemlig ikke bare de mursten, der kan ses, men især fællesskabet af de mennesker, der samler sig i kirkebygningen. Efter gudstjenesten, der varer en halv time, serveres spaghetti og kødsovs. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

4

Menuen ændres ved sankthans

Spaghettigudstjeneste ved sankthans torsdag den 26. juni: Det er blevet en tradition, at vi her ændrer de ellers så faste rammer og den faste menu ved spaghettigudstjenesterne i Lindeskovkirken. Vi håber, at vejret igen i år tillader, at vi kan afslutte gudstjenesten udendørs, tænde bål og synge Midsommervisen. Menuen er denne dag pølser med brød. Nå ja … og så er der også skumfiduser! Efter sommerferien er der igen spaghettigudstjeneste torsdag den 28. august. Vi ønsker alle – store som små – en rigtig dejlig sommer!


AKTUELT LØRDAGSDÅB

GUDSTJENESTE PÅ PLEJECENTRENE Østerbrocentret: 23/6, 21/7, 11/8 ved Christian Bandak. Alle dage kl. 13.30. Sømarken: 25/6, 23/7 (John Andersen), 27/8 – øvrige ved Jannie Edelberg Nielsen. Alle dage kl. 14.15. Bakkehuset: 18/6, 16/7 (John Andersen), 13/8 – øvrige ved Lill Arendt Hemmingsen. Alle dage kl. 13.30.

Sognets præster vil på skift i kirkerne varetage en kort dåbsgudstjeneste den første lørdag i måneden: 7. juni kl. 10.00 i Klosterkirken John Andersen 5. juli kl. 10.30 i Klosterkirken Jannie Edelberg Nielsen 2. august kl. 10.30 i Nordre Kirke Birthe Friis 6. september kl. 10.30 i Klosterkirken Lill Arendt Hemmingsen Såfremt der ikke tilmeldes dåb, bliver dåbsgudstjenesten aflyst

TAK! Jeg føler stor trang til at sige tak for de 7 år og 4 måneder, jeg fik som sognepræst i Nykøbing F. Det har været en rigtig god tid for mig, og jeg håber også, at det har betydet noget for alle jer, som jeg har været i forbindelse med. Tak for de mange fine gudstjenester, som I har været med til at gøre til festlige og gode stunder. Tak for de mange samtaler i forbindelse med dåb, vielser og bisættelser/begravelser. Tak til de mange konfirmander, for jeres friske og smittende humør. Tak for gode sangaftner og udflugter, tak for gode samtaler ved bibelstudiekreds. Tak for samvær og gode stunder ved middagene sammen med Ældresagen. Tak for godt samarbejde med De Farende Svende til høstgudstjenester og for samarbejdet med bestyrelsen og venner af Nordre Bådelaug for traditionen med gudstjenester der. Tak til personalet på Bakkehuset for hjælp og deltagelse i forbindelse med afvikling af den månedlige gudstjeneste og til jer fra Hyggekrogen for gudstjenester til påske og jul sammen med jer.

Tak til kolleger og personale såvel ved kirkerne som på kontoret. Hvor har det været godt at være præst i Nykøbing F. Her sluttede den ring, som begyndte med min ansættelse som kordegneassistent, da Nordresalen stod færdig 1. november 1975. Tak! – til alle, fordi I har været med til at gøre disse år til en tid, som jeg med glæde vil se tilbage på, når jeg lægger relaxstolen tilbage og lader livet passere revy. Må Guds fred og velsignelse være med jer alle! Hans Iversen

Tak til Menighedsrådet for god opbakning til de forskellige initiativer og deltagelse i forskellige arrangementer. 5


ARRANGEMENTER PILGRIMSVANDRING 2. PINSEDAG Siden 2003 er vi her i Nykøbing trådt ud af hverdagens almindelige gøremål for at begive os ud på en vandring på pinsens 2. dag. Målet har ikke været at nå et bestemt sted hen i geografisk forstand. Målet har været at nå lidt nærmere sig selv og Gud, reflektere over sit liv – noget, man måske ikke har så meget tid til i hverdagen. Der er på den måde tale om både en ydre og en indre vandring. Som man bevæger sig, sætter den ene fod foren den anden, kan man komme ind i en næsten meditativ rytme. På en gang går man væk fra noget og hen til noget. Rundt om er naturen i sit mangefold og min-

Vil du med på vandring?

der om, at man selv er en del af dette vidunderlige skaberværk. Man kan opleve, hvordan pilgrimmens syv nøgleord folder sig ud som dækkende for det, som sker: frihed, langsomhed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, spiritualitet, fællesskab. At være med på en pilgrimsvandring kræver ikke et bestemt mål af tro eller bekendelse. Det kræver ikke andet end, at man er nysgerrig og længes efter at finde nogle svar om sig selv og sit liv – eller at man ganske enkelt trænger til at få fred og blive fri for alle de mange påvirkninger, hverdagen udsætter os for. Og dele oplevelsen med andre. For ganske vist er det godt at blive klog på sig selv, men det kan også være berigende at blive klog af det, som andre har oplevet. Hvis man ønsker at deltage på årets pilgrimsvandring, skal man tilmelde sig til Kirkekontoret, helst en uges tid før af hensyn til det praktiske. Der vil være egenbetaling på kr. 175,- til forplejning undervejs og til fællesspisningen om aftenen. Vi mødes i Lindeskovkirken kl. 7.00, vandrer mod øst og syd og forventer at slutte vandringen med en gudstjeneste i Strandkirken kl. 16.30 og derefter en god middag på Strandkroen. Pilgrimsudvalget

STILLE AFTENKIRKE I KLOSTERKIRKEN Kom og nyd roen i kirken, eller tag en kop kaffe i våbenhuset… Kirken er åben kl. 19.30 til kl. 21.00. I kirken er lyset dæmpet, og fra pulpituret lyder dæmpet gregoriansk munkesang – ikke for at forstyrre roen, men for at underbygge den.

Efterårets aftener er endnu ikke fastlagt, men mail evt. ec@nykfsogn.dk og bed om at blive orienteret, så sørger jeg for det. Sognemedhjælper Erik Christophersen

Kl. 20.30 er der Kristuskransbøn, hvorefter der lyder stille aftensange á cappella fra pulpituret. I våbenhuset står kaffe mm. til fri afbenyttelse, og man kan frit komme og gå. De næste datoer for stille aftenkirke er torsdag den 26. juni og torsdag den 28. august. 6

Kom og nyd roen i kirken


DET SKER I SOGNET MAJ

AUGUST

Onsdag d. 28. kl. 17.00 Menighedsrådsmøde i Administrationsbygningen

Fredag d. 1. kl. 12.05 Orgelmatiné – Philip Aggesen

Lørdag d. 31. kl. 15.00 Klosterkorenes kormøde i Klosterkirken

Riv ud o

gg

em

Lørdag d. 2. kl. 11.00 La Madragore - Middelaldermusik i Klosterkirken Tirsdag d. 5. kl. 20.00 Festugens orgelkoncert – Sven Verner Olsen

JUNI

Torsdag d. 7. kl. 12.30-16.00 Loppemarked og café ved Klosterkirken

Tirsdag d. 3. kl. 9.45 Sanser, sutter og salmesang i Nordre Kirke

Fredag d. 8. kl. 12.05 Orgelmatiné – Hans Jørgen Østergaard

Mandag den 9. kl. 7.00 Pilgrinsvandringen starter fra Lindeskovkirken

Tirsdag d. 12. kl. 20.00 Via Artis Konsort – Sangbogen fra Eldorado

Mandag d. 9. maj kl. 11.30 Familiefællesskabet har kirkefrokost i Lindeskovkirken Torsdag d. 12. kl. 10.00 Babysalmesang i Lindeskovkirken Torsdag d. 19. kl. 19.30-20.30 Orgelmusikaften i Lindeskovkirken Søndag d. 22. kl. 16.00 Sjællands Kirkemusikskoles Dimissionskoncert i Klosterkirken Mandag d. 23. kl. 18.00-20.30 Sankthans i Lindeskovkirken Torsdag d. 26. kl. 19.30 Stillekirke i Klosterkirken

JULI

Fredag d. 15. kl. 12.05 Orgelmatiné – Erik Kolind Tirsdag den 19. kl. 9.45 Sanser, sutter og salmesang i Nordre Kirke Tirsdag d. 19. kl. 17.00 Menighedsrådsmøde i Administrationsbygningen Tirsdag d. 19. kl. 20.00 Marianne G. Nielsen, sopran og Jan Ole Vanggaard, orgel Fredag d. 22. kl. 12.05 Orgelmatiné – Dmitri Semenov Egholm Onsdag den 27. august kl. 9.30 Sanser, sutter og salmesang i Lindeskovkirken Torsdag d. 28. kl. 10.00 Babysalmesang i Lindeskovkirken Torsdag d. 28. kl. 19.30 Stillekirke i Klosterkirken

Onsdag d. 30. kl. 20.00 Kiev Kammerkor i Klosterkirken. Entré 100 kr. 7

!


MUSIK I KLOSTERKIRKEN KLOSTERKORENES KORMØDE Lørdag den 31. maj kl. 15.00 Sommerkoncerten i år bliver den helt store korkoncert. Klosterkirkens Kor har i denne weekend besøg af Horsens Klosterkirkes to kor, et kammerkor i lighed med vores eget kor og et mandskor, der synger gregoriansk sang. Ved koncerten vil alle tre kor synge hver deres program, og derudover vil der også være nogle fællesværker. Gratis adgang.

SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLES DIMISSIONSKONCERT Søndag den 22. juni kl. 16.00 Hvert år efter de sidste eksaminer fejres årets dimittender ved en koncert, hvor de medvirker med uddrag af deres eksamensrepertoire. Der bliver orgelmusik, solosang og tillige kormusik, når Kirkemusikskolens kor fra Roskilde forener sig med Torebykoret i Purcells »O sing unto the Lord« for kor, solister strygere og continuo. Dimissionskoncerten, som hvert år flyttes til et nyt sted på Sjælland eller Lolland-Falster, finder i år sted i Klosterkirken for at markere, at Sjællands Kirkemusikskoles Torebyafdeling kan fejre 20 års jubilæum. Gratis adgang.

KIEV KAMMERKOR

8

Onsdag den 30. juli kl. 20.00 Det er næsten blevet fast tradition, at Kiev Kammerkor lægger sin vej forbi Klosterkirken på deres sommerturné – og ikke uden grund. De 21 sangere synger sig lige ind i folks hjerter. Koret har vundet et utal af priser, og listen over festivaler, som koret har deltaget i, er meget lang og imponerende. Ved koncerten i Klosterkirken vil koret synge traditionel ortodoks kirkemusik, ukrainsk folkemusik samt værker af den russiske komponist V. Sylvestrov. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Turistforeningen. Der er en entré på 100 kr., hvis man har passeret de 18 år. Billetter købes på Kirkekontoret, Klosterstræde 3, på Turistkontoret eller ved indgangen Kiev Kammerkor fra kl. 19.30.

af Jan Ole Vanggaard

FESTUGENS ORGELKONCERT – SVEN VERNER OLSEN Tirsdag den 5. august kl. 20.00 Sven Verner Olsen er her i Nykøbing mest kendt for sine 14 år som organist og korleder i Klosterkirken. Han debuterede fra solistklassen med Hans Fagius som lærer i 1992 og har siden spillet talrige koncerter. S.V. Olsen Han er lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, og er nu ansat som organist ved Jesuskirken i Valby. Sven Verner Olsen spiller værker af Théodore Dubois, Jesper Madsen og Louis Vierne. Gratis adgang.

VIA ARTIS KONSORT – SANGBOGEN FRA ELDORADO Tirsdag den 12. august kl. 20.00 Via Artis Konsort er et internationalt tidlig-musik ensemble med musikere fra de skandinaviske lande og Spanien, der spil- Via Artis Konsort ler innovativ musik fra grænselandet mellem den tidlige klassiske musik og modale verdensmusiks traditioner. Sangbogen fra Eldorado er en smuk og temperamentsfuld musikalsk fortælling om det voldsomme kultursammenstød der fandt sted i det 17. og 18. århundredes Latinamerika, hvor den Nye Verden, på godt og ondt, blev bygget af tre vidt forskellige befolkningsgrupper: europæere, indianere, og afrikanere. Musikken kunne kaldes latinamerikansk folkebarok, og musikinstrumenterne, som er i spil, er udover de mere velkendte: harpe, violin, gambe og cembalo også instrumenter som keenanfløjte, mundgige, maracas, kastagnetter mm. Koncerten vil blive ledsaget af en flamencodanser. Gratis adgang.


MUSIK I KLOSTERKIRKEN Lea Quortrup

Hans Fagius

MARIANNE G. NIELSEN, SOPRAN OG JAN OLE VANGGAARD, ORGEL Tirsdag den 19. august kl. 20.00 Marianne G. Nielsen, som er en af Danmarks mest kendte fortolkere af Hildegard von Bingens sange, og medlem af det berømte middelalderensemble »Sequentia« i Köln, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Kirsten Buhl Møller. Hun har studeret italiensk og fransk barokinterpretation hos Jill Feldman i Paris. Hun har medvirket ved koncerter og indspilninger med førende skandinaviske ensembler for tidlig

musik, og er desuden en efterspurgt oratoriesolist. Marianne G. Nielsen var med til at stifte Capella Marianne Nielsen Hafniensis. Ved koncerten vil hun synge værker af bl.a. Dietrich Buxtehude, Henry Purcell og Hildegard von Bingen. Gratis adgang.

FIRE ORGELMATINÉER Orgelmatinéerne er en orgelkoncert af en halv times varighed. Kirkens klokkespil spiller fra kl. 12.00 til 12.05, hvorefter koncerten begynder ledsaget af en kort præsentation af musikken. Fredag den 1. august kl. 12.05 Ved Philip Aggesen, der er soliststuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg. Han afsluttede i 2011 kandidateksamen med topkarakter i begge hovedfag. Han har været initiativtager og kunstnerisk leder af kirkemusikfestivalen, Newdanishchurchmusic i 2011 og 2012. Philip Aggesen spiller værker af Louis Vierne og J. S. Bach. Gratis adgang. Fredag den 8. august kl. 12.05 Ved Hans Jørgen Østergaard, der har været domorganist i Maribo Domkirke siden 1975. Han tog diplomeksamen i 1974 fra Københavns Universitet. Han har stået i spidsen for talrige store oratorie-koncerter bl.a. i Klosterkirken. Hans Jørgen Østergaard spiller værker af J. S. Bach og César Franck. Gratis adgang.

Fredag den 15. august kl. 12.05 Ved Erik Kolind, der er soliststuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg. Han er uddannet kirkemusiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2009 hos professorerne Hans Fagius og Bine Bryndorf. Han har endvidere studeret orgel, improvisation og musikteori ved musikkonservatorierne i Lübeck og Paris. Erik Kolind spiller værker af J.S. Bach, Louis Vierne og Matthias Weckmann. Gratis adgang. Fredag den 22. august kl. 12.05 Ved Dmitri Semenov Egholm, der er soliststuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg. Han afsluttede i 2013 kandidateksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Dmitri Semenov Egholm spiller værker af J. S. Bach og César Franck. Gratis adgang. i 1983 i Moskva. 9


DAG JUNI 1.

KIRKEÅRET

KLOSTERKIRKEN

LINDESKOVKIRKEN

NORDRE KIRKE

6. s. e. påske

10.00 JENN

Ingen - se 3. juni

10.00 LIAH

3.

17.30 JENN + EC Spaghettigudstjeneste

8.

Pinsedag

10.00 JOAN

10.00 CBAN

10.00 LIAH

9.

2. pinsedag

10.00 BF

07.00 JOAN 10.00 CBAN

10.00 MFA

15.

Trinitatis

10.00 JOAN

10.00 CBAN

13.00 DHE Ejegod Mølle

22.

1. s. e. trinitatis

10.00 JENN

10.00 CBAN

10.00 MFA

26. 29.

17.30 JENN + EC Spaghettigudstjeneste 2. s. e. trinitatis

10.00 LIAH

10.00 CBAN

10.00 MFA

6.

3. s. e. trinitatis

10.00 JENN

10.00 MFA

10.00 DHE

13.

4. s. e. trinitatis

10.00 DHE

10.00 MFA

10.00 JOAN

20.

5. s. e. trinitatis

10.00 JOAN

10.00 MFA

14.00 JOAN Ndr. Bådelaug

27.

6. s. e. trinitatis

10.00 JOAN

10.00 CBAN

10.00 BF

JULI

AUGUST 3.

7. s. e. trinitatis

10.00 BF Festugegudstjeneste

10.00 CBAN

19.00 BF

10.

8. s. e. trinitatis

10.00 JOAN

10.00 CBAN

10.00 LIAH

17.

9. s. e. trinitatis

10.00 MFA

10.00 LIAH

10.00 JOAN

24.

10. s. e. trinitatis

10.00 JENN

10.00 CBAN

10.00 DHE

28. 31.

17.30 JENN + EC Spaghettigudstjeneste 11. s. e. trinitatis

10.00 DHE

10.00 CBAN

10.00 MFA

For gangbesværede kan kirketaxa bestilles på tlf. 70 25 25 25 senest dagen før.

10

BF = Birthe Friis · CBAN = Christian Bandak · DHE = Dorte Hedegaard · JOAN = John Andersen JENN = Jannie Edelberg Nielsen · LIAH = Lill Arendt Hemmingsen · MFA = Michael Fagerlund

GUDSTJENESTER


ARRANGEMENTER AT DRIKKE KAFFE SAMMEN . . . En væsentlig aktivitet hver uge i kirkerne er, når Klosterkirken og Lindeskovkirken inviterer til café eller Åbent Hus. Det lever sit stille liv, men når man er til stede, er der bestemt ikke stille. Over kaffekopperne samtales rigtig meget, der drilles, grines og snakkes alvorligt, når tiden er til det. Faste indslag er også at synge sammen og oplæsning/fortælling af en eller anden art. Mange vil tænke, at det kan være svært at komme frem. For ældre er det muligt at køre med flextrafik. Man skal lave en privat ordning og bestille kørslen senest dagen i forvejen. Vi er gerne behjælpelige med kontakt, hvis det ønskes. Arrangementet er åbent for alle. Man skal ikke underkende den værdi, der er i at mødes og lære nye at

kende. Min erfaring siger, at det er alle tiders mulighed for dem, der evt. er blevet alene, eller for tilflyttere til byen. Det netværk, der opstår, rækker langt ud over de timer, man sidder i kirkens lokaler. I Klosterkirken mødes vi hver onsdag kl. 10-11.30. Der er ikke ferielukket. I Lindeskovkirken mødes vi hver torsdag kl. 14-16. Her holder vi sommerferie fra den 26. juni og frem til 28. august, hvor vi mødes igen efter ferien. Hvis man vil vide mere, er man velkommen til at kontakte undertegnede. Ragna Lollike

Ribe

Sort sol

Løgumkloster

SØNDERJYLLANDSTUR Fra 12. til 15. september bliver det igen muligt at komme nogle dage til Sønderjylland. Turen arrangeres i samarbejde med Løgumkloster Refugium. Ud over det at få nogle dage på Refugiet med morgen- og aftensang i Kapitelsalen, gode og inspirerende foredrag er der indlagt udflugt til den historiske by Ribe, hvortil der

knyttes både Danmarkshistorie og salmehistorie. En aften med naturfænomenet sort sol kan forhåbentlig også opleves på denne tur. Der vil ligge programmer i kirkerne, og ellers kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Lene Schrøder og Hans Iversen, tlf. 21 22 07 43.

11


MUSIK I LINDESKOVKIRKEN af Per Nedergaard Hansen

ORGELMUSIKAFTEN GOSPEL 2. PINSEDAG Emmauskoret er navnet på Lindeskovkirkens frivillige gospelkor, og det medvirker med indslag ved gudstjenesten i Lindeskovkirken 2. pinsedag kl. 10.00. Emmauskoret er et voksenkor uden optagelsesprøve, der øver i Lindeskovkirken hver mandag kl. 19.00-21.30. For tiden har Emmauskoret over 60 medlemmer, mænd og kvinder, på korlisten. I sin nuværende form har Emmauskoret eksisteret siden foråret 2008. I årenes løb har koret overvejende givet koncerter i omegnens kirker. Emmauskoret har også sunget på gaden under åben himmel, i supermarked og på plejehjem. Vil man vide mere om Emmauskoret, kan man henvende sig til Lindeskovkirkens organist, Per Nedergaard Hansen.

Torsdag 19. juni kl. 19.30-20.30 er Lindeskovkirken ramme om en orgelmusikaften under medvirken af organist Per Nedergaard Hansen. Per Nedergaard Hansen spiller musik af bl.a. den tyske rokokokomponist, Carl Philipp Emanuel Bach. Carl Philip Emanuel Bach levede i perioden 1714-1788, og har således 300 års fødselsdag i år. Carl Philipp var næstældste søn af barokkomponisten Johann Sebastian Bach (1685-1750). Carl C.P.E. Bach Philipp Emanuel Bach regnes for en af sin samtids bedste cembalospillere og skrev bl.a. passioner, symfonier, koncerter og kammermusik. Som repræsentant for rokokotidens stil – kendetegnet ved det muntre, lette og følsomme – har Carl Philipp Emanuel Bach som komponist påvirket de senere wienerklassiske komponister, Joseph Haydn (1732-1809) og Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791). Efter orgelmusikaftenen i Lindeskovkirken er der kaffe, te og småkager i menighedssalen. Der er gratis adgang.

ÅRSMØDE I LOLLAND-FALSTER STIFT LØRDAG 14. JUNI Årsmødet indledes med gudstjeneste i Maribo Domkirke kl. 12.30. Der vil under gudstjenesten blive foretaget provstecreation af provst Michal Fagerlund som ny provst i Falster Provsti. Gudstjenesten er åben for alle. Der fortsættes kl. 13.45 i Bangs Have, hvor biskop og stiftsrådsformanden vil aflægge beretninger. Foredragsholder: filminstruktur Nils Malmros med 12

foredraget: »At kende sandheden«, om faderens bevægende liv fra en ydmyg opvækst i fattige kår til han ender som neurokirurgisk professor emeritus. Nils Malmros vil også komme ind på sin seneste film »Sorg og glæde« fra 2013. Der vil blive serveret kaffe/te og kage. Deltagerpris: 100 kr. pr. person. Der vil være begrænset mulighed for køb af billetter ved indgangen.


SOMMERAKTIVITETER SOM

KIRKELIGE BØRNE- OG UNGDOMSLEJRE Trygt, godt og hyggeligt fællesskab. Alle lejrene indeholder en passende blanding af godt fra Biblens skatkammer, hygge, afslapning og skøre aktiviteter. Har man først brugt en uge på sommerlejr, så vil man af sted igen og igen. Programmer og nærmere oplysninger kan fås hos kontakterne.

MER 201 4 EN

LM-lejre på Sildestrup: 21.06.-22.06. Kontakt:

Kyllingelejr (småbørnslejr med egen voksen) Gitte Munch, tlf. 54 85 60 76

28.06.-01.07. Kontakt:

Børnelejr (fra 1. klasse) Rikke Friis Larsen, tlf. 54 74 74 75

02.07.-06.07. Kontakt:

Juniorlejr (10-16 år) Anne Christine Pedersen, tlf. 54 86 07 20

KFUM og KFUK på Urneborg: 09.06.-04.07. Kontakt:

Der er meget at glæde sig til …

Pigelejr (8-12 år) Anne-Grethe Andersen, tlf. 28 71 07 78 mail: aha@mail123.dk

Møllevang ved Toreby: 29.07.-01.08. Kontakt:

DFS børnelejr (6-12 år) Ulla Østergaard, lf. 27 28 51 51 mail: uhoc60@gmail.com

03.08.-07.08. Kontakt:

Nyk. F. Sogn Teenlejr Erik Christophersen, mail: ec@nykfsogn.dk

Christianssædecenteret (Lolland) 08.07.-13.07. Kontakt:

IMU-teenlejr www.facebook.com/teenlejr mail: amalie@imu.dk

SANKTHANSAFTEN I LINDESKOVKIRKEN Mandag den 23. juni kl. 18.00 fejres sankthansaften i Lindeskovkirken med en andagt i det fri, hvis vejret tillader. Der tændes naturligvis bål og synges ved bålet. Der serveres grillpølser og laves snobrød, så alle bliver mætte. Pris for voksne kr. 40 inklusiv sodavand/øl/kaffe. Aftenen slutter ca. kl. 20.30. 13


DIVERSE SUCCES MED FRIVILLIGT ARBEJDE Formand for Nykøbing F. Sogns Menighedspleje, Lisbet Jensen, fortæller sidste nyt om netværksaktiviteter for udsatte familier på Lolland-Falster: Ca. 30 familier er tilmeldt projektet i Nykøbing F., hvor jeg er koordinator for de frivillige i menighedsplejen. Det er primært enlige forsørgere på kontanthjælp, som mødes en gang om måneden. Kommunikationen skal frem for alt være positiv og hyggelig, da mange kontanthjælpsmodtagere ofte har hårde oplevelser bag sig. Hvis sammenkomsterne gav nogle af familierne lyst til at arbejde frivilligt eller deltage på

andre måder i samfundslivet, vil jeg blive glad. Det er euforiserende, at projektet er kommet så godt fra start, og det betyder, at jeg nu har fået endnu mere mod og energi til frivilligt arbejde. Jeg får simpelthen kuldegysninger, når jeg kigger ned over den lange liste af frivillige, som tæller mere end 20 personer. De støtter projektet med fx madlavning, børnepasning og undervisning. Jeg ønsker for andre frivillige, at de må få samme fantastiske oplevelse, som jeg har af dette projekt.

NETVÆRKSAKTIVITETER FOR BØRNEFAMILIER Samvirkende Menighedsplejer (SMP) har sommeren 2013 modtaget en bevilling fra Social- og Integrationsministeriet til et familieprojekt på Lolland og Falster, »Ferie og nye muligheder gennem netværk, aktiviteter og rådgivning«. Det er SMP’s erfaringer med ferieprojektet Folkekirkens Feriehjælp, der har gjort det muligt at søge og modtage bevillingen. Projektet er målrettet primært enlige forældre på overførselsindkomst med hjemmeboende børn. Projektets hovedvægt ligger på netværksaktiviteter for 48 børnefamilier. Familierne har tilknytning til lokale menighedsplejer på Lolland og Falster. Netværksaktiviteterne er højskolelignende samvær med fælles spisning og forskellige former for aktiviteter for de voksne kombineret med særlige aktiviteter for børnene. Formålet med projektet er at skabe et inkluderende socialt fællesskab. De involverede familier (både børn og voksne) hjælpes på vej, så de får et bedre overblik over deres hverdagssituation, flere personlige ressourcer og et større personligt overskud. 14

Mei Petersen er ansat som leder af projektet. Hun har mange års erfaring med børnefamilier og sårbare familier. Mei Petersen fortæller, at projektet har fået en fantastisk start i Nykøbing Falster. Dette skyldes ikke mindst interesse fra ca. 20 familier, som nu er tilmeldt projektet. Frivillige i menighedsplejen har også vist stor interesse. Ildsjælen Lisbet Jensen, formand for menighedsplejen i Nykøbing, koordinerer de frivillige. Ca. 20 frivillige støtter op om projektet. De hjælper med madlavning, børneaktiviteter og undervisning, når familierne mødes engang om måneden i Lindeskovkirken. Familierne mødes for sidste gang i maj måned, men alle ønsker at fortsætte projektet efter sommerferien, så familier og frivillige kan mødes til gavn og glæde for alle. Interesserede familier eller frivillige kan henvende sig til Mei Petersen, tlf. 26 89 06 39 - E-mail: klp@menighedsplejer.dk.


ADRESSER ADRESSER PRÆSTER

KLOSTERKIRKEN

Sygehuspræst Birthe Gunhild Friis Nr. Ørslev Bygade 12 Tlf. 29 47 06 33 - bf@km.dk Fredag fri

Kirketjener Per Clausen Tlf. 54 86 18 25 / 60 64 89 36 pc@nykfsogn.dk

Sognepræst Christian Bandak Folemarken 9 Tlf. 54 85 08 03 - cban@km.dk Fredag fri Studenterpræst Dorte Hedegaard Gl. Præstøvej 20, 4735 Mern Tlf. 61 55 27 30 - dhe@km.dk Sognepræst Jannie Edelberg Nielsen Vestensborg Allé 47 Tlf. 54 85 04 73 - jenn@km.dk Mandag fri Sognepræst John Andersen (kbf.) Klosterstræde 3 Tlf. 21 73 88 21 / 54 85 06 69 joan@km.dk Fredag fri Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen Klosterstræde 3 Tlf. 51 80 00 83 - liah@km.dk Sognepræst Michael Fagerlund Klosterstræde 3 Tlf. 20 42 85 48 - mfa@km.dk

Organist: Jan Ole Vanggaard Tlf. 61 22 17 73 jov@nykfsogn.dk

Kordegnekontoret Tlf. 43 58 34 01 nykoebingf.sogn@km.dk Tirsdag-fredag kl. 9-13 samt torsdag kl. 16-18 Kordegn Anne Lise Jørgensen anlj@km.dk

NORDRE KIRKE

Administrationschef Lone Bang Christensen Tlf. 43 58 34 00 lbc@nykfsogn.dk

Kirketjener Birthe Sass Tlf. 43 58 34 16 / 20 12 95 01 bs@nykfsogn.dk

Sognemedhjælpere Erik Christophersen Tlf. 61 22 68 22 ec@nykfsogn.dk

Organist Asger Balling Tlf. 54 85 03 84 ab@nykfsogn.dk

Ragna Lollike, Tlf. 20 45 11 04 rl@nykfsogn.dk

LINDESKOVKIRKEN Kirketjener Janne Ljungquist Tlf. 54 85 09 87 / 22 55 19 66 jl@nykfsogn.dk Organist Per Nedergaard Hansen Tlf. 21 24 62 15 pnh1@sol.dk

KIRKEKONTORER Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F. Kirkekontor Tlf. 43 58 34 00 post@nykfsogn.dk Mandag-fredag kl. 9-13

Kirkegårdskontoret Nordre kirkegård Tlf. 43 58 34 00 Mandag og fredag kl. 10.00-12.00 Overgartner Arne Christoffersen ach@nykfsogn.dk Menighedsrådet: Formand Palle Jacobsen Tlf. 25 13 12 35 Menighedsplejen: Lisbet Jensen Tlf. 61 99 51 02 www.nyk-f-sogn.dk Oplag: 10.500 stk. Sats og tryk: Team Lynderup Tlf. 97 17 34 08

REDAKTION · Hans Henrik Andersen, Jannie Edelberg Nielsen, Anne Lise Jørgensen og Ragna Lollike Sidste frist for indlevering af stof til september-nummeret er fredag den 20. juni. Sendes på e-mail som vedhæftet fil på artikler og billeder hver for sig til: rl@nykfsogn.dk

15


Elever fra MultiCenterSyd medvirker

LOPPEMARKED OG CAFÉ

tombola, Torsdag den 7. august kl. 12.30 er der pris i caféen salg af kaffe, te og kager til en rimelig Alt foregår et. rked ema lopp på og et stort udvalg er meget sætt Vi en. kirk ster Klo på pladsen foran yder, både i pris på den støtte, sognets beboere af de lopper form af handel på dagen, og i form mv., der gives til markedet. .00. Boderne vil være åbne fra kl. 12.30-16 indsamlede Vi håber på en god opbakning, da de lokale memidler vil blive brugt til fordel for den merferie nighedsplejes virke. Vi støtter bl. a. som ældre i sepfor betrængte familier, en udflugt for ørgere. tember og giver julehjælp til enlige fors en På Menighedsplejens vegne Lisbet Jens

GADEGUDSTJENESTE VED VANDTÅRNET Torsdag den 19. juni i tidsrummet 15.3016.30 er der rockmusik og gadeprædiken. Musikken spilles af elever fra produktionsskolen MultiCenterSyd, og prædikenen holdes af studenterpræst Dorte Hedegaard. Hvis vejret er godt, kan man sidde udenfor ved Vandtårnets café og nyde en kop kaffe. I tilfælde af regn holdes en forkortet akustisk koncert i Vandtårnets café.

LOPPER SØGES (KUN MINDRE EFFEKTER) Porcelæn, bestik, køkkenredskaber, duge, nips, bøger, legetøj, elartikler, tasker, hatte, billeder, fritidsgenstande, smykker m.m. Hvis du har fået samlet nogle af disse effekter og gerne vil forære dem til vores loppemarked, kan du ringe til Ragna Lollike tlf. 20 45 11 04. Vi kan aftale, hvordan og hvornår det kan hentes eller afleveres hos os, hvis du har mulighed for at gøre det.

2 FR ILUFTSGUDSTJENESTER

Søndag d. 15. juni flyttes gudstjenesten fra Nordre Kirke til Ejegod Mølle. Gudstjenesten er et led i »Mølledagen«, og sogneog studenterpræst Dorte Hedegaard er prædikant ved gudstjenesten, som begynder kl. 13.00. Søndag d. 20. juli flyttes gudstjenesten igen ud fra Nordre Kirke, denne gang til Nordre Bådelaug (for enden af Strandboulevarden og Pandebjergvej). Gudstjenesten begynder kl. 14.00 med sognepræst John Andersen som prædikant. Efter gudstjenesten kan man blive siddende og nyde sin eftermiddagskaffe (hvis man selv tager den med). Det er også en god idé at medbringe en stol.

Gudstjeneste under åben himmel ved Nordre Bådelaug


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.