ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E
KIRKEBLADET
Til lykke med skolen!
B IS PEVIS ITATS
side 4
K I R K ESTAFETTEN
side 7
FR IS KOLEN
s i d e 2 o g 13
NR. 3 · EFTERÅR 2017
på d e n 2 . s i d e
Ti l l y k k e
TIL LYKKE MED SKOLEN! I Billum står en gammel skole fra 1910. Men nu er den blevet en ny skole. En friskole, som åbner nu, hvor skoleåret begynder. Som man kan læse længere inde i bladet, er det en gammel plan, der nu er blevet virkelighed.
Ny tid – ny skole Billum Friskole kommer til verden i det år, hvor vi fejrer 500-året for den lutherske reformation. Reformationen i 1500-tallet indledte en ny tid. Til en ny tid hører nye skoler. En ny tid var det også under vækkelserne i Danmark i 1800-tallet. Den nye skole i Billum bygger oven på de skoler, der tog form efter reformationen i Danmark i 1536 og efter vækkelserne med Grundtvig og Chr. Kold. Er en ny tid på vej igen? Reformationen Reformationen betød i første omgang en stor krise for skolerne. Det kom til et brud med kirken; klostrene blev forladt, kirkens gods og midler blev overtaget af verdslige fyrster. Men det var kirken og klostrene, der havde drevet skolerne. ’Katedralskoler’ er et ord, vi har fra den tid. Der blev lærermangel, og skoler lukkede på stribe. Desuden bredte der sig en stemning imod undervisning og lærde studier. Hvorfor skulle børnene have en uddannelse? De havde bedre af at lære noget praktisk, mente mange. Evangeliet fandtes nu i tysk oversættelse – det havde Luther sørget for. Enhver havde mulighed for at høre det og forstå det – uden uddannelse. Og uddannelse var ingen fremtidssikring. Før reformationen var en lang uddannelse en vej til en karriere i kirken. Men den vej var blevet usikker i det kaos, som reformationen havde ført med sig. ’Gud vil noget stort’ Luther var rystet over den udvikling. Han havde selv udtalt sig meget kritisk om de bestående skoler og kirkens måde at drive undervisning på. Men aldrig havde han tænkt, at det skulle føre til, at folk slet ikke ville give deres børn nogen undervisning. Skoler og universiteter var helt nødvendige, fast-
2
Billum Skole
holdt Luther. Børn og unge mennesker skulle oplæres i Guds ord. Folk skulle vækkes af deres åndelige sløvsind og materialistiske indstilling. Men skolerne skulle være anderledes end den terpe-skole, som Luther selv havde gået i. Skolen skulle give børnene livsmod gennem evangeliet. Børnene skulle lære at se på sig selv, som Gud ser på dem. »Ingen skal slippe troen på, at Gud vil noget stort med ham eller hende,« sagde Luther. Nye skoler – i Tyskland og Danmark Luther skrev til alle rådsherrerne (kommunalrådene) i Tysklands byer, at nu skulle de forstå deres ansvar og sørge for at oprette gode skoler til børnene. For evangeliets skyld og for det tyske folks skyld. God undervisning skulle sørge for, at det tyske folk kunne blive et fromt og gudfrygtigt folk og kendt ude i verden for sin dygtighed. I Danmark overtog Christian den 3. regeringen efter en borgerkrig (Grevens Fejde), der sluttede i 1536. Chri-
stian var ivrig for at virkeliggøre reformationen så luthersk som muligt. Han hentede en af de tyske reformatorer, Johannes Bugenhagen, til Danmark for at få alting ordnet godt og evangelisk. Skolevæsnet fik meget opmærksomhed, og der blev lovgivet om skolen i Kirkeordinansen – den lov, som fastlagde hvordan kirken skulle ordnes i den nye tid, man gik ind i. De lutherske biskopper fik til opgave at føre tilsyn med skolerne. Derfor var det en fast del af en bispevisitats at besøge skolerne og overhøre ungdommen (læs mere herom s. 6). Historikere har påvist, at den lutherske reform af skolevæsnet fik afgørende betydning. I 1600-tallet var Nordeuropa – Nordtyskland og Skandinavien – kendetegnet ved, at langt flere almindelige mennesker her kunne læse, sammenlignet med de katolske lande i den sydlige del af Europa. Grundtvig og Christen Kold Den nye tid blev ikke ved med at være ny, og skolen blev til den sorte skole – med terperi og stive dogmer, der skulle læres udenad. Da vækkelserne tog fat i 1800-tallet, blev der hurtigt fokus på skolen. Grundtvig gjorde sig mange tanker om skolen og dens opgave med at oplive og oplyse med fortælling, historie og sang. Skolen skulle være en skole for livet. Inspireret af Grundtvig gik bl.a. Christen Kold i gang med at lave højskoler og friskoler.
»Min højskole er anlagt for at styrke de unge i den kamp, der går for sig inden i ethvert menneskehjerte, kampen mellem liv og død – og lavere må målet ikke sættes,« sagde Christen Kold. Også i Janderup blev der en højskole. Den blev indviet i 1865 som et vestjysk modstykke til Askov Højskole. Den fungerede i godt 50 år og var med til at give mange unge mennesker en uddannelse, en ny selvbevidsthed og mod på frihed og fællesskab. Frihed Med Grundtvig og Chr. Kold blev der sat nye standarder for, hvad skolen skal tilbyde børnene – standarder, som med tiden blev en del af i folkeskolens værdigrundlag. Men friheden til selv at lave skole blev bevaret. Nu kan en kreds af forældre slutte sig sammen og beslutte, at de vil præge den skole og den undervisning, deres børn skal have. Det er sket i Billum, og det er der grund til at glæde sig over. Fra Billum Menighedsråd ønsker vi Billum til lykke med den nye skole! Det gode naboskab mellem kirke og skole vil vi gøre vores til at bevare og udbygge. Det er allerede besluttet at Connie, vores organist, skal holde morgensang med friskolens børn hver torsdag. Må det lykkes forældrekredsen at lave skole, som får børnene til at opleve, at Gud vil noget stort med dem! Lise Hindsholm
MARTIN LUTHER OM SKOLEN
Portræt af Martin Luther, malet af Lucas Cranach d. Ældre, 1529. Takket være Cranachs utallige billeder af Luther blev reformatorens ansigt kendt i hele Europa og kom næsten til at stå som et ikon for Reformationen.
»Det ligger jo i ungdommen, at den vil slå sig løs og springe eller i hvert fald have med noget at gøre, der morer den. Det skal man ikke hindre – det ville heller ikke være godt, at man hindrede den i alting. Hvorfor skulle man da ikke indrette den slags skoler for den og undervise i den slags fag. Ved Guds nåde er det jo alt sammen indrettet sådan, at børnene kan lære gennem morskab og leg, hvad enten det drejer sig om sprog eller andre videnskaber og historie … hvis jeg havde børn og magtede det, skulle de ikke bare undervises i sprog og historie, men også i sang og i musica sammen med hele mathematica. For er alt dette andet en ren og skær børneleg? Det var i dette, grækerne i gamle dage oplærte deres børn, og de blev derved umådelig dygtige folk, der siden evnede alt.« – Fra skriftet Til rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og opretholde kristelige skoler, 1524. Luther var på dette tidspunkt endnu ikke gift – først året efter giftede han sig med Katharina von Bora. Med udtrykkene musica og mathematica tænker han på musikkens teoretiske grundlag (til forskel fra sang og det at spille musik).
3
a kt u e l i n f o r mat i o n
Visitats
BISPEVISITATS I ALSLEV Ribes biskop Elof Westergaard kommer på visitats i Alslev søndag d. 17. september og deltager i høstgudstjenesten. Efter gudstjenesten bydes på kirkekaffe i våbenhuset, så menigheden har mulighed for at hilse på biskoppen. Så bydes biskoppen på frokost, hvor menighedsrådet, provst og præst kan
fortælle om, hvordan det går i Alslev sogn, og drøfte aktuelle anliggender. Alle fra de tre pastorater er velkomne til at komme til gudstjenesten i Alslev og møde biskop Wester gaard.
EN BISPEVISITATS I 1855 Ribe stifts biskop 1850-67 var Jacob Brøgger Daugaard. I begyndelsen af sin embedsperiode sendte han udførlige anvisninger ud til provsten om, hvordan han ønskede visitatsen gennemført. Den 28. marts 1855 skrev biskoppen nedenstående brev til provst C. L. Tobiesen i Thorstrup om at meddele præsterne i Vester Horne Herred, at han ville komme på visitation i deres sogne. Brevet ligger i Skads m.fl. herreders provstiarkiv på Landsarkivet i Viborg og er her hentet fra Varde Lokalhistoriske Forenings hjemmeside. Det er hermed min tjenstligste Anmodning til Deres Højærværdighed (provsten), at De behageligen ville underrette vedkommende Herrer Brødre om, at jeg agter at foretage Visitatsen i følgende Orden. • Løverdag d. 21 April omtr. Kl. 6 Eftermiddag agter jeg at komme til Varde. • Søndag d. 22 s. M. at holde Visitats i Varde Kirke. • Mandag d. 23. -------- Visitats i Varde Skoler. • Tirsdag d. 24. -------- strax efter Middag at rejse til Janderup. • Onsdag d. 25. -------- Visitats i Janderup Kirke; om Eftermiddagen til Aal. • Torsdag d. 26. -------- Visitats i Aal Kirke; Eftermidd. til Hoe. • Fredag d. 27. -------- i Hoe Kirke. • Løverdag d. 28. -------- Formiddag Rejse til Henne. • Søndag d. 29. -------- Visitats i Henne Kirke. Eftermiddag til Nebel. • Mandag d. 30. -------- Visitats i Nebel Kirke; Eftermiddag til Lunde. • Tirsdag d. 1 Maj Visitats i Ovtrup Kirke Eftermidd. til Qvong
4
• Onsdag d. 2 Maj Visitats i Qvong Kirke. Hjemrejse. Følgende Bemærkninger gjælde Visitatsen i Almindelighed. 1. Strax efter min Ankomst til de respective Præstegaarde, i Regelen omtr. Kl. 7 Aften, eftersees Embedsbøgerne navnligen Ministerialbøgerne, til hvilken Ende de Skolelærere, som fører Duplikaterne af Kirkebøgerne, anmodes om at møde med den Kirkebog, som føres siden sidste Visitats. Forsaavidt som Skolelærerne fra noget Anex maatte have lang Vej og ej havde Lejlighed til at overnatte i Hovedsognet, kan han lade sit Duplikat fremlægge ved førstnævnte Sogns Skolelærer. (Jeg haaber det venskabeligt undskyldt, at jeg i Forbigaaende tilføjer det Ønske først efter denne Forretning, at nyde Thee og kold Aftensmad.) 2. Ved Gudstjenesten, som ansættes til Kl.9 præsis prædiker Præsten paa Søndage over en af Dagens Texter, paa Søgnedage over en selvvalgt Tekst. Efter en Indgangspsalme messes paa Søndagene som sædvanligt, passende Kollekt og synges derpaa til Prædikens Indhold en svarende Psalme. 3. Efter Prædiken synges en kort Psalme (et Par Vers) og herpaa holder jeg en Tiltale til Menigheden. 4. Efter denne Tale (NB. Ikke før) træder Pastoratets siden min sidste Visitats confirmerede Ungdom frem paa Kirkegulvet medbringende, saavidt muligt, hver et Ny Testamente til Afbenyttelse ved Prøven. Antages Ungdommen at ville blive for talrig og f. E. overstige 100, kan man indskrænke sig
Biskoppen i samtale med ungdommen i Billum, august 2016
til at lade 3 eller vel endog 2 Aars Confirmander træde frem. 5. Hvor der i et Pastorat fungerer flere Kirkesangere, læser en Indgangsbønnen en anden Slutningsbønnen og dele Kirkesangens Styrelse mellem sig. 6. Naar jeg efter endt Overhøring har holdt Slutningstiltale og lyst Velsignelsen, sluttes Gudstjenesten uden Messe med et Slutningsvers og den sædvanlige Udgangsbøn. 7. Efter Gudstjenesten prøves Skolebørnene af øverste Klasse i Pastoratets Skoler. De opstille sig skolevis, prøves i Læsning i det Ny Testamente og i Religion i Reglen af de respective Skolelærere. Skjøn- og Retskrivningsprøve samt Regningsprøve leveres mig samlede af Lærerne, hver fra sin Skole, men ikke af Børnene; thi Bladene forkrølles og Tid
spildes, naar hvert Barn fremkommer med sin Prøve. (Det overlades til Hr. Pastor Claudi at lade Børnene fra Varde Landsogn møde i Kirken Søndagen efter Gudstjenesten eller i Skolen en Times Tid Tirsdag Formiddag, hvilket jeg ellers helst vilde have til friere Raadighed f. E. til at besøge Hospitalet, private Skoler o.dsl.) 8. Naar Visitatsen tillyses fra Prædikestolen en eller to Søndage forud, bedes Menighederne gjorte opmærksomme, at medens Ungdommens Overhøring vel er et væsentlig Stykke af denne Forretning, er den dog ikke det Hele, men at denne kirkelige Handling har Betydning for den hele Menighed, hvis ældre Medlemmer derfor ogsaa af mig indbydes til efter deres Lejlighed at overvære denne. Ribe Bispegaard, 28. Marts 1855. Daugaard.
Opslag fra Gyldendals Store Danske ordbog: visitats, led i det biskoppelige tilsyn med stiftets præster og menigheder; indtil 1933 omfattede tilsynet tillige sognenes skoler. Ifølge Danske Lov fra 1683 skulle biskoppen årlig besøge så mange af stiftets kirker, som han kunne overkomme, således at ingen kirke forblev ubesøgt i mere end tre år; biskoppen skrev sine iagttagelser og bemærkninger i sin visitatsbog. Den kendteste kilde til bispevisitatser er Peder Palladius’ visitatsbog fra kort efter reformationen. I nutiden finder sådanne visitatser sted i mere begrænset omfang og under uhøjtidelige former.
5
AKTIVITETSKALENDER A U G U ST Torsdag 24. Søndag 27. 11. s. e. trin. SEPTEMBER Søndag 3. 12. s. e. trin.
ALSLEV
BILLUM
20.00 Koncert, Trio Ecclesia 9.00 AMG
Fredag 8. Søndag 10. Søndag 17.
Sogneformiddag 13. s. e. trin 14. s. e. trin
Tirsdag 19. Torsdag 21.
Foredrag, fællesspisn.
Søndag 24. Torsdag 28. O K TO B E R Søndag 1. Fredag 6.
15. s. e. trin Jagtgudstjeneste 16. s. e. trin. Sogneformiddag
10.30 DVS
Søndag 8. Søndag 15. Torsdag 19.
17. s. e. trin 18. s. e. trin.
9.00 DVS
Søndag 22. Søndag 29. N OV E M B E R Søndag 5. Søndag 12. Mandag 13.
19. s. e. trin. 20. s. e. trin.
10.30 LH
Alle Helgen 22. s. e. trin. Efterårsmøde
19.00 LH
Søndag 19.
23. s. e. trin.
9.00 DVS
Søndag 26. Onsdag 29. Torsdag 30. DECEMBER Søndag 3.
Sidste s. i kirkeåret 10.30 DVS Adventsmusik 19.00 DVS Adventsmusik
9.00 DVS 10.30 LH Høst Bispevisitats, kirkekaffe 18.00 Forsamlingshuset
9.00 DVS Indsættelse, kirkekaffe 9.30 Om N.W. Gade 10.30 DVS Høst
9.00 LH
10.30 DVS Indsættelse, høst
9.00 LH Kirkekaffe
15.00 Konf.stuen, hverdagsgudstjeneste 9.00 DVS
Torsdag 16.
1. s. i advent
JANDERUP
10.30 DVS 19.30 LH
9.00 DVS Kirkekaffe 9.30 En fiskerdreng fortæller 10.30 DVS 15.00 konf.stuen, hverdagsgudstjeneste 9.00 LH 16.00 DVS Musikgudst.
10.30 DVS 9.00 DVS Kirkekaffe
16.00 LH 14.00 LH 9.00 DVS 10.30 DVS 19.00 Samuel Rachlin, Janderup Skole 15.00 Konf.stuen, hverdagsgudstjeneste 10.30 DVS Familiegudst. med Mini-konfirmander 9.00 DVS Kirkekaffe 19.00 DVS 10.30 LH
16.30 AMG Familiegudst.
Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.
AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • DVS = Dennis Voss Stensgaard
6
ki rkestafetten
Kirkestafetten AT SKABE SAMMENHOLD
Jeg sidder sammen med min tante Inge Birgit og farbror Thomas Knudsen, i deres dejlige have på terrassen, i en god læ-krog. Inge Birgit og Thomas er et par, som altid har haft lyst til at »sætte i gang« og at »skabe sammenhold«. Selv har de holdt sammen igennem et langt ægInge Birgit og Thomas Knudsen teskab, brugt hin(Foto: Lokalavisen, Varde) anden til at tænke ideer igennem. Som Thomas siger: »skal der jo være fornuft i ideen«, og det har de drøftet med hinanden.
En af disse ideer kom sig af en tur til Norge, hvor Inge Birgit og Thomas besøgte en »Bygde-udstilling«. De fortæller begge, at herefter var de helt enige om, at det var en god idé! De syntes, at de kendte mange med hobbys, gennem bl.a. deres foreningsarbejde. En dejlig flok voksede op omkring en udstilling i Janderup, som fik navnet »Folk og Kultur«. Deltagere blev der aldrig søgt efter, de kom af sig selv! Ideen var også at udstillerne skulle være på stedet, i godt en uge, som udstillingen varede. Der skulle være mulighed for, at besøgende kunne få sig en snak. Der blev skabt sammenhold både for arrangører, udstillere og besøgende. Folk og Kultur i Janderup er i dag kendt vidt og skaber stadig sammen-
Vi har sammen og hver for sig engageret os og været med til at skabe sammenhold
hold! Ideen har spredt sig til andre byer i Danmark. I år 2000 kom så en ny idé om at skabe sammenhold. Det var efter at Inge Birgit og Thomas havde været til et foredrag, hvor Valborg-aftner blev nævnt. Parret blev en del af idé-skaberne til at genoplive denne gamle tradition. På Valborg-aften, altid den 30. april, aftenen før Valborgdag (opkaldt efter en engelsk prinsesse Valborg, som kom til Tyskland og oprettede klostre rundt om i landet), mødtes man og tændte traditionen tro bål rundt om i egnen, hvor der blev fortalt lidt om stedets historie. Man har bl.a. mødtes på Æ Wolm ved Billum, og på Baunhøjen ved Janderup, hvor der så er blevet hygget og drukket kaffe. Trangen til at være aktiv i det lokale mener de begge kommer sig bl.a. af deres højskoleophold. Inge Birgit var på Askov Højskole, hvor hun fik modet til at søge ind på lærer-studiet i Ribe. Thomas var på Rødding Højskole, og de har begge lavet en hel del foreningsarbejde og har altid gerne villet dette og det at tage ansvar. For Inge Birgit og Thomas har det gennem et langt liv givet rigtig god mening og indhold i deres fælles liv. »Vi har sammen og hver for sig engageret os og været med til at skabe sammenhold«, siger de. Et inspirerende par for kommende generationer! Agnete Brinch Christensen
7
det sker SOMMERKONCERT I JANDERUP KIRKE
Torsdag d. 24. august kl. 20.00 I år får vi besøg af Trio Ecclesia, som består af tre dygtige musikere – Line Reinvang på orgel, Birgit Bauer på violin og Louise Sletting Hvilborg med sang. Entré: 50 kr.
HØSTGUDSTJENESTER
Høsten og efteråret fejres traditionen tro med høstgudstjeneste i festligt pyntede kirker. I Billum søndag 3. september kl. 10.30 (DVS) I Janderup 10. september kl. 10.30 (DVS) I Alslev 17. september kl. 10.30 (LH). Biskoppen deltager. Kirkekaffe i våbenhuset. Der indsamles et høstoffer til kirkeligt og diakonalt arbejde.
JAGTGUDSTJENESTE
Torsdag d. 28. september kl. 19.30 i Billum kirke (LH). Billum-blæserne spiller jagthorn under gudstjenesten. Derefter er blæserne sammen med menighedsrådet vært ved samvær med smørrebrød og underholdning i Forsamlingshuset. Alle er velkomne.
HVERDAGSGUDSTJENESTER
I Janderup konfirmandstue torsdage – 21. september (DVS), 19. oktober (LH) og 16. november (LH) – hver gang kl. 15. Først holder vi en kort gudstjeneste med salmer, tekstlæsninger og nadver. Bagefter drikker vi kaffe og taler om, hvad teksterne siger os. Hvilke temaer vil det være godt at tage op i en prædiken over teksterne? Hvilke spørgsmål i vores liv og vores omverden berører teksterne? Gudstjenesterne er for alle interesserede – også i Billum og Alslev.
8
ALLEHELGEN
– vi mindes vore døde Søndag 5. november fejres Allehelgen-gudstjeneste i pastoratets 3 kirker: Billum kl. 14.00, Janderup kl. 16.00 og Alslev kl. 19.00. Vi mindes vores døde og dem, som er begravet her i årets løb. Deres navne læses op. De pårørende får en skriftlig invitation. Der bliver særlig musik og plads til lystænding og stille eftertanke.
SOGNEFORMIDDAG I JANDERUP
Fredag d. 8. september kl. 9.30 i konfirmandstuen: Niels W. Gade 200 år Foredrag ved musikhistoriker Karsten Eskild sen, Ribe. Gade var i sin samtid berømt omtrent på samme niveau som hans gode og ældre ven, H.C. Andersen. Men helt uretfærdigt har eftertiden mest været optaget af Gades musik fra hans såkaldt nationalromantiske periode ca. 18401855, bl.a. hans 1. symfoni (med melodien »På Sjølunds fagre sletter«) og det nationale korværk »Elverskud«. Derimod har man reelt glemt hele hans produktion fra de mange år indtil hans død i 1890. Dette foredrag vil tegne et mere fuldstændigt billede af en af Danmark allerstørste kulturpersonligheder, hvor vi selvsagt også vil synge nogle af Niels W. Gades kun i alt fire sange fra Højskolesangbogen – samt et par stykker mere, som mange stadig kender. Karsten Eskildsen, Ribe, er musikhistoriker og har bl.a. været leder af faglige funktioner på Odense Bys Museer og musikchef for Esbjerg Ensemble/Vestjysk Symfoniorkester. Senest har han ny-redigeret to store korværker af Niels W. Gade samt forberedt en større biografi om Carl Nielsen.
det sker SALMEMARATON
Salmemaraton fortsætter rundt i provstiets kirker tirsdage i ulige uger kl. 19-21. For alle som kan lide at synge og er nysgerrige efter, hvad Salmebogen gemmer på. Husk – samkørsel er en god ide! Tirsdage kl. 19-21
Kirke
Leder
Salmenumre
12. september
Øse
Marianne Lessner
621-633
26. september
Lydum
Ann Andersen
634-649
10. oktober
Lunde
Kasper T. Bøtker
650-664
24. oktober
Bejsnap
Jens Th. Buelund
665-679
07. november
Varde
Poul Chr. Tulinius
680-694
21. november
Henne
Thue Raakjær
695-710
SOGNEFORMIDDAG I JANDERUP
»En fiskerdreng fortæller« fredag d. 6. oktober kl. 9.30 i konfirmandstuen Erik Paabøl Andersen har før været Klitten, hvor hovednæringsvejen har været fiskeri. taler ved vores Sogneformiddag, og Erik Paabøl Andersen var i 1971-81 forstander på på opfordring vender han nu tilba- Hjemly Fri- og Efterskole. Han er ud af gammel fige med erindringsfortællinger. skerslægt og var i sine unge dage selv havfisker. Han vil Holmsland Klit er den 35 km. lan- fortælle træk af livet på Klitten, og om hvordan det var ge og kun 1-2 km brede landtan- at komme ud at sejle som dreng på en fiskekutter for ge mellem Ringkøbing Fjord og godt et halvt hundrede år siden. Vesterhavet. Midt på ligger nu Efter tiden på Hjemly var han i 24 år sognepræst i Grimden nye og driftige fiskerby Hvide Sande. Men der strup og Rousthøj, og er nu flyttet tilbage til Hvide Sanhar gennem mange hundrede år boet mennesker på de. Men kom selv og hør Erik Paabøl Andersen fortælle.
REFORMATIONSGUDSTJENESTE I FORBINDELSE MED REFORMATIONSJUBILÆET
Janderup Kirke søndag d. 29. oktober kl. 16.00 I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine te- havde som ung mand ser op på porten til slotskirken i Wittenberg den sidste modtaget musikundervisdag i oktober – en begivenhed der blev startskuddet til ning og kunne spille lut reformationen. og fløjte. Blot det at høre Med afsæt i tiden fra reformationen inviterer vi til en musik mente Luther var eftermiddagsgudstjeneste med deltagelse af sopran gavnligt for sjælen. Jette Rosendahl og Duo al Dente, som består af Kir- I dag betragter vi det som sten Lund Jensen på blokfløjte og Per Weile Bak på lut. en selvfølge, at menigheMartin Luther blev kaldt Nattergalen fra Wittenberg, den synger salmer ved men ved denne koncert er det Nattergalen fra Had- gudstjenesten, men i sten vi får at høre – idet Jette Rosendahl er Kirkesan- 1500-tallet var det revoger fra Hadsten. lutionerende nyt. Ved gudstjenesten 29. oktober kl. Musikgudstjenesten vil byde på renaissancemusik fra 16.00 vil der også være menighedssang akkompagne1500-tallet med afstikkere frem i tiden. ret af lut. Gudstjenesten er fælles for pastoratet og er Musikkens betydning for menneskets sind og velbefin- vores lokale fejring af reformationsjubilæet. dende optog Martin Luther gennem hele livet. Han Alle er velkomne.
9
det sker FÆLLESSPISNING OG FOREDRAG MED HOSPITALSKLOVN Tirsdag d. 19 september kl. 18.00 i Alslev
Foredrag og middag inkl. én øl/vand samt kaffe. Pris: Voksne 100 kr. Børn under skolealderen halv pris. Tilmelding til spisning på mobil 60 55 40 07. Efter spisningen begynder aftenens anden del (ca. kl. 19.30), som er åben for alle.
Mød hospitalsklovnen Frøken Lakrids. Vi får en oplevelse med hospitalsklovnens kunst »at tage det slemme med det sjove« – og hører om den dybe mening med galskaben fra hospitalsklovnens arbejde på børneafdelingen på Esbjerg sygehus og blandt demente. For tilhørere til foredraget alene lægges 20 kr. til kaffe og kage. Arr. Alslev Forsamlingshus og menighedsrådet
EFTERÅRSMØDE I JANDERUP Samuel Rachlin: »Bag den kolde krigs tåger« mandag d. 13. november kl. 19.00 på Janderup Skole I mange år har journalist og forfatter Samuel Rachlin og en præsident i Rusland, der konstant er ude på at skabe uro og været nyhedsreporter fra både Moskva og Washing ustabilitet for at dække over egen svaghed, vil jeg tale både om ton. Rachlin har skrevet en rækker nutiden og de historiske forudsætninger bøger bl.a. om Stalin og Putin, for nogle af de udfordringer, vi står over som viser hans indgående viden for i dag. Jeg vil bruge min nyeste bog om Rusland. »Bag den kolde krigs tåger« til at trække Han er selv født i Sibirien, hvortil de historiske linjer op og forklare, hvilke hans forældre i 16 år var tvangskræfter der var på spil dengang i konfronforvist, og kom som 9-årig til Dantationen mellem Øst og Vest, og hvorfor mark. Samuel Rachlin er en leman ikke kan tale om en ny kold krig. vende fortæller, der her i 100-året Det ser mere ud som et forstadie til krig. for den russiske revolution vil gøre Min holdning er, at historien ikke gentaos klogere på, hvor Rusland står i ger sig, men jeg viser, hvordan nogle holddag, og hvilken indflydelse landet ninger og metoder er gået i arv fra Stalin har på resten af verden. til hans efterfølgere og rejser spørgsmålet om, hvad man kan lære af fortiden.« Samuel Rachlin siger selv om sit foredrag: Entré for foredrag og kaffebord: »Med afsæt i den aktuelle internationale 100 kr. situation kendetegnet af trusler om opJanderup skole – Folk og Kultur – brud i EU, terror, flygtningestrømme, menighedsrådene i Janderup og Billum Samuel Rachlin taler i Janderup falske nyheder, hackerangreb og cyberkrig, en ny og uerfaren præsident i USA
LÆSERKLUBBEN I ALSLEV Starter sæsonen onsdag d. 27. september kl. 10. Vi mødes den sidste onsdag i måneden i Alslev konfirmandstue.
10
Alle er velkomne, og nye kan sagtens være med. I kan henvende jer på tlf. 21 20 37 98, Lise Døssing.
det sker - mest for børn BABYSALMESANG
onsdag d. 16. august kl. 10.00 i Janderup Kirke (dog ikke i uge 36) – i alt 8 gange. Linette har lavet et spændende program, og Connie spiller til. Bagefter hygger og snakker vi over en lille forfriskning. Vi glæder os til at se jer!
MUSIKALSK LEGESTUE FOR BØRN 1-6 ÅR OG DERES VOKSNE
Det foregår også 8 gange med start onsdag d. 16. august kl. 16.30-17.00 i Janderup og Billum kirker. Første gang mødes vi i Janderup Kirke (hver anden gang det ene/andet sted). Hvis det er noget for dig, så send en mail til: connieoghenning@mail.dk eller linettehardt@ hotmail.com Linette (kirke-og kulturmedarbejder) Connie (organist)
SKOLE/KIRKE-SAMARBEJDE
Reformationsjubilæet i 2017 har givet inspiration til salmesangsprojektet: »Så fast en borg«. Reformatoren Luther skrev salmer for at synge kristendom ind i folk. Det har virket i 500 år. 3.-5. klasse på Billum Friskole er bl.a. med i dette projekt, som afsluttes i november med tur til Ribe Domkirke, hvor der synges sammen med 500 andre elever. Det er skolens lærere og organist Connie Rønne Jørgensen, der samarbejder omkring dette projekt.
MORGENSANG PÅ BILLUM FRISKOLE
Organist Connie Rønne Jørgensen har i en årrække indgået som fast pianist når Janderup Skole har morgensang hver tirsdag. Desuden øves der rytme med et lille orkester bestående af elever, der akkompagnerer til morgensangen. Et lignende arrangement starter nu på Billum Friskole, hvor Connie hver torsdag morgen er med på tangenterne.
LUTHER MED SIGURD
Alt om Luther på 60 minutter. I Varde Kommune inviteres alle børn i 3. og 4. klasser til en gratis koncert i Sct. Jacobi Kirke i Varde med Sigurd Barrett fredag d. 1. september. Hvem var Luther? Hvem var Hans Tausen? Og hvad betyder Reformationen for os i dag? Nærmere besked om arrangementet kommer gennem skolen. Koncerten arrangeres i samarbejde med Varde Menighedsråds Reformationsudvalg og Sct. Jacobi Kirke.
ALSLEV KIRKES PIGEKOR
For 4.-6. klasse. Kom og vær med til sang, hygge og god musik onsdag eftermiddag. Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hart Hansen leder koret. Besked om tilmelding og start kommer via Alslev skoles Forældreintra.
KONFIRMANDERNE ER I GANG IGEN
Billum-holdet begynder i uge 34 og møder i Kirkehuset i Billum tirsdage i lige uger kl. 8.009.30. Holdet består af børn fra både Billum Friskole og Blåvandshuk skole. Alslev og Janderup konfirmanderne, som går på Sct. Jacobi skole, begynder i uge 43 og møder hver onsdag i konfirmandstuen i hhv. Alslev og Janderup. Konfirmation 2018 er Bededag d. 27. april i Alslev, søndag 29. april i Janderup, og søndag 13. maj i Billum.
MINI-KONFIRMANDTILBUD
Tilbuddet om mini-konfirmand kommer til elever i 3. klasse på Janderup skole. På torsdage 8 gange fra uge 43 til uge 50 mødes man i Konfirmandstuen, Kirkehuset og kirken til bibelfortælling og aktiviteter for at blive dus med kirke og kirkerum. Tidspunktet oplyses senere gennem Forældreintra. Søndag d. 19. november kl. 10.30 medvirker minikonfirmanderne i familiegudstjenesten i Janderup kirke. Sæt kryds i kalenderen. Minikonfirmand-tilbuddet kommer til Alslev og Billum i forårshalvåret.
11
SÅ ER DET SNART TID TIL JULEKOR Igen i år bliver der mulighed for at være med i julekor. Koret er for alle, der har lyst til at synge julens sange og salmer. Koret starter onsdag d. 20. september kl. 19.00-20.30 i Billum kirke og øver hver onsdag aften frem til tre adventsmusikgudstjenester, hvor koret medvirker sammen med børnekor fra de lokale sogne. Vi skal både synge nyt og gammelt – klassisk og nyere musik. Alle tidligere sangere er velkomne – det samme er nye sangere. Der er ingen adgangskrav. Det er gratis at være med. Kom og vær med i vores fællesskab om julens glade budskab i ord og toner. Adventsmusikgudstjenester: • Onsdag d. 29. november kl. 19.00 i Alslev kirke med let anretning i konfirmandstuen bagefter
• Torsdag d. 30. november kl. 19.00 i Janderup kirke med efterfølgende samvær og sang på Eventyrgården. • Onsdag d. 6. december kl. 19.00 i Billum kirke og julehygge i Billum Forsamlingshus efter gudstjenesten.
STUDIEORLOV TIL SOGNEPRÆSTEN Anne Mette Gundesen er på tre måneders studieorlov i september, oktober og november. Studieorloven har arbejdstitlen: Den nyeste danske kirkekunst omkring årtusindskiftet set som spejl af tro, tænkning og tendenser i tiden. De sidste 30 år har vist en sand renæssance inden for kirkekunsten. Vældig mange kirker, både gamle middelalderkirker og nye, har fået en ny kirkeudsmykning. Eller man har et kunstprojekt på tegnebrættet og ønskesedlen. Kunstnerne er såvel de store og velkendte på banen, som for længst har vundet ry både inden- og udenlands, samt helt nye og ubeskrevne blade i bogen. Billedet af kirkekunsten i nutiden viser mangfoldighed og grøde. Det er et spændende felt at dykke ned i og prøve at danne sig overblik over. For tidens kirkekunst er også et
tidsspejl, en refleksion af hvem vi er, og hvordan vi tror og tænker. Nogle af mine spørgsmål lyder: • Hvad skal kunsten kunne i Folkekirken i dag (for at være god kunst)? • Hvem bestemmer, hvad vi skal se (smag, pengemidler, mode, magt)? • Hvilke temaer, genrer og former (og kunstnere) er in i tiden (eller ude)? • Hvad er egentlig kirkekunst? Kunst i kirken – eller kirke i kunsten? Der er nok af spændende spørgsmål at tage fat på. Jeg glæder mig til at vende tilbage, optanket med ny inspiration og til at dele ud af de svar jeg finder. Anne Mette Gundesen
PRÆSENTATION AF VIKARPRÆST I orlovsperioden 1. september til 1. december er ansat pastor Dennis Voss Stensgaard, som bor i Nustrup ved Vojens med sin familie.
des hos mange forskellige teologer, filosoffer og forfattere. Ud over familien og arbejdet som præst er mine interesser rockmusik, fantasy romaner, ølbrygning og biler.«
Dennis skriver om sig selv:
Velkommen ombord i pastoratet til Dennis. Menighedsråd, ansatte og menigheder glæder os til samarbejdet og til at lære dig nærmere at kende.
»Jeg er 40 år gammel, gift med Katharina, som er lærer, og vi har tre døtre på 9, 5 og 1 år. Jeg er født i Thy og opvokset i Vestjylland, men flyttede til København for at studere. Jeg har været præst i 9 år, først som sognepræst i Gl. Haderslev kirke, og de seneste 6 år som ungdomspræst i Esbjerg. Teologisk set er jeg solidt funderet i det evangelisk-lutherske, men forsøger også at finde inspiration til at tænke anderle-
12
Indsættelse Søndag d. 3. september indsættes Dennis Voss Stensgaard i vikariatet af provst og præstekollega Lise Hindsholm ved gudstjenesten i Janderup kl. 9, hvorefter der er kirkekaffe, og ved høstgudstjenesten i Billum kl. 10.30. Kom og vær med til at byde Dennis velkommen.
a kt u e l i n f o r mat i o n
Hj e r t e t
VI VÆLGER MED HJERTET Billum Friskole er gået fra at være drøm til at blive virkelighed. Det første skoleår er i gang efter sommerferien med en spritny lærerstab og ledelse og elever fra 0. til 8.klasse. Agnete Brinch Christensen har mødt Ole Østergaard Andresen, formand for Billum Friskoles bestyrelse, til en snak om de værdier og visioner, der bærer drømmen om den nye skole.
Tilblivelsen af Billum Friskole For 8-10 år siden begyndte Ole Andresen og andre beboere i Billum at tale om ideen om en friskole. Dette skete fordi Billum skole flere gange kom op på dagsordenen i forhold til nedskæringer i kommunens budget. Nu hvor Billum Friskole er en realitet, glæder Ole og de andre i bestyrelsen for Billum Friskole sig til at have »serve-retten«. At få ansvaret – men også mulighederne for at handle. Ole er blandt mange i Billum, én der ønsker et interessant samfund at leve i. At man lever i et samfund som et tilvalg, og er aktiv i alt hvad det indebærer. Der er nogen, der skal føre an, og det skaber ansvar og gør, at vi forpligter os overfor hinanden. Bestyrelsen for Billum friskole er ifølge Ole »en sammentømret familie«, hvor alle er i sving og laver det, de er gode til. Personligt har Ole oplevet, at det har været en spændende tid, som har udviklet ham helt vildt. Specielt ansættelsen af lærerstaben har været udfordrende med mange lange diskussioner. Ligeledes er der blevet arbejdet i dybden med værdier. Det har været med til både at give glæde og frustrationer. Som Ole nævner under samtalen; »Vi er ikke nogle proff’er – der er plads til forbedring og til at lave fejl. Vi vælger med hjertet!« Værdier Det, der har gjort indtryk på Ole i hans unge år og som han stadig oplever som levende ord for ham, er erfaringen fra højskoletiden, da han gik på Rønshoved højskole ved Flensborg Fjord. Højskoleforstanderen plejede at sige; »Her er ikke ret mange regler, vi skal blot tage hensyn til hinanden. Vi går ikke i skole, men laver skolen sammen«. Fællesskabet er med til at lave skolen. Det handler om at gribe muligheden, – at gribe dagen. Højskoleoplevelsen har været med til at forme Oles egne idéer med en friskole i Billum. At de betydningsfulde år, hvor eleverne på Billum Friskole laver skole sam-
men med skoleleder, lærere, forældre, bestyrelse og støttegruppe, bliver efter et værdisæt, som fremmer fællesskabet. Friskole-bestyrelsen har valgt at bygge på et Grundtvig-Koldsk værdigrundlag. Grundtvig og friskolernes grundlægger Chresten Kold stod for det levende ord og den livsoplysende skole med tradition, fortælling og fællesskab i højsædet. Fællesskab Elever, skoleleder, lærere, bestyrelsen, støttegruppen og forældre glæder sig til at komme i gang. Der er noget historisk over at starte en ny skole. En ny kultur bliver formet. Målet er også at lave nogen gode ambassadører, som rejser ud i verden og som stolt fortæller om deres hjemegn og skole. Skulle de efter at have været ude få lyst til at rejse hjem igen og bosætte sig, ville det jo være kærkomment. Vi har meget at være stolte af ! Johannes Nielsen (Jos) sagde altid til gymnastik; »Frem mæ æ køler!« Hvilket automatisk fik piger og drenge til at løfte hovedet og ranke sig. Nogle flytter hertil og tænker, at det måske er midlertidigt. Men opdager så at de har gjort det for »life«, og at fællesskabet giver lyst til at blive boende og gøre en forskel. Vi glæder os! Førhen har der været større årgange på Billum skole. De senere år er årgangene blevet mindre, og 7. klasse overgik til anden skole. Nu har antallet af tilmeldte elever på Billum Friskole rundet de 50 elever. Og de mindre årgange gør, at vi er pisket til at gøre det godt fra starten af, siger Ole Andresen. Vi skal have flere til at flytte hertil, ikke blot til byen men også til skolen. En skole som laves med tre formål; Læring, at fremme det sociale og vigtigst af alt – at fremme fællesskabet! Vi glæder os!
Agnete Brinch Christensen
13
nyt fra menighedsrådet
ER DER NYT OM PRÆSTEGÅRDEN ? Mange undrer sig og ærgrer sig over, at Alslev præstegård blot står hen som et dødt hus. Til oktober er det to år siden præstefamilien måtte flytte ud pga. omfattende skimmelsvamp i huset. Underskriftsindsamlingen i Alslev med 214 navne på listen blev afleveret til borgmester Buhl i oktober sidste år. Menighedsrådet fik en venlig modtagelse, men blev ikke sat i udsigt, at byrådets holdning til sagen kunne ændres. Siden har Varde kommune udarbejdet forslag til en bevarende lokalplan for præstegården. Lokalplanen var i høring frem til 7. juni 2017. Veto Ribe Stift har nedlagt veto mod planforslaget. Stiftet har indhentet vurderinger fra den kongelige bygningsinspektør, Kirkeministeriets varmekonsulent og Ribe Stifts kirkegårdskonsulent. På baggrund heraf konkluderer stiftsøvrigheden »at hverken præstegårdens alder eller arkitektur eller præstegårdshavens nuværende indretning kan begrunde en bevarende lokalplan som det fremlagte forslag.
At bygningen er en præstegård, og at det i sin tid var entreprenør Johan Heinrich Hoffmann, der stod bag opførelsen, kan efter stiftsøvrighedens opfattelse ikke berettige til, at ejendommen pålægges en bevarende lokalplan, der i indhold grænser til en fredning af bygninger og have på ejendommen«. Uforsvarligt og unødvendigt Stiftsøvrigheden finder ikke at istandsættelse af præstegården vil være forsvarlig ud fra en sundhedsmæssig betragtning: Erfaringen med skimmelsvamp i gamle huse viser, at problemet ofte vender tilbage. Skimmelsvamp-allergi overvindes derimod aldrig. For at imødekomme kommunen har menighedsrådet tilbudt at genopføre præstegården i tro kopi. Det finder Stiftet ikke tjener noget væsentligt kulturhistorisk formål. Ministeren ind i sagen?
Disse fejl og mangler, særligt den manglende fugtspærre ved terræn, vil være så bekostelige at udbedre, at det efter stiftsøv-
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem stiftsøvrighed og kommune, kan sagen indbringes for erhvervs- og vækstministeren, som så træffer afgørelse. Forhåbentlig er der godt nyt at fortælle i næste nummer af kirkebladet. Ribe Stifts indsigelse mod lokalplansforslaget kan læses i sin helhed på kirkens hjemmeside. Anne Mette Gundesen
BILLUM KIRKE LUKKET SIDST I OKTOBER
VÆRSGO AT TAGE ÆBLER !
Da kirkebænkene i Billum Kirke skal have ny maling, vil kirken være lukket for gudstjenester og kirkelige handlinger i uge 42, 43 og 44.
I haven ved Kirkehuset i Billum står et par gamle æbletræer. De giver en overvældende æblehøst med store mængde nedfaldsæbler i september og oktober. Nedfaldsfrugten bliver samlet før græsslåning og sat i spande på oplagspladsen ved garagebygningen. Man er velkommen til at samle og tage æbler, så de gode madæbler kan blive til glæde. Menighedsrådet
Der er tale om en 130 år gammel bygning, som efter den kongelige bygningsinspektørs vurdering har en begrænset arkitektonisk kvalitet, og som lider af byggetekniske fejl og mangler.
Begravelser m.m. henvises til Janderup Kirke i denne periode. Menighedsrådet
14
righedens opfattelse ikke står mål med bygningens arkitektoniske og historiske værdi.
På folkemødet vil skolebørn opføre læseteater (billedet er fra skoletjenestens formidling på Quedens Gaard i Ribe, MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring)
4 DAGES REFORMATIONSFEST I RIBE 12.-15. OKT. 500 året for den lutherske reformation bliver fejret landet over – og i Ribe Stift bliver det til en stor fest i Ribe By i oktober. Folkemødet varer fire dage og er arrangeret i samarbejde mellem stiftets kommuner og en række institutioner og enkeltpersoner.
tarrangementer, film, samtalesaloner, sang, konkurrencer i ’håndværksudfordringer’ og meget andet.
Programmet rummer oplevelser for alle aldre, og alle er velkomne.
Fredag, lørdag og søndag er der fuldt program hele dagen på mange adresser i byen. Fredag og lørdag morgen kl. 8 kan man begynde på Borgertårnets top, hvor festdagen synges ind med salmesang og trompetmusik.
Torsdag den 12. oktober kl. 14 indledes på Domkirkepladsen med åbningstale ved Bertel Haarder, stand-up ved Per Vers og åbningsgudstjeneste i domkirken ved biskoppen. Derefter fortsætter dagen med teater, byvandringer, øl og bordtaler, deba-
Vil man se hele programmet, kan man finde det på www.folkemodeiribe.dk/folkemoede/program/ eller på Facebook. Der er vældig meget at gå på opdagelse i. NB! Enkelte arrangementer kan der være forhåndstilmelding til.
DØBTE 17. april 2017, Janderup Kirke Andreas Filip Egede Pedersen, Lucas Marco Egede Pedersen og Josefine Angel Pedersen, Billum (Monica Lønbjerg Jensen) 23. april 2017, Alslev Kirke Thomas Ejstrud Knudsen, Alslev (Dorte Knudsen) 30. april 2017, Alslev Kirke Alma Damgaard Slot, Alslev (Mette Mølsted Damgaard & Søren Lysgaard Slot) 4. juni 2017, Janderup Kirke Caila Heide O’Sullivan, Janderup (Kristina Heide O’Sullivan & Sean Michael O’Sullivan) 11. juni 2017, Alslev Kirke Magne Henry Thuesen Mortensen, Alslev (Anne Thuesen Hansen & Kenneth Mortensen)
25. juni 2017, Janderup Kirke Thea Kobberø Baun Madsen, Varde (Sara Kobberø Jacobsen & Thomas Baun Madsen) 2. juli 2017, Alslev Kirke Maties Overgaard Pallesen, Alslev (Heidi Overgaard & Torben Pallesen) 23. juli 2017, Janderup Kirke Alma-Johanne Høivang, Varde (Heidi Høivang & Peter-Nicolai Nygaard Høivang) Oscar Zihao Mi Jørgensen, Varde (Yun Mi & Peter Jakob Søndergaard Jørgensen) 30. juli 2017, Janderup Kirke Sofie Lynggaard Kristensen, Janderup (Brit Lynggaard Isaksen & Mads Kristensen)
15
237
KONTAKT Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk janderupkirke.dk billumkirke.dk Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Orlov 1. september - 30. november Præstevikar sept.-okt.-nov.: Dennis Voss Stensgaard tlf. 28 21 38 11 · dvs@km.dk Træffes i sognene efter aftale. Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · Janderup tlf. 75 25 82 07 eller 21 43 93 92 · lhi@km.dk Præstesekretær Pernille Lyngbo Kirkehuset i Billum · Kildegårdsvej 4 · 6852 Billum tlf. 23 32 61 31 · plr@km.dk Træffes mandag-torsdag kl. 9.00-13.00 Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 75 16 92 46 · 24 96 32 59 connieoghenning@mail.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen, tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30
Orienter dig i det digitale program og planlæg udflugten til Ribe for at deltage i folkemødet. Ultimo august vil der foreligge en papirudgave af programmet, og booking til arrangementerne åbner. På den måde vil man kunne sikre sig, som en større flok, at kunne komme ind til samme teaterforestilling, koncert, filmforevisning eller debatarrangement. Vi ses i Ribe!
Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 - kirkegården i Billum: Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 20 45 89 16 janderupkirke@gmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Redaktion: Pernille Lyngbo, Anne Mette Gundesen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: 2. okt. Uddeles uge 47. Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 11 22