Vorgod-Barde & Fjelstervang kirkeblad - Nr. 3 - 2020

Page 1

kirkebladet.nu

KIRKEBLADET Vorgod-Barde & Fjelstervang

TEMA: SAMMEN PÃ… AFSTAND

vorgodkirke.dk

|

fjelstervangkirke.dk

14. JUNI - 21. NOVEMBER 2020


Tag med på et Alphakursus i Vorgod Kirkehus Nyt kursus starter januar 2021 Måske spørger du: Alpha, hvad er det? Svaret er enkelt: Alpha er et kursus for den, som er nysgerrig og gerne vil vide mere om, hvad kristendommen er. Når man deltager i et Alpha-kursus, vil man opleve, hvordan man i en afslappet atmosfære kan snakke om de dybe spørgsmål i livet. Kurset lægger vægt på, at man skal have det rart sammen, mens man arbejder med emnerne i den kristne tro. Alle skal kunne komme til orde og føle sig hjemme. Hver aften vil der være undervisning om et centralt emne. Efterfølgende diskuteres aftenens emne i små grupper. Her er der plads til alle spørgsmål og individuelle synspunkter. Her får man også mulighed for at overveje eller genoverveje det centrale i den kristne tro. Hver aften har et fast forløb. Vi begynder med at spise sammen. Det er festligt! Derefter er der undervisning og diskussion i grupper. Kurset består af 10 lektioner + 1 kursuslørdag. Der er afholdt Alpha-kurser i mange forskellige sammenhænge rundt omkring på vores jordklode. Her har mange oplevet, hvor berigende det er at arbejde med den kristne tro. Vi vil derfor opfordre dig/jer til at overveje at melde sig til forårets Alpha-kursus i Vorgod kirkehus. Hvis du er spørgende over for livets store spørgsmål, så er Alpha-kurset en god mulighed for at finde afklaring. Hvis du gerne vil genfinde værdien i den kristne tro, er Alpha-kurset også stedet for dig. Og vil du bare vide mere om den kristne tro, så giver vi dig her muligheden gennem Alpha-kurset. Overvej eventuel også, hvem du kan invitere med til Alpha. Vi lægger mere information ud på kirkens hjemmeside, og der vil også blive lagt programmer frem forskellige steder. Johannes Esmarch

Samtale om de dybe spørgsmål i livet.


Trinitatis Efter Jul, Påske og Pinse kommer ca. et halvt år uden de store fester i kirkeåret. Vi kalder det kirkens hverdage.Temaerne i gudstjenesterne fokuserer på livet som kristen, dagligdagen sammen med Gud. Trinitatis er latin og betyder »treenighed«. Gud optræder i Bibelen i tre forskellige skikkelser: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Den treenige Gud som ønsker at være med os alle dage både til hverdag og fest - i alle livets tider.Trinitatis-tiden varer indtil advent, kun afbrudt af Allehelgensdag.

Gudstjenester Vi glæder os til igen at kunne mødes i Kirkebygningen til gudstjenester. Vi takker vores præster og personale for dejlige andagter og gudstjenester optaget og udsendt på Facebook og på kirkernes hjemmeside. En god måde at mødes sammen på afstand. Se video-gudstjenester på: Vorgodkirke.dk eller Fjelstervangkirke.dk

Høstgudstjeneste Søndag den 20. september Ved årets høstgudstjeneste takker vi Gud for markens afgrøder, høstens overskud og alle de goder, vi har lige her, hvor vi bor. Det var engang helt naturligt, at man til høstgudstjenesten gik op til alteret og gav et beløb til sognets fattige. Indsamlingsformen praktiseres stadig. I dag går indsamlingen til alment velgørende formål. Gaver modtages med tak: Vorgod: 55 255 - Fjelstervang 20 199.

BUSK-familiegudstjeneste Søndag den 25. oktober BUSK betyder Børn, Unge, Sogn og Kirke. Traditionen tro afholdes familiegudstjenester i samarbejde med de lokale foreninger. Børnene medvirker med forskellige materialer og indslag. Kom og deltag i en festlig gudstjeneste lidt anderledes end hverdagens traditionelle gudstjenester.

Hilsen fra Kirkebladsudvalget Alle datoer i dette blad er med forbehold for ændringer.Vi opfordrer til at følge med på kirkernes hjemmeside, som løbende opdateres. Kirkebladet er skrevet i uge 1819, og ingen ved, hvordan vores hverdag ser ud ved udgivelsen i uge 23-24. Vi har forsøgt at fange små glimt fra Corona-tiden med et glimt af forventningens glæde til at mødes igen, en gang inden så længe. Følg med på VorgodKirke.dk eller FjelstervangKirke.dk


Kirkedøren Lige efter nytår hørte vi rygter fra Kina om en ny Corona virus. Vi forstod ikke betydningen, men snart fik vi anskuelighedsundervisning i, hvor hurtigt den smittede og hvor mange, der blev alvorlig ramt. Resolut blev alt lukket ned den 11. marts. De løbske smittekæder skulle brydes. Det er her 1. maj heldigvis lykkedes i høj grad. Lukkede døre Også kirkernes døre blev lukket og låst. Gudstjenester aflyst. Begravelser måtte højest have 20 pårørende i vore kirker. Dåb og vielse måtte højest tælle 10 personer inkl. præsten. Det er ikke mange.

Afstand og nærvær Vi skulle holde fysisk afstand og alligevel være nær. Hvordan kunne vi det i kirken? Vi har haft en stejl indlæringskurve. Iderigdommen har været stor. Vi var straks i gang med at lægge videoer på Facebook og hjemmeside. Efterhånden også med minigudstjenester. Snart kom også ideen: at holde gudstjeneste på vores lige så lukkede Ældrecenter ved at benytte kirken til at sende plejehjemsgudstjenesten lige ind i stuernes fjernsyn. Kirken kunne holde fysisk afstand og dog være helt nær. Vores Fredagscafé lukkede ned og mange enlige blev mere ensomme end godt er. Vores multimedarbejder tog resolut telefonen hver fredag

Vi glæder os til, at kirkedørene åbnes.

formiddag og begyndte at ringe og snakke med alle dem, vi kendte fra Fredagscafeen. Hvordan det er gået med konfirmander, gudstjenester og Fredagscafe, når du læser dette, ved jeg ikke lige nu. Vi spejder dagligt efter tegn på, at vi snart må mødes igen i kirke, kirkehus, missionshuse, hal, forsamlingshus osv. Påskens lukkede døre Men hvordan fejrer man påske med lukkede døre? Vi plejer at mødes i hjem og i kirke til festlige sammenkomster. Nu skulle dørene holdes lukkede. Det var svære og udfordrende dage. Heldigvis kan man holde afstand og være opfindsom med gåturs-nærvær og meget andet. I kirken måtte vi hurtigt i gang med at lære videooptagelse og minigudstjenester at kende. Andre steder fandt man på drive-in gudstjenester og andet. Vi var ikke så langt fremme der - det ville lade alle uden bil blive hjemme - og vores kirkepladser ligger sådan, at vi ikke bare må opstille højttalere… Mange af os opdagede lidt af den første påskes tankevækkende beretninger på en ny


Vi kommer ikke ind i kirken, men gudstjenesten kommer hjem til os.

Gert deler sine fredagstanker. Se videoer på Facebook eller kirkernes hjemmeside.

måde. At disciplene isolerede sig og holdt sig bag lukkede døre, fik ny betydning. At Jesus kunne komme til dem gennem lukkede døre, fik ny mening.Vi behøver ikke sidde fysisk i kirken for at møde Jesus! Han kommer gennem sine ord helt ind i vores stuer! Det er ikke kun i kirken, vi kan bede bønner. Vi må selv bede derhjemme - vores Fadervor og måske en bøn fra salmebogen. Der behøves ikke et kirkerum eller en præst mellem os og Gud. Vi har direkte forbindelse - han kommer til os også gennem lukkede døre for at vi må lægge vores liv i hans hænder.

Usikkerhed og håb Disciplene måtte på den hårde måde lære, at sammen med Jesus er der altid håb - selv der, hvor alt menneskeligt set er håbløst. Coronavirussen har sendt usikkerhed og frygt gennem os. Men der er håb. Håb, som er stærkere end sygdom og død. Håb selv ved en åben grav. For Jesus sagde det til os: Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Planer og fremtid… Vi har lavet mange planer, og næsten lige så mange planer er ikke blevet til noget i denne tid. Vi har planlagt gudstjene-

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

ster i de næste måneder, men vi ved stadig ikke, om vi får lov at holde dem. Men vi ved, at Gud er os nær - også der, hvor vi skal holde fysisk afstand. Kærlig hilsen Gert Frost Nicolajsen

Nye ideer og fremtidige planer - Følg med på Vorgodkirke.dk eller Fjelstervangkirke.dk


Corona isolation Et kig ind på Vorgod Ældrecenter I denne Corona tid sker der store ændringer i vores hverdag, ikke blot for dem, der ikke længere kan gå på arbejde, eller i skole som normalt, men også for de ældre i samfundet. Sådan er det også for beboerne på Vorgod Ældrecenter. Jeg startede selv på sygeplejerskeuddannelsen i Århus 3. februar og nåede kun at være på selve skolen i 5 uger. Nu står den på online undervisning og skypemøder med lærer og studiekammerater. Det var ikke det, man havde regnet med, da man startede på sin uddannelse. Jeg er derfor taget hjem til Vorgod-Barde, hvor jeg arbejder på Ældrecenteret, samtidig med at jeg går i skole. På Ældrecenteret er der sket mange ændringer både for personalet og beboerne. Personalet har været nødsaget til at tage flere forholdsregler i deres fritid, da de ikke ønsker at være en smittekilde for beboerne. Det der har haft størst betydning for beboerne, har været de skærpede regler omkring besøg, som endte med ingen besøg i en periode. Aktiviteterne mandag til torsdag af frivillige måtte også lukkes ned. Derfor måtte der tænkes kreativt, så der stadig ville være aktiviteter for beboerne, så de ikke ville komme til at føle sig ensomme. De pårørende sender blomster og små breve, som personalet bruger tid på at læse op for beboerne. Der bliver også snakket om, hvorfor deres pårørende ikke selv kan komme og aflevere hilsnerne. Som personale prøver vi også på at gøre noget ekstra for beboerne. Vi går flere ture rundt om huset og prioriterer at sidde og drikke en kop kaffe med dem enkeltvis. Der har været arrangementer med musik i haven flere gange. Dette har været med til at skabe smil og glæde for beboerne. Ann Bonde Jensen

Hverdag med Corona Min arbejdsplads er blevet til en hjemmearbejdsplads. Jeg har indrettet mit syrum til kontor. Det er forunderligt, hvor meget man faktisk kan lave via en computer hjemmefra. Det er dog specielt at deltage i personalemøder og andre møder via video, hvor man kun ser et lille skærmbillede af hver deltager. I disse tider bliver man klar over, hvor mange mennesker, man mødes med i hverdagen. Man bliver især klar over, hvor meget det betyder at kunne mødes uden forbehold. Inge Marie Winther


Det skal nok gå, Farmor! Åh, disse Corona-tider med håndvask og spritflasker overalt.Vi skal holde afstand, ingen motion, ingen kor. De ugentlige besøg hos børnebørnene er aflyst. Jeg finder ud af, at med min alder hører jeg til de sårbare. Altså jeg er gammel. Nå, heldigvis kan havestolene stilles med 2 meters afstand, det giver mulighed for besøg. Baggangen hos en af mine venner er 4 m lang. Her sidder vi så i hver sin ende og drikker kaffe. Jeg er taknemmelig for min have, og for at bo i det nogen kalder Udkantsdanmark.Vi har da plads omkring os. Jeg får ryddet op i mit hus, og som mit barnebarn siger: »Det skal nok gå, farmor. Når solen skinner rigtig meget, og det er varmt, kommer jeg på ferie«. Det vil jeg glæde mig til og tro på. Pas godt på hinanden. Grethe Mortensen Velkommen til kaffe med 2 meters afstand.

Frygten for Corona Når jeg går på arbejde i disse Corona-tider, er det med blandede følelser. Det er hver dag med en frygt for at tage smitten med ind på plejehjemmet, at få den med hjem eller smitte nogen, der er i risikogruppen. Det kan godt blive lidt af en stress faktor i hverdagen. Her er det vigtigt at have en god leder og gode kollegaer, man kan snakke med, om de frustrationer der er, og hvordan de tackles bedst. Det er vi gode til på Vorgod Ældrecenter. Jeg prøver at fokusere på at gøre mit arbejde bedst muligt, med de retningslinjer der nu er, og yde pleje og omsorg for beboerne på ansvarlig vis. Jeg prøver at give dem nærvær på afstand, nu de ikke må få besøg af familie mm, og de frivillige ikke må komme og have aktiviteter. De daglige holdepunkter er væk, hvilket påvirker beboerne. De bliver frustrerede og rastløse, hvilket kræver ekstra tid og tålmodighed fra personalet til at være om disse beboere. Der var en beboer, der udtrykte det som frihedsberøvelse. Det var ikke det at skulle være hjemme, men nok mere tanken om ikke selv at kunne bestemme, hvem man måtte se og være sammen med. Jeg håber, vi alle kommer godt ud på den anden side af Corona-tiden, så vi kan mødes igen. Hanne Kristensen


Konfirmander Hej, jeg hedder Isabella og er 13 år gammel. Jeg skulle have været konfirmeret d. 8. maj, men grundet COVID19 er det, for nu, blevet rykket til d. 13. juni. Da jeg fik det at vide, blev jeg ikke rigtig overrasket. Mine forældre havde snakket med mig om, at det kunne ske. Jeg tror bare, at jeg stadig lidt havde et håb om, at det ikke ville blive rykket. Det gav mig og min familie nogle udfordringer. Min kjole vil højst sandsynligt blive for lille. Vi har allerede fået byttet den én gang, så den kan ikke byttes igen. Vi holder festen herhjemme i vores gildesal.Vi havde ikke bestilt mad endnu, så vi var ret heldige. Min konfirmation bliver ikke rigtig anderledes end først planlagt. Vi regner med, at de fleste af gæsterne stadig kan komme. Jeg glæder mig mest til at stå i kirken sammen med mine venner og blive konfirmeret. Jeg glæder mig også til festen bagefter. Jeg tror, det bliver rigtig hyggeligt. Mit største ønske er, at jeg kan passe min kjole, og at virussen snart er ovre. Jeg tror og HÅBER at det holder sig til juni. Isabella Reinewald

Det er helt sikkert, at dette års konfirmation, bliver en dag alle vil huske som noget særligt. Den bliver jo absolut ikke som »det plejer«. Magne synes, det var træls at få beskeden om, at datoen blev flyttet. Det er mærkeligt at glæde sig og tælle ned til en dag, som man ikke med garanti ved, om det bliver den dag! Magne bliver måske for stor til sit tøj, men ellers har han ingen problemer, da festen holdes derhjemme. Eftersom dagen er flyttet fra en lørdag til en søndag, og der er familie, der kommer langt væk fra, som måske kører tidligt hjem, har familien inviteret lidt flere gæster - og de har lovet at feste til den lyse morgen. Magne glæder sig til selve dagen og er selvfølgelig spændt på gaverne. Forældrene glæder sig til at se deres efterhånden store knægt blive konfirmeret. At se ham stå der i sit pæne tøj, se hans glæde og forhåbentligt begejstring over dagen. Fejre at han har valgt, at han gerne vil konfirmeres. De håber, at det bliver en dag med en masse glade konfirmander og godt humør - og godt vejr vil være dejligt. Magne, Louise og Torben Clausen


Krisetid - nye muligheder I de sidste måneder har vi oplevet at leve i en helt forandret verden, hvor vi før bare kunne samles med venner og familie, er det nu meget begrænset. Før krisen oplevede vi, at tingene kørte hurtigt. Nogen har måske oplevet at være fanget i et hamsterhjul. Krisen har betydet forandringer. Men, kriser giver også mulighed for at stoppe op, stå af hamsterhjulet og se livet fra et helt andet udsigtspunkt end normalt. Vi har brug for fællesskabet. Hvad gør vi så for ikke at miste os selv ved at miste fællesskab? Overvej følgende: Gør noget du ikke plejer Overvej muligheden af at gøre noget, som er godt for dig selv. Overvej også at gøre noget, der er godt for et medmenneske, din næste, »en nærved«. Åben op Luk dig ikke inde i dig selv. Vælg én at kontakte. Spørg om, om I med jævne mellemrum kan snakkes ved og ærligt fortælle, hvad der rører sig i jer.

Små tings betydning Personligt har jeg oplevet, at der en morgen lå en pose friske ærter ved døren sammen med et kort med 3 ord. En anden dag var der i postkassen påskeæg. En tredje dag havde naboen plukket en lille minibuket blomster. Små dejlige skubben-i-gang morgenhilsener. Nærmest som et bølgeskvulp fremad. Gennem det kunne jeg mærke nærhed og fællesskab. Overvej, hvad der ligger til dig at gøre. Handl på tanker Det kan være fint at overveje, hvilke muligheder der ligger foran mig. Det vigtige er ikke kun at nøjes med at tænke ideen, men handle på den.Ved at handle på mine tanker skaber det identitet. Jeg gør det, jeg i virkeligheden gerne vil. For nogen har krisen betydet, at vi er gået ned i gear. Når aktivitetsniveauet igen stiger, vil det have stor værdi, at vi ind imellem stopper op og sætter fokus på, hvad der virkelig har betydning for os. Lad krisen blive et springbræt til at fortsætte med at være kreative i at se og opmuntre hinanden. Hanne Esmarch, psykoterapeut

Giv og modtag de små glæder.

Stop op, tag en pause! Fokuser på de virkelige værdier.


Kirkegården er åben, når blot vi holder afstand.

Kirkegården Vi er i en rigtig dejlig tid på kirkegården.Vi får igen lov at se, hvordan der bliver liv overalt, løg der sætter skud og blomster vokser op gennem jorden, træer og buske får blade og blomster. MEN! Ligesom vi var gået i gang med at gøre kirkegården forårsklar, vi var ved at fjerne gran fra vinterpyntningen, fik vi beskeden den 12. marts, »I er hjemsendt på grund af COVID-19«. Kun ved begravelser, bryllup og dåb måtte vi møde på arbejde. Efter halvanden uge hjemme besluttede ministeriet, at vi igen måtte arbejde udendørs på kirkegården, hvis vi havde minimal kontakt med andre mennesker. Vi har siden haft en enkelt begravelse, en meget anderledes oplevelse, både for os som kirkebetjening, men ikke mindst for de pårørende, som ikke havde mulighed for det tætte fællesskab, og derigennem fortrøstning, som betyder så meget i sorgen over at miste. Ud fra kirkens størrelse og myndighedernes krav må vi kun være 20 mennesker i kirken til begravelser, hvilket begrænser deltagelse til den allernærmeste familie. Vi har haft en dåb i perioden, hvor vi max. må forsamles 10 personer. Det blev ikke på samme måde en indlemmelse i menigheden, som vi er vant til ved en gudstjeneste. På kirkegården går tingene næsten normalt igen. Der kommer lidt færre besøgende, men heldigvis kommer der stadig en del og ser til deres kæres gravsted eller bare for at gå en tur i »parken«, som kirkegården på sin vis også kan betragtes som. Selvfølgelig vil vi gerne have en snak med vores gæster, blot vi husker at holde afstand. I er stadig meget velkommen til at besøge kirkegården. Graverne Bjarne Svendsen / Erling Larsen


Minikonfirmandundervisning I januar begyndte to hold minikonfirmander. Det er et tilbud til 3. klassse på Vorgod-Barde Skole og 3.-4. klasse på Fjelstervang Skole. Der er meget god tilslutning. Vi mødes i Kirkehuset i Vorgod og i Landsbycentret i Fjelstervang en gang om ugen lige efter skoletid.Vi starter hver gang med saft og boller. Det er en hyggestund, hvor vi får en lille snak om, hvordan dagen er gået og om, hvad der ellers rører sig hos børnene. Derefter sidder vi i rundkreds på gulvet og synger sammen. Vi snakker om dagens emne ud fra en »tænketing«. Vi har talt om bøn, skabelse og dåb. Der er tid til en aktivitet/leg. Hver gang slutter vi med Fadervor og sangen »Må din vej gå dig i møde«, så børnene sendes afsted med ønsket om at » - indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig i sin hånd«. Vi blev kun halvt færdige med forløbet i foråret.Vi håber, at vi må mødes efter sommerferien og få en god afslutning. Susanne Korsgaard Knudsen, multimedarbejder

Fredagscafé Hver fredag formiddag samles vi til Fredagscafé i Kirkehuset i Vorgod. Vi drikker kaffe, synger sammen og nyder hyggeligt samvær. Der er et bredt og afvekslende program med forskellige talere og foredragsholdere, eller vi er selv aktive med forskellige spil eller kreative udfoldelser. En gang om måneden skiftes LM og IM til at være vært. Café-udvalget, som er en flok frivillige, der kommer i cafeen, står for de øvrige arrangementer. Arrangementerne er for alle, der har lyst, uanset alder. Et af årets højdepunkter er sogneudflugten, som plejer at finde sted i juni. Desværre har vi været nødt til at aflyse turen i år. Vores sæsonafslutning den 19. juni håber vi på at kunne gennemføre udendørs, hvis vejret tillader, og vi på dette tidspunkt har lov til at samles. Hold øje med kirkens hjemmeside herom. Det er et stort savn for mange, at Fredagscafeen i øjeblikket er sat på pause, og jeg glæder mig rigtig meget, til vi kan komme i gang igen. Det er altid skønt at være sammen med skønne mennesker, og jeg går altid glad og beriget hjem fra arbejde om fredagen, når vi har haft Fredagscafé. Med håbet om, at vi snart kan mødes til Fredagscafé. Susanne Korsgaard Knudsen, multimedarbejder


Kirkelig vejviser Sognepræster: Gert Frost Nicolajsen | 97 17 53 02 gert.nicolajsen@vorgodkirke.dk Træffes efter aftale. Mandag fri. Johannes Esmarch | 21 24 73 43 johannes.esmarch@gmail.com Træffes efter aftale. Organist: Hanna Ellegaard Iversen | barselsorlov Vikar Karen Margrethe Klokmose |40 15 17 06 Fjelstervang Kirke Kirkebakken 5, 6933 Kibæk Graver og kirketjener: Bjarne Svendsen | 20 68 32 88 kirkekontoret@fjelstervangkirke.dk Formand for menighedsrådet: Grethe Mortensen | 22 56 27 43 Ggrethekm16@gmail.com Vorgod Kirke Kirkevej 1a, 6920 Videbæk Graver og kirketjener: Erling Larsen | 40 10 41 46 graverkontoret@vorgodkirke.dk Multimedarbejder: Susanne Korsgaard Knudsen | 61 74 74 68 susanne.knudsen@vorgodkirke.dk Formand for menighedsrådet: Peder Vestersager | 42 38 46 19 kpv@fibermail.dk Kirkebladet: Redaktør: Jette Axelsen | 97 17 57 71 kirkebladet@vorgodkirke.dk Redaktion: Grethe Mortensen Inge Marie Winther Nielsen Anne Grethe Jensen Preben Gosvig Madsen Se aktiviteter og billeder på vorgodkirke.dk eller fjelstervangkirke.dk

Indsamlinger i kirkerne 16|8 10. s. e. trinitatis

Agape 94 907

20|9 15. s. e. trinitatis

Høstoffer 55 255 / 20 119

25|10 20. s. e. trinitatis

Folkekirkens Nødhjælp 20 20

konto 5997 8200307 eller

55 255

Fjelstervang: konto 7652 2150515 eller

20 119

Vorgod:

Hvor henvender man sig? Ved fødsel: Fødsler anmeldes til sognepræsten af jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift, vil de fra kirken få tilsendt vejledning i at anmelde fælles forældremyndighed for barnet. Ved dåb: Dåb aftales med sognepræsten. Ved kirkelig vielse: Vielse aftales med sognepræsten i god tid. Ønsker man at pynte kirken, skal dette aftales med graveren. Ved dødsfald: Dødsfald anmeldes til sognepræsten hurtigst muligt. Der træffes aftale med sognepræst og bedemand om begravelsestidspunkt. Kirkegården: Henvendelse vedrørende valg af gravsted og pasning af gravsteder rettes til graveren. Samtale med præsten: Enhver er velkommen til at kontakte præsten og bede om en samtale. Præsten har tavshedspligt og kommer gerne i hjemmet eller på sygehuset.

Stof til næste kirkeblad Stof til næste kirkeblad skal afleveres senest fredag den 9. oktober 2020 til Jette Axelsen: kirkebladet@vorgodkirke.dk Næste periode: 24|11 2020 - 9|3 2021


Det sker i Vorgod-Barde Kontaktpersoner Indre Mission: Michael Rabjerg | 23 30 81 19 Vorgod-Barde IMU: Nanna Haunstrup | 42 37 40 98 Hver torsdag kl. 19.30 Søndagsskolen: Camilla Relund Boel | 20 86 37 10 Teenklub: Karsten Iversen | 61 60 46 60 Mødes hver onsdag i kælderen kl. 19.30-21.15 Krudtuglerne: Louise Clausen | 25 34 59 72 Mødes hver mandag i kælderen kl. 19.00-20.30 Luthersk Mission: Ole Bækgård Jensen | 41 16 50 91 Juniorklub: Ruben Hansen | 29 92 78 55 Hver tirsdag kl. 19.00. Børneklub: Elin Mouridsen |40 15 44 50 Hver onsdag fra kl. 16-17.

Vorgod Ældrecenter Gudstjeneste onsdag kl. 9.30. Alle er velkomne.

24|6 Gert Frost Nicolajsen 8|7 Anne Hillgaard Pedersen - Altergang 22|7 Bodil Toftdahl 12|8 Johannes Esmarch - Altergang 26|8 Gert Frost Nicolajsen 9|9 Gert Frost Nicolajsen - Altergang 23|9 Johannes Esmarch 14|10 Gert Frost Nicolajsen - Altergang 28|10 Gert Frost Nicolajsen 11|11 Gert Frost Nicolajsen - Altergang

Vorgod-Barde Indre Mission Lige så meget som børn savner skolen, lige så meget længes jeg efter at høre om Jesus i et dejligt fællesskab med andre fra Vorgod-Barde, samt et »Emaus-hus« med liv i. Indre Mission sender via YouTube hver torsdag et indlæg som kan ses, hvornår man end har lyst. Åbn YouTube og skriv i søgefeltet »Indre mission online møde«, så kan der frit vælges. Vorgod-Barde IM har en SMS-ordning, hvor vi fra tid til anden arrangerer forskellige ting. Man kan tilmelde sig ved at sende en SMS til Brian Thorø på tlf. 40 83 61 69. Formanden kan altid træffes på tlf. 22 24 05 91/ 23 30 81 19. Mikael Rabjerg, formand

Søndagsskole i Emaus Kære søndagsskolebørn! Vi savner at være sammen med jer, og glæder os til det igen er muligt. Vi håber på at se jer til opstart i august, hvis ikke før. Følg med på facebooksiden »Søndagsskole i Vorgod-Barde«, der vil vi opdatere jer. Håber I alle har det godt. Kh. Alle lederne


Lys i mørket Det danske fællesskab og freden i Danmark blev fejret på afstand den 4.5.2020 - 75 år efter afslutningen af 2. verdenskrig. Vi satte lys i vinduerne for at tænde lys i mørket, denne gang med særlig tanke for alle, som kæmper med eller mod verdens fællesfjende Corona-virus. Fællessang er blevet et nationalt samlingspunkt i fjernsynet. Gudstjenester er blevet til online videoer eller livestreaming fra Mindesmærket ved Vorgod Kirke for 50landets kirker. Vi er sammen på afstand.

HUSK

året for afslutningen af 2. verdenskrig.

Menighedsrådsvalg 2020! Alle menighedsrådsmøder har været aflyst siden nedlukningen af Danmark. Forårets arbejde med kirkesyn og økonomi mv. er udsat. Vi glæder os til igen at tage fat på arbejdet med vores lokale kirker. Første opgave bliver at få kirken åbnet igen på Corona-sikker vis. Derefter skal vi bl.a. i gang med forberedelser til årets menighedsrådsvalg. Følg med på kirkens hjemmeside for tidspunkterne for afvikling af orienteringsmøder forud for efterårets valgforsamling. Vorgod og Fjelstervang Menighedsråd

»Aldrig jeg ensom er« Sådan har vi sunget i Vorgod Teenklub i en menneskealder. Vi synger altid sangen »Aldrig jeg ensom er« som afslutning. Der bliver sunget højt og akkompagneret med diverse klapperytmer. Lige nu føles det ret ensomt, og vi har ikke haft Teenklub siden begyndelsen af marts. Teenklub-børnene er savnet blandt lederne. Denne »corona-tid« har givet tid til eftertanke og en overvejelse af, hvad der giver mening ind i hverdagen. Ensomhedsfølelsen berører os alle på forskellige planer, og ensomt er det, når vi sidder alene hver for sig. Ensomheden og fratagelsen af det sociale liv giver en umiddelbar overfladisk følelse af at være ensom, set i kontrast til den virkelighed, vi lever i under Herrens nåde. Fra Teenklub-lederne skal nedenstående være en hilsen til alle, ikke mindst til de unge i Teenklubben, med et ønske om snarligt gensyn. Es.46,4: »Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.«. Hilsen fra LM Vorgods Teenklub


Det sker i Fjelstervang Kontaktpersoner Fjelstervang Indre Mission Peder Christensen | 22526501 KFUM & KFUK Poul Gerhard Nielsen | 97166217 Søndagsskolernes Børneklubber i Fjelstervang Dorit Christensen | 26278937 »Spiren« (0.-3. klasse) Hver mandag kl. 14.30-16.00 i missionshuset. Dorit Christensen | 26278937 Starlight (4.-6. klasse) Hver mandag kl. 18.30-20.00 i missionshuset. Tove Larsen | 61349747 Bibelstudie Bjarne Svendsen | 97166275 FDF Fjelstervang Thomas Mouridsen | 25340647 Heidi B. Nielsen | 25176374 Tumlinge (1. og 2. klasse) Hver onsdag kl.18.30 - 20.00. Pilte (3. og 4. klasse) Hver onsdag kl.18.30 - 20.00. Væbnere (4. og 5. klasse) Hver torsdag kl.18.30 - 20.30. Seniorvæbnere og seniorer (7.-10. klasse) Hver torsdag kl. 18.30-20.30.

Alle er klar til opstart! Det er mærkeligt at stå for en forening, hvor der ikke er nogen aktiviteter overhovedet. Vi har i Fjelstervang både kirke, udeforsamlingshus, skole, FDF-hus og missionshus, der foreningsmæssigt ikke må bruges. For mange af os går den almindelige dagligdag, som den altid har gjort.Vi savner det sociale. Det at kunne samles og være fælles om nogle ting, enten foreningsmæssigt eller i vores kirke. Det føles forkert at have en landsbykirke med en låst dør, også om søndagen. Nu oplever vi, at der i grunden er en masse ting, som skulle fejres, det være dåb, konfirmationer, fødselsdage, bryllupper, sølvbryllup, begravelser m.m. og netop nu fejringen af 75-året for befrielsen. Det er mærkeligt at stå magtesløs over for ikke at kunne gøre noget, som man ellers gerne ville. Vi må rose fjernsyn, radio og de forskellige kirker og præster, for den måde de formidlede og sendte påskens budskab ud til os på. Der var mange muligheder for at se eller høre om en af kirkens største højtider. Det bliver skønt den dag, vi har normale tilstande igen. Alle er klar til at starte op, når muligheden er der. Der er noget at indhente. Peder Christensen Formand i IM Fjelstervang


ID-nr.: 46879

142

Gudstjenester

Dag Kirkeåret

Vorgod Kirke

Fjelstervang Kirke

13|6 14|6 21|6 28|6

Lørdag 1. s. e. trinitatis 2. s. e. trinitatis 3. s. e. trinitatis

Ingen 10.00 Konfirmation B 09.00 10.30

10.00 Konfirmation Ingen 10.30 B 09.00

5|7 12|7 19|7 26|7

4. s. e. trinitatis 5. s. e. trinitatis 6. s. e. trinitatis 7. s. e. trinitatis

Ingen 09.00 Ingen 10.30 Ebbe Sunesen

10.30 Ingen 10.30 Bodil Toftdahl Ingen

2|8 9|8 16|8 23|8 30|8

8. s. e. trinitatis 9. s. e. trinitatis 10. s. e. trinitatis 11. s. e. trinitatis 12. s. e. trinitatis

09.00 10.30 B 09.00 09.00 Nr. Vium præst 10.30 B

10.30 09.00 10.30 B Ingen 09.00

6|9 13|9 20|9 27|9

13. s. e. trinitatis 14. s. e. trinitatis 15. s. e. trinitatis 16. s. e. trinitatis

09.00 Nr. Vium præst K Ingen 10.30 Høstgudstjeneste 09.00 K

Ingen 10.30 Konfirmandvelkomstgudstj. 09.00 Høstgudstjeneste 10.30 B

4|10 17. s. e. trinitatis 10.30 B 09.00 11|10 18. s. e. trinitatis 09.00 Nr. Vium præst K Ingen 18|10 19. s. e. trinitatis Ingen 10.30 B 25|10 20. s. e. trinitatis 09.00 BUSK familiegudstjeneste, 10.30 BUSK familiegudstjeneste, hvor Krudtuglerne medvirker hvor FDF medvirker + + kirkekaffe kirkefrokost Allehelgensgudstjeneste B Familiegudstjeneste i forbindelse med julestue

B: Børnekirke K: Kirkekaffe

Team Lynderup | 97173408

1|11 Alle helgen 10.30 Allehelgensgudstjeneste B 09.00 8|11 21. s. e. trinitatis 09.00 Nr. Vium præst K Ingen 15|11 22. s. e. trinitatis Ingen 10.30 21|11 Lørdag Ingen 11.00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.