kirkebladet.nu
KIRKEBLAD FOR KETTING & ASSERBALLE SOGNE
SKROT & EVANGELIUM SE SIDE 2
KONFIRMANDSTART SE SIDE 4
STRANDGUDSTJENESTE SE SIDE 5
FRA ÆKVATOR TIL ANTARKTIS SE SIDE 6
3 · 2022 | Juni, juli & august
www.kettingkirke.dk | sogn.dk/asserballe
2 | PRÆSTENS KLUMME
SKROT & EVANGELIUM Konfirmanderne mødtes en lørdag og lavede skrot-ikoner under kyndig ledelse af Annie Glistrup. Arbejdet blev inspireret af det skriftord, som de forud selv havde valgt til deres konfirmation. Annie medbragte et stort udvalg af skrot, dimser og maling til fri afbenyttelse og inspiration. Hun fortalte, at hun ofte går på skattejagt i sin lokale genbrugsforretnings container. Måske er der en urtepotte, en ramponeret lampeskærm eller en kobberplatte, der rummer uanede muligheder for den kreative tanke. Det er jo tankevækkende, hvad der kan komme ud af noget, der ellers var kasseret. Ja, man bliver helt evangelisk i tanken, når der sådan kommer nyt liv og nye muligheder til det, der ellers var anset for dødt og ubrugeligt. Nedenunder kan I se nogle af de billeder, der kom ud af konfirmandernes arbejde.
Sognepræst Mette Dolberg
MENIGHEDSRÅDENE | 3
NYT FRA KETTING Ketting menighedsråd ønsker alle en god sommer!
MENIGHEDSRÅDSMØDER I KETTING 2. juni og 4. august. Alle møder er kl. 18.30 i sognehuset i Ketting.
NYT FRA ASSERBALLE Så er vi midt i den dejlige sommertid. Her i vores menighedsråd har vi mange ting i gang: • Landbrugsjorden tilhørende præste- gården er sat til salg. • Den gamle staldbygning er blevet renoveret. • På kirkegården er et areal med grusgange blevet til græs, et pænt område at se på. • I kirken har vi haft lægmandsgudstje- nester som led i kurset »Det sønderjyske Søndagsakademi« (omtalt i sidste blad). Det forløb ganske godt og var godt besøgt. • I marts måned blev der fejret guldkon- firmation med 17 deltagere. En dejlig dag.
Vi har fået til opgave at kirken skal være så grøn som mulig, så det arbejder vi på fremadrettet og det kommer I til at høre mere om. God sommer, fra Asserballe menighedsråd v. formand Karen Margrethe Christiansen
MENIGHEDSRÅDSMØDER I ASSERBALLE 15. juni og 17. august Alle møder finder sted i Asserballe præstegård, Bygaden 13. Hvor intet andet er nævnt, starter mødet kl. 18.30
Vi fortsætter præsentationsrunden af medlemmerne af menighedsrådet i Asserballe: Jeg hedder Yrsa Ryborg, er 67 år. Gift med Jens Peter og vi har to voksne børn, en svigerdatter og 2 børnebørn. Jeg har tidligere været spejderleder hos De grønne pigespejdere i Asserballeskov i godt 20 år. Jeg er med i bestyrelsen for Den Sønderjyske menighedsrådsforening, hvor jeg er i uddannelsesudvalget, vi planlægger og afholder kurser for menighedsrådsmedlemmer. Jeg har desuden deltaget i kurset »Det Sønderjyske Søndagsakademi« for at kunne afholde lægmandsgudstjeneste. (fortsættes næste side)
4 | ASSERBALLE MENIGHEDSRÅD | DET SKER
Mit navn er Rita Jensen. Jeg er 66 år og gift med Harald Peter Jensen, det har vi været i 45 år. Sammen har vi to børn. Henriette på 44 år, der bor i Dybbøl. Henriette har to børn, Julie på 15 år og Alexander på 13 år. Vores søn Michael er 38 år, han bor i Gråsten, og har også to børn, Victoria på 12 år og Marie på 9 år. Mit arbejdsliv har jeg brugt som afdelingssekretær på Sønderborg Sygehus. I min fritid er det bedste jeg ved at bruge tid med familien. Derudover bruger jeg tid i strikkeklubben, til svømning, blomsterbinding og krolf. Jeg er kontaktperson i Asserballe menighedsråd, det har jeg været siden december 2012, så det er snart 10 år siden, jeg første gang blev valgt ind. Kontaktpersonen bliver valgt på menighedsrådets vegne til at varetage den daglige ledelse af medarbejderne ved vores lokale kirke og kirkegård. Mine ansvarsområder som kontaktperson er mange, men fælles for dem er, at de omhandler medarbejderne i kirken og ved kirkegården samt deres arbejde, trivsel og relation til menighedsrådet. I marts 1965 flyttede min familie og jeg til Tovrup. Jeg startede i Asserballe Skole med tre årgange i samme klasse. Nu har jeg boet samme sted i 57 år, så jeg har et rigtig godt kendskab til sognets historie, og de mennesker der har boet her før og nu. Jeg er glad for mit arbejde som kontaktperson i Asserballe menighedsråd, det er meget spændende at være med til at udvikle ideer og visioner for sognet i fremtiden. Rigtig god sommer til alle! Hilsen Rita
KONFIRMANDSTART 2022 De nye konfirmander bosiddende i Ketting-Asserballe pastorat starter deres konfirmandforberedelse onsdag den 7. september kl. 7.45, hvor vi mødes i Ketting sognehus, Kirkevænget 7. Konfirmandforberedelsen vil derefter foregå på onsdage kl. 7.45 - 10.00 frem til uge 4, 2023. Derefter ligger forberedelsen indtil påske i tidsrummet kl. 7.45 - 8.45. Efter påske 2023 kan der evt. blive tale om enkelte eftermiddagstimer, og i løbet af året et arrangement om lørdagen, som hører med til forberedelsen. (Efter efterårsferien, altså fra uge 43, bliver der mulighed for at konfirmanderne kan hentes i minibus ved sognehuset og køres til Augustenborg skole. Men indtil da skal I selv sørge for at komme til og fra sognehuset).
KONFIRMATIONSDATOER 2023 Ketting Kirke den 7. maj • Asserballe Kirke den 14. maj Tidspunkt oplyses af præsten i forbindelse med konfirmandforberedelsen
DET SKER | 5
FRILUFTSGUDSTJENESTE MED FÆLLES KONFIRMANDINDSKRIVNING Som du kan læse om andetsteds i bladet, starter nye konfirmander fra Ketting-Asserballe pastorat på konfirmandforberedelsen til efteråret. Men vi vil gerne hilse på de kommende konfirmander og deres familier inden da. Derfor indbyder vi til fælles sommergudstjeneste for de to sogne 2. Pinsedag - Mandag den 6. juni kl. 11.00 ved præstegården i Asserballe Vi beder de kommende konfirmander om at huske at udfylde og aflevere tilmeldingsseddel angående indskrivning til konfirmationsforberedelsen til sognepræst Mette Dolberg umiddelbart efter gudstjenesten. Er du forhindret i at deltage denne dag, kan du også lægge tilmeldingen i postkassen ved præstegården, Ramserl 20, Ketting. Alle er selvfølgelig velkomne til at deltage i gudstjenesten. Vi håber på, at sommeren vil vise sig fra sin bedste side, men hvis ikke, byder kirken på ly og læ. Efter gudstjenesten byder menighedsrådene på lidt at spise og en forfriskning. Tilmeldingssedlen lægges ud på www.kettingkirke.dk, www.ketting.sogn og www.asserballe.sogn i god tid inden gudstjenesten.
FYRAFTENSSANG Der findes så mange gode salmer og sange, vi har fundet en håndfuld af dem frem, der passer til årstiden. Vi samles til Fyraftenssang på skift i vore to kirker. Næste gang er torsdag den 16. juni kl. 17.00 - 17.30 i Asserballe kirke, hvor temaet er »sommer«.
STRANDGUDSTJENESTE Søndag den 26. juni kl. 19.30 på Sebbelev Strandenge Ligesom sidste år har vi lagt gudstjenesten om aftenen. Kom og nyd gudstjenesten, solnedgangen og aftenskumringen. Husk at medbringe din egen kaffe og kop! For knap så stedkendte skal man huske at køre ud af den vej, der hedder »Sebbelev Skov«, så kommer man til det rigtige sted. Sebbelev Beboerforening er så venlige at stille borde og bænke an.
6 | DET SKER
BESØG I LARS BENGTSONS HAVE Onsdag den 29. juni kl. 18.30 Denne aften er vi inviteret indenfor i Lars Bengtsons have på Galgebjerg 2, 6470 Sydals. Lars er gravermedhjælper ved Asserballe kirke, men også i den grad haveentusiast. Han ved sådan omtrent alt om haver og planter. Det kan ses. Snyd ikke dig selv for et besøg på denne fantastisk smukke plet på Danmarkskortet. Vi sørger for kagen, men husk at medbringe din egen kaffe og kop. Tilmelding til Jenny Skovmand på tlf. 5150 1281 eller jennyskovmand@bbsyd.dk
»FRA ÆKVATOR TIL ANTARKTIS« Sogneaften ved Hanne og Jens Eriksen, Gråsten Onsdag den 31. august kl. 19.30 i sognehuset i Ketting Hanne og Jens Eriksen fortæller om en ti ugers rejse, der starter ved inkaruinerne i Machu Picchu i Peru og fortsætter ombord på en båd langs Sydamerikas vestkyst med besøg på øde øer, Lauca og Torres Del Paine Nationalparker og San Rafael Gletscheren i Chile, Ildlandet og videre til Antarktis samt South Georgia og Falklandsøerne. Vi hører også om de tidligere opdagelsesrejsende i området: Amundsen, Scott og Shackleton. Der er naturligvis mange oplevelser, landskaber, isbjerge, dyr og fugle, ikke mindst pingviner og albatrosser, med i foredraget. Nogle vil huske Hanne og Jens fra deres spændende foredrag om Oman, da de besøgte os i 2020. Tilmelding til Jenny Skovmand tlf. 5150 1281 eller jennyskovmand@bbsyd.dk
DET SKER | KONTAKT | 7
SOGNEPRÆST
Mette Dolberg · Ramserl 20 · Ketting 6440 Augustenborg · tlf. 4047 3202 mail: mdo@km.dk · Mandag fridag Sognepræsten er altid til rådighed for en samtale. Ring eller mail og aftal tid på forhånd, hvis det er muligt
LØRDAGSDÅB Lørdagsdåb er mulig den 9. juli kl. 11.00. Dåben afholdes i den af de to kirker, hvor der først er bedt om dåb. Er der ikke bestilt dåb, bortfalder handlingen.
HØSTGUDSTJENESTE I KETTING Søndag den 4. september kl. 11.00 Velkommen til høstgudstjeneste i Ketting med efterfølgende mad og musik i sognehuset. Vi starter med gudstjeneste i Ketting kirke og bagefter er der frokost og musik i sognehuset. Til årets høstfest er det violinist Andrea Brachwitz-Doll, der vil spille med på efterårets sange og salmer. På grund af maden er det vigtigt med tilmelding til Jenny Skovmand tlf. 5150 1281 eller jennyskovmand@bbsyd.dk
ORGANIST OG KORLEDER
Jenny Skovmand · Asserballe St. 13 · 6440 Augustenborg · tlf. 7447 3142 / 5150 1281.
GRAVERKONTOR, KETTING
Graver Keld V. Maron Gravermedhjælper Ricky P. Duus Kirkevænget 7 · Ketting · 6440 Augustenborg tlf. 2491 2394. Telefontid: mandag-torsdag kl. 7.0015.30 og fredag kl. 7.00-12.15 kettingkirke@besked.com
GRAVERKONTOR, ASSERBALLE
Graver Palle Knudsen / gravermedhjælper Lars Bengtson · Bygaden 16A · Asserballe · 6440 Augustenborg tlf. 2168 8768 · asserballekirke@outlook.dk
MENIGHEDSRÅDSFORMAND KETTING Flemming Huusmann · tlf. 2949 5039 · mail: f.huusmann@gmail.com
MENIGHEDSRÅDSFORMAND ASSERBALLE Karen Margrethe Christiansen · tlf. 2343 8243 · mail: karen.l@live.dk
BRUG AF SOGNEGÅRDEN I ASSERBALLE
Booking af sognegården kan ske hos menighedsrådsformand Karen Margrethe Christiansen
KIRKEBILER
Ketting: tlf. 4848 4848 · Asserballe: tlf. 7440 4446
HJEMMESIDER
www.kettingkirke.dk · sogn.dk/asserballe
www.facebook.com/Kettingkirke/ www.facebook.com/pages/Asserballe-Kirke/
DEADLINE for næste kirkeblad er den 6. juli 2022. Kirkeblad nr. 4-2022 udkommer i uge 34.
SOGN.DK
Du kan finde oversigt over gudstjenester og arrangementer i begge sogne på kalenderen på www.sogn.dk
ID-nr.: 46879
150
GUDSTJENESTER KIRKEÅRET Pinsedag
KETTING KIRKE 11.00
2. pinsedag
11.00 Fælles friluftsgudstjeneste med konfirmandindskrivningved Asserballe præstegård*
12. juni
Trinitatis søndag
11.00
19. juni
1. s. e. trinitatis
26. juni
2. s. e. trinitatis
3. juli
3. s. e. trinitatis
10. juli
4. s. e. trinitatis
17. juli
5. s. e. trinitatis
24. juli
6. s. e. trinitatis
31. juli
7. s. e. trinitatis
6. juni
7. august
8. s. e. trinitatis
14. august
9. s. e. trinitatis
21. august
10. s. e. trinitatis
28. august
11. s. e. trinitatis
4. sept.
12. s. e. trinitatis
ASSERBALLE KIRKE 9.30
9.30
9.00 JD 19.30 Fælles friluftsgudstjeneste i Sebbelev Strandenge* 9.30 9.30 9.30 9.30 9.30 9.00 ELKJ 11.00 JD 11.00 JD 11.00 JD
KIRKEKAFFE EFTER GUDSTJENESTEN
DAG 5. juni
11.00 Høstgudstjeneste*
Videbæk Bogtrykkeri A/S · 97 17 11 22
JD = Jens Dammeyer, Notmark · ELKJ = Elisabeth Krarup Jensen, Augustenborg Hvor intet andet er nævnt, prædiker sognepræst Mette Dolberg. * Se omtale andetsteds i bladet.