Nr. 3 · 2023 Juli · Aug · Sep · Okt
& KOLLUND SOGNE Skole/Kirke, hvor 3. klasserne fejrede pinsese mere på side 7 Koncert med Erik Grip se side 4 Sogneaften ved Dorte Andersen, som er hospitalsklovn
side 8
KIRKEBLADET RIND
se
Adresser
Sognepræst Vicky L. P. Fredslund (kbf)
Tlf. 2467 6166 | vpf@km.dk
Kontor: Lind Sognehus, Kollundvej 47, Lind 7400 Herning
Træffes efter aftale, undtagen mandag.
Sognepræst Søren R. S. Jacobsen
Kollundvej 28, Lind
Tlf. 24 49 22 89 | srja@km.dk
Træffes efter aftale, undtagen mandag.
Sognepræst Emilie Louise Nielsen, tlf. 2945 4971 | eln@km.dk
Træffes efter aftale, undtagen mandag.
Kirkekontoret for Rind og Kollund i Lind Sognehus | Kollundvej 47, Lind, 7400 Herning, tlf. 9712 7312.
Kordegn Selena Catak - sca@km.dk
Kontortid. Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag desuden 15-17.
Kirke- og kulturmedarbejder Louise Noes | tlf. 2320 2313 |lno@km.dk
Organist Elena Vas Andersen tlf. 4018 1928 | elena.a72@gmail.com
Kirketjenere
Jessica Thorndahl | tlf. 4031 4597 kirketjener.rind@gmail.com
Dorte Linderoth Gade | tlf. 93 87 45 97 kirketjener.groen@gmail.com
Graver Elisabeth Rasmussen tlf. 2013 6334 | esra@km.dk
Øvrigt personale se www.rindsogn.dk
Redaktion: Hanne Thorsen, Louise Noes og Vicky Popp Fredslund
Fotos: Louise Noes
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S, tlf. 9717 1122
Deadline næste nummer 1. september 2023 til lno@km.dk
FDF Lind uddeler kirkebladet i Lind. Kontakt kirkekontoret, hvis det udebliver.
Følg os på: web: www.rindsogn.dk
facebook: »Rind Kollund Sogne«
Menighedsrådsmøder
Rind-Kollund:
15/8, 19/9, 10/10
kl. 19.00 i Lind Sognehus, Kollundvej 47.
PRÆSENTATION AF KUNSTNER SONJA FELDT
Sonja Feldt udstiller i Lind Sognehus maj-august, og skriver selv følgende: Mine billeder viser min opfattelse af livet i samklang med naturen. Det er en blanding af realisme, surrealisme, abstraktion og fantasi i et drømmende univers, hvor jeg henter inspiration i både den ydre og indre verden.
Hvert enkelt billede giver ikke udtryk for alt, men kan ses som delelementer. Samlet kan de vise et puslespil af livet i mange nuancer og udtryk, stilarter og teknik.
Sonja Feldt
www.sonjafeldt.dk
Mail: sonja@fasanvej.dk
2
AT INSISTERE PÅ KONTAKTEN
Jeg slog min lilletå. Jeg skulle bare lige tage min taske ovre ved døren, og så slog jeg, i svinget rundt om køkkenbordet, min lilletå imod bordbenet.
Jeg sagde forskelligt. Bøjede mig ned, men kunne ikke røre min lilletå. Min velmenende mand ville komme mig til hjælp, men jeg stoppede ham, for selvom jeg rigtig godt kunne bruge én der pustede på min lilletå, som ens mor gjorde det da man var lille, så skulle jeg lige være selv i smerten.
Måske du, kære læser, kender det?
Både at slå sin lilletå, men også de modstridende følelser: både at have lyst til omsorg og hjælp, og samtidigt ikke at have lyst til andres tilstedeværelse i smerten.
At opleve disse modstridende følelser, når man slår sin lilletå, er én ting, en lille ting, men man kan også opleve det, ved større ting. Større smerter. Større sorger: Opleve behovet for andres tilstedeværelse, samtidig med behovet for at være alene.
Måske du også har oplevet det hos en anden, én der er i sorg, i smerte. Oplevet vedkommendes behov for at være i verden, samtidig med at vedkommende skubber verden væk.
Det er normalt.
En normal reaktion.
Men hvor efterlader det os der står udenfor?
Hvad skal vi gøre?
Først og fremmest skal vi respektere den anden og den andens sorg. Og dernæst kan vi, i tillid, respekt og omsorg insistere på kontakt. For vi ved måske fra egen erfaring, at vi samtidig med at vi afviser den anden, også har brug for den anden.
Så vi skal være stædige. Milde, men stædige.
Insistere på at vi vil det andet menneske. At vi vil vise, at vi ikke - også - forsvinder.
Hvilken trøst at vide, at der er mennesker, der bliver stående selvom vi skubber dem væk. Og ikke blot bliver stående, men også respektfuldt forsøger at skabe kontakten, så vi ikke forbliver afkoblet fra verden og det andet menneske, men bliver koblet sammen med andre mennesker igen. Sammen med verden igen. At vores liv går videre. Igen.
Vores insisteren er vigtig. Og vi kan. Det kan være svært, men vi kan.
Og forbilledet for denne insisteren, kraften til denne insisteren, er Gud. Gud insisterer. Insisterer på kontakten til os. Vi kan have lyst til at koble os fra verden og koble os fra andre mennesker. Og vi kan også have lyst til at koble os fra Gud. Men Gud bliver ved med at insistere på kontakten til os. Han står ikke bare med åbne arme og venter på os. Nej, han kommer til os i sin søn Jesus. Og insisterer på at være sammen med os. Vedvarende.
Måske irriterende.
Måske imod det, som vi tror, er godt for os. Men han bliver ved.
Som småsten mod vores vindue. Indtil vi åbner.
Så heldige er vi.
Så velsignede er vi.
Vi har en Gud der insisterer på at komme og være i kontakt med os.
Pass it on.
3
Vicky Popp Fredslund
Men Gud bliver ved med at insistere på kontakten til os ...
LEG & MUSIK i kirken
BABYSALMESANG
Vi synger, leger og vugger salmernes og sangenes stemninger ind i de små, som oplever med alle sanserne. Der er plads til ca. 10 babyer på hvert hold. Vi mødes torsdage kl. 10 eller kl. 11, imellem de to hold er der kaffe. I alt 8 gange.
Næste hold starter den 24. august og kører frem til efterårsferien. Tilmelding foregår via hjemmesiden under »Babysalmesang«.
MUSIKALSK LEGESTUE
Fra uge 43 er der hver torsdag kl. 10.00 musikalsk legestue for dagplejen på aktivitetscenteret. Brugere af Daghjemmet og andre interesserede er velkommen. Kræver ingen tilmelding.
FAMILIEJULEKORET KOM OG VÆRE MED!
Elsker du at synge julesange? Så tag din ven, nabo, mor, far, bedsteforældre, barn eller barnebarn med. Børn kan være med fra 3. klasse. Vi slutter med julekoncert i Lind Sognehus den 10. december - 2. søndag i advent kl. 16.00.
Vi øver 7 torsdag fra 16.30-18.00. Første gang er d. 26/10. Familiekoret øver 26/10, 2/11, 9/11, 16/11, 23/11, 30/11, 7/12.
Tilmelding via hjemmesiden. Spørgsmål kan rettes til organist og korleder, Elena Vas Andersen på tlf. 40 18 19 28.
KONCERT MED ERIK GRIP
Onsdag den 8. november kl. 19.30 i Lind Kirke
Troubaduren har gode år i det danske landskab. Til alle tider er det underholdning, men med engagement og udgangspunkt i mennesket. Sange om det at være til. Det er ikke bare visesang og folkemusik. Det er altid nutid.
Erik Grip er elsket af sit publikum, for netop at være anderledes end de fleste blandt sangere. Erik Grip er en af de få, der i alle år har været tro mod det danske sprog og den danske sang. På folkelig vis, men aldrig uden tekster af høj kvalitet. Søren Gyldendal Fonden, gav netop Erik Grip en særpris for hans arbejde for dansk lyrik og klassisk digtning. Det er blevet til mange indspilninger, siden Erik Grip startede i 1963. »Frank Jægers Viser« er første album (1975), Grundtvig pladen fra 1983, den mest kendte, og »Rose skal vi danse« og »Åbent landskab«, sange der igen og igen skal synges, Men mange andre sange kræves sunget på koncerterne. Den danske troubadour gæster Lind Kirke.
Efter koncerten kan man nyde 1 glas vin/ 1 øl/vand + 1 snack til 35 kr. Der kan betales med MobilePay eller kontanter.
Billetter købes via hjemmesiden og koster 125 kr.
4
VI FORTSÆTTER SUCCESEN AFTENSANG OG AFTENSMAD
I efteråret kan menigheden igen se frem til Aftensang og Aftensmad. Vi har planlagt en aften i september, nemlig den 28. september kl. 17.0020.00.
Derudover vil vi glæde os til en juleudgave af arrangementet nemlig den 14. december kl. 17.00-20.00.
Fra efteråret stiger prisen på arrangementet til 75 kr. for måltid inkl. drikkevarer. Alt er blevet dyrere i de forgangne 1,5 år, og det rammer desværre også vores arrangementer.
Vi håber, vi stadig vil se jer til en aften i fællessangen og fællesskabets ånd.
Navne
DØBTE
RIND KIRKE
• Alina Vangsøe Cramer
• Elliot Bøjgaard Texel Jakobsen
• Arthur Petterson
• Luna Buch Møller
• Villum Glargaard Wulff
• Albert Dragsbæk Schibsbye
• Eskild Bækgaard Braad
• Luna Nyborg Vejlbjerg
• Clara Ellinora Hauptmann
• Viktor Weiss Soelberg
• Birk Nørager Bredfjord
• Knud Anton Korth Vesterdal
• Cornelia Bjerre Maxen
• Ella Schmidt Kristensen
• Theo Blaabjerg Kruse
• Conrad Viuf Spicker
• Alfred Toft Andersen
• Tilde Lyngbak Larsen
• Mason Benjamin Bretaña Finnerup
KOLLUND KIRKE
• Agnes Sjørvad Abildgaard
• Bertil Jonsen
• Arthur Stahl Thorsen
• Carl Emil Krogstrup Mørup
LIND KIRKE
• Saga Malmkjær Rosengren
• Alfred Vinther Stenholt
VIEDE/VELSIGNEDE
RIND KIRKE
• Sarah Korth Vesterdal og Matthias Korth Vesterdal
• Rie Maxen og Mikkel Lyngsø Bjerre
DØDE / BEGRAVEDE
RIND KIRKE
• Gerda Pedersen
• Karl August Arndt
• Knud Dideriksen
• Lene Kludt Skotte Frandsen
• Karna Windfeld
• Agner Pedersen
• Jens Høst
• Benthe Lydia Pedersen.
• Rose Kastbjerg Jensen
• Heidi Kastbjerg Jensen
• Birgit Christel Overgaard Nielsen
KOLLUND KIRKE
• Gerda Stausbøl Jensen
• Jens Christian Gjødesen Merrild
ANDRE KIRKER/KIRKEGÅRDE
• Dorthea Nielsen
• Else Jakobsen
• Gudrun Freund
• Erling Otto Nielsen
• Bodil Kirstine Petersen
• Bjarne Kurt Rasmussen
• Minna Askjær Kristensen
• Bent Randbæk Madsen
NYT TILTAG: STUDIEKREDS, HANNAH ARENDT - EKSISTENS OG RELIGION
I efteråret kaster vi os ud i en studiekreds, hvor vi læser en samling artikler, nemlig bogen »Eksistens og Religion« af den politiske tænker, Hannah Arendt.
Formålet med studiekredsen er at udfolde de lidt sværere tilgængelige tekster med sekundære tekster og samtale for dermed få et overblik over Hannah Arendts tanker om dette forhold. Da Arendt er optaget af tænkning og handling, og livet igennem var en religiøs tænker, der bearbejdede religiøse temaer som skyld, tilgivelse og ondskab, findes hun relevant i en folkekirkelig sammenhæng.
Studiekredsen varetages af Kirke- og kulturmedarbejder Louise Noes, som både vil introducere Hannah Arendt og være tovholder på værket. Desuden deltager pensioneret sygehuspræst Svend Erik Søgaard som medhjælper ud fra en persoling interesse i Hannah Arendt og hendes tænkning. Vi håber, at kunne tilbyde en studiekreds, hvor man både gennem originaltekst og sekundær tekst kan stifte be-
kendtskab med Hannah Arendt, og derudfra skabe vedkommende samtaler om pluralitet og begyndelse, som er grundbegreber hos Arendt. For hvad vil det sige, at være skabt til et begynde?
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om forløbet, se læseplanen eller tilmelde dig studiekredsen kontakt da kirke- og kulturmedarbejder Louise på lno@km.dk.
Vi mødes i Lind Sognehus:
Tirsdag den 12. september kl. 15.00-17.00.
Tirsdag den 10. oktober kl. 15.00-17.00.
Tirsdag den 21. november kl. 15.00-17.00.
Bogen er på 187 sider inkl. efterskrift. Den forventede læsemængde vil være 60-90 sider pr. gang, hvor ca. halvdelen vil være sekundær litteratur.
Fra bogens bagside:
»Hannah Arendt er en af det 20. århundredes største tænkere. Gennem sine analyser af totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik har hun sat afgørende spor i den vestlige tænkning og inspireret generationer af tænkere. Hun kendes ofte som en politisk filosof eller samfundstænker, men her præsenteres en tænker, der også er optaget af eksistentielle, religiøse og moralske spørgsmål.«
6
SKOLE/KIRKE - ÅRET DER GIK
Et dejligt skoleår er slut, og vi har igen haft stor fornøjelse af et godt skole/kirke-samarbejde i sognet. Vi har igen fra kirkens side haft temadage og kirkebesøg fra de forskellige årgange, og vi har haft undervisning på yngste, mellemste og ældste trin.
Fremhæves kan bl.a., da vi fik besøg af Lind Skoles 3. klasser den 12. maj, som kom til Pinsetema og hjalp os med at holde fødselsdag for kirken. Efter
en gennemgang af temaerne og fortællingen fra Pinse fik vi chokoladeboller og kakaomælk, og børnene sang fødselsdagssang og flagede for den nydøbte Lind Kirke.
Vi, i Rind og Kollund Sogne, er utrolig glade for et så aktivt skole/kirkesamarbejde og takker skolerne for deres interesse. Vi ser frem til et forhåbentligt ligeså aktivt skoleår i 2023/24.
EFTERÅRETS SOGNEAFTENER
I efteråret er der nye spændende foredrag på programmet til sogneaften. Sogneaften afholdes i Lind Sognehus, der er fri entré, men kaffebord koster 40 kr.
Torsdag den 7. september kl. 19.30 ved Dorte Andersen, Danske Hospitalsklovne
Foredraget kredser om historier og fortællinger fra mit job igennem de seneste snart 20 år, hvor jeg har været hospitalsklovnen Luna. Hvad kan den røde næse? Hvordan åbner man et vindue, så solen kan skinne ind, hvor der er mørke, angst og frygt? Mit navn er Dorthe Andersen. Jeg er 49 år og har været hospitalsklovnen Luna siden 2003, hvor jeg startede på klovneuddannelsen.
Torsdag den 5. oktober kl. 19.30 ved Michael Arendt Laursen, generalsekretær KLF Kirke og Medier Er du sikker på, at digitalisering gavner? Psykologer, hjerneforskere og andre fagfolk er bekymrede og ser, at skærme har svækket børns evne til at huske og til at lære. Vores selvværd udfordres på de sociale medier, og evnen til at være nærværende og koncentrere sig er også på spil. Vi giver dig ikke færdige løsninger, men tilbyder et inspirerende foredrag om teknologiens udfordringer og lægger op til debat.
Torsdag den 2. november kl. 19.30 ved sygeplejerske Gitte Agerlund
Jeg hedder Gitte, jeg er sygeplejerske, og jeg har haft kontrakt med Forsvaret siden 2011. Det er blevet til 4 udsendelser for mit vedkommende, 2 gange til Camp Bastion i Afghanistan og 2 gange med Søværnet til hhv Adenbugten og Guineabugten.
Sidstnævnte tur vil jeg gerne fortælle lidt om turen, om forberedelserne, oplevelserne og om hvorfor man gør det. Eller rettere, om hvorfor jeg gør det. Det bliver ret afslappet, jeg fortæller og har I spørgsmål, er I velkomne til at stille dem.
Til dagligt arbejder jeg som operationssygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup. Inden da var jeg i Herning, på operationsgangen, hvor jeg nåede at være i 20 år, inden vi skulle lægges sammen med Holstebro.
8
FORENINGER
INDRE MISSION I LIND
Kontaktperson: Karin Jensen, tlf. 3030 6685. Alle møder afholdes
kl. 19.30 i Lind Sognehus, Kollundvej 47.
For yderligere information: se linket på sognets hjemmeside.
22/8 Møde ved fritidsforkynder Margit Skov Pedersen, Gårslev.
12/9 Møde ved konsulent Helle Noer, Fredericia.
26/9 kl. 18.00: Fællesspisning. kl. 19.00: Sangaften ved Marianne og Allan Kring, Herning.
10/10 Møde ved fritidsforkynder Hans Jørgen Hedegaard, Herning.
24/10 Bibelkursus i Hammerum Missionshus.
25/10 Bibelkursus i Hammerum Missionshus.
IMs BIBELKREDS
Kontakt: Karl Erik Laursen, tlf. 9712 6804.
Mødekalender på: rindsogn.dk
VELKOMMEN TIL FDF
Kontakt: Kirsten Krøjgaard, tlf. 2977 3088, kirsten-k@fibermail.dk
Info om FDF Lind og FDF generelt, kan du finde www.facebook.com/FDFLind eller www.fdflind.dk
UNGE FAMILIER
Kontakt: Rasmus Filsø Løbner, tlf. 2280 8220, rasmus_dk23@hotmail.com
LIND GENBRUGSBUTIK
Kontaktperson: Hanne Christensen, tlf. 9117 9633. Lind Hovedgade 17, Lind, 7400 Herning.
Åbningstider: tirsdag-fredag 10.00-17.00, lørdag: 10.00-13.00 (lørdagslukket i skolernes sommerferie).
Lind Genbrugsbutik arbejder for Rind Sogns Mellemkirkelige Arbejde og Kirkens Korshær.
UNGE FAMILIER
Unge familier er et fællesskab, som har henvendt sig til Rind Kollund Sogne, fordi de ønsker at invitere mange flere unge familier indenfor. Initiativtager Rasmus skriver her lidt om ideen. Vi hilser alle, der har lyst velkommen i Sognehuset.
Vi en et kristent fællesskab, hvor unge familier jævnligt mødes til hygge, sang og fællesspisning.
Vi mødes ofte i sognehuset, men også i private hjem. Aldersgruppen er 25-35 årige primært med mindre børn. Alle med interesse er velkomne.
For mere info kontakt Rasmus Filsø Løbner på rasmus_dk23@hotmail.com og tlf. 2280 8220
9 9
SOGNEKALENDER
JULI
Alle arrangementer holder ferielukket i juli.
AUGUST
16/8 Unge Familier kl. 16.30-18.30
i Lind Sognehus.
24/8 Sogneudflugt kl. 9.00-18.30
- tilmelding via hjemmesiden.
24/8 Babysalmesangs opstart kl. 10.00
- 12.00 i Lind Sognehus.
30/8 Musikalsk Spaghettigudstjeneste kl. 16.30-18.00 i Lind Kirke.
SEPTEMBER
7/9 Sognecafé kl. 10.00-11.30
i Lind Sognehus.
7/9 Sogneaften kl. 19.30
i Lind Sognehus.
13/9 Unge Familier kl. 16.30-18.30
mødes i Sognehuset.
21/9 Sognecafé kl. 10.00-11.30
i Lind Sognehus.
27/9 Musikalsk spaghettigudstjeneste kl. 16.30-18.00 i Lind Kirke.
28/9 Aftensang og Aftensmad kl. 17.00
- 20.00 i Lind Sognehus.
OKTOBER
5/10 Sognecafé kl. 10.00-11.30
i Lind Sognehus.
5/10 Sogneaften kl. 19.30
i Lind Sognehus.
11/10 Unge Familier kl. 16.30-18.30
mødes i Sognehuset.
19/10 Sognecafé kl. 10.00-11.30
i Lind Sognehus.
25/10 Musikalsk Spaghettigudstjeneste kl. 16.30-18.00 i Lind Sognehus.
26/10 Familiejulekor kl. 16.30-18.00
i Lind Sognehus.
RENOVERING I LIND KIRKE
Lind Kirke skal have nye vinduer. Nuværende vinduer er fra opførelsen i 1980 - mange er punkterede, og der er problemer med kulde fra de dårligt isolerede ruder. Der er desuden kuldebroer gennem karmene. Udskiftningen forventes at ske august 2023.
Inventaret i kirkesalen har vi også planer om at give et løft. I den forbindelse kigger menighedsrådet på både orgel, stole, knæfald, alter, akustik og alterbillede/-dug/-kunst. Tidshorisonten omkring inventaret kendes pt. ikke, men håbet for en ændring, er inden for en 5-årig periode.
På menighedsrådets vegne Søren Poulsen, formand
10
ÅRETS SOGNEUDFLUGT
Torsdag den 24. august 2023 til Ørslev Kloster og Søndermarkskirken - med frokost på Rindsholm Kro
Årets sogneudflugt går til Ørslev Kloster, hvor vi skal se det netop nyrenoverede kloster, som har stået siden ca. år 1200, og som i dag fungerer som arbejdsrefugie, for hvem som kunne have behov for det. Klosteret har netop gennemgået en stor renovering med bl.a. nye udgravninger af kælderen, og vi bliver vist rundt af arkæologparret som til dagligt forpagter stedet. Inden vi når til Ørslev Kloster, skal vi gøre stop ved Søndermarkskirken, og med en guide fra Viborg Museum vil vi få fortalt om den moderne rundkirke samt hærvejstæppet og dets historie. Derfra kører vi til Rindsholm Kro, hvor vi spiser frokost, og der også vil være lidt tid til at se på kroens mindelund. Derfra videre til Ørslev Kloster hvor vi også drikker kaffe. Efter rundvisning går turen hjemad med forventet hjemkomst ca. kl. 18.30. Se detaljeret program længere nede.
Pris pr. person 250 kr.
Tilmelding via hjemmesiden eller til kirke- og kulturmedarbejderen på mail lno@km.dk eller tlf. 2320 2313. Først-til-mølle-princip.
Program:
09.00 Afgang fra Lind Sognehus.
09.40 Udsigtspunkt Dollerup Bakker.
10.30 Rundvisning i Søndermarkskirken, Viborg ved Viborg Museum.
12.30 Frokost på Rindsholm Kro - 2 retter, varm mad og dessert.
14.00 Afgang til Ørslev Kloster.
14.30 Kaffe med kage ved Ørslev Klosterhave og skov.
15.30 Rundvisning på det nyrenoverede Ørslev Kloster og Klosterkirke.
17.30 (ca.) Vi kører hjem - Forventet hjemkomst ca. kl. 18.30.
11
GUDSTJENESTER
KIRKEBIL
Ønsker man at gøre brug af kirkebilen, bedes man kontakte Taxa - tlf. 9712 0777 for at bestille en vogn. Bestillingen skal ske senest 1½ time før, man ønsker at blive afhentet. Det er gratis at benytte kirkebilen. Ved bestilling skal man oplyse, at kørslen skal faktureres til Rind Kirke på konto 1104.
12 | VPFVicky L. P. Fredslund | ELNEmilie Louise
| SJSøren
* = Kirkekaffe
Nielsen
Jacobsen
Rind Kirke er åben hverdage kl. 10-14 Gudstjenester på Lind Aktivitetscenter Der er kaffe kl. 14.00 og gudstjeneste kl. 14.30. 17/8 VPF 14/9 SJ 12/10 SJ 9/11 SJ 28/9 VPF 26/10 VPF 23/11 VPF Dag Kirkeåret Lind Kirke Rind Kirke Kollund Kirke 2. juli 4. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 9. juli 5. s. e. trinitatis 10.30 VPF Sommergudstjeneste 16. juli 6. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 23. juli 7. s. e. trinitatis 10.30 ELN Højmesse med kirkekaffe 30. juli 8. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse 6. august 9. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse 13. august 10. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 20. august 11. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse med kirkekaffe 27. august 12. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse 3. september 13. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 10. september 14. s. e. trinitatis 10.30 ELN Høstgudstj. 17. september 15. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 24. september 16. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse med kirkekaffe 1. oktober 17. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 8. oktober 18. s. e. trinitatis 10.30 SJ BUSK-gudstj. 15. oktober 19. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse 22. oktober 20. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse 29. oktober 21. s. e. trinitatis 10.30 ELN Højmesse med kirkekaffe 5. november Alle helgen 16.30 VPF Allehelgengudstjeneste 15.00 VPF Allehelgengudstjeneste 12. november 23. s. e. trinitatis 10.30 SJ Højmesse 19. november 24. s. e. trinitatis 10.30 VPF Højmesse med kirkekaffe 26. november S. s. i kirkeåret 10.30 SJ Højmesse 3. december 1. s. i advent 10.30 VPF Højmesse