Tim, Stadil og Vedersø kirkeblad - Nr. 4 - 2019

Page 1

kirkebladet.nu

TIM - STADIL - VEDERSØ

KIRKEBLAD Nr. IV - 8. årgang

September - Oktober - November 2019

Indhold:

Det kommer af jord!........side 2 5-års dåbsjubilæum.........side 3 Filmaften.......................side 6 Studiekredsen................side 6

Foredrag.........................side 7 Høstgudstjeneste............side 9 Fra Menighedsrådet........side 10 Advent i præstegården....side 10


Det kommer af jord! En gang var der »INGENTING«. Det er umuligt at begribe, hvad ”ingenting” er, når man selv er til. Det levende står i vejen for sig selv til at forstå, hvad det vil sige ikke at være til. Men altså, det der ubegribeligt tomme »INGENTING« det eksploderede i lys, og »ALT HVAD DER FINDES« blev til. Sådan tænker vi om begyndelsen på alting. Vores planet blev til. Vi kalder den Jorden, fordi den er fuld af jord. Det der mærkelige noget, som kan få noget til at spire, slå rod og vokse, - hvis der falder frø i det. Hvad kom først? Planten eller frøet? Vi ved det ikke, men det var nok jorden, der var der først. Den havde noget i sig. Den havde liv i sig. Den gav det fra sig og lod det vokse op. Sådan er det. Netop nu, i højsommerens tid, er det så tydeligt overalt omkring os. Markernes farver og figurer, der set fra luften, ligger som puslespilsbrikker, ud over landet. Langs alle veje står kornet og strækker sig mod himlen. Her ude på landet. Rugen står så flot som ingen sinde. Ranke stærke strå bærer tung frugt højt mod himlen. Hveden svajer i vinden med aks som klapperslangehaler. Man kan høre havren ringle med sine bjælder, hvis man lytter godt efter. Og byggen, der står med bøjede hoveder, som pensler på rad og række, høstes netop nu. De første stubmarker minder os om, at nu går sommeren snart for alvor på hæld. Men rundt omkring, i de fine markers skel står de vilde planter og lyser op med deres blomsters farveklatter, som en maler satte

af med sine pensler på kornvæggens lærred, da han gik forbi. De røde og de blå. En dejlig udkant at hvile sig på en stund. Lægge sig og se op mod himlens skyer, der driver højt oppe, mens man tygger på et saftigt stå. Var det ikke sådan det var, der ved rugens skel, hvor Anna, som var kær i Anders men knibsk alligevel - mødtes med sin hjertenskær. »Dingeli-og-lej! .... dikkedu-og dikkedi, og dingelu-og-lej!« Dér, hvor de vilde blomster er, som nogen mener ikke burde være der. Men som alligevel gør det hele meget mere værd, når de er der. Ukrudt måske. Men godt for dyr, fugle og insekter - og kjærestefolk, hvor Anders lover Anna gyldenring i bytte for et fingerbøl. Og rugen ringled vidt og bredt om Kys og Kjærlighed; hvad det mindste Ax har hørt, den hele Ager ved. Det kommer alt sammen af jord. Den er der liv i. Derfor kladtes den også moder jord. De første forårsbebudere: ramsløg, løvstikke, rabarber; skvalderkålen til salat og pesto; humle og asparges. Purløg til en æggemad. Rosemarin, timian og salvie klared’ måske endnu en vinter. Ellers er det om igen, tilsammen med lidt kørvel, persille, estragon. Gulerod, radisse. Nye kartofler og friske jordbær. Løg og blå lavendlers duft. Grøn salat med mormors flødedressing og citron. Og siden kommer æblerne, pærerne og bløde blommer. Til sidst lidt porre og den seje grønkål. Dem la’ vi stå en tid endnu, så de kan gøre godt den lange vinter. Det kommer af jord!

Kirkebladet udgives af Tim - Stadil - Vedersø Menighedsråd. Udkommer 4 gange om året: Redaktion: C. U. Terp, Trine Knak. Layout og tryk: C. U. Terp, Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing Foto: CUT (hvor ikke andet er angivet)

Forsiden: Kornmark med blomster


5

- års dåbsjubilæum. 2. november kl. 14. i Tim Kirke og Tim præstegård

Kære alle jer på ca. 5 år! I indbydes til dåbsjubilæum, - alle I som er døbt i Tim, Stadil eller Vedersø for ca 5. år siden; altså i 2013-14 eller deromkring. I skal have enten far eller m­or med, eller begge to, og I må også gerne tage bedstefar og bedstemor og søs­kende med. Men jeg må vide, hvor mange I kommer. For vi slutter af med saft og kage i konfirmandstuen. Send besked til: cut@km.dk senest 29.10. Ulrich

M

INI - GUDSTJENESTE

Den 10. november er der familiegudstjeneste i Tim kirke kl. 10. Det er for dem, der har været med til babysalmesang, dåbsjubilæum, og dem der måske kunne tænke sig at komme med til minikonfirmand til foråret. Det er for alle børn og forældre og bedsteforældre i Tim, Stadil, Vedersø og Hover, Torsted, Ølstrup. Ulrich og Inge-Dorthe

B

abysalmesang -

for de små fra 4-8 mdr.

Det er for mor og barn, men far må også gerne snige sig med. Det foregår i Tim og Hover kirker på skift. For tiden er det på onsdage fra 9.30 i Hover Kirke Senere på året skifter vi til Tim kirke.

3

Ulrich, Inge-Dorthe og Inger Kold


Siden sidst!

Stadil og Vedersø sogne var på den årlige udflugt. Denne gang gik turen til Herning Kunstmuseum. Vi gjorde holdt ved de lyngbegro’de høje ved Ørnhøj, hvor vi fik kaffe og rundstykker. Så tog vi som sagt til Herning Kunstmuseum, hvor vi så Carl-Henning Pedersens udstilling. Det kan man godt blive sulten af, og derfor kørte vi til Hotel Medi i Ikast, hvor vi fik god varm og nærende middagsmad. Derefter kørte vi forbi Øm Kloster, hvor der i dag kun er fundamenterne tilbage. Men der er et lille klostermuseum og en urtehave med lægeurter. Nu var det blevet dejligt regnvejr. Endelig sluttede dagen med kaffebord ned ad bakken inde i skoven ved bredden af Juulsø. Og så gik det hjemad igen.

4


Bibelfortælling

10 for de

små

- og de store, som måske kan læse højt (fortsat fra sidste kirkeblad)

Nu skete der så ikke noget med Isak. Han blev alligevel ikke ofret. Heldigvis. Og så voksede han op og blev snart en ung mand. Men for at han kunne blive stamfar til hele Israels folk, så måtte han ha’ sig en kone, så han kunne få børn. Man kan jo ikke blive stamfar til et stort folk, hvis ikke man får efterkommere.

Men derefter spurgte pigen så, om ikke også hun skulle vande tjenerens kameler! Det gjorde et stort indtryk på tjeneren. Han syntes det var en gæv pige. Måske var det et tegn fra Gud om, at det var hende, han skulle tage med hjem som kone til Isak. Tjeneren spurgte hende nu, hvad hun hed. »Jeg hedder Rebekka« svarede hun. Og så spurgte tjeneren hende, hvem hendes far var, og om han måtte komme med hjem og besøge hendes familie.

Så bestemte Abraham, at han ville sende sin betroede tjener til det sted og det land, hvor han og Sara var udvandret fra. Selv om de nu boede i det land, som Gud ville give til Abraham og alle hans efterkommere, så havde Abraham ikke rigtig tiltro til de folk og stammer, han nu boede nabo til. Så han ville gerne have, at Isak skulle have sig en kone hjemmefra det gamle kendte land.

Det måtte han godt, og så mødtes de til aftensmad i Rebekkas fars hus. Og der spørger tjeneren så Rebekkas far, om han må få lov til at tage Rebekka med sig hjem til Abrahams hus, så hun kunne blive gift med Abraham og Saras søn, Isak.

Isak skal altså giftes ved et arrangeret ægteskab, og Abrahams tjener tager afsted med rige gaver, for han skal i virkelighdeden købe en brud til Isak. Men han vidste ikke hvem.

Det forhandlede de noget frem og tilbage om, og tjeneren overbragte rige gaver til Rebekkas familie. Så bliver de enige om, at Rebekka godt måtte rejse med tjeneren hjem til Isak. Rebekkas far kan godt huske Abraham og Sara, som en gang boede der i byen, men så var de jo pludselig brudt op og var rejst langt bort sydpå.

Tjeneren rejste så med sin karavane fra Mamre, syd for det sted, hvor Jerusalem senere kom til at ligge, og helt op til Nordsyrien, hvor Abraham og Sara stammede fra. Langt om længe og efter mange dages rejse nåede han endelig frem og holdt rast udenfor byen ved vandingstedet og vaskepladsen. Her ved brønden arbejdede de unge piger fra byen. Én af dem syntes at tjeneren så træt ud og hun spurgte ham derfor, om hun skulle give ham noget vand at drikke. Det sagde tjeneren tak til og glædede sig over den unge piges venlighed.

5

Nu rejste Rebekka så af sted sammen med tjeneren, og efter en lang rejse nærmede de sig endelig Mamre, hvor Isak ventede spændt på, om tjeneren nu også havde en kone med hjem til ham. Var hun smuk og dejlig? Det var hun. Og straks da Rebekka og Isak så hinanden blev de meget glade for hinanden og de blev gift. Mon de så fik børn? Det må vi høre om i næste kirkeblad.


ARRANGEMENTER FILMAFTEN 24. 09. 2019 - kl. 19.30 Tim Præstegård / konfirmandstuen POSTBUDET

Filmen om kærlighed, poesi og metaforer. Instruktør: Massimo Troesi / Michael Radford Medvirkende: Massimo Troesi, Philipe Noiret, Maria Grazia Cucinotta Den chilenske digter Pablo Neruda har i 50-erne slået sig ned som politisk flygtning et øde sted i Italien. Den berømte digter får så megen post, at man må ansætte et postbud, som alene betjener Pablo Neruda. Postbudet hedder Mario. Han er en drømmende, poetisk mand - som der findes nogle få af - men han formår ikke at formulere sig om kærligheden. Og det er slemt for ham, for han er så fuldstændig totalt forelsket i den skønne Beatrice, som arbejder i den lokale bar nede i byen. Og vidunderlig smuk det er hun! Så hjælper digteren Mario med at finde vej ind i poesien, så han lærer at udtrykke sin kærlighed overfor Beatrice med de smukkeste metaforer.

STUDIEKREDSEN Her i Tim og omegn har vi en studiekreds om poesi, digt, vers, rim og metaforer. Det har faktisk stået på længe. Der er mange, der er helt vilde med det. Også mænd - som ved, hvad poesi og digtekunst formår. Det er puslespil, leg og opdagelsesrejse dybt ned i alt det, som 28 i sig selv stendøde bogstaver pludselig kalder til live, formår at udtrykke om livet, døden, kærligheden - når de sættes sammen til ord, som fortæller om drømme, grusomhed, passion, håb, lykke og alt, hvad der er smukt og skønt. Vi mødes i præstegårdens konfirmandstue på følgende dage og tider.

17. september - 1. oktober - 22. oktober 12. november - 26. november Alle dage kl. 19.30 i præstegårdens konfirmandstue Der er the og kaffe til medbragt brød og egen kage.

6


ARRANGEMENTER FOREDRAG 20. 11. 2019 - kl. 19.30 Tim Præstegård / konfirmandstuen HENRIK BECKER-CHRISTENSEN fhv. dansk generalkonsul i Flensborg: »Grænselandet og den nationale selvbestemmelsesret – genforeningen i 1920« Til næste år kan vi fejre 100-året for genforeningen. Vi tager lidt forskud på de mange festligheder og arrangementer. Vi forbereder os ved at høre om baggrunden for folkeafstemningen om grænsedragningen og om dansk og tysk mindretal. Så er vi godt forberedt til at være med til næste års folkemøde i Ribe om genforeningen.

LÆSEKREDSEN Så er det tid til at komme igang med at læse bøger igen. Masser af bøger. Nu starter læsekredsen igen, og vi mødes på følgende dage

25. september - 23. oktober - 27. november Alle dage kl. 19.30 i præstegårdens konfirmandstue

STRIKKECAFÉ Vi begynder i strikkecaféen igen d. 10. september

- og fortsætter hver anden tirsdag. Altså: 24. 9 - 8. 10. - 22. 10. - 5. 11. - 19. 11. Det er kl. 14.30 hver gang - og det foregår i præstegårdens konfirmandstue. Har du et par timer til overs hver anden uge og har du lyst til at være med til at strikke nyttigt og varmt til hjemløse, - så kom og være med. Der er selvfølgelig og så kaffe og kage. Hanne Mathisen

7


HØST Og aldrig stemmes en Sjæl saa glad, det være sig Mands eller Kvindes som naar det dufter af Myntens Blad, og Negene samles og bindes. Og aldrig puster en Vind saa blødt, som naar det lyner i Østen; og aldrig kysser en Mund saa sødt, som naar det dugger om Høsten. Og aldrig jeg mindes en Mark saa grøn som den om mit Hjemlands Haver, og ingen Sol har jeg set saa skjøn som den, der gik ned mellem Traver.

Jeppe Aakjær - »Rugens Sange«

8


HØSTGUDSTJENESTE 22. 9. 2019 - kl. 10 Hos Lilian og Jørgen Thesbjerg Halkjærvej 1 i Stadil

Vi håber på godt vejr, så vi kan holde gudstjenesten udendørs i vores halmballekirke, som Jørgen har bygget. FDF hjælper med at indrette kirken. Hvis vejret skulle drille og har vi en plan B, hvor vi så holder gudstjensten indendørs. Vel mødt!

HØST-FROKOST 22. 9. 2019 Efter gudstjenesten i vores hjemmelavede høstkirke drager vi afsted til Stadil Forsamlingshus. Her skal vi spise vores hjemmelavede og medbragte frokostretter. Hver mand / kvinde / familie tager sin / deres yndlingsret med. Lidt større portion end det vi selv kan spise. Der skal også være noget til dem, der ikke selv har mulighed for at tage mad med. Så går vi på opdagelsesrejse i hinandens retter på det store buffetbord. Vi tager selv drikkevarer med.

9

Menighedsrådet


Fra Menighedsrådet Der bliver varmt i Stadil kirke! Nogle kirkegængere har nok bemærket, at der om vinteren kan være lidt koldt om fødderne og på bænkene i kirken. Nogle har fundet ud af, hvor der er bedst varme og sætter sig dér. Varmeanlægget er nemlig ved at være slidt helt i bund og derfor trænger det til snarlig udskiftning. Menighedsrådet har startet et projekt til total fornyelse af varmeanlægget og indretning af en tidssvarende varmestyring. Der er mange ting, der skal godkendes af forskellige instanser, men en skønne dag er vi så vidt, at vi kan gå i gang med arbejdet. Kirken vil nok være lukket i en periode, mens arbejdet står på, men det informerer vi om, når vi ved mere. Foreløbig vil vi glæde os til, at det bliver rigtig hot igen at gå i kirke i Stadil. Menighedsrådet

ADVENT I PRÆSTEGÅRDEN 28. november kl. 19.30

Det er selvfølgelig lidt utidigt. Jeg ved det godt, men der er altså ikke noget at gøre ved det. Når dette kirkeblad rinder ud, så står advent og jul for døren. Det kan godt virke lidt voldsomt at tænke på her og nu. Men jeg vover nu alligevel at foreslå et lille arrangement i præstegårdens konfirmandstue, hvor vi hygger os med nogle medbragte prøver på julekager, som vi hver især tager med. Jeg vil prøve at bage en julekringle. (kom og smag om I tør) Og så kan vi måske lave dekorationer, flette hjerter og stjerner og synge m.m. Der er selvfølgelig kaffe og the. Måske er der også gløgg og æbleskiver, - hvis der er stemning for det - hvem ved? Tilmelding på cut@km.dk senest d. 21. 11.

10

Hilsen Ulrich


NAVNE OG ADRESSER

Sognepræst Christian Ulrich Terp Høbrovej 3, 6980 Tim Tlf.: 97 33 36 58 e-mail: cut@km.dk Mandag er fridag Under sognepræstens ferier og andet fravær passes embedet af sognepræst IngeDorthe Kaasgaard, Torstedvej 38, Torsted, tlf.: 97 33 33 09 e-mail: idk@km.dk

Menighedsrådet Jette Rømer, - fmd. Høbrovej 17, 6950 Ringkøbing tlf.: 30 31 12 22 e-mail: jetteroemer@gmail.com Maria Bentzen, - næstfmd. tlf.: 40 74 56 81 e-mail: frbentzen@gmail.com

Organist og kirkesangere

Jens Ulrik Tarpgaard, - kasserer Tarpvej 13, Vedersø 6990 Ulfborg tlf.: 21 42 13 83 e-mail: ju@tarpgaard.com

Organist:

Kirkeværger:

Olav Rex Christensen e-mail: olavrexchristensen@gmail.com Kirkesangere: Leif Nielsen, tlf. 97 33 13 13 Inger Kold, tlf. 23 42 96 86 Maria Holmstrøm, tlf. 23 83 43 84

Martin Boel Kjær (Tim) tlf.: 20 68 53 02 e-mail: martin@sandgrav.dk Anny Linnet (Stadil) tlf.: 29 47 01 74 e-mail: linnetstadil@gmail.com

Kirkepersonale Tim kirke Tim kirkevej 19, 6980 Tim Graver og ringer: Trine Vestergaard Knak tlf.: 51 64 07 61 timgraverkontor@mail.dk (mandag fri) Stadil kirke Stadilvej 31, Stadil, 6980 Tim Graver og ringer: Kirsten Byskov Kristensen tlf.: 60 21 14 89 stadilgr.knt@gmail.com (mandag fri) Vedersø kirke Vesterhavsvej 70, Vedersø, 6990 Ulfborg Graver og ringer: Peder Therkelsen tlf.: 97 33 15 01 graverhuset@mvb.net (mandag fri)

Lis Blaabjerg (Vedersø) tlf.: 97 33 13 69 e-mail: lis.blaabjerg@dukamail.dk

TIM PLEJEHJEM

KIRKEBIL

Gudstjenester Tim Plejehjem 25. september, 30. oktober, 27. november

Hvis nogen har brug for at køre med til kirke eller til et arrangement i sognene, kan man:

Vi begynder kl. 14.30. Efter gudstjenesten er der kaffe og kage.

i Tim ringe til Anna-Grethe Pedersen, 4048 8851 eller Margit Kjær Kristensen, 9733 1633 i Stadil ringe til Jørgen Olesen, 9733 1149 i Vedersø henvende sig til Kirsten Jørgensen på tlf.: 42380128

11


ID-nr.: 46879

148

GUDSTJENESTER

8. 9.

TIM STADIL VEDERSØ Andet

12. s. e. Trin. 10.30

9

15. 9.

13. s. e. Trin.

10.30 KK

22. 9.

14. s. e. Trin.

29. 9.

15. s. e. Trin. 19.30 JWA

6. 10.

16. s. e. Trin.

10 - Fælles høstgudstjeneste i Stadil, se omtale andetsteds 14 JWA 9 IDK

13. 10.

17. s. e. Trin. 9 IDK

20. 10.

18. s. e. Trin. 9

27. 10.

19. s. e. Trin.

3. 11.

Hover

10.30 10.30 NN, KK

Allehelgens 10.30

9

14

10. 11.

21. s. e. Trin. 10 - Minigudstjeneste (familiegudstjeneste) i Tim, se omtale andetsteds

17. 11.

22. s. e. Trin.

24. 11. 1. 12.

9

Sidste søndag 9 JWA 1. s. i Advent 10.30 KK

10.30

14 JWA 9

Forklaringer til gudstjenesteliste: IDK = Inge-Dorthe Kaasgaard · JWA = Jesper Wiborg Andersen · NN = Vikar AG = Altergang · KK = Kirkekaffe


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.