17 minute read

Nyt fra Alsønderup Vandværk

Nyt fra

ALSØNDERUP VANDVÆRK

GENERALFORSAMLING

Alsønderup vandværk afholdt generalforsamling torsdag den 16. september, det var betydeligt senere på året end vi havde håbet, men forsinkelsen skyldtes corona epidemien. Formand Jan Richelsen og bestyrelsesmedlem Peter Leerbeck Holst blev begge genvalgt. Samtidig blev Johnny Andersen valgt ind som ny suppleant. Regnskab og budget blev gennemgået. Regnskabet var godkendt af revisor og blev også godkendt på generalforsamlingen.

VANDVÆRKSSAMARBEJDE

Et af de emner der blev nævnt på generalforsamlingen var vores samarbejde med vandkontoret som vi nu er tilsluttet. Samarbejdet repræsenterer 10.000 vandmålere og 10 mindre og mellemstore vandværker er tilsluttet. Vandkontoret forestår det økonomiske omkring vandværket udsender opkrævninger og udarbejder regnskab m.m. Vi er glade for samarbejdet, specielt at der nu kun er et sted man for fremtiden skal henvende sig hvis man har spørgsmål til regninger eller andet. prøver vi udtager. Men på vandværket følger vi også den generelle udvikling i hele landet. Og her er det bekymrende at en opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der er i løbet af de seneste fem år er fundet rester af sprøjtegift i 1.622 drikkevandsboringer. Det svarer til 27,5 procent af alle landets drikkevandsboringer. Det er et antal der aldrig har været større og det er bekymrende at der i stadig flere vandboringer kan påvises rester af sprøjtegifte.

Alsønderup har i øjeblikket tre vandboringer som alle ligger tæt på Alsønderup og Tulstrup og de ligger i mellem 50 og 70 meters dybde, men for at sikre en god vandkvalitet også i de kommende år opfordrer vi til at man ikke anvender sprøjtemidler i haverne. Får vi først en forurening i vores drikkevand bliver det både bekosteligt og besværligt fordi vi så må finde andre steder at få vores vand fra.

BORINGSNÆR VANDBESKYTTELSE

På vandværket deltager vi i øjeblikket, sammen med mange andre vandværker, i en række møder med Hillerød kommune. De handler om beskyttelse af de såkaldte BNBO områder. Det er områder som er udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på at beskytte grundvandet i nærheden af de boringer, som vi indvinder vand fra. Beskyttelsen af disse områder kan indebære, at der må indgås aftaler med lodsejerne i området om ikke at anvende sprøjtegift eller gødning. I de tilfælde hvor det bliver nødvendigt at ændre den måde jorden dyrkes på vil det udløse en erstatning, som skal betales af vandværket.

ÆNDRINGER PÅ VANDVÆRKET

Vandværket har i perioden fået bygget et wc og et lille køkken som der har været tale om i mange år, så alle bestyrelsesmøder mm afholdes nu på vandværket.

Ligeledes blev der drøftet fornyelser vedr. vandrør. Her fik bestyrelsen bemyndigelse til at starte renoveringen. Vandværket sender materialet i udbud når vi formoder tidspunktet er det rigtige.

Fotoet her til højre viser en anboring på et PVC rør. Selve anboringen er lavet af aluminium og det er den der tærer væk på mange af de ældre rør som derfor må skiftes.

VANDKVALITETEN

Vandkvaliteten er stadig god. Vi har endnu ikke påvist sprøjte gifte eller andet i grundvandet på trods af de mange

STIEN TULSTRUP - ULLERØD NORD

er åben!

Det er nu muligt at gå eller cykle ad den nye grussti, der forbinder tunnelen for enden af Enebakken med Ellegårdskvarteret og Ullerød Nord.

Fra Præstevej / Enebakken er der ca. 1500 meter til Ellegårdskvarteret. Med den nye sti, er det nu igen muligt for beboerne i Tulstrup, at komme nemt til Strødam Engsø og stisystemet til Gadevang eller nordpå til Gribskov, Solbjerg Engsø og videre til Helsinge.

Fra enden af Enebakken fortsættes ligeud gennem en lille skov til tunnelen under Hillerødmotorvejens forlængelse.

Herfra går stien nordpå mellem Hillerødmotorvejens forlængelse og støjvolden ind mod Ullerød Nord.

Stien fortsætter mod vest og giver adgang til Ellegårdskvarteret, det Nye Ullerød Nord og videre til Sophienborg området eller Strødam Engsø. Leif Thomsen

NYT FRA ASGI GYMNASTIK

ASGI GYMNASTIK HAR AFHOLDT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 14. SEPTEMBER.

Der var årsberetning og gennemgang af regnskab og aktiviteter fra en meget atypisk sæson 20-21.Vi har dog klaret os godt igennem sæson, og størstedelen af vore gymnaster er kommet tilbage for fuld kraft igen. Vores mangeårige formand Lise Lausten Frederiksen havde ønsket at trække sig fra bestyrelsen.Vi vil indledningsvis sende en stor og varm tak til Lise, som har været en meget arbejdsom, dygtig, flittig og særdeles vellidt formand, og vi var godt klar over, at der ville være en stor plads at udfylde efter Lise. Til stor gavn og glæde, var der dog flere nye ansigter, som meldte sig under gymnastikfanen, og 4 nye meldte sig i vores udvalg. Vi valgte at konstituere os umiddelbart efter afslutningen af generalforsamlingen.Bestyrelsen ser herefter således ud: Tine Bojer Jørgensen (formand), Pia Høier (næstformand), Simone Lund Niebuhr, Casper Kampfeldt, Karina Krebs, Pernille Heinecke og Rasmus Skjødt Mark Christensen. Desuden hjælper Linda Lyng Madsen med kassererarbejdet, men er ikke en formel del af gymnastikudvalgets bestyrelse.

Gymnastikholdene: Vi har fortsat pladser på flere af vores gymnastikhold.

Børnehold:

• Tumlespring 1 - børn 2-4 år med forældre deltagelse. • Spring 1 - børn 6-8 år. • Spring 3 - 10-16 år.

Voksenhold:

• Fitdance • Puls-styrke • M/K holdet • Mindful-træning / ManuVision • Motion for seniorer

Find holdene på asgi.dk under holdtilmelding.

| Brug skolen | Kirkerne | ER GODT I GANG IGEN!Brug skolen Tirsdag den 21. september 2021 - fin velkomstreception! Godt humør! Og vi var ca. 30!!! Værkstederne gik i gang - og der var lækkerier til alle! Tove Troelsen og Ingrid, Joan, Connie, Lisbeth og Susan - og selvfølgelig Birgit og Finn Petersen! - og Torben! Af og til flere! Dejlig overraskelse: Ole Caspersen havde fået søgt om penge til NYE sangbøger - efter at vi i mange år har brugt diverse efterladte sangbøger: 10.000 kr. - og flere undersøgelser ang. udvalg af sangbøger - og vi kunne indvie de nye dejlige røde sangbøger med meget klar tekst: Seniorsangbogen!! Tusind tak til Udvalget!! For valget - og initiativet!!! Og Ole Caspersen valgte som første sang: Nu falmer skoven trindt om land - og så sang vi Septembers himmel er så blå! Vi synger hver gang 2 sange efter fællesspisningen! Valg af hvilke sange er ofte meget fornøjeligt! Og nu kører så Brug skolen på fuld kraft! Torben står for bowls - her er mange deltagere - og der er altid plads til flere! Og også til håndarbejde ved Linda er der plads til flere - selvom der også er mange deltagere her - Det samme jo i engelsk - altid plads til flere - ved Birgit Brogaard selvom vi faktisk er 6 til 7 i gruppen - Lokalhistorisk arkiv kører fint deruda’ og der er selvfølgelig plads til nye initiativer! Bare kom! Det ville være så dejligt! Køkkengruppen var rigtigt i humøret så vi fik sandelig Tove Troelsens hjemmebagte lagkage - med flag på!!!! Så var alle i ekstra godt humør!!! - Vi er nu altid i godt humør - og nyder altid den gode mad! Vi er jo altid så spændte på hvad køkkenholdet nu har fundet på! Sidste gang var der kyllingesteg med agurkesalat! Spilleme!!! Brug skolen starter med en time i værkstederne fra kl. 18.00-19.00 derpå fællesspisning - hav helst lige penge med! 40 kr. for middag - 2 retter - alm. dansk mad - og drikkevarer fra 5 kr. - og så koster det 10 kr. at deltage i et værksted!!! Lidt i kl. 20.00 er der værksted igen til kl. 21.00. Og det er hver tirsdag - dog ikke i skoleferierne. I alt 10 gange i efteråret og 10 gange i foråret. Brug skolen foregår i Alsønderup i den gamle skole - der hvor der var SFO i mange år - og hvor gymnastiksalen befinder sig. Og stadig: Alle er meget velkomne - og nye ideer til værksteder er altid meget velkomne! På Brug Skolens vegne Birgit Brogaard, Bøgebakkevej 7, Alsønderup

DanseGUDSTJENESTER - VINTER & FORÅR

Med enkle cirkeldanse lukker vi op for evangeliet, hjulpet af salmer og musik. Præsten sparer på ordene og vi lader kroppens bevægelser arbejde med evangeliet. Her er plads til dig, der måske ikke har fået så meget ud af at sidde stille på kirkebænken. Til dig, der bare elsker at bevæge dig til musik. Og ikke mindst til dig, der ikke tør danse, men hemmeligt længes efter det. Vi øver dansene først, derefter spiser vi et let måltid, inden vi går ind i kirken og sætter det hele sammen til en gudstjeneste. Deltagelse er gratis! Medbring bløde sko eller varme sokker til at danse i og kom gerne uden for meget duft, af hensyn til dem, der er allergiske. For at jeg kan tilpasse dansene til antallet af deltagere, må du meget gerne tilmelde dig et par dage inden på awr@km.dk / 20 56 72 16.

Vi danser i Alsønderup Kirke kl. 18.00 - 20.30: den 2. februar: Helligtrekonger - at finde vej og den 2. marts: Påske - nye begyndelser

MENIGHEDSRÅDETNyt fra

og nu med MUREN startet og godt i gang! Kom selv at se!

Et citat fra Marianne Gaardens prædiken den 5. oktober 2021 ved åbningen af Folketinget skal anføres her: »Verden hænger sammen om vi vil det eller ej! Højre og venstre vinge tilhører samme fugl - og højre og venstre vinge/side i USA/i alle lande hænger sammen - de/vi er afhængige af hinanden - Vi har hver enkel af os hver vort talent der styrker fællesskabet. Uafhængig af status er vi forbundne.« Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift, talte til Folketingets medlemmer - og derigennem til os alle - Og også til os i vort sogn! Jeg blev begejstret og videregiver den her som start på Nyt fra Menighedsrådet.

Og hvad har vi debatteret og vedtaget i Menighedsrådet siden sidst: Det kommer nu: Her efter sommerferien har vi haft møde 18. august 2021 og så 16. september 2021. Flere opgaver er på: Budgettet! Anne Marie Kodal holder godt øje og meddeler at det balancerer men der søges ekstra midler til præstegårdens kælder - der har været talt længe derom. Familien er meget tålmodig! Vi håber løsningen er inden for rækkevidde.

2. Som opfølgning på Provstesynet er der kun enkelte hængepartier. Tjæreby kirke har to ting lige nu: Dåbskanden og de fire bryllupsstole. Og så er der elkatafalker til kistehåndtering med hensyntagen til personalet. Elkatafalkerne er nu indkøbt. Og så MUREN! KIRKEGÅRDSMUREN!

Den opmærksomme læser ved godt at opførelsen af MUREN er startet og godt i gang! Der er bundstøbt hele vejen hen og der er nedlagt el til en evt stor infotavle. Den nye mur bygges i sektioner og planen er at den er færdig her op til jul. Parkeringspladsen har budt på færre pladser men med muligheder andre steder bl a ved Kulsviergården. Det er gået godt nok. MUREN kommer! KIRKEGÅRDSMUREN som vi alle har ventet på i mange mange år! Dejligt! Og mange har vel fulgt med i bygningen! Det er altid livsbekræftende!

Bemærk: Denne MUR er nødvendig for at kirkegården bliver hvor den er! Og således at alle kan færdes uhindret der ved mange vigtige besøg. Det var det mere praktiske som sandelig er en vigtig nødvendig ramme om kirkernes vigtige liv. 3. Nu til det der sker inde i kirken!

Lige nu der er mange barnedåb! Så positivt! Og mere tillykke! De fremtidige konfirmander: 28 er de kommende konfirmander - og der var start 14. september 2021 med Anjas skattejagt på Kristuskransens perler anbragt i Alsønderup kirke + på kirkegården for at børnene også på denne måde kan blive fortrolige med stedet! Nogle af posterne var levende og vi var bl.a. nogle fra Menighedsrådet der - og det var meget livsbekræftende! Og godt!! Anja har fået en assistent til hjælp: Pernille Winther! Så godt! Og alle er nu i fuld sving!

Her er en vigtig ting: Der er meget brug for flere frivillige til bl a hjælpere til børnekirke og i øvrigt til afløsning for kirkesanger og kirketjener. Er der nogen i sognet der har interesse for dette så henvend jer venligst enten til Anja Reiff eller til kirketjener Mette Herskind. For afløsning af kirkesanger og kirketjener betales vederlag. Flere ting: I forbindelse med coronaen ændrede Anja liturgien til 2 læsninger + 5 salmer heraf én med meditativt indhold lige efter prædiken. Det har mange været glade for og Anja går videre til provsten for at det kan blive permanenent. Vor flittige præst deltog i Æbelholt middelalderfestival med gudstjenester og med en middelalderdans for alle interesserede - og det er faktisk mange! Dejligt med nye måder - nye vaner!

Anja deltog også i Stiftskonventet på Bornholm om kirkemusik . Anja deltog selvfølgelig med sit oplæg om dans ved gudstjenesterne og i kirken i andre sammenhænge! Godt nytænkning er til stede i vort sogn!! 4. Korene Kulsvierkoret og Arken er godt i gang igen - dejligt! Og den 14. september 2021 var der en lille skumringskoncert med en lille herlig gruppe Megafauna! Forfriskende! Der er også gang i Eksistenssamtalerne igen. Høstgudstjenesten er nu: Æblehøstgudstjenesten hvor de kommende konfirmander deltager med stor aktivitet! Når bladet udkommer er det jo overstået - nemlig den 10. oktober 2021 og forhåbentlig med succes og godt humør !!! Tilbage til Marianne Gaardens ord : Vi hænger alle sammen sammen - i vort sogn! Ja,vi gør! Hils på hinanden så ofte som muligt - nabohjælp er mange ting - også den berømte snak over hækken - eller når vi mødes her og der - ved bustoppestedet - ude at gå en god tur - eller ude at løbe! - eller såmænd i bilen! Det er godt for os alle på mange måder! Og kom gerne at se KIRKEGÅRDSMUREN blive muret!

Det sker lige midt i vort sogn!!! - Og selvfølgelig er alle velkommen inde i Tjæreby kirke og i Alsønderup kirke.

Det var Nyt for denne gang ved Næstformand Birgit Brogaard, Bøgebakkevej 7, Alsønderup

EKSISTENSSAMTALER På Herrens mark

Vi mødes til fri, eksistentiel samtale, der begynder i søndagens bibeltekster. Ud fra tekstens temaer taler vi så og man kan godt sige, at det eneste vi ikke taler om, er vejret! Vi kommer vidt omkring og ofte helt ud på Herrens mark, der, hvor man virkelig undrer sig, ingenting forstår og enten tvivler, eller tror - eller lidt af begge dele. Men når én tvivler, er der som regel en anden, der tror og det gør godt at låne af hinandens indsigt og erfaring. Vil du med, så kræves der blot nysgerrighed og lyst til at dele tanker og gode historier. Både dem fra Bibelen og fra dit eget liv. Eksistenssamtalerne ledes af sognepræsten, som forsøger at lade samtalen udfolde sig ad spændende stier, helt ud på Herrens mark og forhåbentlig hjem igen. Alle er varmt velkomne!

Vi mødes følgende torsdage i Smedens Hus ved Alsønderup Kirke fra kl. 13.00 -14.30. 10. februar · 10. marts · 21. april · 19. maj · 16. juni

Kom og stå på rulleskøjter kulsviergården i Alsønderup

Vi sælger

Pølser, toast, slik, is, sodavand, slush ice og meget mere til små priser. Der er altid gratis vand til alle og gratis kaffe til forældrene.

Følg os på facebook

”Alsønderup Rulleskøjte Kulsvigergården” Hvis der er ændringer i vores åbningstider kan du altid finde dem her.

Kom og hold din fødselsdag

- at holde sin fødselsdag i rulleskøjtehallen er altid en stor oplevelse for både børn og voksne. Vi har borde og stole og I må gerne tage jeres egen mad og drikke med. Vi har kun plads til 2 fødselsdage så kontakt os på kodal@kodal.net og hør om der er plads.

Åben hver lørdag (næsten) Fra kl 11 til 15

Lørdag d. 2. okt. Åben 11-15 Lørdag d. 9. okt Åben 11-15 Lørdag d. 16. okt. Åben 11-15 Lørdag d. 23. okt. Åben 11-15 Lørdag d. 30. okt. Åben 11-15 Lørdag d. 6. nov. Åben 11-15 Lørdag d. 13. nov. Åben 11-15 Lørdag d. 20. nov. Åben 11-15 Lørdag d. 27. nov. Åben 11-15 December LUKKET Lørdag d. 8. jan. Åben 11-15 Lørdag d. 15. jan. Åben 11-15 Lørdag d. 22. jan. Åben 11-15 Lørdag d. 29. jan. Åben 11-15 Lørdag d. 5. feb. Åben 11-15 Lørdag d. 12. feb. Åben 11-15 Lørdag d. 19. feb. Åben 11-15 Lørdag d. 26. feb. Åben 11-15 Lørdag d. 5. mar. Åben 11-15 Lørdag d. 12. mar. Åben 11-15 Lørdag d. 19. mar. Åben 11-15 Lørdag d. 26. mar. Åben 11-15 Lørdag d. 2. apr. Åben 11-15

OPTAKT TIL MINIKONFIRMAND 2022

Som optakt til minikonfirmandundervisningen inviterer vi 2. og 3. klasserne fra Alsønderup skole i kirke, hvor de skal se en musikdramatisk dansefortælling med udgangspunkt i Biblens skabelsesberetninger, nemlig: ÆBLET - Om skaberglæde, ensomhed & fællesskab. ÆBLET lader - så godt som ordløst - gennem bevægelse, sang og musik - publikum møde Vorherre. Lyset. Sol, måne og stjerner. Himmelbuen, vandet, bjergene, træerne og blomsterne. Fisk og fugle. Dyrene på jorden. Adam, Eva og Æblet. ÆBLET fejrer skabertrang og nysgerrighed. ÆBLET undersøger, hvordan ensomhed fordrer, fodrer og udfordrer fællesskabet. Hvad er Skaberværket og hvad skaber vi selv?

Forestillingen er skabt af performer, musiker og komponist Tine K. Skau, der selv medvirker, sammen med danser Annamaija Siff Rolff-Petersen og vi glæder os meget til at se den 20. januar sammen med 2. og 3. klasserne!

Det er sjovt at v re

MINIKONFIRMAND

I Alsønderup Kirke - for børn i 3. klasse. Nyt hold starter torsdag

den 27. januar kl. 14.00-16.00.

Spis god mad, hør historier fra (Minecraft) Bibelen, slap af i kirken og lav masser af Krea. Vi mødes 10 gange, kom og vær med!

Tilmelding på hjemmesiden www.alsonderupkirke.dk senest den 17. januar.

SANGEFTERMIDDAG vinter, advent og jul

Søndag den 5. december fra kl. 15.00 - 16.30

Grethe Egerup, Kulsvierkoret og organist Finn Hegelund tager os igennem nogle af denne tids dejlige sange, som vi vil glæde os over, at vi nu igen kan synge sammen. Undervejs får vi fortalt lidt om de sange, vi synger, lidt om dem, der har skrevet dem og den tid, de er blevet til i. Der vil være kaffe/te og kage og vi plejer at have en god eftermiddag sammen. Vi er glade for, at vi igen kan tage traditionen op og selv om Kulsvierkoret efter nytår ikke er kor længere, så fortsætter vi med vores Alsangsarrangementer 2-3 gange om året, som det nu kan passe. Vel mødt til Vinter-, advents- og julealsang den 5. december kl. 15.00 i Smedens Hus. Der er gratis adgang.

Grethe R. Egerup

FastelavnsGUDSTJENESTE OG TØNDESLAGNING

Søndag den 27. februar kl. 13.00 i Alsønderup Kirke

I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. I de to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen. Vi serverer ikke flæsk, men derimod fastelavnsboller og alt hvad der hører sig til. Om man derefter vil faste, vil vi lade være helt op til den enkelte!

Vi starter kl. 13.00 med en festlig familiegudstjeneste, hvor minikonfirmanderne medvirker. Herefter Tøndeslagning i haven bag Smedens Hus. Der vil være tønder til de forskellige aldersgrupper. Vi slutter af med fastelavnsboller og kakao og naturligvis kåring af kattekonger og -dronninger.

Arrangementet er gratis

This article is from: