Nyt fra GENERALFORSAMLING Alsønderup vandværk afholdt generalforsamling torsdag den 16. september, det var betydeligt senere på året end vi havde håbet, men forsinkelsen skyldtes corona epidemien. Formand Jan Richelsen og bestyrelsesmedlem Peter Leerbeck Holst blev begge genvalgt. Samtidig blev Johnny Andersen valgt ind som ny suppleant. Regnskab og budget blev gennemgået. Regnskabet var godkendt af revisor og blev også godkendt på generalforsamlingen. VANDVÆRKSSAMARBEJDE Et af de emner der blev nævnt på generalforsamlingen var vores samarbejde med vandkontoret som vi nu er tilsluttet. Samarbejdet repræsenterer 10.000 vandmålere og 10 mindre og mellemstore vandværker er tilsluttet. Vandkontoret forestår det økonomiske omkring vandværket udsender opkrævninger og udarbejder regnskab m.m. Vi er glade for samarbejdet, specielt at der nu kun er et sted man for fremtiden skal henvende sig hvis man har spørgsmål til regninger eller andet. Ligeledes blev der drøftet fornyelser vedr. vandrør. Her fik bestyrelsen bemyndigelse til at starte renoveringen. Vandværket sender materialet i udbud når vi formoder tidspunktet er det rigtige. Fotoet her til højre viser en anboring på et PVC rør. Selve anboringen er lavet af aluminium og det er den der tærer væk på mange af de ældre rør som derfor må skiftes. VANDKVALITETEN Vandkvaliteten er stadig god. Vi har endnu ikke påvist sprøjte gifte eller andet i grundvandet på trods af de mange
| Alsønderup Vandværk |
ALSØNDERUP VANDVÆRK
prøver vi udtager. Men på vandværket følger vi også den generelle udvikling i hele landet. Og her er det bekymrende at en opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der er i løbet af de seneste fem år er fundet rester af sprøjtegift i 1.622 drikkevandsboringer. Det svarer til 27,5 procent af alle landets drikkevandsboringer. Det er et antal der aldrig har været større og det er bekymrende at der i stadig flere vandboringer kan påvises rester af sprøjtegifte. Alsønderup har i øjeblikket tre vandboringer som alle ligger tæt på Alsønderup og Tulstrup og de ligger i mellem 50 og 70 meters dybde, men for at sikre en god vandkvalitet også i de kommende år opfordrer vi til at man ikke anvender sprøjtemidler i haverne. Får vi først en forurening i vores drikkevand bliver det både bekosteligt og besværligt fordi vi så må finde andre steder at få vores vand fra. BORINGSNÆR VANDBESKYTTELSE På vandværket deltager vi i øjeblikket, sammen med mange andre vandværker, i en række møder med Hillerød kommune. De handler om beskyttelse af de såkaldte BNBO områder. Det er områder
som er udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på at beskytte grundvandet i nærheden af de boringer, som vi indvinder vand fra. Beskyttelsen af disse områder kan indebære, at der må indgås aftaler med lodsejerne i området om ikke at anvende sprøjtegift eller gødning. I de tilfælde hvor det bliver nødvendigt at ændre den måde jorden dyrkes på vil det udløse en erstatning, som skal betales af vandværket. ÆNDRINGER PÅ VANDVÆRKET Vandværket har i perioden fået bygget et wc og et lille køkken som der har været tale om i mange år, så alle bestyrelsesmøder mm afholdes nu på vandværket.
15