Tersløse kirkeblad - Nr. 1 - 2017

Page 1

KIRKE BLAD Blad nr. 46 december · januar · februar 2016-2017

AT SÆTTE SPOR

www.dianalundkirker.dk Facebook: Dianalundkirker

TERSLØSE | SKELLEBJERG | NILØSE | FILADELFIA


TIL EFTERTANKE…

At sætte spor Hver gang vi spadserer en tur i nyfalden sne, betragter jeg mine og Hjaltes fodspor i den hvide rene overflade. Jeg kan falde i dybe tanker om at »Hér sætter jeg spor som den første« og »Ingen har betrådt denne sne før«. Så tænker jeg på månelandinger, opdagelsesrejsende, eventyr og menneskers fantastiske evner. Jeg tænker også på Gud og hans skaberværk, hvordan sneen dækker alt! Både gode og dårlige veje, marker, haver og frosne søer. »Under sne er alle haver lige velholdte!« ... tænker jeg for mig selv og føler mig meget vigtig! Mine spor går i en forholdsvis ret linje, men Hjaltes går i et virvar, som går alle og ingen steder hen og som krydser sig selv mange gange. Han tænker vist ikke meget over sneens evner eller menneskehedens guddommelige indgriben. Han nyder sneen, leger med den, graver i den og løber rundt om alle ting og om sig selv. Der, hvor han har været, er der meget tydelige spor af leg og tumlen. Mine spor forsvinder hurtigt ved et nyt snevejr, men det kommer til at tage et pænt stort snefald at dække hans til. Hjalte er min hund! Dagen efter prøver jeg, hvis sporene er væk, gerne at se efter tegn på dem: Små forsænkninger i sneen, hvor jeg har gået før. Jeg prøver så, om jeg kan gå samme tur igen. Hjalte er ligeglad! Han tumler bare derudad, glad, livlig og søgende. Han vender sig ofte om som for at sige: »Hej far, er det ikke bare for fedt det hér!?« – og så vil han gerne have, at jeg løber med. Det er »bare for fedt!«. Det kan jeg sagtens se, men løbe i sneen? Det er desværre nogle år siden, jeg gjorde det med succes. Så går vi dér, en mand og hans hund, og nyder sneen, landskabet og hinandens selskab. Den livsglæde, sneen vækker i Hjalte, smitter af på

mig, og jeg griner lidt, uopfordret, når en lille klukken kommer helt nede fra hjerteroden og minder mig om, at livet er vidunderligt! Han har sat tydelige spor i mit hjerte! Og så tænker jeg: »Det kan godt være, mennesket er fantastisk, har rejst til alle jordens fjerneste egne, har udforsket rummet, er landet på månen og har sat sig spor i historien, i verden, i dig og i mig, men når alt kommer til alt, er det menneskets evne til at se det store i det små, som er den største evne, det har.« Man siger: »Alle sætter vi spor! Vi kan ikke være eller gøre noget uden at sætte vores aftryk på omgivelserne!« »Nogle spor er værd at gå i, andre skal man gå langt uden om!« »Gud sætter spor alle vegne, vi skal bare lære at skelne dem fra alle de andre!« »Pas på, hvor du træder, du efterlader dig spor!« »På nettet efterlader du spor, som aldrig slettes!« Alle – gode talemåder, der er gode at blive kloge af, men det er ikke klogskab, som fører til livet. Livet findes dér, hvor mennesker kan se Gud i de små spor, i naturen, i dyrene, i børnene, i lyset! Mit hjerte kan briste af glæde over den enfoldige Hjaltes tumlen i sneen. Det kan det, fordi Gud har givet mig sin nådes briller. Gennem dem kan jeg se Guds spor på alt og derfor også på Hjaltes leg! Det store i det små! Gud har sat tydelige spor på min sjæl! Måtte det ske for os alle! Bo Depner

Næste nummer udkommer i slutningen af februar. Sidste frist for indlevering af stof er 9. januar til av.stidsen@gmail.com

2|


TEMA: AT SÆTTE SPOR

Tanker omkring SPOR Spor er mange ting. Hovedspor, sidespor, smal­ spor, bredspor, vigespor, sporspærring. Til et spor hører også skiftespor, sporskifte, medgående, modgående. Tænker vi tilbage og spørger, hvornår var der virkelig et sporskifte, så må det være 1940/1941, hvor der skete et skifte fra Ruds-Vedby Skole og til Høng Realskole. Hver eneste dag tage toget fra Ruds-Vedby til Høng og køre på sporet i 5 år. Dette sporskifte blev derefter til en periode på 50 år, hvor jeg hver eneste dag arbejdede med spor og sporskifte. Når jeg tænker tilbage på årene med tog, jernbane og vores arbejde i kirke og menighed, så er der mange sammenligninger. I kirke- og menighedsarbejde har vi fået lov til køre på mange spor, hvor det er fælles for alt sporarbejder at formidle ordet og udbygge og vedligeholde rammerne. Sporarbejdet har været mange og spændende opgaver. Sporene er mange, men målet det samme: KFUM og KFUK, bygning af Havnsølejren, Familielejre forskellige steder i Danmark, landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp, bygning af Tersløse Sognegård, Dansk Kirke i Udlandet på Gran Canaria, kirkebladsredaktionen og hjemmeside.

Og hvor vi i perioder har været i tvivl. Er sporet godt nok? Er der nogen, der er koblet af og rangeret ind på et vigespor? Var Folkekirkens arbejde for smalsporet eller var det for bredt? Et sporskifte består af mange dele. Et mellemstykke, en tungespids, et hjertestykke, en hjertespids og et underlag. Og der sammenligner jeg igen med alt kirkeligt arbejde. Der skal også være et solidt underlag og hjerte og tunge med. Jo mere jeg tænker på det, jo stærkere står det. Et spor (jernbanespor) består af 2 strenge. Hvor mange tusind kilometer spor har vi i Danmark, og ikke en eneste cm af disse spor ligger med forskellige afstande. Kan der nævnes noget andet så stort og så langt, der ligger så præcist. Derfor kan vi transporteres sikkert fra sted til sted på dette spor. Og det samme med kirken. Der forkynder vi om et spor (en streng), der går fra Gud til mennesket, og en streng der går fra mennesket til Gud. Og disse to strenge (spor) går som jernbanesporet nøjagtig med samme afstand. Og derfor kan vi sætte os til rette i livets tog og takke for sporet (nåden, kærligheden og livet) ’SPOR’arbejde på Dianalund Station (1964-1996) Kirkeligt ’SPOR’arbejde (1952-....) Mogens Christensen

|3


TEMA: AT SÆTTE SPOR

Mennesker sætter spor 70 mennesker til Frivillighedsfest i Tersløse Sognegård Lørdag d. 8. oktober var der inviteret til Frivillighedsfest. Ca. 50 frivillige samt medarbejdere og ledsagere deltog i en festlig og fornøjelig aften. Festen begyndte med velkomsttale og velkomstdrink, og allerede her var stemningen fin. Snakken gik lystigt. Derefter blev vi bænket ved smukt dækkede borde og trakteret med en velsmagende buffet. Formanden for menighedsrådet Helmer Breindal holdt en tale, hvor han takkede alle de frivillige, der er med til at holde sammen på kirkerne og læste et eventyr, der i bedste H.C. Andersen stil fortalte om sognets 4 kirker og det liv, der havde været der igennem de sidste 1000 år. Der var skrevet sange, der passede til lejligheden, f. eks. »Vi er alle i samme båd«: Nogen sætter stole, no’en vasker op. No’en dækker bord, noe’en tar en kaffekop. Her er kor, og her er sangen, no’en der hjælper lidt ad gangen. Her er præst, og der er degn, her er kirken på på vor egn. Her er hele molevitten, kirken og hvad er der i den

4|

Senere var der underholdning med mandskoret Ko Sakkerne fra Sorø, der med deres dybe stemmer sang deres egne sange om Gymnastik, Kroppens hus og andre lokale begivenheder på en meget underholdende måde. Aftenen sluttede med kaffe og nogle imponerende flotte og lækre lagkager, hvorpå der var skrevet »Tak for hjælpen«. Hvem er så alle disse mennesker, der er inviteret til Frivillighedsfest? Ud over kirkens ansatte er det alle de mennesker, der ulønnet bidrager til, at kirkens mange aktiviteter kan lykkes. Helmer forsøgte at remse alle de arbejdsopgaver op, der udføres af frivillige og det var imponerende mange. Han nævnte f.eks. Sangcafeen, Musikalsk legestue, Mandecafeen, Menighedsplejen, Kirkebladet, Hjemmesiden, Menighedsrådet, Aktivitetsudvalget, Nødhjælps­ indsamling, Alfa- og Betagrupperne, Kirkespil, arbejdet med asylansøgere og det arbejde der gøres af »dem, der aldrig bliver nævnt«. Jeg nåede kun at tale med nogle få af de mange frivillige: Familien Carentius er med til at lave juleaften for Sognets mange enlige. Derudover deltager de også som frivillige i konfirmandlejre, og datteren Natasja synger med i Børne-og ungdomskoret. Marianne Krüth er med i Det kirkelige råd i Filadelfia – en slags menighedsråd, der sammen med præsten sørger for Koloniens kirkes liv og vækst. Lisbeth og Poul Bjældager laver mad hver gang, der er Gud og spagetti, og derudover er Lisbeth med til at arrangere Den levende julekalender. Erna og Kirsten er kormødre. De sørger for forplejning og hygge for de mange børn og unge, der synger i koret. Inger Jensen er med i Trille-tjenesten og er til stor hjælp for beboere i Blomstergården.


TEMA: AT SÆTTE SPOR

Ca. 50 frivillige deltog i festen

Kisser og Jens Jørgen vasker op i Sognegården, når der er Middag på tværs. Britta Palm står for maden. Middag på tværs en månedlig middag for danskere og flygtninge, hvor der hver gang kommer mellem 40 og 50 mennesker og har måltidsfællesskab. Gry og Margit har været gruppeledere for et projekt under Dianalund Menighedspleje for enlige forældre.

Snakken gik ved bordene

Birthe H., Birthe L og Astrid står sammen med præsterne for gudstjenesterne i Degneparken. Dette er kun et lille udpluk af den brogede forsamling af en hel masse dejlige mennesker, der sætter spor i Sognet og er med til at understøtte kirkernes liv og vækst. Tekst og foto: Marianne Dalsgaard

|5


te Sporskif dshe i menig t råde

Det afgående menighedsråd 2012-16: Siddende fra venstre: Birthe Hamann, Elisabeth Sparre Aagerup, Annelise Stidsen, Lita Knudsen, Jørgen Viberg Hansen og Stinne Pedersen. Stående: Bo Depner, Helmer Brein­ dahl, Kirsten Svendsen, Judith Kobbeltvedt Madsen, Lis Petersen, Birthe Marie Kildsig, Flemming Greve, Niels Jørgen Hansen, Axel Borch-Jensen, Margrethe Brodthagen og Peter Thomasen.

Det kommende menighedsråd 2016-20: Siddende fra venstre: Lykke Johansen, Annelise Stidsen, Marianne Dalsgaard, Lita Knudsen, Elisabeth Sparre Aagerup og Margrethe Brodthagen. Stående: Helmer Breindahl, Birthe Marie Kildsig, Birthe Hamann, Bo Depner, Judith Kobbel­tvedt Madsen, Lis Petersen, Flemming Greve, Niels Jørgen Hansen, Bent Lodberg og Bjørn Christensen. Hanne Jørgensen kunne ikke være til stede ved fotograferingen.

Ved sporskiftet i menighedsrådet vil vi gerne sige en varm tak til de medlemmer, der forlader os. Axel Borch-Jensen, valgt i Niløse, har i perioden 2012-16 været kirkeværge. Axel har ydet en omhyggelig og stor indsats for at vedligeholde og nytænke omkring kirker og præstegårde i sognet. Jørgen Viberg Hansen, valgt i Skellebjerg har siddet i menighedsråd i 37 år, - først i Skellebjerg og siden i det fælles råd. Jørgen har gennem mange perioder været kirkekasserer og kirkeværge og især betydet meget for Skellebjerg Kirke og sogn. Han har været menighedsrådets ”hukommelse”. Kirsten Svendsen, valgt i Skellebjerg, har været med i flere perioder. Kirsten har i denne periode været aktiv i Bygnings- og kirkegårdsudvalget og altid været levende optaget af det, der sker omkring kirkerne. Kirsten har været meget trofast over for mange praktiske opgaver. 6|

Peter Thomasen, valgt i Tersløse, har siddet i menighedsrådet i flere perioder. I den seneste kom han ind i 2014 efter først at have været suppleant. Peter er et særdeles engageret menneske, velargumenterende og konstruktiv. Peter har været med i aktivitetsudvalget. Stinne Pedersen, valgt i Tersløse, har været med i menighedsrådet gennem 12 år. Stinne har i alle 12 år bl.a. været medlem af Bygnings- og Kirkegårdsudvalget. Stinne har sat flere fodaftryk. Hun har bl.a. søsat den meget populære sangcafé i Tersløse Sognegård, og så har hun i 7 år haft det meget betydningsfulde job som menighedsrådets kontaktperson til personalet. En varm tak til jer alle.

Helmer Breindahl

Nye medlemmer i perioden 2016-20 er Fra Tersløse: Bent Lodberg og Marianne Dalsgaard Fra Skellebjerg: Bjørn Christensen og Lykke Johansen, Fra Niløse: Hanne Jørgensen.


BØRNE-/UNGESIDE KIRKEKLUBBEN

Tirsdage kl. 14.15-16.15 Kirkens tilbud til dig der går i 3.-6. kl. Kom og vær med i hyggeligt fællesskab. Vi er kreative, legende, syngende og lyttende – egentlig ret hittepåsomme! Dørene åbnes fra kl. 14. Der er en forfriskning kl. 14.20 og hver gang er der en bibelhistorie. OG så er det gratis!!! På herligt gensyn Sognemedhjælper Annette Olsen

ESTUE MUSIKALSK LEG kommer i Musikalsk

Vi fire energiske dagplejemødre legestue, tider, muLegestue. Vi ved alt om Musikalsk sik, børn etc. Ring til os. Vi står klar på: Bettina 22 29 34 75; Schanne 20 42 56 19; Kristine 22 15 93 89; Vibeke 22 28 74 08.

SODAVANDSDISKOTEK DFUS er klar igen igen, der er slik i alle farver. Du kan drikke blå ugler og en ævle bævle. Der er fuld lyd, flot lysshow og røg i store mængder. Midt i det hele kommer Annette med et kirkeligt indslag. Se det sker fredag den 27. januar og den 24. februar.

INVITATION TIL DIG OG DIN BABY! Forældre og børn i alderen 2-9 måneder inviteres til babysalmesang i Tersløse kirke onsdage kl. 10. Vi synger og bevæger os til salmer fra den danske salmebog men arbejder også med gamle og nye rim, remser og børnesange. Alle barnets sanser stimuleres og alt foregår i en lys, rolig og glad atmosfære. Programmet i kirken varer ca. 45 minutter, herefter er der tid til en hyggelig snak over en kop kaffe/te i Sognegården, hvor børnene kan mades og skiftes, inden I triller hjem igen til hverdagen.

Første undervisningsgang er onsdag d. 18. januar kl. 10. (Vi holder vinterferie i uge 7). Tilmelding sker via e-mail til: leadaescu@yahoo.com med oplysning om forældres navn, adresse og telefonnummer samt barnets navn og fødselsdato. Tilmelding helst inden d. 6. januar 2016. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 32 59 65 76 / 22 27 11 09. Jeg glæder mig til at lære dig og dit barn at kende! Lea Schmidt Daescu, organist i Tersløse Mere børne-/ungestof på side 10

|7


AKTIVITETSKALENDER TERSLØSE · SKELLEBJERG · NILØSE Ansøgning om julehjælp Igen i år udbetaler kirken med hjælp fra Kattrup-legatet og indsamlede midler til Dianalund Menighedspleje julehjælp til trængende. Ansøgningen med kort beskrivelse af ens økonomiske forhold sendes til sognepræst Bo Breuning Depner Tersløse pr. brev eller mail (bbd@km.dk). For at kunne komme i betragtning skal præsten have ansøgningen i hænde senest den 10. december.

JANUAR DEN LEVENDE JULEKALENDER Und dig selv en stjernestund i december… Den levende julekalender i Tersløse Kirke finder – traditionen tro – sted ma-ti-on-to kl. 16.24 i december. Første gang torsdag 1. dec. Finale mandag 19. dec. I år er det stjerner og stjernestunder, det handler om. Mandage kører kirkebilen og onsdage er særligt for børnefamilier

TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 6. december kl. 10.00-11.30 i Tersløse Sognegård Denne gang har vi sangønsker og adventssange på programmet, så vi »synger julen ind«. »Præstens 5 min.« er v. Sognepræst Bo Breuning Depner og ved klaveret Organist Lea Schmidt Daescu. Vi har formiddagskaffen klar, pris 20 kr. og husk, at Kirkebilen kan benyttes – se bag på Kirkebladet.

JULEFEST I SOGNEGÅRDEN Dianalund menighedspleje inviterer til JULEAFTEN I SOGNEGÅRDEN. Vi starter med en julegudstjeneste kl. 16.15 og derefter er der velkomst og en kop kaffe og en julesmåkage eller to! Dørene åbnes til store sal til festdækkede juleborde og stort juletræ. En julemiddag med flæskesteg og AND, og mandelgave efterfølges af sød julesang og dans omkring træet. Gaver åbnes, og måske er der også en julehistorie til kaffen og godterne. Aftenen slutter kl. 22. Menighedsplejen er vært, men ønsker nogen at give et beløb til aftenens afholdelse, tager vi gerne imod. Tilmelding på kirkekontoret tlf. 58 26 41 44 eller på topet@km.dk. Dianalund Menighedspleje

DE 9 LÆSNINGER Søndag d. 11. december kl. 16.00 er der gudstjeneste i Niløse kirke. Kom og vær med til en stemningsfuld gudstjeneste, hvor vi skal høre de 9 læsninger afvekslende med musikalske indslag fra Lina Zinglersens trio. Bagefter serveres der gløgg og æbleskiver i våbenhuset. 8 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse


JANUAR Nytårsgudstjeneste i Tersløse Kirke 1. jan. kl. 16 Den første dag i det nye år, holder vi alle nytårsgudstjeneste sammen! Her skal vi fejre det gamle, det nye, samværet, fællesskabet, erfaringer og nye muligheder! Det er en god anledning til at samles i kirken og ønske hinanden gode ting for fremtiden. Her samles vi i Guds hus og i Guds menighed for sammen med ham at se fremad på de opgaver og muligheder, vi har som menighed i Dianalund- kirkerne. Begge præster deltager, og efter Gudstjenesten vil vi ønske hinanden Godt Nytår med et lille glas og et stykke kage. Velkommen til – og tag gerne gæster med! TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 3. januar kl. 10.0011.30 i Tersløse Sognegård Vi starter det nye år med besøg af Irma Odgaard, Dianalund – som har emnet »De nye hits i Højskolesangbogen«. Det er spændende, hvad Irma har fundet frem, og hvad vi evt. skal lære af nye sange. Kaffen koster 20 kr. – så får vi varmet stemmerne op og synger bedre!

SOGNEAFTEN 11. januar kl. 19.30: Kvinder i Islam Kvinder, der har taget et valg.Vi har alle taget et valg. Vi sætter alle vore spor. Vi bevæger os i de cirkler, vi føler, der er de rette for os, der hvor vi føler os trygge. Vi sætter denne aften fokus på kvinder, der tilhører Islam. Kom og hør et spændende foredrag af Jutta Bøjsen Møller.

FEBRUAR TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 7. februar kl. 10.00- 11.30 i Tersløse Sognegård. »Præstens 5 minutter« er denne gang ved sognepræst Judith Kobbeltvedt Madsen. Organist Lea Schmidt Daescu er ved klaveret. Programmet er jeres sangønsker, og der er nok nogle vintersange imellem, som vi kan glæde os til at synge! Kaffen koster 20 kr. PRÆST OG FORFATTER MIDT I ISEFJORDEN Sogneaften 8. februar kl.19.30

Kirsten Schmidt har været præst på Orø i Isefjorden siden 1988, så hun kender betingelsen for at være præst i et »tæt samfund«. Hun har også et langt forfatterskab bag sig, hvoraf den seneste er romanen »Embryon«, der udkom sidste år. Kirsten tager i sine bøger udgangspunkt i det kirkelige miljø og de mennesker, der færdes der, præsten, graveren, menighedsrådsformanden, sognets beboere osv. Denne aften vil sætte dig på sporet af en engageret præst, der tør bruge hverdagen i sit forfatterskab.

KYNDELMISSEGUDSTJENESTE I NILØSE KIRKE Søndag d. 29. januar kl. 17.00 fejrer vi »verdens lys« ved en stemningsfyldt gudstjeneste i Ni­løse. Der vil være en masse levende lys, skøn sang ved Tersløse ungdomskor, fællessalmer og læsninger, der handler om lyset, der skinner i mørket. Efter gudstjenesten bærer vi lyset ud i verden og går hen til Niløse præstegård, hvor vi nyder en kop suppe i konfirmandstuen.

MARTS NØDHJÆLPSKONCERT Tersløse kirke fredag d. 10. marts kl. 19.00 Koncerten sker som optakt til årets sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Nærmere info om koncertprogrammet følger i næste kirkeblad. Entré 50 kr. går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.

Tersløse · Skjellebjerg · Niløse | 9


BØRNE-/UNGESIDE

FORTSAT FRA SIDE 7

Familiegudstjenester 1. søndag i advent 27. november kl. 10.30 mødes vi til familiegudstjeneste i Tersløse Kirke. Vi nyder de skønne salmer og ser det første tændte lys i adventskransen. Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i sognegården, og derefter laver vi julepynt og dekorationer. Kom og oplev en hyggelig tradition.

Fastelavnsgudstjeneste Juleaften 24. december kl. 14.45 starter årets familiejulegudstjeneste i Tersløse kirke. Kom og vær en aktiv del af gudstjenesten eller sæt dig ned og lyt til kendte ord og salmer. Vi, det er sognepræst Bo og sognemedhjælper Annette, har brug for nogle, som gerne vil klædes ud til vores lille krybbespil og dermed hjælpe os på vej gennem juleevangeliet. Vi ses og ønsker hinanden en glædelig jul!

Søndag den 26. februar kl. 14.00 er det tid til at komme udklædt i Tersløse Kirke. Prinsesser, supermænd, ninjaer, kaffeborde, postkasser, tandpastatuber, piloter, ja, I er alle rigtig hjertelig velkommen! Efter gudstjenesten er der boller og kakao/kaffe i sognegården. Vi slutter af med tøndeslagning.

1. s. e. helligtrekonger Den 8. januar kl. 10.30 i Tersløse Kirke er tidspunktet, hvor julen slutter i kirken. Kom og vær med til at tage lysholdere og lys af juletræet og bære træet ud.

Spejdernes nytårsparade er søndag den 15. januar kl. 14.00 i Tersløse kirke 10 |


FILADELFIAS KIRKE OG CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE ADVENTSFEST PÅ CDL torsdag den 1.12. kl. 19.30 på Kolonivej 19. Du inviteres indenfor til fællesskab, adventshygge og til at synge adventstidens smukke salmer og sange. Vi har inviteret direktør for Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, Søren Bønløkke, til at fortælle om en gammel diakonal institution i rivende udvikling, om etableringen af det nye børnehospice. Alle er velkomne – det koster 25,- at deltage. Mvh Connie Yilmaz Jantzen 2. SØNDAG I ADVENT Luciapiger medvirker ved gudstjenesten. ADVENTSHYGGE PÅ ELMEBO 2. søndag i advent, den 4.12. er der adventshygge på Elmebo. Vi mødes til gudstjenesten kl. 10.30 i Filadelfias kirke. Derefter er der frokost, adventshygge og kaffe på Elmebo, Elmevej 4B, Dianalund. Tilmelding på tlf. 58 28 68 90. JULEKONCERT I FILADELFIAS KIRKE Onsdag den 7.12. kl. 19 er alle velkomne til festlig julekoncert ved »Livstræet«. 3. SØNDAG I ADVENT Efter gudstjenesten kl. 10.30 er alle velkomne til risengrød og adventshygge i kirkens dagligstue.

NYTÅR 2017 Søndag den 1. januar ønsker vi hinanden glædeligt nytår efter gudstjenesten kl. 10.30. EVENTYRKLUBBEN Vi fortsætter med at læse H.C. Andersens dejlige eventyr i det nye år. Vi mødes første gang onsdag den 18.1. kl. 17.0018.30 i kirkens dagligstue. Hjemmefra læser vi eventyret »Skyggen«. Vi får en sandwich og lidt at drikke undervejs. Gerne tilmelding til Margrethe, tlf. 60 65 99 34. DIAKONIENS DAG Søndag den 29.1. afholder vi diakoniens dag med gudstjeneste, kirkefrokost og foredrag. Temaet for dagen bliver troen og kirken i fængslet, og vi skal også høre om Cafe Exit. FERIE Margrethe holder vinterferie fra 6.2. til og med 12.2. HUSK Hver onsdag ml. 12 og 13: »tænkepause« i kirken. Alle er velkomne til en stille stund midt på dagen. Glædelig jul og velsignet nytår til alle og tak for det gamle år! Kirkeudvalget og Margrethe Brodthagen

Det nyvalgte Kirkelige udvalg, fra venstre: Lene Elbirk Pedersen, Flemming Greve, Maja Lis Winther, Arne Roulund Andersen, Marianne Krüth, Birgitte Wulff og Ellen Heyn.

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Vi tilbyder samtaler for grupper eller enkeltpersoner både inden for arbejde, ledelse og konflikter samt inden for sorg, krise og eksistens. Rekvirer materiale og yderligere oplysninger: Center for Diakoni og Ledelse 4293 Dianalund Tlf. 58 27 12 55 diakoni@filadelfia.dk www.diakoni.dk

FILADELFIA Hospitalsog hospicepræst Margrethe Brodthagen Kolonivej 19, 1. Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf. 60 65 99 34 E-mail: mbrg@filadelfia.dk mekb@km.dk Træffes ikke mandag Organist Ulla Hansen · 31 96 79 77 Fmd. for det kirkelige råd og leder af trilletjenesten Lene Elbirk Pedersen Brandstrupvej 40, 4293 Dianalund Tlf. 27 81 26 94 lepn@dlgtele.dk Leder af kordegnetjenesten Kai Erik Tofft Pernillesvej 4, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 54 10 Mobil: 21 97 48 24 Filadelfia | 11


ØVRIGE AKTIVITETER

Hellig trekongers-pilgrimsvandring Traditionen tro vil vi også i år etablere en pilgrimsvandring den 5. januar. Vi starter med en kort andagt i Niløse kirke kl. 16 og går gennem det fredfyldte stille vinterlandskab, mens solen går ned. Vi går igennem Vaaseskov til Skellebjerg, hvor vi slutter af i graverhuset med en gang varm suppe. FØLG STJERNEN! Lad bekymringernes rygsæk blive lidt lettere her ved årets start ved at deltage i denne stemningsfulde vandring i flagermuslygternes skær! Skal vi sør-

ge for transport, så kontakt os på telefonen. Pax et bonum – fred og alt godt! Lene Elbirk 27 81 26 94, Maja-Lis Winther 30 34 79 33 eller Sognemedhjælper Annette Olsen 23 62 39 72.

Nytårskoncert med slagtøj og sang i Skellebjerg kirke søndag d. 8. januar kl. 16 – med Henrik Larsen, slagtøj, og Nickie Johansson, sopran. Henrik Larsen er en af de fornemste danske slagtøjsmusikere på højt internationalt niveau uddannet på solistklassen i Danmark og i Tyskland. Hans unikke musikalske og dramatiske udtryk har resul-

teret i en række anerkendte cd-udgivelser, topplaceringer i konkurrencer og en international koncertvirksomhed i tæt samarbejde med tidens førende komponister og musikere. Han har netop indledt et spændende samarbejde med sopranen Nickie Johansson, der i 2008 blev uddannet fra Det Fynske Musikkonservatoriums Performerlinie. Siden da har hun haft fuld fart på karrieren indenfor både opera, barokmusik og ny musik med altid meget flotte anmeldelser. Ved nytårskoncerten akkompagneres hendes perlende

sopran af sprød og sprudlende marimba og aluphone. Eftertænksom og festlig musik med tanke på året der gik. Der er også en lille gættekonkurrence. Og så selvfølgelig Lumbyes festlige Champagnegalop - her udført for solo marimba. Efter koncerten bydes der på et glas mousserende vin og et stykke kransekage Velkommen til en festlig og flot eftermiddag. Entrè 50 kr.

Israelturen 6.-13. juni 2017 – en realitet! Vi er 7 personer, som har taget det første skridt til turen, idet flybilletterne er købt. Du kan stadig nå at komme med, men flybilletterne stiger lidt efter lidt. Næste forberedelsesaften er torsdag d. 12 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse

24. November kl 19 i sognegården i Tersløse, hvor vi lægger det endelige program. Mere info hos Anders 23 82 44 95. Hilsen Anders Dalsgaard og Judith Kobbeltvedt Madsen


ØVRIGE AKTIVITETER i Dianalund KFUM-spejderne Ludvig Holberg gruppe Dianalund KFUM-spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium, og i overensstemmelse med den internationale spejdervægelses idé, at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Mødested: Spejderhytten, Holbergsvej 49, Dianalund. Ulve (1.-2. klasse): Torsdage kl. 17.00-18.30. Leder: Lene E. Pedersen, tlf. 27 81 26 94. Juniorer (3.-4. klasse): Torsdage kl. 18.00-19.30 Leder: Louise Bang-Jensen, tlf. 61 70 60 71. Spejdere (fra 5. klasse): Torsdage kl. 19.00-21.00. Leder: Rasmus Petersen, tlf. 40 92 17 47. Gruppeleder: Louise Bang-Jensen, tlf. 61 70 60 71.

De grønne pigespejdere udfordrer og udvikler pigerne gennem leg og spejderaktiviteter, der bygger på ‘learning by doing’. Vi er en moderne spejderorganisation, som vil gøre en forskel i piger og kvinders liv. Pigespejderne bygger også på et kristent grundlag. Man kommer som grøn pigespejder til at stifte bekendtskab med kristendom og værdier som tro, etik, ærlighed, tolerance, tilgivelse, omsorg og kærlighed. Se mere på www.pigespejder.dk Vi mødes i spejderhytten, Holbergsvej 49, Dianalund. Smutter og Spirer: (2.-4. kl. og 0.-1. kl.): Onsdage kl. 16.45-18.15 Stinne Pedersen tlf. 58 26 50 84/40 97 50 84 Spejdere (fra 5. kl.): Onsdage kl. 18.45-20.30 Lena Palm tlf. 57 84 54 33

KFUM OG KFUK’S VENNER afholder vennestævne i Pederborg Sognegård mandag den 27. februar kl. 14.30. Tale v. Karen Bryld Hansen, Haslev.

Kontaktpers.: Birthe Hansen, tlf. 58 26 42 97

DECEMBER

JANUAR

ADVENTSMØDE Tirsdag den 13. december kl. 19.30 i Tersløse Sognegaard v. pastor Judith Kobbeltved Madsen, Niløse. Kaffebord.

EVANGELISK ALLIANCE BEDEUGE Tirsdag den 10. og torsdag den 12. januar kl. 19.30 i Tersløse Sognegaard Kaffebord.

JULEFEST Onsdag den 28. december kl. 19.00 i Tersløse Sognegaard v. pastor Ejlif Kristensen, Herlufsholm. Kaffebord.

SPISEAFTEN Tirsdag den 24. januar kl. 18.00 i Tersløse Sognegaard Tale v. sømandsmissionær Hanus Poulsen, Slagelse.

FEBRUAR MØDE Tirsdag den 14. februar kl. 19.30 i Tersløse Sognegaard v. fritidsforkynder Harry Dalgaard, Køge. Kaffebord. FASTELAVNSMØDE Lørdag den 25. februar kl. 14.30 i Degneparken v. diakon Erik Nielsen, København. Kaffebord.

TELEFONANDAGT tlf. 70 30 01 50 - Ny 2 minutters andagt hver dag

| 13


KIRKEKONTOR Tersløse - Skellebjerg - Niløse

ADRESSER

MENIGHEDSRÅDSFORMAND for Tersløse, Skellebjerg og Niløse menighedsråd Helmer Breindahl, Vestervang 12, 4293 Dianalund, tlf. 60 77 30 79.

KIRKEVÆRGE for Tersløse, Skellebjerg og Niløse: Axel Borch-Jensen, Øgårdsvej 21, 4293 Dianalund, tlf. 58 26 00 20.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Menighedsrådsmøder er offentlige

Tersløse - Skellebjerg - Niløse menighedsråd holder normalt menighedsrådsmøde den 3. tirsdag i måneden kl. 19.00. Referat af møder kan ses på www.dianalundkirker.dk

FØDSELSANMELDELSE

VIELSE

Ved fødsel kan omsorgs- og ansvarserklæring, hvis forældrene ikke er gift, udfyldes og indleveres med NemID på www.borger.dk under fanen Familie og Børn. Begge forældre skal godkende med NemID.

Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til præsten i den kirke, hvor I vil giftes og aftale tid og sted. Ved vielsessamtalen med præsten skal I medbringe og aflevere kommunens prøvelsesat­test. En prøvelsesattest kan rekvireres på Rådhuset, og er en formel undersøgelse af, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden - eksempelvis ikke er gift med andre.

DÅB Skal I have jeres barn døbt så aftales tidspunktet for dåben enten på kirke­kontoret eller hos en af præsterne. Den efterfølgende samtale finder altid sted med en af præsterne. Dette gæl­ der i Tersløse, Skellebjerg og Niløse Pastorat. Skal barnet navngives - det vil sige ikke døbes, så kan det gøres med NemID på www.borger.dk under fanen Familie og Børn.

BEGRAVELSE Tidspunkt aftales med kirkekontoret eller hos en af præsterne i Tersløse, Skellebjerg og Niløse Pastorat. Den efterfølgende samtale finder sted enten i hjemmet eller hos en af præsterne. Anmeldelsesfristen for dødsfald er i øvrigt 2 dage.

14 |

KONFIRMATION Konfirmanderne inddeles efter hvil­ ken konfirmationsdato, man ønsker. På den måde kommer konfirmanderne til at gå på hold med dem, som de skal konfirmeres med, og man modtager undervisning af den præst, som man skal konfirmeres af. Udover hver sin konfirmationsforberedelse vil der være forskellige fælles arrangementer, hvor alle konfirmander deltager sammen. Der kan frit vælges mellem konfirmation i enten Tersløse, Skellebjerg eller Niløse Kirke. Se mere info på kirkens hjemmeside.

Er du i tvivl om no get, er du hjerte lig velkommen til at kontakte enten kordegnen eller en af præsterne.

Kordegn Torben Petersen Regnskabsfører Birthe Hamann Holbergsvej 82, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 41 44 · topet@km.dk Mandag - onsdag kl. 10-12, torsdag kl. 15-17. Fredag lukket. Sognepræst Bo Breuning Depner Tlf. 58 26 41 21 Holbergsvej 82, 4293 Dianalund bbd@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Judith Kobbeltvedt Madsen Tlf. 58 26 00 02 – 30 13 48 04 jkm@km.dk Kongstedvej 8A, 4293 Dianalund Træffes ikke mandag Graver: Tersløse Kirke Rikke Jørgensen Tlf. 58 26 54 27 rijo@km.dk Træffetid på tlf. er tirsdag-fredag kl. 8-9 Graver: Skellebjerg Kirke Carina Rasmussen Tlf. 58 26 31 63 cara@km.dk Graver: Niløse - Helle Aarup Tlf. 58 26 04 27 · hbna@km.dk Træffes tirsdag-torsdag kl. 12.00-12.30, fre. kl. 8.30-9.00 Kirke- og kulturmedarbejder Annette Olsen – Tlf. 23 62 39 72 sognemedhj.ao@gmail.com Træffes på tlf. tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00. Organist Gunner Nielsen Tlf. 58 26 58 65 Organist Lea Schmidt Daescu Holbergsvej 129, 4293 Dianalund Tlf. 32 59 65 76. Tersløse kirkes børne- og ungdomskor.


GUDSTJENESTE / ANDAGT DATO

DAG

DEGNEPARKEN

1/12

Torsdag

8/12

Torsdag

15/12

Torsdag

24/12

Lørdag

10.30 JKM

5/1

Torsdag

10.30 JKM (A)

12/1

Torsdag

19/1

Torsdag

26/1

Torsdag

2/2

Torsdag

9/2

Torsdag

16/2

Torsdag

23/2

Torsdag

Find os på Facebook: Dianalundkirker

BLOMSTERGÅRDEN

10.15 JKM

Besøg vores hjemmeside

www.dianalundkirker.dk 10.30 BBD (A)

13.30 BBD (A)

PRÆSTERNES FERIE

10.15 BBD (A) 10.30 BBD 10.15 JKM

Judith Kobbeltvedt Madsen holder ferie i uge 2+3 Bo Breuning Depner holder ferie 6.-24. februar

LØRDAGSDÅB I 2017 tilbyder vi lørdagsdåb: 4. februar i Skellebjerg kl. 11 6. maj i Tersløse kl. 11

10.30 BBD (A) 10.15 BBD (A) 10.30 JKM 10.15 JKM

KIRKEBLADSREDAKTION Marianne Dalsgaard Bo Depner Judith Kobbeltvedt Madsen Margrethe Brodthagen Annette Olsen Lene Elbirk Annelise Stidsen Helmer Breindahl

Vi hjælper udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Vi tømmer dødsboer, vi afhentner møbler, køkkenting og nips. Alle brugbare effekter modtages med tak og afhentes gratis. Kontakt os tirsdag og onsdag 9-14 eller i åbningstiden torsdag 13-17, lørdag 10-13. Tlf. 58 28 64 46, mail:moebelgenbrug@ kirkenskorshaer.dk Møbelgenbrug: Industri Vest 21, Dianalund GENBRUG

FORKORTELSER:

KIRKEBIL TIL DEGNEPARKEN:

(A) - Altergang

Nygaards Turist & Minibusser, Tlf. 57 83 35 57 Bestilling af kirkebil kan foretages mandag - fredag mellem kl. 9.00 og 15.00. Det koster 10 kr. at benytte kirkebil. Betales hos chaufføren.

| 15


231

GUDSTJENESTER Dato

Kirkeårets navne/farve

TERSLØSE

SKELLEBJERG

NILØSE

FILADELFIA

27/11

1. s. i adevnt

10.30 JKM (K)

4/12

2. s. i advent

9.00 BBD

10.30 BBD (K)

10.30 SVUT, Lucia

11/12

3. s. i advent

10.30 JKM (K)

16.00 JKM De 9 læsninger

10.30 Risengrød CDL

18/12

4. s. i advent

10.30 BBD (K)

9.00 BBD

9.00 MLA

24/12

Juleaften lørdag

14.45 BBD (K) 16.15 BBD

13.30 BBD (K)

14.00 JKM 16.00 JKM (K)

16.00 SVUT

25/12

Juledag søndag

10.30 BBD

13.00 BBD (K)

26/12

2. juledag

1/1

Nytårsdag søndag

16.00 (K) Festgudstjeneste BBD & JKM

8/1

1. s. e. h.3.k

10.30 JKM (K)

15/1

2. s. e. h.3.k

14.00 Spejdernytårsparade

22/1

3. s. e. h.3.k

29/1

4. s. e. h.3.k

10.30 JKM (K)

5/2

S. s. e. h.3.k

9.00 BBD

8/2

Onsdag

17.00 Spaghetti

12/2

Septuagesima

10.30 JKM (K)

19/2

Seksagesima

26/2

Fastelavn

9.00 JKM

10.30 SVUT 10.30 JKM (K) 10.30 MB

9.00 JKM 10.30 BBD (K)   9.00 BBD

BBD = Bo Breuning Depner MLA = Marianne Lekven Agerholm JKM = Judith Kobbeltvedt Madsen

10.30 MB 10.30 BBD (K)

10.30 MB

17.00 JKM Kyndelmisse

10.30 MB Diakoniens Dag

10.30 BBD (K)

10.30 MB

9.00 JKM

9.00 MLA

10.30 JKM (K)

14.00 BBD Tøndeslagning/kaffe i sognegården bagefter. Børnekor medvirker

10.30 MB

9.00 JKM

10.30 MB

10.30 BBD (K)

9.00 MLA

MB = Margrethe Brodthagen SVUT = Sven Ulrik Terp

KIRKEBIL Kører når der står (K). Bestilling af kirkebil kan foretages mandag-fredag kl. 9.00-15.00 på tlf. 57 83 35 57. SKAL bestilles sidste hverdag inden kørslen (Kyndelmisse kl. 17.00)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.