Tersløse kirkeblad - Nr. 3 - 2017

Page 1

KIRKE BLAD Blad nr. 48 juni · juli · august 2017

P.S. Krøyer: HIP, HIP, HURRA 1888

GLÆDE

www.dianalundkirker.dk Facebook: Dianalundkirker

TERSLØSE | SKELLEBJERG | NILØSE | FILADELFIA


TEMA: GLÆDE

Lykken »tilsmiler« os – glæden skal opsøges! Den tidligere højskoleforstander og kulturjournalist i DR, Erik Lindsø, siger om sin livsanskuelse: »Jeg tror, at min tro kommer til at kunne hjælpe mig den dag, hvor jeg rammes af en stor sorg, hvad jeg indtil nu har været forskånet for. I dagligdagen er der i min livsanskuelse indbygget en forpligtelse til at søge glæden! Jeg kan blive vred, men jeg er aldrig sur, og der er ikke noget værre end mennesker, der er sure over livet. For tilværelsen handler om glæde. Har vi ikke noget at glæde os over, så har vi noget at glædes til. Glæden kræver opsøgende virksomhed, og finder jeg den ikke i hverdagen, så byder kunsten, kulturen og kirken sig altid til. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at glæden ikke har vist sig, når jeg har været i kirken eller læst en god bog. Men det er også nemt sagt, når man som jeg ikke har været ramt af stor sorg endnu. Alligevel må jeg fastholde, at glæden er den basale livsytring og det, der kommer først. Når vi rammes af sorg, er det, fordi vi mister det, der gjorde os glade.«

Tilværelsen handler om glæde

Så i glæde ligger der – også – en forpligtelse, en vilje til at handle og en forundringsparathed: at åbne sine øjne og møde livet som mere end en opgave – som den gave, det også er, trods alt det tunge og svære, vi oplever. »Morgenstund har guld i mund / og guld betyder glæde, / og glædelig er hver en dag, / som leves til Guds velbehag, / om end vi måtte græde.« Sådan siger Grundtvig! (Den danske Salmebog, nr. 752). »Om end vi måtte græde« … Glæde er ikke et øjebliks lykkerus, bekymringsfrit og smertefrit. Glæde er en grundfølelse over for det liv, jeg har fået. Glæde stikker meget dybt, den giver ekko langt ind i et menneskes indre. Så glæde er ikke bare, når det »lykkes« – men det, vi kommer ud for. Med et godt gammelt udtryk: det, der vederfares os. Selv det sorteste liv er til på en uendelig baggrund af lys og glæde – lysvæld bag ved lysvæld. Ikke glæden ved det ene eller det andet. Glæden ved at være en skabning, skabt af kærligheden, udfriet af kærligheden og altid på vej hen imod den. Det er det, jeg kalder glæden ved glæden! »Hip, hip, hurra« for glæden ved frokosten i det grønne – blandt venner på Skagen (forsiden af dette blad). Og hip, hip, hurra for glæden ved livet, som det kommer til os i alle regnbuens farver! For resten jo en hilsen fra Gud, et pagtstegn fra ham til os, et »glædeligt budskab« – også kaldet et EVANGELIUM. GLÆDE-lig sommer!

Margrethe Brodthagen

Næste nummer udkommer sidst i august. Sidste frist for indlevering af stof er 11. juli til av.stidsen@gmail.com

2|


TEMA: GLÆDE

Glæden ved at synge At synge er livsnødvendigt for mennesker. Gospelkoret Good News synger glæden ind Ny forskning viser, at sang ikke kun styrker livsglæden, men har helbredende effekter: Forbedring af immunforsvaret, nedsættelse af blodtrykket, forbedring af lungekapaciteten, og frem for alt – sætter turbo på livskvaliteten.

mer, men korvenner. Jeg tror, at det er vigtigt at formidle denne glæde og livskraft. Et liv kan ændres af et smil, og en sang kan gøre en forskel. Vi har alle en opgave i at inspirere hinanden til at få fat i glæden. Et folk, der ikke synger, er i ubalance, så en måde at komme i balance på er netop at synge«.

Good News har eksisteret i næsten 30 år og har i alle årene hørt til i Sorø/Dianalund. De sidste 10 år har de holdt til i Tersløse Sognegård. Koret har næsten 40 medlemmer i alderen 29- 75 år. Ulla Tølløse har været korets dirigent i de sidste 8 år. »Når man synger sammen, åbner man hjertet til Gud, der er så meget større end os selv, og det giver en stor glæde. Den fælles puls, der opstår, åbner vores følelser og glæde.« Det er mandag aften, og som sædvanlig strømmer det ind med kormedlemmer i Sognegården. Der er en munter og opløftet stemning, og der gives knus på kryds og tværs. »Ja, vi er et rigtigt krammekor«, er der en, der siger. Heidi har sunget med i 4 år: »Jeg kan godt lide at synge. Det giver mig så meget glæde og begejstring. Jeg ser frem til mine mandage, her tanker jeg god energi op til hele ugen. Vi har sådan en god gensidig respekt og tolerance. Det er fantastisk, når vi får ramt tonerne præcist, så er det som om, vi løfter det hele til et højere plan. Når vi har koncert, føles det som om, vi er eet væsen.« Det er healende at synge Annalise har sunget i koret i 26 år, kun afbrudt af nogle korte pauser: »Det giver så meget glæde, fordi det er menneskets natur at synge. Jeg vil mene, at det er livsnødvendigt for mennesket. De tekster, vi synger er enormt støttende i alle livets udfordringer. At synge er at være med i en udviklingsproces. Rytmen, lydene og frekvenserne arbejder i os. Vi oplever også et stort fællesskab med gensidig støtte og omsorg. Vi er ikke bare kormedlem-

»At synge er at være med i en udviklingsproces. Rytmen, lydene og frekvenserne arbejder i os.«

Frede har sunget med i 24 år. Hans kone og søster er også med i koret. »Jeg kan godt lide at synge. Både sangen og fællesskabet giver glæde. Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg synger, selv om jeg er nok så træt, når jeg kommer«. Edel har også været med i rigtig mange år. »Jeg holder meget af at synge, og får så meget glæde ved at synge sammen med alle de her søde mennesker«. En af de unge i koret er Rikke: »Jeg har sunget med i 7 år. Da jeg holdt pause i et halvt år, savnede jeg det så meget, at jeg blev nødt til at starte igen. Det giver mig så meget overskud og energi. Jeg elsker at synge.« Hvis du har fået lyst til at synge med, er der plads til flere. Ulla Tølløse efterlyser flere sangere. Alle er velkomne, især mangler der basser og tenorer. Marianne Dalsgaard |3


TEMA: GLÆDE

Om at sætte ord på glæden Hvad er glæde? Er glæde det samme som lykke? Forskellen på glæde og lykke er, at glæde er en dybere og større følelse. Glæde ligger tættere på følelsen af tilfredshed, men i stedet for at følge efter en præstation, som tilfredshed ofte gør, så opstår glæden i de øjeblikke, hvor vi føler en form for fællesskab og forbindelse – med Gud, med vor næste og med naturen og skønheden. Hvor Guds ånd er, er der glæde. Stor glæde. Rigtig mange ord i bibelen handler om glæde: »Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker«. »De som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem.« skriver salmisten David. »Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten« lyder det fra Esajas. Her taler han direkte til Gud – glædens og jubelens fader. Glæde regnes også for en Åndens frugt. »Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed«, står der i Galaterbrevet. Glæden er ikke noget vi kan opleve engang i mellem, men konstant: »Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!« skriver Paulus til menigheden i Filippi. Sorg og glæde følges ad Glæde følges ofte med sorg – da både glæde og sorg opstår på grund af samhørighedsfølel-

4|

sen. I 1681 formulerede salmedigteren Kingo dette meget præcist i sin berømte salme: »Sorrig og glæde de vandre til hobe«. Fælleskabsfølelsen kommer også til udtryk i det engelske ordsprog: »Delt sorg er halv sorg. Delt glæde er dobbelt glæde«. I dybet er der glæde Filosoffen Paul Tillich skriver: »Evig glæde nås ikke ved at leve på overfladen. Den nås kun ved at bryde igennem overfladen og trænge ned i dybet af os selv, vor verden og Gud.« Glæden er altid i nuet Ifølge Søren Kierkegaard findes glæden i nærværet – nu og her: »Hvad er glæde eller det at være glad? Det er i sandhed at være sig selv nærværende – dette at være i dag – i sandhed at være i dag.« Glæden skjuler sig ikke: »Glæden vil åbenbare sig. Sorgen vil skjule sig. Glæden er meddelsom, selskabelig, åbenhjertig, vil ytre sig«. Der er altid noget at glæde sig over »Jeg har intet andet at lave i dag end at smile«, synger Simon and Garfunkel. Digteren Benny Andersen skriver på sin finurlige måde: »Der er altid noget at glæde sig over, og er der ikke, er der altid noget at glæde sig til.« »Hvis du ikke føler glæde og taknemmelighed over noget som helst, så tjek din puls«, står der i et anonymt citat, jeg faldt over. Marianne Dalsgaard


TEMA: GLÆDE

Sommerglæde Opgaven fra bladudvalget var at gå ud og spørge en »socialt udsat« om, hvad sommerglæde er for én, når livet ikke er lykkedes, og hverdagen er fuld af bekymring for det næste måltid, medicin, manglende sociale kontakter og manglende sociale færdigheder. Det er ofte svært at få disse mennesker til at åbne sig og fortælle personlige ting om, hvordan livet drejer sig for dem. Den lykkelige vagabond Storm P. har været med til at give os det indtryk, at et liv uden faste rammer er ganske idyllisk, og at landevejens riddere eller vagabonder, som det hed før begrebet sociale tabere blev opfundet, er fulde af glæde over friheden og i øvrigt har en livsvisdom, vi andre kan lære meget af. Så fuld af forventning om at få en historie om at banke på døren til det gamle bindingsværkshus, hvor man kunne få kaffe og en madpakke for lidt arbejde i haven, opsøgte jeg en mand, som stod på Torvet og solgte »Hus forbi«. Efter en snak om løst og fast og om salg af aviser, tilbød jeg ham en toast fra grillen. Denne blev til en fransk hotdog (på et ønske fra avissælgeren). Den hentede jeg

tillige med en sodavand i nævnte etablissement, købte en avis og stillede derefter det aftalte spørgsmål: »Hvad er en lykkelig sommerdag for dig?« Svaret kom prompte: »Sådan

en dag kommer der aldrig!« Det blev sagt uden dramatik, ærgrelse, anklage eller opgivelse. Bare en konstatering af den virkelighed, han lever i. Mundlam På et øjeblik blev alle mine forestillinger gjort til skamme! En forvirring af følelser fyldte mig og jeg blev helt mundlam. Godt nok har jeg mødt både elendighed, armod og depression i mine møder med de hjemløse førhen, men aldrig

Bo og Bumserne en så afklaret og accepteret oplevelse af, hvad livet har at byde på. Efter en stund med stilhed spurgte jeg ham om, hvad der var sket, som har givet ham den oplevelse. På det spørgsmål fik jeg så en beretning om et langt liv med et utal af svigt: forældre, skoler, kærester, institutioner, sagsbehandlere, banker, arbejdspladser, ja, alle de, som ellers er forpligtede på eller forventes at drage omsorg for én, havde svigtet. Aftenbøn virkede ikke Sygdom havde der også været tale om og det i en udstrækning, som naturligt har påvirket hans muligheder for at klare et normalt arbejds- og familieliv. Således, igen klogere, måtte jeg trække mig med et »jeg håber, du alligevel må få solgt nogle flere aviser, og hvis det er ok, vil jeg tage dig med i min aftenbøn?«. »Det gør du bare«, svarede han og fortsatte: »Det har jeg prøvet. Det virkede heller ikke.« Han vinker, idet jeg vender mig om, med et underfundigt smil, og jeg tænker på, om man kan leve et ok liv uden håb om bare én lykkelig sommerdag. Bo Depner

|5


TEMA: GLÆDE

Bordets glæder I skrivende stund, har vi netop fejret påske, hvor udtrykket bordets glæder, kom på spil i forbindelse med fejringen af skærtorsdag. Men inden vi dykker ned i Skærtorsdags herligheder, ja så er vi på vej ind i ferie- og sommertid, hvor bordets glæder i den grad bliver dyrket. Men hvad er bordets glæder for en størrelse? Ja hvis vi ser på forsiden af dette kirkeblad illustrerer Krøyer det smukt. En samling af glade mennesker omkring et bord. Vi kan se at de forsamlede har en fest, og det er ikke svært, at føle sig henført til de lange lyse danske sommeraftener i gode venners lag. Ja, man mærker næsten denne sitrende glæde i luften, duften af syrener og en sommerfugls sagte basken med vingerne. Men hvad er det helt særlige ved bordets glæder, altså hvad er det, der gør glad? Ja, her måtte jeg tage Facebook til hjælp og spørge i det ganske land, og flere svar kom ind, lige fra hvad der sådan rent fysisk skulle være på bordet (chokoladekage, vin, ost, you name it) til det at sidde sammen om bordet, om det så er under højt humør, en intim stille middag, eller barnets umiddelbare og smitOtto Lundgård: Bordets glæder er fællesskabet – ikke det selvfede og eksklusive, men det, som alle har med og deles om, gavmildt og givende.

Heidi Carentius: Bordets glæder betyder for mig glæden og hyggen ved at sidde sammen om et måltid, der er til beredt med kærlighed, det betyder ikke så meget hvilken mad der bliver serveret, men det er tiden til at snakke sammen om alt muligt uden andre forstyrrende ting og at der er fokus på selve samværet og samtalen med de mennesker der sidder om bordet. 6|

tende glæde med spaghetti og ketchup i hele ansigtet. Fællesskabet er her kodeordet, ja hvor to eller tre er forsamlet (lidt præstelig må man være). Her kommer vi frem til skærtorsdag. For det der skete den dag, var jo indstiftelsen af nadveren. Jesus og hans disciple var samlet om et festmåltid, og omkring bordet var både Judas forræderen, Peter fornægteren og Thomas tvivleren. De var der alle. Ligesom vi alle i dag kan samles om nadverens bord med alt, hvad vi kommer med af bagage. Og på den måde er nadveren i den grad en god kandidat til at kaldes for bordets glæder. Her er vi samlet høj og lav, slank og rund, gammel og ung, ledig og ansat. Her kan vi komme lige som vi er, og her sidder vi med lige værdi, lige elsket. Ja hvad andet end bordets glæder kan det betyde. Så lad os gå sommeren i møde med dette in mente, at bordets glæder venter derude, lige fra nadverens fællesskab til midsommermiddag eller en skål med jordbær med fløde. Judith Kobbeltvedt Madsen Herren som skabte alt på jord skabte vel også dette bord okser og vildsvin, markens urt fjerkræ og fisk og sødt og surt. Tror De at al den ting er groet blot for at visne på sin rod, nej for at skænke kraft og mod skabningens stolte herre. Af kød og blod, til overflod gavmildt os mennesker blev bordets glæder givet og derfor vid - til evig tid er det en hellig pligt at elske livet. Fra operetten Farinelli


BØRNE-/UNGESIDE Hallo…! Hvor er du, dig mellem 8 og 20 år? Tersløse kirkes børne- og ungdomskor optager nye sangere, så kom og syng med os! Du kan begynde allerede nu: Melodi: »Juletræet med sin pynt« Vil du gerne syng’ i kor Sig det til din far og mor De kan ringe Lea op så du lær’ at synge flot. Kor er hvor man hygger sig med musik og sang og leg. Vil du have det li’ så sjovt, som vi havde det, da vi skrev dette lille vers? Så kontakt vores korleder Lea Schmidt Daescu på tlf. 22 27 11 09 eller mail: leadaescu@yahoo. com for at høre mere. Eller kom til:

Der øves torsdage i Tersløse sognegård (undtagen skoleferier). Børnekoret (3.-5. kl.) øver kl. 14.45-16.15. Ungdomskoret (6. kl.-3.g) kl. 16.15-18.15. Ungdomskoret er lønnet for medvirken ved gudstjenester. Kærlig hilsen Tersløse kirkes børne- og ungdomskor P.S. Undervisningens pris er 0 kr. og inkluderer kage, kammeratskab og kendskab til noder.

Informationsmøde i Tersløse Sognegård Torsdag d. 15. juni kl. 17. Her indskrives børn i børnekoret og unge aftaler tid for optagelsesprøve.

Invitation til dig og din baby

måneder Forældre og børn i alderen 2-9 løse kirTers i g san lme inviteres til babysa ke onsdage kl. 10. ulere alle Undervisningen forsøger at stim lser af føle s idle form der barnets sanser, og n og bør e båd til hed øm nærvær, glæde og re i osfæ atm intim og voksne i en lys, rolig m. eru kirk kke Tersløse kirkes smu le og nyere Vi synger og danser til både gam nesange, bør å ogs år salmer, men der indg rim og remser. hyggeligt Efter programmet i kirken er der og te. e kaff med samvær i Sognegården

ens orgaUndervisningen varetages af kirk er velman som , nist Lea Schmidt Daescu inforre rlige yde for kommen til at kontakte 09 mation på tlf. 22 27 11 Første undervisningsdag er onsdag d. 16. august kl. 10. Tilmelding sker via e-mail til: leadaescu@yahoo.com med oplysning om forældres navn, adresse og telefonnummer samt barnets navn og fødselsdato. Tilmelding helst inden d. 11. august. Mere børne-/ungestof på side 10

|7


AKTIVITETSKALENDER TERSLØSE · SKELLEBJERG · NILØSE JUNI PINSEFEJRING 4. juni fejrer vi pinse. Efter en festlig gudstjeneste i Tersløse kl. 10.30, hvor kirkens kor medvirker, vil der være en let kirkefrokost. Alt efter vejret vil vi nyde måltidet sammen i sognegården eller i det grønne. Pris: Voksne 30 kr., børn 15 kr. TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 6. juni kl. 10.0011.30 i Tersløse Sognegård Vi skal feste i dag, denne gang er nr. 100 med Tirsdagscafé. Derfor får vi besøg af »Ko-sakkerne«, som vil synge og spille for os samt medvirke ved fællessangene. Til kaffen skal vi have lagkage, pris 20 kr. Kom og vær med til en festlig formiddag inden sommerferien. Husk at kirkebilen kan benyttes. PILGRIMSVANDRING Lørdag den 10. juni Vi mødes på rastepladsen ved Vænget i Skellebjerg kl. 10.30. Medbring madpakke og drikkedunk. Tema: AT VANDRE I LYSET. Turen er ca. 12 km omkring Sobjerg banke. Vi forventer at slutte ca. kl. 15 samme sted som start. Har du brug for transport så kontakt Lene Elbirk på tlf. 27 81 26 94. PAX ET BONUM – Fred og alt godt

8 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse

Gospelworkshop i Tersløse! Worship gospel – for fællesskab og glæde! Nu kommer en ny Worship bootcamp og koncert. Vi øver to aftener, mandag den 12. juni i Tersløse Sognegård og torsdag den 15. juni i Ugerløse Sognegård fra kl. 19.00-21.30 og lørdag den 17. juni hele dagen fra kl. 10.00-15.00 i Tersløse Kirke, hvorefter vi holder et brag af en koncert kl. 16.00 i Tersløse Kirke Du skulle ta’ at prøve! Worship er din mulighed for her lokalt at prøve at synge gospel. Fællesskab er et vigtigt element i arbejdet med kor, og glade gospelsange hjælper det på vej. Vi slutter af med en koncert. Alle øvede og uøvede sangere er velkomne, og det koster 200 kr. at deltage i to aftenbootcamps og en hel lørdag. Tilmelding eller spørgsmål til Ulla Tølløse på tlf. 57 80 11 12 / 22 55 09 80. Mere information på facebook: Worship Kor. Se annoncen herunder.

WORSHIP

GOSPELKOR Lørdag d. 17. juni Tersløse Kirke BOOTCAMP kl. 10 - 15 KONCERT kl. 16 - 17

BOOTCAMP OG GOSPELKONCERT - en hyldest til fællesskab, sangglæde og livet. Kom og syng med fra kl. 10 eller kom og hør koncerten kl. 16. Arrangør: Ulla Tølløse Tilmelding: tlf. 22550980 el. toelloese@mail.dk Mere information og pris - se Facebook: Worship Kor


JUNI GRUNDLOVSGUDSTJENESTE 5. JUNI KL. 10.00 Igen i år holder kirken gudstjeneste/andagt ved Dianalund grundlovsdag, som fejres på plænen ved Borgerhuset. Gudstjenesten er kl. 10.00. Det er en god begivenhed til at vise kirkens ansigt udadtil, og alle opfordres til at komme og støtte op om dette altid populære indslag på denne vigtige dag! Præstens del af dette arrangement varetages i år af sognepræst Bo Depner.

Midsommerfest i Niløse 14. juni Sidste år havde menighedsrådet og NOOB et nyt initiativ på menuen, »midsommerfest«. Vi havde en skøn og festlig dag sammen, så derfor gentager vi succesen onsdag d. 14.juni. Arrangementet begynder kl. 18.00 med en kort festlig gudstjeneste i Niløse kirke Begge præsterne er på og vores børne-ungdomskor vil synge et par sange for os. Herefter går vi ned til Niløse skole, hvor vi får en velkomstdrink kl. 18.30.

Vi har i år udvidet aftenen til kl. 22.00, så vi har god tid til at hygge, snakke og synge Vi glæder os til en festlig aften sammen og få sendt hinanden godt ud i sommerlandet.

Kl. 18.45 er grillen klar (medbring kød til eget forbrug). Tilbehør ved NOOB/menighedsråd. Drikkevarer kan købes på skolen. Underholdning: Musik og sang ved majstangen. Senere på aftenen vil der være kaffe og en skøn sommerkage.

SEPTEMBER

Sensommerkoncert med Michala Petri og Lars Hannibal Tersløse kirke torsdag d. 7. september kl. 19.30

Lars Hannibal og Michala Petri har spillet sammen i 25 år

I anledning af den berømte duos 25-års jubilæum har vi den store glæde, at blokfløjtenisten Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal på deres Danmarksturné også gæster Tersløse kirke. Entré 75 kr. Mere info om selve programmet følger i næste kirkeblad. Tersløse · Skjellebjerg · Niløse | 9


BØRNE-/UNGESIDE

FORTSAT FRA SIDE 7

Minikonfirmander Tirsdag den 29. august starter vi nyt hold af minikonfirmander! Går du i 3. kl. i skoleåret 2017-18, så er det nu, du har chancen for at lære om kirken, gudstjenesten, højtider, bibelen og selvfølgelig om Gud og Jesus.

Børnene hentes i sognegården kl. 16.30. Tilmelding til sognemedhj.ao@gmail.com På gensyn!

På 8 fantastiske tirsdag eftermiddage får du nogle superhistorier både fra det gamle og det nye testamente. Vi synger, laver opgaver, spiser lidt, er kreative, leger og laver konkurrencer.

Sognemedhjælper Annette Olsen

Kom og vær med til alt det sjove!

Et rigtig godt tilbud fra kirken – GØR BRUG AF DET! Du vil blive hentet på Holbergskolen af sognemedhjælper Annette Olsen, når du får fri kl. 14. Sammen går vi op til sognegården, hvor forløbet finder sted.

Spejder- og familiegudstjeneste

Sodavandsdiskotek

I Filadelfias kirke torsdag den 8. juni kl. 18.30 Ved pastor Margrethe Brodthagen. Bagefter samles vi i spejderhyttens bålgryde, hvor man selv har aftenkaffen med. Der bliver mulighed for at bage snobrød og deltage i bålhyggen. På gensyn!

Fredag den 25. august

De grønne Spejdere & Det Kirkelige Råd på Filadelfia

10 |

DFUS slår dørene op efter sommerferien. Slikbøtterne er atter klar i sognegården. Kom og vær med. Kirkeligt input ved Annette.


FILADELFIAS KIRKE OG CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE UDFLUGT – MENIGHEDSTUR Program følger senere.

FERIE Margrethe har sommerferie i uge 32-33-34.

FAMILIE OG SPEJDERGUDSTJENESTE Torsdag den 8. juni indbyder de grønne spejdere og Kirkeudvalget ved Filadelfias kirke til familie- og spejdergudstjeneste i Filadelfias kirke kl. 18.30. Efter gudstjenesten er der samvær i spejderhytten med egen kaffe og snobrød til børnene. På godt gensyn.

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Vi tilbyder samtaler for grupper eller enkeltpersoner både inden for arbejde, ledelse og konflikter samt inden for sorg, krise og eksistens. Rekvirer materiale og yderligere oplysninger: Center for Diakoni og Ledelse 4293 Dianalund Tlf. 58 27 12 55 diakoni@filadelfia.dk www.diakoni.dk

FILADELFIA Hospitalsog hospicepræst Margrethe Brodthagen Kolonivej 19, 1. Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf. 60 65 99 34 E-mail: mbrg@filadelfia.dk mekb@km.dk Træffes ikke mandag Organist Ulla Hansen · 31 96 79 77 Fmd. for det kirkelige råd og leder af trilletjenesten Lene Elbirk Pedersen Brandstrupvej 40, 4293 Dianalund Tlf. 27 81 26 94 lepn@dlgtele.dk Leder af kordegnetjenesten Kai Erik Tofft Pernillesvej 4, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 54 10 Mobil: 21 97 48 24 Filadelfia | 11


KONFIRMANDER

Genbrug af konfirmationstøj Der er god gang i genbrug af konfirmationstøj. Så afleverer gerne dit brugte tøj nu, hvor konfirmationen er overstyået. Hilsen Elvi og Britta

KONFIRMANDINDSKRIVNING TIL KONFIRMATION 2018 Tankerne om konfirmation begynder så småt at melde sig for næste års konfirmander. Derfor indbyder vi til konfirmandtilmelding i sognegården torsdag d. 15. juni kl. 19.00 i Tersløse Sognegård. Her kan I møde præsterne Bo og Judith og vores kirke & kultur medarbejder Annette, 12 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse

stille lidt spørgsmål og vælge den dato I ønsker for konfirmationerne i 2018. For at blive tilmeldt, skal en forældre eller værge komme sammen med konfirmanden. Vi glæder os til at møde jer


ØVRIGE AKTIVITETER KFUM-spejderne Ludvig Holberg gruppe Dianalund KFUM-spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium, og i overensstemmelse med den internationale spejdervægelses idé, at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Mødested: Spejderhytten, Holbergsvej 49, Dianalund. Ulve (1.-2. klasse): Torsdage kl. 17.00-18.30. Leder: Lene E. Pedersen, tlf. 27 81 26 94. Juniorer (3.-4. klasse): Torsdage kl. 18.00-19.30 Leder: Louise Bang-Jensen, tlf. 61 70 60 71. Spejdere (fra 5. klasse): Torsdage kl. 19.00-21.00. Leder: Rasmus Petersen, tlf. 40 92 17 47. Gruppeleder: Louise Bang-Jensen, tlf. 61 70 60 71.

i Dianalund De grønne pigespejdere udfordrer og udvikler pigerne gennem leg og spejderaktiviteter, der bygger på ‘learning by doing’. Vi er en moderne spejderorganisation, som vil gøre en forskel i piger og kvinders liv. Pigespejderne bygger også på et kristent grundlag. Man kommer som grøn pigespejder til at stifte bekendtskab med kristendom og værdier som tro, etik, ærlighed, tolerance, tilgivelse, omsorg og kærlighed. Se mere på www.pigespejder.dk Vi mødes i spejderhytten, Holbergsvej 49, Dianalund. Smutter og Spirer: (2.-4. kl. og 0.-1. kl.): Onsdage kl. 16.45-18.15 Stinne Pedersen tlf. 58 26 50 84/40 97 50 84 Spejdere (fra 5. kl.): Onsdage kl. 18.45-20.30 Lena Palm tlf. 57 84 54 33

Kontaktperson: Birthe Hansen, tlf. 58 26 42 97

JUNI SOMMERMØDE Tirsdag den 13. juni kl. 19.30 i Degneparken v. pastor Frederik Berggren Smith, København. Kaffebord.

TELEFONANDAGT tlf. 70 30 01 50

JULI UD I DET BLÅ Tirsdag den 11. juli Start fra Borgerhuset kl. 18.00. Tilmelding til Jørgen Nielsen, tlf. 21 12 47 48, eller Birthe Hansen, tlf. 27 29 42 97.

AUGUST MØDE Tirsdag den 22. august kl. 19.30 i Tersløse Sognegaard Tale v. pastor Bo Breuning Depner, Tersløse. Kaffebord.

FÅREVEJLE BIBELCAMPING 13.-22. juli 25-års jubilæum

Ny 2 minutters andagt hver dag | 13


KIRKEKONTOR Tersløse - Skellebjerg - Niløse

ADRESSER

MENIGHEDSRÅDSFORMAND for Tersløse, Skellebjerg og Niløse menighedsråd Helmer Breindahl, Vestervang 12, 4293 Dianalund, tlf. 60 77 30 79.

KIRKEVÆRGER for Tersløse, Skellebjerg og Niløse: Bygninger: Axel Borch-Jensen, Øgårdsvej 21, Dianalund, tlf. 58 26 00 20. Kirkegårde: Elisabeth Sparre Aagerup, Bygaden 3, Dianalund, tlf. 24 23 19 52.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Menighedsrådsmøder er offentlige

Tersløse - Skellebjerg - Niløse menighedsråd holder normalt menighedsrådsmøde den 3. tirsdag i måneden kl. 19.00. Referat af møder kan ses på www.dianalundkirker.dk

FØDSELSANMELDELSE

VIELSE

Ved fødsel kan omsorgs- og ansvarserklæring, hvis forældrene ikke er gift, udfyldes og indleveres med NemID på www.borger.dk under fanen Familie og Børn. Begge forældre skal godkende med NemID.

Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til præsten i den kirke, hvor I vil giftes og aftale tid og sted. Ved vielsessamtalen med præsten skal I medbringe og aflevere kommunens prøvelsesattest. En prøvelsesattest kan rekvireres på Rådhuset, og er en formel undersøgelse af, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden - eksempelvis ikke er gift med andre.

DÅB Skal I have jeres barn døbt så aftales tidspunktet for dåben enten på kirkekontoret eller hos en af præsterne. Den efterfølgende samtale finder altid sted med en af præsterne. Dette gælder i Tersløse, Skellebjerg og Niløse Pastorat. Skal barnet navngives - det vil sige ikke døbes, så kan det gøres med NemID på www.borger.dk under fanen Familie og Børn.

BEGRAVELSE Tidspunkt aftales med kirkekontoret eller hos en af præsterne i Tersløse, Skellebjerg og Niløse Pastorat. Den efterfølgende samtale finder sted enten i hjemmet eller hos en af præsterne. Anmeldelsesfristen for dødsfald er i øvrigt 2 dage.

14 |

KONFIRMATION Konfirmanderne inddeles efter hvilken konfirmationsdato, man ønsker. På den måde kommer konfirmanderne til at gå på hold med dem, som de skal konfirmeres med, og man modtager undervisning af den præst, som man skal konfirmeres af. Udover hver sin konfirmationsforberedelse vil der være forskellige fælles arrangementer, hvor alle konfirmander deltager sammen. Der kan frit vælges mellem konfirmation i enten Tersløse, Skellebjerg eller Niløse Kirke. Se mere info på kirkens hjemmeside.

Er du i tvivl om no get, er du hjerte lig velkommen til at kontakte enten kordegnen eller en af præsterne.

Kordegn Torben Petersen Regnskabsfører Birthe Hamann Holbergsvej 82, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 41 44 · topet@km.dk Mandag - onsdag kl. 10-12, torsdag kl. 15-17. Fredag lukket. Sognepræst Bo Breuning Depner Tlf. 58 26 41 21 Holbergsvej 82, 4293 Dianalund bbd@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Judith Kobbeltvedt Madsen Tlf. 58 26 00 02 – 30 13 48 04 jkm@km.dk Kongstedvej 8A, 4293 Dianalund Træffes ikke mandag Graver: Tersløse Kirke Rikke Jørgensen Tlf. 58 26 54 27 rijo@km.dk Træffetid på tlf. er tirsdag-fredag kl. 8-9 Kirke- og kulturmedarbejder Annette Olsen – Tlf. 23 62 39 72 sognemedhj.ao@gmail.com Træffes på tlf. tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00. Organist Gunner Nielsen Tlf. 58 26 58 65 Organist Lea Schmidt Daescu Holbergsvej 129, 4293 Dianalund Tlf. 32 59 65 76. Tersløse kirkes børne- og ungdomskor.


GUDSTJENESTE / ANDAGT DATO

DAG

1/6

Torsdag

8/6

Torsdag

15/6

Torsdag

22/6

Torsdag

29/6

Torsdag

6/7

Torsdag

13/7

Torsdag

20/7

Torsdag

27/7

Torsdag

3/8

Torsdag

10/8

Torsdag

17/8

Torsdag

24/8

Torsdag

31/8

Torsdag

DEGNEPARKEN

Find os på Facebook: Dianalundkirker

BLOMSTERGÅRDEN

10.15 JKM

Besøg vores hjemmeside

www.dianalundkirker.dk 10.30 BBD

10.15 BBD

PRÆSTERNES FERIE 10.30 JKM

10.15 JKM 10.30 BBD 10.15 BBD

Bo: Uge: 30, 31, 32 Judith: Uge: 29, 34, 35

LØRDAGSDÅB I 2017 tilbyder vi lørdagsdåb:

10.30 BBD

5. august kl. 11 i Niløse 4. november kl. 11 i Tersløse

10.15 JKM 10.30 JKM 10.15 JKM 10.30 BBD 10.15 BBD 10.30 JKM

KIRKEBLADSREDAKTION Marianne Dalsgaard Bo Depner Judith Kobbeltvedt Madsen Margrethe Brodthagen Annette Olsen Lene Elbirk Annelise Stidsen Helmer Breindahl

Vi hjælper udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Vi tømmer dødsboer, vi afhentner møbler, køkkenting og nips. Alle brugbare effekter modtages med tak og afhentes gratis. Kontakt os tirsdag og onsdag 9-14 eller i åbningstiden torsdag 13-17, lørdag 10-13. Tlf. 58 28 64 46, mail:moebelgenbrug@ kirkenskorshaer.dk Møbelgenbrug: Industri Vest 21, Dianalund GENBRUG Kirkens Korshærs lysproduktion ligger på Bakkevej 13 i Dianalund. Vi har åbent for salg i vores butik tirsdag-onsdag-torsdag kl. 9-12. Tlf. 58 24 52 45.

FORKORTELSER:

KIRKEBIL TIL DEGNEPARKEN:

(A) - Altergang

Nygaards Turist & Minibusser, Tlf. 57 83 35 57 Bestilling af kirkebil kan foretages mandag - fredag mellem kl. 9.00 og 15.00. Det koster 10 kr. at benytte kirkebil. Betales hos chaufføren.

| 15


231

GUDSTJENESTER Dato

Kirkeårets navne/farve

TERSLØSE

4/6

Pinsedag

5/6

2. pinsedag

8/6

Torsdag

11/6

Trinitatis

14/6

Midsommerfest

18/6

1. s. e. trin.

9.00 JKM

25/6

2. s. e. trin.

10.30 BBD (K)

2/7

3. s. e. trin.

9.00 JKM

9/7

4. s. e. trin.

16/7

5. s. e. trin.

10.30 JKM (K)

23/7

6. s. e. trin.

9.00 BBD

30/7

7. s. e. trin.

10.30 JKM (K)

6/8

8. s. e. trin.

13/8

9. s. e. trin.

9.00 JKM

16/8

Onsdag

17.00 BBD Spaghetti

20/8

10. s. e. trin.

10.30 BBD (K)

27/8

11. s. e. trin.

10.30 BBD (K)

3/9

12. s. e. trin.

10.30 JKM og BBD (K) Kor

SKELLEBJERG

NILØSE

9.00 JKM

FILADELFIA 10.30 MB Kirkekaffe

Fællesgudstjeneste for Ringsted-Sorø Provsti - Kongsgården, V. Broby 18.30 MB Famile- og spejdergudstjenetse 10.30 BBD (K)

9.00 BBD

10.30 MB

18.00 BBD og JKM Børne-ungdomskor, jf. aktivitetskalender 10.30 JKM (K)   9.00 BBD

10.30 BBD (K)

BBD = Bo Breuning Depner MLA = Marianne Lekven Agerholm

9.00 MLA 10.30 JKM (K)

10.30 MB Kirkekaffe

9.00 BBD

10.30 MB

9.00 JKM

10.30 MB 10.30 BBD (K)

9.00 JKM 10.30 JKM (K)

10.30 MB 10.30 MB

9.00 JKM

10.30 MB Kirkekaffe

10.30 JKM (K)

9.00 MLA

9.00 BBD

9.00 MLA   9.00 BBD

10.30 BBD (K)

10.30 MB

9.00 MLA

9.00 BBD

JKM = Judith Kobbeltvedt Madsen MB = Margrethe Brodthagen

KIRKEBIL Kører når der står (K). Bestilling af kirkebil kan foretages mandag-fredag kl. 9.00-15.00 på tlf. 57 83 35 57. SKAL bestilles sidste hverdag inden kørslen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.