Michaelis Kirken genåbnet ������3 350 års jubilæum ��8 Genbrugsguld ��������23
MAGASINET
Sct. Michaelis Kirke er en levende folkekirke med aktiviteter for alle aldre. Vi glæder os til at møde dig: SOGNE - OG GARNISONSPRÆST Kristoffer Bruun Simonsen Mobil: 2650 7941 E-mail: krbs@km.dk
KIRKETJENER Julius Munk Møller Mobil: 27 11 10 74 E-mail: kirketjener@sct-michaelis.dk
SOGNEPRÆST Bjarne Hvid Mobil: 2175 3064 E-mail: hvid@sct-michaelis.dk
ORGANIST Jens Ole Jespersen Mobil: 30 48 74 28 E-mail: organist@sct-michaelis.dk
KIRKE - OG BØRNEMEDARBEJDER Malene Thams Steffensen Mobil: 5141 6413 E-mail: malene@sct-michaelis.dk
FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET Asbjørn Asmussen Mobil: 60 60 64 07 E-mail: aa@sct-michaelis.dk
KIRKE - OG DIAKONIMEDARBEJDER Oline Bøndergaard Kobbersmed Mobil: 5141 6532 E-mail: oline@sct-michaelis.dk
SCT. MICHAELIS KIRKE
Sogne- og garnisonskirke Vendersgade 30B · 7000 Fredericia · tlf: 7592 1004 Mail: kontor@sct-michaelis.dk Se alt om kirkens mange aktiviteter på www.sct-michaelis.dk eller facebook: Sct. Michaelis Kirke
2
- Kirken er os alle sammen
Sct. Michaelis Kirke er åben igen! Efter ni måneders restaurering fejredes det flotte resultat med en festlig åbningsgudstjeneste, hvor mange kom for at feste med. Der var et mylder af alle generationer, og der blev hilst på kryds og tværs, mens snakken gik. Orglet satte i med forårslyse, pompøse toner, og en procession af fanebærere, præster og repræsentanter for menigheden i alle aldre bar lysestager, nypudset nadver-sølvtøj, blomster og den gamle Bibel op til alteret - et højtideligt symbol på, at kirken på ny er klar til at lade sig bruge. Senere i en kirkebøn hed det: ”Vi har ikke ord for, hvor godt det er at være tilbage. Nu vil vi bruge løs af kirken. Tak Gud, fordi vi er vidt forskellige og samtidig lige her i dit hus.” Visionen har været at skabe de bedst mulige rammer i et moderne kirkerum, som understøtter menighedens fællesskab og forskellige gudstjenesteformer for børn, unge og ældre. Både som garnisonskirke og som sognekirke.
UDEN JER – INGEN KIRKE Nu er det nye kirkerum her så. Der er blevet gået til stålet. Både håndværkere, arkitekter, frivillige og medarbejdere i kirken har knoklet. Når hele den renovering, som kirken har været igennem, er gennemført på denne korte tid og med det begrænsede budget, har det kun været muligt, fordi de mange involverede har ydet en helt ekstraordinær indsats. Måske den ekstraordinære indsats skyldes, at et kirkerum også er et hjerterum. Et rum, hvor liv udfolder sig. Hvor kulturen lever, hvor fællesskabet lever, og ikke mindst: hvor bekendelsen og forkyndelsen af den levende og opstandne Kristus lyder for fuld udblæsning. Sognepræst Kristoffer Bruun Simonsen uddyber: ”Nu er kirkerummet – dette hjerterum – atter blevet fyldt med et stort og levende menighedsfællesskab. Selv om jeg er meget begejstret over synet af det nye kirke-
GENÅBNINGEN
Kirkerum er hjerterum
➥
Alle tingene til alteret blev båret ind af præster og menighed. Nu er kirken åben igen!
3
GENÅBNINGEN
rum, vil jeg til enhver tid fastholde, at det er synet og samværet med dette levende menighedsfællesskab, der gør den afgørende forskel. - Uden jer vil kirkerummet jo slet ikke blive hjerterum. - Uden jer vil kirkerummet slet ikke komme til sin ret og sin brug. Se rundt på hinanden: Det er jer, der gør, at det har været værdifuldt og meningsfuldt at knokle med dette kirkerum. Det er for at give de bedste mulige rammer for menighedens fællesskab, ligesom det lød i visionen.”
4
ÅBENHED OG FÆLLESSKAB Kirken fremstår nu enkel, åben og meget lys. Og det må gerne præge kirkegængerne: ”Må åbenhed præge vores fællesskaber i en sådan grad, at vi altid er åbne over for andre og over for nye. Jeg ønsker også, at gennemsigtighed må præge vores trosfællesskab i en sådan grad, at der altid skal være plads til at kunne stille spørgsmål. Vi må værne om at møde folk med ærlighed og respekt, så enhver frimodigt kan stille de spørgsmål, som trænger sig på både til Bibelen, til vor Herre og til hinanden,” sagde sognepræsten i sin prædiken ved åbningsgudstjenesten.
Vi har mange venner her - Søndag er kirketid! Familien Randrup kommer til gudstjeneste næsten hver søndag. Det gjorde de også i de otte måneder, hvor menigheden samledes i missionshuset. Da kirken åbnede på ny, var børnene ved at tro, de var gået forkert, for det så jo helt anderledes ud! Der er dog ros fra børn og forældre til både bænke, alter og lyset, der skinner ind ad de store herregårdsagtige vinduer og helt ud i krogene – en imødekommende kirke – et brugsrum. ”Der er sjovt og hyggeligt at komme til gudstjeneste. Jeg kender alle de andre børn, og til børnetræf hører vi om Gud,” siger Gerda. Johanne er vokset fra børneprogrammet. For hende betyder det noget at have et sted, hvor man snakker om Gud: ”Jeg har også haft brug for at have Gud tæt på, og det kan jeg have i kirken. Desuden har jeg mange venner her.” RUMMELIG OG SOLID Forældrene har taget børnene med fra de var helt små, og de er også kommet i kirkens legestue i nogle år. ”At gå i kirke er for os en del af at være kristne. Det er dejligt med den store mangfoldighed i Sct. Michaelis, hvor menigheden ikke er begrænset til et segment. Det er en styrke,” siger Morten. ”Kirken er ikke et museum. Derfor skal fx bænkene være meget slidstærke, da de vil blive brugt ofte og af mange. En af vores ældre venner sagde på vej ud fra åbningsgudstjenesten: Nu kan jeg høre det hele! Jo, akustikken er bestemt blevet bedre,” tilføjer Inger. For familien er kirken en del af livet og dagligdagen.
Johanne, Gerda, Morten og Inger nyder at komme til gudstjeneste!
Lars Severin Weiersøe Jakobsen har været udsendt som FN- og NATO-soldat til Afghanistan, Pakistan, Indien og Korea. De mange hædersbevisninger på uniformen viser noget om erfaring og års arbejde kloden rundt. Her St. Bededag er han dog på plads i garnisonskirken med fanen fra Danmarks Veteraner i Trekantområdet. Dem er han formand for. ”At der er præster med i felten, betyder noget for mange af os soldater. For mig er Kristoffer Simonsen en feltpræst af en helt særlig kaliber. Da jeg kom ind sammen med de andre fanevagter (De Danske Forsvarsbrødre Fredericia og Omegn, Veteranhjemmet Trekantsområdet og KFUM’s Soldaterhjem), tænkte jeg, at kirken nu er lidt som Kristoffer: rummelig, indbydende, lys og giver plads til at være den, man er - der er ”højt til loftet”. Når han er på arbejde, kommer jeg gladelig. Det var en oplevelse at være med i dag. Gudstjenesten var på samme tid både festlig og uformel – dukketeater, cello og klaver, kor, arkitekt, menighedsrådsformand – alle bidrog til at skabe en anderledes og særdeles forfriskende gudstjeneste.”
Lars synes, åbningsgudstjenesten var både festlig og uformel.
GENÅBNINGEN
Feltpræsten kan få mig i kirke
Kirken er både bevaret og fornyet
”Vi kan stadig genkende vores gamle kirke,” siger Ruth.
Ruth Lorentsen var med til den festlige gudstjeneste, da Sct. Michaelis Kirke blev genåbnet for nylig: ”Jeg blev helt varm om hjertet, da jeg kom ind og så hvor fantastisk den gamle kirke er blevet moderniseret. På samme tid er rummet både bevaret og fornyet. Vi kan stadig se, det er vores kirke, der nu er tidssvarende opdateret. Desuden kan jeg lide enkeltheden, der sætter fokus på formålet: Symbolerne på en kristen kirke fremstår stærkere nu. Kirken er blevet lysere og åbnet op på en ny måde. Det er vigtigt for mig, at kirken tør forny sig og er en del af både samfundet og menneskers liv samtidig med, at vi bevarer budskabet, der har lydt her i generationer. ”
5
DET FÅR VI ALLESAMMEN • Bedre siddekomfort - flytbare, stilrene bænke • Forbedret akustik • Stengulv i hele kirken • Et nyt alterbord som understreger måltidsfællesskabet • Lettere og mere åbent interiør • Bedre sammenhæng mellem korparti og kirkeskib • Nye lyse farver • Forbedret adgang til orgelpulpitur • Forbedrede lysforhold – især i korpartiet • Opdatering af kirkens lydsystem • Ny fremhævning af garnisonens røde og blå farver og kommandantlogen
RESTAURERING Fra levende historie til kirke for fremtiden - Slid betaler sig
6
Under den overskrift præsenterede menighedsrådet den omfattende fornyelse af kirkerummet. Efter 60 års flittig brug var kirkerummet præget af slid og trængte samtidig til et kærligt arkitektonisk løft. Desuden var indretningen ikke længere hensigtsmæssig til de mange typer arrangementer og aktiviteter, som præger kirken. Endelig har Sct. Michaelis Kirke en helt unik historie og rolle, som kunne fortælles på ny, fordi den både er garnisons- og sognekirke. Således hviler renoveringen af kirkerummet på tre ben: det æstetiske, det historiske og det funktionelle. Renoveringen varede fra september 2017- april 2018 og har kostet 7,8 millioner kr. Forud er gået fire år med diskussioner og forhandlinger både med menigheden, med arkitektfirmaet ERIK og andre fagfolk samt internt i menighedsrådet, men også med de mange myndigheder, Nationalmuseet og Haderslev Stift.
BEGEJSTRET Genåbningen af kirken var derfor også kulminationen på mange års arbejde og mange byggemøder med alle involverede. Menighedsrådsformand Asbjørn Asmussen siger: ”Jeg er begejstret. Først og fremmest over det flotte resultat. Jeg synes, vi har fået et fantastisk kirkerum. Jeg elsker den enkelhed og renhed, som rummet nu fremhæver. Jeg er vild med den smukke akustik, vi har opnået. Den er markant, men dog kontrolleret, og løfter både orgelet og fællessangen. En stor tak til de mange mennesker, der har ydet en flot og dedikeret indsats.” Han er glad for processen med restaureringen, selv om man undervejs måtte skære i budgettet og forhandle på ny. Endnu er der ikke penge til et dåbsværelse, grovkøkken, toilet, orgelpulpitur og præsteværelse. Det er næste projekt. Dog ikke lige nu.
Der blev gået grundigt til værks, da kirken blev restaureret. Flere firmaer var i arbejdstøjet. Ole og Niels
Unikt håndværk - præcision og høj faglighed Tømrer-snedkermester Niels Kruse slår hænderne ud i begejstring. Sammen med fem medarbejdere har han lagt mange timer i restaureringen af kirken. Opgaven var en af de større og en snedkermæssig udfordring, hvor mange ting blev drøftet undervejs. Fordi det er en kirke, er der også særlige hensyn vedr. byggeskik og materialevalg, men Niels oplever en lydhørhed på byggemøderne over for koordinering og løsningsforslag på overraskelser undervejs: Fx da der var bræddegulve med håndsmedede søm under tæpperne, eller da kirkerummets nye loftkonstruktion – et buet gipsloft med en hvælving – tog længere tid at skabe end forventet. Restureringen er løst af 5-6 firmaer som fagentrepriser. Med hver deres faglighed samarbejdede de om at få kirken klar til tiden.
”Fra vores side er opgaven løst i et samspil af medarbejdere, der hver har gjort det, de er bedst til netop her. Fx er Ole hjernen bag genskabelsen af de gamle massive døre i rette stil. Han har den akkuratesse og tålmodighed, der skal til. Desuden kan han de gamle teknikker og principper,” siger Niels. Og Ole Petterson tilføjer: ”Jeg vil langt hellere lave dette her end noget almindeligt bygningsarbejde, fordi her kan jeg virkelig bruge mit håndværk, og der er en forståelse for, at ting tager tid, fordi det er håndarbejde og ikke en fabriksmodel. Jeg har altid været interesseret i detaljerne – og i at skabe fx døre i gammel stil. Det er ikke hver dag, det sker. Da vi gik og afdækkede alle de historiske ting i kirken, før vi kunne komme i gang for alvor, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at kirken også er et historisk sted. Det er nu specielt.”
7
Sct. Michaelis Kirke gennem 350 år - et lyn vue på årene, der gik
Hvis de smukke 350 år gamle lysestager kunne tale, ville de være værd at lytte til. Der fra alteret i Sct. Michaelis Kirke har de set og hørt et og andet. De har oplyst kirken i generationer, mens slægter har fulgt slægters gang. I 2018 fejrer Sct. Michaelis 350 års jubilæum.
BEGYNDELSEN Det omfattende arbejde med Fredericias befæstning og opførelse af beboelseshuse tiltrak mange håndværkere fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Efterhånden opstod en tysktalende koloni, der snart nærede ønske om egen kirke og menighed. Også garnisonen var meget tyskpræget. En henvendelse til kongen gav resultat. I 1664 bød han alle Danmarks kirker at være med til at bidrage til den
8
nye kirke i Fredericia, hvor gudstjenester så kunne holdes på tysk. Flere prøvede at forpurre planerne, men kongen besluttede at dele byen i to sogne, et dansk og et tysk, hvilket skete i 1666. Pladsen for den nye kirke og kirkegård var allerede udset. Erritsø blev anneks til Tyske Kirke, som Sct. Michaelis Kirke også blev kaldt. Emanuel Cirsovius (16371693) blev beskikket i 1665 som den første sognepræst i ”Tyske Sogn” i Fredericia. Hans svigersøn Nicolai Wichmann overtog embedet, da Emanuel døde. Maleriet hænger i kirkens præsteværelse.
16 68 Den 1. juni indvies kirken af Peder Kragelund, biskop over Ribe stift. Den oprindelige bygning var en afvalmet bindingsværkslænge i 12 x 18 meter. Den var både lav og lille – og uden tårn og spir, da intet bygningsværk måtte rage op over fæstningsbyens volde. Sognepræst Henrik Ludvigsen Pontoppidan (præst fra 1708-1760) sendte et klagebrev til kongen, fordi han ikke syntes, at sådant et hus kunne regnes for en kirke. Det kom der ikke meget ud af. Den første klokke var på 1700 kg og 900 mm i diameter. Den blev skænket af rigsråd Henrik Rantzau (15991674). ALTERTAVLE Kirkens første altertavle (fra 1668) skal blot have været nogle fyrbrædder med staffering. Den havde dog også et maleri.
1677 Prædikestol blev givet af Jochum Ricter, og en 1677: døbefont af træ blev foræret af Henrich Eilers.
1687 Regnes nu som garnisonskirke. 1687: 1700 På kirkens loft blev kongens korn opbevaret. 1700: En fløjstang med kors opsattes over kirkens østende. Med kirkens tre fløjstange og det gamle rådhus’ fløjstang udgjorde disse en hel lille skov. (se tegning) 1722 Kirken får sit navn (se bagsiden) 1722: Kirken 1768 sammen med det gamle rådhus
90×190 opsat over hovedindgangen i vest til minde om ombygningen. Kronede spejlmonogrammer for kong Christian VI og dronning Sophie Magdalene. 1755 Kirkens ældste altersølv formentlig i sin helhed fra dette år. Kalken er dog ældre.
17 60-61 Tilføjedes logetilbygningen i nord med gravkælder, fordi kirken i den grad manglede indvendige gravpladser, da alle officerer blev begravet inde i kirken. I dag ses kun meget få gravminder i kirken. Dette skyldes, at kirken i 1750 mest af alt mindede om en mindehal, da der efter sigende hang gravfaner overalt. De er nu mørnet væk.
Forlængelse af koret tegnes af ingeniørofficeren Jørgen Themsen.
1763 Kirken får sit første lille klokketårn opført af murermester Bardevick.
1723 En mindetavle med en rimet tysk indskrift forfattet af sognepræst Henrik Pontoppidan.
1828 Tårnet får sin nuværende skikkelse ved en ombygning af stiftsbygningskonduktør Johan Hanck.
1722 -24
24 17 Denne altertavle fra Stouby kirke er det bedste bud på, hvordan kirkens anden altertavle kan havde set ud, da de har samme mester – Jørgen Slache.
-34 18 31 Kirkebygningens barokpræg ændredes til klassicisme. Dette præg blev forstærket ved en indvendig istandsættelse af arkitekt G. F. Hetsch.
25 17 Klokke nr. 1, støbt af Conrad Kleimann.
49 18 Sejren efter udfaldet fra Fredericia var ellers en realitet, men den 8. juli 1849 sidder 22 døde blodrøde soldater op af kirkebænkene i Sct. Michaelis Kirke og kigger med tomme blikke på den åbne kiste, hvor deres hærleder, generalmajor i infanteriet, Olaf Rye ligger død. Han faldt i det afgørende slag ved Fredericia den 6. juli 1849. Siden fik han en pompøs begravelse i København, hvor blandt andet N.F.S. Grundtvig talte ved kisten. Soldaterne blev begravet sammen med 450 andre i en massegrav i Fredericia, men man har navnene på dem allesammen. Dette markeres hvert år ved den traditionsrige 6. juli-fejring.
1731 Klokke nr. 2, støbt af Laurenz Strahlborn. En omsmeltet lille klokke fra 1668.
1741 Omsattes sydsiden til grundmur, og kirken fik en mindre udvidelse i vest. En opsats af sandsten,
1848 tysk.
Der prædikes nu kun på dansk. Tidligere også
9
stille soldater og materiel til rådighed for oprydning og nedtagning af bl.a. kirkeklokken, som endnu sad i det udbrændte og skrøbelige kirketårn. Obersten sagde til de berørte myndigheder og især til officererne og soldaterne, at ”når vores kirke brænder, så kommer vi og hjælper med sluknings- og oprydningsarbejdet.” Kirkemyndighederne i Fredericia bestemte, at gudstjenester for Sct. Michaelis menighed midlertidigt skulle holdes i missionshuset, hvortil det reddede inventar og døbefont blev flyttet. De døde soldater sidder i midtergangen i 1849. De er med til hærleder Olaf Ryes begravelse. (Se side 9)
1873
Kirkerummet restaureres.
1903
Kirken restaureres på ny.
1918 Krucifiks af egetræ udført af billedhuggeren Astrid Noack. Figuren er 126 cm høj. 1920 Dåbsengelen er skænket af hof-dekorationsmaler og fæstningsdreng H. Chr. Nielsen. Den er en kopi i ¾ størrelse af Bertel Thorvaldsens døbefont i Vor Frue Kirke i København. 1955 En brandkatastrofe lagde den 4. juni 1955 Sct. Michaelis kirke i ruiner. Mens kirkerummet stadig var intakt forsøgte man at redde inventaret, men pludselig gav loftet efter og styrtede ned i kirkerummet. Det lufttryk, som nedstyrtningen skabte, reddede en brandmand. Han befandt sig i kirkens vestlige ende, men blev blæst flere meter gennem døren og ud på kirkegården. Nu stod kun de nøgne mure tilbage. Det nedstyrtede tømmer fyldte hele kirkens indre. Man fortsatte med at sprøjte kaskader af vand på det sammenfiltrede træværk, som begyndte at flamme vældigt op. Da ilden var bekæmpet og man atter kunne komme ind i kirken, var det eneste, man kunne se, teksten øverst på alteret: ”Gud er kærlighed”. Altertavlen var uskadt, og ingen var kommet alvorligt til skade. Endnu stod kirketårnet, men kort efter styrtede det også ned. Kun frontstykket med den ene klokke og uret, der var gået i stå klokken halv fem, blev stående tilbage. Garnisonskommandant oberst Helge Jensen tilbød at
10
1957
Erritsø bliver udskilt som selvstændigt sogn.
1962
Automatisk klokkeringning.
1968 Modtager et klokkespil med 12 klokker i anledning af kirkens 300 års dag. Giver er Carl Weimar og hustru Ingrid. Ved samme lejlighed blev ophængt et våbenskjold skænket af Kongens Jyske Fodregiment.
75 19 Michaelisgården – en tidligere skole – købes. Den bliver indviet den 30. juni 1975.
Forår på vej.
1979 Messehagel foræres af Kongens Jyske Fodregiment. Den har ryggen prydet med regimentets mærke. 1991 Ny alterdug med tilhørende broderet bort og dertil et nyt antependium (forhæng).
1995 De to østvendte vinduer genåbnes. Havsten Mikkelsen laver nyt kunstværk til alter og mosaikker til disse to vinduer. 2018
Nyrestaureret kirke fejrer 350 år.
LIDT MERE • Der har i tidens løb været tre forskellige præstegårde. Bygningerne eksisterer stadigvæk. • Flere af Taulovgruppens frihedskæmpere er begravet på kirkegården ved Michaelis.
På vej til gudstjeneste.
11
Organist Jens Ole Jespersen:
Nu får vi en levende akustik! ”Det er helt nyt at synge salmer i det restaurerede kirkerum, som ikke længere er et rum, der æder lyden. Det glæder mig meget, at det nu er akustisk for både musik og salmesang,” siger organist Jens Ole Jespersen begejstret. Han har savnet både orgel og kirkerum, mens kirken blev restaureret, men nu er han tilbage i feststemning. Orglet, der er intoneret til de nye omgivelser, spillede pompøs musik på alle tangenter, da kirken blev genåbnet St. Bededag 2018. Fyldige klange flød ud i det propfyldte kirkerum. Helt slut var det for orglet med at være pakket ind i tæpper og trækasse.
12
VELLYD Jens Ole har været konservatorieuddannet organist ved kirken i over 20 år. Han husker 15 år tilbage, da der blev lagt et tykt rødt gulvtæppe på i kirken, som bandt lyden.
Det så flot ud, men det fremmede bestemt ikke musikkens livsvilkår. Nu er der lagt klinker, der vil være med til at sikre vellyd: ”Rummet bliver så dejligt at fejre gudstjeneste i, synge i, og vi kan også sagtens høre, hvad præsten prædiker.” Salmer og musik er en refleksion på det, man har hørt i tekster og prædiken. Ifølge Jens Ole skal der være en sammenhængskraft i hver eneste gudstjeneste. Han nyder menigheden og deres respons på hans arbejde: ”Menigheden sætter pris på god musik. Kirkegængerne er bestemt ikke umusikalske. De er meget opmærksomme. ” Til selve jubilæumsgudstjenesten den 3. juni, hvor dronningen kommer, har Jens Ole Jespersen komponeret præludiet samt et stykke for 4-stemmigt kor og orgel: ”Man skal altid gøre sit bedste – også når kirken fejrer 350 års jubilæum,” siger han.
Fortrolighed, forsvar og folkekirke
Sct. Michaelis Kirke - en garnisonskirke uden for København. Den er i årevis blevet anvendt som kirke for det militære personel ved Ryes kaserne, og sådan er det fortsat. Chefen for Telegrafregimentet er garnisonskommandant og oberst Søren Andersen. For ham er garnisonspræst Kristoffer Simonsen en brugbar samarbejdspartner. ”Jeg har ikke selv kunnet vælge garnisonspræsten, selvom alle andre chefer i forsvaret vælger deres feltpræster. Her er det menighedsrådet, der ansætter. Derfor er det set fra forsvaret atypisk. Det er jo vigtigt, at det er en, man svinger godt sammen med, som kan det med fortrolighed og tillid. Heldigvis kommer jeg godt ud af det med Kristoffer,” siger Søren Andersen. FELTPRÆSTEN SKAL FAVNE Forsvaret bruger præster på alle missioner rundt i verden. De står uden for rangorden og har til opgave at snakke med soldaterne samt holde gudstjeneste. Til den kommer mange af soldaterne, selvom de måske ikke bruger kirken herhjemme så ofte. ”Feltpræsten skal kunne tale om liv og død med nogen, der ikke er kristne. Om de basale ting i livet, sorg og afsavn og om at finde styrken til at håndtere det. Vi har en feltpræst med fra den danske folkekirke, ikke fra andre trosretninger. Derfor er de også nødt til at være favnende, være mentalt fleksible og indsigtsfulde.” FORTROLIGHED HAR VÆRDI Garnisonspræsten snakker også med de ansatte i forsvaret, når livet kan være svært, og han er med til at begrave soldater. Da en soldat døde af kræft sidste år, var feltpræsten med, fordi soldaten ønskede det. Samtidig betød det også noget for obersten: ”Kristoffer gjorde det fremragende, det var ikke let at se enken og tre små børn, og jeg kunne høre på ham, at det var svært. Det var det også for mig. Jeg har i øvrigt god
Søren Andersen: Kirken skal give plads til mangfoldighed.
erfaring med at bruge Kristoffer som sparringspartner. Når man rykker op i hierarkiet, så bliver det også ensomt. Og der er det med at finde nogen, man kan sparre med, som ser livet på en anden måde end jeg gør i mit job. Det kan jeg med Kristoffer, og han har fx også givet mig feedback på livsbetragtninger.” Søren Andersen besøger af og til sine medarbejdere rundt på seks missioner i verden, men inden skal han skrive et afskedsbrev til sin hustru og sønner. Det som forsvaret opbevarer. Det betyder konkret, at han flere gange om året står ansigt til ansigt med døden, hvilket han også har talt med garnisonspræsten om. ”Det er en sund eksercits for mig at fordybe mig i at skrive de breve. Det er ikke særligt nemt, men noget der skal gøres. Det minder mig om ikke at hænge mig i småting.” KIRKEN MÅ UDVIKLE SIG Kirken fylder meget i forsvaret. Det er en tradition, som Søren Andersen gerne vil bevare: ”Jeg synes, det er en god ordning. Kirken skal være rummelig og give plads til mangfoldighed.” Selv kalder han sig ”en atypisk oberst, der kan lide en flad ledelsesstruktur, hvor alles kompetencer udnyttes”. Det er også nødvendigt. Som chef for en højteknologisk virksomhed, hvor de laver kommunikations- og informationssystemer til hele forsvaret, så kræver det en stadig it-tilpasning og en jagt efter nye tekniske talenter. Han hviler ikke på laurbærrene, men kan lide at gå foran i netop den enhed, der teknisk skal gavne alle værn i det danske forsvar.
13
INTERNATIONAL AFTEN
Uhm! Hvad mon er i gryderne?
14
MAD & MENNESKER Det ene låg efter det andet bliver løftet af gryderne henne på det fyldte tag selv-bord. Retterne præsenteres, og duftene når næseborene. International aften er i gang. Clarisse Guimbi er med i planlægningsgruppen. Hun kan lide at møde forskellige mennesker, og sammen med sin familie deltager hun Clarisse gerne i kirkens arrangementer: ”Hjemmefra – Republikken Congo- er vi kristne, hvorfor det er naturligt for os at komme i kirke. Børnene er også døbt her. I Michaelis Kirke føler jeg, det er som en masse søskende, mange spændende gode mennesker, der smiler. Jeg kan godt lide at snakke med andre. Jo, jeg føler mig altid velkommen. ” Clarissas mand Erick er med til at klare opvasken efter de mange lækre, farverige retter. Ægteparret giver gerne en hånd med som frivillige i kirkens arbejde. ”International aften i Michaelisgården er ikke kun for kristne. Alle er velkomne til at komme og spise sammen. Der er også altid noget underholdning, fx har jeg fortalt fra mit hjemland, ” smiler Clarisse.
Erick (tv) er en af kirkens frivillige.
Rikke Stoof:
Forventningens glæde
Det er godt at tale sammen.
KRUMMER I KIRKEN Peter Nord Hansen er kommet i kirken i mange år, og han kan godt lide, at Sct. Michaelis Kirke har mange forskellige “døre” at gå ind ad. En af dem er de internationale aftner, som han gerne bakker op om: ”Det er noget ganske særligt at mødes og spise sammen, fordi man Peter snakker godt over et måltid og på den måde lærer hinanden bedre at kende,” siger Peter. Flere af deltagerne ved de internationale aftener kommer også jævnligt til gudstjenester. For mange er det lettere at komme i kirken, hvis man på forhånd ved, at der er nogle, man kender, mener Peter: ”Det er i det hele taget en berigelse, at der de senere år er kommet så mange til vores land, som gerne vil være en del af kristenfolket. De bidrager med andre farver og en anden glød, end vi er vant til. Det er inspirerende at være sammen med mennesker, der er forskellige fra mig selv, og vi kan dele både tro og liv.”
Når kirken den 23. september fyldes af glade koncertgæster, som kommer for at høre Fangekoret, får de en ekstra oplevelse. Der vil også være barnedåb. En af sangerne, Dennis Christiansen og hans kæreste Rikke Stoof skal have deres førstefødte døbt den dag. For Rikke er det vigtigt: ”Mine børn skal være en del af den kristne familie – af fællesskabet. Vi er enige om, at babyen skal døbes og vokse op i den kristne tro, fordi troen og kirken er en meget vigtig del af mit liv. ” AT FØLE SIG HJEMME Forventningens glæde lyser ud af den vordende mor her en måned før termin. Hun føler sig hjemme i kirken, som hun er kommet i så længe, hun kan huske tilbage. Hun er døbt her, og som 13-årig var hun med til at starte børnekirke op – ”en fed oplevelse” kalder hun det. Også som voksen bruger hun kirken: ”Jeg får styrke til min tro, og der er et godt fællesskab og mange at snakke med. Med de ældre snakker jeg om, hvordan det var i kirken engang, og med de unge om, hvordan kirken passer ind i vores hverdag nu.” Fangekoret består både af indsatte og tidligere indsatte. Dennis hører til den sidste gruppe. Det er fire år siden, han kom ud af fængslet: ”Fangekoret er en del af hans liv – og nu også mit. Jeg er næsten med til alle koncerter og nyder det. Vi glæder os til at blive en familie. Så småt er vi også begyndt at planlægge bryllup,” fortæller Rikke. Hun har meget at glæde sig over. PS: Det blev en dreng!
15
Tilflyttere trives - Nye øjne på fællesskab Familien Skjoldbjerg: Kirken skal invitere folk indenfor.
16
En fredag eftermiddag i børnefamilien fordrer tålmodighed og ro til bare at sidde ved mor, før weekenden starter sådan rigtig. Alligevel giver forældrene sig tid til at fortælle om, hvorfor de kommer i Sct. Michaelis Kirke. Sandra og Thomas Skjoldbjerg flyttede med Samuel fra Odense til Fredericia. Siden er Tirsa kommet til; hun blev døbt ved en gudstjeneste i missionshuset, fordi kirken var under restaurering. De har ikke fortrudt deres skift. Dels bor deres familier her i nærheden – Thomas er vokset op i Fredericia, job og studie er tæt på, og kirken, som den unge familie har valgt til, ligger her. I sin tid kom Thomas altid i kirke i Erritsø og i en teenklub i missionshuset, men på et tidspunkt skiftede forældrene til Michaelis. Derfor var det også nærliggende at vende tilbage hertil: ”Forkyndelsen peger tydeligt på Jesus. Præsterne er dygtige til at fortælle, så vi får noget at reflektere over. Vi er fortsat nye her og er i gang med at bygge relationer op, men er begyndt i en bibelstudiegruppe med unge og andre småbørnsfamilier,” siger Thomas. MØDE FORANDRER Da Sandra mødte Thomas på Sommersted Efterskole skete der mange ting i hendes liv. Derhjemmefra var hun ikke vant til at komme i kirke, men hun var med mormor på Mørkholt Bibelcamping, hvor hun stiftede bekendtskab med kristendommen. ”Vi vil gerne komme i kirke en gang imellem, når det kan lade sig gøre. Jeg oplever, at det betyder noget med menighedsfællesskabet, fordi man der kan dele sin kristne tro. Samtidig kommer jeg med andre indfaldsvinkler, fordi min baggrund er anderledes. Nye øjne på gamle nyheder kan give noget at tænke over,” mener Sandra. ”Nogen at dele liv med, om det man tror på. Det er det, en menighed kan. I menigheden kommer vi for at høre om Gud, men også for at snakke med hinanden på kryds og tværs. For mig er et menighedsfællesskab helstøbt, hvis man taler sammen på tværs af generationer. Desuden er det kirkens opgave at række ud ved at invitere folk indenfor,” tilføjer Thomas. Samuel på snart tre år sidder godt hos sin mor, mens hans lillesøster udforsker legetøjet på gulvet. Snart begynder han i børnekirke, men indtil da kan han fx godt lide spaghettigudstjenesterne!
Overraskende omsorg - fik en uventet opringning
For Lars Rahbek Hansen er Sct. Michaelis Kirke synonym med bidder af familiens livshistorie. Fra han selv blev konfirmeret af pastor Ove Bisgård den 22. marts 1964 og til han sidste år begravede sin 94-årige mor, Ruth, i familiegravstedet på kirkegården. Hans farmor, farfar og far er også begravet her. På moderens vegne havde han beføjelse til at give donationer af forskellig slags. Konkret er det blevet til en af de nye kirkebænke. Selv har han doneret en stol til kirken. ”Selv om man ikke er den store kirkegænger, kan man godt se sig selv som troende og have et ønske om at støtte kirken,” vurderer han. Kommer han til en søndagsgudstjeneste, hvad han gør af og til, kan han lide den uformelle tone.
Lars Rahbek Hansen har kendt Sct. Michaelis Kirke hele sit liv.
MOR MINDET At miste sin mor, som man tilmed har passet i 14 år, inden hun kom på plejecenteret Othello de sidste to år af hendes liv, efterlader et stort tomrum. Da Lars henvender sig til kirken vedrørende begravelsen, bliver han overrasket: ”At tale med Kristoffer (sognepræsten) er mere end en almindelig positiv oplevelse. Hans støtte, empati og naturlige væremåde har betydet meget for mig og løftet mig op i en svær tid. Og han har taget sig tid til lange samtaler efterfølgende. En måned efter begravelsen ringede han tilmed og spurgte, hvordan jeg havde det. Det var omsorg.” Der kom mange til Ruths begravelse – fx otte medarbejdere fra plejehjemmet og mange tidligere medarbejdere fra Rahbekfisk, hvor Ruth gennem årene havde en afgørende indflydelse på personaleforholdene. Fx var det hendes idé at oprette en privat børnehave ved virksomheden, som dengang var den største arbejdsplads for ufaglærte kvinder i Fredericia. Børnehaven Pelikanen eksisterer endnu. Lars´ far, Poul Rahbek, flyttede med familien til Fredericia i 1953 og grundlagde en produktion af dybfrosne fisk og færdigretter - Rahbekfisk. I løbet af få år ekspanderede virksomheden til 600 medarbejdere. De tre sønner arbejdede med tidligt - Lars startede med at pakke fiskekasser som 13-årig, og blev senere administrerende direktør, ligesom hans to brødre kom med i virksomheden, der nu er afhændet.
17
Unge på prædikestolen - Biblen overraskede
Som en del af undervisningen i religion var sognepræst Kristoffer Simonsen gæstelærer på gymnasiet. Han skulle komme med sine bud på, hvad der gør en god prædiken, og hvilke virkemidler man kan bruge i den forbindelse. Desuden skulle han give eleverne i 3. G feedback på deres løsning af opgaven: Hold en prædiken, du selv gider at lytte til! Sidsel Drejer og Victoria Juhl var på prædikestolen for første gang i deres liv, men inden lyttede de til Kristoffer. De var imponerede over, hvordan han tydeligt talte til den enkelte. Og det lagde pres på dem om at kunne formidle godt samtidig med, at de følte sig på udebane. Victoria: ”Vi skulle prædike ud fra en bibeltekst og dermed sætte den ind i en nutidig kontekst. Det var grænseoverskridende, fordi jeg valgte at bruge konkrete eksempler fra mit eget liv – men det var godt at prøve. Dermed var det også anderledes end en almindelig fremlæggel-
Historisk hjemmebane
18
Kirketjener Julius Møller føler sig heldig. Som 7-årig lavede han sit helt eget museum hjemme i forældrenes præstegård, fordi historiske ting fascinerer ham - og sådan er det fortsat, hvilket man vil opdage, hvis man træffer Julius på kontoret. Her er væggene plastret til med historiske billeder, og han fortæller glad og gerne detaljer fra kirkens 350-årige historie. De sidste måneder har han fulgt restaureringen af kirken fra første parket, da han som uddannet murer har været menighedsrådets daglige leder på stedet: ”Heldigvis er jeg blevet inddraget i restaureringen, hvor jeg har følt mig på hjemmebane og har kunnet tale detaljer på plads med håndværkerne. En ulykke gjorde i sin tid sit til, at jeg ikke kunne fortsætte jobbet som håndværker. Heldigvis fandt jeg dette drømmejob som kirketjener. Det giver mig en alsidig og spændende hverdag.”
Victoria (tv) og Sidsel skulle holde en prædiken
se for klassen. Samtidig har mødet med Kristoffer givet en større forståelse for, hvad det kræver at være præst.” Sidsel: ”Det kristne fylder ikke i hverdagen, så derfor var jeg overrasket over, hvor meget de bibelske tekster gav mening ind i vores hverdag. Biblen lægger meget til grund for moral og samfund, fx har næstekærligheden betydning. Min tekst handlede om skærtorsdag – den sidste nadver. Jeg valgte at tale en del om, hvordan måltider samler folk trods stridigheder i familien og diverse ”svingdørsfamilier”. Jesus sad fx til bords med Judas, som han vidste, ikke ville ham det godt. Men de delte stadig måltid.”
En ulykke sendte Julius væk fra en karriere som håndværker. At være kirketjener er et drømmejob.
Kloster, kirke, kor og kærlighed
Sandie og Thomas Juul Jensen mødte hinPRÆSTEN SKAL INSPIRERE anden til gospel i Saint Michael Voices, OG VÆRE ÆRLIG hvor der ud over iørefaldende sang og Hvis præsten blot udlægger sønmusik er et sjovt og hyggeligt fællesskab. dagens tekst retorisk og uden Faktisk blev de kærester på en kortur til krog i hverdagslivet, kan Thomas Hildesheim i Tyskland, hvor de boede i et ikke bruge det til noget. Han har kloster: ”Der er ikke mange, der har funtidligere søgt et godt råd hos en det konen i et kloster”, griner Thomas. Han præst, da han var i en vanskelig spillede guitar og trommer i bandet, mens livssituation: ”Det var ret cool, forSandie sang gospel. Det gør hun stadigdi præsten kunne sætte tingene i væk: ”Jeg elsker gospel og vil ikke undperspektiv, netop fordi han havde Sandie og Thomas blev gift være det, fordi jeg kommer af med noget en forestilling om, hvad livet går i Sct. Michaelis Kirke, hvo r helt særlig energi ved at synge om åndeud på. Det var enormt brugbart for de fortsat kommer af og til. lighed, tro, håb og glæde. Der er stor varimig.” ation inden for gospelgenrer, hvilket jeg nyder.” Sandie har sunget i kirkekor, siden Parret kan lide at gå i kirke, og de inspireres af præster, hun var otte år, og hun føler sig hjemme i kirkerummet: der tør sætte kirkens budskab ind i en hverdag med fokus ”For mig er kirken et ”helle”, et sted jeg kan være mig selv. på det at være menneske. Som jeg bliver ældre, lytter jeg mere til præsterne. Her Thomas: ”Jeg kan rigtig godt lide at komme i kirken. er humor vigtig, men også at præsterne taler ud fra egen Roen, stemningen og tiden til eftertænksomhed betyder erfaring og fx tør sige, at de kan tvivle på deres tro af og noget for mig. Til at starte med kom jeg, når kirken var til. Troen kommer jeg ikke legende til; jeg kæmper med tom. Jeg har aldrig troet på noget før i en ret sen alder, den, så der kan præsten fx inspirere og få mig til at føle men nu kommer jeg gerne til gudstjeneste af og til. Jeg er mig som et helt menneske med et håb.” også begyndt at høre efter, hvad præsten siger!” Konfirmander 2018. I alt fire konfirmandhold blev konfirmeret i den nyrestaurerede kirke.
19
Syn for mennesker - sammen kan vi hjælpe
Bjarne Dahlmann er daglig leder af Kirkens Korshær i Fredericia. Dermed er han også samarbejdspartner til Sct. Michaelis Kirke: ”Vi ser os selv som en del af kirkens diakonale arbejde til alle tider. Vores samarbejde består i at hjælpe mennesker, fx har vi haft et samarbejde om julehjælp.” Kirkens Korshær har kontakt til flere præster, og de kommer forbi med ”Ugens ord” om fredagen, hvis korshærspræsten ikke kan deltage. Det er en andagt med tid til snak bagefter. ”Samarbejdet går ofte to veje. Præsterne kan henvise til os og bakke stedet op på den måde, eller vi er opmærksomme på, hvad det er kirken tilbyder. Vi har brug for opbakningen.” GODE ØJEBLIKKE Hos Kirkens Korshær, der er det eneste tilbud af sin slags i byen, kommer dagligt mellem 25-45 mennesker – en meget bred gruppe af gæster, mennesker i en so-
20
cial udsat situation. Formålet er at skabe et fristed, hvor man kan komme og være en del af et fællesskab – og samtidig sig selv. En ramme hvor man kan møde andre: ”Vores force er, at vi ikke har en bestemt opgave. Vi stiller ikke krav til mennesker, heller ikke om forandring. Men vi tror på, at bliver man mødt, så kan man forandre sig. Pludselig kan man noget andet. Vi lover gode øjeblikke ment på den måde, at vi kan give basal omsorg, praktisk hjælp og har tiden til at lytte.” ”At møde mennesker med ligeværd ligger tæt op af det at være kirke, fordi vi omsætter de kristne værdier i handling. Derfor vil vi også gerne udfordre kirken til at huske sognediakonien. Og vi samarbejder også om, hvordan vi kan gøre noget for det enkelte menneske! Hos Kirkens Korshær i Fredericia er de 35 frivillige.
Bjarne Dahlmann opfordrer kirken til at huske sognediakonien.
Fredericia Realskole er samarbejdspartner I 22 år har Poul Sørensen været skoleleder på Fredericia Realskole, der har 560 elever. Alle børn på realskolen, der ønsker at gå til minikonfirmand eller konfirmationsforberedelse, gør det i Sct. Michaelis Kirke. ”Samarbejdet med kirken er godt. Jeg synes, der er en lydhørhed, og vi har fundet en god balance sammen. Det er vigtigt, når vi fra skolens side har besluttet, at det er Sct. Michaelis Kirke, vi vælger at samarbejde med, når det gælder elevernes konfirmationsforberedelse. Derfor aftaler vi med præsterne, hvordan eksempelvis timerne til konfirmationsforberedelse kan ligge, så det også kan passe ind i skoleskemaet. De vil gerne have nogle morgentimer, hvor børnene er mest friske, så i fællesskab prøver vi at få tingene til at passe på fornuftig vis. Derudover sørger vi for, at kirkens medarbejdere kan hente børnene efter skole til minikonfirmand, selvom det jo heller ikke som sådan er et anliggende mellem skole og kirke. Man kan sige, at begge aktiviteter er et projekt mellem børn, forældre og kirke,
men derfor vil vi godt være behjælpelige med at få hverdagen til at virke,” siger Poul Sørensen. KULTUR SIDEN 1895 Fredericia Realskole er en privatskole startet af borgere i 1895, som ville have en anden skoleform til byen. Egentlig skulle det være en ren drengeskole, men en af initiativtagerne og første skolebestyrer, J.N. Johansen, havde en datter, og derfor blev skolen også for piger. I 1957 blev den en selvejende institution. ”Vi er ikke en forkyndende skole, men funderet på et kristent kulturgrundlag og rundet af historien. Det er vigtigt, når diversiteten på skolen er så stor, men samtidig vil vi gerne være pædagogisk tydelige. Fx skal alle deltage i vores julegudstjeneste, ligesom vi ikke mener, at alt er lige godt. Skolens værdier sætter retningen i det daglige,” tilføjer den nu daværende skoleleder. Poul Sørensen stoppede den 1. april 2018.
21
Gik du glip af søndagens prædiken?
Der er adskillige gode muligheder for at høre søndagens prædikener fra Sct. Michaelis Kirke, selv om du ikke deltager i gudstjenesten. 1. Hør prædikenen via hjemmesiden. 2. Hør den via iTunes Podcast eller Soundcloud. Begge apps kan downloades. Skriv ”Sct. Michaelis Kirke” i søgefeltet og klik ”follow” eller ”abonner”. 3. Modtag prædikenen direkte i din mailboks. Kontakt Kristoffer Bruun Simonsen på krbs@km.dk. 4. Tag en udskrift af prædikenen i våbenhuset i Sct. Michaelis Kirke. Dette gælder dog kun ved Kristoffer Bruun Simonsens gudstjenester.
Hold dig orienteret
Kirkebladet udkommer nu som elektronisk nyhedsbrev hver måned. For de som ikke kan modtage mail, tilbyder vi at printe og aflevere det på papir. Desuden udgiver vi dette årlige magasin, som omdeles til alle husstande i sognet. Tilmelding til nyhedsbrev kan ske på to måder: 1. Tilmeld dig online på www.sct-michaelis.dk 2. Henvend dig på Sct. Michaelis Kirkes kontor, Vendersgade 30 B eller ring på tlf. 7592 1004.
SCT. MICHAELIS KIRKE www. sct-michaelis.dk
Magasinet udgives årligt af Sct. Michaelis Kirke. Udgivet maj 2018. Redaktion: Anette Ingemansen, Bjarne Hvid og Kristoffer Bruun Simonsen. Interviews, tekst og redigering: Journalist Hanne Baltzer Fotos: Fotograf Gitte Volsmann m. fl. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S
22
Oplag: 4000 stk.
Kirkeinventar bliver elbas - gaver til jubilæum
Michael Bechmann er en stolt alt-mulig-opfinder og autodidakt snedker. En rigtig stor passion har han for musikinstrumenter, som især kan spille salmer og lovsange. Han designer dem fra bunden, og indtil videre tæller listen 15 instrumenter - alle med serienummer og logo. Her på bordet ligger rester fra de gamle kirkebænke, alterskranken og noget af prædikestolen i Sct. Michaelis. Michael vil lave en elbas og en elguitar til kirken af netop disse ting, fordi de for ham betyder noget ganske særligt. Det var nemlig hans oldefar og morfar, der i sin tid leverede dette håndværk til kirken. Han morfar lavede og donerede fx prædikestolen i 1954, og da den nu skulle skiftes i forbindelse med restaureringen af kirken, spurgte Michael menighedsrådet, om han måtte bygge noget af den om til musikinstrumenter, for så at levere dem som jubilæumsgaver til kirken. MASSIVT HÅNDVÆRK Da han skulle pille delene ned, kunne han næste ikke få dem fra hinanden, fordi det var boltet så godt fast: ”Det gjorde mig enormt stolt, at det var håndværk af meget høj kvalitet. Træet er en særlig slags rødgran, hvis styrke er enorm, og det kunne have holdt mange år endnu.” Især havde Michael syn for rammerne på de gamle kirkebænke med særlige udskæringer, som han kunne bruge. Og stoleben og armlæn kunne han hurtigt se lige passede til elbassen!
Michael Bechmann er 3. generation, som leverer håndværk til kirken. Denne gang er det ”genbrugsguld”.
250 TIMER 250 timer tager det at skabe et instrument. Der er tale om unika design, og hver detalje er gennemtænkt. Forskellige træsorter skaber varierende klang og sprødhed, og til de nye instrumenter er brugt både rødgran, birketræ og valnød. Valnøddetræet stammer i øvrigt fra et klaver, der har stået i Vejle Missionshus. Instrumenterne præsenteres på kirkens 350 års jubilæumsdag. ”Det betyder enormt meget for mig, at det, oldefar og morfar byggede i sin tid, stadig sidder i instrumenterne. Det er tre generationer, der spiller ud,” siger Michael. ”Jeg vil gerne se mine instrumenter brugt i kirken, fordi lovsang og musik betyder meget for mig. Når jeg spiller bas i et lovssangsband, nyder jeg det allermest. Det giver mig også glæde at se andre spille på de instrumenter, jeg har lavet, men mest drømmer jeg om lige nu at komme til Arizona på skole for at lære at restaurere antikke instrumenter.”
23
Dronningen deltager i jubilæumsgudstjeneste Sct. Michaelis Kirke fylder 350 år - det skal fejres! Derfor er det også en stor glæde for garnisonskirken, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe har givet tilsagn om at deltage i jubilæumsgudstjenesten søndag den 3. juni klokken 10. Det er første gang Kongehuset besøger Sct. Michaelis Kirke, men ikke første gang kirken har kontaktet Kongehuset. KIRKENS GUDMOR I 1722 sendte den tyske provst Henrik Ludvigsen Pontoppidan et ”allerunderdanigst Fadderbrev” på 41 vers til den danske dronning Anna Sophia, hvori han anmodede hende om som gudmoder at antage sig ”denne hidtil fortrykte og fortrængte kirke” som et fremmed og forladt barn og give den navn. Dronningen, der var gift med kong Frederik den fjerde, forbarmede sig, og samme år blev den med hende som gudmor døbt Sct. Michaelis Kirke.