Asmild & Tapdrup
KIRKE & SOGN 70. årgang · September · Oktober · November 2015
Foredrag den 20. september om slægten Bruun, der i 1819 etablerede Bruunshåb Klædefabrik og gav navn til byen. Se mere side 7.
3 2015
4
6
12
Præsten skriver
Det historiske menneske Alle børn elsker at få fortalt historier. Det er spændende, man slapper af indeni, og så sker der det fantastiske, at man bliver til som menneske. Man bliver en del af fortællingen, og fortællingen bliver en del af en selv, og man finder ud af noget om sig selv, hvem man er og hvor man er.
Man bliver til, når man bliver fortalt Noget af det bedste ved sommerferien, synes jeg, er at høre radio, f.eks. når der er gæster i studiet, som fortæller om deres liv. Det er virkelig oplysning: menneskeligt, historisk og eksistentielt. Det er efter sigende også i sommerferien, der bliver læst flest bøger, det er lidt af den samme oplevelse. Man kan blive så oplivet og inspireret af det, man hører eller læser. Når jeg har kaldt min lille artikel for »det historiske menneske«, er det for at pege på den store betydning, det har at fortælle til hinanden og »blive fortalt«.
At leve i sammenhæng Man taler om, at nutiden er blevet historieløs, at politikerne kun taler om »det fremadrettede« og at det er statistikker og økonomiske beregninger, der tæller mest. Hvis det er sandt, er det farligt. For vi kan ikke leve godt uden at kende og forholde os til vores historie. Det gælder både landenes historie og kristendommens historie med alle de mange fortællinger, der hører den til og som udspringer herfra, og som er en del af vores kultur og samfund. Det historiske menneske er mennesket, der hører til i en sammenhæng. Vores tid hører sammen med fortiden. Det mindes vi om på så mange måder, bl.a. ved at kirkerne ligger i landskabet som monumentale påmindelser om, at vi er til på baggrund af dem, der har levet før os.
Viborg er en historisk by Det har slået mig fra første gang, jeg kom til Viborg, at Viborg er en historisk by: hvor er der da mange her, der er historisk interesserede! – og mærkeligt er det jo ikke, omgivelserne og byens historie taget i betragtning. Kommunen har nu udtrykkeligt sagt, at Viborg skal promovere sig på det historiske – det er en god vinkel, med mange muligheder! Lisbeth Andersen, sognepræst
HERUNDER HVILER IOHANNES IVAR BRUU N FØDT DEN 28 IUNI 1795 EIER AF FABRIKEN BRUU NSHAAB HVOR EFTER FADERENS HELD IGE BEGYNDELSE HANS MENESKEKIÆRLIGE GAVNELYST SIELDNE INDSIGT OG RASTLÖSE VIRKSOM HED SKABEDE EN LYKKELIG TILVERELSE FOR MANGE STRÆBSOMME FAMILIER. TIGLIG MODNET TIL BORG ER AF EN BEDRE VERDEN FORLOD HAN DEN 26. IANU AR 1836 MED HENGIVENHED I GUDS URANSALIGE STYRELSE SINE ELSKEDE, SINE TAKNEMLIGE UND ERGIVNE, SIT VÆRK I KRAFTIG FRMV ÆNT IOH. AAB.14,13
HERUNDER HVILER MARIE BRUUN FØDT HANSEN IOHANNES IVAR BRUUNS HUSTRU, FØDT DEN 29. NOVEMBE R 1804 DØD DEN 24. NOVEMBE R 1882 AT HAVE STRIDT DEN GOD E STRID OG VANDRET UFORTRØD EN PAA TROENS VEI TIL HVER EN TID HVOR ER DET SØDT I DØD EN! VEL DEN, SOM HERREN TRO HAR TJENT, GUDS VILLIE GJORT, SIT LØB FULDENDT OG BORT I FRED KAN FARE SØGER ERE I AT LEVE STILL E OG VARETAGE HVER SIN GJERNING ST. PAULI 1. THESS. BR. 4,11
Samarbejdet mellem skole og kirke
Redaktionen har besøgt Møllehøjskolen i Bruunshåb og bedt skoleleder Kirsten Musgaard skrive om skolens aktuelle situation og om samarbejdet med kirken.
Skolereformen af 2014 For et år siden trådte den nye lov om folkeskolen i kraft. Den har har tre overordnede mål for skolens arbejde: 1) at udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan. 2) at mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til de faglige resultater og 3) at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Skoledagen er blevet længere for alle – til gengæld er der en forventning om, at vi som personale gør den mere afvekslende. Det skal bl.a. ske ved den måde, vi planlægger dagen på og ved øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det skal ske ved, at der er mere bevægelse i hverdagen, og det skal ske ved et større samarbejde med det omgivende samfund – det, der i loven kaldes den åbne skole.
Møllehøjskolen og skolereformen Gennem flere år har Møllehøjskolen haft tradition for et stærkt samarbejde mellem lærere
og pædagoger – så på det punkt oplever jeg egentlig, at vi har været ganske godt klædt på til at løfte opgaven. Bevægelse er et tema, som vi arbejder på at forbedre. Det kræver nye tankegange, og vi er ofte begrænsede af de fysiske rammer, så vi virkelig bliver nødt til at tænke anderledes. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, men vi skal nok komme derhen. Med hensyn til den åbne skole er vi ikke kommet langt. Det er helt sikkert et udviklingspunkt for os, og jeg tænker faktisk, at det er her samarbejdet med kirken kommer ind.
Folkekirkens Skoletjeneste Allerede nu er der lærere, der benytter sig af Folkekirkens Skoletjeneste og er vældig glade for de materialer og tilbud, man kan finde her. Jeg har selv været en del af et projekt omkring »Esbjerg-evangeliet«, da jeg arbejdede i Herning kommune, og oplevede her, hvor gennemarbejdede og tilgængelige alle materialer og undervisningsoplæg er.
Den åbne skole Jeg tænker, at der er oplagte muligheder for at udbygge samarbejdet mellem skole og kirke lokalt, når vi lige får landet på benene i denne
Samarbejdet mellem skole og kirke
reformtid. Det er en lang proces at ændre en skole, og det varer længe, inden man ser resultatet, men den tid insisterer vi på at tage. Næste år har vi planlagt, at hver tirsdag skal være fagdag. Det vil sige, at børnene om tirsdagen kun har et fag. Den ene tirsdag kan det være, at man har dansk, den næste tirsdag billedkunst eller kristendom. Disse længere dage, tænker jeg, kan være oplagte til et samarbejde, da der så er mere tid til fordybelse eller til fysisk at komme på besøg i f.eks. kirken, i sognegården, på kirkegården og andre steder.
Samarbejdet mellem skolen og kirken Det, skolen og kirken gør sammen nu, er primært samarbejdet omkring 3. årgangs minikonfirmandundervisning og den årlige julegudstjeneste. Men jeg tænker bestemt, at der er muligheder for nye samarbejder, og at efterspørgslen kan komme begge steder fra.
Møllehøjskolens fremtid Når vi kigger i krystalkuglen, er der ingen, der kan se, hvad fremtiden vil bringe. Der
er et nyt udstykningsområde på banen, og vi ved, at Overlund skole skal flytte til Mercantec. Men, hvad det betyder for os, ved vi ikke. Umiddelbart forventer vi ikke, at vi kommer til at gå ned i elevtal, og efter sommerferien går projektering og byggeri af en helt ny indskolingsbygning til 17 mio. i gang på Møllehøjskolen, så mon ikke også det betyder, at politikerne regner med os fremover? Jeg vil gerne takke for lejligheden til at skrive lidt om samarbejdet mellem skole og kirke, og jeg glæder mig til et endnu bedre og stærkere samarbejde i området! Kirsten Musgaard, skoleleder på Møllehøjskolen i Bruunshåb
Nyt fra menighedsrådene Tapdrup
Asmild
Menighedsmødet 2015
Når dette nummer af Kirke & Sogn læses, er det et par måneder siden, vi fik en ny regering og dermed en ny kirkeminister. I regeringsgrundlaget skriver man bl.a., at Danmark er et kristent land. Det har vakt en del protester og debat. Personligt synes jeg, det er en både modig og tiltrængt erklæring i disse tider, hvor religion og kristendom er sat til debat. Det er jo ingen hemmelighed, at der i Grundlovens § 4 står, at »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. Bertel Haarder er vendt tilbage som kirkeminister. Det er kendt, at Haarders holdning til folkekirken er meget positiv. Nu må vi se, om der kommer initiativer ang. kirkens styrelse. Som man kan se andetsteds i Kirke & Sogn har Asmild Kirke i år 925 års fødselsdag. Det fejrer vi den 20. september. Asger Loldrup, formand
Søndag den 12. april afholdtes det årlige menighedsmøde i Tapdrup, hvor menigheden har mulighed for at kommentere og drøfte såvel det forløbne års som det kommende års arbejde og aktiviteter med menighedsrådet. Der var et godt fremmøde, idet 40 sogneboere deltog Mødet blev indledt med gudstjeneste kl. 14, hvor også Tapdrup Sangkor deltog, hvilket altid giver et fint løft ved gudstjenesterne. Herefter blev der serveret kaffe i Sognehuset, hvorunder menighedsmødet blev afviklet. Der blev aflagt beretning for det forløbne år samt orienteret om den økonomiske situation. Det blev bl.a. oplyst, at antallet af medlemmer af Folkekirken i Tapdrup Sogn ved årsskiftet var på 88,8 %, hvilket vil sige, at 644 af sognets 725 beboere er medlemmer. På landsplan er tallet 78 %. Der har været afholdt 57 gudstjenester, hvortil der i gennemsnit har været 19 kirkegængere. Mødets deltagere udtrykte tilfredshed med menighedsrådets arbejde – hvilket selvfølgelig altid giver ekstra energi til at løse de udfordringer, der ligger forude. Arbejdet vedrørende forskønnelse af området ved Sognehuset blev livligt debatteret og der blev udtrykt stor interesse og tilfredshed med initiativet. Der blev fremsat flere forslag til såvel projektet som menighedsrådets fremtidige arbejde. Forslagene indgår nu i menighedsrådets arbejde/ prioriteringer. Aase Langvad, formand
Præsterne har holdt møde med Overlund skole ang. tidspunktet for konfirmatitionsforberedelsen i skoleåret 2015 - 2016. Indtil december foregår det kl. 8.15 10.00 og i foråret 2016 kl. 15.15 - 16.15.
Sogneindsamlingen 2015 Folkekirkens Nødhjælp satte i år fokus på kvinder i verdens fattigste lande. Tapdrup menighedsråd deltog traditionen tro med indsamlere. Resultatet af indsamlingen var i Tapdrup 6.108,00 kr., hvilket var en smule mindre end sidste års resultat på 6.551,00 kr., som placerede sognet blandt de 25 sogne med det højeste beløb pr. husstand. I Asmild var resultatet: 21.420 kr.
Asmild Kirkes 925 års jubilæum
Nyt fra menighedsrådene
Søndag den 20. september Med udgangspunkt i, at Asmild Kirke i 1990 under stor festivitas fejrede sit 900 års jubilæum ønsker Asmild Menighedsråd at fejre de 925 år, under mindre festivitas, men alligevel. Det sker ved festgudstjeneste og kirkefrokost samt foredrag og kaffe søndag den 20. september.
Dagens forløb: Kl. 10.30 Festgudstjeneste i Asmild Kirke, hvor Asmild Vokalensemble medvirker. Herefter frokost i teltet, der er sat op i den gamle klostergård/på den nuværende parkeringsplads. Kl. 13.30 Foredrag om Nordens største familiegravsted ved Mette Bruun. Til slut kaffe og fødselsdagskage i teltet. Alle er velkommen til hele festdagens arrangement, men man er naturligvis også velkommen til kun at deltage enten formiddag eller eftermiddag. Af hensyn til frokost og kaffe tilmelding til kirkekontoret senest fredag den 11. september.
Hvornår flages der ved Asmild Kirke? Efter at Vestre Landsret er kommet til at ligge på bakken i Overlund, har vi fået de officielle flagdage tæt ind på livet – og det gav anledning til for Asmild Menighedsråd at tage sin flagpolitik op til overvejelse. Det har resulteret i, at der fremover flages mere end hidtil. Der flages hele dagen på følgende af de officielle flagdage: • Nytårsdag – 1. januar • Langfredag (halv stang hele dagen) og Påskedag • Danmarks besættelse 9. april (halv stang til kl. 12) • Dronningens fødselsdag 16. april • Danmarks befrielse 5. maj • Kristi Himmelfartsdag og Pinsedag • Grundlovsdag 5. juni og Valdemarsdag 15. juni • Juledag 25. december Endvidere flages der hele dagen på de kirkelige helligdage: • Palmesøndag, Skærtorsdag, 2. påskedag, Store bededag, 2. pinsedag, 2. juledag samt på alle konfirmationsdage • På de almindelige søndage flages der forsat i gudstjenestetiden. • Ved begravelser flages der på halv stang fra kisten sættes ind i kirken og på hel stang, når begravelseshandlingen er slut. • Ved bryllup flages der naturligvis også, som nu: før, under og efter vielseshandlingen.
Flaglaug
Der er etableret et flaglaug af frivillige, som er kirketjenerne behjælpelig med at få sat flaget op og taget ned på disse mange flagdage. Hvis du vil stille sig til rådighed for denne opgave, er du meget velkommen til at kontakte kirketjener Conny Mortensen. Som noget nyt har Asmild Kirke udvidet sin åbningstid til også lørdag og søndag. Se opslag ved kirkens dør.
Asmild Kirkes 925 års jubilæum
Foredrag om slægten Bruun og nordens største familiegravsted på Asmild Kirkegård Søndag den 20. september kl. 13.30 v/ Mette Bruun Efterkommer af den sidste ejer af Asmildkloster Mette Elisabeth Bruun viser billeder og fortæller om den store slægt af talentfulde mænd og kvinder, der i 1800-tallet satte deres præg på Viborg og omegn – om familierne, der grundlagde Bruunshaab Klædefabrik; om det kulturelle samlingspunkt på Asmildkloster; om juristen Peter Daniel Bruun, der var formand for Den jyske Stænderforsamling og om sønnen Gottlieb Bruun, der var medstifter af Hedeselskabet og Viborg Museum. Vi skal også høre om bedrifter, der rakte ud over landets grænser, med forfatteren Daniel Bruuns rejser til Nordafrika og Østen og hans indsats for at beskrive nordbokulturen på Færøerne, i Island og Grønland. Sammen vil vi også gå en tur rundt på gravstedet med de mange ens hvide marmortavler med sort indskrift og tilhørende hvide kors, som vidner om det enestående familiesammenhold, hvor alle i døden havde samme plads.
Arrangementer BUSK – dag for tyvende gang Søndag den 25. oktober BUSK står for Børn-Unge-Sogn-Kirke, og sandt er det, at vi nu for tyvende gang kan fejre dagen som vores årlige sognedag. I Asmild og Tapdrup sogne har vi skabt tradition for - på tværs af alle aldre og grupperinger - i løbet af året at arbejde sammen om forberedelserne for så, når dagen oprinder, at mødes og opleve fællesskabet med hinanden. Dagen skal først og fremmest være en festlig dag med gode oplevelser. Derudover arbejdes der også på at få et økonomisk overskud til gavn for børn og unge. Overskuddet bliver fordelt ligeligt mellem FDF Overlund og KFUM-spejderne Nørreå Gruppe i Bruunshåb samt projektet »Minglabar Myanmar«. Dette projekt handler om, hvordan man formidler international udvikling for børn og unge, og man kan læse meget mere herom på www.MinglabarMyanmar.dk Dagen begynder med en festlig gudstjeneste i Asmild kirke kl. 10.30. Såvel minikonfirmanderne som FDF og KFUM spejderne deltager aktivt med forskellige indslag. Kl. 12 åbner MARKEDET i Sct. Margrethes Gård. I det store telt i gården vil der være musik
ved Viborg FDFs orkestre. Der vil også være aktiviteter for børn og selvfølgeligt vaffelboden. I Forhuset findes Loppemarkedet, der har meget spændende at byde på for både børn og voksne. Inde i Sct. Margrethes Gård er der mulighed for at købe forskelligt håndarbejde i Salgsboden, eller man kan prøve, om man er heldig at vinde i Tombolaen eller i Amerikansk lotteri. I Cafeteriet tilbydes dejlig mad og kage til rimelige priser. Kl. 15.30 lukker Markedet, men inden da, håber vi, at rigtig mange har været med til at opleve BUSK-dagen!
Efterlysning Til loppemarkedet har vi brug for alle mulige ting og sager – og meget gerne legetøj. Vi modtager desuden gerne forskellige former for håndarbejder til salgsboden og gevinster til tombolaen. Desværre har vi ikke mulighed for at modtage tøj og møbler. Vi beder om at modtage tingene senest fredag formiddag den 23. oktober. Tingene kan afleveres på kirkekontoret i åbningstiden, dog ikke i uge 42, eller vi kan komme og hente dem efter telefonisk aftale. Ring blot til Peder Dalager mobil 2041 6707 eller Aksel Pedersen mobil 2218 2203.
Arrangementer AKTIV DØDSHJÆLP - ja eller nej? Fælles sogneaften i Søndermarkskirken, Koldingvej onsdag den 9. sept. kl. 19.30 De seks bysogne sætter fokus på det vanskelige spørgsmål, om der er situationer, hvor vi skal hjælpe hinanden til at dø. Er der situationer, hvor døden ikke er det værste, vi har? At sige ja har konsekvenser, at sige nej har også konsekvenser. Hvad skal vi svare? Til at belyse disse vanskelige spørgsmål har vi inviteret Jacob Birkler, der har været formand for Etisk Råd siden 2011. Her i foråret 2015 har han fået udgivet bogen ’Døden i et professionelt perspektiv de svære valg’. Han er cand. mag. i psykologi og filosofi, har i flere år undervist sundhedspersonale og i 2009 skrevet afhandling om medicinsk etik. Velkommen til en aften med en velkvalificeret belysning af et vanskeligt emne.
Asmild aftener
i Sct. Margrethes Gård Fri entré – kaffe 25 kr.
Hvad tror du selv?
torsdag den 12. november Foredrag for konfirmandforældre og andre interesserede Konfirmationsforberedelsen er et ’once in a lifetime-forløb’, hvor store og små livsspørgsmål pludselig får en fast tid i ugeskemaet, og hvor man som ung udfordres til at skulle afklare sig og forklare sig. Det kræver tid og rum at finde ud af, hvad man selv tror og hvad det religiøse livssyn kan betyde i forhold til en »konfirmand virkelighed«. Foredraget vil bl.a. belyse: • Hvad foregår der mellem ørerne på vore teenagere i denne tid? • Hvordan kan man som forældre, eller som f.eks. bedsteforældre, fadder eller ungdomsleder være med til at skabe rum for disse refleksioner? • Hvordan kan vi være med til at spørge, »Hvad tror du selv?« uden nødvendigvis selv at have alle svarene. Foredraget holdes af Suzette Schurmann Munksgaard. Suzette er projektleder på CUR, Center for Ungdomsstudier samt efterskolelærer. Hun er evigt nysgerrig på, hvad der foregår mellem ørerne på vore unge. Suzette har en MA i ’teologi og kristendomsformidling med unge’ fra Københavns Universitet.
»Jeg mødte Jesus«
torsdag den 26. november kl. 19.30 Hvad stiller man op, når man møder Jesus? Journalisten Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Guds søn bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen var et mentalt og fysisk lynnedslag i hendes verden, som tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. Hun skrev bogen ’Jeg mødte Jesus’, som er en personlig, eksistentiel beretning om tro og om tabu i et Danmark, hvor religiøse oplevelser og erfaringer er noget af det allermest private. Charlotte Rørth er journalist på Nordjyske. Der vil blive rig lejlighed til at tage emnet tro og spiritualitet op til debat.
Asmild eftermiddage
i Sct. Margrethes Gård. Møderne begynder kl. 14.30. Fri entré – kaffe 25 kr.
»Hvad forstår kvinder sig på politik?«
Onsdag den 30. september I 100-året for kvinders stemmeret vil fhv. museumsinspektør Marianne Bro Jørgensen se på kvinders indflydelse i politik - set fra Viborg. Hvor meget påvirkede kvinderne i Viborg byens og landets politik før 1915 og efter 1915, og hvordan har det udviklet sig op til nutiden? Under foredraget vises billeder, som Marianne Bro Jørgensen har fundet i Viborg Lokalhistorisk Arkiv.
»Toner bag tremmer«
Onsdag den 11. november Dirigent for Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel, organist Louise Adrian fortæller om sig selv og om sit arbejde med Fangekoret, som hun har ledet i 20 år. Det handler om, hvordan musik kan ændre menneskers liv - fangekoret er blevet kaldt ’yderst resocialiserende’. De indsatte har alle domme på over 10 år, og ingen af dem har sunget, førend de kom i fængsel. Siden har musikken været med til at formidle håb, glæde og livsmod. Eftermiddagen byder på musikeksempler fra korets repertoire med tekster, der er skrevet af de indsatte.
Litteratur- og læsekredsen
Familiegudstjeneste
der ledes af tidligere sognepræst Gunnar Hansen, mødes torsdag formiddage kl. 10.15 - 12 i Sct. Margrethes Gård: 10. september, 1. og 22. oktober samt 12. november. Vi begynder med at læse den islandske forfatter Jón Kalman Stefánssons ’Himmerige og Helvede’. Kredsen beslutter i fællesskab, hvad der herefter læses. Der er et par ledige pladser. Yderligere oplysninger og tilmelding hos sognepræst Lisbeth Andersen.
Juletræet tændes Tapdrup Kirke den 29. november kl. 15. Et nyt kirkeår begynder i år den 29. november med første søndag i advent. Kirkeåret indledes traditionen tro med familiegudstjeneste. Efter gudstjenesten samles vi i Sognehuset til æbleskiver, saftevand og gløgg. Senere tænder vi juletræet, danser om det, og måske kommer julemanden med godteposer til børnene. Arrangementet sker i et samarbejde mellem Tapdrup Borgerforening og Tapdrup Menighedsråd.
Temagudstjeneste Søndag den 4. oktober kl. 14. 00 Temaet for årets temagudstjeneste i Tapdrup kirke er »Løvfald«. I ord og toner vil gudstjenesten beskrive løvfaldet både i naturen og i livet. Efterårets salmer synges og forskellige tekster, der belyser efterår og løvfald læses.Viborg Provstiband medvirker med bas, klaver og fløjte. Sognepræst Per Bucholdt Andreasen vil reflektere over temaet i gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der »efterårskaffe« og »løvfaldskage« i Sognehuset.
Syng dig glad! Sangaften i Tapdrup Sognehus Den 29. oktober kl. 19.30 Sidste års sangaften var en bragende succes derfor glæder vi os til igen i år at mødes på »Spil Dansk dagen« og synge så taget letter! Inge Lise Sørensen, Helle Thygesen og Anette Andersen, der alle synger i Tapdrup Sangkor, vil i løbet af aftenen præsentere nogle sange, som de hver især har et særligt forhold til. Herefter vil der være frit slag, og der er mulighed for at synge favoritterne fra højskolesangbogen. Undervejs hviler vi sangstemmen og får kaffe og kage. Aftenen er også startskuddet til efterårets sæson med Tapdrup Sangkor - så hvis det ikke er nok med en enkelt aftens sang, kan man komme til kor de efterfølgende torsdage fra kl. 19-21.00. Vi fortsætter frem til 3. søndag i advent, hvor koret er med til »Syng julen ind« i Tapdrup Kirke.
Gudstjeneste og spaghetti i Asmild kirke Tag børnene med i kirke og få aftensmaden serveret!
Kære børnefamilier! »Gudstjeneste og spaghetti« betyder, at vi begynder med børnegudstjeneste i Asmild kirke. Børnegudstjenesten er bygget op over et tema med en fortælling fra Bibelen i børnehøjde, en lille leg eller anden aktivitet. Vi synger børnevenlige salmer sammen og beder Fadervor. Og hver gang åbner vi forundringskisten for at se, hvad den gemmer. Bagefter spiser vi spaghetti og kødsovs i Sct. Margrethes Gård. I får en hyggelig oplevelse med børnene, aftensmaden er klaret, og bagefter er der tid til, at børnene kan lege, og de voksne kan få talt lidt med hinanden over en kop kaffe eller te. Hvis man har små børn, der skal hjem og i seng, inden arrangementet er slut kl. 19, kan man bare tage tidligere hjem. Det koster 25 kr. pr. voksen at spise med. Sæsonens tema: Søskende. Tirsdag den 27. oktober kl. 17 »Jakob og Esau«. Hør om tvillingedrengene, hvoraf den ene snyder den anden. Efter gudstjenesten planter vi blomsterløg på kirkegården. Du må gerne tage en planteskovl med. Onsdag den 25. november kl. 17 »Josef og hans brødre«. Hør om en dreng, der drømmer, at han får mere end sine søskende – fik de det at vide?
Arrangementer Omkring bordet - for enlige i Asmild og Tapdrup sogne i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4 Vi er en gruppe på ca. 20 personer, fortrinsvis enker og enkemænd, der mødes en gang om måneden, omkring bordet, hvor vi spiser sammen, lærer hinanden at kende, synger lidt og ellers taler sammen.
De næste datoer for spisning og samvær er: Onsdag den 9. sept. kl. 17.00 – 19.30 (bemærk klokkeslæt!) Torsdag den 15. okt. kl. 17.30 – ca. 20 Tirsdag den 10. nov. kl. 17.30 – ca. 20 Yderligere oplysninger hos sognepræst Lisbeth Andersen. Her kan man også tilmelde sig. Med venlig hilsen fra præsterne
Middagen koster 50 kr.
Gudstjenester på Overlundgården og Sct. Kjeldsgården Gudstjenester på Sct. Kjeldsgården onsdage kl. 14 og Overlundgården hver anden onsdag kl. 15 * betyder at der er gudstjeneste på begge plejehjem samme dag, og ellers kun på Sct. Kjeldsgården
Dato 2. september * 16. september kl. 14 i Tapdrup kirke 7. oktober * 21. oktober 4. november * 18. november 2. december
Gudstjeneste
Præst
Altergangsgudstjeneste
Kirsten Greve
Høstgudstjeneste
Henriette Korsgaard og Lisbeth Andersen Henriette Korsgaard Lisbeth Andersen Henriette Korsgaard Kirsten Greve Lisbeth Andersen
Altergangsgudstjeneste Altergangsgudstjeneste Altergangsgudstjeneste Altergangsgudstjeneste Altergangsgudstjeneste
Ledsageordning til gudstjenesterne i Asmild Kirke Hvis man ikke har mulighed for selv at komme til gudstjeneste, kan man blive hentet på sin bopæl og følges med en »kirkechauffør« til kirken og hjem igen. Man skal blot ringe til en af de nedenfor anførte koordinatorer, der så formidler kontakten. Vi ser frem til, at man vil benytte sig af ordningen, der er gratis. Med venlig hilsen Laurine Nørgaard, medlem af menighedsrådet - mobil 6128 9710 Karen Varming, medlem af menighedsrådet - tlf. 8667 3146 Anne Sofie Pedersen, sognemedhjælper - mobil 2346 6943 Henriette Korsgaard, sognepræst - mobil 2933 6401
Overlund Senior Klub Klubben mødes i Sct. Margrethes Gård kl. 14.30-16.30 Onsdag den 2. september: »Rusland – fra Sct. Petersborg til Murmansk« ved Jytte og Niels Mortensen, Holstebro. Billeder, lyd og ord tager os med på en 13 dages campingtur. Der er fantastiske oplevelser bl.a. fra Vinterpaladset, Peter Paul kirken, øerne Vaalaam og Kizhi - og en sejltur på Hvidehavet til Solovetsky øerne. Onsdag den 16. september: »Revyens mestre«. Stig Nørregård, pianist og musiker fra Ry, tager os med på en musikalsk rundrejse med revyens store mestre. Det bliver et møde med en række velkendte navne som Ludvig Brandstrup, Gunnar Lemvigh, Ebbe Rode, Storm P, Dirch Passer og Victor Borge. Endvidere vil vi også møde nogle af personerne fra Matador. Onsdag den 7. oktober kl. 12 – 16: Efterårsfest. Der serveres smørrebrød og kaffe m. tilbehør. Drikkevarer kan købes, eller man kan selv medbringe. »Underholdnings-Compagniet« fra Aarhus underholder med et blandet repertoire bestående af bl.a. danske sange og revyviser, Sven Gyldmark - potpourri, Kaj Norman Andersen - potpourri og danske filmmelodier. Tilmelding er nødvendigt og det kan gøres ved de første klubmøder. Pris 100 kr.
Onsdag den 21. oktober: »Min farfar var stikker«. Birgitte Dyrberg fra Karup har skrevet en bog om sin farfar, som arbejdede for den tyske besættelsesmagt og blev likvideret for det. Hun har brudt et tabu ved at skrive bogen. Her i klubben fortæller hun historien om sin farfar. Onsdag den 4. november: »De store planer – velfærd og planlægning 1938-1992« ved arkivleder Dan Ersted Møller. Foredrag med udgangspunkt i stadsingeniør Vilhelm Ehlerts plan fra 1947 om hvordan Viborg skulle udvikles til at blive en moderne by. Byplanlæggerne fik travlt – hvordan er det gået med deres planer? Onsdag den 18. november: »Esbjerg - Rügen retur« - et billedforedrag ved Mette og Poul Nørup. Turen er en cykeltur og begynder i Esbjerg med kurs mod de gamle Hansestæder: Lübeck, Wismar, Rostock og Staslunde. På vejen rundt om øen Rügen får vi indblik i historien om Kong Valdemar den første og biskop Absalon, som gik på korstog mod Svantevit og venderne. Til sidst går turen via Gedser ad snørklede omveje tilbage til Esbjerg. Henvendelse om klubben til formanden Ritha Præstegaard, tlf. 4127 0053.
Busken Busken er stedet, hvor du har mulighed for at være med i et hyggeligt samvær. Vi synger, lytter, snakker og drikker kaffe. De, som har lyst, laver ting til BUSK-dagen. Kontakt mig, hvis du gerne vil vide noget mere, eller hvis du har problemer med transport. Der er åbent hver mandag fra kl. 14-16 i Forhuset ved Sct. Margrethes Gård. Anne Sofie Pedersen, sognemedhjælper
En fryd for øret og en oplevelse for sjælen!
Koncerter
Elvis i kirken med Karsten Holm & Christian Spillemose Den 27. september kl. 19.30 i Asmild Kirke Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for sanger Karsten Holm og pianist Christian Spillemoses musikalske foredrag »Elvis i kirken«. Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock’n roll; Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Elvis Presley døde for 34 år siden, men hans musik og alt det, han repræsenterede, lever i bedste velgående. For Karsten Holm er det afgørende at formidle en autentisk kærlighedserklæring i sang og udtryk til populærmusikkens største personlighed gennem alle tider - mere end at gøre den som Elvis look-a-like. Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock’n roll fra han var ganske ung. Der tilsættes en god portion personlighed i Karstens fortolkning af Elvis’ sange, hvilket han har fået stor anerkendelse for gennem årene. Entré 50 kr.
Det tyske vokalensemble Collegium canorum Lobaviense Den 18. oktober kl. 16 i Asmild Kirke Ensemblet kommer fra Löbau i Tyskland og har eksisteret siden 1999. Glæden ved at musicere sammen og ønsket om at fortolke krævende acappella-litteratur var grunden til dannelsen af Löbau Vokalkvartet.
Efter talrige optrædener i omegnen af Löbau blev lægensemblet udvidet til en dobbeltkvartet i 2003 og har beskæftiget sig med fir-eller ottestemmig vokalmusik af alle stilepoker. Ensemblet optræder med kirkesang i gudstjenester eller giver koncerter. Koncertrejser har bragt vokalensemblet vidt omkring i Europa. Repertoiret indeholder værker af Schütz, Bach, Mendelssohn Bartholdy, Nystedt og mange andre komponister. Fri entré
Julekoncert i Tapdrup Kirke Den 8. december kl. 19.30 Advents/julekoncert med Aarhus Gospel Kvartet. Kom og oplev et fantastisk gospelkor som bl.a. har sunget sammen med Søs Fenger, Julie Bertelsen m.fl. Efter koncerten i Tapdrup kirke vil der være hyggeligt samvær i Sognehuset, hvor der serveres gløgg og æbleskiver.
Julekoncert med Asmild Baroktrio og kirkens ungdomskor Den 17. december kl. 19.30 i Asmild Kirke
Foreninger Viborg NAT kirke Den første fredag i hver måned fra kl. 19.30 - 23.00 er Viborg Natkirke åben for dig, der vil opleve en anderledes gudstjeneste. Se mere på: www.viborgnatkirke.dk
KFUM - Spejderne Nørreå Gruppe Vibækvej 40 B, Bruunshåb 8800 Viborg Program: kontakt én af lederne. Telefon Træknuden: 86 10 12 00 Grupperådsformand Betty: tlf. 8662 9832 Gruppeleder Poul: tlf. 8662 1519 / 2089 3828 E-mail: mail@naagruppe.dk www.naagruppe.dk
Aflastnings- og vågetjenesten Viborg Menighedspleje tilbyder aflastning hos demente, alvorligt syge og døende. Tilbuddet omfatter borgere i Viborg. De frivillige medarbejdere er modne ansvarsbevidste mænd og kvinder, der underskriver tavshedspligt. Uanset baggrund deltager de frivillige løbende i undervisning og vejledning (supervision). Henvendelse til Annemette Boje tlf. 8667 6340 eller Bodil Knudsen tlf. 8667 1588.
Viborg kirkeradio FM senderen nedlægges på et endnu ukendt tidspunkt, se mere på hjemmesiden www.kirkeradio.dk Viborg og omegn: 93,8 Mhz KIRKE - RADIOEN HVER SØNDAG KL. 20.00 - 21.00. Udsendelserne kan også høres på programbanken på hjemmesiden: www.kirkeradio.dk Kopi: Det er muligt at få en kopi af en udsendelse på en CD. Kontakt redaktionen på tlf. 8664 7094 - og vi prøver at efterkomme dit ønske.
KFUMs soldatermission holder julebazar den 27. november kl. 12.00 i Sct. Margrethes Gård • Bazar og Adventshygge • Frokost • Salg af dekorationer • Banko
FDF i Overlund Mødested: Kredshuset Gl. Randersvej 49 Kontakt: Peder Kristensen tlf. 2027 2697 Rikke Pedersen tlf. 2068 8079 E-mail: overlund@fdf.dk www.fdf-overlund.dk
Gudstjenester Asmild kirke
Dato
Kl.
Søndagens navn og præste
Gudstjeneste
6. sept.
9.15
14. søndag efter Trinitatis ved Lisbeth Andersen
Høst- og familiegudstjeneste
13. sept.
10.30
15. søndag efter Trinitatis ved Henriette Korsgaard Minikonfirmanderne medvirker i begge kirker Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Onsdag – Høstgudstjeneste for seniorer ved Henriette Korsgaard og Lisbeth Andersen
Festgudstjeneste i anledningen af Asmild Kirkes 925 år
20. sept.
10.30
16. søndag efter Trinitatis ved Per Bucholdt Andre Se omtale
Højmesse
27. sept.
10.30
17. søndag efter Trinitatis ved Lisbeth Andersen
Gudstjeneste
4. okt.
9.15
18. søndag efter Trinitatis ved Per Bucholdt Andre
Højmesse
11. okt.
10.30
19. søndag efter Trinitatis ved Henriette Korsgaard
Højmesse
18. okt.
10.30
20. søndag efter Trinitatis ved Lisbeth Andersen
Familie-gudstjeneste FDF, KFUM-spejderne og minikonfirmander medvirker
25. okt.
10.30
BUSK dag ved Henriette Korsgaard Sommertid slutter
Alle Helgens gudstjeneste Asmild Vokalensemble medvirker
1. nov.
15.00
Alle Helgens dag ved kirkens præster
Højmesse
8. nov.
10.30
23. søndag efter Trinitatis ved Lisbeth Andersen
Højmesse
15. nov.
10.30
24. søndag efter Trinitatis ved Henriette Korsgaard
Højmesse
22. nov.
10.30
Sidste søndag i kirkeåret ved Per Buckholdt Indsamling til Kirkelig Forening for den Indre Missio
Højmesse
29. nov.
10.30
1. søndag i advent ved Lisbeth Andersen
Gudstjeneste
6. dec.
9.15
2. søndag i advent ved Henriette Korsgaard
21. søndag efter Trinitatis
ved Pe Indsamling til Danske Sømands- og Udlandskirker
ens navn
d
easen
Dato
Kl.
Tapdrup Kirke
6. sept.
10.30
Højmesse. Tapdrup Sangkor medv.
13. sept.
14.00
Høst- og familiegudstjeneste De 5-åriges dåbsjubilæum og vi planter dåbstræ
16. sept.
14.00
Høstgudstjeneste Kirkekaffe Se Asmild - Kirkebil
20.sept. 27. sept.
9.15
Gudstjeneste
4. okt.
14.00
Temagudstjeneste med Domprovstiets Band Se omtale
11. okt.
9.15
Højmesse
18. okt.
9.15
Højmesse
s ved Lisbeth Andersen
25. okt.
9.15
Gudstjeneste
er Bucholdt Andreasen
1. nov.
10.30
Alle Helgens gudstjeneste Tapdrup Sangkor medv.
8. nov.
9.15
Gudstjeneste. Kirkekaffe
15. nov.
9.15
Højmesse
22. nov.
9.15
Gudstjeneste
29. nov.
15.00
Familiegudstjeneste Hygge i Sognehuset. Juletræet tændes
6. dec.
10.30
Højmesse
easen
d
on
Tapdrup Kirke er åben dagligt fra solopgang til solnedgang.
Taxa til kirkelige arrangementer i Asmild og Tapdrup Ring til Viborg Taxa på tlf. 8662 6600 senest en time før og bed om at blive kørt til kirke og møderne. Kørslen er gratis for sognets beboere. Der er teleslynge i begge kirker.
Asmild kirke er åben dagligt fra solopgang til solnedgang.
Begge kirker er på Facebook
HVOR HENVENDER MAN SIG? Fødsel og dåb Fødsel anmeldes til kirkekontoret. Aftale om dåb fås ved henvendelse til kirkekontoret. Samtale om dåben foregår med præsten. Bryllup Tidspunkt for vielse aftales med kirkekontoret. På borgmesterkontoret ansøger man om en prøvelsesattest. Der aftales en samtale med den præst, der skal stå for vielsen. Prøvelsesattest medbringes ved samtale med præsten. Begravelser Dødsfald meddeles til kirkekontoret, der gerne hjælper med papir og aftaler. Tidspunkt for og forløb af begravelse/ bisættelse aftales med præsten. ADRESSER & TRÆFFETIDER Hjemmesider www.asmildkirke.dk www.tapdrupkirke.dk Sognepræst Per Bucholdt Andreasen Asmild Præstegård, Gl. Randersvej 2 tlf. 8667 6347 e-mail: pba@km.dk Sognepræst Lisbeth M. Andersen Hellevej 10 tlf. 8667 2780 / mobil 2167 7993 e-mail: LMA@km.dk Sognepræst Henriette Korsgaard Kærvænget 12, tlf. 2933 6401 e-mail: hkgk@km.dk Kirkens præster har fri om mandagen. Præsternes vagttelefon på mandage: 7022 0303
Kirkekontoret Gl. Randersvej 2 Kordegn Jannie Mølgaard Tlf. 8667 3616 Mobil 5115 3304 email: jam@km.dk Kontorets åbningstid: Åbent tirs.-fre. kl. 9-13.30 torsdag tillige kl.16-17 Mandag lukket. Sognemedhjælper Anne Sofie Pedersen tlf. 2346 6943 sognemedhjaelper@asmildkirke.dk Træffes på kirkekontoret mandag kl. 9-10.
Adresser TAPDRUP Menighedsrådsformand Aase Langvad, tlf. 8660 0407 Kirkesangere Helge Ellerup, tlf. 8667 5508 Gerda Bak, tlf. 3134 4956 Kirkeværge Anne Kirstine Laugesen tlf. 8660 2872 Tapdrup Kirkegård Graver Ole S. Jensen graver.sognehuset@mail.dk mobil 2334 8471
Organist Maja Simonsen, tlf. 2180 8773 e-mail: organist@asmildkirke.dk
Sognehuset i Tapdrup Højtoften 3 Vedr. reservation: 8660 2872
Organistassistent Uffe Munkgaard, tlf. 2534 2596 e-mail: organist2@asmildkirke.dk
Udebliver kirkebladet: – kontakt da kirkekontoret.
ASMILD
Deadline for indlevering af materiale til næste nummer: 15. oktober 2015
Menighedsrådsformand Asger Loldrup, tlf. 8667 4525. Kirkeværge Laurine Nørgaard, tlf. 8660 0447 Asmild kirkegård Graver Lene Andreassen mobil 4021 0210 e-mail: graver@asmildkirke.dk Træffes på kirkegårdskontoret mandag-fredag kl. 12-12.30. Kirketjener Conny Mortensen, tlf. 4013 5563. e-mail: kirketjener@asmildkirke.dk Sct. Margrethes Gård Gl. Randersvej 4. Kirketjener Karl Erik Jensen tlf. 5115 3312.
KIRKE & SOGN
Bladet udkommer 3 gange årligt: april, september og december. Redaktion Anne Kirstine Laugesen annekirstinel@ugesen.dk (ansvarshavende) Asger Loldrup Lisbeth Andersen Aase Langvad Karen M. Varming Oplag: 3000 ekspl. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S