Assing Kirke & Sogn - Nr. 1 - 2020

Page 1

kirkebladet.nu

Drop ind til hygge og fĂŚllesskab

2

Nysgerrighed og viden om tro er vigtigt

4

Unge og tro

1¡2020

6 1


KIRKELIG VEJVISER Sognepræst Klaus Buch Møberg Velhustedparken 5, Kibæk T: 61222510 | E: kbm@km.dk Mandag er fridag, henvendelse kan da ske til kordegnen. Kirkekontoret/kordegn Elsebeth Rau Sandfeldparken 4, Kibæk T: 97191043 | E: elra@km.dk Kontoret er åbent mandag - onsdag samt fredag kl. 10 -12, torsdag kl. 15-17 Kirkegården/graver Svend Vejen Knudsen T: 97191467 | E: svk@c.dk Træffes bedst tirsdag - fredag kl. 8-9 Organist/korleder Gitte Jørgensen T: 51346575 | E: annebirgitte@privat.dk Træffes efter aftale Sognemedarbejder Kirsten Thoftgaard T: 20318101 | E: kt@assingsogn.dk Træffes efter aftale

DROP IND TIL

HYGGE & FÆLLESSKAB

Vi spurgte nogle af de unge, der i december måned var til drop-in cafe i sognehuset om, hvad de tænkte, når vi udfordrede dem på to udsagn ’ung og kirke’ og ’kirke og drop-in’. Du kan læse deres umiddelbare tanker i denne voxpop. Af Kirsten Thoftgaard

Menighedsrådsformand Edith Knudsen T: 97192277 | E: karledith@mail.dk Assing Kirke Vardevej 115, Kibæk Assing Kirkes Sognehus Sandfeldparken 4, Kibæk Følg os på hjemmesiden www.assingsogn.dk og FACEBOOK Assing Kirke & Sogn. Her finder du bl.a. information om gudstjenester, arrangementer og aktiviteter og på hjemmesiden også oplysninger om, hvad du gør i forbindelse med fx fødsel, dåb, bryllup og begravelse. I kirkens våbenhus og i sognehuset finder du også div. materialer om aktiviteter og arrangementer, bl.a. en månedskalender.

BLIV INDSAMLER Folkekirkens Nødhjælps Indsamling den 8|3 er i år dedikeret til verdens fattigste, som lider hårdest under klimaforandringerne. Vi har brug for indsamlere i Assing Sogn - meld dig på blivindsamler.dk eller til Edith Knudsen, tlf. 97192277 eller Mogens Øster.

2

Vi begynder med gudstjeneste i Assing Kirke kl. 9.30. Bagefter mødes vi i sognehuset, hvor ruterne fordeles. Når du vender tilbage fra din tur, er der varm suppe.

CAROLINE BØNDERGAARD, ESBEN PLATZ LAURIDSEN OG MORTEN BØNDERGAARD Det er vigtigt, at der bliver lavet kirke ikke bare for de unge, men sammen med unge. Og sådan er det i Drop-in caféen. Det gode her er helt klart, at det er et kristent fællesskab, og at vi bare kan have det sjovt, hygge og snakke sammen om alt muligt - også om kristendom og hvad den kan betyde for os i det, vi som unge står midt i af stort og småt.

JAKOB BØNDERGAARD OG MATHILDE VESTERAGER Drop-in er et godt tilbud for unge fra kirken. Det er hygge og gode grin. Og det er vigtigt som ung at have et sted - også i kirken, hvor man kan være sammen med nogen, man har det godt med. Fællesskabet er rigtig vigtigt.


FAKTA DROP-IN CAFÉ FOR UNGE

MATHIAS RASMUSSEN OG ANDREAS LANGKJÆR Det er vigtigt, at kirken har et tilbud til unge, hvor man bare kan droppe ind og hygge med kammeraterne. Et pusterum - og det er hvad Drop-in caféen er. Til mange andre fritidsaktiviteter er man mere aktive sammen. Det er også fint, men til Drop-in der er det hygge og fællesskab først og fremmest. Vi laver noget sammen, men det er rigtig fint, at der ikke er et forpligtende ’vi skal’ program. Der er ingen af os, der kommer så meget til gudstjenester i kirken, men Drop-in er vel også kirke…

MAGNUS GRAM SØRENSEN OG PERNILLE VESTERAGER HOLM Assing Kirke har taget et godt initiativ til at få de unge med på banen med Drop-in caféen og også med de ungdomsgudstjenester, der bliver holdt i kirken. Det er godt, vi unge selv får lov til at bestemme, hvad vi skal lave i caféen, men også at vi får lov til at være med til at præge ungdomsgudstjenesterne. For eksempel er det rigtig fint, at vi til gudstjenesterne blandt andet synger nye rytmiske lovsange og ikke bare gamle salmer.

Drop-in er hygge, sa mvær og fællesskab for un ge. De unge, der komm er, er selv med til at beste mme, hvad der skal ske. Vi laver det, de har lyst til - om det er krea, brætspil, ba ge, musikalske udfordring er eller noget helt ande t. Her er også rum og plads til at snakke om livets sto re og måske svære spørgs mål. Der er åbent de fleste af årets måneder en fredag aften kl. 19-22. Næste gang er fredag d. 10|3 se assingsogn.dk for flere datoer. Stedet er Assing Kirke s Sognehus, Sandfeldp arken 4, Kibæk Målgruppen er unge 15 år+, men du bliver også budt velkommen, selvom du er lidt yngre. I udgangspunktet er det gratis at deltage, men det ka n ske, at der vil være en lille egen betaling for materialer/aktivitete r. Vi har altid kaffe, the , kakao og saft på kanden og så lidt snacks til maven. Det er sognemedarbe jder Kirsten Thoftgaard og frivillige ledere fra det kirkelig e ungdomsarbejde, der stå r bag caféen og sørger for , at rammerne er på plads.

33


Af Klaus Buch Møberg

NYSGERRIGHED & VIDEN OM TRO ER VIGTIGT Hos familien Hollesen har både yngste søn Victor og ældste søn Gustav deltaget i undervisning i kirken, for i familien Hollesen er det at vide noget om den kristne tro ikke uvæsentligt. Drengene skal være klædt på til at beslutte, om de vil bekræfte deres dåb. For familien Hollesen er det vigtigt at være nysgerrig og lære noget om den tro, som vores danske samfund er bygget op omkring. Det er en familie, hvor man drøfter og diskuterer meget - også om tro. Christian har som ingeniør en naturvidenskabelig tilgang til troen, mens Mette, som er religionslærer, har en mere filosofisk tilgang. Og æblet falder ikke langt fra stammen, for Victor deler fars holdning, mens Gustav deler mors. Selv da børnene var meget små, diskuterede drengene Guds eksi4

stens. »Victor sagde engang: »Jeg kan ikke se Gud, så jeg véd ikke, om han er her«. Gustav vendte det om og sagde: »Jamen, prøv lige at se - vi er her, og fordi vi er her, så må Gud også være her!«, fortæller Mette.

KLÆDT PÅ TIL AT TRÆFFE VALG Mette og Christian valgte, at begge deres drenge skulle døbes, da de var små, men forældrene har også været enige om, at sønnerne, når de når konfirmationsalderen, selv skal vælge, om

de vil bekræfte deres dåb. »Og gennem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen bliver de klædt på til det valg«, fremhæver Mette. Derfor var det også en helt naturlig beslutning, at Victor skulle gå til minikonfirmand i efteråret, og at Gustav nu er konfirmand, men beslutningen blev ikke truffet hen over hovedet på hverken Victor eller Gustav. »De er individer med egne holdninger«, fremhæver Mette, »men de skal også klædes på til at kunne træffe dette valg«. Gustav var ikke i tvivl, om han skulle være konfirmand »Konfirmati-


FAKTA

onen er noget, jeg selv har valgt, fordi jeg gerne vil konfirmeres«, er hans prompte kommentar.

TEATER, FILM OG KORS Victor var minikonfirmand i efteråret. »Jeg husker bedst afslutningen med det der teater, vi skulle øve, og da vi skulle lave den lille film med nogle billeder« (red. billedfortælling over den Barmhjertige Samaritaner), fortæller han og Mette tilføjer: »Ja, det er meget typisk, du kan godt huske, hvad I lavede, og så kommer du hjem og fortæller om det. Så får vi en lille snak om det«. Victor har også et lille kors lavet i Fimo-ler hængende om halsen. Det har han også lavet i minikonfirmandundervisningen.

RITUALER OG RYTMER Da samtalen kommer ind på ritualer og rytmer, fremhæver Christian, at de som familie har læst meget i »Sigurd fortæller bibelhistorier«. Gustav bemærker, at de er i kirke juleaften. »Så er vi der mindst en gang om året«, tilføjer han med et glimt i øjet. I november deltog Gustav sammen med en flok konfirmander i spaghettigudstjenesten. »Vi sang nogle vers af ’Ingen er så tryg i fare’, og det mindede mig om, hvordan mor i en periode sang det første vers som aftensang«, husker Gustav.

»Fadervor har jeg kunnet i noget tid«, konstaterer Victor, da vi kommer omkring denne bøn.

PÅ KIRKEBESØG

D MINIKONFIRMAN gratis underviset Minikonfirmand er i 3. klasse. ningstilbud til børn undersøger vi den Til minikonfirmand nesten og kirken. kristne tro, gudstje leger, hører fortælSammen oplever vi, a eative, laver dram linger, synger, er kr med mere. rmand for 3. årgang Der bliver minikonfi 1 med start i sepskoleåret 2020-202 . n får man via skolen tember. Invitatione og r ge rne undersø Her i vintermånede med børn fra de en oplever vi samm er. nuværende 3. klass

Da drengene er nysgerrige af natur, var der en periode, hvor mange kirker også i udlandet blev besøgt. Og Gustav husker besøgene i de mange forskellige kirker, for det historiske fascinerer ham. Han undrer sig over, hvordan de 32 år, Jesus levede på jorden, har haft så store konsekvenser. Da han med de øvrige konfirmander var oppe i Assing Kirkes tårn for at se kirkeklokkerne, så voksede interessen også for Assing Kirke - især på grund af den ældste af klokkerne. »Det er ikke kun de spanske kirker, der gemmer på en masse historie«, konstaterer han. Da samtalen rundes af, er familien Hollesen i gang med en større diskussion om Noas ark, og hvordan Noa fik fat i alle dyrene, og hvorfor han mon reddede myggen! Var der ikke kommet en julekalender på tværs, havde de nok diskuteret resten af aftenen.

KONFIRMAND man til konfirI Assing Sogn går og bliver konfirmandforberedelse r i syvende klasse. meret, når man gå fornøjelsen af 43 Vi har i øjeblikket r, som skal konfirfriske konfirmande gs weekenden. meres i St. Bededa regår primært i Undervisningen fo tager også på skoletiden. Men vi , og så skal nd konfirmandweeke ge i et antal lta konfirmanderne de blive fortrolig gudstjenester for at lder gudstjeneste. med, hvordan vi ho erferie får elever Inden skolens somm om, hvornår i 6. klasse besked rter op. De får undervisningen sta til et opstartsmøde også en invitation rældre (indskrivfor dem og deres fo ning).

J. SÆRLIGE GUDST

NESTE BØRNEGUDSTJE 10.00 Lørdag 7|3 kl. ehus. i Assing Kirkes Sogn NESTE FAMILIEGUDSTJE .00 10 . kl Søndag 5|4 en til mm lko Ve i Assing Kirke. kker ræ er ov Vi Palmesøndag. jubilarer. bs då s år 5 dåbsbibler til JENESTE FRILUFTSGUDST 19.00 på . kl Torsdag 4|6 rkes Ki g plænen v. Assin 5 Sognehus


UNGE OG TRO

Af Kirsten Thoftgaard

I diverse undersøgelser om nutidens unges forhold til kristendom og tro, er der visse tendenser, der går igen. Blandt andet det at mange unge synes, det er svært at tale om, hvad de tror på og det, at unge i større udstrækning end for nogle år siden søger fællesskaber, hvor store eksistentielle spørgsmål kan stilles og drøftes. Søren Kristensen, der er leder for en god flok unge i FDF Kibæk, kan godt genkende tendenserne. Han er ikke i tvivl om, at fællesskabet er vigtigt for de unge i FDF. Det giver et trygt og sikkert rum, hvor de kan give udtryk for, hvad de tænker, undrer sig over og tvivler på i forhold til det med Gud og dem. »De kender hinanden og er trygge ved hinanden, og de er helt med på, at i FDF der hører vi om og taler sammen, om det vi tror på. Og det gør det helt sikkert mere trygt for dem at åbne op, når vi er sammen i FDF end i forhold til for eksempel i skolen«, tænker Søren og fortsætter: »Jeg tror, det for mange unge kan det være svært at fortælle til sine kam6

merater, at man faktisk tænker over det med Gud. På en måde så blotter man sig, når man står frem og siger, at man tror på Gud. Det tror jeg, mange unge har svært ved, hvis de er lidt usikre på, hvordan det bliver taget imod af kammeraterne«.

IKKE BANGE FOR AT STILLE SPØRGSMÅL I det andagtsrum, man skaber i FDF, er det vigtigt, at der er plads og rum til at tale sammen, om det man tror på. Søren oplever, at de unge ikke er bange for at stille spørgsmål. »Det er ikke sikkert de altid får et korrekt svar, eller rettere det

er jo også fint, at de oplever, man som voksen også godt kan famle lidt efter svarene, når det handler om, hvad vi tror og tænker. Og når vi holder andagter og spørger lidt ind til, hvad de selv tænker om et eller andet, så kommer der ind imellem nogle overraskende synspunkter, som man måske ikke lige selv havde forestillet sig eller haft i tankerne, at andagten skulle handle om. Det er da meget fint«. Sørens erfaring er også, at når man som voksen bringer sig selv og sine egne erfaringer og oplevelser i spil, så bliver det nemmere for de unge at forholde sig til andagterne.


FAKTA

GUDSTJENESTEN SKAL VÆRE MERE UNG Samtalen falder på, hvordan vi skal lave gudstjeneste for unge. Her er Søren ikke i tvivl om, at fællesskab og tryghed igen er nøgleord. »Først og fremmest er det vigtigt, at man ved, at man har nogen at følges med. Igen så handler det jo om, at man ikke skal være bange for at blotte sig«, siger han. Så er der nogle parametre, som Søren tænker, det er nødvendigt at justere på for at gøre gudstjenesten mere moderne og tilgængelig for de unge. Det handler blandt andet om, at de unge skal opleve, at gudstjeneste ikke nødvendigvis behøver være gamle svære salmer, orgelmusik, en lang prædiken og megen sidden stille. »Jeg tror for eksempel, det er ret vigtigt, at der i gudstjenesten er nogle happenings, hvor man selv er aktiv og får lov til

at være med til at gøre og skabe gudstjeneste«, siger Søren.

VI LAVER KIRKE SAMMEN

FDF Kibæk er en fo lkekirkelig børne- og ungdomsorg anisation. Kredsen er en del af landsforbundet Frivilligt Drenge - og Pigeforbund, FDF.

FDF har til formål at møde børn og unge med evan geliet om Jesus Kristus og har en am bition om at give børn og unge et ståsted at møde verden fra. Lederne i FDF skal medvirke til at skabe et kristent fæ llesskab, hvor den enkelte kan bli ve forstået, accepteret og resp ekteret. FDF Kibæk har ca. 70 medlemmer - heraf er der 16 un ge i alderen 13-18 år og 11 led ere.

UNGDOMS-

Søren er ikke bare GUDSTJENESTE leder for de unge i Søndag 23|2 kl FDF. Han er også . 16.00 i Assing Kirke på vegne af FDF gået aktivt ind i Velkommen til guds tjeneste med forkynarbejdet med at få delse • rytmisk mu sik og sang • bøn etableret et ung• aktivitet • ord • tid til eftertanke. domsmiljø i kirken Planlagt sammen me for de unge - med d unge for unge. Drop-in Café og Efter gudstjenesten er der pizza og hygungdomsgudstjege i Assing Kirkes So gnehus. nester. Det har for FDF i Kibæk været vigtigt at være med til at etablere et fælles kirkeligt ung- en del af et større fællesskab end domsarbejde i Assing Sogn, bare i vores egne foreninger – at blandt andet fordi det giver et vi oplever, vi laver og er kirke fællesskab mellem de kirkeli- sammen, også for unge«, konge foreninger. »Det er godt, at staterer Søren. vi oplever, at vi som kristne er 7


ID-nr.: 46879

MIN YNDLINGSSALME Af Lillian Vium, forstander på Sandfeldgården og S/I Nyboder

156

Dejlig er jorden! mmel! Prægtig er Guds Hi lgrimsgang! pi es len Skøn er sjæ Gennem de favre riger på jorden d sang. går vi til Paradis me Tider skal komme, tider skal henrulle, gters gang; slægt skal følge slæ aldrig forstummer tonen fra Himlen imssang. i sjælens glade pilgr Englene sang den rder; først for markens hy l det lød: skønt fra sjæl til sjæ ! Fred over jorden Menneske, fryd dig, r fød! os er en evig frelse 50 B.S. Ingemann i 18

Vi har mange smukke salmer, og jeg kan lide at synge dem alle. Især de salmer der altid startede skoledagen i min barndom. »Dejlig er Jorden« er en stor salme, der handler om fred, glæde og mening. Når jeg tænker tilbage, har netop denne salme været den positive oplevelse ved begravelser gennem årene. Det er en salme, der giver trøst - og som samtidigt sætter mennesket på plads i universet med de vældige linjer: »Tider skal komme, tider skal henrulle - slægt skal følge slægters gang«. Større kan det ikke blive. Jorden - den blå planet er, så vidt vi ved, den eneste planet i Solsystemet, hvor der er liv. Her er bølgende oceaner og frodige SOGNEHUSAFTEN s Sognehus skove, og det hele er forbundet i et indsing Kirke Foredrag for alle i As viklet økosystem, hvor alt påvirker hinankl. 19.30: den. s - en livstidsfan »Alle vil jo bare elske |2 27 Jorden er anderledes end de andre planeter tanker« v. fakultetsles historie og en vens ge i Solsystemet - her er masser af liv. ikkelsen. der Thomas Bjerg M Er det ikke naivt at synge om Jorden som som billedkunstner« 26|3 »Mit univers t. et dejligt sted, når det nu er så som så med, rd lha ge a Lisa En v. billedkunstner Maj hvordan der bliver passet på den blå planet? dring til Folkekirken« 30|4 »Islams udfor Er det ikke urealistisk at synge om en fred er ov tidligere biskop v. Sten Skovsgaard, så omfattende, at den ikke bare gælder den Lolland-Falster stift. enkelte, men ubetinget alle? et - walk’n talk, en guid Menneskeheden har bragt Jorden i en meget 28|5 En vandretur i Kibæk og omegns aftentur på 5,5 km kritisk situation men endnu har vi mulighedejlige natur. den for at bringe Jorden tilbage på et bæredreud, dronning og fæ dygtigt spor. 27|8 »Præst for G e er lig tid , n Svendsen Salmen giver os et håb om en bedre verden. land« v. Erik Norma over

Videbæk Bogtrykkeri A·S

MIN YNDLINGSSALME

og biskop Kgl. Konfessionarius ft. Københavns sti ved indgangen Entré 50 kr. - betales


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.