kirkebladet.nu
Det bedste og det svĂŚreste I et fĂŚllesskab deler vi liv med hinanden
2 4
Mister vi fĂŚllesskabet, mister vi os selv
6
2¡2020
1
Sognepræst Klaus Buch Møberg Velhustedparken 5, Kibæk T: 61222510 | E: kbm@km.dk Mandag er fridag, henvendelse kan da ske til kordegnen. Kirkekontoret/kordegn Elsebeth Rau Sandfeldparken 4, Kibæk T: 97191043 | E: elra@km.dk Kontoret er åbent mandag - onsdag samt fredag kl. 10 -12, torsdag kl. 15-17 Kirkegården/graver Svend Vejen Knudsen T: 97191467 | E: svk@c.dk Træffes bedst tirsdag - fredag kl. 8-9 Organist/korleder Gitte Jørgensen T: 51346575 | E: annebirgitte@privat.dk Træffes efter aftale Sognemedarbejder Kirsten Thoftgaard T: 20318101 | E: kt@assingsogn.dk Træffes efter aftale Menighedsrådsformand Edith Knudsen T: 97192277 | E: karledith@mail.dk Assing Kirke Vardevej 115, Kibæk Assing Kirkes Sognehus Sandfeldparken 4, Kibæk Følg os på hjemmesiden www.assingsogn.dk og FACEBOOK Assing Kirke & Sogn. Her finder du bl.a. information om gudstjenester, arrangementer og aktiviteter og på hjemmesiden også oplysninger om, hvad du gør i forbindelse med fx fødsel, dåb, bryllup og begravelse. I kirkens våbenhus og i sognehuset finder du også div. materialer om aktiviteter og arrangementer, bl.a. en månedskalender.
DET BEDSTE OG DET SVÆRESTE
Af Kirsten Thoftgaard
KIRKELIG VEJVISER
I denne udgave af Assing Kirke & Sogn har vi valgt at fokusere på fællesskab. Derfor har vi stillet nogle folk fra sognet to spørgsmål i forhold til det: Hvad er det bedste ved fællesskab, og hvad er det sværeste ved fællesskab? I det tidlige forår oplevede vi, at samfundet nærmest fra det ene øjeblik til det andet lukkede ned på grund af Corona. De fleste af os blev afskåret fra at mødes fysisk i fællesskaber, der under normale forhold er væsentlige for os. I nedlukningsperioden hørte jeg nogen udtale noget i retning af, at sammen hver for sig - det er noget sludder, for man kan ikke være sammen hver for sig! I hvert fald får man ikke det bedste ud af fællesskabet, hvis ikke man fysisk er sammen… Det rejste spørgsmålene: Hvad er egentlig det bedste ved fællesskab? Og hvad er det sværeste? Det har vi bedt nogle folk her fra sognet om at komme med deres bud på. Du kan jo så overveje, hvad du ville svare, hvis du blev spurgt.
SOFIE PEDERSEN
SOGNEHUSAFTEN Foredrag for alle i Assing Kirkes Sognehus kl. 19.30: 24|9 »Natursyn og gudssyn« v. cand.scient og rektor emeritus Lars Ebbensgaard. 29|10 »Karen Blixen - tro, liv og fortælling« v. tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen. 26|11 »Kirkens rolle, da Berlin- muren faldt« v. journalist Lasse Soll Sunde. Entré 50 kr. betales ved indgangen 2
For mig er det bedste ved fællesskab, at man er sammen med andre og deler den samme interesse. Jeg synes, det sværeste ved fællesskab er, at man kan være uenig om nogle ting, altså selvom man deler samme interesse, så kan man stadig blive uenig.
JYTTE GRO BØNDERGAARD Det bedste ved fællesskab? - Jeg kan faktisk godt lide optakten til et fællesskab. At møde andre i et fælles forum, men med vidt forskellige ting i bagagen. Jeg er
FAKTA I Assing Kirke & Sogn er der ganske mang e muligheder for at bli ve en del af forskellige fæ llesskaber. Kig dig omkring på vores hjemmeside ww w. assingsogn.dk og bli v klogere på blandt an det • gudstjenester • foredrag og undervisning • sang og musik • aktiviteter for børn og unge
de senere år blevet mere bevidst om min egen forståelse for andre og synes, det har åbnet op for spændende dialoger. For mig er det sværeste i et fællesskab at turde være sårbar og spørge om hjælp.
ELSE PLATZ LAURIDSEN
• muligheder for at blive frivillig • sognets kirkelige organisationer (der er links til deres hjemmeside r)
At dele liv! Det er det bedste ved fællesskab. At vi griner, synger, hygger og arbejder sammen. Det at være i en flok, hvor man kan dele sjov og alvor med hinanden. Give og modtage. Det er guld værd! I det kristne fællesskab synes jeg, vi har en særlig samhørighed, fordi vi kan dele både liv, tro og evighed. Det sværeste ved fællesskab er for mig, når nogen ikke trives i fællesskabet, eller når der er konflikter. Så bliver det vigtigt for mig at få det løst. Og det går mig på, hvis det ikke kan løses.
EDITH KNUDSEN Det bedste ved fællesskab for mig er ikke nødvendigvis at være sammen om noget, men lige så meget at føle/fornemme et samvær, som opstår, når man er sammen med andre uden at skulle bruge en masse ord, men alligevel kan mærke en fortrolighed og forståelse for hinanden. Det sværeste ved fællesskab kan for mig være, hvis det bliver forpligtende på en måde, som jeg ikke kan se mig selv i, eller føler jeg kan leve op til. 33
Af Kirsten Thoftgaard
I ET FÆLLESSKAB DELER VI LIV MED HINANDEN Mens sommersolen stråler over Kibæk, og fuglene med deres fløjten skaber en skøn lydkulisse fra havens buske og træer, møder jeg en eftermiddag Lene Kristensen over en kop kaffe ved havebordet til en samtale om fællesskab. »Fællesskab handler for mig om at dele liv med hinanden«, konstaterer Lene og fortsætter: »Det betyder noget, at man både i glæde og sorg kan dele sit liv med andre. I et fællesskab giver og tager man jo alt afhængig af, hvor og i hvilken situation i livet man står. Sådan skal det helst være - vi har jo ansvar for hinanden. Det går op og ned for os alle. I perioder er man den, der har kræfterne til at hjælpe og støtte, og i andre perioder har man selv brug for, at andre gider tage sig lidt af en,« uddyber hun.
4
TRIVES BEDST I FÆLLESSKAB For Lene ville livet være trist og fattigt, hvis ikke hun var en del af noget sammen med andre - del af fællesskab, for set med hendes øjne bidrager det positivt til livet, når man har nogen at dele liv med, hvad end det er familie, naboer, kollegaer, venner eller i andre sammenhænge. »Jeg tror på, at de fleste mennesker trives bedst i en eller anden form for fællesskab. Selv kunne jeg i hvert fald ikke undvære det,« bemærker hun. »For mig er det største fællesskab kirkens - det kristne fællesskab. I mit tilfælde som for så mange andre har det forgrenet sig til flere fællesskaber, som jeg er en del af.«
ET STÆRKT BILLEDE For ni år siden, da Lene og hendes mand Ivan flyttede til Kibæk, var det altså helt naturligt for dem at opsøge fællesskabet i kirken og i missionshuset. Stille og roligt faldt de ind i de fællesskaber, de mødte her. »I flere sammenhænge møder vi hinanden på kryds og tværs i kirken - kollegaen til dåb, naboen til en begravelse. Så er vi fælles om noget - deler noget med hinanden. Vi kommer, som vi er - uberørt af byens travlhed, som vi synger i en salme, mødes på tværs af generationer og ståsted, knæler ved siden af hinanden, synger sammen - alt sammen uafhængigt af, hvem vi er og hvor i livet, vi er. Det kan jeg
godt lide. Det er et stærkt billede på fællesskab, synes jeg. Og det er så vigtigt, at kirken kan rumme os alle,« mener Lene.
ET FORUM TIL AT SNAKKE TRO Det man får med fra en gudstjeneste - ordene, salmesangen med mere, er noget af det, hun lever af, for den kristne tro er livets fundament for Lene. »Jeg synes mit liv ville være fattigt, hvis ikke jeg kunne suge til mig af søndagens gudstjeneste. Samtidig er det godt med de fællesskaber, vi er en del af i missionshuset, for her er der forum, hvor vi snakker sammen om vores tro. Det gør man jo ikke som sådan ved en gudstjeneste i kirken - altså snakker,« smiler hun. Lene og hendes mand Ivan er blandt andet med i en bibelgruppe ud fra missionshuset. Her kan de vende og dele deres tanker og forståelse af Biblens ord med andre. »Og vi ser ikke ens på alting, selvom vi deler tro. Vi er jo lige så forskellige som for eksempel dem, der kommer i fodboldklubben, så det er spændende og berigende med samtalerne i bibelgruppen,« fortæller Lene og fortsætter: »Det er for mig vigtigt også på den måde at dele liv med andre - at dele mit trosliv. Kom jeg kun i kirken, ville jeg mangle trossnakken.« Sådanne snakke får Lene også som frivillig i ’Den Blå Mølle’. Her bliver der nemlig ofte tid til en snak om liv og tro,« fortæller hun.
VIGTIGT AT BLIVE SET OG MØDT Lene er også frivillig leder i missionshusets børne- og ungdomsarbejde. Her er det vigtigt for hende, at børnene oplever sig set og mødt hver gang, de mødes - at der er tid til at spørge ind til deres liv. Det er en væsentlig del af det gode fællesskab, Lene gerne vil, børnene skal opleve, når de kommer i børneklubben »Rødderne«. Hun tænker, deltagernes trofasthed er et godt parameter at måle på, at de faktisk synes, det er godt og rart at komme. »De kommer jo frivilligt, så det er vigtigt, at de har lyst til at være med, siger Lene. «De skal gerne opleve, at det kristne - forkyndelsen, det fornøjelige og det gode fællesskab hænger sammen. Ja, det hele er jo et stort sammensurium,« griner Lene.
FAKTA
s byder man I Kibæk Missionshu til et åbent og enhver velkommen Guds ord. varmt fællesskab om bejde indgår I missionshusets ar aktiviteter mange og varierede for alle aldre, og arrangementer irke, børneblandt andet Børnek , teenklubben klubben »Rødderne« gstræf for fami»Upstairs«, Fredra termiddagsmølier, bibelkredse, ef Fællesmøder. der for seniorer og del af kirkens Aktiviteterne er en hjemmesiden: arbejde.Se mere på k kibaekmissionshus.d
FOR BØRN OG BØRNEFAMILIER
BØRNEHØST . 10.00 Lørdag 26|9 kl mmen til børnei Kr ydsfeltet. Velko stauktion. Medgudstjeneste og hø er (pakket i pobring gerne høstgav onen. Husk penser el. lign.) til aukti er kan betales ge at handle for (d t indkomne De med Mobilepay). ibler i Kina. eb rn beløb vil gå til bø STJENESTE SPAGHETTIGUD kl. 17.00 11 Fredag den 6| us. eh gn i Assing Kirkes So ste og ne tje Velkommen til guds tensmad af TIS efterfølgende GRA for hele familien. NESTE FAMILIEGUDSTJE kl. 10.00 Søndag 29|11 jrer 1. søndag i Assing Kirke. Vi fe n tro. Der vil i advent traditione til alle børn være adventsgave g til 5 års og en ganske særli mmen! lko dåbsjubilarer… Ve 5
MISTER VI FÆLLESSKABET, MISTER VI OS SELV
Af Pernille Hornum, uddrag fra Folkekirken.dk
Hvad er det gode fællesskab? Svend Brinkmann om fælles skabelse, om nadverfællesskab, om venskab og om at have noget med til grillen. Der skal to ting til et godt fællesskab, konstaterer Svend Brinkmann, professor i psykologi, med henvisning til filosoffen John Dewey, nemlig solidaritet både indadtil og udadtil. Intern solidaritet i den forstand at ethvert medlem af fællesskabet interesserer sig for ethvert andet medlems ve og vel. Den eksterne solidaritet gør, at fællesskabet ikke lukker sig om sig selv. Hvis et fællesskab skal bestå, må det aldrig blive statisk, men hele tiden vedligeholdes med handlinger. For et fællesskab er mere end et sted eller en ting, vi kan være en del af. I et godt fællesskab er vi konstant i fælles skabelse, forklarer professoren. 6
Familien kan være et godt fællesskab. Men den familie, der barrikaderer sig og aldrig har udvekslinger med naboer eller lokalsamfundet, opfylder kun det ene kriterium for at være et godt fællesskab. En velfungerende familie derimod, hvor man tager hensyn til hinanden og alle har indflydelse på, hvordan man skal gøre tingene, det er ifølge Dewey det gode fællesskab.
ALLE SKAL TAGE NOGET MED TIL GRILLEN Fællesskabet er der altså, når vi hver især hele tiden bidrager til at skabe det. Men hvad så, når
vi ikke rigtigt har noget at bidrage med? Er vi så dømt ude af det gode fællesskab? Nej, så enkelt er det netop ikke, mener Svend Brinkmann. Alle skal tage noget med til grillen, og det er her, paradokset opstår. Hvis alle skal bidrage til et fællesskab, og én ikke har taget noget med til grillen, så er vedkommende alligevel velkommen. Det er det, den bibelske historie lærer os. I påskeberetningen hører vi om, at Jesus holder måltidsfællesskab, det som vi fejrer skærtorsdag. Her er der dækket op også til Peter og Judas, som ellers er på vej til at fornægte og forråde Jesus. De får tilgivelsen på forhånd og deres plads ved
bordet understreger, at de hører til i fællesskabet trods svaghed og fejl. Det fællesskab må siges at være det ideelle fællesskab, siger Svend Brinkmann. Selvfølgelig er det et fællesskab, vi skal efterligne, men i praksis lykkes det næsten aldrig at skabe det ideelle, inkluderende fællesskab. Der vil altid opstå hierarkier, eksklusioner og magtstrukturer. Men vi skal stadig stræbe efter det ideelle fællesskab.
OGSÅ DEM, VI IKKE KAN LI’ Det er eksistentielt betydningsfuldt at høre til i et fællesskab, og alle har et ansvar for at vise andre vejen ind i det. Vi skal byde hinanden velkommen i forskellige fællesskaber. Også dem vi umiddelbart ikke kan lide. Vi skal se det som en opgave, vi alle sammen har ansvar for at udføre. Man kan ikke fremtvinge fællesskaber. Man kan ikke tvinge mennesker ind i tillidsfulde relationer. Men man kan fælles skabe, og det er vel egentlig det, der ligger i den radikale tanke om, at fællesskabet indstiftes ved en handling.
VENSKAB BRYDER NATURLOVE Venskabet er et godt eksempel på fællesskab. En ven interesserer sig for, at det går den anden godt, uanset hvad han selv måtte vinde eller tabe ved det. Til forskel fra dyrene har mennesker den evne, at vi kan have livslange venskaber. Det indebærer, at vi er forpligtede på hinanden, uanset om vi selv får noget ud af det. Det er på en måde at bryde med naturens love med den brutalitet og noget-for-noget-tankegang, som hersker i naturen. Det samme gælder følelsen af forpligtelse over for et fællesskab. Folk dør for fællesskaber, især når det drejer sig om nationale fællesskaber. Unge danske mænd og kvinder er villige til at ofre deres liv for nationen, minder Svend Brinkmann om. Det siger noget om, hvor eksistentielt vigtigt det er for os at være en del af et fællesskab. Vi er noget i kraft af vores fællesskaber, så når vi mister dem, mister vi os selv.
SOGNESYNG-SAMMEN
- fællessangsaftner i Assing Kirkes Sognehus. Vi synger sange, sa lmer, viser - nye som ældre fra bl.a. Højskolesangbogen .
Torsdage kl. 19 .30-21.15 (inkl. pause, medbr ing selv evt. kaffe/the) 3|9 · 1|10 · 5| 11
FOR UNGE
DROP-IN CAFÉ i Assing Kirkes Sognehus følgende fredage kl. 19-22: 11|9 · 9|10 · 6|11 · 11|12 Kom og vær med, når unge (14 år +) mødes til hygge og fællesskab, forskellige aktivitetstilb ud, gode snakke om livets store spør gsmål, andagt og fællessan g. Vi har rammerne - sammen skaber vi indholdet. UNGDOMSGUD STJENESTE OG EFTERFØLGENDE PIZZA-HYGGE 22|11 kl. 16.00 i Assing Kirke U-gudstjeneste er fo rkyndelse · rytmisk musik · fællessang · aktivitet · ord · bøn · eftertanke - pl anlagt for unge sammen med unge . Konfirmanderne medvirker i gudstje nesten. Efter gudstjenesten er der pizza og hygge i Assing Kirk es Sognehus. Det er gratis.
7
ID-nr.: 46879
156
. Du skal plante et træ ing, rn Du skal gøre én ge i knæ, r gå som lever, når du re va al en ting, som sk læ. og være til lykke og g. Du skal åbne dit Je te trin es en et ve bli du skal på en videre vej. i en lod, Du skal være et led g. di som når ud over
MIN YNDLINGSSALME »DU SKAL PLANTE ET TRÆ« For mig beskriver den sang på bedste vis, at vi skal bidrage med noget til andre. Det er også en af grundstenene i min opdragelse, at jeg skal gøre og være noget for andre. Det har mine forældre gjort, og det forsøger vi at bringe videre i min familie. Når vi gør noget for andre, sætter vi spor, som lever, når vi ikke længere er her, står der i »Du skal plante et træ«. Vigtigheden for mig i at gøre noget for andre er dog ikke at blive husket for mig, men mere for den betydning, gerningen har haft. Jeg tror på, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab. Vi skal være en del af noget, vi skal være et led i en lod. Det skaber glæde og tryghed, og det giver så meget igen at være fælles om stort og småt. For mig er fællesskab for eksempel, når jeg samles med gode venner og synger sange og salmer, når jeg er frivillig i foreninger, når jeg på jobbet løf-ter i flok. Så er jeg et led i en lod. Er der noget det at synge kan, så er det at skabe fællesskab. Conny Møldrup
dræ. Du skal blomstre og tte mæ al sk er Dine frugt ste kræ. ple sim t de n om så ku . id Du har del i en fremt et træ. nte For dén skal du pla Piet Hein
JULEKONCERT i Assing Kirke den 30|11 kl. 19.30 med Jesper Lundgaard. Info om billetsalg m.m. følger, se assingsogn.dk
VI SYNGER JULEN IND i Assing Kirke den 10|12 kl. 19.30 Gratis entré.