Butteup - Tuse Kirkeblad - Nr.4 - 2019

Page 1

kirkebladet.nu

BUTTERUP-TUSE KIRKEBLAD 85. årgang

December 2019 · Januar · Februar 2020

Nr. 4

1


Hvad er det, der gør jul til noget særligt…

Sådan indledes den sang, som i 2015 blev kåret som Danmarks nye julesang, og sangen fortsætter:

gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt? Er det med jul og krybben julenat mon ingenting, når stjernen skinner mat? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer. Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver? Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer. Er stjernen bare pynt som træets kærter, og har du flettet ægte julehjerter? Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig, og har du ladet stjernen vise vej? Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer. Der var bestemt delte meninger om sangen, da den blev lanceret, men den vandt alligevel bifald, måske fordi den meget enkelt udtrykker, og minder os om, hvad julen er, hvad der betyder noget, nemlig barnet i krybben, og hvad det barn betød for mennesker. Og det er netop det, som sang og musik kan. Igennem sang og musik formidles

julens budskab om Guds kærlighed til mennesket på en måde, som vi kan mærke helt ind i sjælen. Tænk bare på alle de følelser, som vi fyldes af, når vi juleaften sidder på kirkebænken eller går rundt om træet med vore kære i hænderne, og synger de gamle, kendte julesalmer. Følelser af fred, af vemod, af kærlighed, af fællesskab, af glæde eller af sorg. Sangen og musikken er i stand til at tale til os på en måde som ord alene ikke kan, og derfor sætter vi i hele december måned fokus på sangen og musikken, og inviterer menigheden til en række musikalske oplevelser, som har julens betydning som grundtema. Vi lægger ud 1. søndag i advent med en julekoncert i Butterup kirke. Her kommer koret Sangskaderne og giver os en koncert som veksler mellem korarrangementer af en række danske og udenlandske sange og salmer og fællessang. 3. søndag i advent har vi børne- og familiegudstjeneste, også i Butterup Kirke, hvor børnekoret deltager, og hvor de mindste har mulighed for at opleve julens fællesskab i musikken, og endelig har vi 4. søndag i advent de 9 læsninger i Tuse, hvor vi foruden de bibelske læsninger fylder kirken med musik og fællessang. Der er med andre ord rig mulighed for at lade sig gribe af julens stemning i løbet af adventstiden, og vi glæder os til at byde jer velkomne i vore smukke gamle kirker. Lene Funder

2


Det sker i dit sogn Præsterne

Fadervor og Foder

Pia Heegaard Lorentzen træffes mandag til torsdag på tlf. 24 89 27 37 eller pr. mail: pihl@km.dk - Fredag er fridag.

Tirsdag d. 26. november: Gud og Grød – Minikonfirmanderne viser krybbespil, og vi fejrer deres veloverståede forløb.

Ønsker man at bestille dåb eller vielse, da ring venligst. Ved ferie henviser telefonsvarer til vikarierende præst.

Tirsdag d. 7. januar: Stjerner og Stegt flæsk.

Lene Funder, tlf. 30 35 26 61 eller pr. mail: lef@km.dk - Fredag er fridag.

Lokalcentergudstjenester Vi holder gudstjeneste i dagligstuen på Tuse lokalcenter på følgende dage: Torsdag d. 19. december kl. 14.00 ved Pia. Torsdag d. 30. januar kl. 14.00 ved Lene. Torsdag d. 20. februar kl. 14.00 ved Pia. Gudstjenesten varer en halv times tid og bagefter byder menighedsrådet og frivillige på kaffe og kage. Alle er velkomne til gudstjenesten, også selv om man ikke bor på Tuse lokalcenter.

Vi mødes hver gang kl. 17.00 i Butterup Kirke og holder gudstjeneste helt på børnenes præmisser. Efterfølgende er der aftensmad i konfirmandstuen i Butterup, lidt kreativt til børnene og kaffe/te til de voksne. Vi slutter kl. 19.00. Det er gratis at deltage! Tilmelding til sognepræst Pia Heegaard Lorentzen på mail: pihl@km.dk eller tlf. eller sms: 24 89 27 37 senest d. 3. januar.

Lørdagsdåb Vi tilbyder lørdagsdåb på flg. datoer i løbet af vinteren: Lørdag d. 18. januar kl. 11.00. Lørdag d. 15. februar kl. 11.00.

Har du brug for hjælp til at komme til lokalcentergudstjeneste? Bor du på Tuse lokalcenter, og har du brug for en til at hente dig ved din gadedør og følge dig til gudstjeneste (og selvfølgelig også hjem igen) så ring til den præst, der har gudstjenesten (Lene 30 35 26 61 – Pia 24 89 27 37) så sørger vi for, at der kommer en og henter dig. 3


Julekoncert med Sangskaderne

1. søndag i advent d. 1. december kl. 16.00 i Butterup Kirke

Vi tager traditionen tro hul på adventstiden med en musikalsk oplevelse i Butterup kirke. I år bliver det en julekoncert med koret Sangskaderne. Korleder Helle Nerup skriver om koret: Sangskaderne er et rytmisk kor, som har hjemme i Holbæk. Ca. 40 sangere fordelt på fem stemmer. Sangskaderne er et seriøst arbejdende amatørkor, der elsker at pusle om detaljerne i musikken, så de fremstår i deres bedste udgave, når de holder koncerter. Til julekoncerten optræder Sangskaderne med fine flerstemmige korarrangementer af en række danske og udenlandske sange og salmer i julens tegn, afvekslende med fællessange og salmer. Koret akkompagneres af Jesper Ankjær på klaver. Vi glæder os til at indlede julemåneden ved at fylde kirken med musik og sang og håber, at rigtig mange har lyst til at opleve en stemningsfyldt stund sammen med os. 4


Lidt godt til ganen Efter gudstjenesten 1. søndag i advent d. 1. december kl. 10.00 i Tuse Kirke byder menighedsrådet på gløgg og æbleskiver. Fra januar serverer menighedsrådet kirkekaffe efter gudstjenesten den 1. søndag i hver måned. Foreløbig er der tale om januar, februar og marts måned. Formand for menighedsrådet, Jytte Poulsen

Børne- og familie­gudstjeneste søndag d. 15. december kl. 10.00 i Butterup Kirke Gudstjeneste for alle aldre og alle sanser. En forsmag på julens glade budskab. Efter gudstjenesten vil alle børn have mulighed for at tænde et lys for en de elsker, savner eller bare tænker på.

4. søndag i advent søndag d. 22. december kl. 13.00 i Tuse Kirke I år fejrer vi 4. søndag i advent som et stort anlagt samarbejde mellem præster og kirkemusikere i Tuse, Gislinge og Hørby Kirker. Gudstjenesten vil indeholde de 9 læsninger som optakt til julen. Det er ni bibeltekster, som spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel. Foruden de bibelske læsninger fylder vi kirken med musik i form af fællessange, korsatser, instrumentalsatser og enkelte soloer. Ensemblet denne dag består af en udvidet vokalkvartet, samt de instrumenter, som de enkelte kirkemusikere behersker. Vi glæder os til at afslutte adventstiden sammen med jer. 5


Minikonfirmander Alle børn på 3. klassetrin inviteres til at blive minikonfirmander ved Butterup/ Tuse Kirke. Et forløb på 6 gange, hvor børnene kommer lidt tættere på kristendom og kirke, og får nogle hyggelige, kreative og sjove timer sammen i godt selskab. Så vi skal på opdagelse i kirken og på kirkegården. Snakke med præsten, afprøve orgelet sammen med organisten, udfor-

Skoleåret 2019/2020

ske kirkegården og meget mere. …. og går du i 3.b på Tuse Skole, så glæd dig. I slutningen af januar kommer jeg på besøg i klassen med en invitation under armen. Vi begynder umiddelbart efter vinterferien. På gensyn Gitte Bruhn, sognemedhjælper

Meditationsgudstjenester over Kristuskransen Aftensgudstjenester med meditation, lystænding og muligheden for stilletid. Kristuskransen kan være en håndsrækning til bøn, livsmod, ansvar og kærlighed. Kristuskransen er en krans af perler, hvor hver enkelt perle kan ses som et billede på noget, der er stort og dyrebart og helligt for os som mennesker. Kransen består af 12 perler, med hver sin særlige betydning inden for den kristne tro og 6 stilhedsperler. Kristuskransen er et godt redskab til indre samling. Alle er velkomne til at deltage i meditationsgudstjenesterne, det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding. Det er muligt at låne en kristuskrans i kirken. Meditationsgudstjenesterne vil foregå i Butterup Kirke og ligger fast torsdag aften kl. 20. Der vil være kaffe og te i våbenhuset bagefter til dem, der ønsker det. Datoerne er følgende: torsdag d. 12. december, d. 16. januar og d. 20. februar. 6


Julehjælp

For mange af os er julen en dejlig højtid, hvor familie, hyggeligt samvær og gaver er i centrum. Men for nogle er julen både lang og alt for dyr, hvilket kan virke som en enorm belastning. Som noget nyt vil der nu være mulighed for at søge julehjælp i Butterup og Tuse sogn. Dagli´Brugsen Tuse og menighedsrådet har besluttet sig for at samarbejde om at kunne hjælpe de mennesker i sognet, som ikke kan få julen til at hænge sammen økonomisk. Dagli´Brugsen Tuse vil sponsorere kurve med gode sager til julebordet, og i kirkerne vil der blive samlet penge ind ved koncerter til hjælp til gaver, som gives i form af gavekort. Hvis du skulle have lyst til at donere til sognets julehjælp, kan donationer gives anonymt til kirken, gerne i lukkede konvolutter mærket »julehjælp«. Der kan også doneres via kirkens MobilePay kirkebøsse, nummeret er: 38624, skriv »julehjælp« på indbetalingen. Der vil være ansøgningsfrist i begyndelsen af december, og de, der bliver tilgodeset, får besked om hvor og hvornår julehjælpen kan hentes. Det vil være ca. 1 uge før juleaften, så kødet i kurven stadig er friskt d. 24. december. Alle ansøgninger vil blive gennemgået i fortrolighed.

Man skal være bosiddende i Butterup og Tuse sogn for at komme i betragtning. De, der ønsker at komme i betragtning til julehjælpen, skal sende en skriftlig ansøgning med navn, adresse og en beskrivelse af de familiemæssige og økonomiske forhold. Ansøgningen skal være sognepræsten i hænde senest d. 7. december og sendes til Pia Heegaard Lorentzen, Butterup Byvej 4, 4420 Regstrup, e-mail: pihl@ km.dk. 7


Fastelavns­søndag søndag d. 23. februar kl. 10.00 Igen i år fejrer vi fælles Fastelavn i samarbejde med Tuse Dagli’Brugsen og Tuse Bjerg spejderne. Vi begynder med børne- og familiegudstjeneste i Tuse Kirke. Derefter vandrer vi i optog til Dagli’Brugsen, hvor der er tøndeslagning med mere. Alle er hjerteligt velkomne og gerne udklædt.

Menigheds­rådsmøder Tirsdag d. 28. januar kl. 19.00 i kirkehuset i Tuse. Tirsdag d. 17. marts kl. 19.00 i kirkehuset i Tuse.

Kirkebilen kører - gratis for dig til gudstjeneste, kon­cert eller foredrag. Fra din dør til kirke eller menighedssal. Ring til Holbæk Taxa tlf. 59 43 43 43. Husk samtidig at bestille hjemtur. Da der ikke længere er 9-gudstjenester, når sognets faste præster har ferie, stiller vi i stedet kirkebil til rådighed, så man kan deltage i gudstjenesterne i enten Udby/Hørby eller i Hagested/­ Gislinge. På den måde bliver der en bedre udnyttelse af ressourcerne, og menigheden får en fin mulighed for at opleve andre kirker og gudstjenester. 8


Vin og Viser

i Tuse Kirkehus d. 26. januar kl. 15.00 Menighedsrådet glæder sig over at kunne lancere et nyt koncept; nemlig Vin og Viser. Her kan man nyde lidt vin og tapas, mens man hører dejlig musik. Første udgave af Vin og Viser bliver med nogle af de allerbedste, nemlig HALFDANSKERNE. Koncerten varer cirka 1½ time. I flere år har HALFDANSKERNE været Danmarks bedste og mest populære viseorkester. Siden de i 2015 lancerede showet »Noget om en poet« i anledning af 100-året for Halfdan Rasmussens fødsel, har de været på en næsten uafbrudt turné i hele landet med langt over 50 årlige koncerter med fulde huse og stående ovationer. I en tid, hvor visemusikken ikke har megen bevågenhed hos de landsdækkende medier, beviser HALFDANSKERNE, at der stadig er et stort og engageret publikum, der elsker de gamle danske sange, og gerne rejser sig fra sofaen for at opleve visefortolkning i topklasse. »Noget om en poet« blev fulgt op af det endnu mere populære show »De største sange«, som blev efterfulgt af HALFDANSKERNEs 10-års jubilæumsshow, der endnu en gang slog alle rekorder og fik trioen bredt rundt i det danske land. I foråret 2019 udsendte Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold deres 5. album »Alt hvad du længes mod« på det ansete pladeselskab Exlibris. Et ambitiøst album, hvor trioen i studiet har fået selskab af den ansete trommeslager Jeppe Gram og har arbejdet med en større og mere radiovenlig lyd. Desuden har de for første gang selv skrevet et par af melodierne, blandt andet til Halfdan Rasmussens digt »Noget om gartneri«, som sammen med nyfortolkningen af »Jens Vejmand« er udsendt som single og musikvideo. Samtidig fortsætter HALFDANSKERNE turen rundt i Danmark med en lang række koncerter. Materialet er fortsat sange med tekster af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og andre danske digtere, arrangeret og fortolket af de tre dygtige musikere og fremført i et underholdende, morsomt og energisk show, man aldrig har set magen til i dansk visemusik. 9


Sorggruppe for voksne i Butterup og Tuse sogn Sorggruppe for voksne i Kirkehuset i Tuse. Gruppen mødes hver anden mandag kl. 10.00-11.30 i Tuse Kirkehus, Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk, og det er et forløb på 6 gange. Datoerne er: Mandag d. 24. februar, d. 9. marts, d. 23. marts, d. 6. april, d. 20. april og d. 4. maj. For at få en plads i gruppen, kræver det en tilmelding til en af de to gruppeledere: sognepræst Lene Funder på mail: lef@km.dk eller tlf. 30 35 26 61 sognepræst Pia Heegaard Lorentzen på mail: pihl@km.dk eller tlf. 24 89 27 37 I en sorggruppe kan du finde støtte, hvis du har mistet en, du holder af. En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ’komme videre’. Men fællesskabet med andre, som har mistet, kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag. For sorg er en naturlig reaktion på tabet af en nærtstående, og sorg skal ikke behandles, men bæres og byrder klares nemmere når man deler dem med andre. Sorggrupper kan mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed, og det er for mange en støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen, og at mange af de ting, der fylder i ens egen sorg, også fylder for andre sorgramte. Alle er velkomne til at deltage, og du behøver ikke at bo i Butterup og Tuse sogn. Det er gratis at deltage! Kirkebilen kan bestilles, hvis man bor i sognet.

Næste nummer af kirkebladet

Udkommer i uge 8. Deadline d. 2. januar 2020. Redaktør Birgitte Riese-Nielsen. 10


KONTAKT BUTTERUP-TUSE SOGN Kbf. Sognepræst Pia Heegaard Lorentzen Butterup Byvej 4 4420 Regstrup Tlf. 24 89 27 37 pihl@km.dk Sognepræst Lene Funder Kirkehuset, Tuse Byvej 47 4300 Holbæk Tlf. 30 35 26 61 lef@km.dk Kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Riese-Nielsen Kirkehuset, Tuse Byvej 47 4300 Holbæk Tlf. 21 83 29 93 biri@km.dk Sognemedhjælper Gitte Bruhn Kirkehuset, Tuse Byvej 47 4300 Holbæk Tlf. 29 80 15 84 gitte.bruhn55@gmail.com Kirkesanger og korleder Therese Adorján Ankjær Tlf. 61 68 84 36 tadyhr@yahoo.dk

Organist Per Egholm Tlf. 20 23 33 82 peg@hvidovre.dk Organist Hanne Christensen Tlf. 20 60 84 53 hc.jn@webspeed.dk Formand Jytte Poulsen Tlf. 59 43 73 71 jytte.poulsen@outlook.dk Kasserer Henrik Dahl Tlf. 23 74 81 74 butterup-tuse@outlook.dk Kirkeværge for kirker og kirkegårde Inge Skovgaard Madsen Tlf. 30 53 15 90 skovkjaergaard@mail.dk Kirkeværge for øvrige bygninger Hanne Friese-Christiansen Tlf. 51 60 71 43 bever@mail.tele.dk

BUTTERUP KIRKE Graver Bent Nederby Pedersen Butterup Byvej 6 4420 Regstrup Tlf. 24 24 79 44 nederby@os.dk TUSE KIRKE Graver Hanne Larsen, Graverkontoret Tuse Byvej 47 4300 Holbæk Tlf. 51 36 83 13 tusegraverkontor@mail.dk UDGIVER Butterup-Tuse Menighedsråd REDAKTØR Birgitte Riese-Nielsen FIND OS PÅ: www.tusekirke.dk Her kan du finde oplysninger om gudstjenester, arrangementer, kirkebladet og meget andet.

11


Foreningsnyt Mandag d. 2. december kl. 11.30 Julegudstjeneste i Tuse Kirke. Kl. 12.30: Julefrokost i Tuse Forsamlingshus. Vi synger julesalmer og sange. Lotteri. Arrangør: Butterup-Tuse-Hagested Pensionistforening, tlf. 28 97 32 05. Pris: 175 kr. inkl. spisning. Tilmelding senest 23. november. Kun for medlemmer.

Torsdag den 12. december kl. 14.00 Bankospil i Tuse Forsamlingshus. Arrangør: Bestyrelsen i Tuse Forsamlingshus og Støtteforeningen. Evt. flere oplysninger v/ Bent Andersen, tlf. 20 10 48 19 Torsdag den 9. januar 2020 kl. 14.00 Bankospil i Tuse Forsamlingshus. Arrangør: Bestyrelsen i Tuse Forsamlingshus og Støtteforeningen.

KFUM-SPEJDERNE Det skal være sjovt at være spejderleder, for glæden og begejstringen afspejles direkte hos spejderne til de ugentlige spejdermøder. Spejder-energi skal tankes op, så lederne bliver ved med at skabe de bedste aktiviteter for spejdere i alle aldre. Hvordan gør man så lige det? KFUM-Spejderne i Danmark har flere aktiviteter målrettet lederne, hvor lederne kan få lov til at være spejdere igen… for en kortere periode. Tuse Bjergs spejderledere greb chancen i det tidlige efterår, hvor otte ledere fra gruppen vendte næsen mod Gram Slot, for at mødes med 400 andre begejstrede ledere, der kunne inspirere hinanden til nye aktiviteter med spejderne. Mon ikke Tuse Bjerg spejderne bliver kastet ud i nye aktiviteter i det kommende år, når lederne får omsat idéerne nye møder? I hvert fald tog lederne idéer med hjem til træklatring, til fælles mærker, inspiration til brug af KFUM-Spejdernes arbejdsmateriale, debat og så blev alle lederne kåret som Ridder af Gram Slot, da de havde gennemført 9 udfordringer. Læs mere om Tuse Bjerg på www.tusebjerg.dk eller www.facebook.dk/tusebjerg… Har du mod på at opleve spejderlivet, så er der også plads til dig, uanset om du har været spejder tidligere eller ej. 12


December 2019 og januar - februar 2020 Mandag d. 13. januar 2020 kl. 14.00 Børnehjemsdreng 1951-1961. I Tuse Forsamlingshus fortæller Steff Ejlertsen om børn, som har haft et godt liv, mens de var på døgninstitution, børn som dybest set blev psykisk »reddet« af at blive anbragt. Arrangør: Butterup-Tuse-Hagested Pensionistforening, tlf. 28 97 32 05. Pris: 60 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding senest 6. januar. Adgang for alle. Torsdag d. 23. januar kl. 14.00 Bankospil i Tuse Forsamlingshus. Arrangør: Bestyrelsen i Tuse Forsamlingshus og Støtteforeningen. Mandag d. 3. februar kl. 13.00 Livet er også til dig, Martin. I Tuse Forsamlingshus fortæller Lars Ringholm om egne oplevelser som elev i folkeskolen i 1970’erne, hvor han på tæt hold oplevede massiv mobning. Arrangør: Butterup-Tuse-Hagested Pensionistforening, tlf. 28 97 32 05. Pris: 175 kr. inkl. spisning. Tilmelding senest 25. januar. Kun for medlemmer

www.tuse.holbaek.dk

SENIOR IDRÆT TUSE GF Tirsdag: Kl. 10.00-11.00 Hold Dig Altid I Form v/ Inge Andersen tlf. 23 33 92 73 Kl. 14.00-16.00 Senior Gymnastik M/K v/ Edith Andersen tlf. 20 46 83 95 Kl. 15.30-17.30 Bueskydning v/ Per Dallgaard tlf. 25 79 67 02 Onsdag: Kl. 09.30-10.30 Stavgang v/ Lizzi Olsson tlf. 59 43 70 59 Kl. 13.30-15.30 Petanque v/ Olga Jensen tlf. 23 95 06 63 Torsdag: Kl. 11.00-12.00 Bowling v/ Jonna Høj tlf. 30 24 01 60 Senior Idræt er kommet godt i gang, men der er stadig ledige pladser på de fleste hold. Hvis du er interesseret, så ring til lederen.

Torsdag d. 13. februar kl. 14.00 Bankospil i Tuse Forsamlingshus. Arrangør: Bestyrelsen i Tuse Forsamlingshus og Støtteforeningen. Torsdag d. 27. februar kl. 14.00 Bankospil i Tuse Forsamlingshus. Arrangør: Bestyrelsen i Tuse Forsamlingshus og Støtteforeningen. Evt. flere oplysninger v/ Bent Andersen, tlf. 20 10 48 19. 13


Foreningsnyt

Byvej 24 USE AKTIVE CENTER - Tuse krolf / curling, , bowls, strikke / hyggecafe, Her kan man deltage i: Billard pling og gudstjeneste. gåture, Tai Chi, gymnastik, kni 0. 3. torsdag i hver måned kl. 9.3 Der er fælles morgenbord den forskellige Et aktivt brugerråd arrangerer . age red gef hyg og udflugter, fester Læs mere på: https://holbaek.dk/borger/ ældre-og-pensionister/ aktiviteter-og-samvaer/ det-aktive-center-tuse Brugerrådets program kl. 14.00 Banko Fredag d. 6. december kespil kl. 13.00 Julebord og pak Fredag d. 13. december 14.00 Banko 10.00 Tøjudsalg 13.00 Nytårskur for mænd 17.00 Nytårskur for damer

Fredag d. 3. januar Fredag d. 10. januar Lørdag d. 11. januar Fredag d. 24. januar

kl. kl. kl. kl.

Fredag d. 7. februar Mandag d. 17. februar Mandag d. 24. februar

kl. 14.00 Banko. kl. 14.00 Årsmøde. kl. 14.00 Fastelavn.

gerråds formand Flere oplysninger ved Tuse Bru 51 30 55 89 tlf. en, Anna Margrethe Christens

»Opslagstavlen« kan bruges til forskellige nyheder og informationer af almen interesse fra foreningerne i Tuse lokalområde

Filmaftener fortsætter al Historisk Forening film: På Tuse Aktive Center viser Lok 00: I Danmark er jeg født. Torsdag d. 9. januar kl. 19. .) Om danske dialekter. (79 min t 00: Film endnu ikke fastlag Torsdag d. 6. februar kl. 19. t 00: Film endnu ikke fastlag Torsdag d. 5. marts kl. 19. Fortsættes… 14


opslagstavlen

Der serveres kaffe og ofte kage

– ingen tilmelding. OBS: Ikke medlemmer af Lokal Historisk Forening kan deltage ved blot at melde sig ind på aftenen. Årligt kontingent er 75 kr. / for par 100 kr. Med venlig hilsen Lokal Historisk Forening HVAD SKER DER HER ? Lokal Historisk Forening for But terup-Tuse har døbt arkivet på Tuse Byvej 24 for: »RAADHUSKÆLDEREN«. Raadhuskælderen var indtil d. 1. april 1970 det lokale kommunekontor (rådhus) for Butterup og Tuse sogne. Nav net blev indviet på »Arkivernes Dag« lørd ag d. 9. november 2019, med kaffe og råd huspandekager til alle. Vort arbejde er for vore efterkomm ere, så smid derfor ikke protokolle r og lignende ud, men kontakt venligs t en i bestyrelsen. Formand Ole Svensson mobil 22 34 49 LOKALHISTORISK FORENING

70

EFTERLYSER GAMLE TUSE NYT

Vi mangler følgende numre: Ma rts 1971 · August 1972 Marts 1973 · August 1974 · Aug ust 1977 · Årgang 9 nr. 8 og 10 Årgang 10 nr. 2 · Årgang 21 nr. 4 · Årgang 22 nr. 2 Årgang 25 nr. 6 · Årgang 29 nr. 4 Årgang 30 nr: 1 og 2 · Årgang 32 nr. 1, 2 og 3. Ring venligst til Ole Svensson 22 34 49 70 eller en fra bestyrelsen NÆSTE FORENINGSNYT Marts - april - maj 2020 Stof sendes senest 5. januar 202 0 til: Hanne Brandenburg: hanne-hol baek@hotmail.com Redaktion: Lokalhistorisk Foreni ng. Kontakt: formd. Ole Svensson tlf. 22 34 49 70 eller næstformd . Mogens Nielsen tlf. 31 17 50 78. 15


ID-nr.: 46879

128

GUDSTJENESTER Dato 24. nov.

Kirkeåret Sidste s. i kirkeåret

Butterup

Tuse 10.00 PHL

1. dec.

1. s. i advent

16.00 LF Julekoncert

10.00 LF

8. dec.

2. s. i advent

15. dec.

3. s. i advent

22. dec.

4. s. i advent

24. dec.

Juleaften

16.00 PHL

25. dec.

Juledag

10.00 LF

26. dec.

2. juledag

29. dec.

Julesøndag

31. dec.

Nytår

5. jan.

Helligtrekonger

Der henvises til Udby Kirke kl. 10.00 MV

12. jan.

1. s. e. H3K

10.00 LF

19. jan.

2. s. e. H3K

26. jan.

3. s. e. H3K

2. feb.

Sidste s. e. H3K

9. feb.

Septuagesima

16. feb.

Seksagesima

10.00 LF

23. feb.

Fastelavn

10.00 PHL

1. mar.

1. s. i fasten

10.00 PHL

10.00 PHL 10.00 PHL Børne- og familie­ gudstjeneste 13.00 LF 13.30 PHL 14.45 PHL 10.00 PHL 10.00 PHL 14.00 LF

10.00 PHL 10.00 PHL 10.00 LF 10.00 PHL

KIRKEBILEN KØRER - gratis for dig til gudstjeneste, koncert eller foredrag. Læs mere inde i bladet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.