Årsberetning 2014
Kristne friskoler - version 2.0
På vej til FKF-dag…
Indhold
Forord
3
FKF-dag 2014 - indtryk fra dagen
4
Bestyrelsens beretning
7
Undskyld!
12
Beretning fra sekretariatet
14
Nye udgivelser
16
Regnskab 2013 og budget 2014
17
Balance
18
Revisorpåtegning
19
Skoleoversigt
20
FKFs bestyrelse m.m.
22
Kort over de kristne friskoler
24
Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1.th 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen Motiver fra FKF-dagen 2014.
2
Tak for sidst! Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder
En årsberetning er normalt et sted hvor man kigger tilbage på det foregående års aktiviteter og dernæst fortæller lidt om, hvad der venter forude. Men denne årsberetning kommer i høj grad til at fokusere på en begivenhed, der fandt sted i starten af 2014. For anden gang i FKFs historie lykkedes det at samle alle ansatte (der ikke var syge eller skulle til rund fødselsdag) til en inspirationsdag. Første gang var i januar 2011 i Vejen Idrætscenter. En god dag, men også en dag, der bar tydeligt præg af, at det var første gang både vi og centret forsøgte os med så stort et arrangement. I år var vi rykket til Odense Congress Center, som var bedre gearet til at huse de ca. 930 personer, der deltog. Og det var lykkedes at skrue et program sammen, så der var lidt af hvert til alle. Fælles foredrag, workshops, lovsang, udstillinger, god mad, networking var nogle af ingredienserne i denne dag. Og som det tydeliggøres på de kommende sider fik mange en god oplevelse med derfra. De faglige input var forskelligartede og måske af svingende kvalitet i forhold til deltagernes forventninger. Men det vigtigste udbytte af dagen var oplevelsen af, at vi fik løftet
den fælles vision for de kristne friskoler i Danmark. Den sidste samling sendte os glade og opløftede hjem, fordi Peter Kofoed Herbst talte stærkt og vedkommende om, at vores absolut vigtigste opgave som kristne friskoler, er at forkynde evangeliet til tro og frelse for hvert eneste barn. Vi kan diskutere overenskomster og folkeskolereform, inklusion og IT-satsning, tidlig sprogstart og innovation og meget andet relevant for elevers og medarbejderes hverdag på skolerne. Men det er i den daglige morgensamling, hvor vi med Guds Ord i hånden er inde og røre ved livet, døden og evigheden, at de kristne friskoler får deres eksistensberettigelse. Om der bliver en FKF-dag igen i 2017 kan ikke siges med sikkerhed lige nu. Men hvis ikke, der gør, så skal vi finde en anden måde at løfte visionen for alle medarbejdere på de kristne friskoler. Vi har brug for disse fælles oplevelser af, at vi har en mission - et budskab om kærlighed og frelse, der bare skal ud. God fornøjelse i øvrigt med at læse om, hvad der foregår i foreningen og ude på de enkelte kristne friskoler. Hedensted d. 27. januar 2014
3
Kristne Friskoler - version 2.0 Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder
4
Udviklingen af det globale digitale netværk skaber en anderledes virkelighed for alle.
modstræbende forsøger at tilpasse os den nye virkelighed.
Vore muligheder for at kommunikere, for at søge og skabe ny viden tvinger os til at genoverveje både mål og midler på de kristne friskoler.
Det var temaet på FKF-dagen. 850 kristne friskolefolk blev udfordret og reflekterede over, hvad der skal kendetegne Kristne Friskoler - version 2.0!
Skal skolen være et attraktivt sted at udvikles, lære og arbejde, må vi reflektere over vores praksis. Vi må være åbne overfor de muligheder der findes, men vi skal ikke ukritisk gribe alle de nyeste tiltag. Vi skal nøje overveje om de er i overensstemmelse med det værdimæssige udgangspunkt, der er en væsentlig del af de kristne friskolers identitet og selvforståelse.
Se eller genoplev stemningen og den stærke oplevelse af, at vi har en fælles vision.
Spørgsmålet er, om vi som kristne friskoler er proaktive og udfordrer den ændrede virkelighed - eller vi lidt
https://www.youtube.com/watch?v=beCkkOF2WVg
To af foredragene kan genses på YouTube og dias fra de forskellige workshops findes på foreningens hjemmeside. Se mere på: www.kristne-friskoler.dk og
Henrik Schärfes anbefalinger:
»Vi står på kanten af en ny type af samfund, hvor mennesker og robotter lever sammen«.
»Vi må udvikle en etik, der medtænker robotter«.
»Forbliv menneske! - der hvor det betyder mest«.
5
Citater fra deltagernes evaluering af dagen : M INKLUSION WORKSHOP O i har i dragsholder. V re fo et er ag g »Fantastisk en men hun forom inklusion, el d en t ør h r virkelig forvejen kler på. Det va n vi ye n e tt alle fra ens måede at sæ , det var noget es n sy an m sådan, at e hørt!!!« skole skulle hav
DET SAMLEDE UDBYTTE: »Det kan godt virke som om det er mange penge der ryger ud til dette, men hvis man dividerer 900 med 600.000 kr. så er det vel egentlig ikke så dyrt? Jeg synes, det er spændende at diskutere foredrag med mine kollegaer både fra egen og andre skoler, og det giver en god sammenhæng/ kontakt imellem de kristne friskoler. Vi må inspirere og stå sammen i en tid, hvor vi ikke altid føler os lige ønsket. TAK til jer, der har stået for dette arrangement«.
ODENSE
CONGRE SS CENT ER: »Super! Al logis tik fung bare så erede fint . St orskærm var også ene helt i to p«.
JDEDE AT I ARBE IG M E K N NE JEG TÆ DET KUN SKOLE: D PÅ MIN E M yrd ved E R E VID g vidnesb o e ls e d n stne forky ning. 1. Den kri g undervis o g n a s n morge ingen. undervisn i IT f a e kus på dels 2. Anven g mere fo o g in n is rv tavleunde 3. Mindre ring. es egen læ elevern
6
Fra velfærd til konkurrence Af Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskole
»Konkurrencestaten er den ny velfærdsstat« udtaler Bjarne Corydon i et interview i Politikken i august 2013. Dermed er det velkendte velfærdssamfund sat under administration. Konkurrencestaten har med sit fokus på effektivitet og produktivitet et ønske om at trimme velfærden for at øge den. Konkurrencestaten er en modernisering af velfærdsstaten - ikke en trussel mod den, mener finansministeren. Videre siger han »hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster«. I en krisetid er logikken umiddelbart til at få øje på. Velfærd koster og hvor skal pengene komme fra? Derfor må der strammes op. Det får imidlertid nogle ideologiske konsekvenser også i skoleverdenen.
I 2013 skrev jeg i den skriftlige beretning: »Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet. De er den ressource, der skal sikre fremtidens velfærd«. Med finansministerens udmeldinger er disse betragtninger ikke blevet mindre aktuelle. SKOLEN I KONKURRENCESAMFUNDET
Det er også i det lys, at diskussionen om tidlig skolestart og heldagsskole skal ses. Samfundet får simpelthen ikke nok ud af børnenes fritid, hvis »bare« de tilbringer den i børnehaven, SFO’en, klubben, sammen med forældrene eller for de større børns vedkommende med at dyrke deres individuelle fritidsaktiviteter. Både tidlig skolestart og heldagsskole griber imidlertid markant ind i forældrenes muligheder for at være sammen med og prioritere deres børns liv. Pisa undersøgelser viser, at danske skoleelever fagligt halter bagefter. TV udsendelser dokumenterer, at kinesiske skoleelever er de danske skoleelever overlegne på flere områder. De danske skolelever ligger ikke i top. Dermed er den knowhow og viden på vej til at forsvinde, som ellers er en forudsætning for det højt specialiserede danske samfund. Danmark råder ikke over mange råstoffer og landets lønninger er høje. Derfor er samfundet afhængig af et højt uddannelsesniveau, hvor vi så at sige lever af vores viden og kunnen. Det virker derfor faretruende, når der er elever, der forlader skolen uden at kunne læse og flere aldrig får begyndt på en ungdomsuddannelse eller en uddannelse i det hele taget.
7
I en lind strøm popper den ene diskussion efter den anden op i medierne om forskellige forhold i skolen. Karakteristisk for disse historier er oftest, at de sjældent har en positiv vinkel på skolen. Ud over for lidt faglighed kan det være diskussioner om for lidt disciplin, for meget uro, for lidt dannelse, osv. SKOLEN SOM KAMPPLADS
Den fremtidige arbejdskraft, som vi skal leve af, klarer sig dårligt. Derfor er det danske velfærdssamfund i fare. Steen Hildebrandt udtrykker sine bekymringer omkring konkurrencestaten således: »Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det »konkurrencestaten«. Børn skal lære engelsk fra 1. klasse, »så de kan konkurrere med kineserne«, som stats- og børneog undervisningsministeren formulerer det«. UNDSKYLD, VI TOG FEJL
Undskyldningen kommer fra Sten Clod Poulsen i Politikken tilbage i 2010 i forbindelse med hans tidligere afstandtagen fra terperi i skolen. Han var med til for 30 år siden at skrive den første store håndbog i tværfagligt, problemorienteret projektarbejde i folkeskolen. De fundamentale, faglige basiskundskaber blev glemt. Kundskaberne skulle ikke terpes. Hukommelse og forståelse blev stillet op som uforenelige modsætninger. Paratviden og den sorte skole blev forkastet. Nu skulle kundskaberne ikke terpes, de skulle bruges til noget. Det var en fejl. Skoleelever skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Ellers får de aldrig solide moderne fagkundskaber, som de kan bruge til noget selvstændigt. Derfor undskyldningen.
8
Noget må der gøres. For meget er slået fejl i det danske skolesystem, og skolen har tilsyneladende mediernes bevågenhed. Politikerne med Antorini i spidsen kaster sig derfor ud i et sandt korstog for skolen. Flere elever med særlige udfordringer skal inkluderes i normalklasser. Ny nordisk skole blev sat i værk for et par år siden for at skærpe skolens fokus, og under overskriften »Gør en god skole endnu bedre« bliver en ny skolereform vedtaget i 2013. Fokusset kom også på lærerne. Lærernes arbejdstid skal normaliseres, meddelte finansministeren i december 2012, hvilket som bekendt resulterede i en stor arbejdskonflikt og lockout af lærerne i foråret 2013. Rigide arbejdstidsregler stod i vejen for en effektiv skole, hvor fokus skal være, at eleverne lærer noget. 2013 blev således et begivenhedsrigt år i skoleverdenen. Meget er under forandring, noget sikkert til det bedre. Frugterne af de seneste tiltag er ikke synlige endnu. Lærernes ny arbejdstid og skolereformen træder således først i kraft til august 2014. LOCKOUT OG LÆRERNES ARBEJDSTID
Lærernes bureaukratiske arbejdstidsregler var blevet en torn i kødet og kunne virke bagstræberisk og hindrende for nytænkning i skolen. Lærerfagforeningen var blevet for stærk.
Selvom der kan være en vis sandhed i dette, virkede argumentationen dog noget hul, idet processen blev kædet sammen med en ny skolereform med flere timer og skolens samlede udgifter måtte ikke stige. Altså en spareøvelse. Da lærerne oven i købet følte, at de fik skylden for mange af skolens problemer, blev lockoutperioden en barsk oplevelse for dem. De kristne friskoler har vænnet sig til de gamle arbejdstidsregler og de fungerer stort set problemfrit i dagligdagen, men de er netop bureaukratiske og ikke altid lige retfærdige. En god skole bliver altid til i et godt samarbejde mellem skolelederen og de ansatte. De gamle regler kunne virke tunge, og FKF ser positivt på, at skolerne nu får mere frihed til at finde gode løsninger, som passer bedre til den enkelte skole. Frem for at fokusere på regler, drejer det sig nu om at finde ud af, hvilken skole vi ønsker. Det skal vel at mærke ikke ske på bekostning af lærernes arbejdsmiljø og dårligere arbejdsforhold. Det vil netop ikke give en bedre skole.
Specialundervisningsområdet på de frie grundskoler er brudt sammen. Det er ikke nogen nyhed, men der har heller ikke været nogen forbedring. På friskoleområdet er det samlede beløb til specialundervisning ikke skåret ned. Det er fordelingen af disse midler, der ikke fungerer. Det tidligere system brød fuldstændig sammen, da skolernes ansøgninger om specialundervisningsstøtte eksploderede. Det nye system, hvor der kun kan søges over 12 lektioner, er ikke bedre. Ansøgninger over 12 lektioner eksploderede også, og skolerne fik kun 1/3 af det søgte timetal. For det kommende skoleår, har ministeriet meldt ud, at søges der om 12 lektioner eller derover, skal skolen selv læse et tilsvarende antal lektioner, selvom støtten kun dækker 1/4. Så bliver det pludselig dyrt for den enkelte skole at optage specialundervisningselever. Friskolernes sociale ansvar er vigtigt. Derfor må tilskudssystemet ikke modarbejde dette.
I kølvandet på forandringer følger næsten altid usikkerhed, men forandringer kan være forudsætning for udvikling og nytænkning. Et system, der er 100 % retfærdigt, findes nok ikke, netop derfor må der arbejdes for at finde de bedst mulige løsninger og fordele evt. uretfærdigheder ligeligt. INKLUSION OG SPECIALUNDERVISNING
Umiddelbart virker det som en rigtig beslutning, at flere elever med særlige udfordringer skal inkluderes i normale klasser. Måske er der ligefrem gået inflation i antallet af diagnosebørn i Danmark, og et barn bliver normaliseret af at være sammen med normale børn. Igen lugter det imidlertid af en spareøvelse, og det ødelægger indtrykket af den gode inklusionstanke.
9
DEN FREMTIDIGE SPECIALUNDERVISNING
Fra august 2015 er der ikke lavet nogen aftale om, hvordan specialundervisningsområdet skal fungere på friskoleområdet, da den nuværende ordning ophører med udgangen af næste skoleår. I øjeblikket oplever skolerne, at specialundervisningen kræver en del administration. Dette kunne spares, hvis specialundervisningstilskuddet blev fordelt til skolerne med det almindelige tilskud. Skolerne skulle til gengæld dokumentere, at tilskuddet blev brugt til specialundervisning. Ulempen ved denne model kan være, at en specialundervisningselev på en lille skole vil belaste denne skoles økonomi meget. Mon ikke tiden snart er moden til at give friskoler mulighed for at oprette specialklasser? Vel at mærke hvor der følger nyt tilskud med og ikke kun er en omfordeling af skolernes nuværende tilskud. Flere kristne friskoler er klar til denne udfordring. ØKONOMI
Tilskuddet til de frie grundskoler er de senere år faldet meget. Koblingsprocenten er således faldet fra 75 % til 71 %. Og de 71 % beregnes endda af et mindre grundlag, da folkeskolens udgiftsniveau yderligere er faldet i perioden. Det gør ondt, og skolerne har ikke flere knapper at skrue på for at få økonomien til at hænge sammen. I 2011 havde alle 535 friskoler i Danmark til sammen et overskud på 140 mill. kr. I 2012 var det steget til 160 mill. kr. Altså kan der ikke være krise, konkluderer politikerne, når de sidder med finansloven. Mange friskoler har underskud, men nogen har altså overskud. Et overskud og opsparing er nødvendig, hvis friskolerne skal renovere og bygge til. Skolerne skal følge med tiden, og det koster.
10
Der er kommuner, der bygger nye folkeskoler. En ny folkeskole koster 140-180 mill. kr. Altså det samme som alle 535 friskoler samlet har i overskud. Set i det lys er der tale om et lille overskud, når friskolernes bygningsmasse skal vedligeholdes og renoveres. FOLKESKOLEN ER ANTORINIS PROJEKT
Med de mange nye tiltag har Christine Antorini bevist, at hun brænder for skoleområdet, som en kompetent minister, der har sat sig ind i tingene. Bekymringerne kan gå på, om hun også vil friskolerne og friskoletanken. Selv siger hun, at friskolerne er vigtige. De to skoleformer kan udvikle og lære meget af hinanden. Umiddelbart virker hun positiv over for friskolerne. Det er imidlertid indlysende, at Folkeskolen først og fremmest er hendes projekt. Hendes mange nye tiltag i Folkeskolen skulle gerne blive en succes. Friskolerne skal som bekendt ikke indføre en tilsvarende reform som folkeskolen, - og tak for det - men har mulighed for tage elementer ind fra reformen, selvom det er svært at se, hvor pengene skal komme fra til nye tiltag. Antorini siger, at pengene følger med, men det er svært at se for friskolerne. DE KRISTNE FRISKOLER I EN KONKURRENCESTAT
De kristne friskoler lever godt i det danske samfund. Der er dog en vis disharmoni ved at tale om kristne friskoler i en konkurrencestat. Faglighed, paratviden og gode pisaresultater lever de kristne friskoler fint med, men det er som om elevernes dannelse er trængt i baggrunden til fordel for management og konkurrence.
Der er mere fokus på rettigheder end pligt. Det handler ikke bare om simpel, kortsigtet likviditet og priskalkulationer. Det handler også om etik og moral, det handler om værdier og anstændighed. Hvor er begreber som næstekærlighed, solidaritet, fællesskab, pligt og ansvar? Her har de kristne friskoler noget at byde ind med. TAK
Også i 2013 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne, De private gymnasier og grundskoler og De tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. FKF er en lille forening i denne sammenhæng. Vi lever godt med udgangspunkt fra vores landskontor i Hedensted og har det fint med at være en selvstæn-
dig forening, der rådgiver de kristne friskoler så godt som muligt på alle områder. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, fordelingssekretariatet, m.m. I FKF’s bestyrelse har 2013 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, bl.a. havde vi en tur til Christiansborg i januar 2014 med aftalte møder med politikere fra uddannelsesudvalget. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab. TAK til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement for den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2013. Vi er således stadig 34 skoler i FKF. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i november måned og ved FKF dagen i januar. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.
Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!
FAL K EVEJ 4 6920 VI D E B Æ K TEL EFON 97 17 1 1 2 2 M AI L@K I R K E B LA DE T. N U
Rådgivning i sager om
Ansættelsesforhold Byggeri/entrepriseret Kontakt Advokat (H) Lars Gregersen Mail: lgr@delacour.dk Tel: 8732 7407
Mobil: 4034 2256
www.delacour.dk
11
Undskyld, vi tog fejl
- Vi begik en stor fejl, da vi bekæmpede Den Sorte Skole Af Sten Clod Poulsen
For tredive år siden, i slutningen af 70’erne, kastede jeg og to andre pædagogiske forskere os ud i et næsten revolutionært projekt: at skrive den første store håndbog i tværfagligt, problemorienteret projektarbejde i folkeskolen. Den blev færdig, udsolgt, revideret og genudgivet, oversat og udgivet i Sverige og Norge, genimporteret, forkortet og udgivet igen på nyt forlag i Danmark. Mange andre lignende bøger fulgte efter. Succesen var total, og i dag tredive år senere er projektpædagogik nærmest blevet til en kongelig rekommanderet forpligtelse overalt i det danske uddannelsessystem, ikke mindst i folkeskolen. Vi udformede projektpædagogikken som en voldsom kontrast til den hidtidige skole. Nu skulle kundskaberne ikke terpes, de skulle bruges til noget. Til at blive klogere på virkelige og ucensurerede problemer uden for skolen. Resultaterne skulle bruges til - ja - revolution? - eller i det mindste til en accelereret udvikling og omkalfatring af hele uddannelsessystemets funktion i samfundet.
Projektpædagogikken blev altså skabt som en kontrast til en anden skole. En skole, hvor enkeltfaglige kundskaber var i højsædet, og hvor elevernes læring blev sikret gennem struktureret opgaveløsning, krævende lektier, nidkær overhøring og eksaminer uden nogen form for hjælpemidler. Men i dag står jeg - nu ikke som forsker, men som pædagogisk konsulent - i de samme klasseværelser og kan se de katastrofale omkostninger, som den ensidige begejstring for ’tværfaglighed og projektarbejde’ har medført: Lærerne ved ikke, hvordan elever og kursister kan tilegne sig fundamentale, faglige basiskundskaber på en sådan måde, at de er præsente og brugbare! Vi har nemlig fortrængt hukommelsens betydning for læring. Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe. Når det kunne komme så vidt, så skyldes det, at vi, der indførte projektpædagogikken, selv havde gået i en skole, hvor vi havde fået kundskaber. Dem tog vi for givet, fordi vi selv havde gået i den. Men vores hadefulde opgør med den vidensorienterede skole var så succesrig, at den i dag er fuldstændig udraderet. Det betyder, at den tværfaglighed, problemorientering og projektarbejde, som børn og unge i dag udsættes for, hviler på et ekstremt skrøbeligt grundlag af manglende fagkundskaber og tilfældige informationer fra internettet. Men uden sikre, præcise og relevante enkeltfaglige kundskaber er ingen tværfaglighed og problemorientering mulig, uden problemorienterede analyser er projekter blot en beskæftigelsesforanstaltning for elever, som ikke længere magter at koncentrere sig - og som ikke har viden til at skabe selvstændig indsigt.
12
Det gymnasium, jeg selv gik på i 1958, insisterede kompromisløst på, at eleverne havde basiskundskaberne
BLÅ BOG
• Sten Clod Poulsen er uddannet cand.psych.
• Har været forsker på blandt andet Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole. (Artiklen har været bragt som et debatindlæg i Politiken d. 28. aug. 2010)
• I dag er han pædagogisk konsulent.
• Han er blandt andet forfatter til bogen ’Tilegnelse af boglige fagkundskaber’. • Sten Clod Poulsen medvirker på general forsamlingen d. 8. marts på Nyborg Strand.
på plads. Det var en hukommelsesorienteret skole. At ’læse lektier’ betød at tilegne sig bøgernes faglige indhold og teste, om dette var sket, ved at løse opgaver. Derved kunne læreren se, om eleverne kunne anvende kundskaberne på en tænksom måde.
De ser på mig, intenst afventende. Pointen er, at deres lærer tager fundamentalt fejl: Skoleelever, VUC-kursister og studerende skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Ellers får de aldrig solide moderne fagkundskaber, som de kan bruge til noget selvstændigt.
Vi havde ikke tværfaglighed, ingen projekter og komplekse grundforløb. Men i en række fag blev usikre og manglende kundskaber - hos mig og andre - ublufærdigt opdaget og udstillet med tilhørende krav mht. omgående at udbedre manglerne.
Lærerens fejltagelse er vidt udbredt i det danske uddannelsessystem. Den samfundsmæssige betydning af det er, at elever, kursister og studerende får usikre og overfladiske kundskaber.
Hvor vil jeg hen? Til den tese, at det er en rent ud idiotisk fejltagelse i dansk moderne skoleundervisning at stille hukommelse og forståelse op som uforenelige modsætninger. Læring via hukommelsen er i Danmark brændemærket som ›Den Sorte Skole‹ og udskreget som reaktionær pædagogisk undertrykkelse af elever, kursister og studerende. Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser. Men dette er en katastrofal fejlforståelse! Skoleelever, VUC-kursister og studerende skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Ellers får de aldrig solide moderne fagkundskaber, som de kan bruge til noget selvstændigt. Grundlæggende enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt. En dag mange år senere står jeg på et VUC (voksenundervisningscenter) og taler med en gruppe indvandrerkvinder. »Vores lærer har sagt, at vi ikke skal bruge vores hukommelse«, siger en ung tyrkisk kvinde engageret. »Hvorfor står du så og siger, at hukommelsen er vigtig for læring i skolen?«.
Og deres viden er begrænset. De kan via internettet lokalisere viden, men de kan ikke vurdere kvaliteten af vidensmængder uden selv - i hovedet - at have solide fagkundskaber. Så ender man med at tro, at holocaust er løgn og digt - for man kan finde en hjemmeside, der ’beviser’ det. Børn og unge fra uddannelsesvante hjem kan i nogen grad klare sig, fordi deres forældre selv kan argumentere for, at man skal kunne stoffet, før man kan tænke selv. Børn og unge fra uddannelsesfremmede familier kan med god grund tro, at lektielæsningen er ligegyldig, og at man kan snakke og skrive sig igennem skolen uden selvstændige kundskaber. For det lægger megen undervisning direkte op til. Men hov, de asiatiske lande interesserer sig jo stadig mere for dansk pædagogik - tværfaglighed, projektarbejde og store selvstændige opgaver, ikke? Jo. Men i Asien har de en solid tradition for grundig kundskabstilegnelse i forvejen. Nu får de begge dele – både fagkundskaber og selvstændig kritisk-kreativ problemanalyse. Vi har kun det ene. Tagkonstruktioner uden fundamenter. At det er kommet så vidt, tager jeg gerne et medansvar for. Undskyld!
13
2013 - afvikling og udvikling Beretning fra sekretariatet
Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder
EN KURSUSMEDARBEJDER ER STOPPET
ØKONOMI, UDGIVELSER OG FKF-DAG
Efter 2 1/2 år måtte vi sige farvel til Bent Andersen som kursusmedarbejder d. 31.7. En satsning på øget kursusvirksomhed i foreningen fik ikke fodfæste ude på skolerne og derfor besluttede bestyrelsen at nedlægge stillingen. Skolelederne måtte erkende, at deres fokus og dermed også ressourcer blev brugt til interne udviklingsforløb for hele eller dele af skolen. Vi vil fortsat arrangere kurser men kun i det omfang, at der er en brændende platform - eller en på forhånd givet tilslutning fra skolerne. Opfordringen til foreningen var at fortsætte med at inspirere skolelederne til udvikling – og at bruge ressourcerne på FKF-dagen.
Jette har nu snart overtaget styringen af økonomien fuldstændig – altså ikke beslutningerne om hvad der skal bruges penge til, men hele administrationen af den daglige økonomi, årsregnskab og budgetter. Edvard Holm Nielsen er stadig med på sidelinjen, men Jette overtager flere og flere aktier i selskabet. Det er også Jette, der ved alt om overenskomster, barselsregler og alt andet som sekretærer og skoleledere af og til bøvler med. Og det er der heldigvis mange, der har fundet ud af.
SATSNING PÅ IT Inden Bent stoppede nåede vi sammen at færdiggøre en kandidatuddannelse ved Ålborg Universitet, så vi nu begge kan kalde os cand. IT med speciale i Persuasivt Design. Formålet med dette har været at undersøge og udtænke hvor vejen går for IT-udviklingen på de kristne friskoler. Der er lavet en fælles IT-strategi og de enkelte skoler arbejder med at lave deres egen IT-strategi. Det har betydet øget fokus både på den tekniske og den didaktiske anvendelse af IT. Programmet for FKF-dagen afslører lidt af dette fokus, men her blev der også taget hul på den etiske side af den teknologiske udvikling. Henrik Schärfes oplæg om »Robotterne kommer« var med til at stille spørgsmål til vores omgang med og styring af maskiner og robotter. I løbet af 2014 er det tanken, at der skal etableres en fælles platform, hvor skolerne internt og med hinanden etablerer en kontakt, som rigtigt udnyttet kan danne base for et helt nyt samarbejde på tværs.
14
Vi har også i 2013 udgivet to nye hæfter til kristendomsundervisningen. Det er så foreløbig de sidste i denne omgang. De har været bestillingsarbejde hos KPI, men da der her er skåret ned på det faste mandskab, har vi ikke længere mulighed for at trække på dem. Der er ikke flere planlagt, men vi vil tage en drøftelse med skolelederne om vi skal fortsætte udgivelsen af disse hæfter. Og selv om den først udkom på FKF-dagen, så har udgivelsen af »digital native« af Josua Christensen fyldt en del. Det har været spændende at udgive en bog, der ikke er skrevet på de klassiske religionspædagogiske temaer, men tager afsæt i en ny mediebaseret virkelighed. Mere om bogen et andet sted i Årsskriftet.
DRONNINGLUND FRISKOLE ER LUKKET Desværre måtte Dronninglund Friskole lukke efter 28 1/2 års virke. Elevtallet var dalende og kunne efterhånden ikke leve op til ministeriets krav for at få statsstøtte. Tungt for de mennesker, der har brændt for skolen og kæmpet for dens overlevelse i de mange år, men heldigvis kan mange børn fortælle, at de fik en god start på deres uddannelsesliv og senere voksenliv ved at møde kompetente og engagerede medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer på Dronninglund Friskole.
Men vi har også udviklet: • Forberedelsen af FKF-dagen i januar 2014.
AFVIKLING OG UDVIKLING Altså har vi i 2013 afviklet: • Store dele af vores kursusvirksomhed incl. Bent Andersen. • Produktionen af hæfter til kristendoms- undervisningen. • Dronninglund Friskole.
• En ny IT-baseret platform til kommunikation og networking på tværs af de kristne friskoler. • Varetagelse af den økonomiske forvaltning af foreningens midler. • Udgivelse af en ny type bog til forældre og lærere. - og så har vi slet ikke nævnt sparringen med skolerne i forhold til overenskomst, lock-out, ny folkeskolereform, finanslovstakster, inklusion og specialundervisning….
15
Nye udgivelser I løbet af 2013 er der udkommet to nye hæfter til faget kristendomskundskab. »Sammen med Jesus« til indskolingen og »Rigtigt og forkert« til overbygningen Bøgerne kan bestilles på webshoppen på www.kristne-friskoler.dk
Ny bog: »digital native«af Josua Christensen Da statsminister Helle Thorning-Schmidt greb mobiltelefonen og lavede en selfie sammen med præsident Barack Obama, vakte det international forargelse, fordi det foregik ved mindehøjtideligheden for Nelson Mandela. Forargelsen blev blot fejet hen med en munter bemærkning, men samtidig viste episoden, hvor udbredt selviscenesættelse er. Det har længe været udbredt blandt unge, hvor det er en del af selve ’gamet’, at man præsenterer sig selv så interessant som muligt. De unge tænker det som en naturlighed, fordi de er digitalt indfødte (digital natives), at det fysiske hoved har et digitalt spejlbillede. Men hvorfor holde der? Facebook-jeget er en kamæleon eller et holdingselskab for selvbilleder. Ikke sært, at det kan være svært at finde sig selv, når man hele tiden afprøver en palet af facebook-identiteter. Ovenstående er uddrag af en kronik i bladet ”frie skoler” og dette aktuelle tema har Josua skrevet en bog om. En meget vigtig bog, som vi har den glæde at udgive i samarbejde med Lohses Forlag.
16
Josua Christensen er konsulent i FSL, gennem 15 år lærer på Lukas-Skolen i Vejle og Master i børne- og ungdomskultur (MBU). Se mere på www.digitalnative.dk
Regnskab 2013 og budget 2014
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Kontingenter, skoler
2013
Budget 2013
2012
Budget 2014
2.014.776
2.018.095
1.961.455
2.035.500
Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.
103.570
40.000
-139.181
-55.000
Andre indtægter
529.437
505.000
560.294
508.285
Indtægter
Køb af eksterne ydelser Litteratur og tidsskrifter Projekter/læreplaner mv. Mødevirksomhed Administration
Personaleomkostninger Omkostninger
Resultat før renter Renteindtægter Renteomkostninger/kursregulering Årets resultat
2.647.783
2.563.095
2.382.568
2.488.785
69.930
57.000
26.199
60.000
11.159
15.000
10.912
14.000
413.192
415.000
233.428
465.000
358.497
440.834
456.894
392.334
2.342.982
94.142
1.396.062
85.000
1.505.261
85.578
106.000
2.518.095
1.531.187
2.344.198
1.280.000
304.801
45.000
38.370
171.451
37.453
30.000
32.005
25.000
632
0
945
0
341.622
75.000
69.430
196.451
0
0
-18.270
0
256.203
0
0
121.451
85.419
75.000
87.700
75.000
2.317.334
Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Øvrige henlæggelser / FKF-dag
Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat
0
341.622
0 75.000
0
69.430
0
196.451
17
Balance Balance 31. december 2013
Deposita Aktier i Skjern Bank Anlægsaktiver
Tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender
Bankindestående Likvide midler
Omsætningsaktiver Aktiver Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital
Henlæggelse, Skolepulje
Henlæggelse til projekter, FKF-dag mv.
Henlæggelse til FKF-dag 2014, pæd. udvikl. Egenkapital i alt
Feriepengeforpligtelse
Periodeafgrænsningsposter
Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldige omkostninger i øvrigt Gældsforpligtelser Passiver
18
AKTIVER PA S S I V E R
Kontorinventar
2013
2012
35.833
71.666
107.500
19.258
18.694
17.622
0
0
2.656
55.091
90.360
2011
127.778
185.502
161.079
185.676
417.121
348.297
316.420
231.619
2.105.356
187.218
1.478.066
130.744
1.596.117
2.105.356
1.478.066
1.826.363
1.912.537
2.577.568
1.916.723
2.040.315
663.651
681.921
662.448
0
-18.270
19.473
663.651
663.651
681.921
256.203
0
282.150
2.522.477
579.569
809.775
272.546
682.150
1.596.117
321.218
400.000
2.309.198
1.618.347
1.685.289
0
0
23.212
150.000
45.738 72.632
268.370
2.577.568
181.000
54.151
63.225
298.376
1.916.723
141.000 48.441
142.373
355.026
2.040.315
Revisorpåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1. og 2. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens
interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1. og 2. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2013 og 2014 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Rønne, den 30. januar 2014 Rønne Revision
Tonny Kofoed registreret revisor FSR - danske revisorer
Dan Andersen registreret revisor FSR – danske revisorer
19
Skoleoversigt
20
januar 2014
525 007
Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk Skoleleder: Hans Ulrik Munk · Viceskoleleder: Poul-Kristian Madsen · Formand: Paul Høeg
223
213 008
Alme Skole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Torben Frederiksen · Formand: Lise Bernhard
210
315 013
Andreasskolen · Blomsterhaven 1-5 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · jannepedersen@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Jan Bjerre
244
651 005
Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · Aulum.Friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Olesen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Ole Lousdal
147
259 021
Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Tove Larsen · Formand: Inger Chercka
196
527 009
Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · bkf@c.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Jørgen Thorø
101
539 014
Friskolen - Bylderup Bov · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Ivan Petersen
56
613 008
Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · post@boegballefriskole.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Poul Blond
228
400 034
Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Palle Kure · Viceskoleleder: Lene Due Madsen · Formand: Lars Jørgen Pedersen
204
661 016
Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen · Formand: Marie-Louise From Høeg
331
167 013
Esajasskolen · Kirkegade 16-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk Skoleleder: Dan Crillesen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Søren Toft
232
101 091
Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Kirsten Haahr · Viceskoleleder: Mark Lindberg-Christensen · Formand: Peter Holm
186
851 068
Filipskolen Aalborg · Sohngaardsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten · Viceskoleleder: Erik Lykkegaard Pedersen · Formand: Ulrik Toft
213
787 035
Friskolen Thy · den kristne friskole · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@friskolenthy.dk · www.friskolenthy.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp
55
187 005
Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Ib Mogens Johansen · Souschef: Else Lange · Formand: Martin Sonne
152
515 018
Haderslev kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · info.515018@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Finn Sørensen · Viceskoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Formand: Benny Jensen
194
147 033
Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Hartvig Jensen · Souschef: Jesper Markmann · Formand: Peter Holm
133
751 080
Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Jakob Morthorst-Jensen
222
219 011
Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Souschef: Anders Vestergård · Formand: Christian Rom Christensen
455
705 006
Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Kenneth Holm · Formand: Claus Andersen
196
461 053
Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Frederik Christensen · Viceskoleleder: Anna Maria Andersson · Formand: Bent S. Møller
194
665 023
Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: Britta Nørgaard · Formand: Kristian Lund
47
631 029
Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukasskolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen · Formand: Søren Rossen Bech
295
101 178
Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 11,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@lygtenskole.dk · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen · Viceskoleleder: Julie Gjesing · Formand: Jørn Corydon-Lund
116
621 025
Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Lena Viftrup · Viceskoleleder: Anne Lindved · Formand: Peter Olsen
183
561 036
Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Mona Schmidt
236
657 027
Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Souschef: Allan Trelborg · Afdelingsledere: Daniel Damgaard Laugesen, Maria Bentin Vindum · Formand: Bjarne Christensen
488
400 024
Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souschef: Charlotte Nielsen · Formand: Kurt Rønne
169
731 027
Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · rkf@mail.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Finni Larsen · Viceskoleleder: Allan Haahr Hansen · Formand: Bo Bergen Ågren
179
669 010
Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Tina Kruse · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Torben Dysager
341
761 012
Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Vagn Bodilsen · Formand: Flemming Hedegaard
60
151 021
Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-11 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Peter Mikkelsen · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Peter Rønberg
281
681 009
Videbæk kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · kontor@vkfri.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Lillian Nygaard Andersen · Formand: Jens Kristian Lynderup
268
280 392
Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.okrif.dk Skoleleder: Henrik Nis-Hanssen · Formand: Hans Klausen
63
Total
34 skoler
6898
21
Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse
Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands Kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk
Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 51 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk
Skoleleder Henning Høgild Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V Tlf. skolen: 7515 4400 kontor@markusskolen.dk
Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595
Sekretariat Bytorvet 7, 1.th. 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Bank: Reg-nr. 8131 Kontonr. 6580372668 Forretningsfører Jette Vibe Johansen jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099
22
pr. 1. januar 2014
Økonomichef Hillerød Forsyning Bestyrelsesmedlem på Johannesskolen Carsten Hansen Ammendrupvej 56, 3200 Helsinge Tlf. 4879 7727/4018 7727 cwh@privat.dk Skoleleder Christian Bruun Klippen, Den Kristne Friskole Hjortgårdsvej 47, Voel 8600 Silkeborg Tlf. skolen: 8685 3646 christian.bruun1@klippen.dk
Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124
Andre adresser Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fordelingssekretariatet.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.perst.dk Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5547 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5567 E-mail: ktst@ktst.dk www.ktst.dk BUPL Forbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk
Frie Skolers Ledere Ravnsøvej 6 8040 Risskov Tlf. 8746 9150 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk Krifa Klokhøjen 4 8200 Århus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk
Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk
Registrerede Revisorer - FSR www.ronnerevision.dk iq@ronnerevision.dk St. Torvegade 12 • 3700 Rønne Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af frie grundskoler. Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale - Ring 5695 0595
23
PETERSKOLEN i Rønne
DAVIDSKOLEN i Åkirkeby
FRISKOLEN THY
FILIPSKOLEN i Ålborg
LEMVIG KRISTNE FRISKOLE
RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE
DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro KLIPPEN i Silkeborg
AULUM KRISTNE FRISKOLE
JAKOBSKOLEN i Århus
ALME SKOLE
MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE
BØGBALLE FRISKOLE
SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE
MARKUSSKOLEN i Esbjerg
JOHANNESSKOLEN i Hillerød
LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk
SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle
THOMASSKOLEN
FILIPSKOLEN
ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN
JAKOBSKOLEN
BILLESBORGSKOLEN i Køge
LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding KRATHOLMSSKOLEN i Odense BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE
HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE
AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE
FRISKOLEN - BYLDERUP BOV
24
Foreningen af Kristne Friskoler 2014