kirkebladet.nu
Kirkenyt Nr. 4 · Dec 2020 - Feb 2021 · Årgang 61
FLADE
flade-kirke.dk
GÆ RU M
gærum-kirke.dk
APROPOS
I walk around acting like as everything is okay... ...but deep down inside All I want is to put my Christmas tree up«.
rejse, eller måske at se den elskede igen efter længere tids adskillelse; og mon ikke de mennesker, Der er noget utrolig rørende over dette, ganske sik- der virkelig har evnen til at blive begejstret, i højere kert, humoristisk mente udsagn. Det var endnu et grad har barndommens på én og samme tid lyksaaf disse opslag på Facebook, som ind imellem pop- lige og ulyksalige forventning præsent?! Imidlertid per op fra venner og bekendte. Som sagt er der no- er evnen til at kunne begejstres vel næppe nogen get rørende ved den sætning, som opfordrer til ef- ulykke. Det er snarere en gave, også selvom man i tertanke, for citatet rummer tydeligvis mere end forventningen måske snart både får mavepine og blot disse humoristiske pointer. For det første hvis bliver svimmel. Salig Søren Kierkegaard er kendt for sin sætning: »Forventningens det største problem er, at man næsten ikke kan vente til den »Når det så er sagt, glæde et dog den største«. Det er der nok rigtig megen sandhed i, dag, hvor man kan tænde sit juså vil jeg hermed om man lige tænker efter. Når letræ, uden den helt store balladet så er sagt, så vil jeg hermed proklamere, at de fra omgivelserne, da har man proklamere, at »julepolitiet« kan næppe ret mange sorger. For det »julepolitiet« kan rende og hoppe. Hvis man trænandet et »bette« puf til alle de rende og hoppe...« ger til at sætte sit juletræ op, så mennesker, der hvert eneste år skal man naturligvis gøre det. harcelerer over, især butikkerLysene på træet har nemlig som nes, men også generelt den for dem alt for tidlige bekendt en helt særlig symbolik; for måske dækker start på juleriet. At tyvstarte er bare ikke i orden, den lille humoristiske sætning også over en følelse selvom mange gør det alligevel! Der er altså tale om af tristhed og sagtmodighed. Det er nemlig det der en vittighed eller en lille humoristisk note; her hvor gør den så rørende. Juletræet med de tændte lys der i skrivende stund ikke er ret lang tid til, tror jeg fortæller, at »I walk around acting like as everything roligt at jeg kan sige: »Nu må man godt«. Selv har is okay… but deep down inside All I want is to put jeg en utålmodig åre, der hver eneste gang oktober my Christmas tree up«. Der er altid et håb forude; at måned er ved at være forbi, prikker til mig og lokder er lys bag ved det mørke, som vi alle rammes af ker med både julesange, gran, kugler eller lanterner med LED lys, snemænd og snevejr; Men hvorfor nu ind imellem. Julelysene minder os om det sted, denne bizarre lyst til at jule før tiden, eller snarere hvorfra kærlighedens lys skinner. For det første Så alt for tidligt? Enhver der er brænder for noget, ved udover at være en juletosse, som ikke kan vente, dog nok, hvor svært det kan være at vente på noget fordi begejstringen er så stor for julen, så kan følelsærligt, der relaterer til netop det, som man bræn- sen af, at det eneste man har lyst til lige nu er »at der for. Alle der har prøvet at være barn, ved hvor sætte sit juletræ op« - måske fordi man trænger til, svært det er, især i barndomsårene at skulle vente at mærke julens glæde; og når dette kirkeblad er på noget, som man glæder sig rigtig meget til. Hvor kommet ud... så er der heller ingen længere, der har jeg ikke haft ondt i maven mange gange, fordi kan harcelere; for om føje tid er det jul. Så jul bare jeg var alt for spændt over noget, som jeg glædede igennem derude… også dem der harcelerer »Kom i mig voldsomt til. Selvom det hos de fleste voksne gang«... det varmer med garanti både om sind og aftager og finder et mere »passende« leje, så er det hjerte. Glædelig Advent! dog til stede. Måske glæder man sig voldsomt til en Sognepræst Lene Plougmann stor koncert, eller en afgørende fodboldkamp; en 2
DET SKER
SYNG JULEN IND Kom i julestemning med sang og fortælling. Menighedsrådet indbyder til en hyggelig time med de kendte julesalmer og sange. Det er på grund af Corona nødvendigt med tilmelding, der er efter »først til mølle« princippet og som skal ske til lbpl@gmail.com eller på 98 48 60 09. Arrangementer afholdes: Flade Kirke: tirsdag den 15. december kl. 15.00 Gærum Kirke: onsdag den 16. december kl. 19.00
Vel mødt!
ÅRETS JULEGUDSTJENESTER På grund af situationen med Corona er der i år obligatorisk tilmelding til gudstjenesterne juleaften. I år er der gudstjenester som følger: Flade Kirke kl. 12.30 - mest for familier med børn Gærum Kirke kl. 14.00 Flade Kirke kl. 15.30 Man får plads efter princippet »først til mølle«. Det er selvsagt begrænset, hvor mange der kan være i kirkerne, men man opfordres til at gå til gudstjenesterne juledag, 2. juledag og julesøndag i stedet, hvis man må gå forgæves juleaften. Tilmelding skal ske til sognepræsten på mail lbpl@km.dk eller 98 48 60 09.
NYTÅRSGUDSTJENESTE Vi ønsker hinanden GODT NYTÅR ved gudstjenesten i Flade Kirke kl. 19.00 og byder det nye år velkommen. Vi skåler naturligvis i et glas bobler og et stykke kransekage.
3
AKTUELT
Funfacts om julen Vi kender alle julen - tiden med gaver, ekstra god mad, samvær med familien, hvor selv stridighederne med den irriterende moster Inga på overfladen er bilagt, og hvis vi er gamle nok, husker vi, at der altid var hvid jul, da vi var børn. Der er julemand og nisser overalt; nogle steder faktisk allerede fra oktober, hvilket nok kan være passende, når man skal fejre Frelserens fødsel, hvilket jo er dét, det handler om. Men faktisk kender vi ikke Jesu nøjagtige fødselsdag; Bibelen fortæller intet om det - der fortælles blot han er født. Når nu Jesu fødselsdag er fastlagt til den tid, som vi nu benytter til fejringen, skyldes det smarttænkende kirkefolk i det 4. årh. Baggrunden er at den hedenske romerske kejser Aurelian i 274 dekreterede at man skulle fejre fødselsdag for Den ubesejrede Sol, Sol Invictus, der var en af mange guder. Dette skulle foregå den 25. december. Nu skal man jo ikke ødelægge en god fest, så de kristne kirkefolk tænkte: »so ein Ding…, men hvorfor lige fejre solen??, lad os hellere fejre dens Skaber, og det gør vi på samme dag, så vi ikke mister en fest«. Man gav derved den gamle vintersolhvervsfest et nyt religiøst indhold. Den blev lavet om til em messe for Kristus, Kristmesse, eller som det måske kendes bedre på engelsk: »Christmas«. Trods ihærdige forsøg på at indføre ordet Kristmesse herhjemme kunne dette ikke konkurrere med det nordiske ord »jul«, der kendes allerede i de allerførste århundreder. Nogle har hævdet, at ordet »jul« skulle være af samme oprindelse som ”hjul”, hvilket kunne give mening i den forstand, at året nu drejer. Sprogligt passer det bare ikke; nu er man snarere sikker på, at »jul« betyder »fester«. Og der er blevet festet igennem i vikingetiden…hjemmebrygget mjød, sødgrød og svinekød (lyder det ikke bare lidt bekendt?). På den tid hædrede man også sin families afdøde, julen blev en mindehøjtid for dem, og der blev ofret til dem. Hver gård eller hvert hjem havde en vætte, som er det gamle ord for et beskyttende væsen, der
4
nemlig typisk var en afdød forfader. Ordet vætte er siden blevet næsten fortrængt af ordet nisse, men er samme gestalt. Det kan man jo lige tænke over næste gang når man sætter grød frem til nissen. En nisse fremstilles nu om dage i rødt tøj - oprindelig har det været gråt, svarende til almindelig bondeog almuetøj. Den røde farve på tøjet er nok inspireret af Julemanden, der ikke kun har sit farvevalg fra Disney og Coca-Cola. Julemanden, der ikke har det fjerneste med nisser at gøre har vist sin oprindelse i Myra (i det nuværende Tyrkiet), hvor der var en biskop ved navn Nicolaus (der forkortet er lig Claus), som var kendt for sin store godgørenhed, blandt andet havde han en fattig nabo, der var så desperat, at han ville sælge sine tre døtre til det lokale bordel - dette overflødiggjorde Nicolaus ved at kaste tre poser med guld ind gennem naboens vindue. Den røde farve har været en stor del af biskoppens embedsdragt, men julemænd har også været iført blåt, som er kirkens farve for håb. Nicolaus blev en helgen = sankt Nicolaj, hollænderne der i 1600-tallet udvandrede til Amerika medbragte deres Sinterklaas, der blev til det mere amerikanske Santa Claus. Julemanden er nu et succesfuldt kommercielt brand, succesen skyldes nok, som ved mange kommercielle succeser nogle fusioner: Sinterklaas med den engelske Father Christmas med lån fra nordisk, hvor Odin kaldes Julefar, og hvor børn lagde mad ud til Odins hest Sleipner, og Odin til gengæld gav børn godter. I den amerikanske tradition er hesten skiftet ud med de rensdyr, som vi nu synes er en del af vores tradition. Julemandens påklædning kan faktisk god være lidt oldkirke-bispeagtig, men hans kappe, lange skæg, hætte og natterytteri er også helt odinsk. Der er således hedenske spor i vores måde at jule på. Gør det noget? Egentlig ikke; vi dyrker jo dermed ikke hverken forfædre eller Odin, men har tilpasset gamle traditioner til vores dyrkelse af og tro på Jesus Kristus, der vel også kunne fortjene en fødselsdagsfest. God Jul!
DET SKER
Menighedsrådsvalg 2020 Ved det nyligt overståede menighedsrådsvalg samt ekstraordinær valgforsamling den 15. september og den 6. oktober 2020 blev følgende medlemmer valgt for de næste fire år. I Gærum sogn blev valgt: 1. 2. 3. 4. 5.
Gert Andersen - genvalgt Ann Larsen - nyvalgt Iver Christiansen - genvalgt Niels Christian Birkbak - genvalgt Inger Marie West - nyvalgt
Stedfortræder: Lotte Andersen - nyvalgt I Flade sogn blev valgt: 1. Henning Dahl Jensen - genvalgt 2. Vivi Svendsen - nyvalgt På grund af manglende opstillede kandidater vil der blive afholdt et suppleringsvalg. I skrivende stund er der dog ikke fastsat dato for dette.
Det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent. Samtidig vil menighedsrådet rette en stor tak til de afgående medlemmer Birthe Larsen, Niels Erling Pedersen og Ditte Krogsgaard for det utroligt store og dygtige arbejde de har udført de seneste fire år. Det har været en periode med store udfordringer og det er med stor taknemmelighed vi siger tak for jeres indsats. Gert Andersen, formand for menighedsrådet
MENIGHEDSRÅDSMØDER I KONFIRMANDSTUEN Tirsdag 19. januar kl. 19.00 Tirsdag 16. februar kl. 19.00 Tirsdag 9. mart: Fælles møde med Åsted-Skærum- Kvissel Ravnshøj Sognehus
KONFIRMANDER 2020 Så kunne vi endelig få forårets konfirmander konfirmeret den 5. september. Det var min allerførste konfirmation som præst og derfor noget helt specielt. Desværre nåede jeg ikke at lære de unge mennesker at kende, men jeg ønsker dem alt godt i fremtiden og Guds velsignelse. Kærlig hilsen Lene Plougmann
5
AKTUELT
Alain Badiou: Paulus Grundlæggelsen af universalismen
(Saint Paul. La fondation de l’universalisme; Presse Universitaires de France, 1997)
Alain Badiou er en fransk filosof, dramatiker og ma- Filosoffen eller profeten - og apostlen Paulus tematiker. Blandt hans værker findes et skuespil, Epi- »Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom« (1 Kor soden i Antiokia, hvis hovedperson hedder Paule - en 1,22). Badiou afviser, at denne karakteristik er en etkvindelig pendant til Paulus. Badiou spejler sig selv i nisk bestemmelse. Det er to forskellige diskurser, Paulus, men undgår med dette kønsskifte en fuld- måder at argumentere på, men i virkeligheden to sistændig identifikation. Hans interesse for Paulus, jeg der af samme magtfigur, der enten hævder sig selv vil endda sige hans hengivne interesse for Paulus, er som det særegne, udvalgte (det jødiske folk), eller bemærkelsesværdig, bl.a. fordi som den helt generelle vis»Men hans forståelse af domserkendelse. Pointen er, at Badiou betegner sig selv som ateist i Voltaires ånd; han er de begge kun giver mening som Paulus er også virkelig marxist og kritiker af de instituhinandens modsætning, altså bemærkelsesværdig, fordi en specifik måde at forstå på. tioner, som han opfatter som grobund for, at alt kan udnyttes hans billede er fuldstæn- Men de udelukker hinanden! af kapitalismen. Men hans fordig atypisk for moderne »Den græske diskurs bruger den ståelse af Paulus er også virkelig orden som argument ateistiske vrængbilleder kosmiske bemærkelsesværdig, fordi hans for at tilpasse sig den, mens den billede er fuldstændig atypisk af Paulus som en ubeha- jødiske diskurs bruger undtagelfor moderne ateistiske vræng- gelig kvindefjendsk mora- sen fra denne diskurs som argubilleder af Paulus som en ubelist, der kun kan intensi- ment for, at den er tegn for den hagelig kvindefjendsk moralist, guddommelige transcendens«. vere sin egen livsfølelse Derfor etablerer Paulus sin egen der kun kan intensivere sin egen livsfølelse ved at begrænse anved at begrænse andres diskurs, »den kristne diskurs«. dres udfoldelse. Nietzsche er Men hvad har han så at henvise udfoldelse« storleverandør af denne karaktil? Nøglebegrebet for Badiou teristik af »den kristne slavemoral«. (ikke kun i bogen om Paulus) er »begivenheden«, l’événement, og sjovt nok er det netop i bogen om Det universelle og kapitalismen Paulus, at det bliver klart, hvad han mener med det. Kapitalismen har også en universalitet: penge, kapiFor den »begivenhed«, som Paulus henviser til som tal. Derfor er den egentlig interesseret i, at alle ideneneste basis for troen, er den korsfæstedes opstandeltificerer sig selv så specifikt som muligt. Jo flere forse, der jo hverken kan være genstand for fysisk forskellige identitetsforestillinger i et samfund, jo flere nuftserkendelse eller kan opfattes som et tegn til en målgrupper har kapitalen at producere til og at udbestemt gruppe. »Jøder kræver tegn, og grækere søger bytte! Badiou forestiller sig en stribe identitetskomvisdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en binationer og polemiserer bidende imod dem; det forargelse for jøder og en dårskab for hedninger [dvs. gælder også grupperinger og individer, som i dag grækere = alle andre end jøder], men for dem, der er opfatter sig selv som diskriminerede ofre for kapitakaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus len. Også de kan potentielt begrunde, at varesortisom Guds kraft og Guds visdom« (1 Kor 1,22-24). mentet udvides, så det kan forstås som den egentlige Hvad Paulus entydigt afviser at henvise til er en prisamfundsfornuft, at hvert enkelt individ kan henvise vat mystisk erfaring. Han har ikke skjulte hemmeligtil sin særlige identitet med dertilhørende behov. heder i ærmet, ingen antydning af noget uudsigeligt. Men det modsatte af den ekstreme individualisme: Så der er kun forkyndelsen, der er kun det menighejeget får identitet i kraft af tilhørsforhold til en beden hører, der kan begrunde troen. Men Badiou er jo stemt gruppe (etnisk, social, kønsbestemt), kan helateist og marxist?! Man kan selvfølgelig indvende, at ler ikke bære en universel forståelse. Tværtimod kan han bruger Paulus uretmæssigt til at sige, at politiske den kommunitære samfundsmodel (»vi har ret til at budskaber ikke kan hvile på objektive samfundsøkodefinere samfundets moral og udstøde afvigere«) nomiske analyser, men netop må overtages - i tro. helt forbyde subjektet at blive et selv. Men teologisk set giver det god mening: der er ikke 6
(fortsættes næste side)
KONTAKT andet at henvise til i forkyndelsen end forkyndelsen selv. Selvet og subjektet, identitet og universalitet Et selv, et egentligt subjekt bliver mennesket først, når det kan forene sin identitet (dvs. alt det tilfældige, partikulære) med det universelle (her altså budskabet, forkyndelsen, til alle); og det universelle er kun universelt, hvis det tillader det partikulære (kulturelle, etniske, sociale og kønsbestemte) fortsat eksistens, så det altså bliver bærer af det universelle, der er rettet til alle. Det kunne nok siges enklere. Man taler jo også om, at kristendommen kan »oversættes«, og den er blevet oversat, til samfund og kulturer, der ligger langt fra den mellemøstlige oprindelse, så når Paulus forkynder evangeliet blandt hedningerne (Gal 1,16), vil han ikke samtidig overføre den del af identiteten, som er specifikt jødisk - den er jo ikke det afgørende for tilhørsforholdet til fællesskabet. Badiou kommenterer et afsnit fra Første Korintherbrev, som man undertiden har udlagt som ren opportunisme hos Paulus. »For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov« (1 Kor 9,20-21ff.). Altså ikke opportunisme, men udtryk for, at det universelle kan og skal bæres af alle forskellighederne. Etnicitet, socialstatus, køn Badiou går på ingen måde uden om alt det, vi kender som paulinsk - tro, håb og kærlighed, men når han citerer Gal 3,28, bliver det tydeligt, hvor langt man ikke kan overføre hans Paulus-læsning til en kirkelig forkyndelse: »Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, [for I er alle én i Kristus Jesus]« - sidste del citeres nemlig ikke! For Badiou er det afgørende, at man kan forkynde et universelt budskab til alle, uden at nogen kan henvise til deres specifikke identitet som en hindring eller forudsætning. For Paulus er det afgørende, at den universalitet, der ligger i evangeliet til alle, er i Kristus. Badiou er også klar over, at selv om Paulus sandsynligvis ikke har skrevet, at kvinder skal tie i forsamlinger, er det grotesk at forlange af skrifter fra det første århundrede, at de skal leve præcist op til det 20. eller 21. århundredes forestillinger om retfærdighed og anerkendelse. En revolutionær formulering er jo netop enheden i Kristus. Karen Holm Christensen, cand.mag. og cand. theol. Et godt sted at læse videre: Troels Engberg-Pedersen, Paulus om identitet, Gyldendal 2020.
ADRESSER
Sognepræst: Lene Birgit Plougmann, Brønderslevvej 59, tlf. 98 48 60 09, lbpl@km.dk Sekretær: Grethe Hostrup, træffes på tlf. 21 21 04 24 og gmho@km.dk
FLADE Flade Kirke: Flade Kirkevej 1, 9900 Frederikshavn Hjemmeside: sogn.dk/flade-frederikshavn Facebook: Flade sogn Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Næstfmd. og kirkeværge: Henning Dahl Jensen, Fladbjergvej 9, Kilden, 9900 Frederikshavn, tlf. 61 77 45 89, hdjensen@mail123.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Charlotte Møller, Stagstedvej 12, Brønden, 9352 Dybvad, tlf. 20 85 03 46. graver@fladekirke.dk Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 8.00-10.00 Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk
GÆRUM Gærum Kirke: Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn Hjemmesider: sogn.dk/gærum www.gærumsogn.dk Webmaster: Gert Andersen, tlf. 51 90 15 26 Facebook: Babysalmesang Flade & Gærum kirker Formand: Gert Andersen, Askevej 74, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 51 90 15 26, gala@oncable.dk Kirkesanger: Tina Siel, Strandvej 104, 9970 Strandby, tlf. 23 31 53 23 Graver: Lone Kjølby tlf. 40 36 44 31. Organist: Elena Mølgaard Nielsen Randersgade 32, 1. tv., 9900 Frederikshavn tlf. 22 84 63 69, medvedenko.elena@gmail.com Kirkeværge: Niels Christian Birkbak, Egevej 10, Gærum, tlf. 20 68 14 46 ingamoeller@webspeed.dk Vedr. gravsteder: Kontakt graveren el. kassereren Flemming Hansen, tlf. 98 42 06 93, fth@km.dk 7
ID-nr.: 46879
Team Lynderup · 97 17 34 08
115 GUDSTJENESTER FLADE KIRKE
3. s. i advent Søndag d. 13.
kl. 10.30 Matt. 11,2-10
DECEMBER
4. s. i advent Søndag d. 20. Juleaften Torsdag d. 24.
11.30 Gurli M. Andreasen Joh. 1, 19-28 kl. 12.30 (mest for børn) + kl. 15.30 Luk. 2,1-14
Juledag Fredag d. 25. 2. juledag Lørdag d. 26.
kl. 10.00 Matt. 23,34-39 kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Luk. 2,25-40 kl. 19.00 Lukas 2,21
JANUAR
Helligtrekonger Søndag d. 3. 1. s. e. H3K Søndag d. 10.
kl. 10.30 Luk. 2,41-52 /Mark. 10,13-16 kl. 10.30 Joh. 2,1-11 kl. 10.00 Matt. 17,1-9
Septuagesima Søndag d. 31.
kl. 10.30 Matt. 20,1-16
Kyndelmisse Tirsdag d. 2.
kl. 19.00 Kyndelmissegudstjeneste
Seksagesima Søndag d. 7.
FEBRUAR
kl. 10.30 Matt. 1,1-12
2. s. e. H3K Søndag d. 17. Sidste s. e. H3K Søndag d. 24.
kl. 14.00 Luk. 2,1-14 kl. 10.30 Luk. 2,1-14
Julesøndag Søndag d. 27. Nytårsdag Fredag d. 1.
GÆRUM KIRKE
kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Mark. 4,1-20
Fastelavn Søndag d. 14. 1. s. i fasten Søndag d. 21.
kl. 10.30 Matt. 3,13-17 kl. 10.30 Matt. 4,1-11
2. s. i fasten Søndag d. 28. 3. s. i fasten Søndag d. 7.
kl. 11.30 Gurli M. Andreasen Matt. 15,21-28 kl. 10.00 Luk. 11,14-28
KIRKEBIL
DEADLINE
Ring helst 24 timer før arrangementet/gudstjenesten finder sted.
Stof til næste kirkeblad skal senest være sekretæren/ præsten i hænde onsdag den 6. januar.
Flade Henning Dahl Jensen, tlf. 61 77 45 89 Gærum Niels Pedersen, tlf. 28 96 62 04
Til alle gudstjenester er det muligt at rekvirere kirkebil
DATO