Gjellerup kirkeblad - Nr 4 - 2014

Page 1

GJELLERUP

KIRKE & SOGN | SEPT. · OKT. · NOV. · DEC. 2014

SIDSTE KIRKEBLAD

Høstgudstjenesten 2013

SIDSTE KIRKEBLAD OG HVAD SÅ?

HØST­ GUDSTJENESTER

BØRNE- OG UNGDOMSKOR

SE SIDE 2

SE SIDE 5

SE SIDE 11


PÅ DEN ANDEN SIDE

EN TANKE VÆRD? Den norske forfatter Jostein Gaarder fortæller i sin bog Kabalemysteriet om en samtale mellem en russisk astronaut og en russisk hjernekirurg. De diskuterede kristendommen. Hjernekirurgen var kristen - astronauten var ikke. »Jeg har været ude i verdensrummet mange gange« pralede astronauten, »men jeg har aldrig set engle!« Hjernekirurgen blev siddende stille lidt, så sagde han: »Og jeg har opereret mange kloge hjerner, men har aldrig set en tanke.« Verden i 2014 ser sådan ud, at vi må have bevis! Det er ikke noget nyt. I gamle dage sagde man, at vi må have »syn for sagn«. Det betyder, lettere omformuleret, at det er bedre at konstatere noget med egne øjne frem for blot at tro det, andre siger. Men har kirurgen mon ikke fat i en vigtig pointe her? Det er ikke alt, vi kan se. Det er ikke alt, vi kan finde bevis for. Tanken kan ikke ses. Men det gør den jo ikke uvirkelig, vel?

SIDSTE KIRKEBLAD

Tanken findes! Også tanken om Gud. Ligesom tanker om venskab, håb, kærlighed, fremtid, tro findes – og ligesom tanker om ensomhed, død, smerte, isolation, meningsløshed findes.

Tanker påvirker os. Tanker får os til at bevæge os. Tanker kan føre os ind i depressionens mørke – men også ud i mulighedernes lys. Gud kender din og min tanke på lang afstand! Derfor bruger han også tanken til at skabe den lille tilskyndelse eller inspiration, som får os til at bevæge os. Og helst i retning mod mennesker omkring os og ind på det spor, han ønsker, vi skal følge. Tanken findes. Men vi kan ikke se den. Ikke engang hjernekirurger kan. Vi får også lov at kende Guds tanker. Det gør vi gennem Bibelen. Her beskrives Guds tanker som dyrebare, som kostbare, som værdifulde for os. Guds tanker får også ham til at bevæge sig. Han bevæger sig ind i det mørke, der sommetider omslutter os – for at tage os med ind i sit evige lys. Tænk over det. Og find evt. din bibel frem og læs salme 139 i det gamle testamente, eller scan koden her og læs den på din telefon.

Af sognepræst Brian Krüger Iversen

SIDSTE KIRKEBLAD OG HVAD SÅ? I over tusind år har kirken været i kontakt med de mennesker, som levede og lever omkring den. Derfor har den til alle tider haft et stort behov for at formidle viden og nyheder og har på mange måder fungeret som et informationscentrum for sognebørnene. Kirken har altid bestræbt sig på at nå ud til så mange som muligt på den bedst mulige måde. Til at begynde med mest gennem det talte ord, da bogtrykkerkunsten blev opfundet også gennem skrifter og senest via elektroniske medier. Kirken har villet nå ud til så mange mennesker som muligt med de midler, der nu var til rådighed. 2

I de seneste mange, mange år har kirkebladet været den bærende del af forbindelsen fra kirken til sognebørnene; det er slut nu. Fra og med 1. januar 2015 erstattes kirkebladet af en lang række nye midler. Hjemmeside og annoncer Det bærende element i kirkens information bliver hjemmesiden. Den vil altid rumme de faste oplysninger samt information om kommende gudstjenester, møder og aktiviteter. I den forbindelse er det meget væsentligt, at hjemmesiden altid vil rumme de helt aktuelle oplysninger.


]

Hver uge vil der være en annonce i Sunds-Gjellerup Avis, som i overskriftsform fortæller om den kommende uges aktiviteter. Hvis man vil have en mere grundig beskrivelse, må man ty til hjemmesiden og det trykte materiale, der findes i Kirkeladen og kirkens våbenhus. Trykt materiale Alt, hvad der hidtil har kunnet findes i kirkebladet, vil fremover være fremlagt på enkeltblade i kirken og Kirkeladen, så enhver kan tage med hjem, hvad man ønsker. Det drejer sig om gudstjenestelister, beskrivelser af de forskellige gudstjenesteformer, oplysninger om møder og arrangementer, oversigt over foreninger, omtaler af forskellige begivenheder, »Sidste nyt« m.m. Da der bliver tale om enkeltblade, som hurtigt kan udskiftes, vil de også altid være aktuelle. På Toftebo kan man finde gudstjenestelisten, og i Birk sørger studenterpræsten for, at de relevante informationer er fremlagt. Som en ekstra service kommer papirerne også til at ligge på hjemmesiden, så man kan printe dem ud derhjemme. »På den anden side« Sådan har præsternes artikler i kirkebladet heddet - fordi de stod på side 2! Heller ikke disse betragtninger kommer vi til at undvære. Præsterne vil i stedet skrive i Sunds-Gjellerup Avis, som gerne vil optage indlæggene i det omfang, der er plads. Hidtil har man i kirkebladet kunnet læse fire tekster om året; det skal gå meget galt, hvis ikke der bliver langt mere læsestof i fremtiden. I øvrigt har vi tanker om, at også andre end præsterne kan skrive indlæg for Gjellerup Kirke; mere om dette senere. Ensartet fremtræden Det er vigtigt, at alt informationsmateriale fra Gjellerup Kirke har en gennemgående linje, så det straks kan genkendes. Derfor er der ved at blive udarbejdet et fælles design, som bliver benyttet både i det skriftlige materiale og på hjemmesiden.

Overgangsfase I perioden fra nu og til 1. januar vil langt de fleste af elementerne i den nye informationsform blive sat i gang: Hjemmesiden er allerede nu det aktuelle medie, som fortæller om Gjellerup Kirkes aktiviteter. De forskellige trykte blade bliver fremlagt i kirken i takt med, at de finder deres form. Vi forventer at gå i gang med dette allerede i løbet af august. Annonceringen i Gjellerup-Sunds Avis begynder i november. Alt i alt håber vi, at overgangen bliver problemløs og bliver opfattet som en fordel. Hvorfor nu alt dette? Menighedsrådet udnytter med disse ændringer de nye muligheder, som findes i dag. Der er ikke bare tale om et ønske om at være moderne, men vi har erkendt, at man ikke kan nå bredt ud med tidligere tiders redskaber. Vi håber at nå langt flere med denne nye måde at fortælle om kirken på. Vi er opmærksomme på, at de, der er nært knyttet til kirken, kan finde ændringerne unødvendige eller ligefrem forkerte; derfor sørger vi for, at alle de oplysninger, man hidtil har kunnet finde i kirkebladet, også fremover kan fås på tryk. Og så er vi sikre på, at vi med den nye form når ud til næsten alle, også dem, som ikke beskæftiger sig særligt med kirken. Vi håber på den måde at vække opmærksomhed hos en langt bredere kreds af sognets beboere, så vi kan vise, at kirken er interessant for alle. Menighedsrådet ved Gjellerup Kirke

53

SIDSTE KIRKEBLAD

[

Vi har erkendt, at man ikke kan nå bredt ud med tidligere tiders redskaber


DET SKER

BRUNCHGUDSTJENESTE

FAMILIEGUDSTJENESTE

En friere gudstjenesteform med plads og rum til samtale. Brunch før, under og efter et liturgisk gudstjenesteforløb. Foregår i Kirkeladen. (Pris: 30 kr.) Vil du spadestikket dybere i søndagens tekst/tema, så deltag i både højmessen kl. 9 og brunchgudstjenesten kl. 11. Prøv det før din nabo - eller endnu bedre: Sammen med din nabo! Brunchbuffeten er åben fra kl. 10.45. 5. oktober kl. 11 9. november kl. 11

FRIMESSE En gudstjeneste med plads til variation og fornyelse og med øget brug af tidens musik og ord. Særligt fokus på sang/musik og på muligheden for selv at være aktivt deltagende. En rar måde at runde en søndag af på. Efter gudstjenesten pizza og afslappet stemning i Kirkeladen. (Pris: 30 kr.) 28. september kl. 16.30 23. november kl. 16.30 2. januar kl. 19.30 New Year Worship

En gudstjeneste, man kan glæde sig til, og som fungerer for en familie. Fællesskab og aktiviteter i Kirkeladen efter gudstjenesten. Let spisning og aktiviteter er gratis. 14. september kl. 14. Tema: Høst NB: Foregår i halmkirken foran Agroskolen. Se omtale. 26. oktober kl. 11. Tema: BUSK 30. november kl. 10. Tema: Advent. Se omtale.

KIRKE I BØRNEHØJDE En småbørnsvenlig hverdagsgudstjeneste for hele familien. Efter en halv times gudstjeneste i kirken er der aftensmad – typisk pasta – og leg i Kirkeladen. Når børnene har spist, kan de lege og tegne, mens de voksne kan hygge lidt længere over maden. (Spisning koster max 75 kr. pr. familie). 30. september kl. 17 Noas ark-gudstjeneste. Vandet kommer snart! Og Noa har slet ikke fået samlet alle dyrene endnu. Kom og hjælp Noa og hør hele historien, der slutter med en smuk regnbue på himlen. 4. november kl. 17 Lys-gudstjeneste. Hvis man putter nok mørke ind i et rum, kan må så få et stearinlys til at gå ud? Vi slukker lyset i kirken og ser, hvad der sker, når vi tænder lys.

4


DET SKER

HØSTGUDSTJENESTER Den 14. september kl. 10 er der højmesse i Gjellerup Kirke ved Brian Krüger Iversen, og kl. 14 er der familie-høstgudstjeneste i halmkirken på plænen foran Agro-skolen i Hammerum ved kirkens tre præster. Ved høst takker vi for alt det, vi har – samtidig med vi deler ud. Der vil derfor ved højmessen kl. 10 i kirken traditionen tro blive samlet ind til en række institutioner, der arbejder for at hjælpe mennesker, der har brug for det. Ved gudstjenesten kl. 14 inviteres alle til at medbringe lidt af årets »høst« fra have, drivhus, altankasse, hønsehus osv. Børnene bærer det hele ind i halmkirken ved gudstjenestens begyndelse, og efter gudstjenesten sælges alle de gode gaver på auktion og indgår i årets høstgave til Kirke til Kirke-projektet, der støtter et projekt for gadebørn i Cameroun.

F PLANTEDE DU SOLSIKKER A AG? DE FRØ, DU FIK PÅSKED r har den

med! Den, de Så husk at tage en af dem modtager en præmie! længste solsikke, vinder og

Efter gudstjenesten er der en masse forskellige aktiviteter: smag på mad fra fjerne egne, spil volley lige uden for halmkirken eller leg med alle de andre børn og unge. Alle aktiviteter er gratis. Husk at medbringe havestol eller tæppe. Og evt. paraply til at skærme for den flotte septembersol!

Gjellerup Kirkes halmkirke bygges af frivillige, og du kan i dagene op til gudstjenesten følge med i byggearbejdet ved at lægge vejen forbi Agro-skolen. 5


DET SKER

EFTERÅRETS FOREDRAG I KIRKELADEN Poul Dissing skriver i sin sang »Forårssolen«, at »Engang går solen sin runde uden mig«. Den dag vil komme for os alle – engang. Og det skal vi turde tale om.

16. september kl. 19.30 »Livet er dit – lige til det sidste« ved Bente og Jørgen Ødegaard. Indehavere af Ødegård Begravelsesfirma.

Velkommen til tre aftener, der vil handle om livets afslutning. Både om det praktiske, det sorgfulde og det håbefulde.

30. september kl. 19.30 »Om lidt bli’r her stille« ved sygehuspræst på Herning Sygehus, Svend Erik Søgård.

2. september kl. 19.30 »Dagligdagen på et hospice« ved hospicechef Herdis Hansen fra Anker Fjord Hospice, Hvide Sande.

7. oktober kl. 19.30 »Hvordan er vi kirke? – Nye tider og steder kalder på nye måder at være kirke på« ved Mette og Alex Bjergbæk Klausen, teologer og missionærer – udsendt til Sierra Leone for Mission Afrika. Kan man fejre højmesse uden et orgel? Kan man være kirke uden en bygning? Kan man være præst uden en præstekjole? Kan man være kirkekor uden salmebøger? Kort og godt: Hvad skal der til, for at vi kan tale om, at noget er en kirke? Det er nogle af de spørgsmål, som mange missionskirker stiller sig selv, og som denne aften vil gribe fat i. Denne aften arrangeres i samarbejde med »Folke­kirkens Mission«

25. oktober: HØJSKOLEDAG – se omtale side 7 4. november kl. 19.30 »Fra Gjellerup til Wien« ved operasanger Morten Frank Larsen, som er vokset op i Gjellerup. Morten Frank Larsen er i dag operasanger og bor i Wien, hvor han er ansat på operaen. Morten Frank Larsen vil denne aften fortælle om sin vej til operaen der. 18. november kl. 19.30 »Som vi husker det«. Anders Agger og faderen, Frede Agger, vil fortælle fra hver deres liv samt om deres liv sammen. Anders Agger er journalist fra DR og er blandt andet kendt for sine skildringer af livet på hospice i programserien »Sømanden og juristen«. Anders Aggers far, Frede Agger, er tidligere skoleinspektør fra Skjern. En aften med gode historier fra fantastiske fortællere.

21. oktober kl. 19.30 »Mit liv som senior« ved pastor emeritus Søren Lodbjerg Hvas. Søren Lodbjerg Hvas var biskop over Aalborg Stift fra 1991 og indtil 2010, hvor han som 70-årig gik på pension.

det en rækI vinterhalvåret arrangerer menighedsrå er velkomne, ke forskellige foredragsaftener. Alle à 30 kr. og alle aftenerne sluttes af med kaffe

6


Torsdag den 2. oktober kl. 14.30-16.30 er der igen sogneeftermiddag i Kirkeladen, denne gang med besøg af Niels Knudsen og Malte Dalsgård, begge pensionerede lærere, som bor i Kroghøj Gl. Skole i Sinding. Makkerparret har i flere år arrangeret sangeftermiddage, som har vist sig at være sande tilløbsstykker. Velkommen til en eftermiddag med sang og fortælling. Pris: 30 kr.

HØJSKOLESANG OG DEN GODE FORTÆLLING Alle er velkomne til halvanden time i godt selskab med højskolesangbogen, sangglade mennesker, Ingeborgs franskbrødsmadder med ost og marmelade og så de fortællinger, som dagens vært vil fortælle. Kaffe og franskbrød koster 30 kr. Højskolesang og den gode fortælling finder sted kl. 10 i Kirkeladen på følgende torsdage: 4., 11., 18. og 25. september og 6., 13., 20. og 27. november.

HØJSKOLEDAG

BLIV FRIVILLIG

Lørdag den 25. oktober er der højskoledag i Kirkeladen. Dagens to foredragsholdere er Mads Bille, organist i Herning Kirke og leder af Herning Kirkes Drengekor, og Søren Ryge Petersen, dansk tv-vært og tv-fortæller. Præcist program vil senere kunne læses på kirkens hjemmesiden og i Sunds-Gjellerup Avis.

Der sker rigtig mange ting ved Gjellerup Kirke, og rigtig mange er frivillige. Men vi har brug for mange flere! Så hvis du kunne tænke dig at give en hånd med i forbindelse med gudstjenester, madlavning, børne­kirke, minikonfirmander, besøgstjeneste eller en af de mange andre ting, der foregår ved Gjellerup Kirke, så kontakt kordegn Lene Rønde Bak eller én af kirkens præster.

Pris for deltagelse inkl. frokost: 100 kr. (sodavand og øl kan købes). Tilmelding skal ske senest torsdag den 16. oktober til kordegn Lene Rønde Bak på 9711 6088 eller mail lerb@km.dk.

Bliv frivillig – og en »del af en helhed«, som det hedder på kirkens banner.

57

DET SKER

SOGNEEFTERMIDDAG


GUDSTJENESTER

DAG KIRKEÅRET HØJMESSE FAMILIE BRUNCH FRIMESSE ANDET   3. sept. Onsdag 19.00 Konf.opstartgudstj. Hammerum BKI + OR   5. sept. Fredag   7. sept. 12. s. e. Trin. 10.00 OR* 13. sept. Lørdag 13.00 Vielse BKI 14. sept. 13. s. e. Trin. 10.00 Høst BKI 14.00 Halmkirke OR + IMKH + BKI 16. sept. Tirsdag 17. sept. Onsdag 19.00 Konf.opstart-gudstj. Gjellerup IMKH + BKI + OR 20. sept. Lørdag 11.00 Dåbsgudstjeneste IMKH 21. sept. 14. s. e. Trin. 10.00 IMKH* 28. sept. 15. s. e. Trin. 10.00 OR * 16.30 BKI 30. sept. Tirsdag 17.00 KiB OR 5. okt. 16. s. e. Trin.   9.00 BKI 11.00 OR 11. okt. Lørdag 11.00 Dåbsgudstjeneste OR 12. okt. 17. s. e. Trin. 10.00 OR 19. okt. 18. s. e. Trin. 10.00 IMKH 26. okt. 19. s. e. Trin.   9.00 BKI 11.00 BUSK IMKH   2. nov. Alle Helgen 10.00 OR* 16.00 Alle Helgen BKI + OR + IMKH   4. nov. Tirsdag 17.00 KiB IMKH   9. nov. 21. s. e. Trin.   9.00 BKI 11.00 OR 15. nov. Lørdag 16. nov. 22. s. e. Trin. 10.00 IMKH* 23. nov. Sidste s.e.Trin. 10.00 IMKH 16.30 BKI 26. nov. Onsdag 11.00 Adv.gudstj. i Valgmgh-kirken med Toftebo BKI 19.00 Fredslys-gudstjeneste IMKH 30. nov. 1. s. i Advent 10.00 Fest gudstj. IMKH

8


2. dec. Tirsdag   9.30 Bhv.jul BKI 10.30 Bhv.jul BKI   3. dec. Onsdag   9.30 Dagpl.jul IMKH   4. dec. Torsdag   9.30 Bhv.jul BKI 10.30 Bhv.jul BKI   7. dec. 2. s. i advent 10.00 OR* 19.00 Gjellerupskolens julekoncert BKI

14. dec. 3. s. i advent 10.00 IMKH* 16. dec. Tirsdag 19.30 Vi synger julen ind IMKH 19. dec. Fredag 8.30 Skolegudstj. OR 9.20 Skolegudstj. OR 10.10 Skolegudstj. BKI 11.00 Skolegudstj. BKI 21. dec. 4. s. i advent 10.00 BKI 24. dec. Juleaften 10.00 BKI 11.15 BKI 12.30 IMKH 13.45 IMKH 15.00 OR 16.15 OR 25. dec. Juledag 10.00 IMKH* = Børnekirke - se også side 8 26. dec. 2. juledag 10.00 OR 28. dec. Julesøndag 10.00 BKI

KiB= Kirke i Børnehøjde *=Børnekirke – se også side 10

KIRKEBIL

Kører normalt til alle højmesser. Ønskes personlig ledsager, bedes dette oplyst ved pladsbestillingen. Pladsbestilling: Kirkekontoret 9711 6088 senest fredag kl. 13. En tur/retur koster 10 kr. pr. person. 59

GUDSTJENESTER

DAG KIRKEÅRET HØJMESSE FAMILIE BRUNCH FRIMESSE ANDET


AKTUELT

MENIGHEDSRÅDSMØDER

INDSAMLINGER I KIRKEN

Torsdag 14. august Torsdag 11. september Torsdag 9. oktober Torsdag 13. november

14. sept.: (se omtale af Høstgudstj.) 28. sept.: Dansk Missionsråd 12. okt.: IKON 9. nov.: Indre Mission i Danmark 23. nov.: KFUMs Soldatermission 30. nov.: Gjellerup Kirkes Julehjælp 7. dec.: Gjellerup Kirkes Julehjælp 14. dec.: Gjellerup Kirkes Julehjælp 21. dec.: Gjellerup Kirkes Julehjælp 24. dec.: Børnesagens Fællesråd 25. dec.: Børnesagens Fællesråd 26. dec.: Gjellerup Sogns kirkelige børne- og ungdoms­ arbejde

Dagsordener og referater kan læses på hjemmesiden.

VELKOMMEN I BØRNEKIRKE Børnekirke er et tilbud til alle børn, gerne i følge med forældre. Børnene begynder i kirken som alle andre, men kommer efter dåben over i Kirkeladen, hvor der er et særligt program for dem. Se gudstjenestelisten side 8-9 for datoer.

VI MANGLER BILLEDER

Øvrige søndage »Kirke til Kirke«-projekt.

Find Gjellerup Kirke på: gjellerupkirke.dk eller på Facebook! På siden kan bl.a. læses de seneste prædike­ner fra gudstjenesterne i Gjellerup Kirke.

GUDSTJENESTER PÅ TOFTEBO Bemærk: Fremover afholdes gudstjenester på Toftebo torsdage kl. 10-11. Stadig med en kop kaffe og tid til sang. Alle er velkomne. Se opslag i kirken, på Toftebo og i Sunds-Gjellerup Avis med flere informationer. September  4. 11. Ingen gudstj. pga. høstfest 18. Altergang 25. Oktober  2. Altergang  9. 16. Altergang 23. 30. Altergang November  6. 13. Altergang 20. 26. NB. onsdag kl. 11 i Valgmenigheds­kirken December   4. Ingen gudstjeneste 11. 18. Altergang 23. NB. Tirsdag kl. 14.30 Julegudstjeneste

Har du nogle gode billeder liggende fra dåb, vielse, konfirmation, gudstjeneste eller andet i Gjellerup Kirke? Og må vi have lov at bruge dem på hjemmeside, Facebook og plakater? Så må du meget gerne sende billederne til kordegn Lene Rønde Bak på lerb@km.dk. Tak for hjælpen!

10 8


AKTUELT

OPSTART AF BØRNE- OG UNGDOMSKOR VED GJELLERUP KIRKE I efteråret 2014 vil Gjellerup Kirkes organist Camilla Svanberg starte et kirkekor op. Detaljer om mødetidspunkter osv. er ikke på plads endnu, men vi kan fortælle, at det bliver for alle børn og unge fra 4. klasse og opad. Vi glæder os meget til at kunne fortælle mere. Følg med på hjemmesiden og i Sunds-Gjellerup Avis.

VIDSTE DU AT GJELLERUP KIRKE ER EN »VEJKIRKE«? En stor gruppe kirker over hele Danmark er såkaldte »vejkirker«. Det betyder, at de står åbne for alle, der har lyst til at få et par rolige minutter på en af kirkebænkene.

BØRNEKIRKE – OGSÅ FOR DIG…

KAN DU ÉT AF FØLGENDE:

Synge, lege eller fortælle bibelhistorie – så kan du give en hånd i Gjellerup Kirkes BØRNEKIRKE. Kan du afse tid nogle søndage om året, har vi brug for DIN hjælp. To, fire, seks… DU bestemmer hvor mange søndage du vil hjælpe. Kontakt sognemedhjælper Karen Krøjgaard, tlf. 2076 9878, kakr@km.dk

11 9

Lige på den anden side af korbuen er der i Gjellerup Kirke en pult med en bibel på. Der kan man, hvis man har lyst, få et ord med på vejen.


DET SKER

FREDSLYSGUDSTJENESTE

FESTGUDSTJENESTE 1. SØNDAG I ADVENT

Onsdag den 26. november kl. 19 i Gjellerup Kirke. Alle er velkomne til at mødes kl. 18.40 ved KFUM-spejdernes hus i Gjellerup og deltage i fakkeltoget til kirken.

Søndag den 30 november er det første søndag i advent. Det betyder, at vi starter på et helt nyt kirkeår, samtidig med at vi skal tænde det første lys i kirkens store adventskrans.

Fredslyset kommer fra Betlehem og er et lys for fællesskab, venskab og nødlidende. Et lys, der bærer budskabet: »Fred på jord«.

I år indledes adventstiden med en festgudstjeneste i Gjellerup Kirke kl. 10 hvor alle, unge som gamle, voksne som børn, er velkomne. Ved gudstjenesten medvirker bl.a. efterårets minikonfirmander.

Velkommen til en stemningsfuld gudstjeneste i Gjellerup Kirke.

Efter gudstjenesten er der æbleskiver i Kirkeladen, og alle børn kan lave fuglekugler.

Arr. i samarbejde med Sct. Georgs Gilderne

JUL I KIRKEN FOR DAGPLEJE- OG BØRNEHAVEBØRN Igen i år indbyder vi til julegudstjenester for sognets yngste. Vi skal synge julesalmer og høre om, hvordan det gik til den første julenat. Vi byder velkommen til sognets børnehaver: 2. og 4. december begge dage kl. 9.30 og 10.30.

JULEHJÆLP

Vi indbyder dagplejere og alle andre interesserede børn op til 3 år til julegudstjeneste 3. december kl. 9.30.

Skemaer til brug for ansøgning om julehjælp kan hentes på kirkekontoret eller findes på Gjellerup Kirkes hjemmeside fra 1. oktober.

Forældre og bedsteforældre er naturligvis også velkomne!

Ansøgningen afleveres på kirkekontoret til og med torsdag den 11. december 2014 kl. 13. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kordegn Lene Rønde Bak på 9711 6088. Ønsker private eller virksomheder at give et bidrag til Gjellerup Sogns julehjælp, kan det ske ved henvendelse til kirkekontoret eller ved indsamlinger ved gudstjenesterne op til jul. 12


JULEDAG »Englene sang den først for markens hyrder…« – og juledag tager vi over.

Tirsdag den 16. december kl. 19.30 er der »Vi synger julen ind« i Gjellerup Kirke.

Gudstjenesten juledag vil med sin særlige liturgi give menigheden mulighed for at synge nogle af de gode og smukke julesalmer, som juleaften og adventstiden ikke gav plads til. Så sæt dig på bænken juledag, og ”luk julefreden ind”.

Ind imellem de kendte 10 julesalmer, som skal synges som fællessalmer, vil frivillige musikere og Gjellerup Kirkes Julekor under ledelse af sogne- og studenterpræst Inge Marie Kirketerp Hansen medvirke.

Der er gudstjeneste juledag, 25. december kl. 10.

Det bliver en aften uden ord, men fyldt med sang, musik og julestemning! Fri entré.

JULEFEST JULEGUDSTJENESTE MED HØREHENSYN

Søndag den 28. december kl. 19 er der Julefest for hele familien i missionshuset Silo, Hammerum. Aftenen er arrangeret som et samarbejde mellem KFUM & KFUK, Indre Mission og Børnekirken ved Gjellerup Kirke.

Den 24. december kl. 12 i Snejbjerg Kirke Prædikant: Sognepræst Mona Kjær Nielsen.

Aftenen vil byde på julesalmer rundt om det store juletræ, leg og aktiviteter for børnene, kaffe og kage, juletale ved årets taler og slikposer til alle børn. Aftenen sluttes af med andagt kl. 21.

Gudstjenesten tekstes på storskærm, og TSK-tolk medvirker. Alle er velkomne.

Pris: 15 kr. for børn og 25 kr. for voksne.

Arr. Kontaktpræst for hørehæmmede i Herning provstierne Mona Kjær Nielsen

Alle er velkomne!

13 5

DET SKER

»VI SYNGER JULEN IND«


FORENINGER I SOGNET

INDRE MISSION Silo - Hammerum www.silo-hammerum.dk Ruth Egedal • 9720 9175 IM - bibelkredse Alle er velkomne til at komme med i en bibelkreds – hvis du er interesseret, kan du henvende dig til Solveig Madsen o.madsen@mail.dk Flere oplysninger fås på Silos hjemmeside: www.silo-hammerum.dk Onsdag den 17. september kl. 19.30 HØSTFEST ved Økolog Jakob Kjærsgaard, Hauge. IMU medvirker. Fredag den 3. oktober Cafekoncert med Lise Pedersen med band. Se nærmere om tidspunkt mm. i særskilt program og i Sunds- Gjellerup avisen. Der vil både afdeling for børn og voksne. Lise Pedersen udgav sidste år CD’en: Alletiders Historie. Onsdag den 19. november kl. 19.30: Møde ved missionær Preben Sørensen, Viborg, over emnet »kristen i hverdagen«. Fællesspisning: Tilmelding til Niels Westh på 4014 5010 eller tilmelding@ wesths.dk senest onsdagen før. a.  Spisning starter kl. 18 b.  Kl. 19.00 Børnenes kvarter i salen og bedemøde i det lille lokale c.  Mødet starter kl. 19.30 d.  Mødet slutter med kaffe fra kl. 20.30 e.  Pris: Voksne 35,- kr., Børn 25,- kr. f.  Medbring selv service

Børne/juniorkoret ALIVE (fra 1. kl.) Hver torsdag kl. 17-17.45 i Silo Elin Dahl Østermark • 9711 9524 IMU Mette Hansen • 2845 9204 Teen-klubben Julie Lorentzen • 2621 9204 Junior-klubben Poul Risager • 9720 9721 Tirsdags-klubben Christian Thormann • 9711 9204 KFUM og KFUK hammerum-gjellerup.kfum-kfuk.dk Hammerum Hovedgade 8 Erik Krejberg • 2835 8839 Voksenforum (over 25 år) Hver anden tirsdag kl. 19.30-22.00 Fredagsfamilien (alle) Alle er hjertelig velkommen til familieaften i Kirkeladen fredag den 19. september 2014 og fredag den 14. november 2014. Vi starter med fællesspisning kl. 18 og slutter aftenen af med en kop kaffe senest kl. 20.30. Kontakt Annette Hedegaard for nærmere information på 4295 2484. Børneklubben (0. kl.-5. kl) Fredag kl. 16.30-18.30

14 10

Teen-klubben Lene Rønde Bak • 2286 5723 Teenklubben er for alle teenagere i 6.-10. klasse. Vi mødes fredag kl. 19-21.30 i klubbens lokaler ved rideskolen, Hammerum Hovedgade 8. KLF – KIRKE OG MEDIER Marianne Hansen • 9720 9204 FOLKEKIRKENS MISSION Helge L. Hansen • 9711 6136 TORSDAGS-BIBELKREDSE Karen Nellemann • 9711 6954 SPEJDERE De grønne pige­spejdere, Hammerum Charlotte Kammer • 9711 6383 www.pigespejder.dk/hammerum KFUM-spejderne, Gjellerup www.gjellerupspejder.dk Birgit Graversgaard • 9711 8398 GJELLERUP KFUM IDRÆT www.gjellerupkfumidret.dk Chris Østergaard • 9711 8189 Der henvises i øvrigt til foreningernes hjemmesider og Sunds-Gjellerup Avis, hvor møder annonceres på side 2.


ARRANGEMENTER

BABYSALMESANG Der indbydes til babysalmesang på følgende onsdage: Hold 1: 3., 10., 17. og 24. september samt 1. og 8. oktober. Hold 2: 22. og 29. oktober samt 5., 12., 19. og 26. november. Alle dage kl. 10 i kirken. Der er plads til ca. 10 børn på holdet (alder 0-9 mdr.) Deltagergebyr: 100 kr. Tilmelding til: Karen Krøjgaard, 6122 3906 – kakr@km.dk (Oplys navn, adresse og tlf.nr. samt barnets navn og fødselsdato.)

KIRKEKONTOR Kordegn Lene Rønde Bak 9711 6088 • lerb@km.dk Kontortid: Mandag Lukket Tirsdag kl. 9-13 Onsdag kl. 9-13 Torsdag kl. 9-13/15-17 Fredag kl. 9-13 www.gjellerupkirke.dk

KIRKEGÅRDSKONTOR Kirkegårdsleder Christian Hougaard 9711 6033 • Mobil: 3036 5246 chha@km.dk

SOGNEPRÆSTERNE Brian Krüger Iversen (BKI) Præstegården, Kirkebyvej 14 9711 6077 • biv@km.dk Træffes efter aftale. Fridag: Mandag

Kontortid: Mandag-fredag kl. 11-12 og efter aftale.

Ole Rasmussen (OR) Nørre Lindbjerg 13 5365 3096 • olr@km.dk Træffes efter aftale. Fridag: Mandag

KIRKETJENER Finn Mundbjerg 2323 4717 • Privat: 9720 9398

Inge Marie Kirketerp Hansen (IMKH) Søndertorp 111 2441 5010 • inmk@km.dk Træffes efter aftale. Fridag: Mandag

SOGNEMEDHJÆLPER Karen Krøjgaard Kirkebyvej 15 • 6122 3906 kakr@km.dk

ORGANIST Camilla Svanberg 4161 2144 • chsv@km.dk MENIGHEDSRÅDETS FORMAND Ane Marie Mortensen Nygårdparken 65 9711 8026 • have@mail.tele.dk MENIGHEDSRÅDETS BESØGS- OG LEDSAGETJENESTE Lis Rahbek Elmegade 18 • 9711 6318 elise@dlgmail.dk

Gjellerup Sogns kirkeblad udgives af menighedsrådet • Oplag: 4.500 • Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S Redaktion: Inge Marie Kirketerp Hansen (ansvarsh.) og Karsten Matzen 15

KIRKELIG VEJVISER

GJELLERUP SOGN Kirkeladen Kirkebyvej 15 • 7400 Herning


BØRNENES BAGSIDE GUDSTJENESTER FOR BØRN

KONKURRENCE 19: Svar på spørgsmålene og skriv svarene i boksene. Løsningen er kodeordet - nemlig den familiegudstjeneste, der er den 26. oktober kl. 11.

 2. Hvem beder vi til i Fadervor?  3. Hvilken slags fodtøj tager du på, når det er koldt?  4. Hvad samler vi om efteråret og bruger til at lave mænd og dyr af ?          1. Hvad falder af træerne om efteråret?

Svaret afleveres i postkassen i Kirkeladen med dit navn, adresse og din alder senest fredag den 10. oktober. Så er du med i lodtrækningen om et gavekort. Du kan også sende løsningen til Karen Krøjgaard, Kirkebyvej 15, 7400 Herning. Den heldige vinder får direkte besked og offentliggøres på kirkens hjemmeside: www.gjellerupkirke.dk

Tirsdag den 30. september kl. 17 Tirsdag den 4. november kl. 17 En kort gudstjeneste for børn og deres familier. Efter gudstjenesten spiser vi sammen i Kirkeladen. Vi er færdige senest kl. 18.30. Pris for maden Børn og 1 voksen: 50 kr. Børn og 2 voksne: 75 kr.

FAMILIEGUDSTJENESTER søndag den 26. oktober kl. 11 Børn, Unge, Sogn og Kirke-gudstjeneste

Navn:

Alder:

søndag den 30. november kl. 11 1. søndag i advent

Adresse:

fejrer 200-års-jubilæum i 2014 og opfordrer os alle til at sætte ekstra fokus på Bibelen. Så find din bibel og læs for dig selv, din bamse, ven, mor og far….!

Vinder af sidste kirkeblads konkurrence er: Mikkeline Kirketerp, 7 år, Sunds

Team Lynderup · 9717 3408

KONKURRENCE 18


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.