Ide Politik September 2013 – nr. 3
For børnenes skyld
Ide Politik
2
INDHOLD Kønsforskel er bedst for børn og voksne side 4
Første gang på Folkemødet side 6
KD nødvendig i EU side 8
Landbrug og miljø hånd i hånd side 16
Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt. Oplag: 2500 ekspl. Redaktion: Egon Jakobsen (ansvarshavende) Bjørn Suadicani Poul Nielsen Kristendemokraterne: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen Landskontor: Skindergade 24,1 th 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK
Kære læser… for nylig, at fedme koster samfundet millioner af kroner. Jeg hørte også, at det uhørt lave fødselstal vil have fatale konsekvenser for erhvervslivet om få år. Nyhederne afspejler sygdommen i det danske samfund. De overvægtige gøres til et problem for samfundets overlevelse, frem for et problem for mennesket. Det faldne børnetal bliver til en hæmsko for yderligere vækst og rigdom, i stedet for en advarsel om, at familierne mistrives og at abortantallet stiger. Dansk politik præges af jagt på penge og velfærd, og lader individet betale prisen. jeg læste
mener, at politik handler om mennesker. Arbejdsløsheden skal bekæmpes, fordi den ledige får det psykisk bedre af at indgå i et socialt fællesskab med krav til dagligdagen. Det offentlige system skal reformeres, så læger og offentligt ansatte får indflydelse på deres arbejde. De skal ikke gøres til ludobrikker, hvor enhver bevægelse dikteres og kontrolleres i effektivitetens navn. Decentralisering i stat, region og kommune skal skabe nærhed mellem borgeren og det offentlige. Det vil samtidig minimere udgifterne til administration og murstensbyggerier. kristendemokraterne
handler om at give mennesker tid til nærvær. Det gælder dine børn, børnebørn, dine forældre og venner. Livet leves i relation til vores medmenneske. Det er det, Kristendemokraterne kæmper for i kommunalvalget. Vi ved hvad det vil sige at være menneske. politik
God valgkamp!
Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne
Ide Politik
3
Hjemmepasning bør være et lettere valg Anne K. Waage Beck Næstformand i Småbørnsforeningen SAMFO
af Idé Politik har et fokus, der alt for sjældent lægges på debatten om daginstitutioner: For børnenes skyld. Lad det være sagt med det samme: Vuggestuer ikke er opfundet for børnenes skyld. Det er børnehaver på fuld tid heller ikke. De er opfundet for at tilgodese arbejdsmarkedets behov for, at begge forældre stiller deres arbejdskraft fuldt til rådighed hele livet. Det er på tide, at dette bliver diskuteret åbent, og at der kommer en politisk løsning på den klemme, som regulerer forældrenes adfærd med økonomiske midler, når de skal beslutte, om barnet skal passes hjemme eller i en vuggestue efter barselsorloven er slut. dette nummer
består i, at arbejdsmarkedets regler og børnepasningsmodellen gør det klemmen
vanskeligt at få råd til at passe børnene hjemme. Familien beskattes relativt hårdere af én indtægt end af to. Der findes ingen orlovsordninger på arbejdsmarkedet til pasning af egne børn, og betalingen til den offentlige pasning er 75% finansieret af et kommunalt tilskud. Nogle kommuner har hjemmepasningsordninger, men det er typisk kun for ét år og findes kun i en tredjedel af alle kommuner.
Vuggestuer ikke er opfundet for børnenes skyld. Det er børnehaver på fuld tid heller ikke. De er opfundet for at tilgodese arbejdsmarkedets behov
I Småbørnsfamilieforeningen SAMFO arbejder vi for, at tilskuddet kan gå til alle familier, der ønsker at passe børnene hjemme, så pengene følger barnet. Derfor er vi glade for, at Kristendemokraterne tager sagen op.
en stor stigning i antallet af hjemmegående i Danmark. Fra 2009-11 er tallet steget fra 15 til 25.000 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det er et meget ansvarligt valg, disse familier træffer, men samtidig et valg med urimeligt store omkostninger.
har verdensrekord i institutionalisering af småbørn, men flere forældre stemmer med fødderne imod den udvikling. Indenfor de seneste år er der sket
i debatten
danmark
kan man ind imellem høre det argument, at hjemmepasningsordninger kun tilgodeser de familier, der alligevel har råd til at lade den ene forælder gå hjemme. Men SAMFO har for nylig lavet en sammenlignende undersøgelse af landets kommuner, som viste, at flest småbørn passes udenfor hjemmet i de rigeste kommuner. Så en pengene-følgerbarnet ordning vil ikke være en præmie til de velstillede, men derimod en retfærdig og tiltrængt påskønnelse af alle forældres ønske om selv at passe deres børn uanset social status. Hjemmepasning bør være et lettere valg. Det kræver, at den økonomiske adfærdsregulering af familierne fjernes. Samfundet må anerkende, at hjemmepasning er værd at støtte, fordi den vigtigste opgave småbørnsforældre har, er at tage sig af deres børn. Så vi må have en familiepolitik, der gør det lettere for forældrene at opfylde børnenes behov for ro, tryghed og tilknytning til deres vigtigste fællesskab: familien. Dét er familiepolitik for børnenes skyld.
Anne Kirstine Waage Beck besøgte Kristendemokraterne på Folkemødet.
Ide Politik
4
Kønsforskel er bedst John-Erik Stig Hansen
Drivkraften i denne tendens er en lighedstankegang, der i udgangspunktet – meget sympatisk – betragter alle mennesker som ligeværdige. Det betyder imidlertid i praksis, at mange ikke vil acceptere, at kønnenes forskellighed er en værdi, som et barn har ret til at opleve som del af sin opvækst.
og statistiske opgørelser viser, at børn har bedst af at vokse op i en velfungerede familie med både far og mor. En række situationer kan udsætte børns opvækst for udfordringer, der i nogle tilfælde kan gøre deres vilkår dårligere. Dødsfald, skilsmisse, misbrug eller sygdom er alle forhold som er bedst at undgå, hvis det er muligt, fordi vi ved at det er skadeligt for både børn og voksne. TilsvaDer skal en derimod betragtes det rende undersøgelser af børn, mand og en som en rettighed for alle der er opvokset hos homokvinde til for seksuelle par, er der ikke mennesker, homoseksuelle såvel som heteroseksuelle, mange af. Og de er vanskeat danne en par såvel som enlige, at få og stabil ramme lige at konkludere noget sikopdrage børn. Det sker genkert på, først og fremmest for næste nem kunstig befrugtning, rufordi de er foretaget i et milgenerations gemoderskab og nu senest jø præget af aktivisme og også gennem adoption af politisering frem for objektiv opvækst børn til homoseksuelle ægtevidenskabelighed. Dertil par, hvorved den sidste forskelsbehandkommer, at der mangler langtidserfaringer ling synes at være fjernet. Men spørgsmå- med adoptivbørn opvokset hos homolet er, om der her er tale om et skadeligt seksuelle, simpelthen fordi der endnu ikke overgreb på såvel de børn, der bliver ofer tilstrækkeligt mange tilfælde heraf. rene, som på de voksne, der med de Man ender derfor med at skulle tage stilbedste hensigter alligevel kommer til dels ling til dette spørgsmål ud fra egen vurat begå en alvorlig fejltagelse og dels dering af, hvad der er væsentligt for, at et overser en betydningsfuld biologisk lektie. barns opvækst får de bedst mulige vilkår,
Overlæge
menneskets forskellighed
som to køn er ikke ligegyldig. Biologi betyder noget. Hver eneste af os oplever sig selv som et individ med et bestemt køn, som mange af vores karakteregenskaber er påvirket af. Og kønsforskelle er jo ikke noget, vi har fundet på hverken som enkeltindivider eller som samfund. Det tilsyneladende banale forhold, at der skal en mand og en kvinde til for at danne en stabil ramme for næste generations opvækst, er ikke en tilfældighed men et resultat af en årmillioner lang udfoldelse af skaberværket. Alligevel ser vi i adskillige vestlige samfund, at dette møjsommeligt udviklede biologiske grundfænomen af et flertal betragtes som en social konstruktion, en samfundsbestemt indretning uden iboende egenværdi. mand-kvinde (ægte) par kan nu erstattes af mere moderne sociale konstruktioner, der er kønsneutrale, og som betragtes som ligeværdige både i forhold til parrets egen udvikling og som opvækstramme for børn. det traditionelle
talrige undersøgelser
Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !
Ko r n magasinet
esker om menn
og tro
LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE
aaRD Se nøRg
T: PoRTRæ
lI
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
r sogn e og Kølkæ
Kirkeblade
Juni Juli August 20XX
koRneT: lIge På
- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!
Magasiner
Tema:
Den goDe DøD?
Grafik
? e DøD goD en :D ma
Te
- Kollu nd for Rind
Online
nR. 2 -20 10 ·
DET
KIRKEBLA
gRaTIS
magasin
FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U
Foto/tekst
Ide Politik
5
for børn og voksne hvilket jo er særlig vigtigt, når der er tale om en statsligt sanktioneret og velplanlagt adoption, hvor vi alle får et medansvar for barnets opvækstvilkår. det menneskesyn,
man har, og det formål, man ser med et parforhold mellem to voksne mennesker, har væsentlig betydning for, hvordan man vurderer et pars egnethed som adoptanter. Med en kristen grundforståelse af disse forhold har det afgørende betydning, at partnerne i (ægte)parret udgør en komplementaritet, dvs. supplerer hinanden så helheden er større og rigere end summen af de to enkelte partnere. Den grundlæggende kristne opfattelse er, at mand og kvinde er skabt forskellige med det formål, at der dannes et livgivende kærlighedsforhold, der afspejler Guds egen natur, og at børn har behov for at opleve netop denne kærlighed for at kunne udvikle sig som hele mennesker. At sådanne par dannes helt af sig selv, har Skaberen sikret ved, at der skal to forskellige køn til, for at næste generation bliver født. Selve den biologiske evolutions indretning garanterer altså, at Guds kærlighed kan synliggøres for os mennesker, generation efter generation.
En tilsvarende komplementaritet kan ikke opnås mellem mennesker af samme køn. Hermed er det ikke sagt, at der ikke kan være tale om kærlighedsforhold mellem mennesker af samme køn, for det kan der naturligvis, ligesom kærlighed kan blomstre på utallige andre måder mellem mennesker, uden at dette dog af den grund skaber et (ægte)par.
men også unikke menneskelige fænomener som f.eks. forpligtelse, tilgivelse, glæde og omsorg bliver levendegjort i familien, som derved bliver stedet, hvor det enkelte menneskes inderste kerne dannes. At overse betydningsværdien i det biologisk baserede ægteskab og familie vil ikke alene opløse det nuværende samfund men også med stor sandsynlighed føre os bort fra de livgivende værdier som vores Der mangler kristne, medmenneskelige langtidssamfund hidtil har bygget på.
vælge at mene, at vores samfund og kultur – understøttet af erfaringer den teknologiske udvikling – har udviklet sig så langt, at det er altså ikke alene et med adoptivvi kan frigøre os fra vores børn opvokset politisk valg men også et valg biologiske bestemmelse og af eksistentiel betydning for hos homoomdefinere biologiens bevores samfunds udvikling, seksuelle tydning. Det ville blot være hvis omdefineringen af famiet overordentligt dristigt lien får lov til at sætte sig så valg, hvis man vælger at se bort fra det fuldstændigt igennem ved ligestillingens helt grundlæggende fundament for mentyranni, at staten vælger at overdrage neskers samfund, nemlig det naturgivne børn til en opvækst i homoseksuelle forægteskab og familien, for ikke alene har hold uden hensyntagen til børnenes ret det sikret den biologiske ramme om seltil en opvækst i et intimt miljø med en ve menneskets udvikling, det har også voksen mand og kvinde, en familie med givet hvert eneste menneske en forståen far og en mor. Kristendemokraterne else af de dybeste sandheder om os selv forsvarer derfor uden tøven idealet om og vores Skaber. Ikke alene kærlighed den naturlige familie.
nu kunne man
Ide Politik
6
Første gang på Folkemødet Mette Guldager Slagelse solskins-øen
levede op til sit navn i dagene 13.-16. juni 2013, hvor Folkemødet blev afholdt for tredje gang i Allinge på Bornholm. Forventningerne var store, for i år regnede man med en fordobling af besøgstallet til 60.000 – mod 32.000 sidste år. Hvordan ville det mon spænde af? Jeg tror ikke, nogen blev skuffede. Som førstegangsdeltager var jeg i hvert fald fuld af beundring over, at et lille lokalsamfund på bare tre år kan få et så stort arrangement over fire dage til at forløbe så gnidningsløst, som jeg oplevede det. Man havde åbenbart lært af erfaringerne fra de foregående år, og alle var indstillet på at få nogle gode dage med plads til både humør og alvor og eftertænksomhed. indeholdt 1267(!) events. Så den enkelte kunne få sin lyst styret med hensyn til debatter, seminarer, workshops og arrangementer om lige det, der interesserer én mest. Også når talen er om, hvordan vi ønsker, at vores samfund skal udvikle sig. Overvældende var det – og spændende at kaste sig ud i. Af Danske Fysioterapeuter fik jeg en rygsæk med bold, sjippetov og en pjece med programavisen
2 x Holger skriver vælgererklæring
Øvelser til Folket vist af nogle herlige karikaturer af partiformændene! I den rygsæk hjembragte jeg mit materiale og nævner i flæng: • Kunsthappening om flygtningesituationen i Europa og i Verden • Bornholms afd. af Bright Green Island, (international miljøorganisation) • KVINDER I SORT – Afghanistans kvinder – stadig vores ansvar! Kvinder med i fredsprocessen
• Sådan bliver valget til Europa-Parlamentet • Unges druk på anklagebænken – hvem er de skyldige? • Muhabet – et værested for psykisk syge og sårbare med fokus på flygtninge og indvandrere • Hospice – hvorfor? Skal det 20. hospice ligge på Bornholm? • Hvad synes du vi skal gøre ved ca. 7.000 tons mere eller mindre farligt radioaktivt atomaffald i Danmark? • Gør skattesnydere til skatteydere! var stor: For at gøre opmærksom på sidstnævnte stand promenerede 2 styks »Kan du finde Holger?« i turkis bukser, rød- og hvidstribet bluse og tophue rundt på Cirkuspladsen, hvor de politiske partier havde deres stande. De var på jagt efter vores skatteminister, men fandt ham vist aldrig! Til gengæld gav de hver en vælgererklæring til KD, og det samme gjorde over 300 andre gæster på pladsen i de dage. TAK til mine meget gæstfrie KD-værter, Tove og Hartvig Mumm, i hvis hyggelige hus jeg kunne komme og gå, som jeg ville. De har inviteret mig til at komme igen, så jeg slutter med et lidt omskrevet citat: Næste år i Allinge på Bornholm! opfindsomheden
Der var travlhed ved standene
7
Familiekurser
- en meningsfuld udfordring Anne Grete Larsen Esbjerg
det kommunale system er der allerede mulighed for at få relevant støtte, men der kan være lang vej, inden man visiteres til den rette hjælp.
for at have overskud til at være gode forældre, at ens eget voksenliv fungerer både privat, jobmæssigt og økonomisk. Derfor kan støtte og vejledning gennem et forældrekursus give mere tryghed til børnene, som er grundstenene til fremtidens samfund. det er en forudsætning
Jyske Vestkysten havde søndag den 7. juli 2013 en temaside med overskriften »Vold mod spædbørn«. Der fortælles om en mor, der har fået en dom for vold mod et otte uger gammelt spædbarn. Og artiklen fortalte samtidig, at antallet af voldsanmeldelser vedr. børn mellem 0 og 4 år er steget fra 39 i 2008 til 109 i 2012. en bekymrende udvikling. Derfor kan vi kun hilse det velkommen, at socialminister Karen Hækkerup (S) har sat penge af til den såkaldte overgrebspakke, der skal hjælpe udsatte børn. Pengene er målrettet pædagogisk personale og sundhedspersonale, der via efteruddannelse skal blive bedre til at spotte risikofamilier og børn, der har været udsat for vold og overgreb. i sandhed
Det kan imidlertid undre, at fokus så entydigt lægges på uddannelse af personale omkring børnene. For bag enhver sag om vold mod børn, ligger der en trist menneskelig skæbne med afmagt, sygdom, mangel på viden og manglende ressourcer hos forældrene. Men alle ønsker at være gode forældre. vil arbejde for, at der lokalt oprettes fællesskaber til forældre, der har behov for hjælp og støtte til forældreopgaven. Et sted, hvor de kan få sparring, praktisk hjælp og vejledning. I kristendemokraterne
At dele arbejde og glæder giver personligt og socialt overskud Derfor vil KD støtte oprettelse af familienetværker, hvor børnefamilier kan hjælpe hinanden med f.eks. børnepasning og andre praktiske opgaver. At dele arbejde og glæder giver personligt og socialt overskud, og der kan foregå udveksling af erfaringer og viden. vil vi vil arbejde for forældreog familiekurser, der giver indsigt i praktisk børnepsykologi, gennemgang af børns udviklingstrin, børns sproglige udvikling, kommunikation mellem børn og forældre, opdragelse, hygiejne, kost og madsamtidig
lavning, husholdning samt vejledning i at planlægge sin hverdag med både børneog voksentid. Kristendemokraterne går ind for, at vi sætter mennesket frem for systemet. Derfor vil vi støtte samarbejdet mellem frivillig indsats og det offentlige system. Samarbejdet mellem disse to områder er en nødvendig og meningsfuld udfordring, der på børneområdet vil betyde større fleksibilitet og hurtigere indsats. er det bærende element i samfundet. Derfor er det vigtigt at støtte familien med uddannelse til forældreopgaven. familien
fakta Anne Grete Larsen er pædagogisk konsulent i Esbjerg Kommune, fmd.f. Kristendemokraterne i Esbjerg, mdl. af KD’s hovedbestyrelse og organisationsudvalg
Isolering er en tillidssag
Ide Politik
8
KD nødvendig i EU Egon Jakobsen
lagt til EPP’s Hovedkvarter i Bruxelles, dels til EU-parlamentet.
Den 13. maj tog KD’s næstformænd, Bent Hansen og Egon Jakobsen, til Bruxelles for at deltage i et to-dages møde med Kristendemokraterne i Norden. Det var Kristeligt Folkeparti (KrF) i Norge, der havde sammensat et alsidigt og inspirerende program.
at bevæge sig
Selv om Norge står uden for EU, er de afhængige af det øvrige Europa. Og KrF i Norge finder det vigtigt at skabe kontakter til EPP (European People’s Party) – en forening af kristendemokratiske partier i Europa, som KD i Danmark er medlem af. Derfor var mødet dels hen-
rundt i parlamentsbygningen er en fascinerende oplevelse. Det er som at gå rundt i en mindre dansk provinsby. Det mest interessante var dog at høre Alf Svensson, tdl. landsformand for KD i Sverige, og finske Sari Essayah fortælle om samarbejdet i EPP og den indflydelse, det giver på de politiske beslutninger i EU. Heller ikke der kan den kristendemokratiske politik undværes.
gave.« Og han gjorde opmærksom på, at uden de kristendemokratiske partier havde Europa set helt anderledes ud i dag. vore søsterpartier var spændende og inspirerende. Der var lagt op til en politisk og organisatorisk orientering fra hvert land med efterfølgende debat. Det var udveksling af idéer og erfaringer mødet med
»Det er utroligt vigtigt, at Kristendemokraterne bevarer respekten for menneskeværdet i Europa,« sagde Alf Svensson blandt andet. »Det er KD’s vigtigste op-
Repræsentanter fra Kristendemokraterne i Norden samlet til møde i Bruxelles.
Ide Politik
9
EU-parlamentet
og ikke møntet på, at der skulle vedtages resolutioner eller politiske programmer. Som danskere måtte vi erkende, at vi ikke havde de store parlamentariske erfaringer at dele med vore nordiske venner. Og så alligevel. Da den finske repræsentant, Esa Erävalo, fortalte om sit partis opgaver og udfordringer, var det en parallel til vores situation i 1980’erne, da vi var med i Poul Schlüters regering. Finske KD er nemlig det mindste parti i parlamentet med kun seks mandater, hvoraf den ene samtidig er indenrigsminister. vi spurgte,
om ikke det sled på dem at være med i regeringen. Hvordan fastholder I jeres politiske profil med de kompromisser, som et lille regeringsparti er nødt til at indgå? Vil alle disse interne af-
taler i regeringen ikke tappe jeres kræfter og tilsidst udviske jer helt? »Jeg spekulerer også på, hvordan det vil gå,« svarede Esa Erävalo. »For vi kan ikke altid kan gå ud og forklare vælgerne, hvad der ligger bag vore beslutninger. Men vi følte, det var nødvendigt at gå med i regeringen. For hvis vi ikke vover noget, så opnår vi heller ikke noget.« Det er Kristendemokraterne i Norden enige om. Hvis vi ikke vil »opnå noget«, så har vi ingen berettigelse. Vi skal sætte den kristendemokratiske politik i spil – fordi den sætter mennesket først.
Vi kan ikke altid kan gå ud og forklare vælgerne, hvad der ligger bag vore beslutninger. Men vi følte, det var nødvendigt at gå med i regeringen. For hvis vi ikke vover noget, så opnår vi heller ikke noget.
Sari Essayah fra Finland
Ide Politik
10
Nordisk samarbejde nytter Interview med Dagfinn Høybråten, generalsekretær for Nordisk Ministerråd Søren Harslund Gentofte
Hvordan gik det til, at du blev udnævnt til generalsekretær for rådet, og hvilken periode er du valgt for? Efter mange år som minister, stortingsrepræsentant og partileder for Kristeligt Folkeparti bestemte jeg mig for, at jeg ikke ville genopstille til dette års stortingsvalg. Min kone, Jorunn, og jeg havde talt om, at det kunne være spændende at søge tjeneste udenfor Norges grænser, når jeg blev færdig i Stortinget, og vor
fakta Dagfinn Høybråten, formand for KRF i Norge 2004-2011; mdl. af Stortinget 2005-2013; tdl. sundheds-, arbejds- og socialminister. Nordisk Råd stiftedes i 1952. Rådet består af repræsentanter for de nordiske lovgivende forsamlinger. Dets kompetence er begrænset til at udarbejde henstillinger til regeringerne.
hjemlige rede samtidig blev tom. Det nordiske samarbejde har altid været vigtigt for mig, enten jeg har været embedsmand, minister eller parlamentariker. Regeringen spurgte, om jeg ville være Norges kandidat til den ledige stilling som generalsekretær for Nordisk Ministerråd med sæde i København. Det passede mig godt, for her kan jeg arbejde med at udvikle og effektivisere en af de mest omfattende mellemstatslige samarbejdsmodeller i verden. Jeg begyndte den 1. marts i år for en periode på fire til seks år. Min kone og jeg er flyttet til København, og vi trives vældig godt i Danmark. Hvilke er de vigtigste sager i Nordisk Råd de næste 2-3 år, som har praktisk betydning for befolkningerne i de nordiske lande? Det vigtigste for de fleste mennesker er arbejdet med at fjerne forskelle i regler og sociale ordninger, der udgør grænsehindringer for dem, som bor eller arbejder i mere end ét af de nordiske lande. Eller som flytter mellem landene. Vi organiserer nu dette arbejde på en ny måde for at sætte farten op i fjernelsen af disse
hindringer. De fem lande er små hver for sig, men tilsammen er vi den 10. største økonomi i verden. Der er en række områder, hvor vi kan samarbejde om tjenester til befolkningen af højere kvalitet og effektivitet, end vi kan opnå hver især. Et eksempel er højt specialiserede sundhedstjenester. Som tidligere sundhedsminister synes jeg, det er vældig spændende at få til opgave at udarbejde en rapport om, hvordan vi kan forstærke og udvikle samarbejdet på sundhedsområdet. Hvad betyder samarbejde i Nordisk Råd i forhold til samarbejdet i EU, hvor jo både Danmark, Sverige og Finland er medlemmer, mens Norge og Island står udenfor? Da Sverige og Finland blev medlemmer af unionen, mens Island og Norge valgte en EØS-tilknytning, troede mange, at det var begyndelsen til afslutning af det nordiske samarbejde. Men som årene er gået, viser det sig, at det regionale samarbejde i Europa snarere har fået større end mindre betydning. På trods af ulige tilknytning til såvel EU som NATO er forsvars- og udenrigspolitik i dag et af de
K R I S T E N D E M O K R AT I S K
Hilsen fra KDUP KDUP arbejder på højtryk hen over sommeren, og vi har gang i mange spændende ting. På vores sidste møde, har vi lavet omfattende vedtægtsændringer, bl.a. skiftet navn til Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDUP). Derudover er vi i gang med at formulere vores principprogram og vil meget gerne have vores medlemmer til at deltage i processen. Der er rig mulighed for indflydelse – især her i starten.
Nogle af de punkter, vi vil lægge særligt vægt på er: • Nej til abort • Differentiering i folkeskolen • Digitalisering af alle uddannelser i Danmark • Gratis, offentligt internet i hele landet • Reform af fængselssystemet • 100% vedvarende energi, evt. med brug af kernekraft • Fokus på menneskets eget ansvar for sig selv og samfundet • Styrkelse af familien • Styrkelse af de frivillige foreninger
Ide Politik mest dynamiske samarbejdsområder mellem vore regeringer. Og i Europa er der stadig flere, som retter blikket nordover og spørger, hvad det er ved den nordiske samfundsmodel, som gør, at landene i nord ser ud til at klare sig langt bedre end landene i Sydeuropa.
Generalsekretær Dagfinn Høybråten Foto: Lillian og Lena
11
Kan rådet fortsat spille en vigtig rolle for os almindelige borgere i de nordiske lande trods forskelligt tilhørsforhold til EU? Ja. Lad mig give et konkret eksempel. Ved at de nordiske lande samarbejder, når de tilpasser sig EU-lovgivningen, undgår vi, at forskellig tilpasning til det samme regelsæt skaber nye grænsehindringer i Norden. Kan du nævne nogle politikområder, hvor Kristelig Folkeparti i Norge har påvirket samarbejdet i Nordisk Råd, dels som medlem af Stortinget i mange år, dels som medlem af regeringen i flere perioder? Enhver international organisation kan være et redskab for den, som ved hvad han vil. Og som har viden om sagen og tilstrækkelig udholdenhed til at opnå resultater. I bogen om mit politiske virke (Drivkraft, 2012) har jeg fortalt en historie, som illustreret dette. Statsminister Kjell Magne Bondevik tog i 2004 initiativ til en fælles nordisk strategi for at modvirke tendensen til stadige afgiftssænkninger på alkohol, fordi det medførte øget forbrug og skadevirkninger. Vi socialministre fik til opgave at forhandle os frem til, at Norden samlet kunne påvirke holdningen til dette vigtige socialpolitiske spørgsmål i Verdens Sundhedsorganisationen og i EU. Det lykkedes for os. Fem år senere havde WHO på nor-
U N G D O M S PA RT I Derudover håber vi naturligvis, at der stadig vil komme nye medlemmer til vores parti. Så kender I nogen under 30, der ikke er medlem endnu, så riv denne side af og byd dem indenfor. I kan som altid ringe eller skrive til: Landsformand Isabella Arendt Laursen, 60 83 30 67. Kristendemokratisk Ungdomspartis (KDUP) landskontor: Skindergade 241.th., 1159 København K, tlf. 33 27 78 10.
Vi arbejder på en skolestartskampagne, hvortil vi meget gerne vil have fat i en campingvogn. Hvis der er nogen, som har kendskab til en campingvogn, som mangler en ny ejer og har lyst til at hjælpe os, ville det være en meget stor hjælp, om I vil henvende jer til politisk næstformand Simon Lavdal, mobil: 27 11 97 03.
Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune
Isabella Arendt Laursen
disk initiativ vedtaget en helt ny og offensiv alkoholpolitisk strategi. Det samme gjorde EU for første gang, selv om den næppe kan karakteriseres som lige så offensiv. Men nordisk samarbejde nytter. Får du nogen politisk indflydelse som generalsekretær, fx med hensyn til prioritering af opgaverne og planlægning af nye initiativer? Jeg skal som generalsekretær tjene de til enhver tid siddende nordiske regeringer og bidrage til at gennemføre det, som de sammen bliver enige om. Men de har givet mig et oplæg, som indebærer, at jeg skal udvikle samarbejde, tage initiativ, fremme forslag og foreslå prioriteringer. Svaret er derfor ja, selv om det naturligvis ikke kan betragtes som partipolitisk indflydelse. Har du nogen planer om at mødes med vores partiledelse med henblik på arbejdet i Nordisk Råd? Kontakten med det politiske Norden gennem regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd, samarbejdet med parlamentarikerne i Nordisk Råd og de politiske og folkelige bevægelser er en vigtig del af mit arbejde. Her regner jeg med, at vi træffes på forskellige arenaer, sådan som vi gjorde under Folkemødet på Bornholm tidligere på sommeren. Jeg kender jo flere af de valgte tillidsfolk fra min egen tid som leder af Kristeligt Folkeparti, og jeg følger spændt med også i den politiske udvikling i landene.
Ide Politik
12
PERSONALENYT Petrine »Knirke« Christiansen Fra 22. maj 2013 har vi ansat Petrine på Landskontoret som Kontorassistent i 20 timer pr. uge. Dermed afløser hun Kurt Jacobsen som formelt forlader sin stilling pr. 30. juni 2013. Det nytter ikke at sige Petrine, når vi møder hende, for hele hendes liv er hun blevet tiltalt med »Knirke«, og sådan ønsker hun, at det fortsat skal være. Knirke bor i København. De seneste år har hun været ansat som kontorfuldmægtig af Billetkontoret på Det kgl. Teater og har arbejdet på Billetnet. Knirke er i frisk stil gået til opgaverne. Et eksempel herpå er, at den 2. dag Knirke kom på
arbejde medbragte hun 4 vælgererklæringer. Som primære opgaver har hun medlemssystemet og telefonbetjeningen, men hun deltager fuldt ud sammen med Silke i alle forfaldende opgaver på Landskontoret. Knirke vil deltage på Landsmødet. Velkommen til Knirke i arbejdsfællesskabet i Kristendemokraterne Bent Hansen
Kurt Jacobsen Efter 21½ års ansættelse har Kurt opsagt sin stilling som kontorassistent på Landskontoret pr. 30. juni 2013. Helbredet slår ikke til mere. Med Kurts fratræden ophører en epoke i KD’s historie. Hvem husker ikke sætningen »Du har ringet til Kristendemokraterne – vent venligst« Ikke mindst udtrykt med den karakteristiske bornholmske accent. Kurt kom på kontoret i 1992 da vi havde mange ansatte. Alle andre forsvandt, men Kurt blev. Han havde mange stærke sider, men vi husker specielt hans hukommelse, når det gjaldt medlemskartoteket. I det stykke var han et omvandrende leksikon. Altid var Kurt venlig og villig til at yde god service til medlemmer og tillidsfolk, og det blev gjort med et godt humør. Måske er han den som blev skældt mest ud, når nogen var utilfreds med forskellige politiske initiativer. Kurt lyttede og
svarede så godt han kunne, men han tog imod alt med et godt humør. Ville nogen melde sig ud, så skete det ikke uden, at Kurt udtrykte en venlig tak for den tid, de havde været med i KD. I KD skylder vi Kurt en stor tak for trofasthed gennem så mange år. Du gjorde dit arbejde, men vi mærkede tydeligt, at du også havde dit hjerte med i det. Vi ved at du er KD’er og bliver ved med at være det. Vi ønsker dig nogle gode år som pensionist sammen Ruth, som jo er tidligere KD-medarbejder. Vi håber, at vi må støde på hinanden ind imellem i KD-sammenhænge. Bent Hansen
Generalforsamling i Østjyllands Storkreds Tirsdag d. 24. september kl. 19.30 afholdes generalforsamling i Skanderborg Kulturhus, Parkvej 10, 8660 Skanderborg. Dagsorden ifølge vedtægterne. Politisk debatoplæg v/ by- og regionsrådskandidat Peter Høst, Aarhus. Kom og vær med til at påvirke KD’s arbejde i Østjylland!
••
Arr.: Østjyllands Storkreds
Ide Politik
13
7 skarpe til Bent Interview med Bent Hansen Bjørn Suadicani Pressesekretær
1. Du er jo organisatorisk næstformand, Bent. Hvad laver sådan en »fætter«? En organisatorisk næstformand har ansvaret for, at organisationen fungerer så godt som muligt – både lokalt og centralt. Det vil sige, at man har ansvaret for kommunikation, for valgsystemerne til folketingsvalg og ledelse af landskontoret – for nu at nævne det vigtigste. 2. Du arbejder stenhårdt med at fintrimme alle dele af denne organisation. Vi har jo en kæmpe stor organisation selv sammenlignet med større partier. Hvad skal vi egentlig med en så stor organisation? Og hvorfor er det i det hele taget vigtigt at have medlemmer? En organisation er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at nå sine politiske mål. Det er meningen med en organisation: At nå de politiske mål man kan. Det er rigtig, at de fleste partier har flere vælgere end vi har, men organisationen er jo i princippet det samme. Medlemmerne er baglandet for det arbejde, som foregår i organisationen og i den politiske udvikling. Så har det jo også noget at gøre med, at det er dem, som betaler et økonomisk bidrag. 3. Er vi så kampklare nu, Bent? Er vi kampklare om et år eller to til folketingsvalget? Jeg personligt tror ikke på at der kommer folketingsvalg foreløbig. Jeg tror at det tager to år men skulle det komme om et år, så bliver vi klar. Og så er der kommunevalget – der er vi ikke færdige endnu, men godt i gang med forberedelserne.
Kristendemokraternes organisatoriske næstfmd.
4. Hvad skal være i orden inden kommunevalget i de enkelte regioner, storkredse og kommuner, hvor vi opstiller? Der skal jo gøres et stykke arbejde for, at vi opstiller i flest mulige kommuner. Vi opstillede i 31 kommuner sidste gang og vi skulle jo meget gerne nå lidt flere den her gang. Vi har en målsætning i HB på 50 kommuner, og den arbejder vi på. Der er traditionelle kommuner, som stiller op fra gang til gang, f. eks. Herning og Skjern. Og så er der nogle, som ikke stillede op sidste gang, men kan gøre det den hér gang og omvendt. Sådan er det nok altid. 5. Jeg har sådan et dobbelt-spørgsmål her: 1. Hvad mangler vi endnu til kommunevalget? 2. Hvad er næste skridt i fortsættelse af vor snak om regioner, storkredse og kommuner? For at vi kan stille op, så skal vi have nog-
Bent Hansen
le kandidater. Det er faktisk den første betingelse. Dét, at finde kandidater idag, er efter min opfattelse blevet betydeligt sværere, end det var for 20-25 år siden. 6. Er det den store »hurdle« vi har nu? Ja, det er et stort problem. For vi mærker, at tendensen – som også gælder andre partier, at det med at gå ud og skovle kandidater op går ikke så let længere. Folk vil helst ikke påtage sig det arbejde, det er. Og det er et meget stort arbejde at være i byrådet. 7. Jeg vil gerne vide, hvad dit endelige mål er med alle de store personlige anstrengelser, som du gør dig? Du arbejder så mange timer i døgnet for partiet, at det næsten ikke er til at fatte. Hvad er dit endelige mål for partiet? Mit endelige mål er at Kristendemokraterne har en gruppe i Folketinget, og at vi fortsætter med at have den fra valg til valg.
Ide Politik
14
Kursus for kandidater
Gevinster til Landsmødelotteriet Landsmødelotteriet er kommet for at blive, og det er blevet en festlig del af Landsmødet. Sidste år nåede vi over 90.000 kr. Vil du være med til at nå højere i år?
Regions- og kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Og der arbejdes rundt omkring i lokalområderne med at opstille kandidater til henholdsvis byråd og regionsråd.
På landsmødet den 26. oktober 2013 vil der igen blive uddelt et lod i Landsmødelotteriet for hver 100 kr., som gives i landsmødegave. Derfor har vi også i år brug for gevinster.
For at give kandidaterne det bedste udgangspunkt for at gøre sig gældende i valgkampen, tilbyder KD to inspirations-kurser.
Vi håber og forventer at kunne præsentere en spændende og varieret palet af gevinster. Det kan være en bog, sommerhusophold, frugtkurve, gavekort, afgrøder fra mark og have, blomster og planter, malerier, rejser og meget andet. Lad din kreativitet udfolde sig.
Det første er lørdag, den 7. september, i forbindelse med Kristendemokraternes sommegruppemøde på Sdr. Lundgaard ved Herning. Det vil indeholde inspiration, undervisning og erfaringsudveksling. Blandt instruktørerne er Michael Jensen, Taasinge. Næste kursus er lørdag, den 21. september, hvor det handler om medietræning. Her vil Bjørn Suadicani give gode råd og tips til, hvordan man agerer foran et kamera. Og der bliver mulighed for at lave en lille video til hjemmesiden og de sociale medier. Man skal så vidt muligt selv medbringe kamera m.v.
Har du et bidrag til gevinstlisten, så vil vi gerne have en meddelelse herom til Landskontoret – gerne på mail til silke@kd.dk med en kort beskrivelse.
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte KD’s landskontor (se side 2) eller Fridtjof Stidsen, tlf. 75 67 35 51; mobil: 23 66 32 15 / 30 38 32 29.
På forhånd tak for ethvert bidrag. Jens Chr. Olesen, hovedkasserer
Det er aldrig for sent at hulmursisolere Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde
BIBelske RejseR Israel - under jødernes nytår
◆ Mærkater og streamers ◆ Kreative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ Industri og special tryk
• Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. Mærkater
5
73
f. 9 Tl
◆ Tampon tryk og streamers • Sundere bolig og bedre indeklima. Kreative visitkort ◆ Selvklæbende tekst og logo • Forøgelse af husets salgsværdi. Industri og special ◆ tryk Hjerte og skjold til fest • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Tampon tryk Børge Nørgaard Aps ◆ Digital print og Roll Up Bækgade 14, Blans Selvklæbende tekst og logo 6400 Sønderborg Hjerte og skjold til fest Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk Digital print og Roll Up
Tømrer og Snedkerforretning
Tlf. 9735 1800 Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk
35
97 00 18
Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk
f. Tl
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
00
18
mail@bnisolering.dk
Rejseledere: Esther & Orla Villekjær, Sdr. Felding Dato: 4. - 13. september
Italien - Rom & Assisi
Rejseledere: Irene & Niels Peder Nielsen, Silkeborg Dato: 14. - 22. september
Tyrkiet – et bibelsk land
Rejseledere: Ingrid & Laurits Bjerre, Haderslev Dato: 16. - 25. september
Israel - fra nord til syd
Rejseledere: Rhoda & Stig Christensen, Sønderborg Dato: 29. september - 10. oktober
Grækenland – i Paulus’ fodspor Rejseledere: Helga & Bent Oluf Damm, Løgumkloster Dato: 3. - 12. oktober
Bestil vores katalog 75 92 20 22 felixrejser.dk
Ide Politik
15
To gæve KD-kæmpere Bjarne H. Kirkegaard Formand for KD i Bornholms Storkreds
Inge Madsen og Orla Munk Dalskov er to gæve KD-kæmper – eller KD-kæmpere, som fortjener omtale i Idé Politik. De har begge givet den en skalle i den seneste indsamling af vælgererklæringer for vores parti. min kone, Marianne, havde jeg Inge Madsen med i bilen til landsmødet i oktober 2012. Her fik Inge et friskt pust af KD-vitaminer. Så da hun kom hjem, blev der lavet lister over venner, bekendte og familie. Ingen slap for at få et lille spørgsmål, om ikke de lige ville underskrive en vælgererklæring. Inge Madsen oplevede, at dét, som hun i første omgang ikke helt troede, hun kunne – det kunne hun: Nemlig at tegne vælgererklæringer. Hun oplevede, at mange gerne vil ud over
hjælpe KD og give en hånd med. Både dem, der ønsker os det bedste og dem, der ikke stemmer på KD – men på den anden side mener, at Kristendemokraterne hører med i det politiske billede i Danmark. var allerede godt i gang med indsamling af vælgererklæringer. Han var ikke med på landsmødet sidste år, men siger selv: Der er meget jeg ikke kan, men dét kan jeg Og så har han ellers samlet vælgererklæringer ind hos både venner og bekendte. Men han var også aktiv på gaden i Rønne, når han har mødt gamle venner. Og Orla har åbenbart mange gamle og gode venner. Han har også øje for de unge. Og når de er fyldt 18 år, har han sørget for, at de er blevet spurgt om at udfylde en vælgererklæring. På et tidspunkt havde Orla samlet en hel
orla munk dalskov
Orla Munk Dalskov har blandt andet samlet vælgererklæringer i Rønne. Hos venner og bekendte – og på gader og stræder. Foto: Bjarne H. Kirkegaard
del vælgererklæringer i Luthersk Mission. Inge Madsen spurgte, om hun gik ind på Orlas enemærker, når hun også ville spørge mennesker, hun kendte i Luthersk Mission om at udfylde vælgererklæringer. Hurtigt blev de enige om, at her supplerede de blot hinanden. Orla Munk Dalskov har samlet vælgererklæringer i Kirken på Klippen, LM’s frimenighed på Bornholm. Inge Madsen har på et tidspunkt fået fem andre til at indsamle vælgererklæringer i lokalområder. naturligvis selv givet den en skalle. For jeg synes, det er en naturlig del af at være aktiv i Kristendemokraterne. Og Folkemødet i Allinge har to år i træk givet rigtig godt med vælgererklæringer i KDs stand. Der var underskrifter fra både beboere på Bornholm og det øvrige land. så har jeg
Herligt at arbejde sammen med ivrige indsamlere!
Inge Madsen, der bor i Aakirkeby, har startet bilen og har kørt rundt til dem hun kender – og har fået underindsamlere til at bidrage med flere bundter vælgererklæringer. Foto: Bjarne H. Kirkegaard
Landbr ug og miljø hånd i hånd Simon Overby Kristensen Formand for KD’s Landbrugspolitiske Udvalg
arbejder vi på at udforme en landbrugspolitik, der både sikrer en anstændig dyrevelfærd og beskyttelse af miljøet, men samtidig også sikrer en anstændig behandling af de danske landmænd. Vi er dybt skuffede over den måde, hvorpå mange politikere omtaler landbruget som
i kd’s landbrugsudvalg
den store miljøsynder. Der er forhold, der kunne være bedre, ja, men samlet set producerer dansk landbrug gode fødevarer med en unik lav miljøbelastning. For eksempel har dansk landbrug EU’s laveste forbrug af sprøjtemidler. Nogle vil måske mene, at dette alene skyldes politikernes indgriben. Men så enkelt er det ikke. Hvor landmænd i mange andre EU-lande går på barrikaderne med højlydte protester, når politikkerne vil gribe ind i deres produktionsvilkår, har dansk landbrug en lang tradition for at søge indflydelse gennem forhandling og dialog. Og landbrugets organisationer ved godt, at landbruget skal bidrage positivt til løsning af udfordringer omkring miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. KD’s Landbrugsudvalg har dyb respekt for erhvervets konstruktive indstilling. som der er en »tone« i udlændingedeen »tone« i debatten om landbruget. også der batten, er Kritiserer man landbruget for ikke at gøre det godt nok? Eller respekterer man de resultater, der er opnået? Indbyder man til en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab
på samme måde
kan gøre det endnu bedre? KD’s Landbrugsudvalg ønsker den respektfulde tilgang, så landbrugserhvervet ikke tromles ned! for manglende respekt, når landbruget oversvømmes med stadig flere krav og administrative byrder. Mange landmænd sukker efter arbejdsro, så de kan passe deres bedrift og blive fortrolige med de regler, der allerede er indført. Mængden af love og regler har nået smertegrænsen. Det må være muligt at opnå de samme resultater på en mere enkel måde! det er udtryk
I nogle tilfælde indføres der krav, som har betydelige bagsider. Det gælder for eksempel reglerne for jordbearbejdning i efteråret, der har til hensigt at nedbringe kvælstofudvaskningen. De umuliggør desværre samtidig de ukrudtsharvninger, der ellers er en miljøvenlig måde at bekæmpe spildkorn og ukrudt. I det hele taget lægger de mange krav om, hvad og hvordan der skal dyrkes, så mange begrænsninger, at det kan være vanskeligt at tilrettelægge et sundt og naturligt sædskifte på markerne. er dog, at det ikke kun er landbrugets brug af medicin, sprøjtemidler og gødning, der er reguleret af indviklede regler. En række frivillige støtteordninger til miljøskånsom landbrugsdrift er så bureaukratiske, at nogle landbrugsrådgivere direkte fraråder landmændene at bruge dem. Det må man da kalde ærgerligt!
det mest absurde
Landbrug og miljø kan sagtens gå hånd i hånd. Men det kræver politikere, som vil lytte til de landmænd, der har de praktiske erfaringer!