Ide Politik Juni 2013 – nr. 2
Staten ejer dig ikke
Ide Politik
2
INDHOLD Formodet samtykke eller ej ved organdonation side 4
Hjernedødskriteriet – et etisk dilemma side 6
Optakt til Folkemødet på Bornholm side 11
Kære læser… til at fejre demokratiet d. 5. juni. Men der er også grund til at kæmpe for dets fortsatte eksistens.
der er grund
Fremgang ved kommunevalget side 13
Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt. Oplag: 2500 ekspl. REDAKTION: Egon Jakobsen (ansvarshavende) Bjørn Suadicani Poul Nielsen KRISTENDEMOKRATERNE: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen LANDSKONTOR: Skindergade 24,1 th 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK
Når disse ord bliver læst, er Kristendemokraterne efter al sandsynlighed færdig med indsamlingen af vælgererklæringer. Det er en bedrift og et arbejde, vi alle kan være stolte af. Vi kan være stolte, fordi vi er med til at stadfæste demokratiet. Og vi kan være stolte, fordi vi atter har overvundet de forhindringer, som skiftende regeringer siden 1848 har indført. Magten er ved at lukke sig inde om sig selv. Således er det selvmodsigende, at Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på en gang advarer borgerne om, at de kan få stjålet deres identitet, hvis de udleverer deres personnummer, mens hun fastholder personnummeret på hver vælgererklæring. Og når Folketinget indskrænker pressens og borgernes ret til aktindsigt i deres politiske arbejde, lægges grunden til nepotisme og lovbrud. Også det er en trussel mod demokratiet. på tværs af partiskel er der et stigende ønske om mere central styring af alt fra regioner til skoler. Borgernes indflydelse på deres dagligdag begrænses. Mennesket tabes på gulvet og politikerleden indfinder sig. Sjældent har så mange vælgere været så frustrerede over, at de får det samme uanset hvad de stemmer på. Borgeren er blevet reduceret til en ludobrik, hvis ypperste formål er at skaffe mere vækst, så velfærdssystemet kan overleve.
Kristendemokraterne sætter menneskers trivsel over alt andet. Det er fællesskabet med hinanden og muligheden for at tage ansvaret for egen tilværelse, der giver livet indhold. Indflydelsen på livet skal tilbage til borgerne.
Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne
Ide Politik
3
Retssagen der forsvandt Egon Jakobsen KD’s politiske næstformand sidst i april mødtes Kristendemokraternes ledelse med repræsentanter fra en del kirkelige organisationer. Baggrunden var, at partiet sidste år havde bedt advokat Søren Kokkenborg om at undersøge mulighederne for at føre en retssag mod regeringen. For Kristendemokraterne er af den opfattelse, at loven om kirkelig vielse af homofile (med ændring af vielsesritualet) er i strid med Grundlovens §67. Den handler netop om friheden til at udøve sin tro og gudsdyrkelse uden indblanding fra staten.
KD’s landsformand, Stig Grenov, bød velkommen og udtrykte glæde over den interesse, de kirkelige organisationer viste ved at møde frem. I et kort oplæg til debatten præsenterede landsformanden hovedlinjerne i advokatens konklusioner.
»Søren Kokkenborg påpeger, at folketinget er gået længere, end man sædvanligvis gør,« sagde Stig Grenov blandt andet. »Og det er muligt, at folketinget har overtrådt sin beføjelse ved at blande sig i folkekirkens indre anliggender.« når også frem til, at folkekirken står i en særegen situation. På den ene er den et trossamfund, men på den anden side er den et forvaltningsvæsen på grund af sine opgaver for ministerierne. Derfor er det vanskeligt for et politisk parti at løfte en retssag mod regeringen. »Sagen er altså lukket for KD,« sagde Stig Grenov videre. »Men den er ikke lukket for andre. Hvis den skal føres, skal den overtages af andre, der ikke er et politisk parti. Men det skal samtidig være nogle, der er partshavere – d.v.s. være en del af det folkekirkelige landskab.« men advokaten
forkert, men om hvad der er flertal for. Hertil svarede KD’s Bent Hansen: »Det er rigtigt, at loven har flertal i folketinget. Og det er rigtigt, at biskopperne står bag den. Men Kristendemokraterne plejer ikke at give op, blot fordi der er flertal for noget, som vi mener, er forkert.« »Der er en glidebaneeffekt i det her,« sagde Lars Bo Olesen fra Frikirkenet. »Lige p.t. er det en fribillet for os. Men på sigt vil vi også opleve en overstyring, som vi skal kæmpe imod.« herske tvivl om, at Kristendemokraterne vil fortsætte det politiske arbejde mod denne lov. Det handler ikke om at være imod den ene eller anden person eller religion. Det handler om at holde fast på de frihedsidealer, som altid har været gældende i Danmark. Ikke alle indbudte organisationer var mødt op, men der var repræsentanter fra Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Kirkelig Samling, Menighedsfakultetet og Frikirkenet.
der skal ikke
debat gav alle udtryk for bekymring over den nye holdning til folkekirken. Og Birger Reuss Schmidt fra Luthersk Mission slog fast, at politik ikke handler om, hvad der er rigtigt eller i den efterfØlgende
Birger Reuss Schmidt, Stig Grenov og Bent Hansen
Ide Politik
4
Skal Danmark indføre i forbindelse med orga Peter Øhrstrøm Fmd. for KD’s etiske udvalg
behov for organer til donation. Over 500 danskere står på venteliste for at få et nyt organ. Organtransplantation kan betyde en afgørende forbedring i disse menneskers livskvalitet, og i mange tilfælde er det simpelthen et spørgsmål om liv eller død. Man bør derfor overveje, hvordan man evt. kan få flere organer til rådighed for transplantation. Et hovedproblem i den forbindelse er, at kun ca. 20 % af den danske befolkning har taget stilling til, om de i givet fald er villige til at være organdonorer.
der er et stort
På den baggrund taler mange for tiden for, at Danmark i lighed med en række andre lande skal indføre såkaldt »formodet samtykke«. En sådan ordning indebærer, at det bliver tilladt at bruge organer fra de mange, som ikke har taget stilling til spørgsmålet – som om de havde accepteret at være donorer. Betegnelsen »formodet samtykke« hentyder altså til, at man tillader sig at formode, at den, der ikke har sagt »nej«, i virkeligheden vil sige »ja« til at blive organdonor efter sin død – hvis man altså kunne spørge ham eller hende om det! der er tYdeligvis noget principielt betænkeligt ved formodet samtykke. Hvilken sikkerhed er der for, at den tolkning, som ordningen forudsætter, er korrekt? Måske har den pågældende slet ikke været opmærksom på, at der er noget her, man bør tage stilling til? Man kunne også forestille sig, at vedkommende af principielle grunde er meget imod, at der skal udtages organer af ham eller hende, men blot ikke har forstået præcis, hvordan man skal lade denne holdning registrere.
Desuden smager ordningen med formodet samtykke af den opfattelse, at det i udgangspunktet er staten, der ejer (eller i hvert fald har fuld råderet over) den enkeltes krop. Den slags giver mindelser om totalitære staters uhyrlige overgreb mod mennesker. et klassisk etisk dilemma. Der er på begge sider vigtige etiske principper at tage hensyn til. Og det lader umiddelbart til, at vi ikke fuldt ud kan tage hensyn til principperne på begge sider. På den ene side står næstekærlighedsprincippet og ansvaret for at redde liv og gøre godt. Det taler for, at vi som samfund gør vort yderste for at hjælpe de medmennesker, hvis fortsatte liv afhænger af, om de får den nødvendige organtransplantation. På den anden side står respekten for den enkelte og ansvaret for at beskytte ham eller hende mod overgreb fra staten.
cept af formodet samtykke i forbindelse organdonation i virkeligheden givet køb på princippet om informeret samtykke med en argumentation, som rækker til mange handlinger, vi vil opfatte som dybt problematiske?
dette ligner
Hvis man opgiver princippet om informeret samtykke i forbindelse med organdonation, kan man spørge i hvilke andre situationer, man så også må opgive princippet. Spørgsmålet er således, om det åbner for den »glidebane«, som man ofte diskuterer i forbindelse med etiske problemstillinger. Har man med en evt. ac-
at huske, at der i kølvandet på 2. Verdenskrig blev lagt stor vægt på, at det enkelte menneske må beskyttes i forhold til mulige overgreb fra statens side. Og denne beskyttelse må blandt andet udmøntes i et princip om informeret samtykke. Det er derfor et meget væsentligt princip, som drages i tvivl, hvis man vil erstatte det med formodet samtykke.
det er værd
Det er velkendt, at der findes dilemmaer, hvor to vigtige etiske principper støder sammen. Og her skal man simpelthen beslutte, hvilket af de to principper, der skal veje tungest i den konkrete situation. På den anden side skal man ikke for hurtigt konkludere, at man er i en sådan situation. Personligt er jeg ikke overbevist om, at vi i dette tilfælde har med et ægte etisk dilemma at gøre. Så vidt jeg kan se, må begge principper kunne opretholdes. I hvert fald er det ikke klart, at vi i Danmark har gjort, hvad vi kan inden for den gældende lovgivning for at sikre flere organer til de medmennesker, som har så hårdt brug for dem.
Ide Politik
5
formodet samtykke ndonation? tyder meget på, at der ikke er investeret nok i at udnytte de organer, som faktisk er til rådighed. Fagfolk på området har peget på, at rutinerne og procedurerne på området ikke er optimale. Derfor er der af og til organer, som kunne have været brugt, men som af praktiske grunde ikke bliver det. Hertil kommer, at man næppe har gjort, hvad man kan, for at få folk til at tage stilling til spørgsmålet om organdonation.
for det fØrste
Der er efter min mening god grund til, at man fra det offentliges side tilskynder den enkelte til at tage stilling, fx ved fornyelse af sygesikringsbeviset eller andre
naturlige anledninger. Blot skal det være klart, at et »nej« fra den enkelte er en legitim stillingtagen, og at den enkeltes grunde til denne stillingtagen ikke skal drages i tvivl. På den anden side må det også være på sin plads, at der ikke mindst i medierne gives rum for den opfattelse, at et »ja« til at være organdonor er en medmenneskelig og næstekærlig handling. Noget kunne tyde på, at villigheden til at forholde sig til spørgsmålet om organdonation – og tilbøjeligheden til at sige “ja” – er størst i de lande i Europa, hvor kristendommen står stærkest, og hvor man derfor har et mere afklaret forhold til
fakta Peter Øhrstrøm er professor ved Aalborg Universitet og formand for Kristendemokraternes etiske udvalg. Han er tidligere medlem af Etisk Råd.
døden. Hvis det er rigtigt, så vil en debat om holdninger og livssyn kunne føre til, at flere tager stilling til spørgsmålet om donation. Så der er god grund til at tro, at dette meget betydningsfulde mål kan nås uden at give køb på det vigtige princip om informeret samtykke.
Tag venner og bekendte med til Grundlovsmøder i Syd- og Sønderjylland Morgenkaffe med partiformand Stig Grenov i Haderslev 5. juni kl. 9.30. Soldaterhjemmet, Louisevej 2, Haderslev. Derefter mulighed for at købe frokost. Grundlovsmøde på Mørkholt Camping kl. 14-16 - arr. KD i Vejle kommune. Næstformand Egon Jakobsen, Næstved, og folketingskandidat Henri Nissen.
Stig Grenov
Grundlovsaften i Pottemagerens Hus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted kl. 19. Tale af bl.a. folketingskandidat Henri Nissen, KD, og politikere fra andre partier. Fælles grundlovsmøde for alle partier i Stejlbjergparken, Kolding kl. 11-16. Begynder med udendørs gudstjeneste. Derefter paneldebat og forsk. boder.
5. Juni
Egon Jacobsen
Henri Nissen
Ide Politik
6
Hjernedødskriteriet Søren Harslund Gentofte den amerikanske neurokirurg Eben Alexander havde i 2008 en nærdødsoplevelse, også kaldet en ud af kroppen-oplevelse, som fuldstændig ændrede hans syn på livet og døden. Oplevelsen har han beskrevet i et par artikler i tidskriftet Newsweek i efteråret 2012 og i bogen Proof of Heaven fra oktober måned samme år.
Oplevelsen er enestående i den forstand, at det er første gang, en neurokirurg med et indgående kendskab til hjernens
funktioner har haft en sådan oplevelse og har beskrevet sit sygdomsforløb, sine nærdødsoplevelser og mulige videnskabelige forklaringer på oplevelserne. Alexanders bog og artikler i Newsweek vakte da også stor opsigt i USA, ligesom der var et længere interview med ham i DR-serien »Livet efter livet«, der blev bragt på DR2 i marts måned. tilsluttede dr. Alexander sig den forklaring, som er gængs i blandt andet lægevidenskabelige kredse, at sådanne oplevelser blot er et resultat af iltmangel i hjernen. Deraf følger en fejl-
funktion af cortex, en vital del af hjernen og centralnervesystemet og sædet for menneskets bevidsthed. Men som så mange andre, der har haft lignende oplevelser under tilsvarende omstændigheder, måtte dr. Alexander revidere sin opfattelse af fænomenet nærdødsoplevelse. I bogen indrømmer han, at han trods emnets relevans for en hjernekirurg (forsker) aldrig har fået sat sig ind i den omfattende litteratur om emnet.
fØr oplevelsen
Mest bemærkelsesværdig blandt hans oplevelser var måske mødet med en ung kvinde, som guidede ham på hans »rejse« hinsides, og som efterfølgende viste sig at være hans afdøde biologiske søster. Det gik først gik op for ham, da han lang tid efter sin helbredelse fik tilsendt et fotografi af søsteren fra sin biologiske familie. Selv var han blevet bortadopteret som spæd og havde derfor aldrig tidligere mødt sin biologiske familie. Den fik han først kontakt med efter sit sygdomsforløb. Mødet med den afdøde søster styrkede hans nyvundne tro på, at der findes en anden virkelighed hinsides vor kendte jordiske virkelighed. indtraf i forbindelse med en potentielt dødelig infektion af colibakterier (meningitis) i hjernen, som satte hans cortex ud af funktion og lagde ham i en dyb koma i en uge. Herunder kunne lægerne ikke spore nogen form for aktivitet i cortex, og alle forsøg på bekæmpelse af hans meningitis slog fejl. I denne tilstand havde han en række visioner (nærdødsoplevelser), hvor han efterfølgende drog den slutning, at menneskets bevidsthed, som ellers er nøje knyttet til cortex, kan fungere uafhængigt af kroppen (hjernen). Ligeledes sluttede han, at der findes en tilværelsesform – en parallel, men usynlig virkelighed – hinsides vor kendte fysiske og jordiske tilværelse, præget af »overjordisk« skønhed og harmoni. Præcis som mange andre med lignende oplevelser har beskrevet det i den omfattende litteratur om emnet. hans oplevelse
Neurokirurg Eben Alexander – har skrevet en bog om sin nærdødsoplevelse
7
et etisk dilemma Det rejser spørgsmålet, om ikke vor praksis omkring organtransplantation i forbindelse med dødsprocessen etisk set er et dybt problematisk indgreb i denne proces, hvor hensynet til patienten (donor) og behovet for dennes organer til patienter på venteliste efter erstatningsorganer er – eller i hvert fald i visse tilfælde som dr. Alexanders – kan være på kollisionskurs?
de bedste intentioner i relation til organdonation uforvarende kan komme til at gribe ind i situationer, hvor patienter klinisk set anses for tæt på hjernedøden (ingen registrerbar hjerneaktivitet i blandt andet cortex), men hvor patientens bevidsthed ikke desto mindre er intakt og måske bare venter på genforeningen af bevidsthed og krop, som det skete i dr. Alexanders tilfælde. Faktisk stod hans læger netop overfor at skulle afslutte al videre behandling, da han pludselig slog øjnene op og efter forbavsende kort tid blev fuldstændig helbredt. Overlevelseschancen for voksne med hjernemeningitis er ellers tæt på 0 pct.
hjernedØdskriteriet blev i sin tid alene indført af hensyn til muligheden for organtransplantation, da operationsteknikken hertil var tilstrækkelig udviklet. Men som det fremgår af blandt andet dr. Alexanders nærdødsoplevelse, er der tydeligvis en betydelig usikkerhed omkring dette kriterie i modsætning til det tidligere enerådende kriterie, hjertedødskriteriet. I sidstnævnte er blandt andet hjertestop, åndedrætsophør, dødsstivhed og dødspletter sikre tegn på dødens indtræden, og indtil indførelsen af hjernedødskriteriet var hjertedødskriteriet eneste lovlige grundlag for lægers underskrivelse af dødsattester.
eksempel er DR-dokumentaren »Pigen der ikke ville dø« (DR1 den 10. oktober 2012), hvor den 19-årige svært hjerneskadede Carina (hjerneskadet efter en trafikulykke) pludselig slog øjnene op og begyndte at kommunikere med omgivelserne. Umiddelbart inden vurderede lægerne fejlagtigt, at hjernedøden var uafvendelig og nært forestående. Og den stærkt traumatiserede familie blev opfordret til at forholde sig til spørgsmålet om organdonation.
veldokumenterede og troværdige beretninger om nærdødsoplevelser – som dr. Alexanders – og overraskende eksempler på tilbagevenden til livet – som i tilfældet Carina – fra mennesker overalt i verden. Derfor bør politikere og læger – og vi andre – tage dem alvorligt og indrette vor praksis omkring organtransplantation under hensyntagen hertil. Det må blandt andet indebære, at hjertedødskriteriet fortsat bør være det normale dødskriterie. Og der bør indføres et moratorium, et midlertidigt stop, for anvendelse af hjernedødskriteriet, indtil enhver usikkerhed om dettes pålidelighed (sikkerhed) er manet i jorden af Sundhedsstyrelsen.
der er så mange
et tilsvarende
Set i lyset af nærdødsoplevelser som dr. Alexanders bør vi erkende, at læger med
fakta Søren Harslund er forsikringsmægler. Har bl.a. været bestyrelsesmedlem for KD i Københavns Omegns Storkreds. Er kontaktperson for KD i Gentofte. Har som medlem af KD beskæftiget sig med etiske spørgsmål og dilemmaer i.f.m. abort, kunstig befrugtning og biomedicinsk udvikling.
Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !
Ko r n magasinet
esker om menn
og tro
LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE
aaRD Se nøRg
T: PoRTRæ
lI
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
r sogn e og Kølkæ
Kirkeblade
Juni Juli August 20XX
koRneT: lIge På
- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!
Magasiner
Tema:
Den goDe DøD?
Grafik
? e DøD goD en :D ma
Te
- Kollu nd for Rind
Online
nR. 2 -20 10 ·
DET
KIRKEBLA
gRaTIS
magasin
FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U
Foto/tekst
Ide Politik
8
Forberedelserne til efterårets kommunal- og regionsvalg er i fu Idé Politik har bedt to af dem om at fortælle
Tale de svages sag jeg hedder birgit jakobsen
og er 48 år.
Jeg er gift med Karsten og har tre voksne børn. Vi bor på en gård ved Lindved, nord for Vejle. Til daglig er jeg folkeskolelærer og arbejder inden for mine linjefag: Musik, dansk og specialpædagogik. Desuden har jeg den præliminære organistuddannelse og vikarierer i kirkerne her på egnen. Som 15-årig blev jeg medlem af KFU, som det hed dengang. Som ung var jeg med i KFU’s amtsbestyrelse i Vejle og var med til mange møder/kurser og lejre på landsplan. Så kom en tid med små børn, som skulle prioriteres. Da de blev større,
kom jeg med i KD-bestyrelsen i Hedensted Kommune. Ved sidste kommunalvalg blev jeg 1. suppleant til byrådet. Da vores mand i byrådet gennem 14 år, Fridtjof Stidsen, meddelte, at han ville trække sig til det kommende KV, blev jeg spurgt, om jeg ville være spidskandidat. Det svarede jeg først nej til. Men det blev ved med at rumstere i mit hoved, og det endte med et ja. Hvo intet vover – intet vinder! helt afgØrende for mig er også, at man har en bestyrelse, som hjælper og bakker op, hvilket de virkelig gør. Desuden har jeg de sidste par år, som 1. suppleant, fået lov at være med til nogle gruppemøder
forud for byrådsmøderne, så jeg ved, hvad der rører sig politisk. Ved vores opstillingsmøde i februar blev vi i alt ni kandidater på listen, godt sammensat både geografisk, alders- og kønsmæssigt. Og mon ikke der kommer et par stykker mere med. Men det allervigtigste er det, som vi i KD kæmper for. At vi med udgangspunkt i de kristne værdier vil være med til at sætte dagsordenen og præge det lokalsamfund, vi er en del af. Vi må virkelig tale de svage gruppers sag, det er der brug for. Støtte og styrke »familien«, som jo er samfundets mindste, men også vigtigste byggesten.
Vi må virkelig tale de svage gruppers sag
Birgit Jakobsen
Ide Politik
9
uld gang, og der opstilles kandidater i rigtig mange kommuner. e lidt om, hvem de er, og hvorfor de stiller op.
Kristendemokraterne har en anden tilgang mit navn er anders friis knudsen.
krise. Krisen handler ikke blot om, hvor Jeg er 52 år og kandidat til regionsvalget i mange timer, vi skal arbejde. Region Syddanmark. Den stikker langt dybere. Spørgsmålet er, Privat er jeg familiefar med hustru og to hvad vi bygger vort samfund på. Er det voksne døtre. Og så er jeg landssekretær økonomiske overvejelser der styrer, så vil i Danske Sømands- og Udvi alligevel komme til kort overlandskirker, samt menighedsfor nogle af verdens fremstorrådsformand og formand for mende økonomier i Brasilien, en FDF-kreds. Rusland, Indien og navnlig Kina, Hvorfor stiller jeg op ved efterhvor skoledagen for alvor er en årets regionsvalg? Hvad enten Det kristne heldagsskole med op til 12 timer vi taler folkeskole, trafik eller på skolebænken i 9. klasse. værdigrundsygehuse, så har Kristendemolag giver kraterne en anden tilgang til i regionerne vil vi arbejde for tingene end de øvrige partier. den bedst mulige akutfunktion. os mange Og det kristne værdigrundlag muligheder Sygehuse skal fortsat være inden giver os mange muligheder. for rækkevidde af borgerne. Vi ønsker at børn skal vokse op i en faHvor det ikke er muligt må et regionalt milie. Familier, hvor der er tid til at være akutberedskab træde til. Kristendemosammen er en stadig større mangelvare. kraterne har også en klar holdning til Afskaffelsen af lukkeloven og heldagssko- menneskets værdi – fra undfangelse til len er en trussel mod familien. Her har vi grav. Derfor står flere hospice pladser fortsat en kamp at kæmpe – lokalt og på også højt. landsplan. Forårets lockout på skole-området har der stilles krav om, at vi skal være moendnu engang udstillet et land og et folk i bile. Mange må rejse stadig længere for at
Grundlovmøde ved Skovpavillonen i Tolne Skov kl. 14.00 Taler: Professor Peter Øhrstrøm: »Den ægte og den uægte frihed« Debat, sang og musik Ude/inde efter vejret. Tag kaffe/brød med. Kristendemokraterne Hjørring Kommune
KD grundlovsmøde i Midtjylland Den 5 juni kl. 13.30 taler KD’s landsformand Stig Grenov på Kjelsølejren, Bøgedal 4, 8643 Ans Medbring selv kaffe/te, kop og brød. Enhver er velkommen. Mødet er arrangeret af KD i Viborg og Silkeborg kommuner
Anders Friis Knudsen
arbejde. Tæt trafik omkring storbyerne betyder mange spildte timer på vej til/fra arbejde. Derfor må der også arbejdes for en bedre og mere sammenhængende offentlig trafik med busser, tog og letbane. Regionen skal tænkes som ét sammenhængende trafikområde med ét overordnet trafikselskab. Hvis ikke bussen kører, bliver borgere – unge som ældre – uden bil afskåret fra undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter. Så der er årsager nok til at stille op for Kristendemokraterne ved efterårets valg til byråd og regionsråd.
Afskaffelsen af lukkeloven og heldagsskolen er en trussel mod familien
Ide Politik
10
Hele børn
- frem for heldagsskole
Stig Grenov KD’s landsformand
tilbringer i gennemsnit 25.000 timer af sin opvækst i institution. Hvert femte børnehaveklassebarn har en arbejdsuge på over 40 timer. Børnene tvinges til at være sociale i så lang tid, at enhver normal voksen ville løbe skrigende bort. Alligevel planlægger et bredt flertal hen over midten af dansk politik en folkeskolereform, der docerer mere tvungen skole. Det er nærværet og indflydelsen på egen tilværelse, der afskaffes. Og i sidste instans, er det et angreb på den selvstændigt tænkende borger. Kristendemokraterne vil den gode skole. Men nogle af de ting i livet der giver mest mening, har intet formål i sig selv. Fællesskabet er f.eks. en livsnødvendighed, hvor vi har mulighed for at forpligte os på hinanden. Statens og erhvervslivet synes at betragte dem som uproduktive, på trods af, at de bidrager med en uvurderlig indsats i samfundet. et dansk barn
skolelærere ved,
at det ikke er hvad børnene lærer i skolen, men hvad de har lært før første skoledag, der er den væ-
sentligste faktor for en succesrig Men engagement og medleven kræver skolegang. Børn, som har lært frivillighed. Og frivillighed nødvendiggør respekt for andre og tilsidesætfritid. Kristendemokraternes vision om at telse af egne behov til fordel for opdrage den næste generation til anfællesskabet, har fået svarsfulde, engagerede borgere en dannelse, der aldrig nødvendiggør, at eleverne kan kan erstattes af planlagte, tage hjem efter skole, finde ro og statslige aktiviteter. om nødvendigt kede sig, før de Mangler børn denne ballast tager af sted for at dyrke deres hjemmefra, må det offentlige Dannelse interesser. Den engagerede, dantræde til. Men det er en nede elev opnås kun, hvor der er foregår i kommunal afgørelse, at befrihed til at vælge hvilke fællesfællesskaber skaber, man vil være forpligtet på. stemme hvor heldagsskolen uden for er formålstjenlig. Og det må Dannelse foregår i fællesskaber være forældrene der afgør, uden for statens rækkevidde. statens om de vil lægge barn til en rækkevidde Skal der fortsat være plads til det skole, der prioriterer mere selvstændigt, tænkende og danprojektundervisning og tværfaglige forløb, nede menneske, der tager ansvar for sin som eleverne konstant skal forholde sig næste, må udviklingen vendes. Forældretil og navigere rundt i. ne skal have mere tid sammen med børnene. Fælles fritid for alle skal genindføres jeg er alvorligt bekymret for de elever om søndagen og aftenen, så fællesskaber der mistrives i skolen. Nok så mange obli- uden for arbejdet bliver en mulighed. Der gatoriske elevplaner og mål kan ikke drive skal indføres gratis familierådgivning, fordi de rundforvirrede børn til at interessere børn fortjener stabile hjem. Det er ikke sig for noget. De mangler rammer og ro i bare medmenneskeligt – det giver de en grad, så flere skoler har indført timer i mest hele børn i skolen, og den bedste »mindfullness« og meditationsøvelser. uddannelse. Børnene savner nærværet og roen i familien, mens politikerne fra Venstre til SF Artiklen gengives med tilladelse dikterer længere skoledag. fra Kristeligt Dagblad
SMÅ NYHEDER
Vesten svigter syriske kristne Stig Grenov KD’s landsformand
Mens USA’s udenrigsminister, John Kerry, rejser Europa tyndt for at søge støtte til en mere aktiv hjælp til den Syriske opposition, flygter de kristne mindretal fra landet. Det selvmodsigende er, at arabiske
diktatorer som Iraks Sadam Hussein og Syriens Assad har tolereret kristnes ret til at leve med deres tro, mens oppositionen står klar med forfølgelse af mindretallet. USA og EU burde som et minimum stille krav om accept af anderledes troende, før de udstyrer oppositionsgrupper med våben og sprængstoffer.
Imens vil det klæde den danske regering at anerkendte syriske kristne som asylberettigede på samme vis, som man gør i Sverige og Norge. Vores nabolande har truffet beslutningen alene ud fra Menneskerettighedsdomstolens afgørelser. Hvornår læser regeringen den dom?
Ide Politik
11
Findes det - findes det her Bent Hansen KD’s organisatoriske næstfmd.
overskrift. Rigtigt. Men hvis et parti findes, så er det også at finde på Folkemødet 13.-16. juni 2013 på Bornholm. Det er det indtryk vi fik, da Kristendemokraterne havde en stand på Folkemødet sidste år. Der tegnede vi i øvrigt 986 vælgererklæringer. Den hastighedsrekord kan ikke engang Henning Østergaard slå.
en lidt prangende
De er der alle Politiske partier, ministerier, kommuner, miljøorganisationer, kirkelige organisationer, ja, næsten alle organisationer i Danmark var repræsenteret. Og var de der
ikke, så har de sikkert haft mange overvejelser om at være med i 2013. Hele den danske Verdenspresse var også til stede og var på konstant udkig efter historier og politikere de steder, hvor de politiske partier var.
Kristendemokraterne var der og kommer igen Vi kommer igen i 2013. Vi har stand på Cirkuspladsen. Ikke fordi vi klovner mere end andre, men fordi tidligere brug af pladsen har givet den navn. Vi vil have masser af foldere klar. Vi arrangerer små debatmøder om f.eks. friskoler, familiepolitik, nærdemokrati og sociale forhold. Speakers Corner er en talerstol, hvor alle kan få ordet på betingelse af, at man vil
finde sig at blive sagt imod. Stig Grenov og Egon Jakobsen vil tage ordet der.
Forberedelser Diskussionsmøderne skal arrangeres. Foldere skal trykkes. Færgebilletter skal bestilles. Vi skal have forskellige materialer med. Vindmøller og bolcher. Måske deler vi også gulerødder ud. Kristendemokraterne er det eneste parti i Danmark, der kan dyrke gulerødder i partiets farve. Kaffe skal vi selvfølgelig også have rigeligt af. KD’s stand består af Bjarne Hartung Kirkegaards campingvogn og fortelt. Stig Grenov, Egon Jakobsen, Aron Henning, Silke Born og Bjarne Hartung Kirkegaard vil foruden undertegnede være faste personer på standen. Meget arbejde ligger forud. Men hvad gør man ikke for at komme i kontakt med de 40.000 mennesker, som forventes til Folkemødet i år. Har man ikke bestilt færgebillet til sig selv og sin bil er det sikkert for sent, når dette læses. På gensyn på Solskins-øen!
Folkemødet på Bornholm samler repræsentanter for næsten alle partier og organisationer i Danmark Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune
Ide Politik
12
Kristendemokraterne tilbage til Folketinget HB-medlem, fmd. for KD’s valgudvalg
til næste folketingsvalg er i fuld gang. Det bliver igen særdeles afgørende for KD, at vi har forberedt os så grundigt, som det er muligt. Derfor har organisationsudvalget også nedsat et valgudvalg bestående af Per Breindahl, Bjørn Suadiocani, Kristian Andersen, Isabella Arendt Laursen, Mikael Arendt Laursen og Johannes W. Jakobsen. I det daglige arbejde, inviterer vi endvidere forretningsudvalget med til møderne. forberedelserne
For udvalget er det afgørende, at vi fremstår som en fasttømret stærk og solid helhed i næste valgkamp. Vi håber, det lykkes, og vi vil anstrenge os til det yderste for det. Vi vil selvfølgelig gerne fortæl le om vort arbejde i den kommende tid. vi har tre hovedopgaver i udvalget:
1. V i skal have defineret KD’s politiske platform til valget.
2. V i skal have organiseret folketingsvalget, så vi både har kandidater og en organisationen til at bakke dem op. 3. Alle i KD skal vide hvad KD’s værdigrundlag er.
FOTO: ANDERS HVIID
Johannes W. Jakobsen
En god valgkamp kræver gode kandidater. Derfor er den første store opgave at finde ud af, hvem der vil og kan stille op på Kristendemokraternes liste. Vi vil gerne finde mindst 20 kandidater, der i næste valgkamp vil give den hele armen. Vi vil give dem en specialuddannelse, så de sammen med landsformanden kan give KD en ensartet og stærk profil i næste valgkamp. Kandidaterne skal være villige til at deltage i et intensivt uddannelsesforløb, hvor vi gennemgår og drøfter KD’s politik og ideologi og drøfter sammenhængen mellem dem. Alle er velkomne til at foreslå kandidater. Vi håber, det må blive startskuddet til valgforberedelserne i kommuner og storkredse. Jeg ved, der skal bruges store resurser på kommunalvalget hen over efteråret. Alligevel beder jeg om, at arbej-
Isolering er en tillidssag
det med at finde folketingskandidater må foregå sideløbende med det lokale valgarbejde. Det vil være en stor opmuntring, hvis vi til efteråret kan have en solid skare af kandidater. Held og lykke med arbejdet. komme til at lyde, som om et folketingsvalg afgøres i de landsdækkende medier. Men for Kristendemokraterne vil det stadig være meget afgørende at mobilisere de lokale kræfter. En stærk sammentømret lokal organisation om vore folketingskandidater er dét, der giver de sidste afgørende stemmer. Troen på at det kan lade sig gøre, starter ved at vi smøger ærmerne op alle sammen. Vi skal udforme og planlægge kampagnen centralt. Men den gennemføres og vindes lokalt. Det er opgaven, vi står over for. det kan nemt
Ide Politik
13
Fremgang ved kommunevalget Egon Jakobsen
Fremgang
Ved lokalvalget for fire år siden stillede Kristendemokraterne op i 32 kommuner. Og det antal er næsten nået allerede nu, siger Jens Ove Kjeldsen, der er HB-medlem og formand for KD’s Kommunalpolitiske udvalg.
»Som sagt så var Kristendemokraterne i 2009 på stemmesedlen i 32 kommuner,« fortsætter Jens Ove Kjeldsen, der selv stiller op for KD i Region Midtjylland. »Men vi satser på at nå længere ud denne gang, for i år har vi de tre største byer med. Alene det er en forbedring i forhold til sidste valg. Så jeg tror mere og mere på, at vi til november vil opnå den fremgang, vi har håbet på og set frem til så længe.« Jens Ove Kjeldsen peger også på, at man bør overveje muligheden af at gå i valg-
KD’s politiske næstformand
»Udvalget er kommet langt med forberedelserne til efterårets kommune- og regionsvalg,« siger Jens Ove Kjeldsen. »Hovedbestyrelsen har drøftet og godkendt vores oplæg til Kommunalpolitisk Valgprogram. Her kan man læse om den politik, som KD anser for vigtigst at kæmpe for ude i kommunerne. Programmet findes i en kort udgave, der indeholder hovedpunkterne. Og en sag på 14 sider med en mere detaljeret beskrivelse af vores politik.« Det er udvalgets hensigt, at valgprogrammet kan bruges som inspiration for den enkelte kandidat. Men der skal naturligvis være plads til lokale emner i valgkampen.
Hvis du vil hjælpe os ved at stille op som kandidat, så hjælper vi dig til at blive en god kandidat forbund med andre partier. På den måde fastholdes Kristendemokraternes stemmer, og man undgår stemmespild.
Valgkampen Det kan se næsten håbløst ud, hvis man er næsten alene om at stille op i sin kommune. »Men fortvivl ikke,« siger Jens Ove Kjeld sen. »Det vigtigste er, at du er der. At dit navn – og Kristendemokraterne er med på stemmesedlen. Der er altid god mulighed for at skrive læserbreve og dele nogle valgfoldere ud.« Valgudvalget har udarbejdet en valgfolder, hvor der er plads til kandidatens billede og lokale tekst. Så man er ikke helt overladt til sig selv. »Og så vil jeg da anbefale, at man deltager i et af de kurser, som vi tilbyder senere på året,« lyder opfordringen fra valgudvalgets formand. Han henviser til at læse mere om kurserne på www.kd.dk/kalender. »Hvis du vil hjælpe os ved at stille op som kandidat, så hjælper vi dig til at blive en god kandidat,« slutter Jens Ove Kjeldsen.
SMÅ NYHEDER
Parterapi skal være gratis Jens Hansen Fmd. for Kristendemokraterne i Nordjylland
Kristendemokraterne i Nordjylland foreslår, at alle kommuner tilbyder gratis rådgivning til familier, der har brug for hjælp og støtte i en stresset hverdag. Målsætningen er at styrke familierne. Det er vigtigt at forebygge kriser og skilsmisser, især når det drejer sig om familier med børn.
KD vil ved det kommende byrådsvalg lægge stor vægt på at få indført dette gratis tilbud om parrådgivning og -terapi. KD ønsker ordningen gennemført efter samme model som den, der med gode erfaringer har været afprøvet i Ringkøbing-Skjern kommune gennem to år efter forslag fra KD. Det indebærer, at parterapi skal være et gratis tilbud fra kommunen for par, som ønsker det, og som har mindst et barn under 18 år.
Tilbuddet skal gælde fem samtaler med en psykolog eller terapeut, som kommunen har aftale med. Samtalerne skal være med til at give ægtefællerne en bedre forståelse for hinanden samt en større viden om, hvad problemer kan betyde - ikke bare for ægtefællerne, men også for børnene i familien. Ordningen skal fungere anonymt i forhold til kommunen.
Ide Politik
14
Frihed for asylansøgere Stig Grenov Grønnevang Kirke i Hillerød, hvor konferencen blev afholdt
Landsformand for Kristendemokraterne i danmark har borgerne religions- og ytringsfrihed. Det er en borgerret vi skal værne om og videregive til kommende generationer. Det er et frihedsideal, som mange mennesker misunder os. Men desværre viser det sig, at langt fra alle asylansøgere deler de danske værdier om at respektere hinandens forskellighed. På en nylig afholdt konference i Grønnevang Kirke i Hillerød nord for København blev der sat fokus på en virkelighed de færreste troede mulig i Danmark. Mennesker, der er flygtet fra vold og undertrykkelse pga. deres kristne tro, eller som har skiftet tro til Kristendommen, møder nøjagtigt den samme chikane, når de kommer til de danske modtagecentre. De berørte beboere oplever alt fra konstant banken på dørene til bank og direkte mordtrusler – ofte fremsat af familiemedlemmer fra hjemlandet. Det er en hård kerne af muslimer, der håndhæver den religiøse tvang. Og bederum, som Dansk Røde Kors i god mening har stillet til rådighed, fungerer som efterretnings-
central. Ganske få personer kan således holde deres trosfæller under opsyn og tilse, at de deltager i de daglige bønner og koranlæsninger. på konferenCen afgav tre personer, der havde konverteret til kristendommen, deres beretninger. De viste samstemmende en hverdag i dagens Danmark, som vi ikke kan være bekendt. Desværre er det min opfattelse, at Røde Kors ikke
••
forstod budskabet. Der er absolut ingen løsning i at tildele et rum for hver en religion. Det kan ikke forhindres, at bederummet bliver et kontrolorgan, der fastholder en kultur, KD gerne vil have os frabedt slår rod i det danske samfund. Kristendemokraterne skelner ikke mellem flygtninge. Vores næste er den der forfølges pga. sin tro og overbevisning. Men de der bruger de grundlovssikrede frihedsrettigheder til at undertrykke andres, skal ikke have ophold i landet. Det er en konsekvens, der skal gøres tydeligt opmærksom på ved ankomsten til Danmark. Og i øvrigt skal bederummene fjernes fra asylcentrene. Deres opgave er at yde omsorg og hjælp til mennesker, der flygter fra krig, tortur og forfølgelse, ikke at underbygge en religiøs overbevisning ved at oprette bederum. Beboerne kan dyrke deres gud på eget værelse, eller søge til landets kirker, moskeer eller synagoger.
Ide Politik
15
Hvor langt skal vi gå - for mennesker? Inger Gimm Bramming
i Kristeligt Dagblad her i foråret spørger Gitte Seeberg: »Hvor langt skal vi gå for dyrene?« Og så bliver vi oplyst om de mest skøre påfund over for for dyr, hvor de menneskeliggøres, så man må tage sig til hovedet! Hvad er det lige, der sker i folks hoveder? Vi oplever en totalt overdrevet dyrkelse af dyr. Har man husdyr, skal de behandles ordentligt, selvfølgelig. Men som dyr, ikke
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
i en mediekommentar
som mennesker! Og der er så her, kæden – for mig at se – er sprunget helt af. For nu behandler man dyr bedre, end man behandler mennesker! Vi jamrer, når smågrise får klippet spidsen af en hale. Men som folk piver vi ikke det mindste over, at små levedygtige fostre får dødelige indsprøjtninger før aborten – eller suges ud i småstykker. Det har vi blot vedtaget, at vi må. Og så gør vi det. Mellem 40 og 50 dagligt. Det skriger til Himlen! Men hvem hører det skrig her? Nej, intet må være i vejen for vore muligheder.
◆ Mærkater og streamers ◆ Kreative visitkort www.skjern-serigrafi.dk
73
f. 9 Tl
De kristendemokratiske partier i Norden – Kristeligt Folkeparti i ◆ Industri og special tryk Norge og Danmark, Finlands Krist◆ Tampon tryk liga Förbund samt Mærkater KdF i Sverige og streamers – havde på Nordisk Råds møde Kreative visitkort ◆ Selvklæbende tekst og logo flere fælles udtalelser.
5
Industri og special ◆ tryk Hjerte og skjold til fest • Gør hele Nord- og Vesteuropa Tampon tryk til et fælles asylområde, opfor◆ Digital print og Roll Up drer Kristendemokraterne. Selvklæbende tekst og logo • De kristendemokratiske Hjertepartier og skjold til fest må være i forreste række for at Digital print og Roll Up forsvare det kristne menneske-
Tlf. 9735 1800
Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk
35
97 00 18
Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk
f. Tl
Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
Kilde: Kristdemokraten, nr. 11; 14. marts 2013
00
18
syn og modarbejde racismen, sagde Danmarks boligminister, kristendemokraten Flemming Kofoed Svendsen.
i Danmark, så vi ser, hvad der er, vi er i gang med? Må Gud forbarme sig over os, så vi vil »gå langt for mennesket«! hvornår vågner vi op
Det er aldrig for sent at hulmursisolere
Kristendemokraterne i Norden vil modarbejde racisme Det stod på forsiden af Kristdemokraten (den svenske pendant til Idé Politik) for 25 år siden i en artikel om Nordisk Råds møde.
sket med vort menneskesyn og syn på skabningen? Hvor er den humane holdning? Den er gået tabt til fordel for den dyriske holdning. Og denne sidste kan man forsøge at pakke smukt ind. Men den bliver aldrig smuk, når den anvendes på mennesket. Den er af en anden åndelig verden, dybt inficerende. Og den skævvrider og vender op og ned på alting. hvad er der dog
Tømrer og Snedkerforretning
KOM IND ! N E P M A IK Som nyvalgt formand for UngKD kan jeg ikke være andet end stolt og fuld af håb og drømme. Jeg brænder mest af alt for at se unge engagere sig i politik, så vi sammen kan gøre verden til et bedre sted – intet mindre. Jeg drømmer om et samfund i Danmark, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og se det enkelte menneske derinde. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi i fællesskab hjælper den enkelte til at udnytte sit fulde potentiale. Et samfund med en generation af unge, hvor Janteloven ikke findes, hvor talenter kan vokse og blomster til gavn for dem selv og samfundet. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi tager os af i hinanden på en måde, hvor respekten for det enkelte menneske bevares. Jeg drømmer om et samfund, hvor de kristne værdier er styrende, hvor livet er ukrænkeligt fra undfangelse til grav, og hvor intet må overstige værdien af livskvalitet og livsglæde. Jeg drømmer om et samfund båret af frivillige kræfter, hvor foreningslivet igen må se gyldne tider. Og hvor lokalsamfundene arbejder sammen om at skabe vækst og glæde i deres egne områder. Jeg drømmer om et samfund med verdens bedste uddannelser, så vi sikrer fremtiden gennem en ungdom med mod på livet og kvalifikationer i verdensklasse. Jeg drømmer om et samfund, hvor teknologien vinder frem, og hvor vi tør bruge alle de mange muligheder det medfører – for at skabe livskvalitet for alle. Kort sagt – jeg drømmer om et samfund båret af tillid, respekt og individer i fællesskab. Og jeg tror på, at det med Guds hjælp kan lade sig gøre – hvis vi tør tro på det og kæmpe for det. Som formand for UngKD vil jeg kæmpe for det! Og jeg håber og beder til, at mange andre unge vil melde sig under de unge orange faner og deltage i kampen for et samfund, vi ikke kun skal drømme om, men leve i. Kom ind i kampen!
Af Isabella Arendt Laursen, formand for UngKD