Ide Politik December 2012 – nr. 4
Kursen er lagt
Ide Politik
2
INDHOLD Økonomi eller børnenes reelle behov side 6
KD’s nye hovedbestyrelse side 8
KD’s kurs er lagt Kære medlem. Hvorfor er Kristendemokraterne her? Det var det væsentligste spørgsmål, der blev besvaret på landsmødet, og som du kan læse mere om i dette blad. Det er partiets kurs, der er lagt. Herfra skal vi i fællesskab styrke den konkrete politik, og formulere den i et budskab, som vælgerne forstår. Landsmødet pegede også fremad organisatorisk. Flere og flere arbejdsgrupper ser dagens lys, og partiets organisation styrkes. Det er alt sammen nødvendigt, for at vi står stærkt i de kommende valgkampe.
Glimt fra landsmødet side 10
KD-politik i København side 15
Vi arbejder målrettet og hårdt på opbygningen af partiet. Men vi ved, at det, der kommer i hast, også forsvinder i hast. Derfor sætter vi overkommelige og synlige mål for alt, hvad vi foretager os. Og det første mål er naturligvis, at vælgererklæringerne kommer i hus. Målet om godt 20.000 underskrifter er inden for rækkevidde. Under 5 erklæringer pr. medlem! Jeg hører hver dag om aktioner og tiltag, der indsamler de dyrebare underskrifter. Min egen erfaring er, at vælgerne er mere end villige til at give deres underskrift til et parti, der sætter menneskers liv først i alle forhold. Tak til enhver der gør hvad han og hun magter, så vi når i land inden jul. Sluttelig en tak for de mange positive tilkendegivelser, jeg har modtaget i forbindelse med mit valg til landsformand. De varmer. Men én mand gør det ikke. Vi er og bliver et »Vi-parti«. Tag fat – Danmark har brug for os.
Ide Politik
Med ønsket om en glædelig jul.
Stig Grenov, landsformand
Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt Redaktion: Poul Nielsen Bjørn Suadicani Egon Jakobsen (ansvarshavende) Kristendemokraterne: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen Landskontor: Skindergade 24,1 th 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15 Hjemmeside: www.kd.dk E-mail: kd@kd.dk
Testamentariske gaver KD får som et lille parti kun lidt partistøtte. Medlemmerne er vores økonomiske basis. Vi glæder os over og takker for også at få enkelte testamentariske gaver. Hvis du i dit testamente vil betænke KD med en gave, så bedes en kopi af testamentet indsendt til Landskontoret, Skindergade 24, 1. th., 1159 København K. - Tlf. 33 27 78 10. KD vil vederlagsfrit yde juridisk bistand ved oprettelse af testamente hvori KD er betænkt med mere end denne udgift.
Ide Politik
3
Kristendemokraternes vision for Danmark Stig Grenov KD’s landsformand
Hvorfor eksisterer Kristendemokraterne? Sådan lød det grundlæggende spørgsmål fra Hovedbestyrelsen, da den igangsatte arbejdet med »KD’s visionspapir 2012«. At kende partiets berettigelse var nødvendig for at kunne lægge kursen. Og arbejdet endte med den resolution, landsmødet vedtog d. 27. oktober 2012. KD’s berettigelse kan i korte træk opsummeres i tre hovedpunkter.
Familien Kristendemokraterne har en mission i at støtte og styrke familien som samfundets absolutte fundament. Mennesker finder livskvalitet i deres børn, ægtefæller og øvrige familiemedlemmer. Derfor må KD kæmpe for et arbejdsmarked, hvor den enlige mor ikke presses til at arbejde på skæve tider, mens børnene passes i døgninstitutioner. Forældrene skal bære ansvaret for børneopdragelsen, men de skal have tid til det. Derfor skal lukkeloven genindføres om aftenen og om søndagen, for alle har behov for en hviledag og regelmæssighed i hverdagen. Forældrene skal kunne passe deres småbørn selv. Stærke ægteskaber giver næste generation en tryg opvækst. Derfor vil KD have gratis parrådgivning. Økonomisk diskrimination af ægtepar skal bekæmpes og børnechecken udbetales uanset antallet af unger.
Nærhed Kristendemokraterne har en opgave i at genindføre nærhed i de politiske beslutninger. Problemerne løses bedst hos dem, der mærker, hvor skoen trykker. Derfor vil KD kæmpe for nærhed i skole- og hospitalsvæsen. Sygehuscentraliseringen kan ikke stoppes,
men KD kan afbøde konsekvenserne af manglende nærvær, når pårørende skal rejse op til 90 km. for at besøge patienten. KD styrker de lokale skoler og muligheden for at oprette nye frie skoler. Tilskuddet til private skoler skal sættes op. Borgerne skal kunne klare sig selv uanset hvor de bor i landet. Lukkeloven skal indføres, så de små selvstændige butikker kan overleve i by og på land.
Etik Kristendemokraternes kamp for det ufødte barns ret til livet er lige aktuel i dag som i 1970. Men den etiske dagsorden er ved at udvide sig som et andet big bang, og respekten for menneskelivet gennemhulles, når samfundets behov skal indfries. Svært hjerneskadedes ret til livet er under pres for at imødekomme organdonation, og abortturisme til Sverige er stadig en hellig ko. KDs etiske syn er
Kristendemokraterne har en mission i at støtte og styrke familien som samfundets absolutte fundament.
præget af, at alt ikke er lige godt. Vi fastholder, at ethvert barn har et naturligt behov for at spejle sig i en far og en mor. KD afviser enlige og homoseksuelles krav om at blive forældre. Derfor skal KD i Folketinget for med lov og ord at åbne danskernes opfattelse af, hvad et menneske er. Ovenstående eksempler på etiske, familiepolitiske og nærheds-dagordener er langt fra udtømmende, ligesom KD har meget at give på mange andre områder. Vi skal kæmpe overalt for de kristendemokratiske værdier og fortælle vælgerne om det i korte klare vendinger. Det kan du være med til i de kommende år.
Vil du vide mere, kan du downloade »Kristendemokraternes vision for Danmark« på www.kd.dk
Ide Politik
4
7 skarpe til Stig Bjørn Suadicani Pressesekretær
Nu er du jo blevet formand. Hvad så, Stig? Er dit mål nået? He, he, he! Nej, det er lige startet. Et delmål er nået, når vi er kommet på Christiansborg. Målet er jo ikke at sidde og fylde op på taburetterne, men at påvirke dansk politik. Quo Vadis? Hvor går du hen med partiet? Vi går mod en tid, hvor vi politisk har 3 klare hovedområder: Det første er vores etiske grundlag. Det næste vores familiepolitik, som ikke bare drejer sig om far, mor og børn, men også om familien i bredeste forstand. Det sidste punkt er begrebet nærhed. Nærheden i hele samfundet er ved at »gå fuldstændig fløjten«, på grund af stadig mere centralisering og effektivisering.
Det var nu medlemmerne Du mener altså lidt som Jens Møller. jeg tænkte på! Skal vi gå ned, så skal vi gøre det De vil jo gerne vide, »med fanen på hel«? hvad Stig gerne vil? Fuldstændig. Vi skal turde at mene noget. Partiet er afhængig af, at samtVi skal ikke være så pæne og polerede, at lige medlemmer gør en indsats. vi går på kompromis med vores idéDet er på tide, at vi holder op med at grundlag og hvad vi egentlig står for. Det tro, at der vil komme en etiske grundlag f.eks., har en supermand, som kan redde meget stor betydning for partiet for os. Vi er nu på hele den måde, vi indretter vej mod en samling – ikke vores samfund på. Vi er ved bare om vore kærneværat få et menneskesyn i DanVi skal turde dier, men også mod en reel mark, hvor man tror, at man at mene noget kan stå udenfor sig selv (og samling - hvor der vil være plads og rum til os alle. kigge på sig) og sige: Hvem er Jeg? Man fjerner ansvaret fra sig selv, Kommer de tider igen, hvor vi - som ved at sige: »Jeg er en helt fri person, der parti - tør mene noget? frit har lov til at udforske og udvikle mig Det bliver et: Både – og! Hvis vi ikke selv«. Men, sådan er virkeligheden jo ikke. kommer ind, skal vi i det mindste vide, at Vi mennesker er alle ansvarlige for vore vi gik ned på det, vi stod for. På den måhandlinger. Det er noget af denne mangel de kan man sige ja. På den anden side på etik, som skader vort samfund mest i kan man sige nej: Tiden kommer aldrig dag. Og det er desværre et problem, som tilbage. Vi skal altid se fremad. er meget svært at kommunikere ud.
Tillid er noget, som tager tid
Ide Politik
Interview med Stig Grenov Vi har i den senere årrække, haft en syndig masse formænd, der er løbet i vidt forskellige retninger med en masse initiativer, som ikke alle har flyttet lige meget. Hvad skal være dit aftryk som formand? Mit aftryk (håber jeg) bliver, at jeg for det første evner, at få så mange som muligt ind og arbejde for partiet. Jeg håber, at de vil brænde for at lave dét, de har lyst til. Der bør være plads til alle, som ønsker at få og tage ansvar – på godt og ondt. Ansvar kan være besværligt for de som løfter det, og det kan til tider godt gøre lidt ondt. Politisk håber jeg, at mit aftryk vil være, at vi i partiet herefter gør det, vi står for – at vi tør stå fast på, hvad vi mener, og at vi er troværdige i, hvad vi mener. Hvordan vil du tilbagebetale den tillid, som medlemmerne har vist dig og som de har givet partiet? Der går fire tanker igennem hovedet på mig: Tillid er noget, som tager tid. For det første, må vi slå os til tåls med, at det her ikke er noget, som sker i morgen. Det er væsentligt for mig, at vi tager os god tid til at genopbygge dette parti skridt for skridt - og stykke for stykke. Vi er langt fra målet, både organisatorisk og politisk. Selv om vi har lavet et godt stykke papir på landsmødet, så mangler dette skelet både at få muskler og at få hud på, før det er klart til at komme ud i pressen. Der forestår et stort arbejde Det er på tide, endnu. Vi skal i det hele taget være fokuserede på, at nå de små klare at vi holder op mål. Når de bliver nået, så kan med at tro, at medlemmerne se, at det som blev der vil komme lovet, også er det, der skér. en supermand, Hvis vi bliver med at fokusere på, at alt kun er et uoverskusom kan redde eligt stort bjerg af opgaver, partiet for os så lader man hænderne synke og opgiver. De små mål, som vi sætter os, de SKAL til gengæld nås. Det er troværdigt. Og målene nås kun, hvis vi alle er med til at tage fat fra en ende af. Vi når målene ved, at vi løfter sammen i flok.
5
Ide Politik
6
Økonomi - eller børnenes reelle behov Krista Ølgaard
at forældrene sammen med pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og skoleledelsen beslutter, hvor mange timer den enkelte elev skal tildeles. Fremover behøver skolelederen ikke længere at ta’ forældrene med på råd, men kan alene tage beslutningen ud fra egne kompetencer.
Lærer og medlem af KD’s hovedbestyrelse
ønsker ethvert menneske at være en del af fællesskabet. Ingen ønsker at være udenfor. Helt fundamentalt har mennesket et behov for fællesskab og anerkendelse. Dette gælder selvfølgelig også eleverne i den danske folkeskole. som udgangspunkt
Et andet spørgsmål som nødvendigvis trænger sig på, er lærernes kompetencer i forhold til specialpædagogik. Er de klar til at modtage eleverne? I dette skoleår har mange kommuner travlt med at efteruddanne lærerne, så inklusionen kan lykkes. Der er mange gode tiltag i gang og f.eks. i Mariagerfjord Kommune skal samtlige lærere på en uges kursus i inklusion.
reelt Men, men, men… Allerede stille spørgsmålstegn inden denne nye lov om inkluved skolelederens sion var lærernes virkelighed, Hvis inklusionen viden om specialpæat flere og flere elever i klasskal lykkes, kræver sen har brug for ekstra støtte dagogik. Der er derfor det absolut en en fare ved, at det og ekstra opmærksomhed i bliver økonomi og timerne. Det er derfor min helt anden ikke børnenes reelle ressourcetildeling påstand, at de kurser der p.t. behov, der bliver det bliver iværksat kun er en dråafgørende, når beslutningen skal tages. be i havet i forhold til det, der virkelig er Derudover står forældrene uden retslig brug for med den nye lov. indflydelse, hvis de er uenige i skoleledelsens afgørelse. Det er derfor væsentligt, problemet er jo, at folkeskolen i de sidat de forældrevalgte i skolebestyrelserne ste år har været udsat for en del bespagør deres indflydelse gældende og er relse. Alene klassekvotienten bliver større med til at få nogle retningslinjer på deres og større, hvilket betyder mindre tid til børns skoler i forhold til inklusion. den enkelte elev. Den øgede kursusvirkman kan helt
I disse år tages der et opgør med tidligere tiders eksklusion af elever fra den normale undervisning. Eleverne skal ikke længere tages ud af klassen, hvis det kan undgås. Og dette er hele problematikken om inklusionen. Hvornår er det bedre for eleven at få et alternativt tilbud end den alm. klasseundervisning? Hvornår er det mere relevant at »ekskludere« end at »inkludere«? om inklusion handler først og fremmest om de ca. 49.000 elever, der før fik mindre end 12 lektioners specialundervisning. Hidtil har det været sådan, loven
Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !
Ko r n magasinet
esker om menn
og tro
LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE
aaRD Se nøRg
T: PoRTRæ
lI
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
r sogn e og Kølkæ
Kirkeblade
Juni Juli August 20XX
koRneT: lIge På
- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!
Magasiner
Tema:
Den goDe DøD?
Grafik
? e DøD goD en :D ma
Te
- Kollu nd for Rind
Online
nR. 2 -20 10 ·
DET
KIRKEBLA
gRaTIS
magasin
FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U
Foto/tekst
7
somhed i forhold til inklusion er derfor mange steder kun en opdatering af nuværende forhold og er slet ikke nok til at imødekomme de behov, som den enkelte lærer vil komme til at opleve med den nye lov.
Læringen foregår nu engang bedst, hvor der er et miljø af accept, respekt og tid til hinanden
har de med stor succes en ordning med undervisningsassistenter. Her kunne vi lære noget. Måske skulle vi erkende, at et menneskes dybeste behov netop er at være en del af fælmange skoler uddanner i denne tid lesskabet og at blive set. En lærers daglig»inklusionsvejledere«. Ideen er at denne dag består af så meget andet end underspecialuddannede kollega kan vejlede visning. Og her kunne det kvalificere hele sine kollegaer, når der er folkeskolen, hvis der var flere problemer med at få unvoksne omkring børnene, så dervisningen til at fungere tåren kunne tørres af og skoi forhold til inklusion. ene bindes af en voksen, som var til stede 100%. En voksen, Der er altså ingen tvivl der »bare var der«. Måske skulle om, at der er stor fokus Helt sikkert en skøn tanke for vi erkende, at på området. Men er vi på ethvert barn i den danske folet menneskes rette spor? Er dette til keskole! Og læringen foregår gavn for børnene? Hvis dybeste behov nu engang bedst, hvor der er inklusionen skal lykkes, et miljø af accept, respekt og netop er at kræver det absolut en tid til hinanden. være en del af helt anden ressourcetilfællesskabet deling. Og her tænker jeg Det er vigtigt, at undervisninog at blive set gen (og hele miljøet) er tilretikke blot i uddannelse, men ganske enkelt øget telagt, så eleverne ikke komvoksenkontakt! Uanset vejledere og mer til kort og må give op. Men vore efteruddannelse nytter det ikke meget, dages meget fleksible folkeskole med hvis vi ikke tildeler hver klasse flere vokholdskift m.m. kan være gift for de børn, senpersoner i dagligdagen. der f.eks. har en ADHD-diagnose og har i finland
hårdt brug for en stabil forudsigelig hverdag. det er en kortslutning
af rang, når elever, der på nuværende tidspunkt har været igennem et langt forløb med visitation m.m. og endelig har fået ro på, nu skal tilbage til den klasse/ skole, hvor de før kun oplevede nederlag. Ordet overgreb er ikke fjernt, når man tænker på disse diagnosebørn. Den nye inklusionslov burde først være fra 0. klasse skoleåret 2012-13 og ikke som nu, hvor man vil inkludere børn, som allerede har oplevet en eksklusion og nu igen skal til at forholde sig til nye strukturer. være børn, som ikke trives i den almindelige klasse og som bør tilbydes kvalificeret specialundervisning. Men vi kan formindske denne gruppe ved en kvalificeret politik omkring inklusion – begyndende i børnehaven og med en forøget tildeling af professionel voksenkontakt i indskolingen! Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være! der vil altid
Ide Politik
8
K R I S T E N D E M O K R AT E R N E S
Ændringer i Hovedbestyrelsen Landsformand Nyvalgt er Stig Grenov
Stig Grenov Hørsholm landsformand stig@kd.dk Tlf. 45 76 66 54
Egon Jakobsen Næstved politisk næstformand egonja@dlgmail.dk Tlf. 22 53 23 29
Bent Hansen Lemvig organisatorisk næstfmd. margrethe.bent@privat.dk Tlf. 22 81 78 10
Hans Bjerregaard Christiansen Sjællands storkreds hans.bjerregaard@youmail.dk Tlf. 59 18 57 70
Henning Feldtmose Strandby h.feldtmose@nordfiber.dk Tlf. 98 48 08 29
Jens P. Hansen Nordjyllands storkreds fjerren@gmail.com Tlf. 98 24 24 20
Bjarne Hartung Kirkegaarad Bornholms storkreds bjarne.hartung. kirkegaard@brk.dk
Per Kristensen Jyllinge pere@mk-data.dk Tlf. 46 78 94 94
Simon Overby Kristensen Østjyllands storkreds s.overby@ofir.dk Tlf. 75 76 30 a10
Anne-Marie Valentin Pedersen København amvalentin@forum.dk Tlf. 60 80 64 19
Bess Serner-Pedersen Københavns storkreds bess@alphadanmark.dk Tlf. 38 28 07 04
Bjørn Suadicani Odense pressesekretær presse@kd.dk Tlf. 27 57 27 48
Næstformænd Egon Jakobsen, politisk næstformand, genvalgt Bent Hansen, organisatorisk næstformand, genvalgt Hovedkasserer Jens Christian Olesen har afløst Jens Ove Kjeldsen Udtrådt af Hovedbestyrelsen Bjarne Nederby Jessen Ingrid Bak Jacob Thyssen Knud Erik Hansen Merete Mogensen Peter Bjerre Ingrid Wredstrøm Nyvalgt til Hovedbestyrelsen Anne-Mie Andersen Henning Feldtmose Michael Jensen Per Kristensen Patrik Näsfors Jens. Chr. Olesen Anne-Marie Valentin Pedersen Bjørn Suadicani International sekretær Peter Høst har afløst Stig Grenov Tak til alle som indtil nu har udført en opgave, og dermed har bidraget til Hovedbestyrelsens arbejde. Også tak til alle som har påtaget sig nogle nye opgaver. Bent Hansen Organisatorisk næstformand
Ide Politik
9
H OV E D B E S T Y R E L S E 2 012 - 2 013
Jens Chr. Olesen Christiansfeld Hovedkasserer jco@danskoase.dk Tlf. 28 12 90 07
Jens Ove Kjeldsen Herning byrjok@gmail.com Tlf. 97 11 87 85
Aron Henning Nærum Formand for ungKD aron@kd.dk Tlf. 25 21 41 01
Anne-Mie Andersen Thyholm come2jesusnow@ gmail.com Tlf. 28 19 91 80
Karlo Brondbjerg Vestjyllands storkreds kd@karlo.dk Tlf. 97 22 34 35
Knud Hauge Sydjyllands storkreds khauge@live.dk Tlf. 75 84 35 83
Peter Høst Åbyhøj International sekretær pethest@hotmail.com Tlf. 20 47 91 28
Johannes W. Jakobsen Videbæk johannesw@ johannesw.dk Tlf. 97 36 11 98
Henrik Due Jensen København og omegns storkreds hdj@daneu.dk Tlf. 43 69 02 12
Michael Jensen Svendborg gdr-michael@ jensen.mail.dk Tlf. 62 54 11 66
Anne Grete Larsen Esbjerg anne.grete.larsen@ gmail.com Tlf. 75 15 68 99
Poul Nielsen Fyns storkreds nielsen.inc@hotmail.com Tlf. 31 77 76 45
Henri Nissen Christiansfeld henrinissen@gmail.com Tlf. 74 56 22 00
Patrik Näsfors Aalborg patrik@nasfors.net Tlf. 60 66 39 39
Børge Nørgaard Sønderborg mail@bnisolering.dk Tlf. 74 46 15 29
Leif Thyssen Skjern leif.thyssen@mail.dk Tlf. 97 35 18 76
Krista Ølgaard Arden kristaspost@yahoo.com Tlf. 96 40 11 22
Henning ØstergaardChristensen Nykøbing F uhoc@get2net.dk Tlf. 54 85 68 45
Kristendemokraterne
10
Ide Politik
Glimt fra landsmødet
Ide Politik
11
Ide Politik
12
Refleksioner over landsmødet Poul Serup Nielsen Storkredsformand på Fyn
summen i salen, da jeg indtager pladsen bag talerstolen. Foran mig sidder de knap to hundrede delegerede, der alle har øjnene rettet mod mig, og som hver især er klar til at veje mine ord. Ved min højre side sidder dirigenterne, der med deres lille æggeur skal forsøge at begrænse den ordstrøm, der sædvanlig vis vælder ud, når jeg åbner munden. Ikke at det bliver nødvendigt, for i øjeblikket kæmper jeg febrilsk for at huske hvad det var jeg fandt så vigtigt, at jeg nu er på vej på talerstolen for at dele det med alle. der er en stille
Det er aldrig for sent at hulmursisolere Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk
Tømrer og Snedkerforretning
Jeg er på landsmøde. Jeg har gebyret betalt. Det er fantastisk at opleve, prøvet det før, men alligevel hvordan folk tænker på hinanden i såer der noget ved stemningen, danne situationer! der virker nyt og spændende, og som skaber en nærmest Da jeg er færdig med at dele mine tanker højtidelig følelse inden i mig. med de andre delegerede, vender jeg Rundt omkring i salen titter alle de hurtigt tilbage til min plads. Debatten kendte ansigter frem. Og fortsætter livligt, og vi blandet med alle dem, jeg når vidt omkring. Det er endnu ikke kender, er de skønt at opleve, at så med til at give mig følelsen mange passionerede af at være hjemme. Jeg er mennesker – på trods af lige dér, hvor jeg hører til, vidt forskellige baggrunJeg er lige dér, men det gør det nu ikke de – vil tage del i partihvor jeg hører lettere at gå på talerstoets udvikling og fremtid. til, men det gør len… Enhver med sine erfaringer og evner, men alle det nu ikke egentligt var jeg i tvivl mod samme mål! lettere at gå på om, hvorvidt jeg kunne deltalerstolen… tage i år. Både min kone og landsmødet er nok jeg er på SU. Og med tre den mest direkte måde små børn var det, som om pengene ikke til at søge indflydelse på vores politik. helt slog til, da landsmødegebyret skulle Og til at have en finger på pulsen i vort betales. I den situation mærkede jeg dog parti. Derfor glædes jeg over den oplemeget klart, hvad der menes med, at KD velse, det gav mig at deltage! KD er også er et »vi« parti. Et par af mine gode ven- mit projekt. Ingen tvivl om, at jeg skal ner i partiet gik sammen, og pludselig var med igen!
Isolering er en tillidssag
Ide Politik
13
KD er partiet, der ikke vil dø! Inger Gimm
der fode eller undsiges. Vi må tilbage til udgangspunktet og have fat i den glød, der dengang tændte os i brand!
Tidligere skoleleder, Bramming
har jeg været medlem af KRF/KD og i mange af disse år været medlem af HB. Derfor har jeg også oplevet partiets op- og nedture på tætteste hold. i 40 år
I de seneste år har tilbagegang og opgivenhed præget partiet, men NU! Nu kan jeg igen tro på, at vi er på vej op! Der er kampånd helt nedefra (og ovenfra!). Der er udsigt til de rette folk ved roret. – Tak til dem, der på lederposten de seneste år har hjulpet os videre! Og tak til dem inde på landskontoret, der så flittigt har holdt ud! mindst ligeså meget at kæmpe for som i partiets begyndelse. Der er i den grad brug for KD til at pege på alle de områder, hvor værdierne trædes unog der er
Vi ved godt, hvad der er vort folks kerneværdier, men vort folk ved det efterhånden ikke. Derfor skal KD pege på dem. Ja, KD skal igen i Folketinget og sige det, de andre ikke siger! Og vi skal sige det »med kant«! Sige det, så det høres. Vi skal tale fra hjertet. Når professor og valgforsker Kasper Møller Hansen taler om, at vore mærkesager er røget lidt i baggrunden, og at vi skal turde tage en markant holdning til for eksempel abort, så skal vi lytte – og gøre!! Og så skal vi vide, at krisen, vi taler om, ikke blot er af materiel art, men mindst ligeså meget er åndelig. vore våben OGSÅ være åndelige. - Den fransk-rumænske dramati-
derfor må
Henning Feldtmose blev kåret som »Årets KD’er«
ker Eugéne Ionesco har udtalt: »At tænke modsat det herskende er heroisk. At sige det er ren galskab!« Jamen, så lad os da både i den forstand være »gale« - og gale! Lad os holde fanen højt og frejdigt tale om de værdiområder, der angribes fra andre partier. Og som Jens Møller i sin formandstid flere gange sagde: »Skal vi gå ned, så skal det være med fanen på hel!«.
Der er kampånd helt nedefra indvendingen, at det ikke nytter noget at stemme på KD, og at det er stemmespild, da lad os bare tænke på Kaj Munks ord, da han stod i sin kamp: »Aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, men om det er sandt!« Det er sandt! Så fremad, venner! I Guds navn! når vi så hører
Mangler du et hjertevarmt solo-sangindslag til din fest, arrangement, møde, stævne eller koncert... Solosanger Tina M. Lynderup Tlf. 97 17 34 88 www.tinalynderup.dk
Henning Feldtmose blev kåret som »Årets KD’er« på Kristendemokraternes Landsmøde i Middelfart. Begrundelsen var hans menneskelige egenskaber, flid og indsats med at opbygge partiets Kommuneforeninger og Storkredse. Henning Feldtmose er en udadvendt person, der er god til at motivere folk og som ikke går af vejen for det ukendte. Finder han en lukket dør, så lykkes det ham normalt at få den åbnet. Henning Feldtmose er Diakon og socialpædagog, medlem af Kristendemokraternes Hovedbestyrelse, opstillet i region Nordjylland, kommuneformand i Frederikshavn Kommune, medlem af regionsbestyrelsen i Region Nord og er medlem af KD’s organisationsudvalg.
Aviserne skriver:
Har ud cd’ern givet e» fra hje Sange rtet« »Til Ro og «
»..sangen fik de små nakkehår til at rejse sig..« »En veloplagt Tina Lynderup afleverede teksterne med charme«
Til Ro 16 AFTENSANGE
Tina Lynderup & Willy
Egmose
Preben Gramhart
Ide Politik
14
Hvornår må livet leve? Egon Jakobsen KD’s politiske næstformand
sætte mere over styr? Hvad er der tilbage, når mennesket reduceres til et produkt med varedeklaration og minimumskriterier? Og når livet skal spørge os om lov til at være til? kan vi snart
Det er nærliggende at sammenligne vort tids mennesker med hovedpersonen i Brødrene Grimms eventyr om »Konen i Muddergrøften«. For vi er tæt på at stille det hovmodige krav, der væltede hende
Vi kæmper for retten til at blive født
ned i muddergrøften igen: »Jeg vil være som Vorherre selv«. eventyr eller ej. Vi står med den groteske virkelighed, at nogle gravide kvinder vil have fjernet deres barn på grund af dets køn. Og så er vi nået ud i en ufatteligt egoistisk adfærd. Det handler om at få alle ønsker og behov opfyldt ud i mindste detalje. Og ingen moralske normer og etiske grænser skal tilsyneladende komme i vejen for os. Men livet er ikke noget, vi kan tage selv. Det gives til os som en unik og ukrænkelig gave. Og livet begynder på befrugt-
ningstidspunktet. For i det øjeblik dannes et menneskes gener, og de ændres ikke på noget tidspunkt frem til døden. Hverken før, under eller efter fødslen. Det er blandt andet derfor, at Kristendemokraterne altid har været – og stadig er grundlæggende imod provokeret abort. gives til os, kan vi ikke gøre os til herre over det med »standardiserede« værdier og design‑manualer. Vi har ingen ret til at erklære et liv som værdiløst ud fra – ja, ud fra hvad? Hvem har fået kompetence og tilstrækkelig indsigt til at vurdere, om et lille barns – eller dit og mit – liv har værdi nok til at måtte fortsætte? og fordi livet
Kristendemokraterne har utallige gange advaret om, at der fulgte en mentalitetsændring i kølvandet på den frie abort. Og nu er vi desværre nået så langt ud ad glidebanen, at livet er blevet til en handelsvare. Og børn til noget, man har krav på. Med ret til selv at designe. Og hvis barnet så ikke lever op til forventningerne – ja, så skal barnet og ikke forventningerne justeres. synes uendelig. Så man tænker uvilkårligt, hvornår kommer kravet om ret til at kassere et barn post-natalt (d.v.s. efter fødslen)? Lyder det vanvittigt? Ja, måske. Men ifølge generalsekretær Johan Lundell fra den svenske forening »Ja till Livet« er man i Holland begyndt at tale om post-natal sortering (læs: aflivning af nyfødte). og glidebanen
Som det eneste parti i Danmark er Kristendemokraterne 100% på livets side. Vi kæmper for retten til at blive født og leve det liv, der blev givet i undfangelsen. Vi kæmper for retten til at være dreng eller pige – som bestemt af gener og kromosomer. Vi kæmper for retten til at være anderledes, til at være handicappet, gammel eller ung. Vi er for retten til at være en del af den brogede skare, der udgøres af unikke, værdifulde mennesker.
Ide Politik
15
KD-politik i storbyen Bess Serner-Pedersen Formand for KD i Storkreds København
stort, men – ak – er det slet ikke. Efter nogle år, hvor Kristendemokraterne organisatorisk nærmest var ikkeeksisterende i København, er vi nu genopstået. Sidste år efter valget var der stiftende generalforsamling i Storkreds København, og bestyrelsen blev sammensat af nogle af os, som hang i lygtepælene op til valget. Kun en enkelt i bestyrelsen har været aktiv politisk før. Vi andre var totalt grønne, så vi måtte opfinde den dybe tallerken én gang til: hvad gør man – og hvornår? Det vidste vi ikke noget om. det lyder
Hvordan i al verden begår man sig i Københavns politiske liv? Vi kan jo ikke bare involvere os i »landsbyens« lokale forhold. Det er en vældig mundfuld at forholde sig til København. derfor til at mødes jævnligt – ca. hver anden måned, hvor vi tog fat i forskellige politiske emner. Det skulle være en slags miniuddannelse af os selv. For vi er nødt til at vide, hvem vi er vi besluttede os
og hvad vil vi? Emnerne var: transport og miljø, børnefamilierne, ældreområdet og skolerne/de unge. Det kom der nogle små skriblerier ud af, som efterhånden skal på vores hjemmeside. Forhåbentlig vil det også udmøntes i nogle læserbreve. Vi er ved at tage tilløb til det! Også Grundlovsmøderne har ligget stille nogle år i København. Men 2012 blev året, hvor de genopstod. Sammen med Storkreds Nordsjælland og Københavns Omegn afholdt vi et møde 5.juni i Hillerød med Per Ørum Jørgensen som taler. Personligt var det mit første Grundlovsmøde.
Det er en vældig mundfuld at forholde sig til København er der to aktive Kris tendemokrater. De har holdt skansen for KD og sidder begge i forskellige udvalg. Inviteret ind af borgmesteren, fordi de stillede op til sidste kommunalvalg, men
på frederiksberg
ikke blev valgt. På Frederiksberg har de den skik, at sådanne bliver inviteret med i udvalgene. Det glæder jeg mig meget over. I Storkreds København er der ca. 50 medlemmer i Kristendemokraterne. Vi glæder os over, at de er der, for Københavnerne er meget socialistiske. Når jeg har spurgt efter vælgererklæringer blandt de unge, så vil de godt hjælpe med det, men de vil ikke stemme KD. Det kunne de ikke drømme om, selvom de faktisk ligger på linje med os i vores politik. De unge i København – også de kristne unge – stemmer SF eller enhedslisten p.gr.a. deres sociale lighedstanker. I min optik er det farligt. Socialisme er »at tage fra de rige og give til de fattige«, men kristendemokrati er, »at de rige giver til de fattige«. Og det er en hel anden ting. Ved at stemme socialistisk risikerer vi at undergrave vores frihed. 50 kristendemokrater i København. Nu er der en bestyrelse for Storkredsen, og København har fået valgt et medlem ind i KD’s hovedbestyrelse. Og så skal vi huske de to aktive på Frederiksberg. Det lyder ikke stort – men det er det! nu er vi altså
O R G A N I S AT I O N POLITIK
LEDELSE
19.30 Ankomst og kaffe 10.00 Velkomst ved organisatorisk næstformand Bent Hansen for det 10.15 Lederskab i Kristendemokraterne - om ansvar, forberedelse og blik v/ organisatorisk næstformand Bent Hansen
væsentlige
11.15 Fokuspunkter i bestyrelsesarbejdet v/ Johannes W. Jakobsen, Videbæk 12.00 Frokost dem til virkelighed 13.00 Workshops: Hvordan får man gode og skøre ideer – og omsætter hl v/ Kommunikationschef i Blå Kors Per Breinda 15.00 Kaffe 15.20 Workshops fortsætter 16.30 Afslutning
Tid:
Lørdag den 23. februar 2013
Sted:
Grejsdalens Efterskole, Grejsdalsvej 176, 7100 Vejle
Deltagere: Medlemmer af Kristendemokraterne k
10, eller kd@kd.d Tilmelding: Senest den 14. februar 2013 til Landskontoret, tlf. 33 27 78 K Arrangør: Kristendemokraterne, Skindergade 24, 1 th, 1159 København k kd@kd.d mail: – .dk www.kd Tlf. 33 27 78 10 –
Nu har vi altså jul igen . . . ... i al fald inden så længe. Børnene er begyndt at glæde sig. De snakker om julekalendere, skriver ønskesedler og tæller dage. Og vi voksne sender julekort med varme julehilsener til nær og fjern. Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år. Vi glæder os r til at møde je 3 1 i 20