kirkebladet.nu
KIRKEBLADET Vorde-Fiskbæk-Romlund-Tårup-Kvols Pastorat
Følg os på www.løgstrupskirker.dk samt facebook: Løgstrupskirker.dk og Taarup Kvols Kirker
7. årgang · nr. 2 • marts · april · maj 2021
Præsentation af konstitueret sognepræst Arne Holmgaard Kære alle i Vorde, Fiskbæk, Romlund, Taarup og Kvols sogne!
landsogne lige vest for Frederikshavn samt på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn i 2017-2020.
D. 8. december blev jeg ansat til at være vikar her i jeres sogne! En stor tak til menighedsrådene for en rigtig fin velkomst. Til og med 3. januar var jeg fuldtidsansat og her fra d. 5. januar og til og med 2. påskedag d. 5. april er jeg ansat på halv tid.
Men jeg begyndte mit aktive arbejdsliv i Etiopien i Østafrika i 1984, hvor jeg har arbejdet i alt ca. 12 år. Det var en kæmpe berigelse at bo i Etiopien og være medarbejder i den evangelisk-lutherske kirke i Etiopien, Mekane Yesus kirken. Hvad jeg har fået med derfra, fortæller jeg mere i en selvstændig artikel. Sidste gang jeg var i Etiopien, var i perioden januar 2014-april 2016. D. 1. august 2020 gik jeg på pension, men nu er jeg klar til at være præst i jeres sogne i en kortere periode. Hvis der er noget, som I har brug for en præst til, skal I endelig henvende jer til mig. Jeg er også til rådighed for samtaler. Vi ses! Arne Holmgaard
Jeg vil gerne kort fortælle om min baggrund. Jeg er født i Tarm og vokset op på et lille husmandssted i Ganer lige vest for Skjern (byen med Skjern Håndbold!). I 1973 blev jeg student fra Vestjysk Gymnasium, Tarm (VGT), hvorefter jeg begyndte at læse teologi i Aarhus. Efter de teologiske studier har jeg været præst 3 forskellige steder i Danmark. I Hanning ved Skjern 1994-2006, i Selde i 2008-2013 og i 3
Glimt fra Etiopien! Jeg har boet og arbejdet i Etiopien ca. 12 år i alt i perioden 1984-2016. Der oplevede jeg mange fantastiske ting, både personligt og arbejdsmæssigt. Allerførst. Kulturelt er Etiopien et helt særligt land. Det er på mange måder helt anderledes end
andre afrikanske lande. Det har aldrig været koloni, og det har en ortodoks kirke, der går tilbage til 300-tallet. Landet er et bjergland, hvor de fleste mennesker lever 1500-2500 m over havets overflade. Så jeg har ikke levet i tropevarme. Og så er der maden. Min livret er etiopisk mad. Og kaffen elsker jeg. Den bedste kaffe i verden bliver serveret hos de lokale, som selv har dyrket kaffen.
Uvejsomt bjerglandskab Men det altoverskyggende er den vækst, der har fundet sted i Mekane Yesus kirken, som jeg arbejdede i. Kirken blev selvstændig i 1959 med dengang 20.000 medlemmer. I dag 62 år senere har kirken over 10 millioner medlemmer og er verdens største evangelisk-lutherske kirke (samme bekendelsesgrundlag som den danske folkekirke).
2
Almindelig etiopisk hus/ hytte. Et sådant har jeg besøgt mange gange og jeg har også overnattet der.
Bambushytte
Det helt naturlige spørgsmål er selvfølgelig. Hvordan kan det gå til, at en kirke kan vokse så meget så hurtigt? Det ville være nærliggende at svare. Fordi der har været nogle dygtige udenlandske missionærer og nogle ivrige etiopiske evangelister. Det har der også. Der har i hvert fald været nogle meget ivrige etiopiske evangelister. Det har jeg selv set. Men hvis ikke Gud havde virket med sin Ånd, var der ingen vækst sket. Jeg vil gerne pege på nogle andre årsager til kirkens vækst. En af de allervigtigste årsager til
Præster, evangelister og andre lokale ledere på kursus i den lokale bibelskole
kirkens vækst er, at mennesker gennem troen på Jesus Kristus er blevet befriet fra at leve i frygt for onde åndsmagter. Ja, mennesker er blevet befriet fra onde ånders indflydelse på deres liv. Jesus Kristus har sat dem fri, sådan som vi også læser om, at Jesus gjorde, da han levede her på jorden i kød og blod. Noget andet som har præget kirkens arbejde er målet om at tjene hele mennesket. Forkyndelsen af evangeliet og hjælp til mennesker gennem sygepleje, og andet udviklingsarbejde har hele vejen
Styrk Etiopiens kvinder! Inger, min kone er i gang med at undervise
3
igennem gået hånd i hånd. Kirkens motto er nemlig: »Serving the whole man« dvs. »At tjene det hele menneske«. Ved at kirken har arbejdet efter det motto, har mange mennesker set Guds kærlighed i konkret handling. Sidste gang vi var af sted arbejdede min kone, Inger i et projekt under mottoet: Styrk Etiopiens kvinder! Jeg selv har nogle gange kørt patienter til det nærmeste hospital ad hullede grusveje. Ture, der tog 3-5 timer.
Et kor skal det til. Alle menigheder har deres eget kor!!
Hvad har min rolle så ellers været? Jeg har i et lille hjørne af arbejdet fungeret som koordinator af evangeliseringsarbejde og som underviser af lokale ledere i kirken. Jeg har undervist både præster, evangelister og menighedsrådsmedlemmer på lokale bibelskoler og ved kurser ude blandt folk. Mange menigheder havde i lang tid ingen fast præst og nogle gange knap nok en evangelist, der besøgte dem, så det var de lokale ledere på stedet, der stod for gudstjenester og andet arbejde. At kirken har været og stadig på mange måder er en lægmandskirke har helt sikkert også bidraget til kirkens store vækst. At situationen var sådan betød, at man mange steder på landet meget gerne ville have besøg af mig og andre ledere i kirken. Nogle af mine allerbedste oplevelser i Etiopien var netop at komme ud og besøge mennesker langt ude på landet, så langt ude, at det tog en time eller 2 at gå det sidste stykke efter at vi måske havde kørt en 2-3 timer i bil. Disse fattige mennesker modtog os med åbne arme og serverede det bedste mad de havde for os. Det var fantastisk. Inger og jeg har oplevet at få hyttens bedste seng stillet til rådighed. Fantastisk, selvom den var fuld af lopper og væggedyr. Og jeg kunne fortælle meget andet. Det har været en kæmpe berigelse at leve og arbejde i Etiopien, selvom vi også har oplevet mange tunge ting, som f.eks. dyb fattigdom og krig. Efter disse få glimt er der kun tilbage at sige. Gud alene æren!! Arne Holmgaard
4
En fyldt etiopisk kirke
Vigtigt med nærvær: At sidde sammen med mennesker
Kvæg på højslette
Det fleste veje i Etiopien er grusveje
Udendørs fællesgudstjeneste Kr. himmelfartsdag, 13. maj kl. 10.30 i Knudby Vi slutter dagen med kaffe og kage. Desuden kommer vi til at nyde Brass Ensemble Sæby som kommer og gæster os denne dag.
Varme hveder St. bededag d. 30. april Kom og vær med, når vi fejrer bededag med gudstjeneste og hveder: Vorde kirke kl.9.30 Taarup kirke kl 11.00.
Brass Ensemble Sæby til Knudby er et messing orkester på 10 musikere og 1 dirigent fra Musikkorps Sæby. Vi spiller til mange forskellige typer arrangementer bl.a. fødselsdage, jubilæer og friluftsgudstjenester. Vi har et par gange medvirket ved friluftsgudstjenesten ved præstegården i Knudby i forbindelse med Kr. Himmelfart og senest i Tårup kirke i 2019, da vejrguderne ville det lidt anderledes med regn og rusk. Vi spiller et blandet repertoire af kendte klassiske og rytmiske musikstykker samt danske sange og salmer. Udover at spille under selve gudstjenesten vil vi også spille nogle numre umiddelbart efter gudstjenesten.
Vi trænger til forår og pinsesol Med de strenge covid-restriktioner, som i skrivende stund (14. jan.) hersker over hele landet, så tror jeg, de fleste er ved at længes efter solskin og forår. Det er heller ikke tilfældigt at mange af de kristne højtider er placeret i forårstiden. Den tid på året hvor naturen vågner op igen, og man ikke kan undgå at komme i godt humør, når forårssolen skinner på terrassen. Særligt til pinse er vi forvænt med godt vejr. Ifølge en gammel tradition er der på den tid en ekstra anledning til at lade solens stråler ramme ens blege vinterhud. I slutningen af 1800-tallet i København begyndte folk nemlig at samles tidligt om morgenen på Frederiksberg bakke for at feste og se »pinsesolen
danse«. Andre steder havde sangforeninger udflugter til skoven i de første morgentimer for at synge og ligeledes se solen danse. Indenfor kirken stammer udtrykket dog oprindeligt fra påskedag, hvor nogle mente at solen dansede påskemorgen i ren glæde over Jesu opstandelse. Foråret er solens og lyset tid, og i år trænger vi ekstra meget til at nyde det i pinsen. Hvad enten du bruger pinsedagene til at tage i kirke, holde fest, eller står tidligt op for at se solen danse, så er det en glædens tid, som varsler en ny sommer lige rundt om hjørnet. Glædelig forår og pinse til jer alle. Jens Videbæk
5
6
Midfaste
Mariæ bebudelsesdag
Palmesøndag
Søndag d. 14. marts
Søndag d. 21. marts
Søndag d. 28. marts
2. s. e, påske
Søndag d. 18. april
Kvols kl. 9.30 (LAIH) Vorde kl. 11.00 (LAIH)
Romlund kl. 9.30 (JBV) Taarup kl. 11.00 (JBV)
Fiskbæk kl. 11.00 (ARHO)
Fiskbæk kl. 9.30 (JBV)
1. s. e. påske
Søndag d. 11. april
3. s. e. påske
2. påskedag
Mandag d. 5. april
Taarup kl. 9.30 (LAIH) Kvols kl. 11.00 (LAIH) Romlund kl. 9.30 (JBV) Vorde kl. 11.00 (JBV)
Søndag d. 25. april
Påskedag
Søndag d. 4. april
Romlund kl. 9.30 (LAIH)
Sognegården kl. 14-16 (LAIH)
Langfredag
Fredag d. 2. april
Taarup kl. 17.00 (ARHO)
Fiskbæk kl. 9.30 (JBV) Taarup kl. 17.00 (JBV)
Kvols kl. 9.30 (ARHO) Vorde kl. 11.00 (ARHO)
Romlund kl. 9.30 (LAIH) Taarup kl. 11.00 (LAIH)
Fiskbæk kl. 11.00 (JBV)
Tid og sted
Tirsdag d. 20. april
Skærtorsdag
Torsdag d. 1. april
April
3. s. i fasten
Kirkeåret
Søndag d. 7. marts
Marts
Dato
Gudstjeneste og højskoleeftermiddag
Liturgisk
Fællesspisning
Andet
FÆLLES SOGNEKALENDER
7
Vorde
Fiskbæk kl. 9.30 Taarup kl. 17.00
Gudstjeneste og højskoleeftermiddag
Udendørs - se omtale
Hveder
LAIH = Laila Hansen
ARHO = Arne Holmgaard
Med forbehold for akutte ændringer i gudstjenestelisten – hold jer orienteret på vores hjemmesider: www.løgstrupskirker.dk og www.sogn.dk
JBV = Jens Videbæk
Søndag d. 6. juni
1. s. e. trinitatis
Trinitatis søndag
Søndag d. 30. maj
Juni
2. pinsedag
Mandag d. 14. maj
Kvols kl. 9.30 Vorde kl. 11.00
Romlund kl. 9.30 Taarup kl. 11.00
Kvols kl. 9.30 (LAIH) Fiskebæk kl. 11.00 (LAIH)
Pinsedag
6. s. e. påske
Søndag d. 16. maj
Knudby kl. 10.30 (LAIH)
Søndag d. 23. maj
Kr. Himmelfart
Torsdag d. 13. maj
Vorde kl. 9.30 (JBV) Taarup kl. 11.00 (JBV)
Sognegården kl. 14-16 (JBV)
5. s. e. påske
Søndag d. 9. maj
Romlund (JBV)
Vorde kl. 9.30 (LAIH) Taarup kl. 11.00 (LAIH)
Tirsdag d. 18. maj
4. s. e. påske
Bededag
Søndag d. 2. maj
Maj
Fredag d. 30. april
Taarup kl. 17.00 (JBV)
Påskens budskab: Jesus lever - og vi skal leve med ham! I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået. Han er ikke her. Han går i forvejen for jer til Galilæa Kvinderne ved Jesu grav fik at vide, at Jesus var opstået og levede, men de så ikke Jesus. De var rystede. Men senere viste Jesus sig for dem og for disciplene, og så blev de efterhånden overbevist om, at Jesus havde vundet over døden og lever. Men det var ikke kun dengang, at Jesus viste sig for mennesker. Jesus er blevet ved med op igennem historien at vise sig for mennesker. Der er nogle, der får lov til se Jesus. Charlotte Rørth, som har skrevet en bog om det, er en af dem. Og efter at hun har skrevet sin bog, er der rigtig mange, der har skrevet til hende og fortalt om, at de har haft en lignende oplevelse som hende. De har set Jesus. Jesus kom til dem. Jesus mødte dem, og de mærkede Jesu kærlighed. Og fordi Jesus lever, er mange mennesker også af Jesus blevet sat fri for at leve i frygt for onde åndelige magter. Det har jeg hørt rigtig mange beretninger om f.eks. i Etiopien. Mennesker levede i frygt. De skulle ofre, de var syge eller havde andre problemer. Men ved Jesus blev de sat fri for at leve i frygt. Jesus kan sætte et menneske fri fra onde magter og alt andet. Der er en magt i Jesus og hans navn, som der ikke er andre steder. Noget andet jeg har set og hørt er: Den levende Jesus kan lægge sin fred ind i menneskers hjerter. Jeg talte engang med en patient på Hospice, som fortalte mig, at hun havde set Jesus i et syn, og efter at hun havde set Jesus, havde hun fået fred i sit sind. Nu havde hun ro, og hun var ikke bange for at dø. Jeg oplever det også med mennesker, som ikke har set Jesus i et syn. Når
8
jeg får lov til bede for dem, fortæller mange om, at det giver dem en ro og en fred i sindet. Johannes fortæller da også i sit evangelium, at da den opstandne Jesus viste sig for sine disciple, var det første han sagde til dem: Fred være med jer! Den opstandne kan lægge fred ind i menneskesind. Der kunne nævnes meget, der peger på, at Jesus lever. For kernen i den kristne tro er ikke nogle regler eller principper, men liv i Jesus Kristus. Kristen tro er liv i Jesus, liv med Jesus, liv fra Jesus. Og det liv kom vi ind i, da vi blev døbt. Vi ved ikke, hvad livet bringer. Vi ved ikke, hvordan det vil være at dø. Vi kan grue for morgendagen og for døden. Men det glædelige budskab til os fra påskemorgen er: Jesus er opstået og lever. I dåben blev vi døbt til at leve med Jesus. Derfor. Som Jesus lever, skal vi leve. Som Jesus opstod, skal vi opstå. Vi kan frygte livet. Vi kan frygte sygdom og død, men budskabet fra påsken til os er: Vær frimodig! Jesus er hos dig og med dig i dag og alle dage. Arne Holmgaard
Bededag
Og det er de varme hveder, der gør bededag til en fest, og til min favorit
Forår fest og fællesskab, det er de ord, jeg forbinder med Bededag. Og måske er det derfor at Bededag er en af mine favorit helligdage.
Og inden nogen tænker: »Det kan vi godt se. Hende præstevikaren, hun spiser meget hvidt brød.« Så vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at hveder er enormt sunde. I hvert fald sådan som jeg spiser dem.
Min glæde ved Bededag er hverken kommet fordi Bededag markerer en særlig vigtig begivenhed i Jesu liv. Den markerer slet ingen begivenhed. Eller fordi kirken har en god lang tradition for at fejre Bededag. Bededag blev indført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger. Det blev besluttet den skulle ligge fredag 29. dag efter påskedag. Og dengang var der ikke meget fest over bededag. Planen med bededagen var at vi skulle i kirke og bede for vores land. Og det var alvor, vi skulle gøre en indsats med vores bøn, så vi måtte ikke komme og være trætte. Så der kom regler, der skulle sikre at vi kom friske og udhvilede i kirke. Den første regel var at vi skulle holde fri lige fra det blev aften om torsdagen. Det lyder nemt nok, for de fleste. Men nu kommer det svære. Vi skulle ikke bare holde fri fra arbejde. Men også fri fra andet, der kunne trætte os. Så kroer og forretninger skulle også holde lukket. Alle skulle faste indtil de kom fra gudstjeneste. Det er nemt at forstå, at der af og til er nogen, der taler om at afskaffe Bededag. Bededag er ikke knyttet til nogen begivenhed i Jesu liv. Den kom først kommet til i 1686. Vi har den udelukkende i Danmark.
Og det er ikke fordi jeg har en eller anden super sund opskrift på hveder. Men fordi jeg har en super sund tradition for, hvordan man spiser dem. I min familie fyldte vi huset med naboer, venner og familie, når der skulle spises hveder. Da jeg var barn var det mine forældre, der fyldte huset. Og hvederne blev årsagen til en aften med leg og latter i godt selskab. Da jeg var flyttet til Århus, kom jeg hjem til Bededag, så fyldte jeg mine forældres hus med mine venner. Og hvederne blev årsagen til en aften med glæde og gensyn. Og hvedeknopperne blev bagt i massevis. Der hørte arbejdsfællesskab og masser af arbejde med til fejringen af Bededag. For hvedeknopperne skulle jo bages og da jeg er bagerdatter skulle der jo også bages til en masse andre familier, der fejrede bededag på deres måde. Hjemme hos os har vi ikke traditioner for hvordan og med hvem, vi fejrer bededag. Men min fars hvedeknopper er stadig en vigtig ingrediens.
For heller ikke bagerne måtte arbejde Bededag. Så der var ikke friskbagt brød på Bededag. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Det blev til skikken med de varme hveder.
Og man skulle næsten tro, at hvedeknopperne var bagt på surdej. Tanken om, der var en lille smule dej, der havde gået igen i alle mine hvedeknopper. Den kunne forklare, hvordan bare duften af hveder, kan få mig til at huske på barndommens leg og latter, ungdommens glæde og gensyn. Mindes min første prædiken en bededag i min barndoms kirke, og mindes alle dem, jeg har fejret gudstjenester med de seneste bededage.
Og det er de varme hveder, der knytter Bededag til Jesu liv. Ikke til en enkelt dag med sin helt egen begivenhed. Men til alle de andre dage i Jesu liv. Bededag kommer til at handle om bøn og om fest og fællesskab. Og sådan levede Jesus jo sit liv. I bøn, i fest og i fællesskab.
Jo, hveder er sunde. Og de er en vigtig ingrediens i mit liv. Og for mig er bededag næsten lige så dejlig som jul. Så må vi bede til at vi kan nyde den i fællesskab i år. For bededag er Forår, fest og fællesskab. Laila Hansen
Men for mig er Bededag noget helt særligt. Og det er knyttet til hvedeknopperne.
9
Ny formand for menighedsrådet Tårup – Kvols sogn eningsarbejde. Derudover sidder jeg i bestyrelsen for Løgstrup Friplejehjem. Mit engagement i det kirkelige arbejde er forholdsvis nyt. Jeg har siden min konfirmation haft min tro som pejlemærke i livet, men først for 3-4 år siden fattede jeg interesse for arbejdet omkring kirke og menighed.
Ved menighedsrådsvalget i 2020 fik jeg, som en af tre nyvalgte fra Tårup – Kvols, pladsen som formand i menighedsrådet, en opgave som jeg ser frem til at løfte i samarbejde med resten af menighedsrådet. Jeg er 68 år gammel, er opvokset i Nordjylland, men har tilbragt det meste af mit arbejdsliv i og omkring København. Da min mand gik på pension, besluttede vi at flytte tilbage til Jylland, og da jeg selv stoppede på arbejdsmarkedet, flyttede vi til vores sommerhus i Knudby. Jeg har siden da taget aktivt del i lokalsamfundet, blandt andet i det lokale borgerfor-
10
En stor del af danskerne er medlem af folkekirken, men ikke ret mange interesserer sig for, hvad der ligger til grund for en »god kirke«. Jeg mener at kirken skal åbne sig og invitere til dialog med medlemmerne for derved at sikre, at vi har en levende og nutidig kirke, som medlemmerne kan spejle sig i. Der skal ikke være tvivl om, at vi skal fastholde gudstjenesterne i den form, som folk kender; men måske vi kan åbne for andre tiltag i de smukke gamle bygninger, vi har her i sognet? Det er mine visioner for mit arbejde i menighedsrådet, og jeg håber på, at mange vil byde ind med tanker og ideer. Med venlig hilsen Birte
NAVNE & NUMRE Vorde-Fiskbæk-RomlundTårup-Kvols Pastorat Sognepræst Kbf. Jens Hald Videbæk Tlf. 23 99 88 31 · jbv@km.dk Sognepræst Arne Holmgaard Tlf. 23 10 99 40 · arho@km.dk Konst. sognepræst Laila Hansen Tlf. 40 37 80 78 · laih@km.dk
Sognekontoret Borgergade 10c · Løgstrup Tlf. 20 29 68 93 · vorde.sogn@km.dk Åbningstider tirsdag, onsdag, torsdag kl. 9-13 Sognesekretær Jeanette Gordon Kjeldsen Tlf. 20 29 68 93 · jegk@km.dk
Løgstrup Sognegård Borgergade 10c · 8831 Løgstrup Koordinator/udlån: Kirsten Gaardsdal · Tlf. 91 52 20 53
Vorde-Fiskbæk-Romlund Sogn
Tårup-Kvols Sogn
Organist Henriette Hald · Tlf 20 40 00 28
Kirketjener Torben Laier · Tlf. 24 63 76 53
Kirkesanger Poul Svendsen · Tlf. 26 53 08 47
Graver Viborg Kirkegård · Tlf. 86 62 02 68 viborg_kirkegaard@mail.dk
Gravere -V orde: Anna Mette Ravnmose Tlf. 40 40 06 62 · vordekirke@gmail.com -F iskbæk: Hanne Borch-Jensen Tlf. 23 35 34 61 · fiskbaekkirke@gmail.com -R omlund: Anni Eriksen Tlf. 20 43 47 71 · romlundkirke@gmail.com Vorde-Fiskbæk-Romlund Menighedsråd Officiel mail: 8563@sogn.dk Mogens Vestergaard · Tlf. 23 86 60 10 Kristina Nørremark · Tlf. 28 29 95 38 Finn Jensen · Tlf. 21 27 48 43 Hans Dalsgård · Tlf. 61 46 82 07 Jens Peter Rind · Tlf. 50 97 55 37 Uffe Overgaard · Tlf. 31 41 66 09 Martin Bach · Tlf. 20 89 77 08 Karen Lis Grinderslev · Tlf. 50 55 78 94
Organist Torben Laier · Tlf. 24 63 76 53 Kirkesangere Dorthe Linde Jørgensen · Tlf. 21 66 78 66 Janni Laier · Tlf. 61 28 34 64 Tårup-Kvols Menighedsråd Formand: Birte Phillips · Tlf. 25 14 50 97 Næstformand: Mogens Jacobsen · Tlf. 86 64 29 49 Kirkeværge: Rasmus Botoft Johansen · Tlf. 86 68 13 84 Kontaktperson: Lars Kunstmann · Tlf. 29 76 66 88 Kasserer: Mogens Jacobsen · Tlf. 86 64 29 49
www.løgstrupskirker.dk
Taarup Borgerforening www.taarupsogn.dk Fmd.: Anne-Sophie Carlson · Tlf. 27 29 26 03 Næstfmd.: Lars Kunstmann · Tlf. 29 76 66 88
Løgstrup Borgerforening www.8831borger.dk · info@8831borger.dk
Kvols Foredragsforening Kim Buus · Tlf. 86 64 26 37
11
ID-nr.: 46879
132 VORDE-FISKBÆK-ROMLUND TÅ R U P - K V O L S EN DEL AF FOLKEKIRKEN
VORDE-FISKBÆK-ROMLUND TÅ R U P - K V O L S
Husk på hjemmesiden E N Dat E L Afølge F F O L K E K I med RKEN www.løgstrupskirker.dk samt facebook: Løgstrupskirker.dk og Taarup Kvols Kirker Hvis situationen ændrer sig omkring covid-19 vil der kunne findes information på disse sider – bl.a. hvis der tilkommer flere arrangementer eller ændres i det allerede udsendte.
ationer m r fi n o st, Årets k il augu t t d u k er uds ne og nav datoer gøres i g i l t n e f of . rkeblad i k e t s næ
Kirkebladet Kirkebladet udgives af menighedsrådet og omdeles til alle husstande i sognet. Hvis man har idéer, kommentarer eller oplysninger til kirkebladet, så kontakt: Ansvarshavende Jeanette G. Kjeldsen · Tlf. 20 29 68 93 · jegk@km.dk Redaktion: Menighedsrådet og sognepræsterne. Opsætning og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S · Tlf. 97 17 11 22
Deadline 9. april for næste blad, der gælder for juni-august 2021.