Perspektiv september 2020 - januar 2021

Page 1

PERSPEKTIV September 2020 - januar 2021 | Skt. Johannes Sogn

Hvad har litteratur og kristendom med hinanden at gøre? Interview med Gudmund Rask Pedersen s. 14.


Den 15. september kan du sætte dit præg på Danmarks mest lokale demokrati - menighedsrådet.

Hvad vil du med kirken? Af Bjarke Løvind, redaktør Kirken emmer af aktivitet og liv. Her bygges kristne værdier med relevans for samtiden, kultur formidles lokalt, og der tages et socialt ansvar med fællesskab og samtale, når livet er svært, og for mange er kirken ramme for livets vigtige begivenheder. Men hvordan gør vi det bedst? Det har du indflydelse på.

Hvis der er nogen, der overvejer, om arbejdet i menighedsrådet, er noget for dem. Hvad er så jeres anbefaling? Lone: Go for it! Mød op. Tag en snak med os - alle er velkomne. Fællesskabet er en vigtig drivkraft. For mig har det været godt i forhold til min tro, men også mit sociale liv. Vi har et stærkt fællesskab i menighedsrådet og hjælper også hinanden, når nogen har det svært.

Hvorfor er menighedsrådsvalget vigtigt? Leif: Jo bedre fællesskab, desto bedre fungerer det. Lone: Her kan man få indflydelse og påvirke kirken, ligesom man kan påvirke samfundet ved et folketingsvalg. Her er det bare mere lokalt og håndgribeligt. Menighedsrådet er nærdemokrati, og det er medlemmerne, der tegner kirken. Hvorfor er menighedsrådets arbejde vigtigt? Lone: Menighedsrådet har indflydelse på kirkens arrangementer, drift og økonomi. Der er store og små sager, og der er brug for mange forskellige kompetencer. Lige nu arbejdes der i menighedsrådet på fornyelse af arealerne omkring kirken, hvor kirken vil blive mere integreret med lokalområdet med rum for aktiviteter og et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Leif: Vores vigtigste opgave er at skabe gode rammer for kirkens liv med kristendommens budskab som kerne. Socialt arbejde og omsorg for andre mennesker, fælleskaber, foredrag, kultur, osv., og skabe forankring lokalt med skoler, institutioner, og så selvfølgelig drift.

2 • www.sktjohannes.dk

Er der særlige kræfter eller evner, I efterspørger til menighedsrådet? Lone: Der er særlige ansvarsområder i forhold til bygninger, personale og økonomi, som kræver kompetente personer i menighedsrådet, hvor vi har dygtige medlemmer, men alle kompetencer er velkomne. Det ville selvfølgelig være optimalt med en god repræsentation med alder og uddannelse osv., så vi afspejler samfundet. Men alle er velkomne til at lægge engagement, som man formår, og få mulighed for indflydelse og opgaver på flere niveauer. Leif: Jeg tænker, det vigtigste er lysten og motivationen, at det er noget, man brænder for. At man kan se ud over sig selv. At man hjælper hinanden og andre, og gør kirken til et godt og rart sted at komme.


INDHOLD

Foto: Bjarke Løvind

Foredrag, film og fællesskab · side 4-5

Litteratursalon · side 6-7

Foto: Lone Weiling, menighedsrådsformand og Leif Jensen, valgansvarlig. Bagved ses Johannesgården, hvor udsmykningen er lavet i samarbejde med 3. klasser på N. Kochs Skole og Skovvangskolen i 2017.

Har du spørgsmål vedrørende valget, er du velkommen til at kontakt valgudvalget: Leif Jensen leje@mail.com tlf. 86 16 56 27 Lone Weiling formand@sktjohannes.dk tlf. 51 21 13 20 Jane Holm janevibeh@hotmail.com tlf. 30 49 64 65 Læs mere på www.menighedsrådsvalg.dk

Kalender · side 8-9

COVID-19 INFO I Skt. Johannes Kirke følger vi Kirkeministeriets retningslinjer, så det er trygt at komme i kirken og til aktiviteter i sognegården. Afstand: I forbindelse med aktiviteter vil der være anviste pladser, så vi kan holde krav til afstand. Normalt 1 m. Ved fællessang og personer i højrisiko 2 m. Det kan betyde, at vi ved arrangementer kan blive nødt til at afvise fremmødte og tilmelding kan være nødvendig. Hygiejne: Ud over at holde afstand henstiller vi til god hygiejne. Der vil være opstillet spritdispensere i kirke og sognegård.

Se også side 16

Opmærksomhed: Bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19.

www.sktjohannes.dk • 3


HÅNDARBEJDSCAFÉ

Vi mødes onsdage kl. 15.00-16.30, hvor vi strikker dåbsservietter til de mange dåbsbørn i sognet. Vi taler om stort som småt, der er kaffe og brød, og der er altid plads til flere. Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Kate Hornbek på tlf. 2175 4465.

FILMCAFÉ

For dig, der godt kan lide at fordybe dig i film mødes vi til filmcafé i Johannesgården og ser film sammen. Inden filmen er der et kort oplæg, og bagefter er der pølser og ost, og der kan købes lidt at drikke, inden vi snakker om filmen. Det koster 40 kr. at være med. 29. september kl. 17.00: Dronningen (indeholder stærke scener) 27. oktober kl. 17.00: Sarajevo - håbets sang 24. november kl. 17.00: Onkel 26. januar kl. 17.00: Sameblod

LØRDAGSCAFÉ

En eftermiddag med oplæsning, fællessang og foredrag uden stort ståhej. Vi mødes kl. 14.00-16.00 den 2. lørdag i måneden i Johannesgården. Der er altid gratis brød og kaffe. 12. september: Leise Christensen: "Bibeloversættelse med udgangspunkt i Bibelen 2020". 10. oktober: Janne Køster Jensen: "Litterært indslag". 14. november: Jan Morell: "Fra maleren Jens Søndergaard til fortælleren Jesus". 12. december: Niels Peter Gadegaard Frandsen og Villy Schmith: "Vi synger julesalmer og -sange".

GUIDET FÆLLESLÆSNING

En gang om måneden mødes en gruppe, og en udvalgt tekst læses højt med mulighed for refleksion og udveksling af tanker med afsæt i teksten. Eneste forudsætninger for at deltage er lysten til at gå på opdagelse i litteraturens verden. Gruppen ledes af Vibeke Munk, og Bent Arendt læser. Er du interesseret, kan du kontakte Bent Arendt på brar@km.dk eller tlf. 2972 8521.

EKSISTENTIEL WALK AND TALK

NYT

En Eksistentiel Walk and Talk er kort fortalt en vandring i naturen, hvor du i fællesskab med en "medvandrer" får mulighed for i øjenhøjde at reflektere over en problemstilling, du går med. Den 14. september kl. 16.00 fortæller Vibeke Munk mere. Se også sktjohannes.dk

SPIS OG SPIL

Hver måned er der fællessang og brætspil for unge under 30 år. Syng fra Højskolesangbogen: Den næstsidste torsdag i måneden kl. 17.00 i Skt. Markus Kirke. Spis og Spil: Den sidste torsdag i måneden kl. 18.00 i Johannesgården. Læs mere på kirkens facebookside. 44 • www.sktjohannes.dk • www.sktjohannes.dk

ÅBENT HUS

Hver torsdag kl. 14.00-15.45 undtagen helligdage Hyggen og fællesskabet er i højsædet, når vi mødes til Åbent Hus. Programmet spænder bredt. Det kan f.eks. være foredrag, musikalske indslag, oplæsning, filmklip eller quiz. Den sidste torsdag i måneden gør vi lidt ekstra ud af maden, og her serveres der suppe, tarteletter, koldskål, eller hvad vi nu finder på. Uddrag af programmet: Torsdag d. 3. sep: ”Løvinden” om Karen Blixen v/Linda Due Torsdag d. 17. sep.: ”Danmark i 60´erne” v/Steen Ivan Hansen Torsdag d. 5. nov.: ”Genforeningen 1920” v/Hans Jørgen Petersen Torsdag d. 12. nov.: ”Karen Blixens mottoer” v/Anette Brøndum

Hele programmet kan ses på kirkens hjemmeside eller hentes i kirken eller Johannesgården

ALT FOR HERRERNE

En gang om måneden mødes mænd i Johannesgården og er sammen om aktuelle emner. Vi afslutter med smørrebrød. Hvis du er interesseret i at være med, kan du kontakte Bent Arendt på mail brar@km.dk eller tlf. 2972 8521. Onsdag d. 2. september kl. 17.00-19.00: Corona på hospitalet Mens hele landet lukkede ned under coronakrisen, fik de forrygende travlt på hospitalet med at forberede sig på pandemien. Ole Mølgaard, ledende overlæge Akutafdelingen, Skejby, fortæller, hvordan det gik.

LØRDAGSCAFÉ

Mandag d. 5. oktober kl. 17.00-19.00: Al den øl Foruden de store kendte bryggerier findes der over 200 mikrobryggerier i Danmark. Jens Erik Buur fortæller om øllet, og der vil være smagsprøver. Deltagelse: 50 kr. Tirsdag d. 10. november kl. 17.00-19.00: Er selvmord muligt eller umuligt? Med udgangspunkt i fortællingen ”Ar” af islændingen Audur Ava Ólafsdóttir drøfter Bent Arendt sine erfaringer med selvmordere og deres omgivelser.


TEMAAFTENER

Entré 30 kr.

Sørine Gotfredsen – Fri os fra det onde 9. september kl. 19.00 Med udgangspunkt i sin bog »Fri os fra det onde« argumenterer Sørine Gotfredsen for, at det onde skal genopdages, for at vi for alvor kan forstå, hvad godhed og frihed er, og hvad et menneske er. Flemming Rishøj – De farlige kvinders ø 7. oktober kl. 19.00 I perioden 1923-1961 isolerede Åndssvageforsorgen en række kvinder, der blev anset som værende seksuelt og moralsk fordærvede, på Sprogø. Flemming Rishøj tager os med ind i den spændende og tankevækkende historie om kvinderne.

Peter Langwithz Smidt – Dødens bolig 22. oktober kl. 19.00 Peter Langwithz Smidt giver os et skræmmende indblik i koncentrationslejren Auschwitz fra dens grundlæggelse i 1940 til områdets historie efter krigen. Peter Tudvad - Sygeplejerske i det tredje rige 19. november kl. 19.00 I 1943 meldte den dengang 18-årige Ebba Mikkelsen sig til Tysk Røde Kors, hvor hun arbejdede på lazaretter frem til krigens slutning. Her blev hun taget til fange og sendt i interneringslejr i Moskva. Da hun endelig kan vende hjem til Danmark, venter et radikalt opgør med det tyske regime. Preben Kok – Slip livet løs 3. februar 2021 kl. 19.00 Vi har i lang tid foregivet at have kontrol over livet, men hvad sker der, når vi løsner grebet og slipper livet fri? Og hvilken rolle spiller troen og kirken i dette.

Vær opmærksom på at tilmelding kan være nødvendig til flere arrangementer. Læs mere på www.sktjohannes.dk eller kontakt kirkekontoret.

HØJSKOLEDAGE Foredrag, spisning og samtale

Entré 30 kr.

Togetherness – om afrikansk kaos, kunst og kultur i Zimbabwe Mandag d. 28. september kl. 16.30 ved Birgitte og Christian Balslev-Olesen Kontinentet med nød og elendighed. Sådan oplever de fleste Afrika. Vi ved, Afrika har det skidt. Krige, flygtninge, korruption, tørke og fattigdom. Det er dog langt fra hele sandheden om de 53 lande på det afrikanske kontinent – herunder Zimbabwe. Birgitte og Christian Balslev-Olesen har boet og arbejdet i Zimbabwe for Folkekirkens Nødhjælp i flere år. De vil fortælle om deres samarbejde med kunstnere i Zimbabwe og dermed lave en anden fortælling om Zimbabwe og Afrika, end den vi normalt hører.

Ti fortællinger om ti Verdensmål fra Kirkekaffens verden

Foto: iStock

Mandag d. 9. november kl. 16.30 ved Kjeld B. Nielsen Verdensmålene er ikke kun slagkraftige overskrifter for udvikling. Det handler om en bedre tilværelse for mennesker. Med udgangspunkt i ti livshistorier fra landsbyen El Coyolar i det nordlige Nicaragua fortæller sognepræst Kjeld B. Nielsen om ti af Verdensmålene med eksempler fra de ti personers liv. Kjeld B. Nielsen tog i 2007 initiativ til projektet ”Kirkekaffe”, hvor han formidler fairtrade-mærket kaffe fra Nicaragua til danske kirker. Foredraget krydres med fotos og videoklip fra Nicaragua, og vi drikker selvfølgelig Kirkekaffe.

www.sktjohannes.dk • 5


Den gode fortællings Af sognepræst Leise Christensen

UDVALGTE

KONCERTER

Ofte var der mennesker, som spurgte Jesus om, hvad de skulle gøre i en given situation, som var vanskelig for dem. I stedet for at svare dem med et konkret ”I skal gøre sådan og sådan og i hvert fald ikke sådan og sådan” svarede han disse mennesker ved at fortælle en historie. Jesu historier eller lignelser, som de ofte kaldes, har deres pointe i, at svaret altid kan, ja, skal tolkes i tilhørerens sind, og at meningen i og for sig først åbenbarer sig, når den sættes i relation til det levede liv i vores helt almindelige verden, hvor den end måtte være, og på hvilket som helst tidspunkt i verdenshistorien – selvfølgelig også lige nu. Det er fortællingens store kunst, og det er derfor, at fortællinger, poesi, historier, ja, litteraturen i al sin bredde, er så vigtig. Den gode litteratur kan sætte os i relation til verden, hinanden og os selv og vores liv i verden. Den kan lære os noget nyt, sætte vores færden i nyt lys og nænsomt eller sommetider brutalt sætte spotlight på alt det, som er overvældende godt, lykkeligt, stort, smukt, grimt, hårdt, fornedrende, interessant og alt muligt andet i følelsesregistret. Vi kan grine, vi kan græde, vi kan nikke samstemmende, vi kan være ved at besvime af forargelse og uenighed, vi kan undre os, men aldrig lades urørte eller uforandrede tilbage. Jeg vil hævde, at litteraturen er nødvendig for sindets overlevelse og giver indsigter og udsigter, som er usigeligt berigende.

Orgelkoncert ved Gwyn Hodgson Onsdag d. 23. september kl. 19.30 Fri entré Kirkens organist Gwyn Hodgson spiller værker af franske komponister. César Franck, Léon Boëllmann, Henri Mulet, Jehan Alain og Olivier Messiaen var alle aktive som organister i Paris i 1800- og 1900-tallet. Boëllmann huskes mest i dag for sin Suite Gothique, men hans anden suite, skrevet et år senere, fortjener at blive spillet mindst lige så meget som den første.

6 • www.sktjohannes.dk

Ny Litteratursalon i Skt. Johannes! I Skt. Johannes Sogn har vi en god tradition for at forholde os til litteraturen med højtlæsningsgruppe og litteraturkreds. Nu kommer der et skud mere på stammen, nemlig en Litteratursalon. Litteratursalonen er for alle. Både dem, som af og til læser en bog; dem, som aldrig ses uden en bog i hånden eller på sofabordet; dem, der gerne vil i gang med at læse, men savner inspiration til læsestof; dem, der har læst snart sagt alt og har behov for lade sig inspirere helt ude i hjørnerne af litteraturen; de stille, de talende, de lyttende, de unge, de gamle, de læsetrænede, de nye, folk af alle køn og aldre. Litteratursalonen er for alle med hjerte for litteratur (eller som gerne vil have hjerte for litteratur). Litteratursalonen finder sted en gang om måneden i Johannesgården, og hver aften vil have sit tema. Der vil være mulighed for at få indflydelse på aftenernes program. 17. september kl. 19.00 i Johannesgården 28. oktober kl. 19.00 i Johannesgården 18. november kl. 19.00 i Johannesgården

Mira Kvartetten Onsdag d. 21. oktober kl. 19.30 Entré 50 kr. Den navnkundige strygekvartet Mira Kvartetten fejrer 250 året for den store komponist Ludvig van Beethovens fødsel ved at spille to af hans kvartetter, opus 18 nr. 2 i c-mol og opus 95 i f-mol, den såkaldte ”Serioso”. Imellem de to kvartetter vil ensemblet spille 3. sats, ”Skumrende Landskab”, fra Rued Langgaards strygekvartet nr. 2. Mira kvartetten kan desuden markere sit 20-års jubilæum i sæsonen 2019-2020.

En verden af musik Betty og Peter Arendt Mandag d. 2. november kl. 19.30 Fri entré Det kendte musikpar Betty og Peter Arendt inviterer al verdens musik ind i kirken fra Asien, Sydamerika og Afrika med spændende rytmer og refræns omsat til danske forhold. Publikum er nemt og naturlig med fra start til slut.


åbenbaringer

Foto: Colourbox

Den gode litteratur kan sætte os i relation til verden, hinanden og os selv og vores liv i verden.

Orgelkoncert ved Gwyn Hodgson Onsdag d. 25. november kl. 19.30 Fri entré Kirkens organist Gwyn Hodgson spiller denne gang bl.a. værker af J.S. Bach, Felix Mendelssohns 4. orgelsonate i B-dur, ”Suite modale” af den belgiske organist og komponist Flor Peeters samt en komposition, han selv har skrevet.

Joyful Voices

Wienerekspressen

Mandag d. 14. december kl. 17.30 og kl. 20.00 Entré forventes

Lørdag d. 3. januar kl. 15.00 Entré 30 kr.

I år giver Joyful Voices to af deres populære koncerter, som altid trækker fuldt hus. Julen synges ind med gamle gospelklassikere og nye arrangementer i en medrivende og tændt atmosfære. Koret ledes af den passionerede korleder Johanna Løhde Nielsen og akkompagneres af pianisten Rasmus Løhde Nielsen.

Den traditionsrige koncert med Wienerekspressen byder på klassiske toner fra bl.a. Lumby, Gade og Strauss, og henfører os til Wiens koncertsale og saloner. Kvintetten består af 4 strygere og piano.

Der er flere koncerter i december. Se www. sktjohannes.dk

”Bach og Bibelen - bud til tiden” Ditte Gråbøl og Sven Verner Olsen Onsdag d. 27. januar kl. 19.30 · Fri entré Skuespilleren Ditte Gråbøl og organist ved Jesuskirken i København Sven Verner Olsen har de seneste 2½ år turneret med konceptet ”Bach og Bibelen – bud til tiden”. Ditte Gråbøl læser/gengiver tekster fra Det Nye Testamente om Jesu liv, og Sven Verner Olsen spiller orgelkoraler af J.S. Bach, der passer til.

Se flere koncerter på www.sktjohannes.dk • 7


KALENDER SEPTEMBER

Hold dig opdateret på www.sktjohannes.dk

2. kl. 19.00: Alt for herrerne: Corona på hospitalet s. 4 9. kl. 19.00: Temaaften: Sørine Gotfredsen - Fri os fra det onde s. 5 12. kl. 14.00: Lørdagscafé: Leise Christensen - Bibelen 2020 s. 4 15. kl. 18.30: Valgforsamling s. 16 17. kl. 17.00: Syng (i Skt. Markus Kirke) s. 4 17. kl. 19.00: Litteratursalon s. 6 23. kl. 19.30: Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson s. 6 24. kl. 18.00: Spis & Spil s. 4 27. kl. 12.00: Fernisering: Birgitte og Christian Balslev-Olesen s. 11 28. kl. 16.30: Højskoledag ved Birgitte og Christian Balslev-Olesen s. 5 29. kl. 17.00: Filmcafé: Dronningen s. 4

OKTOBER

5. kl. 17.00: Alt for herrerne: Al den øl s. 4 7. kl. 19.00: Temaaften: Flemming Rishøj - De farlige kvinders ø s. 5 10. kl. 14.00: Lørdagscafé: Janne Køster Nielsen - Litterært indslag s. 11 21. kl. 19.30: Koncert v. Mira Kvartetten s. 6 22. kl. 17.00: Syng (i Skt. Markus Kirke) s. 4 22. kl. 19.00: Temaaften: Peter Langwithz Smith - Dødens bolig s. 5 27. kl. 17.00: Filmcafé: Sarajevos - håbets sang s. 4 28. kl. 19.00: Litteratursalon s. 6 29. kl. 18.00: Spis & Spil s. 4

NOVEMBER

2. kl. 19.30: Koncert med Betty og Peter Arendt s. 6 9. kl. 16.30: Højskoledag: Kjeld B. Nielsen - Ti fortællinger om 10 Verdensmål s. 5 10. kl. 17.00: Er selvmord muligt eller umuligt? S. 4 14. kl. 14.00: Lørdagscafé: Jan Morrel - Fra maleren Jens Søndergaard til fortælleren Jesus s. 4 18. kl. 19.00: Litteratursalon s. 6 19. kl. 17.00: Syng (i Skt. Markus Kirke) s. 4 19. kl. 19.00: Temaaften: Peter Tudvad - Sygeplejerske i det tredje rige s. 5 24. kl. 17:00: Filmcafé: Onkel s. 4 25. kl. 19.30: Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson s. 6 26. kl. 18.00: Spis & Spil s. 4 28. kl. 10-16: Julecafé s. 11

DECEMBER

7. kl. 19.00: Senex Brass Band og Canterinokoret 10. kl. 19.30: Julekoncert v. Trøjborgkoret 12. kl. 14.00: Lørdagscafé: Vi synger julen ind s. 4 14. kl. 17.30 og kl. 20.00: Joyful Voices julekoncert s. 6 16. kl. 19.00: FDF-Aarhus Musikkreds julekoncert

JANUAR

3. kl. 15.00: Koncert v. Wienerexpressen s. 6 10. kl. 12.00: Fernisering i Johannesgården: Janne Køster Nielsen s. 4 21. kl. 17.00: Syng (i Skt. Markus Kirke) s. 4 26. kl. 17.00: Sameblod s. 4 27. kl. 19.30: Bach og Bibelen v. Ditte Gråbøl og Sven Verner Olsen s. 7 28. kl. 18.00: Spis & Spil s. 4

8 • www.sktjohannes.dk

OBS! Der indføres tilmelding til enkelte arrangementer jf. restriktioner ved COVID-19. Se www.sktjohannes.dk eller spørg kirkekontoret

Husk de faste ugentlige: Håndarbejdscafé onsdage kl. 15.00 Åbent Hus torsdage kl. 14.00, side 4-5 Gudstjenester side 9. Det er for børn bagside


GUDSTJENESTER HØJMESSE Hver søndag kl. 10.30 er der gudstjeneste i Skt. Johannes Kirke, hvor prædiken, musik og kirkerum er med til at skabe en smuk og genkendelig ramme om fællesskab og eftertanke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe. DÅBSGUDSTJENESTER Foruden højmessen er der enkelte lørdage kl. 10.30 en kort gudstjeneste med mulighed for dåb. Er der ingen dåb, afholdes gudstjenesten ikke. I efteråret er det d. 26. september, 3. oktober, 24. oktober og 21. november. GUDSTJENESTER FOR BØRN Spaghettigudstjenester er gudstjenester i børnehøjde, hvor hele familien kan være sammen. Bagefter er der spisning til 15 kr. pr. familie – så er aftensmaden også reddet. Det er den første tirsdag i måneden kl. 17.00. (undtagen januar, juli og august) Julegudstjeneste for børnehaver og andre interesserede tirsdag d. 15. december kl. 10.00. Risengrødsgudstjeneste d. 23. december kl. 17.00. En hyggelig julegudstjeneste for børnefamilien før den store dag. Efter gudstjenesten er der risengrød i Johannesgården. GUDSTJENESTER LOKALCENTER TRØJBORG Den første torsdag i måneden kl. 14.00 har kirkens præster gudstjeneste på Trøjborg Lokalcenter i forbindelse med plejehjemmet Kirkegårdsvej 53. 3. december holdes adventsgudstjeneste i Skt. Johannes Kirke kl. 14.30, og d. 23. december kl. 11.00 er der julegudstjeneste på lokalcenteret. KONFIRMATIONSGUDSTJENESTER Lørdag d. 12. september kl. 9.00: 7.X Skovvangskolen v. Anette Brøndum Lørdag d. 12. september kl. 11.00: 7.A Kochs Skole v. Leise Christensen Søndag d. 13. september kl. 10.30: 7.B Kochs Skole v. Bent Arendt HØSTGUDSTJENESTE Søndag d. 27. september kl. 10.30 Velkommen til familiegudstjeneste med fokus på naturen, og det, der gror og giver os næring. Kirken er pyntet med neg og frugter, og vi siger tak for naturens vækst. Uden den ville al vort arbejde være forgæves. FYRAFTENSGUDSTJENESTE Hver måned har vi en kort gudstjeneste midt på ugen med mulighed for fordybelse. 9. september kl. 17.00 14. oktober kl. 17.00 11. november kl. 17.00.

EVENSONG Søndag d. 25. oktober kl. 16.00 Skt. Johannes Kirkes Kor og organist Gwyn Hodgson opfører Magnificat og Nunc Dimittis af Sydney Watson. Som motet synges H. Balfour Gardiners ”Evening Hymn”. Disse og andre værker vil indgå i en liturgisk aftensang, som er inspireret af den anglikanske gudstjenesteform ”evensong”, som er blevet afholdt på regelmæssig basis i Skt. Johannes Kirke siden 1995. GUDSTJENESTER ALLE HELGEN Søndag d. 1. november kl. 10.30 Ved gudstjenesten kl. 10.30 d. 1. november mindes vi vore kære, som vi har mistet. En særlig invitation til de, der har mistet en af deres kære siden sidste Alle Helgen. Ved gudstjenesten læses afdødes navne op, og pårørende er inviteret til spisning i Johannesgården. Gudstjeneste for Foreningen Spædbørnsdød kl. 14.00 Foreningen for familier, der har oplevet at miste et spædbarn. Ved hospitalspræst Helle Hørby. ORTODOKS VESPER Søndag d. 8. november kl. 16.00 Vesper er en aftensang, som blev praktiseret i klosterfællesskaber til ro og refleksion efter dagens arbejde. Den smukke musik og liturgi leder opmærksomheden hen på en guddommelig virkelighed midt i den menneskelige tilværelse.

MEDITATION OG EFTERTANKE

I efteråret er der to meditationsgudstjenester, der under vejledning lægger op til refleksion over emner, der er vedkommende i kristendommen og i livet: Hvad er der i mit liv? Hvad er det med mig i mit liv? INDGANGE TIL KRISTENDOMMEN Søndag d. 4. oktober kl. 16.00 Der er lige så mange måder at møde det kristne budskab på, som der er menneskeliv. Alligevel kan det være vanskeligt at finde indgange til Gud. Måske fordi vi er stærkt præget af fordomme om, hvad kristen tro er. Her vil vi samle os om at finde hver vores indgang, så de kristne ord og løfter kan give mening for os. LYS I MØRKE Søndag d. 29. november kl. 16.00 I sommertiden mærker vi, hvor meget lyset betyder, og vinteren skaber en længsel efter lys. Første søndag i advent tændes det første lys i adventskransen, så vi kan gå den mørke vintertid i møde med lys. Hvor finder vi lys i mørket, når vi havner i et mørke med vore liv? Er mørket lysets bagside, som også hører med? Gudstjenester i december side 11.

www.sktjohannes.dk • 9


E K R IN KI

D

I Skt. Johannes Kirke arbejder vi konstant på at være en nutidig kirke for alle i sognet. Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse. Vi vil inddrage alle, der kommer i kirken, i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag. Skt. Johannes Kirke: Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C. (kirken er åben hver dag fra kl. 9-18, medmindre den er optaget af aktiviteter) Johannesgården: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Kirkekontoret: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Telefon: 8613 7373 E-mail: kirkekontor@sktjohannes.dk Kontoret er åbent mandag til onsdag samt fredag kl. 9-13, torsdag kl. 10-13 og 15-17 (ændringer kan forekomme)

Kirkens præster Bent Arendt Sognepræst Tlf. 2972 8521 Mail: brar@km.dk Larsen-Ledets Gade 1, 8000 Aarhus C

Menighedsrådsformand Lone Weiling Mail: formand@sktjohannes.dk Tlf. 5121 1320 Menighedsrådet holder møde i Johannesgården den 3. tirsdag i hver måned kl. 17.00-20.30. Møderne er offentlige.

Organist Gwyn Hodgson Tlf. 2980 7248 Mail: gh@sktjohannes.dk

Leise Christensen Sognepræst Tlf. 2962 3732 Mail: lec@km.dk Mylius Erichsens Vej 17, 8200 Aarhus N

Kirketjenere Preben Ottesen Tlf. 5374 6703 Mail: po@sktjohannes.dk

Anette Brøndum Sognepræst Tlf. 4012 8522 Mail: anebr@km.dk

Lasse M. Hansen Tlf. 5374 6704 Mail: lmh@sktjohannes.dk

Daglig leder Birte Ringgaard Andreassen Tlf. 5374 6700 Mail: bran@km.dk Kommunikations- og frivilligkoordinator Bjarke Nygaard Løvind Tlf. 5374 6701 Mail: bjnl@km.dk Kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen Tlf. 5374 6705 Mail: jehn@km.dk 10 • www.sktjohannes.dk

Kirkebilen er for dig, der er gangbesværet og ikke ved egen hjælp kan komme til kirken. Kirkebilen må kun benyttes til Åbent Hus og gudstjenester, og du må max bo 3 km fra Skt. Johannes Kirke. • Ring til dantaxi 8614 4700 senest en time før og bestil kirkebil på konto 70256 • Fortæl dit navn, og hvor du bor.


Udstillinger i Johannesgården Togetherness Birgitte og Christian Baslev-Olesen udstiller værker fra Zimbabwe, hvor de har boet og arbejdet. I kunsten kommer de komplekse fortællinger fra befolkningen til udtryk med både frustration og håb. Flere af kunstnerne har kaldt deres deres værker Togetherness af det afrikanske begreb ubuntu, der betyder menneske; at vi bliver til gennem hinandens medmenneskelighed. Der er fernisering d. 27. september kl. 12.00 i Johannesgården. Dagen efter medvirker Birgitte og Christian ved Højskoledag. Se s. 4.

Janne Køster Janne Køster maler i olie med et impressionistisk strøg. Inspirationen kommer fra naturen, ved vinterferier i Norge eller ture på cyklen, hvor skitseblokken og kameraet er med. Fra 1987-1993 modtog Janne Køster undervisning ved Ole Jørn Nielsen, Aarhus Kunstakademi, som også siden har givet råd og vejledning. Der er fernisering d. 10. januar kl. 12.00 i Johannesgården.

Julen 2020 Julecafé Vi forventer igen i år, at der i Johannesgården er en hyggelig julecafé den sidste weekend i november.

Julekalender Som der er tradition for, vil december emme af koncerter og andre aktiviteter i Skt. Johannes Kirke. Se kirkens julekalender eller hjemmeside.

De Ni Læsninger Søndag d. 13. december kl. 16.00 De Ni Læsninger med Skt. Johannes Kirkes Kor dirigeres af kirkens organist Gwyn Hodgson, som også vil ledsage salmesang på orglet. De Ni Læsninger er en engelsk inspireret forberedelsesgudstjeneste til jul. Mellem tekstlæsningerne er der salmesang og korindslag med værker af bl.a. Boris Ord, Benjamin Britten og John Gardner, samt traditionel julemusik fra forskellige lande.

Gudstjenester jul og nytår december 2020 23. kl. 17.00: Julegudstjeneste for børnefamilier 24. Julegudstjenester v. Bent Arendt og Leise Christensen. Se www.sktjohannes.dk 25. kl. 10.30: Gudstjeneste juledag v. Anette Brøndum 26. kl. 10.30: Gudstjeneste 2. juledag v. Bent Arendt 31. kl. 14.00: Nytårsgudstjeneste v. Leise Christensen

Julelysene tændes på Tordenskjoldsgade Lørdag d. 24. oktober kl. 13-17.00 på Vestre og Nordre Kirkegårde Stemningsfyldt dag på kirkegårdene med koncerter, lyrik, kunst, bønner, sang og rum, så vi sammen med venner og familie, eller alene, kan mindes vore kære. Folkekirkerne i Aarhus står bag, og der kan købes lys til at sætte på gravene og suppe til at varme sig på. Følg med på kirkens Facebookside, hvor du vil kunne finde mere information, når vi nærmer os dagen.

Frivillig Vil du være en del af et stærkt fællesskab, og vil du gerne bruge lidt af din tid og overskud på andre, så er det måske noget for dig at være frivillig i Skt. Johannes Kirke. Lige nu mangler vi lægmandslæsere, der medvirker ved kirkens gudstjenester. Er du interesseret, og kan du stå i en forsamling og læse tydeligt og nærværende, så tal med en af kirkens præster eller kirkens frivilligkoordinator Bjarke Løvind, om det er noget for dig. Bjarke Løvind tlf. 5374 6701 mail. bjnl@km.dk

D. 1. november, når julelysene på Trøjborg tændes, holder Trøjborg Fællesråd, Huset Trøjborg og handelstandsforeningen stor julebazar i Lokalcenteret Kirkegårdsvej 53, hvor Skt. Johannes Kirke er med.

Juleaften Hvert år d. 24. december arrangerer Skt. Johannes Sogn og Christianskirken juleaften med spisning og det, der ellers hører sig til en juleaften. Arrangementet går på skift, og i år er det Christianskirken, der inviterer. Arrangementet begynder efter julegudstjenesten kl. 16.00. Tilmelding nødvendig. Læs mere på www.sktjohannes.dk · www.christianskirken.dk

Menighedsplejens Julehjælp Skt. Johannes Sogns Menighedspleje hjælper værdigt trængende i sognet. Fra d.1. november kan der søges julehjælp. Læs mere på www.sktjohannes.dk eller kontakt kirkekontoret.

www.sktjohannes.dk • 11


Den kristne for Af sognepræst Bent Arendt

Kristendommen er så dybt indvævet i vores kultur, at den bestemmer vores sprog og holdninger. Talløse er de udtryk, der har deres oprindelse i Bibelen. Og vores livsindstilling: At livet i grunden er godt, og at det ender godt – er den kristne indstilling. For kristendommen handler om menneskers liv og erfaringer, ikke om bestemte meninger. Selv en påstand som at menneskeheden har udviklet sig så meget, at den ikke længere behøver religioner, er i grunden en religiøs påstand. Hvad siger vi? Fire eksempler fra Bibelen ”Har du talent?” og ”Man skal udnytte sine talenter.” – stammer fra Jesu lignelse om de betroede talenter fra Bibelens Nye Testamente, der er et billede på, hvordan vi kan forholde os til det liv, vi har fået betroet. Udtrykket bruges også om at have særlige evner. Oprindeligt er talent en møntfod på Jesu tid. ”Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.” - stammer fra Jesu bjergprædiken. Ethvert menneske har fået lys i sig ved at være skabt i Guds billede. Vi kan lyse for os selv og for andre, hvis vi knytter vores lys til det lys, Gud sætter ind i livet ved selv at være et menneske i Jesus. Derfor har ethvert menneske også sin egen værdi ved at være til, og der findes ikke uværdigt liv i det lys.

”Der er intet nyt under solen.” og ”Alt har sin tid… tid til at fødes og tid til at dø” - stammer fra Prædikerens Bog, som er en pessimistisk beskrivelse af menneskelivets forgængelighed og en opfordring til at få det bedste ud af det. Ordene har i lyset af kristendommen fået en drejning mod noget livsbekræftende, som det er sket med mange af ordene fra Bibelens Gamle Testamente.

En god historie Når noget er spændende i bøger, på film, medier, spil, eller når vi selv fortæller en god historie, bygger det på Bibelens fortællingsverden. Vi skildrer et miljø, hvor mennesker lever deres liv - der kommer en krise, eller noget bryder ind i miljøet med krav eller krise – der bliver kamp, som truer med at ødelægge det hele – krisen spidser til – helten eller heltene kæmper sig enten igennem til forløsning, eller noget uventet sker – der opstår nye muligheder, fred, frihed eller forsoning, og livet bliver nyt. Det kan også være en fortælling om kampen mellem godt og ondt, liv og død, men strukturen er næsten altid den samme, som siger os noget, og som vi umiddelbart kan indgå i. Og det er den bibelske fortælling om livet og Guds indgriben og åbning. Man bliver opmærksom på det, hvis man ser en film fra f.eks. Indien (Bollywood-film). Den kan godt være fascinerende og dygtigt lavet, men for os er historien som regel dybt triviel og svær at følge med i. Ikke fordi der er noget galt med den, men fordi dens fortælleverden er fremmed for os, der er anderledes indvævet i den kristne fortælleverden.

Kontraktbrud

Helten træder ind

Helten møder modgang/testes

Helten vinder. Ny kontrakt

• ondskab • undertrykkelse • uorden

• uventet figur • særlig/anderledes • ofte medfølende

• overmagten vender sig mod helten • helten misforståes • helten lider

• helten står fast og vinder mod alle ods • orden

Prøv, om du kan komme i tanke om en film eller historie, som passer på den kristne fortælling, og hvor der måske ligefrem er en tydelig reference.

12 • www.sktjohannes.dk

Foto: Colourbox

KAN DU FINDE HELTEN I HISTORIEN?


rtælleverden ”

Selvom Bibelens fortællinger måske ikke ligger så præcent i hukommelsen som de har gjort, så fylder både talemåder og begreber fortsat i sproget. Vores verdensanskuelse og måde at skrue en god fortælling sammen på er også ofte sammenfaldende med den kristne fortælling.

www.sktjohannes.dk • 13


Hvad har litteratur og kristendom med hinanden at gøre? Kristendommen er egentlig en lang fortælling. Når kristendommen har fungeret i historien, er det dybest set, fordi den fortælles. Hemmeligheden er, at det udover det direkte, der fortælles, også er din og min historie. Interview af Gudmund Rask Pedersen, sognepræst, forfatter og foredragsholder, ved sognepræst Leise Christensen. Med Grundtvig kan man sige, at man er menneske først og kristen så. Når man først oplever sig som menneske i det fortalte, kan man åbne sig for kristendommen. I det hele taget er menneskelivet en lang fortælling, og vi fortæller hele tiden hinanden små historier i form af det, som skete i løbet af dagen, det, som vi hørte fra andre, det, som vi oplevede. Fortællingen snor sig ind og ud af vores liv og binder det sammen. Hvordan står Bibelen i hele det her fortælleunivers? Bibelen er et bibliotek, og genremæssigt har dette bibliotek meget at byde på. Man kalder Bibelen for et helligskrift, og jo, det er den da også, fordi det er den blevet til for os. Først og fremmest må man dog også sige, at det er et sært bibliotek, og dele kan forekomme uvedkommende, så hvorfor egentlig holde fast? Det har jeg i mit liv haft lejlighed til at spørge mig selv om. Jeg tror, at det handler om at se Bibelen som en, fra skribenternes side, vedvarende kamp for at finde og formulere billeder af en nådig Gud – lidt ligesom Luther gjorde det. Gud udkrystalliserer sig som en nådig Gud i de fineste og klareste krystaller, som er skrifterne i Bibelen. Der er mange forskellige gudsbilleder, smukke, gode, grumme, men alle væsentlige. De fortæller noget, siger noget. Om Gud, om livet, om mig i livet. Hvilken litteratur og hvilket forfatterskab har været væsentlig for dig i dit liv? Jeg kan lige så godt sige det lige ud: Jeg læser ikke krimier. Jeg har ikke noget imod dem, men det er ikke noget for mig. Og dog! Jeg læser Håkon Nesser. Måske er det, fordi jeg i det hele taget er glad for nyere nordisk litteratur, men jeg holder også af klassikerne, og gerne sniger der sig en russer eller en amerikaner ind på læsehylden. Når det er livsnødvendigt for mig at læse, er det, fordi læsning af litteratur i virkeligheden handler om at blive grebet. Ja, ikke sådan sentimentalt forstået, at man bliver grebet af at læse noget f.eks. sørgeligt, men grebet nærmest helt konkret, som hvis man blev kastet ud fra et

14 • www.sktjohannes.dk

ti-etagers hus, og man ville dø, hvis man ikke blev grebet. Det er simpelthen livsreddende at læse litteratur. Man gribes, reddes, frelses. Kald det, hvad du vil, men det er det, der er på spil. Er du selv blevet reddet af litteraturen? Ja, tilbage i ’90’erne oplevede jeg efter en krise i mit liv, at litteraturen er en redningscentral. Jeg blev meget optaget af den store, norske forfatter Jan Kjærstad, som dengang skrev en trilogi, Forføreren, Erobreren og Opdageren, der kom til at betyde meget for mit liv og min overlevelse på det mentale plan. For ikke så længe siden sad jeg på en restaurant i Oslo med Jan Kjærstad og fortalte forfatteren, at jeg blev forandret af at læse hans trilogi. Dertil svarede

Man gribes, reddes, frelses. Kald det, hvad du vil, men det er det, der er på spil.


forfatteren: ”Det tror jeg ikke på”. Og til det må jeg sige, som jeg også svarede den skønne aften: ”Jeg er ligeglad”. Ligeglad med forfatterens mening uanset, hvem han/hun er. Jeg er ikke i tvivl om, at mit blev forandret af hans forfatterskab. Uanset hvad. Det er litteraturens iboende kunst at kunne det. Jeg blev dengang rykket i mit liv og fik fortællinger, ikke bare Jan Kjærstads, men mange andre ind i mit liv, og det har haft stor betydning også for mit præstearbejde og min forståelse af kristendom. Det, som var så skelsættende, var, at jeg oplevede at få mine synders forladelse fortalt, så det ikke forblev blot og bar dogmatik eller som en del af noget arvegods, men som levet liv; som noget, der vitterligt angår verden og mig i den. I trosbekendelsen er man ude på en rejse fra Langfredag til Påskemorgen, fra død til liv, fra det lukkede til det åbne, og det er den rejse, der genfortælles i litteraturen i alle mulige udgaver og på mange måder. I en vis forstand kan man sige, at fantasien, indlevelsen, er den ”muskel”, der skal opvarmes og trænes, hvis f.eks. trosbekendelsen for alvor skal blive til noget særligt, som man tager ind i sit liv og sin verden. Ved litteraturen som medvandrer bliver trosbekendelsen til noget vigtigt, der kan bære liv. Man bliver meddigter gennem det levede liv og gennem litteraturen – ligesom det i øvrigt sker gennem den gode samtale, hvor man faktisk i måske blot et lille sekund forstår hinanden, når hinanden, mærker hinandens eksistens i sig selv. I samtalen bliver man også som i litteraturen fortalt det ene og det andet, som man tager med sig videre i livet og andre samtaler. Bliver man så et bedre menneske af at læse litteratur? Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er en ligefrem sammenhæng, men jeg tror, at der er en sammenhæng. Når man læser, trænes eller ligefrem gymnastiseres forestillingsevnen, og jeg tror, at empatien ligger gemt der. For ved at læse bliver man trænet i at sætte sig i andres sted, selvom man selvfølgelig aldrig helt kan gøre det. Alene står man jo, men alligevel sættes man i forbindelse med hinanden også i eller måske snarere ved hjælp af litteraturen. Litteraturen er både vindue og spejl. Og igen: Det er det der med i enkelte stunder at forstå hinanden – der tror jeg, at litteraturen er en vældig fødselshjælper. Hvorfor egentlig sætte sig med en bog, når vi nu har Netflix og de andre streamingtjenester? I litteraturen er man på de vildeste rejser – i tiden, i naturen, i eksistensen. Alt det kan slet ikke udtrykkes i de i øvrigt udemærkede tv-serier. Fantasien og forestillingsevnen arbejder på højtryk med at skabe indre billeder og verdener. Når en bog fungerer, ja, så er man der. Man bliver grebet. Man synker ned i det ligesom første gang, hvor man hørte fortællinger siddende på bedstemors skød. Hvad er det bedste ved litteraturen og det at læse? Det bedste er litteraturens vidunderlige evne til at distrahere mig. Det er et åndehul, hvor jeg distraheres i forhold til alt bøvlet. Foto: gudmundraskpedersen.dk

DEN VIRTUELLE MUSIKKREDS Musik, fællesskab og relationer blev afløst af orkestersamlinger på den virtuelle mødeplatform Zoom, da vi alle i starten af marts pludselig skulle holde afstand, endog meget stor afstand til hinanden. I FDF Aarhus Musikkreds var vi lige netop hjemvendt fra den tilbagevendende sjov-musik-konkurrence i Silkeborg, og vi havde pokalen med hjem til Aarhus. Vi vandt 1. division ganske suverænt og vi spillede musik skrevet til orkesteret ledsaget af flotte maleriske billeder, tegnet og malet af vores talentfulde medlem Danna. Men pludselig kunne vi ikke mødes, som vi plejer. Sognegården var lukket, vi skulle holde afstand, og måtte ikke forsamles mere end ganske få i, hvad der skulle blive, meget lang tid. Vi skyndte os at lade os inspirere af andre i samme situation, og mødtes på den virtuelle mødeplatform Zoom. Der sad vi så langt fra hinanden helt alene, men alligevel forbundne, og forsøgte at spille musik. Vi spillede alene hjemme med lyden af fælles lyd i ørerne fra optagelser dirigenten havde på forhånd. Så vi spillede faktisk overhovedet ikke sammen, men alligevel oplevede vi en fastholdelse af fællesskabet. Stor var glæden og spillelysten, da vi i ugen op til Kristi Himmelfart kunne mødes udenfor kirken på græsplænen og spille sammen. Med fælles hjælp fra resten af sognet, lykkedes det at spille til friluftsgudstjenesten Kristi Himmelfart, og vi spillede indenfor i kirken. Har du lyst til at spille med i FDF Aarhus Musikkreds? Kontakt Jan tlf. 3154 0053 eller Maja tlf. 2899 7485. Vi øver hver onsdag. Elevundervisning kl. 18.00-19.00 og orkesterprøver kl. 19.00-21.30.

www.sktjohannes.dk • 15


Temaaftener i efteråret, se side 5 Sørine Godfredsen, Peter Tudvad og Preben Kok m.fl.

MEST FOR BØRN Musikalsk Legestue Hver torsdag kl. 10.30 - 12.15 For børn fra 3. mdr. ifølge med en voksen. Vi synger, danser og laver sanseoplevelser med børnene. Tag en madpakke med til dig og dit barn, for når vi har sunget, spiser vi frokost sammen, og der er tid til ”fri leg”. Der er kaffe, te, vand og saft. Pga. COVID-19 er der begrænset plads og tilmelding via kirkens hjemmeside.

Spaghettigudstjeneste Tag familien med i kirke til en kort gudstjeneste med drama, sange, dukketeater eller andet, der inddrager børnene. Bagefter er der spaghetti og kødsovs i Johannesgården, hvor hele familien spiser med for 15 kr. Første tirsdag i måneden: D. 1. september, d. 6. oktober, d. 3. november og d. 1. december kl. 17.00. Husk også julegudstjeneste for børn d. 23. december kl. 17.00 med efterfølgende risengrød.

Babysalmesang Vi synger enkle salmevers og børnesange i kirkerummet og laver øvelser og lege, der stimulerer barnet med sanseoplevelser. Hvert barn skal have en voksen med. Tilmelding via kirkens hjemmeside. Næste hold begynder onsdag den 9. september. Der er begrænset plads.

Perspektiv udgives af Skt. Johannes Kirke. De meninger og holdninger, der kommer til udtryk, er ikke nødvendigvis holdninger, der kan tillægges Folkekirken, Skt. Johannes Kirke, menighedsrådet, præster eller øvrige medarbejdere ved kirken. Redaktion: Bjarke Nygaard Løvind (ansv.), Lone Weiling, Leise Christensen, Bent Arendt, Jan Morell, Maj Landanell Andersen. Kontakt vedr. magasinet: bjnl@km.dk Foto forside: www.gudmundraskpedersen.dk Næste magasin udkommer til februar 2021. Indlæg indsendes senest 1. nov. 2020.

Er menighedsrådet noget for dig? Valgforsamling d. 15. sep. kl. 18.30 i Johannesgården Vil du i menighedsrådet, så deltag i valgforsamlingen. Ved valgforsamlingen kan der stilles en fællesliste, som kan vælges til nyt menighedsråd. Du kan læse mere på side 2-3 og på www.menighedsrådsvalg.dk

KORT OM MENIGHEDSRÅDSVALGET Den 18. august: Informationsmøde Den 15. september: Valgforsamling Her kan det hele blive afgjort, hvis man bliver enige om én opstillingsliste. Kan der ikke med opstillingslisten stilles et fuldt menighedsråd skal der afholdes ekstraordinær valgforsamling d. 6. oktober.

Indleveres der ikke yderligere kandidatlister indtil 4 uger efter valgforsamlingen, er valget afgjort.

Indleveres flere kandidatlister indenfor 4 uger af valgforsamlingen skal der afholdes valg i sognet d. 17. november.

Konstituerende menighedsrådsmøde ultimo november.

KIRKEBLAD - UDEN FOR SOGNET Bor du uden for Skt. Johannes Sogn, og ønsker du fortsat at modtage kirkebladet med post, skal du forny dit abonnement. Du kan gøre det på følgende måder: • Udfyld formular på hjemmesiden www.sktjohannes.dk • Kontakt kirkekontoret på kirkekontor@sktjohannes.dk eller tlf. 8613 7373


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.