Michaelis Magasinet - Nr. 2 - 2023

Page 1

Michaelis

kirkebladet.nu
MAGASINET

Kirken er et godt sted at lære folk at kende – også i familiegruppen

Sara Kastrup Nielsen er engageret og passioneret, når hun fortæller om, hvordan familien kom med i kirken og familiegruppen, og hvorfor det er givende at gøre noget aktivt. Som tilflyttere fra Aarhus i november 2021 ville Sara og hendes mand Michael gerne fortsætte med at komme i en levende kirke, så de også derigennem kunne videregive den kristne tro til deres børn. Samtidig besluttede de, at Sara skulle hjemmepasse de tre sønner på nu 2, 4 og 6 år, og det gav tid og ro til nye aktiviteter. Nu er de alle fem for længst faldet godt til i kirken, hvor de fx deltager i kirkens legestue, børnetræf og spaghettigudstjenester, ligesom de er med i en småbørnsfamiliegruppe.

”Det er afgørende med et netværk i hverdagen og vigtigt for os med fællesskaber for både børn og voksne. Børnene er ikke bare tolererede i kirken. De er en del af kirkens liv, og det betyder meget for os, at der er rum til børnefamilierne. Vi var flere tilflyttere, der kom til byen næsten samtidig. Ja, så dannede vi en familiegruppe med plads til flere. Det gav mening at slå pjalterne sammen.”

DYKKER NED I TROEN

De voksne i familiegruppen, som kan komme hjemmefra, mødes hver anden uge til bibelhygge og reflektion. De skiftes til at stå for aftenen, så en aften kan se ud på alverdens forskellige måder.

”For mig personligt handler det om, at jeg i det voksne fællesskab kan inspireres og dykke ned i troen på mine egne præmisser uden at skulle se alting i børnehøjde. Det har betydning. Kontinuitet giver gruppen kvalitet. Det er vigtigt, at det

2
Den nye familiegruppe giver mere fællesskab, mener Sara.

Hele familien Kastrup Nielsen er flittige brugere af kirken.

ikke er svingdørsagtigt, men at vi prioriterer at mødes,” mener Sara.

PLADS TIL HYGGE OG FORBØN

Af og til mødes familierne med små og store til hyggeligt og uformelt fællesskab.

”Når man selv er ny i byen, er det nemmere at spørge andre, om de vil være med. Jeg tror, det er vigtigt at engagere sig, fordi man oplever sig som en del af noget. At tage del i kirkens forskellige arrangementer giver et vigtigt socialt

aspekt, som jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle opstøve, hvis ikke det var helt naturligt for mig at søge hen til kirken. I vores familiegruppe kan alle være med. Børnene fylder jo en del, men det er ikke vigtigt, at alle er det samme sted i livet. Vi har også det til fælles, at vi har lyst til at mødes i et mindre fællesskab. I kirken, hvor vi er rigtig mange til gudstjeneste, lytter vi. Der er vi modtagere af et budskab, men i de mindre grupper kan vi alle bidrage, dele liv, bede for hinanden og lære mennesker at kende.”

SMÅGRUPPER

I Sct. Michaelis Kirke har mange glæde af at være en del af et lille og trygt fællesskab, hvor man mødes ca. en gang pr. måned for at tale om det, der fylder.

• Familiegrupper

• Kvinde- og mandegrupper

• Frokostfællesskab for folk, der har mistet

• Bibelstudiegrupper

• Introgrupper til kristendom

• Sport og hygge for mænd

• Missionshusets bibelkredse

• Fælles studieeftermiddag

Måske er det også noget for dig? Kontakt kirkens personale for at høre mere.

3

Fodboldhjerter

Af sognepræst Kristoffer Simonsen

Hvis man har et hjerte, der banker for fodbold, så kan man få øje på mål og baner overalt. Det er ikke længe siden, at jeg pludselig øjnede et målfelt og et mål fremme ved alteret i kirken, da jeg gik frem i midtergangen. Derfra kræver det ikke meget fantasi for et fodboldhjerte at forestille sig, at man er i færd med at drible på et kæmpemæssigt fodboldstadion og snart kan afgøre VM-finalen. Endda iført en præstekjole! I skulle bare vide, hvor mange store trofæer jeg har vundet i haven derhjemme eller til træning i KFUM-parken med mine drenge.

På en god dag skal der ikke meget til, før jeg kunne vippe Erling Haaland af pinden som topscorer i Champions League. Men jeg er så glad for at være præst i Sct. Michaelis Kirke, at Haaland kan tage det roligt lidt endnu.

Pokalen med de store ører

Vinderne af Champions League får lov til at løfte ”pokalen med de store ører”. Det er en meget prestigefyldt pokal og kun de allerbedste forundt at vinde. I kirken tror vi på en Gud med meget store ører – og den Gud er alle velkommen til at få del i. Han er

både for de bedste og de værste – og

alle dem midt imellem, som har et liv med både nederlag og sejre. Lige meget, om du holder af fodbold eller ej, så holder Gud af dig – og han vandt den største finale af dem alle, da han besejrede døden for dig.

En lille bibelgruppe kan noget

Først deltog Birte-Helene Harlou i InTRO – en åben bibelgruppe under Sct. Michaelis Kirke. Nu er hun fortsat i et mindre fællesskab for at få mere viden om kristendommens pointer, og det inspirerer hende:

”I gruppen får man enten bekræftet sin tro eller også får man en tro! Jeg vil gerne have mere af fællesskabet, fordi det er så givende at få et liv med kristendom og glæde. En tro på, at vi er i Guds stærke hænder.”

GLÆDE

Til hver samling kan der være flere forskellige indfaldsvinkler til et tema, der er plads til at lytte, stille spørgsmål og reflektere: ”Til InTRO var vi i den samme gruppe hver gang, hvilket gjorde, at vi kom til at kende hinanden godt og fandt ud af, at vi har meget tilfælles, selv om vi er vidt forskellige af både baggrund og alder. Som én sagde til mig: Man bliver glad af at deltage, for det er godt at fortælle om og sætte ord på, hvordan vi har det med tro,” siger hun med et smil. Da InTRO-forløbet var slut, foreslog præsten, at de fortsat skulle mødes en gang om måneden. Det var deltagerne med på.

”Små fællesskaber kan noget,” mener Birte-Helene: ”Vi oplever en stor fortrolighed, hengivenhed og åbenhed. At man kan sige, hvad man vil. De, der slet ikke kender til kristendom, føler sig ikke fremmede, selvom emnerne tit er fremmede for dem. Ved at være med, får man frihed, samvær og samhørighed. Jeg er et voksent menneske og ikke genert ved at stille de spørgsmål, som andre også kan sidde med. Min erfaring er, at der kan skabes nære fællesskaber trods forskellighed, når vi er i en mindre gruppe.”

Birte-Helene Harlou deltager gerne i andre af kirkens aktiviteter, ligesom hun er den glade modtager af mails med præsternes prædikener. Hun synes, præsterne leverer en god indsats og service.

4
Birte-Helene Harlou deltager gerne i en bibelgruppe. Hun nyder at drøfte oplæg med udgangspunkt i Bibelen.
”Jeg vil gerne have mere af fællesskabet”

Vi er en kirke fuld af liv

Der er både smagsprøver, sprog og sange fra hele verden til internationale gudstjenester.

Konfirmandfest med vilde konkurrencer og højt humør.

Det er en stor oplevelse for alle sanser, når byens 4. klasser er med i rollespillet ”Jesus på Volden”.

Kristian Skibby er nyansat i flexjob som kirketjenermedhjælper. Han er bl.a. med i kirkens legestue.

Café Michael er et hjertevarmt fællesskab med god servering og spændende foredrag.

5

BØRN

Spaghettigudstjeneste

En dejlig aften med børnegudstjeneste og aftensmad.

Torsdage kl. 17.30

d. 28. september og

d. 23. november

Pris for mad: 10 kr. for børn, 20 kr. for voksne, max 50 kr. pr. familie.

Tilmelding på www.sctmichaelis.dk/tilmeld – men skulle tilmeldingen glippe, så kom alligevel!

Familieforestilling: Tante Andante

Med skønne sange, musik, en hængekøje, fortællinger og sjove aktiviteter tager Tante Andante og Professor Virvar alle børn og voksne med i beretningen om ”Stormen på søen”. Særligt målrettet børn op til 10 år.

Torsdag d. 26. oktober kl. 17.00-17.45 Gratis i kirken.

Efterfølgende aftensmad: 20 kr. voksen, 10 kr. for børn. Max 50 kr. pr. familie.

Babysalmesang

Et forløb med sang, musik og nærvær i kirkerummet. Hver mandag fra d. 23. oktober til d. 11. december

kl. 10-12

Tilmelding på www.sct-michaelis.dk/tilmeld

Legestue

For børn i alderen 0-6 år og deres voksne. Sang, leg og madpakker. Kaffe på kanden og hjemmebagte boller. Hver onsdag kl. 9.45-12.00 i Michaelisgaarden, bortset fra skoleferier.

Find gruppen på Facebook:

”Sct. Michaelis kirkes legestue”

Børnekirke

BØRN LAVER KIRKE FOR BØRN

Gudstjeneste med drama, konkurrencer og sjove sange. Alt sammen arrangeret af kirkens ultraseje børne-team.

Til sidst spiser vi sammen.

Søndage kl. 10 d. 17. september og 12. november

6 BØRN
KALENDER /

Julekoncert med Gunnertoft Gospel Singers

Søndag d. 3. december kl. 19.30

GUNNERTOFT GOSPEL SINGERS er kendt som et sublimt kor med karismatiske solister, lækker lyd og godt sammenskruede arrangementer. Det byder på kendte julesalmer og evergreens i bedste gospelstil krydret med fællessange.

Pris: 150 kr. Under 18 år: 75 kr.

Saint Michael Voices

Torsdag d. 31. august kl. 17.00

”Gris og gospel” - Sommerfest for alle!

Mandag d. 30. oktober kl. 19.30

Intimkoncert i anledning af Allehelgen

Torsdag d. 14. december kl. 19.30

De 9 læsninger – Julegospel

Kor for veteraner

Første tirsdag i hver måned kl. 14-15

Kor på Veteranhjemmet med plads til alle sangstemmer!

Kontakt Bo Lundgreen: Tlf. 2857 0298

Koncerter i samarbejde med Tøjhuset

Vil du være med til at synge gospel?

Åben koraften mandag d. 4. september kl. 19.00-21.30

Kontakt korleder Henrik Engelbrekt Refshauge:

Tlf. 2721 3334 / tillid@confidentia.dk

Koncert med Steffen Brandt

Tirsdag d. 14. november kl. 20

Julekoncert med Anne Linnet

Tirsdag d. 5. december kl. 20

7 MUSIK KALENDER / MUSIK
BILLETTER SKAL KØBES VIA TØJHUSETS HJEMMESIDE
@eventfotografi

KALENDER / VOKSNE

Café Michael

FOREDRAG OG FÆLLESSKAB FOR SENIORER

Hver onsdag kl. 14.30-16.00

Café Michael er et fællesskab med indhold. Vi begynder med fællessang og kaffebord. Efterfølgende er der et afvekslende program med fx foredrag, fortælling, quiz eller sang og musik.

Programmet kan hentes i Michaelisgaarden.

Kontakt Oline B. Kobbersmed: Tlf. 5141 6532.

Fælles studieeftermiddag

BIBELGRUPPE FOR ÆLDRE

Den fjerde tirsdag i hver måned kl. 14.30. Vi drikker kaffe, lytter til et oplæg og drøfter det sammen.

Kontakt Thomas K. Nedergaard: Tlf. 5048 4786

Åbent bedemøde

Hver mandag kl. 16.45-17.15 mødes en lille gruppe i Michaelisgaarden for at bede. Enhver er velkommen –også hvis du ønsker forbøn for noget i dit liv.

Internationale fællesskaber

DEN GODE NYHED

Arabisk bibelstudie med program for både børn og voksne. Fredage kl. 16-18.

INTERNATIONALE AFTNER

Fredag d. 25. august og d. 10. november kl. 17-20

Festlige aftner med fællesspisning af mad fra hele verden og familievenligt program.

SPROGCAFÉ

Hver uge samles danskere og ukrainere i kirken til sprogcafé og

åben samtale. Kontakt Thomas K. Nedergaard: Tlf. 5048 4786.

INTERNATIONAL GUDSTJENESTE

Søndag d. 29. oktober kl. 10. Med farverige flag samt læsninger og sange på flere sprog. Efterfølgende kirkefrokost.

8 VOKSNE

Stille stund i kirken

Kirken står åben torsdage kl. 15.00-17.30

Det er en tid til at finde ro, tænde lys og tage en pause med Gud i en hektisk hverdag med mange lyde og forstyrrelser.

Tro og Tema KIRKEN

OG GADEPROSTITUTION

Onsdag d. 13. september kl. 19

v/ Karin Kjærgaard, gademedarbejder i Vesterbro sogn, København.

Night Light Café på Vesterbro Torv er en kirkelig indsats til støtte for udenlandske kvinder i prostitution. Hør om det spændende arbejde, og hvordan vi selv kan være med til at gøre en forskel for kvinder i nød.

Entre: 50 kr.

FANGET I STRESS OG FORVENTNINGSPRES

Torsdag d. 9. november kl. 19

v/ Lars Kristensen, sognemedarbejder i Harboøre.

I en længere periode har Lars Kristensen været ramt af stress og udbrændthed. Han fortæller om et liv i overhalingsbanen, hvordan kroppen ikke længere kunne følge med.

Det var en kamp at komme tilbage til livet, og det har påvirket ham som menneske og kristen.

Entre: 50 kr.

Til dig, der har mistet

FROKOST- FÆLLESSKAB

En søndag i måneden inviterer vi til et lille, uformelt og trygt fællesskab, hvor vi spiser sammen og taler om det, der fylder ved at miste en ægtefælle eller en anden, der står én nær. Kontakt Herdis Jakobsen: Tlf. 6177 6725.

Kreativ Kirke: Ikoner

Kunstner Helle Noer giver tips til at lave smukke ikoner, og der er masser af spændende materialer at arbejde med alt efter lyst og ambitionsniveau. Vælg dit eget tema eller lad dig inspirere af julens sange og bibeltekster.

Fredag d. 8. december

kl. 18.30-21.15

Pris: 80 kr. for deltagelse og aftensmad. Tilmelding på www.sct-michaelis.dk/tilmeld

Styrk parforholdet

MIG OG MIN ELSKEDE

Torsdag d. 16. november kl. 19.00-21.15

Tema: Forskel i personlighed. Inspirationsaften for par i alle aldre med tid til parvis samtale.

Oplæg v/ Steen Kruse, psykolog og parterapeut.

Pris: 75 kr. pr person, inkl. kaffe, ost, vin mv. Tilmelding til oline@sct-michaelis.dk senest d. 10. november.

9 VOKSNE

KALENDER / GUDSTJENESTER

AUGUST

Søndag d. 20 kl. 10 Rytmisk gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Søndag d. 27. kl. 10 Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Skriftemål kl. 9.40.

Torsdag d. 31. kl. 17.00

Gris og Gospel v/ Saint Michael Voices

SEPTEMBER

Søndag d. 3. kl. 10

Familie-høstgudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Medbring gerne høstgaver. Med kirkefrokost og høstauktion.

Søndag d. 10. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Onsdag d. 13. kl. 9.45

Legestuens høstgudstjeneste for de mindste.

Kirketaxa

Søndag d. 17 kl. 10 Rytmisk gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Der er også ”Børnekirke – børn laver kirke for børn” i Michaelisgaarden.

Søndag d. 24. kl. 10 Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Skriftemål kl. 9.40

Torsdag d. 28. kl. 17.30

Spaghettigudstjeneste og aftensmad

OKTOBER

Søndag d. 1. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 8. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 15. kl. 10

Gudstjeneste v/ Præst fra provstiet

Søndag d. 22. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Skriftemål kl. 9.40

Søndag d. 29. kl. 10

International gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Med kirkefrokost.

NOVEMBER

Allehelgen søndag d. 5.

- Kl. 10 Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard.

- Kl. 14 Mindegudstjeneste med lystænding og navneoplæsning.

Søndag d. 12 kl. 10 Rytmisk gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Der er også ”Børnekirke – børn laver kirke for børn” i Michaelisgaarden.

Søndag d. 19. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard.

Torsdag d. 23. kl. 17.30

Spaghettigudstjeneste og aftensmad

Sidste søndag i kirkeåret d. 26. kl. 10

Familiegudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Skriftemål kl. 9.40. Efterfølgende menighedsdag med frokost.

Alle med særlige behov kan bestille en ’kirketaxa’ til aktiviteter i Sct. Michaelis Kirke.

Pris: 20 kr. retur.

Tlf. kirketaxa: 7550 3411. Oplys ’kirketaxa’ ved bestilling.

10
GUDSTJENESTER

DECEMBER

1. søndag i Advent d. 3. kl. 10 Festgudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Gæsteprædikant: Helle Noer, kunstner

2. søndag i Advent d. 10. kl. 10 Rytmisk gudstjeneste

v/ Kristoffer Simonsen

Onsdag d. 13. kl. 9.45

Legestuens julegudstjeneste for de mindste

Torsdag d. 14. kl. 19.30

De 9 Læsninger – Julegospel med Saint Michael Voices

Fredag d. 15. kl. 11

Garnisonens julegudstjeneste

v/ Kristoffer Simonsen

3. søndag i Advent d. 17. kl. 10 Gudstjeneste med Christmas Carols

v/ Thomas K. Nedergaard

Gudstjenester på plejehjem

Vi holder regelmæssigt gudstjenester på Othello, Rosenlunden, Ulleruphus og Madsbyhus.

Vi søger frivillige til at hjælpe deltagere hen til gudstjeneste og drikke kaffe med os.

Juleaften

- Kl. 13.00 Julegudstjeneste

v/ Kristoffer Simonsen

- Kl. 15.00 Julegudstjeneste

v/ Thomas K. Nedergaard

Juledag kl. 11

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

2. Juledag kl. 10

Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Julesøndag d. 31. kl. 10

Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

JANUAR

Nytårsdag d. 1. kl. 14

Gudstjeneste med skriftemål

v/ Kristoffer Simonsen. Efterfølgende kransekage og champagne.

Børn i kirken

Gudstjeneste er for hele familien! Der er særskilt program for børn næsten hver søndag – ofte er der så mange, at de er inddelt i tre aldersgrupper.

Sct. Michaelis Kirke

www.sct-michaelis.dk

Magasinet udgives to gange årligt af Sct. Michaelis Kirke. Dette magasin: august 2023.

Redaktion: Anette Ingemansen og Kristoffer Bruun Simonsen. Interviews og redigering: Hanne Baltzer.

Fotos: Fotograf Gitte Volsmann m.fl. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S. Oplag: 3950

11
GUDSTJENESTER

Bliver høj af fællesskabet

12
Andrea Bæk oplever, at hun i kirken kan være fuldstændig sig selv i samværet med andre. Det er der frihed i – både når hun synger i kor, og når hun benytter kirkens tilbud. Det gør hende glad.

”I kirken kan jeg være fuldstændig mig uden maske. Uden panser, enormt blottet – og dog tryg. I kirken er der en fred, der berører mig dybt, og som gør, at jeg trækker vejret mere frit.” Det siger Andrea Bæk. Hun synger både i kirkekoret og i gospelkoret Saint Michael Voices. Desuden benytter hun af og til Sct. Michaelis Kirkens tilbud, når noget interesserer hende. Det kan være en koncert eller den aften, en ung kvinde fra TUBA fortalte om at være pårørende til en misbruger.

FIGHTER

Andrea har haft sit at slås med i livet, hvorfor hun blandt andet har søgt professionel hjælp. Hun fandt ud af, at hun også kunne have fejl og uhensigtsmæssige handlemønstre. Og hun fik en række redskaber. Dem bruger hun for eksempel, hvis hun møder en person, hun ikke bryder sig om. Hun prøver at analysere og vende blikket indad: ”For hvad er det, der sker, og hvorfor? Tidligere syntes jeg, at jeg skulle fikse det meste, så alle kunne have det godt, også før de selv så, de havde et problem! Jeg kan også være ekstremt dominerende, hvis jeg ikke har det godt, men der er jeg blevet bedre til at stoppe op. Til mere målrettet at beslutte, hvad jeg bør gøre noget ved. Hvad jeg vil bruge min energi på.”

LØFTER OP OG GØR GLAD

De to korfællesskaber kan noget forskelligt. I kirkekoret synger de til mange anledninger: ”Jeg tror, vi er et af de bedste kirkekor i Danmark, som ikke har uddannede sangere. Det giver mig vanvittigt meget at synge med. Det er vigtigt for mig at synge det bedste, jeg har lært. At gøre det godt.”

På en dag kan der være både et bryllup og en begravelse, andre dage er det højmessen og forskellige typer af gudstjenester. Andrea har også planlagt en gospelgudstjeneste sammen med præsten, hvor budskab og musik sang sammen: ”Når det hele går op i en højere enhed, er det fantastisk. Da bliver jeg ramt på en positiv måde. Ja, det vil jeg gerne bruge mine ressourcer på.”

ENERGI TIL UGEN

Andrea føler sig komfortabel i gospelkoret, hvor der er plads til at være den, man er. Det har givet gode veninder og rum til at dele noget svært: ”Med andre har jeg flere gange delt erfaringer, fordi jeg har kunnet genkende den følelse og de udfordringer, de har stået i.”

”Vi øver i gospelkoret hver mandag aften. Det giver mig energi til resten af ugen, for det er stort at gøre noget sammen, det svinger og lyder godt, og sådan et fællesskab løfter mig op. Selv om vi er meget forskellige som mennesker, så mødes vi her om noget fælles. Desuden elsker jeg at synge. Jeg har sunget næsten altid,” siger Andrea. Det gjorde hun også, når hun som barn gik i kirke med mormor. Lige siden har hun bekendt sig som kristen.

”Jeg prøver et lægge tingene i hænderne på Gud. At give slip i stedet for at klare det hele selv, når noget af og til kan være svært og håbløst. Det har jeg skullet lære. Det prøver jeg at lære, men min erfaring er nu, at det giver mig en enorm frihed at leve med guidelines fra Gud. En uvurderlig ballast er det også at vide sig elsket af mine forældre. De er mit faste holdepunkt, og de har fulgt mig altid.”

Tekst: Hanne Baltzer

Kreativ kirke: Lav din egen ikon

Sct. Michaelis Kirke kommer med et nyt tiltag til alle, som har lyst til at give sig i kast med det kreative univers. Den 8. december kl. 18.30 bliver Michaelisgården omdannet til et ikonværksted, hvor alle kan prøve kræfter med at lave en ikon.

”Jeg oplever en stigende interesse for at udtrykke sig kreativt. Mennesker har brug for at udtrykke sig på en anden måde end med ord. Det giver noget andet at arbejde med hænderne, og så er det en god ting at gøre det sammen med andre,” forklarer Helle Noer, der er kunstner. Hun har i mange år malet og har interesseret sig for at lave ikoner. I adskillige år har hun undervist hundredvis af landets konfirmander i at lave ikoner, deriblandt konfirmanderne i Sct. Michaelis Kirke.

Deres ikoner har været udstillet i kirken, og det har givet mange positive reaktioner.

”Det gav mig ideen til at lave en aften, hvor alle kan prøve at lave deres egen ikon,” fortæller kunstneren, der står for værkstedet og giver kyndig vejledning undervejs.

Se mere om tilmelding til den kreative aften side 9.

13

Sct. Michaelis Kirke er en levende folkekirke med aktiviteter for alle aldre

Vi glæder os til at møde dig!

SOGNE- OG GARNISONSPRÆST

Kristoffer Bruun Simonsen

Mobil: 2650 7941

E-mail: krbs@km.dk

KIRKE- OG BØRNEMEDARBEJDER

Malene Thams Steffensen

Mobil: 5141 6413

E-mail: malene@sct-michaelis.dk

SOGNE- OG MIGRANTPRÆST

Thomas Kofoed Nedergaard

Mobil: 5048 4786

E-mail: thkn@km.dk

KIRKE- OG DIAKONIMEDARBEJDER

Oline Bøndergaard Kobbersmed

Mobil: 5141 6532

E-mail: oline@sct-michaelis.dk

KIRKETJENER

Julius Munk Møller

Mobil: 2711 1074

E-mail: kirketjener@sct-michaelis.dk

ORGANIST

Jens Ole Jespersen

Mobil: 3048 7428

E-mail: organist@sct-michaelis.dk

KIRKETJENERVIKAR

Christen Madsen

Mobil: 2262 1268

E-mail: christenmadsen@gmail.com

KIRKERNES HUS

FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET

Ruth Fibiger-Olesen

Mobil: 2066 1061

E-mail: rf@sct-michaelis.dk

Christiansvej 6, 7000 Fredericia · Tlf. 7620 3939. E-mail: sanktmichaelis.sogn@km.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 9.00-15.00, fredag: kl. 9.00-14.00.

Kirkernes hus varetager registrering af fødsel, navne, dåb, vielser, dødsfald og kirkegård.

Marianne Steen (t.v.) og Gitte Hansen.

14
Sct. Michaelis Kirke, Vendersgade 30B, 7000 Fredericia, tlf. 7592 1004

Ædru efter 50 år:

Takker Gud for livet

Jørgen Bruun er fyldt af glæde. Han er efter eget udsagn gået fra at være et menneske, der drak livet væk til at blive mødt af Gud og brugbar for andre. Noget af inspirationen til det nye liv finder han i det kristne fællesskab:

”Det giver god mening, at vi kan mødes i mindre grupper. Mennesker er lidt som planter på et gartneri. Hver plante skal ses og passes, og det kan man blive i en mindre gruppe, hvor der fx tales om kristendom og tro. Der får jeg dækket mine behov for at snakke om de store spørgsmål i livet, for de forskellige oplæg dækker et overflødighedshorn af emner. Nu er der for alvor kommet skred i mit liv,” smiler Jørgen.

INGEN PEGER FINGRE

Han er overvældet over den modtagelse, han har fået i kirken: ”Det er en levende kirke med mange engagerede mennesker, og ingen peger fingre ad dig. Det er befriende. Jeg savnede et fællesskab, hvor jeg kunne stille spørgsmål om tro uden at bringe andre i forlegenhed. Den gruppe fandt jeg i kirken. Fx kunne jeg simpelthen ikke forstå, at Gud er kærlig og ikke kræver, at jeg skal gøre mig fortjent til at være elsket af ham. Jeg er opdraget med, at Gud straffer. Derfor var det befriende at opdage, at jeg er Guds barn. Det var som at få løftet en kæmpe byrde af skuldrene af dårlig samvittighed og alt muligt. En ny identitet.”

KÆMPE KRAMMER

For seks år siden kom han ud af 50 års alkoholmisbrug takket være Anonyme Alkoholikere (AA). Der opfordrer man til at tro på en magt, der er større end en selv for at finde styrke. ”I 60 år gik jeg mine egne veje brolagt med mange løgne. Da jeg vendte mig om i min søgen efter Gud, sad han lige der på en bænk. Som et omrids, der slet ikke kunne være i mit synsfelt. Da jeg takkede ham for første gang, fik jeg et chok. For jeg kunne se masser af lækkert varmt lys, der omkransede mig, mens jeg bare var. Gud gav mig en kæmpe krammer. Jeg kunne se mig selv som et lille støvfnug i universet gennemlyst af Guds kærlighed, som jeg nu må bringe videre til andre. Mødet med Gud vendte hele livet på hovedet. Jeg kan

nærmest ikke rumme at være i min taknemlighed, men når jeg synger med på salmerne af mine lungers fulde kraft, oplever jeg en forløsning.”

ÆDRU OG ÆRLIG

Med ædrueligheden kom en nysgerrighed til livet. Jørgen fik sin sunde fornuft igen og kræfter og lyst til at hjælpe rundt omkring. Nogle gange om ugen besøger han ex-konen på plejehjemmet. Børn og børnebørn ser han også, og i AA lægger han mange timer både i Fredericia og Herning.

”Jeg har også indset, at Gud i alle de år holdt hånden under og over mig. Det er ganske enkelt ufatteligt stort.” Hver ny dag begynder han med et spørgsmål til livets Gud om, hvad han skal gøre for sine medmennesker i dag. Og en tak for livet.

15
Tekst: Hanne Baltzer Jørgen Bruun er klar til at hjælpe andre, efter at Gud gav ham en kæmpe krammer.

Gospel giver os energi til hverdagen

Der er altid liv og glæde i nærheden af gospelkoret Saint Michael Voices. Det sker, når koret medvirker ved gudstjenester i Sct. Michaelis Kirke eller holder koncerter i byen. Men også hver mandag aften i Michaelisgaarden, hvor koret mødes for at øve, kan de få en fest ud af opvarmning af stemmebånd og at lære nye sange.

Gospelkoret hører under Sct. Michaelis Kirke og dirigeres af Henrik Engelbrekt Refshauge. Det har 27 medlemmer. Ét af de nye ansigter er Malene Rye Hedegaard:

”Jeg har fået en rigtig god modtagelse, og det er meget livgivende at synge gospel,” siger hun. Det kristne budskab i gospelsangene betyder meget.

”Jeg lytter rigtig meget til teksterne, når jeg synger. Nogle gange rører sangene mig så meget, at jeg har svært ved at synge. Derigennem mærker jeg Guds kærlighed,” forklarer Malene. Ved siden af står Anna Kirstine Bergstein Andersen, som er én af de garvede gospelsangere.

”Koret er en vigtig prioritering i min hverdag, for at jeg kan lykkes som menneske. Det giver mig et skud af energi til ugen at være sammen med de andre i koret. Fællesskabet

betyder meget for mig,” fortæller Anna Kirstine. ”Det fedeste af det hele er, når vi skal optræde, så bliver jeg ekstra glad, smilende og dansende.”

Korets formand, Kristina Dall Hoelgaard får det sidste ord: ”Koret er åbent for alle, som vil synge gospel, men lige nu har vi især brug for mandestemmer.”

ID-nr.: 46879 194
@eventfotografi

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.