Michaelis Magasinet - Nr. 1 - 2020

Page 1

kirkebladet.nu

Michaelis

Nr. 1 - 2020

MAGASINET

Mikkel har lige meldt sig ind i Folkekirken Nøden tvang ham til at bede Læs side 4

Det sker i kirken ������������������ 6-11 Kombardo ��������������������������������13


Dåben åbner et stort fælles

Sct. Michaelis Kirke 2

www.sct-michaelis.dk Magasinet udgives to gange årligt af Sct. Michaelis Kirke. Dette magasin: Januar 2020. Redaktion: Anette Ingemansen og Kristoffer Bruun Simonsen. Interviews: Jens Kristian Lynderup og Marie Lerche Nygaard (side 3). Redigering: Hanne Baltzer. Fotos: Fotograf Gitte Volsmann m. fl. Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S. Oplag: 4000


sskab

En regnfuld onsdag går sognepræst Kristoffer Bruun Simonsen gennem gågaden i Fredericia på vej til en dåbssamtale. I en hyggelig lejlighed på anden sal med højt til loftet tager Channie imod os og følger os ind i stuen, hvor hendes søn Elias sidder og venter. Vi starter på kaffen, mens Elias spiser sin grød. Mens Channie udfylder en blanket med de sidste informationer om familie og faddere, fortæller hun, at hun har planlagt dåbsfesten uden Elias’ far, fordi han ikke er en del af deres liv længere. Hun har været alene med Elias, siden han blev født. Heldigvis får Channie god hjælp af sin egen familie og har også stadig kontakt med Elias’ farmor og farfar. DÅBEN EN GAVE

For Kristoffer Simonsen handler dåbssamtalen om livets helt store spørgsmål

Mens Elias pludrer i baggrunden, finder Kristoffer en oversigt over dåbsritualet og gudstjenesten frem. ”Det er en særlig festlig gudstjeneste, den dag Elias skal døbes, fordi der er international gudstjeneste,” fortæller han. ”Der er nok omkring 200 mennesker i kirken den søndag, og de står alle klar til at tage imod Elias som en ny i kirkens fællesskab, når vi i starten af gudstjenesten går i procession op gennem kirken til de forreste rækker, hvor resten af jeres gæster sidder.” Tanken om alle de mange mennesker, der skal stå og kigge på Elias, Channie og hendes søster, som skal være gudmor, bekymrer Channie en smule, men hun konstaterer grinende, at så må hun jo bare lade være med at tage stiletter på den dag. Til spørgsmålet om, hvilke tanker Channie har gjort sig på forhånd om dåben, svarer hun: ”Det er en tradition. Jeg har ikke tænkt så meget over det, men jeg er selv døbt, så det skal min søn også. Når han så skal konfirmeres, kan han selv svare for sig.” ”For mig er dåben en kæmpestor gave,” forklarer Kristoffer. ”Dåben er som en dør ind til

et stort hus og et stort fællesskab. Når børnene bliver store, må de selvfølgelig selv vælge, om de vil gå ud ad døren igen. Men den dør har Jesus åbnet for os, da han i sin store kærlighed døde for os.”

SOMMERFUGLES BETYDNING Da Kristoffer spørger, hvad tro betyder for hende selv, falder svaret prompte: ”Jeg tror hundrede procent på, at der er mere mellem himmel og jord, og jeg tror også, at der er et liv efter døden.” For nogle år siden mistede hun to halvsøskende i en ulykke, og på vej til kapellet fløj to sommerfugle forbi bilen: ”Jeg er helt overbevist om, at det var mine halvsøskende, der fløj der,” fortæller Channie, der har to sommerfugle tatoveret på armen for at mindes sine søskende. ”Det gør mig virkelig ondt med dine søskende,” siger Kristoffer, og der er stille lidt, mens savnet får lov til at have plads. ”Sommerfuglen er jo egentlig et kristent opstandelsessymbol, fordi larven efter en tid i puppen forvandles til en smuk sommerfugl. Jeg tror ikke, jeg får en ny eksistens her på jorden som et andet væsen, som det tænkes i reinkarnation. For mig er det kristne håb, at vi kommer hjem til Gud, når vi dør. Og dér er der evigt liv,” siger han.

SMÅ FRØ Efter en times snak om evigt liv, reinkarnation, dåbsfest og traditioner er vi på vej tilbage gennem gågaden: ”Det er altid spændende at finde ud af, hvad det er, der fylder i menneskers liv, og hvilke tanker de gør sig om livets store spørgsmål. Det er altid en balancegang, hvor meget, man skal presse ind i så kort et møde. Hun skal ikke føle, at jeg presser noget ned over hovedet på hende, og samtidig vil jeg gerne nå at fortælle hende, hvad det er, jeg tror på,” siger han og glæder sig over, at Channie havde lyst til at være med til babysalmesang i den sidste del af sin barsel.

3


Mikkel laver en aftale med Gud Mikkel Bjørn Andreassen er stilladsarbejder med læderjakke, tatoveringer, motorcykel og et stort mørkt skæg. Indeni har han et blødt punkt, når det kommer til tro… En sen aften for lidt over to år siden sidder Mikkel på intensivafdeling på sygehuset i Kolding. Hans kæreste Sofie har født deres første barn, og alt er ikke, som det skal være. Dér mærker Mikkel et stort behov, som han har brug for at gøre noget ved. Han folder sine hænder, beder til Gud i en stille tanke nogenlunde sådan: Gud, hjælp mig igennem dette, gør min søn rask. Hvis du gør det, så lover jeg at melde mig ind i Folkekirken igen. Hvis jeg melder mig ind, så håber jeg, at du vil hjælpe min kæreste til at få en god fødsel næste gang, hvis vi får et barn mere. Om kort tid skal Mikkel Bjørn og Sofie Hansen have barnedåb. Der kom et barn mere, og Gud holdt sin del af aftalen, men inden fødslen var det vigtigt for Mikkel, at han også holdt ord.

SMS TIL PRÆSTEN I september måned skriver han en SMS til sognepræst Kristoffer Simonsen ved Sct. Michaelis Kirke. Der står: Hej præst, jeg vil gerne melde mig ind i Folkekirken. Hvordan gør jeg det? Hilsen Mikkel. Indrømmet – det er ikke hver dag, Kristoffer får sådan en sms, så han skriver tilbage til Mikkel: Hej Mikkel. Dejligt, jeg vil gerne snakke med dig om det en dag. Har du lyst til det? Kristoffer. Det er nu ikke usædvanligt med nye medlemmer i Folkekirken. Hvert år melder mange sig ind. Det sker også hver gang, et barn bliver døbt i kirken. Men Mikkel er døbt, han er 25 år, dog aldrig konfirmeret. Da han var 18 år, manglede han penge, og han tænkte: Lad mig spare kirkeskatten og beholde pengene selv. Dybest set ved han godt, at det ikke er en beslutning for altid: ”Jeg vil gerne kunne begraves en dag, og jeg vil gerne, at min familie kan komme og få et smukt sted at mindes mig. I dag har jeg penge nok. Jeg mangler ingenting, og derfor betyder de 0,8 pct. i kirkeskat ingenting.”

4

EN AFTALE ER EN AFTALE At Mikkel melder sig ind i folkekirken nu, skyldes udelukkende nøden på intensivafdeling: ”Jeg havde brug for at give noget af mig selv til gengæld for, at Gud hjalp mig. Sådan ’noget for noget’. Og derfor vil jeg også holde min del af aftalen – sådan er jeg. Det løber jeg ikke fra.” Spørger man Mikkel direkte, om han er kristen, kommer svaret uden omsvøb: ”Ja da! Det har jeg altid tænkt – også selv om jeg hverken går i kirke eller er konfirmeret. Jeg er bare ikke så god til det der med følelser. Det kan jeg ikke sætte så mange ord på. Men det er stort for mig at bære mine børn til dåb, og jeg vil også gerne giftes en dag i kirken. Det betyder mere end bare på rådhuset. Det skal være for evigt. Derfor skal det være i en kirke, for Gud, så løber man ikke bare fra det igen.”

PRÆSTEN FORSTÅR MIG Mikkel og Kristoffer mødes for at snakke medlemskab af folkekirken. Og Mikkel bliver helt overvældet over, hvor god Kristoffer er at snakke med om alt muligt: ”Jeg kender kun kedelige præster fra min barndom, men Kristoffer er helt anderledes – i øjenhøjde. Han forstår mig. Han spørger om ting, som jeg har svært ved at snakke med andre om, og det er helt naturligt lige pludselig. Ja, han finder mit bløde punkt, og det er helt i orden. For jeg vil jo gerne tro, og også stå ved det. Og jeg er ikke i tvivl om, at Gud vil hjælpe, når det gælder.

IKKE LOTTO ”Havde jeg bedt Gud om, at jeg måtte vinde i Lotto, imod at jeg ville melde mig ind i Folkekirken, så havde det ikke virket en skid,” siger Mikkel bramfri. ”Det er, når det betyder noget. Liv og død. Det er det, Gud vil hjælpe os med,” siger han helt overbevist. Det oplever Mikkel og Sofie selv. Og det er overhovedet ikke fremmed for dem at tale om i hverdagen. Kommer det til at forsvare holdningen på arbejdet eller i MC-klubben, så er der ingen, der skal pille ved Mikkels overbevisning.


MÅSKE KIRKE Mikkel går ikke i kirke. Det kender han ikke så meget til, men han afviser ikke, at han godt vil det: ”Jeg kender ærligt talt ikke så mange af dem der gør det – kun Kristoffer. Jeg kan godt være bange for, at de er lidt Jehovas Vidner-agtige – sådan lidt hårde, men sådan er Kristoffer ikke, så det er de andre nok heller ikke. Måske skal jeg bare tage mig sammen og prøve det,” tilføjer Mikkel med et skævt smil.

Mikkel overvejer at begynde at gå i kirke, nu han har meldt sig ind i Folkekirken.

5


BØRN

KALENDER Børnekirke

- BØRN LAVER KIRKE FOR BØRN Til Børnekirke er der seje sange, bibelhistorie, drama og quiz. Til sidst spiser vi sammen. Søn. d. 26. jan. kl. 10: Den gamle mand og stjernerne Søn. d. 29. marts kl. 10: Besøg af en engel Søn. d. 14. juni kl. 10: Hvem er Helligånden? Info: Oline B. Kobbersmed, oline@sct-michaelis.dk, 5141 6532.

Babysalmesang Et forløb med sang, musik og nærvær i kirkerummet. Hver mandag fra 6. januar til 2. marts kl. 10. Tilmelding er nødvendig til Malene T. Steffensen: malene@sct-michaelis.dk, 5141 6413. Det er gratis at deltage. Kaffe/the med brød koster 10 kr. pr. gang.

Familiegudstjeneste - GUDSTJENESTE FOR ALLE GENERATIONER Søndag d. 23. februar kl. 10.00 Fastelavnsgudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Efterfølgende kirkefrokost og tøndeslagning. Søndag d. 3. maj kl. 10.00 v/ Kristoffer Simonsen

Spaghettigudstjeneste En dejlig aften med børnegudstjeneste og efterfølgende aftensmad i Michaelisgaarden. Torsdage kl. 17.30: Den 30. januar, 27. februar, 26. marts og 28. maj. Pris for mad: 10 kr. for børn, 20 kr. for voksne, max 50 kr. pr. familie. Tilmelding ikke nødvendig.

6

Legestue For børn på 0-6 år og deres voksne. Sang, leg og madpakker. Kaffe på kanden og hjemmebagte boller. Hver onsdag kl. 9.45-12.00 i Michaelisgaarden, bortset fra skoleferier. Info: Malene T. Steffensen, malene@sct-michaelis.dk, 5141 6413.

Hellig 3 Konger vandring Fredag d. 10. januar kl. 16.30 fra Trinitatis Kirke. Vandring på volden med små oplevelser og ca. kl. 17.30 en kort gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke. Det slutter med suppe i Michaelisgaarden.


Frivilligfest

Fredag d. 31. januar kl. 18.30 Med dejlig aftensmad, underholdning og hyggeligt samvær holder vi fest for at takke de mange frivillige i Sct. Michaelis Kirke. Tilmelding ønskes til kontor@sct-michaelis.dk.

Styrk parforholdet - ”MIG OG MIN ELSKEDE”

Torsdag d. 16. april kl. 19.00-21.15 Tema: Tillid og tryghed i parforholdet. Oplæg v/ psykolog Lone Algott Jeppesen. Inspirationsaften for par i alle aldre med tid til parvis samtale. Pris: 50 kr. pr person, inkl. kaffe, ost, vin mv. Tilmelding nødvendig til oline@sct-michaelis.dk, senest d. 13. april.

VOKSNE

KALENDER Åben kirke Fredag d. 29. maj kl. 19.30-22.00 En stille og meditativ aften i kirkerummet med mulighed for lystænding, bøn og eftertanke. Denne aften medvirker kirkens gospelkor Saint Michael Voices med stemningsfuld sang. Der er kaffe på kanden. Kom og gå, som det passer dig.

Internationalt INTERNATIONALE AFTENER

Tro og tema ”KAN TRO FLYTTE BJERGE? – OM TRO OG HELBREDELSER”

Onsdag 22. januar kl. 19.00 v/ Niels Christian Hvidt, dr.theol. og professor på SDU. Niels Christian Hvidt kom slemt til skade i sommers, hvor han brækkede nakken. Nu er han på vej tilbage, og vil dele både personlige overvejelser og forskning om forholdet mellem tro, helbred og åndelig omsorg. Pris: 50 kr. inkl. ost og vin.

Medbring lidt mad til det internationale tag-selv-bord og mød nye og gamle venner. Pris: 25 kr. pr. person, max 100 kr. pr. familie, gratis hvis man medbringer mad. Fredag d. 6. marts kl. 17-20: I et fremmed land - Thomas og Sissel Kofoed Nedergaard fortæller og viser billeder fra Liberia. Fredag d. 19. juni kl. 17-20: ”Leg for store og små”.

INTERNATIONAL PINSEGUDSTJENESTE En gudstjeneste for alle med internationale dryp Søndag d. 31. maj 10.00 v/Thomas K. Nedergaard

”DEN GODE NYHED”

Arabisk bibelstudie i Michaelisgaarden v/ Wessam Youssef, tværkulturel medarbejder. 17. januar kl. 16-18. - Og derefter flere fredage i foråret. Kontakt Oline B. Kobbersmed: oline@sct-michaelis.dk, tlf. 5141 6532. Pris: Voksne 15 kr. for kaffe/te, brød og frugt. Maks. 50 kr. pr. familie.

OM SOCIAL KONTROL OG GUDSBILLEDE

Onsdag 27. maj kl. 19.00 v/Carsten Hjorth Pedersen, leder i Kristent Pædagogisk Institut. Sammenhængen mellem social kontrol, påvirkning og gudsbillede har gennem længere tid været i søgelyset og fremme i den offentlige debat. Det er et yderst aktuelt emne både for opdragelse og forkyndelse. Pris: 30 kr. inkl. ost og vin.

7


GUDSTJENESTER

KALENDER JANUAR

Søndag d. 5. kl. 10.00 Hellig 3 Konger (H3K) Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Morgenkaffe kl. 8.45

Søndag d. 12. kl. 10.00 1. søndag efter H3K Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard. Efterfølgende rundstykker som afslutning på Evangelisk Alliance bedeuge Søndag d. 19. kl. 10.00 2. søndag efter H3K Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Søndag d. 26. kl. 10.00 3. søndag efter H3K Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

FEBRUAR Søndag d. 2. kl. 10.00 Sidste søndag efter H3K Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Søndag d. 9. kl. 10.00 Septuagesima Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Søndag d. 16. kl. 10.00 Seksagesima Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Søndag d. 23. kl. 10.00 Fastelavn · Familiegudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard med tøndeslagning og kirkefrokost

Onsdag d. 26. kl. 19.30 Askeonsdag Aftengudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard og Kristoffer Simonsen

MARTS Søndag d. 1. kl. 10.00 1. søndag i fasten Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard Søndag d. 8. kl. 10.00 2. søndag i fasten Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen. Efterfølgende gratis frokost og åbent menighedsmøde om gudstjenesten. Søndag d. 15. kl. 10.00 3. søndag i fasten Gospelgudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard og Fredericia Gospel Workshop Søndag d. 22. kl. 10.00 Midfaste Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard Søndag d. 29. kl. 10.00 Mariæ Bebudelse Gudstjeneste med band v/ Kristoffer Simonsen

Velkommen i Sct. Michaelis Kirke - din sogne- og garnisonskirke

8

Vendersgade 30B · 7000 Fredericia · tlf: 7592 1004 Følg os på facebook: Sct. Michaelis Kirke

APRIL

Søndag d. 5. Palmesøndag Kl. 10.00 Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard Kl. 13.00 Påskegudstjeneste for døve v/ Christina Ebbesen Torsdag d. 9. kl. 19.30 Skærtorsdag Aftengudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Fredag d. 10. kl. 10.00 Langfredag Gudstjeneste med skriftemål v/ Kristoffer Simonsen Søndag d. 12. kl. 10.00 Påskedag Festgudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Mandag d. 13. kl. 16.00 2. Påskedag Gospelgudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard og Saint Michael Voices Søndag d. 19. kl. 10.00 1. søndag efter påske Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Med kirkefrokost.

Kirketaxa Alle med særlige behov kan bestille en kirketaxi til aktiviteter i Sct. Michaelis Kirke. Pris: 20 kr. retur (afleveres til kirkens personale ved ankomst). Tlf. kirketaxa: 75 50 34 11 Man skal oplyse "kirketaxa" ved bestilling.


Søndag d. 26. Konfirmation Kl. 10.00 Fredericia Realskole 7.A v/ Thomas K. Nedergaard

MAJ Søndag d. 3. kl. 10.00 3. søndag efter påske Familiegudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Torsdag d. 21. kl. 10.00 Kristi Himmelfart Gudstjeneste med band v/ Kristoffer Simonsen

Søndag d. 28. kl. 10.00 3. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Søndag d. 24. kl 10.00 6. søndag efter påske Gudstjeneste med 9 pinselæsninger v/ Kristoffer Simonsen

JULI

Søndag d. 31 kl. 10.00 Pinsedag International festgudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

JUNI

Søndag d. 5. kl. 10.00 4. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen Søndag d. 5. kl. 21.00 Mindegudstjeneste: ”Håbet om sejr” v/ Kristoffer Simonsen Mandag d. 6. kl. 10.00 Mindegudstjeneste: ”Sejrens pris” v/ Kristoffer Simonsen og formand for 6. juli komiteen Erik Schwensen

Torsdag d. 7. kl. 19.30 Dagen før Bededag ”Gospel og hveder” v/ Kristoffer Simonsen og Saint Michael Voices

Mandag d. 1. kl. 10.30 2. Pinsedag Friluftsgudstjeneste i Kastellet v/ Præster i Fredericia Provsti

Bededag d. 8. er der ingen gudstjeneste.

Søndag d. 7. kl. 10.00 Trinitatis Gudstjeneste v/ Kristoffer Simonsen

Søndag d. 12. kl. 10.00 5. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 14. kl. 10.00 1. søndag efter trinitatis Gudstjeneste med kor fra forårsgospel v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 19. kl. 10.00 6. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 21. kl. 10.00 2. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

Søndag d. 26. kl. 10.00 7. søndag efter trinitatis Gudstjeneste v/ Peter Nord Hansen

Søndag d. 10. kl. 10.00 4. søndag efter påske Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard Søndag d. 17. kl. 10.00 5. søndag efter påske Gudstjeneste v/ Thomas K. Nedergaard

BØRN I KIRKEN Børn er altid velkomne til gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke. Næsten alle søndage (bortset fra skoleferier) er der Børnetræf, mens præsten prædiker.

GUDSTJENESTER

KALENDER Lørdag d. 25. Konfirmation Kl. 9.00: Fredericia Realskole 7.C v/ Kristoffer Simonsen Kl. 11.00: Fredericia Realskole 7.B v/ Kristoffer Simonsen

Der kommer rigtig mange i Sct. Michaelis Kirke – og du er også velkommen!

9


CAFÉ MICHAEL

KALENDER Café Michael

HVER ONSDAG KL. 14.30-16.00 Vi begynder med hyggelig eftermiddagskaffe og en sang og har derefter et varieret program. Du er velkommen – uanset om du kommer én onsdag eller hver gang. Pris: 15 kr. for kaffen.

JANUAR 8. Nytårskur

15. Hyggeeftermiddag med nyt fra Armenien v/ Oline Kobbersmed

22. Magiske Sydafrika. Rejsefortælling med billeder v/ Johannes Lund Nielsen

29. Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne. Livsfortælling v/ pens. konsulent Per Søgaard

MAJ

15. Helligtrekongers-fortælling med banko v/ sogne-og garnisonspræst Kristoffer Simonsen

6. Hyggeeftermiddag med højtlæsning

22. Gamle sange i det nye år v/ organist Jens Ole Jespersen

20. ”Er du dus med himlens fugle?” Sang og musik v/ Jens Ole Jespersen, klaver og Lars Brandt Hansen, harmonika

29. På telttur gennem Namibia, Botswana, Zambia og Soweto v/ Johannes Lund Nielsen

FEBRUAR 5. Film om Cohr-familien: Grever, godsejere og gullashbaroner 12. Vinterferie, ingen Café Michael 19. 6. juli fejring i Fredericia v/ Erik Schwensen, formand for 6. juli-komiteen

13. Den unge Luther v/ Thomas Kofoed Nedergaard

27. Personligheder fra Garnisonskirkegården v/ pensioneret oberstløjtnant Ole Dyrn

JUNI 3. ”Kirkens varmestue - arbejdet i Kirkens Korshær” v/ korshærspræst Merete Ørskov 10. Hyggeeftermiddag. Historier om bedsteforældre

26. Historien om Anna Ancher v/ cand.mag. Inger Randrup

17. Rejsen til Amerika. Fortælling og billeder v/ Johan Schmidt Larsen, redaktør for filmogtro.dk

MARTS

24. Sogneudflugt, særskilt program følger

4. Fra ruin til kirke – besøg i Leipzig og Dresden v/organist Jens Ole Jespersen 11. Hyggeeftermiddag med quiz og fællessang 18. Sorg, et vilkår i tilværelsen v/ sognepræst og sorggruppeleder Bente Hjul Johannesen 25. Krydstogt langs den norske vestkyst i ord og billeder v/ Kate og Arne Olesen

APRIL 10

8. Påske, ingen Café Michael

1. Musikeftermiddag: Pastorale v/ Bjarne Hvid, sang og Jens Ole Jespersen, klaver


Koncerter

Gospelworkshop

”MYRTHEN” SANGE AF ROBERT SCHUMANN

Fredericia Gospel Workshop Åbent kor for alle lørdag d. 14. marts kl. 9-17. Det slutter søndag d. 15. marts: - Kl. 10.00: Gospelgudstjeneste - Kl. 16.00: Gospelkoncert med Heidi Bisgaard Entre til koncerten: Voksne 50 kr. Børn gratis. Info og tilmelding på gospelworkshop.dk

Torsdag d. 16. januar kl. 19.30 v/ Sofia Warden (sopran), Andreas Bigom (tenor) og Fida Jamilla Issa (klaver). Entre: Gratis

LOVSANGSKONCERT MED ARVID ASMUSSEN TRIO Onsdag d. 19. februar kl. 19.30 En aften med Arvids kendte lovsange og fortællinger fra hans nye bog ”Historier og sange om det bedste og det værste”. Entre: Gratis

MUSIK

KALENDER Forårsgospel I dette lejlighedskor er der plads til alle sangstemmer, når vi 4 aftner bringer glæden og de flotte toner frem med forårsgospel. Korleder er organist Jens Ole Jespersen. Torsdag d. 30/4, 14/5, 28/5 og 11/6. Det slutter med deltagelse i gudstjenesten søndag d. 14/6 kl. 10.00. Tilmelding til organist@sct-michaelis.dk

Saint Michael Voices KONCERT MED KORIØS Tirsdag d. 21. april kl. 19.30 Rytmisk koncert med 32 sangere dirigeret Leif Munksgaard. Entre: Gratis

ISTEDLØVEN - EN FOREDRAGS KONCERT Søndag d. 3. maj kl. 19.30 om genforeningen med Ars Nova Copenhagen v/ Søren K. Hansen og Jørgen Carlsen. Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis.

JEANETTE BONDE TRIO Onsdag d. 17. juni kl. 19.30 Entre: Voksne 50 kr. Under 18 år gratis.

Mandag d. 13. april kl. 16.00 Påske-gospelgudstjeneste Torsdag d. 7. maj kl. 19.30 ”Gospel og hveder” Torsdag d. 11. juni kl. 19.30 Sommerkoncert i Tøjhuset, Gothersgade 34. Entre: 50 kr. i forsalg.

Fejring af genforeningen Mandag d. 15. juni: Officiel jubilæumsfejring af 100 året for genforeningen i Sønderjylland Kl. 19.00-20.15 Byvandring ved mindesten v/ borgmester Jacob Bjerregaard og arkivar på Fredericia Museum Lisbeth Aagaard Lykke. Mødestedet er ”Genforeningsmonumentet” på Øster Vold for enden af Danmarksgade. Vandringen slutter ved Sct. Michaelis Kirke. Kl. 20.30-21.30 Koncert-foredrag i Sct. Michaelis Kirke v/ Slesvigske Musikkorps (SMUK) og biskop Marianne Christiansen

Hele arrangementet er gratis.

11


Marie Nielsen (th) skal konfirmeres i Sct. Michaelis Kirke den 25. april. Hver dag følges hun med sin søster Helene til skole på Realskolen i Fredericia.

Jeg har brug for noget, der er større end mig selv Marie er 13 år, selvbevidst og charmerende med flammende rødt hår. Den 25. april skal hun konfirmeres. Hun går ikke af vejen for en god diskussion om tidens aktuelle emner som klima og racisme og lige nu tro. Det er højaktuelt, og hun ved godt, hvad hun tror på. Marie Nielsen bor med mor, far og storesøster i en forstad til Fredericia. Hverdagen på Fredericia Realskole har bragt hende i kontakt med Sct. Michaelis Kirke og præsterne Kristoffer og Thomas. Hun elsker at gå til konfirmationsforberedelse. Hun synes, præsterne er vildt gode til at forklare, hvad kristendommen går ud på, udfordre konfirmanderne og give dem frihed til selv at vælge, hvad de vil tro på. ”Det er virkelig fedt at høre om Gud, om tro og de ting i kristendommen, jeg ikke vidste,” forklarer Marie Nielsen. Hun fortsætter: ”Jeg har altid troet på Gud – eller det vil sige, jeg har altid troet på noget, der er større end mig selv – det må der være, ellers giver livet ingen mening.” Hun kan godt lide at gå i kirke sammen med veninderne. De kommer til gudstjeneste, og bagefter hygger de sig med brunch – helst uden forældrene.

TÆNKER EN BØN

12

Marie beder nu og da til Gud. Hun husker en gang, hvor hun var faldet af en hest og havde slået sig. Hun blev bange, og

så sendte hun en bøn til Gud om, at det måtte gå godt. Hun følte, at han lyttede til hende. Ja hun følte sig ikke alene: ”Det er som om, Gud holder en hånd over mig. Det gør mig tryg, og jeg synes også, at jeg ser og oplever mange beviser på, at Gud findes.” siger Marie. ”Jeg ved ikke, om jeg sådan konkret tror på alt, der står i Bibelen, men for mig er det vigtigst, at Gud vil mig. Derfor vil jeg gerne bekræfte min tro på Gud, når jeg skal konfirmeres.”

TRO ER OKAY Maries storesøster Helene er 15 år og også bevidst om sin tro. For hende har troen betydet hjælp i forhold til, at hun oplevede angst. Det er dog ikke længere en udfordring. Søstrene går ikke af vejen for en god snak hjemme ved køkkenbordet om tro – heller ikke med forældrene Helle og Allan. Tro er et okay samtaleemne, og for hele familien giver det mening. De vil ikke påstå, at de er flittige brugere af kirken, men for pigerne er det nok mest, fordi dynen ofte vinder søndag formiddag. De siger dog begge, at de ikke vil være fremmede for at bruge kirkens tilbud - også efter Marie er blevet konfirmeret. ”Kirken er jo også mere end gudstjenester,” slår de begge fast.


Kombardo! Af sognepræst Kristoffer Simonsen For nyligt havde jeg glæden af at stå for en vielse af to tidligere misbrugere. Det var fantastisk at se deres kærlighed og den støtte, de har fundet i hinanden. De kendte hinanden fra misbrugs-miljøet i Fredericia, men de så hinanden med helt nye øjne, da de pludselig mødtes som clean – rene - fri af stofferne. De forskellige (rene)-fællesskaber i byen har betydet ekstremt meget for dem, og mens vi forberedte brylluppet, slog det mig, at kirken dybest set også er et stort ”clean-fællesskab”. Jeg vil på ingen måde underkende den kamp, som tidligere misbrugere har været igennem – og stadig må stå fast på hver eneste dag for at være fri fra stofferne. Men det er en fin parallel til det fællesskab, der samles i kirken. For det er et kæmpe clean-fællesskab af folk, der alle har brug for hjælp og for Guds tilgivelse og kærlighed. Ingen af os er perfekte eller gør alting perfekt – men vi er clean, fordi Jesus gør os clean. Vi er rene, fordi Jesus gør os rene. Og det er mit største ønske: At enhver, der kommer i kirken, må mærke og opleve, at vi kæmper sammen og støtter hinanden i alt det, der er svært. I både skidt og møg, og i sejre og glæde. Kirken har plads til alle. Fredericia bliver af og til benævnt ”morfin-byen”. Jeg svarer gerne ved at sige lidt kækt:

Uanset din historie med morfin eller narko - Er kirken ikke for fin: kombardo!

13


Sct. Michaelis Kirke er en levende folkekirke med aktiviteter for alle aldre Vi glæder os til at møde dig!

SOGNE - OG GARNISONSPRÆST Kristoffer Bruun Simonsen Mobil: 2650 7941 E-mail: krbs@km.dk

SOGNEPRÆST Thomas Kofoed Nedergaard Mobil: 5048 4786 E-mail: thkn@km.dk

KIRKE - OG BØRNEMEDARBEJDER Malene Thams Steffensen Mobil: 5141 6413 E-mail: malene@sct-michaelis.dk

KIRKE - OG DIAKONIMEDARBEJDER Oline Bøndergaard Kobbersmed Mobil: 5141 6532 E-mail: oline@sct-michaelis.dk

KIRKETJENER Julius Munk Møller Mobil: 2711 1074 E-mail: kirketjener@sct-michaelis.dk

ORGANIST Jens Ole Jespersen Mobil: 3048 7428 E-mail: organist@sct-michaelis.dk

KIRKETJENERVIKAR Christen Madsen Mobil: 2262 1268 E-mail: christenmadsen@gmail.com

KORLEDER FOR SAINT MICHAEL VOICES Maren Frost Nielsen Mobil: 2828 6226 E-mail: marenfrostnielsen@gmail.com

KIRKERNES HUS Christiansvej 6, 7000 Fredericia · Tlf. 7620 3939. E-mail: sanktmichaelis.sogn@km.dk Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 9.00-15.00, fredag: kl. 9.00-14.00. Kirkernes hus varetager registrering af fødsel, navne, dåb, vielser, dødsfald og kirkegård. Marianne Steen (t.v.) og Gitte Hansen.

14


At være menighedsråd er en meningsfuld opgave Menighedsrådet ved Sct. Michaelis Kirke samles cirka 10 gange om året og består af 9 valgte medlemmer samt kirkens 2 præster og 1 medarbejderrepræsentant. Det er i menighedsrådet, vi beslutter rammerne og sætter retningen for kirkens arbejde i sognet. For eksempel gennem kirkens budget, som for 2020 ligger på ca. 4,4 millioner kr.

ÅBNE MØDER

Fotograf: Jimmi Tolstrup Henriksen

Menighedsrådsmøderne er åbne for alle, som gerne vil overvære et møde. Tidspunkterne fremgår af kirkens kalender, og referaterne ligger også fremme på kirkens hjemmeside. Alle er velkomne til at foreslå emner, som menighedsrådet kan tage op. I menighedsrådet har vi også taget fat på den debat om folkekirkens liturgi og gudstjeneste, som biskopperne har

Hvordan vil vi fejre gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke? Det skal vi diskutere i 2020

sat i gang: Hvordan vil vi fejre gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke? Det er også temaet for det åbne menighedsmøde, som vi indbyder til den 8. marts lige efter gudstjenesten.

VALG TIL MENIGHEDSRÅDET I efteråret 2020 skal der vælges nyt menighedsråd. Det er en proces, som vi allerede nu har taget fat på. Den 12. maj er der offentlige orienteringsmøder i alle landets sogne. Her fremlægger menighedsrådet sine tanker og visioner for kirken og orienterer om valget, som finder sted den 15. september 2020. At være menighedsråd for Sct. Michaelis Kirke er en spændende og meningsfuld opgave. Vi har en lang tradition for et godt og tillidsfuldt samarbejde, engagerede medarbejdere, mange frivillige og en meget trofast tilslutning til gudstjenesterne og kirkens øvrige aktiviteter. Det betyder, at vi kan holde fokus på kirkens arbejde og formål, og at vi bruger kræfterne på det vigtigste: At forkynde evangeliet og tjene hinanden i et omsorgsfuldt fællesskab. Asbjørn Asmussen Formand for menighedsrådet Tlf. 6060 6407 E-mail: aa@sct-michaelis.dk

Sct. Michaelis Kirke Garnisons- og sognekirke Vendersgade 30B · 7000 Fredericia Mail: Kontor@sct-michaelis.dk Tlf: 7592 1004 Se alt om kirkens mange aktiviteter på www.sct-michaelis.dk eller facebook: Sct. Michaelis Kirke

15


Kæresteaften i kirken Nogle tager i biografen, andre på kroophold, andre igen til en sjov aften i byen, men i Fredericia kan man tage på kæresteaften i kirken. For de fleste par er det oplagt at gøre noget for sig selv – uden børnene og for at styrke den gode relation. Det har Hanne og Mikael Laursen fra Pjedsted også erkendt. Børnene er flyttet hjemmefra, de har fejret sølvbryllup, og for at arbejdet og fritidsinteresserne ikke skal optage al tid, vil de gerne gøre noget sammen. De går til dans om tirsdagen på en danseskole. Søndage bruges tit i Sct. Michaelis Kirke, som kom med endnu et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Konceptet hedder ”Mig og min elskede” og er på én gang hygge, kompetente foredrag, gode snakke og lækker rødvin og ost - alt sammen på én aften. De har været med næsten hver gang. Den interesse deler de med omtrent 30 andre par, som også har meldt sig til, men det er forskelligt, hvor ofte de deltager.

NOGET AT KOMME EFTER For Hanne og Mikael, der begge har en travl hverdag og er vant til at forholde sig til mange mennesker, er konceptet ”Mig og min elskede” rigtig godt. ”Man kan komme, som man er, og man binder sig kun til én aften ad gangen. Vi har oplevet gode og vigtige emner, og oplægsholderne taler ikke uden om. Man får både noget at tale om på selve aftenen, men også til at tage med hjem og drøfte videre,” siger Hanne. Det er ingen forudsætning, at man lige som Hanne og Mikael kommer i kirken i forvejen. Det er som sådan ikke et

Kan du svare ja til to ud af disse punkter, så er ”Mig og min elskede” noget for dig! 1. Kan du tænke dig at gøre noget hyggeligt kun sammen med din ægtefælle? 2. Ønsker du at blive klogere på, hvad der gør dit parforhold bedre? 3. Er det vigtigt for dig at prioritere dit parforhold?

Hanne og Mikael Laursen tager ofte gode råd med hjem fra ”Mig og min elskede-aftnerne” i Sct. Michaelis Kirke. Der er masser at arbejde videre med. Spændende at udfordre ægtefællen - og sig selv.

kirkeligt arrangement, men når det holdes i kirkens lokaler, så bliver der sagt Gud af og til. ”Vi vil egentlig bare opfordre folk til at prøve en aften – det kommer der næsten altid noget godt ud af,” tilføjer Mikael.

OPLEV DET SELV Hanne Laursen forklarer om forløbet: ”Der er altid pyntet hyggeligt op med lys og blomster. Man begynder med en sang, så hører man et oplæg. Undervejs i oplægget bliver man stillet nogle enkle opgaver, som man snakken med sin ægtefælle om. Man sidder ved borde sammen to og to. Vi blander os som sådan ikke med de andre deltagere. Når oplægget er færdigt, er der stillet vin, ost og kiks frem. Det tager man med hen til bordet, og så drøfter vi videre ud fra nogle spørgsmål, som oplægsholderen har med.” Mikael tilføjer: ”Og det er der, jeg synes, det er fedt, at man ligesom kan køre sit parforhold til et fælles servicetjek. Det giver virkelig god mening.” Han fremhæver specielt et fif, de fik med hjem fra den aften, der handlede om seksualitet. Her blev man opfordret til at skrive nogle punkter som en slags ønskeseddel. Den kunne give grobund for en god snak om ønsker og behov, men også styrke fantasien…”

Styrk Parforholdet - ”Mig og min elskede” Torsdag d. 16. april kl. 19.00-21.15 Tema: Tillid og tryghed i parforholdet. Oplæg v/ psykolog Lone Algott Jeppesen. Pris: 50 kr. pr person, inkl. kaffe, ost, vin mv. Tilmelding nødvendig til oline@sct-michaelis.dk, senest d. 13/4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.