INDHOLD Siden sidst 2 Den skønneste krans 3 Grundlovsdag
4
Seniorgudstjeneste 4 Haven for alle sanser
5
På opdagelse i kirken 5 Møde vedr. omlægning 6 Sang & skønne wienertoner 6 Byfest i Ørnhøj
6
Gudstjenester 8
Foto: Pia Volsgaard
NUMMER 3 · 2018 JUNI · JULI · AUG
K I RK ENYT NR. OMME ØRNHØJ
SIDEN SIDST
Minikonfirmanderne Temaet for årets minikonfirmander i Ørnhøj var vand og hav og skibe. Vand er overalt: i kroppen, i naturen, i døbefonten, og minikonfirmanderne hørte mange fortællinger om vand. Vi arbejdede med emnet i fine havbilleder, som blev til et havgalleri i glasgangen ved kirken. Vi besøgte også Ribes Vikinger, hvor børnene fik mulighed for at være ombord i en flot model af et vikingeskib.
KONTAKT: www.nr-omme.dk Menighedsrådsformand Nørre Omme: Else Katrine Pedersen, Tlf. 20 49 89 31 elsekpedersen@hotmail.com
Kirkeværge Nørre Omme Kirke: Gravers Kjærgaard, Tlf. 40 74 73 91 gravers@kjaergaardsvej10.dk
Sognepræst:
Bodil Toftdahl, Algade 34, Grønbjerg, 6971 Spjald Tlf. 20 87 83 67, bodil.toftdahl@gmail.com
Nørre Omme Kirke Sønderkjærsvej 8 Grønbjerg 6971 Spjald Graver Nørre Omme Kirke: Iver Sørensen, Tlf. 21 68 19 65 Organist Nørre Omme Kirke: Helle Majlund Jensen Tlf. 28 94 57 62
www.ornhojkirke.dk Menighedsrådsformand Ørnhøj: Pia Volsgaard, Tlf. 20 41 67 97 pia@volsgaard.eu Kirkeværge Ørnhøj Kirke: Anders Just Tlf. 97 38 63 41 justal@outlook.dk
Ørnhøj Kirke Hovedgaden 72, Ørnhøj Kirkegårdsmedarbejder Kirsten Kølbæk træffes på tlf. 22 40 86 82 Tirsdag-torsdag 7.30-15.30 Fredag 7.30-15.00 Kirkegårdsleder Torkil Jensen Tlf. 20 68 44 03 Organist Ørnhøj Kirke: Helle Majlund Jensen Tlf. 28 94 57 62
Den skønneste krans af Sognepræst Bodil Toftdahl I gamle dage flettede man kranse af skovmærker i begyndelsen af juni. Når vi synger »Grøn er vårens hæk« og kommer til vers 3, hedder det om de unge par, at »pogen sælger til dem grønne kranse«. Det er skovmærkerne, som udover at dufte godt også lovede godt for kærestepar! Det har nok været en udmærket indtægt for de stakkels fattige latinskoleelever (pogene). Laurbær har også været brugt til kranse, som symbol for hæder og dygtighed. En laurbærkrans var i antikken sejrstrofæet for vinderne i atletikkonkurrencer, men det var også en anerkendelse til digtere og statsledere. En krans er udtryk for det fuldendte, det evige. Den symboliserer alt, hvad der går i ring: året, solsystemerne, døgnet. Derfor bruger vi kranse ved begravelser og sætter kranse på hovedet af unge piger - eller på bordet med blomster en sommerdag.
Højskoledagen Højskoledagen 3. februar samlede 70 deltagere. Eftermiddagens taler var Carl Erik Lundgaard.
»Men den skønneste krans blir dog din, Sankte Hans« - sådan synger vi i Midsommervisen af Holger Drachmann, for til Sct. Hans er året på sit højdepunkt. Alting blomstrer i fuldeste flor, og hele det myldrende liv af fugle, insekter og dyr er i aktivitet næsten døgnet rundt. Sct. Hans er dansk for Johannes Døberen, som ifølge traditionen blev født et halvt år før Jesus. Symbolikken er klar: op til Sct. Hans tager de lyse timer til, kulminerer ved midsommer, hvorefter de tager af indtil jul, hvorfra lyset atter vender tilbage. »Han (Jesus) skal vokse, jeg blive mindre«, sagde Johannes. Johannes Døberen var en forløber for Jesus, og det var ham, der døbte Jesus i Jordanfloden. Den skønneste krans binder vi for Sct. Hans men rosenkransen vinder vi om korset for Jesus. »Du det ser, jeg har i sinde, rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held!«
DET SKAL VI MED TIL ...
Indsamlet til Folkekirkens Nødhjælp Årets indsamling i vore sogne indbragte 9.240 kr. i Ørnhøj og 1.240 kr. i Nr. Omme. Man havde derudover mulighed for også at donere på MobilePay. Tak til alle, der hjalp med at samle ind, og til dem, der gav et bidrag.
Seniorgudstjeneste Velkommen til seniorgudstjeneste i Ørnhøj kirke onsdag d. 27. juni kl. 15.00. Det er en kort gudstjeneste med kendte salmer, så alle kan være med, også selv om man ikke kan sidde så længe, som en almindelig gudstjeneste varer. Glæd en nabo eller bekendt med kørelejlighed til en god oplevelse i kirken. Efter gudstjenesten er der et veldækket kaffebord for alle, ganske gratis.
Nyt fra organisten Musik for de små napper en omgang før sommerferien onsdag d. 6. juni 9.3010.15 i konfirmandstuen.
Torsdagscafé Årets udflugt går ud i det blå! Afgang fra Sognehuset i Ørnhøj torsdag d. 14. juni kl. 14.00. Tilmelding til Margit Mosegaard på tlf. 6174 4138.
Højskolesang Højskolesang i Ørnhøj kirke er onsdag d. 13. juni kl. 19.30. Det er gratis, og alle er velkomne. Vi laver kaffe, men medbring selv brød.
Grundlovsdag i præstegårdshaven Danmarks Riges Grundlov er fra 1849, og med få modifikationer er den stadig grundlaget for vores samfund. Vi fejrer den hvert år ved grundlovsmøder over hele landet, og de seneste år også i præstegårdshaven i Grønbjerg, med de to menighedsråd som arrangør. I år er det lykkedes at få finansminister Kristian Jensen til at komme og holde grundlovstalen for os. Vi håber på en smuk dag, med Dannebrog mod den blå himmel! Mødet begynder kl. 14, og der vil foruden tale og fællessang også være et musikalsk indslag ved Folkemusikgruppen fra Spjald. Fri entré. Medbring selv havestol. I tilfælde af regn flyttes arrangementet til Friskolen. Ørnhøj og Nørre Omme menighedsråd
Haven for alle sanser Det tager tid at opbygge en have. Man planlægger og planter og vander - og håber! I århundreder har der været kirkegård rundt om vores kirke, »de dødes have«, som Grundtvig kalder kirkegården i påskesalmen. De dødes have bliver holdt i smukkeste stand, og det gør også, at mange nyder bare at gå en tur på kirkegården. I den forstand er de dødes have også de levendes have. Det vil menighedsrådet i Nørre Omme gerne udbygge lidt. Det er efterhånden et par år siden, vi begyndte på det projekt på Nørre Omme kirkegård, vi kalder »Sansehaven«. Tanken er, at man kan gå på opdagelse mellem gravene og finde åbne steder, hvor der er plantet noget, der appellerer til sanserne. Til sydvest har vi noget for smag, til nordvest noget, der føles hårdt eller blødt, til nordøst er der farver for øjet, til sydøst er der dufte af alle slags. Man kan sætte sig ved et lille bord og drikke sin medbragte kaffe - og man kan gå ind i kirken og tænke gode og livgivende tanker. Sansehaven er for alle, som kommer forbi eller lægger en lille udflugt omkring kirkegården. Der er meget at opleve og tænke over, for haven er både de dødes og de levendes. I den forstand er sansehaven et mødested med livets vilkår. Som der stod broderet på klokkestrengen i gamle dage: Betænk: livets korthed, dødens vished, evighedens længde. I efteråret blev der plantet rigtig meget, og også her i foråret har mange planter fundet på plads. Man kan stadig vælge gravsted hvor man gerne vil. Planterne kan flyttes, og en have er altid under forandring. Kom og besøg den smukke have omkring vores kirke; her er der ro og fred. Tekst: Bodil Toftdahl - Fotos: Gravers Kjærgaard
DET SKAL VI MED TIL ...
Høstgudstjenesten
På opdagelse i kirken
Sæt kryds i kalenderen: årets høstgudstjeneste i det fri holdes d. 23. september kl. 10.30 i Abildå Brunkulsleje. Vi håber, vejret er smukt, men i tilfælde af regn er der en fin overdækket terrasse, vi kan bruge. Læs mere i næste kirkeblad.
Ørnhøj Kirke vil gerne i sensommeren invitere alle børn i sognet, der er født i 2012 og 2013 til et fællesarrangement i kirken. Der vil i august måned komme en personlig indbydelse til hvert barn til et fællesarrangement i kirken d. 29. september. Venlig hilsen Menighedsrådet
Møde vedr. omlægning Menighedsrådet er i gang med at forberede omlægning af kirkegårdsafsnittet syd for kirken og vest for indgangen fra trappen på Hovedgaden. Fredag d. 10. august kl. 14.30 afholdes der møde for de, som er gravstedsejere i nævnte område. På mødet vil planerne for området blive fremlagt. Medlemmer af menighedsrådet, arkitekt Birgitte Henningsen, kirkegårdsleder og medarbejder vil deltage på mødet. Man får mulighed for at stille opklarende spørgsmål til projektet. Der vil blive sendt invitation ud til gravstedsejerne i løbet af sommeren.
Har man allerede nu opklarende spørgsmål eller behov for viden, kan man henvende sig til undertegnede eller kirkegårdens personale. På menighedsrådets vegne Anders Just, kirkeværge
DET SKAL VI MED TIL ...
Sang og skønne wienertoner! Med lidt held kan sommerens sang og fortælling i præstegården henlægges til haven. Alle er velkomne fredag d. 29. juni kl. 14.00. Vi synger sommersange og nyder eftermiddagen i det grønne med kaffe og hjemmebag. Denne gang bliver der musikalsk underholdning med Sørvad kvartetten, som nogle måske husker fra Palmesøndag i Nørre Omme kirke. Der bliver wienermusik og skønne kendte melodier, som man kan nynne med på. Alle er velkomne, og det er ganske gratis!
Byfest i Ørnhøj Lørdag d. 25. august Med Helle ved musikken starter vi dagen med morgensang i Borgerhytten kl. 9.00. Vi sørger for et tæppe at varme sig med, et sangblad at synge i og en lille fortælling. Har du et ønske til en sang, så sig endelig til i god tid, inden sangbladet skal i trykken. Kl. 9.30 er der morgenkaffe med rundstykker i hallen til 20 kr. Et kendt ansigt er inviteret »hjem« til byen igen for at fortælle om sin vej fra Ørnhøj og ud i den store verden. Vi glæder os over, at Lisbeth Staunstrup kommer og fortæller om »Et helt liv i skole« i hallen efter morgenkaffen. Arr. Byfestudvalget og menighedsrådet
P ROGR A M FO R Ø R N H Ø J K F UM & K Alle møder er i Sognehuset og kl. 19.30, medmindre andet er nævnt. Til alle fælles møder gælder det, at man kan blive hentet og afleveret ved sit hjem, når blot man ringer og aftaler med enten Lisbeth Just tlf. 97 38 63 41 eller Margit Mosegaard tlf. 97 38 41 71.
JUNI 5.
Grundlovsmøde i præstegården i Grønbjerg. Kl. 14.00 taler finansminister Kristian Jensen. Desuden vil der være fællessang, musik, kaffe og kage.
12.
Bibeltime/sommerhygge Senior hos Gerda og Jens Kongsgaard Vadsdal 9. Voksne hos Gitte og Lars Mosegaard Torstedvej 1.
19.
Cykeltur. Afgang kl. 19.00 fra Lisbeth & Anders Just, Nørhedevej 11. Turen går gennem skov og hede. Max 15 km. Medbring selv kaffe el. andet drikkelse. Lisbeth har brød med.
JULI
Holmsborg bibelcamping i uge 30 fra d. 20. - 28. juli.
AUGUST 7. Bibeltime Senior hos Agnete & Egon Svendsen Nørhedevej 19 Voksne hos Hanna & Ove Larsen Skråstrupvej 10 17.
Familierally. Afgang sognehuset kl. 19.00. Der sluttes af med kaffe et dejligt sted.
Kultur & Samvær i Grønbjerg
Kirkelige handlinger DÅB Elena Kamp Christensen My Maria Svanborg Laust Schmidt Jakobsen Simon Brozio Wittorff Vennevold Marcus Galsgaard Andersen
DØDE Jette Kirkegaard Conny Munch Henriksen Svend Aage Kjeldgaard Olga Barbara Vindelbo
Torsdag den 31. maj går turen til Tvis, hvor vi skal besøge Asbjørn og Morfars Museum, her får vi vores kaffe. Derefter kører vi ud til Storådalens restaurant, hvor vi indtager dagens buffet inklusiv dessert. Der er buffet fra kl. 17.30 til kl. 19.30. Buffeten koster 120 kr. excl. drikkevarer, kaffen og museums besøget koster 50 kr. Der er bindende til melding senest den 22. maj af hensyn til buffeten. Museet ligger på Bannestupvej 3 i Tvis, og Storåens Restaurant ligger på Frøjkvej 83. Samkørsel fra p-pladsen kl. 14.30. Tilmelding til: Rita Welander tlf. 5195 9676 eller Klaus Jensen tlf. 9738 4247.
GUDSTJENESTER DATO
NR. OMME
ØRNHØJ
KIRKEÅRET
10.30
1. s. e. trinitatis
10.30
-
2. s. e. trinitatis
-
9.00 AH
3. s. e. trinitatis
3. juni
9.00
10. juni 17. juni 24. juni
10.30
4. s. e. trinitatis
27. juni
-
9.00
15.00
Seniorgudstjeneste
1. juli
10.30
9.00
5. s. e. trinitatis
8. juli
-
10.30
6. s. e. trinitatis
15. juli
10.30
9.00
7. s. e. trinitatis
22. juli
9.00
29. juli
-
5. august
9.00 AH
-
8. s. e. trinitatis
10.30
9. s. e. trinitatis
-
10. s. e. trinitatis
12. august
-
10.30 AH
11. s. e. trinitatis
19. august
9.00
-
12. s. e. trinitatis
26. august
-
9.00 Birkmose
13. s. e. trinitatis
2. september
10.30
9.00
14. s. e. trinitatis
Friplejehjemmet Alle er velkomne til at deltage i både morgensang og gudstjenester. Morgensang torsdage kl. 10.00 7. og 21. juni 5. og 19. juli 2. og 16. august Gudstjenester onsdage kl. 15.00: 27. juni i kirken 25. juli og 22. august på Friplejehjemmet. Kaffe fra 14.30.
I N F O R M AT I O N
Indlevering af stof til dette blad senest mandag d. 23. juli 2018 til Bodil Toftdahl på mail: bodil.toftdahl@gmail.com Kirkebladet udgives af menighedsrådene.
REDAKTION: Pia Volsgaard, Marianne Hansen, Ulla Skødeberg og Else Pedersen. Ansv. Bodil Toftdahl KIRKEBIL: Kirkebilen er for alle, der ikke selv har kørelejlighed til kirken. Begge kirker: Ring senest kl. 18.00 aftenen før til: Videbæk Taxi, Bent Steffensen, tlf. 97 17 12 60.
TEAM LYNDERUP 97 17 34 08
Næste nummer af Kirkebladet september, oktober og november.