. RIPEN S
SIG
OCESI DI
9
Ribe Stiftsnyt S SI
M A RT S · A P R I L · M A J · 2 0 1 3
UM . ILL
NR. 9 . 9. ÅRGANG
Den rummelige folkekirke
Af Biskop Elisabeth Dons Christensen
Den augsburgske bekendelse og den rummelige folkekirke
Det er også samme artikel 7, jeg har holdt mig til, når jeg har oprettet en stilling som stiftspræst »for åndeligt søgende« med tilknytning til Treenig2
hedskirken i Esbjerg, for den fortæller mig, at det vigtigste: Frelsen ved troen på Guds nåde forudsætter en formidling af evangeliet og forvaltning af dåb og nadver, som Jesus selv indstiftede, men selve vores kirkeordning og
“
Jeg bliver som årene går mere og mere glad for Den augsburgske bekendelse fra 1530, som sammen med Luthers lille Katekismus og den trosbekendelse, der lyder ved enhver gudstjeneste i den danske folkekirke er en af den danske folkekirkes fem bekendelsesskrifter. Det er i Den augsburgske bekendelse, jeg kan lære, at vielse og velsignelse af homoseksuelle ifølge luthersk teologi ikke bør være årsag til en kirkesplittelse, for her står der sort på hvidt i artikel 7, at »kirken er de helliges forsamling, hvor evangeliet læres rent og sakramenterne forvaltes ret«. Det er således »ikke nødvendigt, at der overalt er ensartede menneskelige overleveringer eller riter og ceremonier indstiftede af mennesker«.
Det er i Den augsburgske bekendelse, jeg kan lære, at vielse og velsignelse af homoseksuelle ifølge luthersk teologi ikke bør være årsag til kirkesplittelse
gudstjenesteform er af en mere jordisk art. En historisk tilbleven størrelse, som der kan ændres på alt efter, hvad tiden og historien kræver af os. Blot forudsættes (i art. 4 og art. 14) et kirkeligt embede, til at forkynde og forvalte, når det sker offentligt, fordi de
uformidlede åndelige oplevelser, som vi som enkeltmennesker kan erfare, skal mødes med evangeliet om Guds nåde ved Jesu Kristi død og opstandelse for vores skyld. Der er nemlig forskel på guddommelig indstiftelse og menneskelige regler og ordninger. Jeg holder ligesom så mange andre utroligt meget af vores gudstjeneste med bøn, bibeltekst og salmesang. Jeg holder af en god evangelisk horisontudvidende og frelsesforkyndende prædiken. Jeg befinder mig simpelthen godt, når jeg sidder på kirkebænken. Men det er også en opdragelsesog tillæringssag. Jeg ved ikke hvad Luther ville have gjort, hvis han ikke havde en husfader, han kunne pålægge at gennemgå den lille katekismus for tyendet og tage ansvar for at familie og tyende på skift dukkede op i kirken. Heller ikke har jeg nogen anelse om, hvad Luther ville have stillet op med det senmoderne, selvbestem-
mende og antiautoritære menneske – selv om han med introduceringen af det almindelige præstedømme, hvor ethvert menneske selv må stå inde for sin tro og sit liv over for Gud – selv har været med til at fremme samme selvbestemmende menneske. Men jeg ved, at Jesus mødte mennesker der, hvor de var. Han mødte de fortabte disciple på vejen, da de vandrede fra Jerusalem til Emmaus den første påskedag. Han fulgtes med dem. Forklarede og forkyndte. Og til sidst viste han sig også for dem, da han brød brødet (Luk. 24). Han troede på mennesker, når de kom til ham. Og så gav han dem ikke stene for brød. Men livets brød. Sig selv.
Biskop Elisabeth Dons Christensen
Det er det, »stiftspræsten for åndeligt søgende« gør på sin måde. Hun er ansat for at komme den rene uformidlede åndelighed i møde og for at denne åndelighed kan mødes af det glædelige budskab om vore synders nådige forladelse. Det er såmænd akkurat, som enhver anden præst, sogne-, hospitals- eller fængselspræst er ansat for at komme åndeligt søgende mennesker i møde. Og de kommer, de åndeligt søgende. De hører og kommer til tro. Finder vej ind til den nådige Gud, som vi kender ved Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Og som Luther selv søgte og fandt i sin klosterkamp. Det kan man da kun glædes over. Også selv om man selv møder Gud på en anden måde. 3
Af Jette Dahl, stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift
Mod til at være kirke i et multireligiøst samfund Indpakningspapir og kerne Der er mange bud på, hvordan Gud bliver en integreret og levende del af vores hverdagsliv. Folkekirken har ikke patent på det. Østlig inspireret religiøsitet, andre trosretninger og alternative tilgange byder ind. Men hvad er indpakningspapir, og hvad er kerne? Det er min erfaring, at når vi pakker os ud, så er der en fælles kerne, som har med den levende Gud at gøre. Herfra strømmer en længsel efter at »hvile i Gud«. En søgen efter enkelhed, indre ro, nærvær i mødet med mennesker og mod til at være sig selv og ikke lade sig vælte af præstationskrav og egne høje forventninger. Musiker og meditationslærer, Peter Bastian hævder, at »vi er ved at blive 4
kvalt i os selv, og vi ved det. Det er den grund, oprigtigt søgende mennesker kom mer fra«. Fri i Gud Den åndelige søgen er en livsbekræftende modbevægelse til alt det, vi er ved at blive kvalt i. Der er virkelig brug for, at vi tør være kirke i øjenhøjde og i dialog med hinanden i vores menneskelige og åndelige mangfoldighed, være en lyttende kirke, der kommer ud over blufærdighedens indpakning, tør bede, meditere og være stille sammen: »hvile i Gud«. »Lad os træde et skridt til side og lade Gud komme til«, som en retræteleder sagde til mig for mange år siden. Hvilken befrielse er det ikke at genopdage den virkelighed, som
er voldsomt meget større end os selv, ja er et vidunderligt løft, som giver retning i vores liv og hverdag. Det har vi både sprog og ånd for i kirkens kerne. Først og fremmest er der behov for, at vi som præster selv pakker denne kerne ud og får indpakningspapiret taget bort fra hjertets lønkammer, hvor Gud er. (Matt. 6,6) Her begynder modet til at være kirke. Mindfulness & Christfulness »Uanset hvad du tror du er, så er du meget mere end det!« Det var overskriften over 6 aftner i Treenighedskirken i Esbjerg i efteråret. Jeg har taget et kursus i mindfulness hos Susanne Poulsen ved Esbjerg kommune og været meget inspireret af den måde, hun formidlede kernen i konceptet på. Sammen med hende udbød jeg kursusforløbet, hvor 90 deltagere meldte sig. Når
“
Lad os træde et skridt til side og lade Gud komme til
indpakningspapiret tages væk, er der meget fælles kerne i mindfulness og i kristendommen, som jeg kalder Christfulness: »at lade sig fylde af Kris tus«. Det har ført til, at vi nu fortsætter med seks nye aftner med meditation, trospraksis og hverdagsredskaber til at leve mere indefra. Også i stiftet udbyder jeg tre aftner med mindfulness & Christfulness, som jeg tager rundt med i det omfang kalenderen tillader det. Retræter og pilgrimsvandringer To gange om året afholder jeg 4-5 dagsretræte, dels på det nyoprettede tværkirkelige retrætested »Ådalen« ved Randers, og dels på benediktinerklosteret »St. Ansgar« i Nütschau,
nord for Hamburg. Jeg tilbyder endags retrætedage i stiftet og korte pilgrimsvandringer fra kirke til kirke. Gennem mange års erfaringer med begge dele har jeg fundet en enkel form til inspiration for interesserede. To inspirationsdage med »spirituel praksis – afmagt og tilgivelse«, den 19-20. april 2013 I lighed med sidste år afholder jeg to dage, hvor tidens åndelige strømninger kommer til orde i Treenighedskirken i Esbjerg. I år medvirker forfatter, musiker og mystiker Lars Muhl, forfatter og sognepræst Lene Højholt og undertegnede. Program kan ses på min hjemmeside: www.jettedahl.dk
»Faste – ganske enkelt. Syv meditationer i fastetiden« Det er titlen på min fjerde bog i serien: »Livet leves indefra«, som udgives på forlaget ProRex til februar. Serien er en indføring i kristen meditation med følgende titler: »Troens lethed – 7 meditationer til hverdagsbrug«; »Mariavejen – 24 meditationer til advent« og »Undervejs med Gud – meditationer over de 7 pilgrimsord«. Desuden medforfatter til: »Tro i mødet – indføring i kristentro i et religiøst mangfoldigt samfund«, vejlederbog for præster med ni deltagerhæfter, »Kristen spiritualitet« udgivet i stiftssamarbejdet mellem »Folkekirken og religionsmødet« og TPC, Unitas forlag 2010. 5
Af Elin Hjuler, sognepræst Sct. Catharinæ sogn, og Elin Holm Rasmussen, leder af kristen meditation i Sct. Catharinæ, Ribe
Taizé-aftensang / kristen meditation
kvarters stilhed. Desuden forbønner med menighedssvar samt Fadervor og velsignelse. Efter nogle år med Taizé-aftensang og andre tiltag inden for kristen fordybelse inviteres nu hver anden uge til det, der kaldes kristen meditation. Det er aftener, der indeholder salmesang, samtaler over bibelske eller andre tekster og afsluttes med ca. 25 minutters meditation og Fadervor. Det foregår i koret, hvor deltagerne sidder omkring et levende lys.
6
Selve meditationen er inspireret af John Main, som er grundlægger af »The world community for Christian Meditation« med hovedsæde i London. Der er flere former for meditation, men dette er en mantra-meditation, hvor hver enkelt inde i sig selv gentager det samme ord eller den samme lille sætning under hele meditationen. Man bruger det samme man tra hver dag og måske år efter år. Meditation er en form for bøn, og det bliver af nogle kaldt for ren bøn, fordi det renser hjertet for forestillinger, ønsker, vrede og kompleksitet. Meditation bliver også kaldt for oprigtig bøn, fordi den ikke indebærer særlige ønsker og ikke er fokuseret på den enkelte. I stedet giver man i meditationen sin fulde opmærksomhed og er åben for at blive forandret.
“
Gennem flere år har vi i Sct. Catharinæ kirke holdt nogle korte aftensange inspireret af Taizé, et økumenisk fællesskab i Frankrig, etableret efter 2. verdenskrig. Karakteristisk for Taizétraditionen er bibellæsning, bøn og stilhed. Og så en særlig meditativ form for salmesang, hvor enkle tekster synges igen og igen, ofte uden musikledsagelse. I salmebogen findes et par eksempler på den særlige Taizésang (DDS 419 og 420). Ved Taizé-aftensangen sidder vi i koret, som er oplyst af levende lys. Der indledes og afsluttes med en salme fra salmebogen. Desuden indgår læsninger fra Gammel og Ny Testamente med menighedssvar i form af lovprisning eller bøn. Undervejs er der et
I meditationen giver man sin fulde opmærksomhed og er åben for at blive forandret
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT
RIBE STIFTSNYTS REDAKTION
Ringkøbing Provsti
Elisabeth Dons Christensen
Staby-Madum
Niels Henrik Arendt er ansat i stillingen som sognepræst fra den 16. marts 2012.
- ansvarshavende Orla Duedahl Kristian Bøcker Charlotte Locht Birgitte Hausted Kirsten Moesgaard
7
SPIDSEN
Af Jørgen Hanssen, sognepræst, Roager og Spandet sogne
Åndeligt søgende »Lovet være du, Gud, for at du sendte os din søn Jesus Kristus som dit svar til alle, der søger og længes efter at se din frelse«. Sådan hed det i Holger Lissners kollekt til Julesøndag. Mere klart kan det ikke siges: Guds Søn er svaret til de åndeligt søgende. Åndeligt søgende er ikke ulykkelige eksistenser i en alvorlig krise. De åndeligt søgende har jo overskud til at søge, de er ikke »på den«. Er man »på den«, så søges der ikke her og der, man griber ud efter det første, man finder. For de åndeligt søgende er der derimod ikke noget, der haster. De har blot fået nok af alt det materielle. De længes efter »noget andet«, uden at vide, hvad dette andet er. Det er jo derfor de er søgende. Folkekirken
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
har alle dage haft et svar til de åndeligt søgende. Svaret er Guds Søn. Så enkelt er det! Alt enkelt kan imidlertid gøres kompliceret, især når det svar, man får, ikke passer en. Da spørger man: Hvad ved vi ret beset om Jesus? Og hvordan skal det forstås, han har sagt? Men evangeliet om Jesus Kristus er næppe blevet helt uforståeligt for det moderne menneske. Og det moderne menneske er heller ikke blevet areligiøs. Måske tror man ikke på syndernes forladelse og kødets opstandelse, men så tror man på reinkarnation. Måske tror man ikke på Gud i himlen, men så tror man på en gud inderst inde i sig selv. En gud, som det kan være svært at blive
uenig med, fordi guden gerne giver skulderklap! Ja, »tro på dig selv«, prædiker både tidligere jægersoldater og håndboldtrænere for deres menighed af famlende og usikre menneskeskæbner. Den åndeligt søgende skal ikke – ubarmhjertigt – henvises til sig selv, derimod til Guds Søn. »Men hvor han kommer, vækker han modsigelse«, hedder fortsættelsen i Lissners kollekt. Ja, for Guds søn afbryder os i vores selvoptagethed og viser os i stedet hen til Gud og vor næste. Vi finder ingen bæredygtig sandhed eller kærlighed i vort eget inderste; forgæves søger vi der. Men så må vi lade os finde som et fortabt får. Og mennesket søger, men Gud finder.
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.
Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk
Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt