. RIPEN S
SIG
OCESI DI
7
Ribe Stiftsnyt S SI
S E P T E M B E R · O K TO B E R · N O V E M B E R · 2 0 1 2
UM . ILL
NR. 7 . 8. ÅRGANG
Kirke på kanten
Af Biskop Elisabeth Dons Christensen
Skal vi da ikke både have en kirke og være en menighed? For længe siden, mindst 15 år tror jeg, rejste Niels Højlund rundt i landet med et foredrag med titlen:” Kirke vil de gerne have, men menighed vil de ikke være”.
tersens, lidt hånende bemærkninger om menighedsråd og biskopper, der bare havde ladet stå til. Det hjalp slet ikke at sige, at man som biskop udmærket vidste, hvor det stod godt eller skidt til med deltagelsen ved sønSå den mediestorm, der brød løs i fe- dagsgudstjenesten, for det ved jeg bruar i år, var måske ikke så uventet. faktisk. Og det hjalp slet ikke at sige, Men en storm var det. I det meget lille at det ikke altid er mængden, der gør Lolland-Falster stift havde man nemlig det. Selv har jeg dette forår oplevet at opgjort messefaldene komme til gudstjeSelv har jeg dette til 108 sidste år. Og på neste i en kirke, Fyn kunne man også et hvor min mand og forår oplevet at enkelt sted fortælle en jeg tredoblede kirkomme til gudsdrabelig historie om kegangen, og hvor tjeneste i en kirke, mange messefald. Kirdet messefald, der hvor min mand keministeren meddelte lige var blevet bei pressen, at det måtte sluttet ved vores og jeg tredoblede han have styr på: Biankomst, dermed kirkegangen skopperne måtte have blev aflyst. Og så en praksis for indberetninger om kir- fik vi ellers den mest nærværende kegangen. Sidst måtte jeg sidde på gudstjeneste med én af årets store Landsforeningens årsmøde her i juni prædikener, så vi kunne gå glade og og modtage formanden, Ingelise Pe- oprejste ”til vor lille gerning ud”.
“
2
Så det er ikke så nemt at måle og veje Guds ord, hverken på pressevægten eller den økonomiske vægt, hvor det selvfølgelig er vigtigt, at vi bruger kirkens midler bedst muligt. Men når alt dette er skrevet, så står det selvfølgelig tilbage, at ingen af os har glæde af at afholde gudstjenester for gråspurvene. Præsten bliver deprimeret, når menigheden ikke ”sogner” sognekirken. De enkelte, der dukker op, synes de er til ulejlighed, skutter sig og bliver måske borte næste gang. Og menighedsrådet laver en SMS-ordning, for dog at sikre, at der ikke bliver messefald. Men det er kun det, de i pressesprog kalder ”damagecontrol”. Hvad gør en biskop så? Ja, som jeg skriver til kirkeministeren den 1.3.12 i anledning af et spørgsmål fra Kirkeudvalget, så ligger det ikke i bispeem-
bedet at have instruktionsbeføjelse i andet i og omkring en kirke end lige henseende til at pålægge stiftets gudstjenesten søndag formiddag. Så præster og menighedsråd konkrete bare rolig, ingen biskoppelig magt forslag og handleplaner med sigte eller koncernkirke herfra. på at få større deltagelse i gudstjenester og kirkelige arrangementer. Det Men til gengæld synes jeg, vi er forvil være i inderlig modstrid med fol- pligtet på sammen at udvikle og kekirkens tradition og lære, om bi- tænke store, fælles tanker om det skopperne på fremtidige gudstjeden måde umynneste- og kirkeliv i Vi er forpligtet på diggjorde stifterstiftet. Derfor har sammen at udvikle nes præster, mejeg også nedsat et og tænke store, fælles nighedsråd og gudstjenestefornytanker om det fremsogne. Og det vil elsesudvalg, som tidige gudstjenestevære intet minsamler på ideer til dre end ødelæggudstjenesteudvikog kirkeliv i stiftet gende for Folkeling, og som forsker kirken i dens nuværende skikkelse, i og lader sig inspirere af gudsom ministeren eller for den sags tjenstefornyelse og menighedsopskyld Folketingets kirkeudvalg ville bygning i andre lande. Vi bliver nødt tage initiativer hertil”. til hver på vort sted i systemet at
“
Så selv om vi her i stiftet har fået to lejlighedskirker, selv om vi mange steder har tilpasset gudstjenestefrekvensen efter menighedens behov, og selv om jeg mange steder i øjeblikket ved embedsledighed laver pastoratsændringer, ja selv om jeg har bedt om indberetninger ved gudstjenester med minimum fire kirkegængere og egentlige messefald, så er der intet ændret ved den sognekirkelige frihed. Og jeg er meget bevidst om, at der foregår meget
bruge alle kræfter på at få det bedst mulige kirke- og menighedsliv helt lokalt i det enkelte sogn. Alene eller i samarbejde med andre sogne. For vi vil da gerne både ”have kirke” og ”være menighed”. Hver og én af os. Vi kan slet ikke klare os uden. God gudstjeneste – og arbejdslyst til alle. Også til alle jer, der har taget og tager en tørn mere i menighedsrådene. Vi kan heller ikke klare os uden jer.
Biskop Elisabeth Dons Christensen 3
Af Jakob Sandal, sognepræst i Husby og Sønder Nissum
Sommerhusmenigheden Med Vesterhavet som nabo til den ene side, omgivet af klitter, marehalm og klitplantagen, ligger de tre små landsbyer Husby, Sønder Nissum og Thorsminde. Hvert lille samfund har sin egen kirke, selvom pastoratets samlede folketal ikke når op over 1200 beboere. Som i mange andre områder, hvor landbrug og fiskeri tidligere var hovederhverv, er befolkningstallet siden midten af forrige århundrede gået støt tilbage. Men alligevel er der i Husby – et sogn med ca. 260 indbyggere – 50-60 mennesker til gudstjeneste påskedag. På kirkebænkene sidder en god blanding af lokale beboere og sommerhusfolk. Men sommerhusfolkets tilstedeværelse regnes ikke med, når der føres sognestatistik. Det burde de måske. I hvert fald hvis man gerne vil have et sandfærdigt billede af det kirkelige liv. For sommerhusmenigheden er til stede hele året. Ofte udgør de halvdelen af søndagens kirkegængere. De bliver velkendte ansigter, både for præsten og de fastboende. Særligt ved højtiderne, i ferierne og i sommermånederne, er de med til at præge det kirkelige
4
liv. Man kan derfor godt tale om en slags ”sommerhus – sognebevidsthed”. Den bevidsthed handler om, at for mange er sommerhuset det sted, hvor familien samles. I en tid, hvor mange er født ét sted, opvokset et andet, og hvor man senere i livet slår sig ned mange forskellige steder, da bliver sommerhuset, og sognet, hvor det ligger, noget der udgør en kontinuitet i ens liv. Her føler man sig hjemme, her har familien en historie, måske gennem flere generationer. Dette tilhørsforhold afspejler sig også i de kirkelige handlinger. Mange sommerhusfolk vælger at få børn eller børnebørn døbt her. Op mod halvdelen af bryllupperne er knyttet til sommerhusområdet. Og efterhånden begynder sommerhusfolkets navne også at præge kirkegårdens gravsten. Det er værd at huske på i en tid, hvor de små sogne er under pres: At der findes en kirkelig virkelighed, som ikke kan læses ud af et sogns størrelse eller antallet af faste beboere.
Af Per Bach, sognepræst i Ballum, Sønder Skast, Randerup og Hjerpsted
Kirke på kanten Pastoratet Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted ligger helt ud til Vadehavet her på Jyllands sydvest kant. Så overskriften (som Stiftsnyt har valgt) kirke på kanten, er ganske rammende for pastoratet geografisk set. Men man kunne jo også opfatte overskriften, som om den lille lokale sognekirke er på kanten af vippen. Lige før udspringet og lukketid. For vi har små sogne her. Men gode sogne, og fire gode menighedsråd, befolket med solide mennesker der arbejder for den lokale kirke og menigheds ve og vel. I dag tales der om besparelser i folkekirken. Man må lukke kirker, siges der. Det er nødvendigt, for at kunne styrke kirkelivet i andre sogne, som det så besnærende lyder. En underlig argumentation der ikke er belastet af nogen overvældende logik. Naturligvis må der gøres noget, hvis der er messefald den ene gang efter den anden. Men hvor tingene fungerer, ville det være en stor fejl at lukke en kirke, hvor lille sognet end måtte være. Og hvorfor skulle kirkelivet i små sogne i øvrigt være mindre vigtigt end i store sogne? I den, for tiden, moderne managementtrend, der hærger kirken, måles og vejes der, og truslen om at blive fundet for let, hænger hele tiden over det lille sogn og menighed. Man synes ganske at overse, at kirken ikke er en koncern, men et trossamfund
der lever af det kristne evangelium. Den lever ikke, og overlever ikke, ved enøjede strategier. Og man bør have øje for, at den lokale kirke ikke blot har søndagens gudstjeneste, men har mange forskellige kirkelige handlinger og aktiviteter, der fastholder kontakten bredt til menigheden. I et lille sogn vil der naturligvis altid være søndage, hvor der med største lethed kunne presses et par enkelte kirkegængere mere ind på bænkene. Men generelt er der en udmærket kirkegang. Det fungerer herude på kanten, og det fungerer godt. Vi holder af at være på den geografiske kant, men kan bestemt ikke lide talen om at være på kanten af vippen. Lad kirkerne i fred, så skal kirkens opgave nok blive løst. Ballum Kirke
5
Af Karl Lund, sognepræst i Ansager, Stenderup og Skovlund
Nabogudstjenester Da Stenderup kirke fik et Kirkehus blev det hurtigt til et samlingssted for ikke mindst kirkens ansatte og menighedsråd. Graveren var flink til at byde på kaffe ved køkkenbordet, og snart udviklede det sig til samtaler om sognets anliggende. Gudstjenester m.m. blev drøftet og evalueret, og vigtigst af alt: Nye ideer og tiltag så dagens lys. Således også ”Nabogudstjenester”. Kirkens udfordring hos os er næppe forskellig fra andre landsognes. Vi oplever en vigende deltagelse ved gudstjenesterne om sommeren. Kirkens ansatte vil også gerne afholde ferie i den periode. Og så i stedet for bare at lukke ned og skrive ”ingen gudstjene-
I stedet for bare at lukke ned og skrive ”ingen gudstjeneste” på gudstjenestelisten, opstod ideen til at holde ”Nabogudstjenester”
ste” på gudstjenestelisten, opstod ideen til at holde ”Nabogudstjenester”, som betyder, at vi ikke aflyser sognets gudstjenester, men holder den i nabokirken sammen med nabomenigheden. Der er tale om et slags kirkeligt nabobesøg. Og så er det jo sådan, når naboer kommer på besøg, så byder man på kaffe og samvær. Der er ikke noget krav om kaffebordets størrelse, men lidt godt bliver altid værdsat.
tage i gudstjenesterne, men muligheden for at afvikle ferie er til stede. Erfaringerne fra de afholdte nabogudstjenester er positive. Kirkegangen er god og kaffebordet og samværet bagefter bliver værdsat. For ikke at tiden skal løbe fra os, holdes der ikke altergang. Ved kaffebordet synges et par sange/salmer. Udfordringen består i at sørge for transport til dem, der gerne vil deltage i gudstjenesterne, og
Vi er tre sogne, som er gået sammen om
som har brug for det. I et af sognene
”Nabogudstjenesteordningen”, hvilket
bliver det problem løst ved at menig-
betyder, at to sæt kirkebetjening ikke
hedsrådet organiserer en kørselsord-
har tjeneste de pågældende søndage.
ning. For god ordens skyld skal siges,
De må så afvikle ferie eller afspadsere.
at vi har søgt og fået biskoppens tilla-
Selvfølgelig er de velkommen til at del-
delse til at afprøve ideen.
Kaffebordet er en populær del af nabogudstjenesterne
6
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Domprovsti
Malt Provsti
Darum og Bramming Pastorater
Fanø
Sognepræst Tage Kristian Kristensen er
Med virkning fra 1. oktober 2012
ansat i Sædden Pastorat fra den
er Nordby og Sønderho sogne lagt
1. august 2012. Erling Kristensen er
sammen til ét pastorat under
konstitueret i stillingen indtil videre.
betegnelsen Fanø Pastorat. Jerne
Rødding-Øster Lindet
Ingelise Wenzel Larsens stilling er fra
Sognepræst Sara Klaris Huulgaard
1. september 2012 delvist ændret til også
har barselsorlov fra den 6. september
at arbejde for socialt udsatte i Esbjerg.
2012 – 23. januar 2013. Orloven kan forlænges.
Skjern Provsti
Nørre Omme-Ørnhøj
Annesofie Munch vikarierer.
Bodil Toftdahl er ansat i stillingen som
Vejen-Læborg
sognepræst fra den 1. juni 2012.
Sognepræst Knud Fensteen Madsen er
Sønder Borris-Faster
meddelt afsked efter ansøgning med
Sognepræst Henrik Vejlgaard
udgangen af december måned 2012.
Kristensen er ansat i Varde Pastorat fra den 1. september 2012.
Varde Provsti
Alslev-Janderup-Billum Med virkning fra 1. juli 2012 er Alslev,
Ringkøbing Provsti
Janderup og Billum sogne lagt sammen
Sognepræst Astrid Louise Agerskov er
til ét pastorat under betegnelsen
ansat i Vesterkær Pastorat i Aalborg Stift
Alslev-Janderup-Billum Pastorat.
fra den 15. juni 2012. Pia Lûtzen er konstitueret i stillingen indtil videre.
Varde Henrik Vejlgaard Kristensen er ansat i en stilling som sognepræst fra den
Grene Provsti
stillingen med en kvote på 50% fra den 1. juli 2012.
Sædden
Hejnsvig
Tage Kristian Kristensen er ansat
Jørgen Johansen er ansat i stillingen som
i stillingen som sognepræst (kbf)
sognepræst fra den 1. september 2012.
fra den 1. august 2012. Folkekirkens Tværkulturelle
Grindsted o. a. Bodil Raakjær Jensen er ansat i
1. september 2012. Skads Provsti
Staby-Madum
Tønder Provsti
Brøns-Vodder
Center i Ribe Stift
Sognepræst Sten-Ove Bro Vedstesen er
Daniel Ettrup Larsen er ansat som
meddelt afsked med udgangen af
stiftspræst fra den 1. august 2012.
februar måned 2013.
7
SPIDSEN
Af Thorkil Sohn, formand for menighedsrådet i Husby
Kirkens formål ”Hvem siger folk, jeg er?” spørger Jesus. Og Peter svarer: ”Du er den levende Guds Søn.” Hertil siger Jesus, at det har Peter ikke selv fundet på, det kommer fra min Far i Himlen. Og fortsætter: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke…” Her har vi meningen med Folkekirken: at kirken siger det samme om Jesus, som Peter sagde: ”Du er Guds Søn”. Om det fører til, at mennesker tror det - ja, det ”kommer fra min Far i Himlen”. Menneskers opgave i Folkekirken er således ren kommunikativ: At forkynde evangeliet, så det konfronterer tidens og stedets misopfattelser på det rette punkt og på en måde, så det forstås. Hvad det fører med sig, er Guds anliggende. Kirkeudvikling Kirkens succes skal altså ikke måles på antal kunder, samlet salg osv. Tror vi det, bliver rationaliseringer, effektiv ledelse, styring, evaluering, markedsføring, admi-
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck
nistrative løsninger, ”sjove” aktiviteter osv. målet i stedet for midlerne. Kirkens succes skal måles på, om evangeliet forkyndes overalt, i storbyens hjerte og på den yderste ø - hvad enten folk gider høre det eller ej. Vi skal derfor koncentrere os om, at der er kirker og præster overalt, hvor der er folk – hvad enten de bruger kirken eller ej. Hvor der i dag ingen kommer i kirke, kan der om 30 år være fulde huse. Og menighederne skal have friheden tilbage – om vi dog kunne famle os frem til sagens kerne, ikke gennem ledelse og styring ovenfra; men gennem en styrket teologisk samtale på tværs og op og ned i Folkekirken.
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Redaktion: Elisabeth Dons Christensen (ansvarshavende), Orla Duedahl, Kristian Bøcker, Charlotte Locht, Birgitte Hausted og Kirsten Moesgaard
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk