Ribe Stiftsnyt - Nr. 8 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

. RIPEN S

SIG

OCESI DI

Ribe Stiftsnyt S SI

D E C E M B E R 2 0 1 2 · J A N U A R · F E B RU A R · 2 0 1 3

UM . ILL

NR. 8 . 9. ÅRGANG

I pressens søgelys

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Kirken og pressen - den fælles langsigtede frihed

Folkekirken er det mest offentlige, der til, at folkekirken faktisk betyder nofindes. get, ikke bare for os, som kun kan finForkyndelsen er offentlig. Gudstjene- de mening i tilværelsen, hvis vi kan sterne er offentlige, enhver døbt som komme i kirke og høre, at vi hører til udøbt kan komme og sætte sig i al stil- hos Gud i livet så vel som i døden, færdighed og deltage i enhver gudstje- men sandelig også fordi folkekirken er neste. Regnskaberne er offentlige. med til at bevare det fælles kit af værPræsterne er ansat dier og traditiosom offentlige tjener, som bærer Jo længere østpå og nestemænd, og vi det danske samjo længere ind mod skal som folkekirfund oppe. ke yde god offentOg så lever vi i de store byer, jo lig forvaltning. Og det, jeg vil kalde mindre forståelse er så har alle en helt en signalåben tid. der generelt set offentlig mening Faste værdier og med hensyn til, at om os. Mere eller gamle afprøvede mindre berettiget, traditioner har det folkekirken faktisk men en mening svært. Nye strømbetyder noget har man. Det kan ninger, nye spænvi som kirke og dende tanker, nye kirkemennesker lige så godt se i øjne- livsformer frister hele tiden rundt om ne. Og jo længere østpå og jo længere næste gadehjørne. Alt det, må vi som ind mod de store byer, jo mindre for- folkets kirke ikke overse. ståelse er der generelt set med hensyn For vi lever også i et åbent samfund

“

med en fri presse. Heldigvis. Derfor siger kloge folk, at pressen er den fjerde statsmagt. Det betyder, at pressen skal være det demokratiske samfunds vagthund, der holder nøje øje med, at den tredeling af magten i »den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt«, som er nedlagt i grundloven, består. Pressen skal kontrollere, at disse tre magtorganer, som indbyrdes skal være uafhængige, også kan kontrolleres, så magtorganerne ikke begår overgreb mod den enkelte borger. Målet med en fri presse er derfor ikke bare, at vi som borgere i samfundet skal sikres mod overgreb fra samfundets forskellige magtinstitutioner og organer, men sandelig også, at selve demokratiet kan bestå. Pressen skal ikke bare tænke i, at der skal sælges en avis i morgen, som man pakker fisk ind i i overmorgen, men

den skal tænke langsigtet. Den ved, at den også lever af, at der er et rimeligt oplyst folk, der ikke bare læser avisen for snusk og sladder, men fordi vi gerne vil være klogere på både samfund, kultur og fælles historie. Og den ved eller bør i det mindste vide, at dens formål er at Det overordnede langhæge om demokratiets beståen. Pressen er undersigtede mål må aldrig ordnet et højere formål. slippes af syne eller Deri ligner kirken og skubbes til side af de pressen faktisk hinanden. dagligdags trakasserier Det er så nemt at falde hen i dagligdags tummel og kvababbelser. Men det overordnede langsigtede mål må aldrig slippes af syne eller skubbes til side af de dagligdags trakasserier.

“

Kirken forkynder ikke et budskab, som man pakker fisk ind i i morgen. Og derefter smider ud. Vi forkynder og skal forkynde, at Jesus Kristus er verdens frelser, og at ethvert menneske ved hans liv og død er sat fri til at leve sit liv, som det er, og ikke som vi hver især gerne vil have, det skal være. Det er der frihed i. Langsigtet frihed. Måske har vi, kirken og pressen, en langt større fælles opgave, end vi sådan lige går og synes. Vi lever begge af, at der er frihed. To forskellige former for frihed. Men nødvendige begge to.

Biskop Elisabeth Dons Christensen 3

Af Peter Orry, Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør for Jyske Vestkysten

Masser af gode historier i kirken Det er en god historie i JydskeVestkysten, når tre præster i Kristkirkens Sogn i Kolding nægter at vie fraskilte og sender deres menighed på flugt til andre sogne, hvor præsten lever i nutiden. Det er en god historie, når biskopper og præster strides om homoseksuelles ret til at blive gift i kirken. Og det er en god historie, når vi debatterer, om jøder og muslimer skal have lov at skære i deres drengebørns kønsdele. De tre eksempler er ikke gode historier, fordi man skændes indbyrdes i kirken, for det er bestemt ingen nyhed. Nej, de er det, fordi de rummer en konflikt, vi kan tage

Religion og kirken er rigtig godt avisstof

stilling til: »Er det rimeligt eller ikke«, kan vi spørge os selv og diskutere med andre. For tag ikke fejl: Religion og kirken er rigtig godt avisstof. Vi har alle et personligt forhold til religion, om vi så tror på Gud eller ej. Efter 11. september 2001, efter den danske Muhammed-krise og efter talrige forsøg på terror mod Danmark spiller konflikt mellem religioner desuden en stærkt forøget rolle på den globale scene, så det er ikke så sært, at religiøse emner optager danskerne – også dem, der nøjes med at være kulturkristne og kun kommer i kirken til de glædelige eller sørgelige dage i et menneskeliv og så lige juleaften. Derfor vil vi ikke se mindre til religion i danske medier i fremtiden. Vi vil se mere. Vi vil se skarpe og nødvendige debatter, og vi vil se konflikthistorier. Det skal præster og menighedsråd ikke være kede af. Det understreger bare, at de beskæftiger sig med noget vigtigt. Og så skal jeg lige huske at understrege, at JV’s ni lokaludgaver har et fortrinligt samarbejde med præsterne og menighedsrådene og bringer masser af historier om det rige, daglige liv i sognene. Det er rigtig vigtigt for os, og vi elsker altså også de positive historier – som da vi i marts kårede Nr. Løgum Kirke til Dagens Succes, fordi præst Bent Oluf Damm på fem år har hævet sit publikumstal med 40%, så han nu i snit har 101 sognebørn på kirkebænkene hver søndag.

Af Merete Ørskov, sognepræst i Ringkøbing, journalist og underviser på TPC i, hvordan præster og sognemedhjælpere kan skrive pressemeddelelser og i øvrigt forholde sig til pressen.

“

Kirken kort og godt i pressen kirkens hverdag i pressen

Medierne er vore dages prædikestol

»Det er lige meget, at de græder, det er bare de følsomme piger.« Sådan siger jeg en januardag på tv om nogle af konfirmandernes reaktioner på »The Passion of the Christ«. Et løsrevet citat, som får et par seere til på nettet at spørge, om den præst er skingrende skør. Jeg burde have vidst bedre. Burde have formuleret kort og præcist, hvad meningen er med at tilbyde de unge at se den voldelige film om de sidste 12 timer i Jesu liv.

fordi det, pressen selv finder, primært er konflikterne. Derfor skal vi fortælle de gode historier. Det gør vi bedst ved at sætte os ind i pressens kriterier og lære at anvende dem på vores hverdag. For eksempel er der i Ringkøbing og Rindum hvert år omkring 3000 børn og unge til juleafslutninger. En banalitet for os. Men dog en væsentlig begivenhed, der nok kan fortjene at blive fortalt i offentligheden.

Naturligvis griner jeg ad miseren. Det er mig selv, der har orienteret og dermed hidkaldt pressen. Det gør jeg selvfølgelig altid, når vi vil have PR for noget, folk gerne skulle komme til. Og når vi laver noget anderledes. Og af og til altså også, når vi laver noget helt almindeligt, som f.eks. at vise film i konfirmandundervisningen.

Når vi kender kriterierne, skal vi fortælle historien, så den er nem for pressen at bringe videre. Derfor: Skriv en pr-meddelelse. Lav en skarp og fængende vinkel. Sørg for, at hvspørgsmål bliver besvaret i de første trefire linjer: Hvad, hvor, hvornår, hvem, hvorfor, hvordan. Indsæt citater. Skriv, så teksten kan forkortes nedefra. Lav korte sætninger og varieret sprog. Undgå indforståethed, kancellisprog og højt lix-tal. Undgå passiv. Kend sognets medier: Dagblad, Ugeavis, lokalradio, lokal P4, lokal TV2: Hvem bringer hvad og hvornår? Kend evt. journalisterne og deres stofområder. Fat mod. Bliv ved. For medierne er vore dages prædikestol.

Dårlige oplevelser skal man ikke lade sig skræmme af. Misvisende citater, misforståelser og udstillet uvidenhed er noget, vi må leve med for til gengæld at få verdens bedste budskab ud til folk. Vi har så meget liv i kirken, som pressen ikke kender til,

Af Elisabeth Aggerbeck, Stiftskontorchef i Ribe Stift

Hvad gør vi, når pressen henvender sig? Pressen er et vigtigt redskab i de fleste organisationers arbejde. De kan nemlig være med til at synliggøre, det arbejde der bliver gjort og de resultater, der bliver skabt. På den måde opnår kirken goodwill i lokalområdet. Modsat kan pressen også være med til at belyse udfordringer og problemer og derfor er det nødvendigt at vide, hvad man som menighedsråd skal gøre, hvis pressen henvender sig. Den første reaktion kan være forskrækkelse. Vi stiller os spørgsmålet: Hvad er det mon for en historie, de gerne vil have og hvordan kommer vi som menighedsråd til at fremstå? Der er to vigtige råd i denne situation. Det første er, at det er vigtigt, at planlægge håndteringen af pressen og det andet er, at det er vigtigt, at bevare roen.

Planlægning Det er en god ide allerede i begyndelsen af en valgperiode, at udpege en eller to personer i menighedsrådet, der står for kontakten til pressen. Det er også en god ide, at menighedsrådet overvejer, hvordan man gerne vil bruge pressen – hvor aktiv man skal være i kontakten til den, med henblik på at få synliggjort det gode arbejde. Hvis I kan se, at en konkret sag, kan få pressens søgelys, vil det være en god ide, at drøfte menighedsrådets budskab og at finde faktuelle oplysninger frem.

med at aftale spillereglerne med journalisten: Spørg, hvad det handler om, og i hvilken forbindelse udtalelserne skal bruges.

Bevar roen Når pressen så henvender sig i en konkret sag, er det vigtigt at vide, at du kan stille krav til journalisten. Start

Endelig er der naturligvis altid mulighed for at ringe til Ribe Stift og få råd og vejledning til håndteringen af pressen i konkrete sager.

• Få at vide, om journalisten vil citere dig, eller om vedkommende blot øn sker baggrundsoplysninger. • Husk at få læst det op, journalisten har tænkt sig at citere dig for. • Forhør dig om journalistens deadline. • Er du usikker, sker der intet ved at bede om tid til at finde oplysninger frem og så ringe tilbage efter aftale.

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Domprovsti Bramming: Caspar Gregers Jensen er konstitueret i perioden 1. oktober - 31. december 2012 under sognepræst

Charlotte Rossels tjenestefrihed til studieorlov. Sankt Katharine-Kalvslund-Obbekær Pastorat: Simon

Talbo Linneberg Stubkjær er ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 1. november 2012. Varde Provsti Kvong-Lyne: Med virkning fra 1. september 2012 er Nørre Nebel, Lydum og Kvong sogne lagt sammen til ét pastorat

under betegnelsen Blåbjerg Nord Pastorat med Nørre Nebel

som hovedsogn. Stillingen som sognepræst i Nørre Nebel-

Lydum pastorat er samtidig ændret til en stilling som

sognepræst i Blåbjerg Nord Pastorat.

sognepræst i Blåbjerg Nord Pastorat. Lyne sogn er lagt

Lyne sogn er lagt sammen med Sønder Bork og Nørre Bork

sammen med Sønder Bork og Nørre Bork sogne til Sønder

sogne til Sønder Bork-Nørre Bork-Lyne Pastorat med

Bork-Nørre Bork-Lyne Pastorat med Sønder Bork som

Sønder Bork som hovedsogn.

hovedsogn. Stillingen som sognepræst i Sønder Bork-Nørre

Stillingen som sognepræst i Sønder Bork-Nørre Bork

Bork Pastorat er samtidig ændret til en stilling som sogne-

Pastorat er samtidig ændret til en stilling som sognepræst

præst i Sønder Bork-Nørre Bork-Lyne Pastorat.

i Sønder Bork-Nørre Bork-Lyne Pastorat. Alslev-Janderup-Billum: Anne Mette Wind Gundesen er

Ringkøbing Provsti

ansat som sognepræst i Alslev-Janderup-Billum Pastorat fra

Tim-Stadil-Vedersø: Med virkning fra 1. oktober 2012 er

den 1. september 2012.

Tim, Stadil og Vedersø sogne lagt sammen til ét pastorat

Agerbæk: Sognepræst Marie Ginnerup Vestergaard er ansat i Hedager Pastorat i Viborg Stift fra den 1. december 2012. Skads provsti Jerne-Skads: Med virkning fra 1. september 2012 er Jerne og

under betegnelsen Tim-Stadil-Vedersø Pastorat med Tim som hovedsogn. Stillingen som sognepræst i Tim Pastorat med forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed er samtidig omdannet til en stilling som sognepræst i Tim-Stadil-Vedersø pastorat med forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Skads sogne lagt sammen til ét pastorat, kaldet Jerne-Skads Pastorat, med Jerne som hovedsogn. Stillingerne som

Grene provsti

sognepræster er ændret til stillinger som sognepræster i

Grene: Peter Ruge er konstitueret i perioden 1. oktober -

Jerne-Skads Pastorat med Poul Erik Kammersgaard som

31. december 2012 under sognepræst Peter Hjort

kirkebogsførende sognepræst.

Fredensborgs tjenestefrihed til studieorlov.

Vor Frelsers Sogn: Loa Skovgaard Vibe Christensen er konstitueret under sognepræst Trine Villumsens studieorlov i perioden 1. oktober - 31. december 2012. Fanø pastorat: Nanna Dusgård Coln er ansat i stillingen som sognepræst (kbf) fra den 1. november 2012.

Tønder Provsti Agerskov: Sognepræst Anne Mette Wind Gundesen er ansat som sognepræst i Alslev-Janderup-Billum Pastorat fra den 1. september 2012. Tønder-Emmerske: Lone Uldall Jørgensen er konstitueret

Skjern Provsti

i perioden 1. september - 30. november 2012 under sogne-

Sønder Borris-Faster: Sognepræst Henrik Vejlgaard

præst Jens Elkjær Petersens tjenestefrihed til studieorlov.

Kristensen er ansat i Varde Pastorat fra den 1. september

Skærbæk: Sognepræst Simon Talbo Linneberg Stubkjær er

2012. Simon Møller Olesen er ansat i stillingen som sogne-

ansat i Sankt Katharine-Kalvslund-Obbekær Pastorat fra

præst fra den 1. november 2012.

den 1. november 2012.

Kvong-Lyne: Med virkning fra 1. september 2012 er Nørre

Brede: Sognepræst Christina Holm Egelund er ansat i Ulke-

Nebel, Lydum og Kvong sogne lagt sammen til ét pastorat

bøl Pastorat i Haderslev Stift fra den 1. november 2012.

SPIDSEN

Af Tage Rosenstand, formand for Ribe Domprovsti sogns menighedsråd

Kirken i søgelys Som offentlig myndighed har Folkekirken, på lige fod med de øvrige, pressens bevågenhed. Den interesse kan have positive og negative sider. Folkekirken har brug for at formidle information og nyheder ud til offentligheden. De landsdækkende medier skal sælges og fokuserer derfor i høj grad på negative og sensationelle sager, som kan have et gran af sandhed i sig, men i de fleste tilfælde rummer nuancer, som ikke når frem til modtagerne. Årets voldsomme debat om vielser af homofile har været ude af proportioner. Her har repræsentanter for Folkekirken påført sig mange tæsk

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

ved at lade sig provokere til, alt for tidligt, at gå ind i debatten. Det havde været bedre at vente til lovgivningen var tilendebragt. Når man har brug for pressen til at promovere en sag eller en begivenhed, kan det på den anden side være svært at få hul igennem. Børge Outze skriver »Pressefrihed er viljen til at lade sine modstandere komme til orde« – sådan er det. Pressen skal ikke være tandløs, men kunne godt også være med ved de gode begivenheder i Folkekirken – skrive om de mange mennesker, der hvert år kommer til et utal af forskellige gudstjenester og arrangementer, og

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck

ikke hæfte sig for meget ved talen om de få kirkegængere og messefald – de forhold håndteres bedst indefra. Pressen ønsker formodentlig ikke at være med til at tale kirken ned, en institution som trods alt støttes af ca. 80% af danskerne og for endnu flere er en vigtig del af vores kultur, men det kunne blive resultatet.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Redaktion: Elisabeth Dons Christensen (ansvarshavende), Orla Duedahl, Kristian Bøcker, Charlotte Locht, Birgitte Hausted og Kirsten Moesgaard

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk