Ribe Stiftsnyt - Nr. 6

Page 1

Diakoni i Ribe Stift

. RIPEN S

SIG

OCESI DI

6

Ribe Stiftsnyt S SI

JUNI · JULI · AUGUST · 2012

UM . ILL

NR. 6 . 8. ÅRGANG

Gi’r du en hånd ?


Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Guds kærlighed ej grænse ved – men hvad med vores? Kun den er i Guds rige stor, hvem kærligheden tvinger, som uden blik til løn på jord sit offer stille bringer, som går, hvor du ham byder gå, og takker, at dig selv han må i dine brødre tjene. Sådan hedder det i Ernst Frithiof Lö­ negren store diakonisalme: ”Guds kær­ lighed ej grænse ved” (DDS.nr. 365). Skrevet til den første diakonisseindvi­ else i Härnøsand 2. pinsedag 1916. Det er en diakonisalme. Og diakoni bety­ der tjeneste og at stå til tjeneste. Overskriften over Lönegrens prædi­ ken var den tjenende kærlighed ud fra 1. Johannesbrev kap. 4,10-11: ”Deri består kærligheden: Ikke i at vi har el­ sket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, så skylder vi også at elske hinanden”. 2

Det er og bliver Guds opofrende kær­ lighed, der stiller os over for kærlighe­ dens fordring. Også selv om det næ­ sten er for meget. Hvordan kan vi el­ ske, som Gud elsker, uden at blive kvast helt og aldeles? Eller bringe kærlighedens offer uden et falsk side­ blik? Eller tro, at nu har vi sandelig været så gode og søde og rare, at vi fortjener al mulig opmærksomhed? Så jo, næstekærlighed er noget, vi al­ tid har bokset med og vil blive ved med at bokse med i kristendommen og ikke mindst i en evangelisk- lu­ thersk kirke, hvor vi grundlæggende ved, at vi ikke frelses ved egne gode gerninger, men alene ved troen på, at Gud ved sin søn Jesus Kristus har so­ net vore synder og frelst os. Vi kender om nogen det gode gamle Luthercitat: ”Gode gerninger gør ikke en mand god, men en god mand gør gode ger­ ninger.” Og så skulle de gode gernin­

ger jo bare falde ud af hænderne på os alle, men se, om de gør. Og se, om det er til at finde ud af, om man nu bare bliver udnyttet, eller om der er virke­ lig nød på færde, der hvor man gerne vil hjælpe. Derfor er det vigtigt, at vi som kirke både gør os umage med praktisk ”at stå til tjeneste”, men sandelig også med teoretisk at overveje, hvordan vi som kirke gør det mest hensigtsmæs­ sigt. Det er årsagen til, at vi i selve det gamle hæderkronede, hovedsageligt grundtvigsk-tidehvervske Ribe stift, som af samme tradition har hævdet ”Ordets tjeneste” frem for ”hænder­ nes tjeneste”, har etableret et diakoni­ udvalg. Ikke for at nedtone Ordets tjeneste og forkyndelsens vigtighed, men alene fordi det at elske Gud er, at lade Gud være den, Gud er, – den som elsker forskelsløst uden forkærlighed og uden bagtanker. For som følge her­


Det er vigtigt, at vi som kirke gør os umage med praktisk at ”stå til tjeneste”

af må kærligheden til medmennesket også ubetinget vise sig i at lade med­ mennesket være den, han eller hun er. Ikke passivt, men aktivt. Vi opstiller heller ikke – og bør ikke opstille – grænser for Guds kærlighed til os selv. Hvorfor skulle vi så gøre det over for vort medmenneske?

Det er den måde, hvorpå f.eks. Kir­ kens Korshær og Mariatjenesten på Vesterbro udmønter sin holdning til medmennesket. Målet er at give var­ me, omsorg, nærhed. Her skal der ik­ ke forandres, kun støttes og hjælpes. Guds tilgivelse sker af nåde alene. Je­ sus havde også bordfællesskab med

toldere og syndere. De skulle ikke la­ ves om først. Men håbet om, at der kan ske en for­ andring til det bedre lever altid i dia­ konien. Alene i kraft af, at ”Guds kær­ lighed ej grænse ved”. God arbejdslyst til alle. 3


Af Ian Ørtenblad, sognepræst i Døstrup/ Mjolden og stiftspræst for diakoni

Diakoni i Ribe Stift – en undersøgelse Ribe Stiftsudvalg for Diakoni undersøgte sidste år det dia­ konale arbejde i Ribe Stift for at få et overblik over igangvæ­ rende aktiviteter og for at fornemme, hvordan udvalget og stiftspræsten for diakoni kunne hjælpe sognene i Ribe Stift. Et svarark med spørgsmål blev sendt til alle kirkebogsførende præster i stiftet med kopi til stiftets menighedsrådsfor­ mænd. Hele 86% svarede og i det føl­ gende præsenteres nogle af undersøgel­ sens resultater. Først blev der spurgt til hvilke aktivite­ ter, der var i sognene, og det viste sig, at 57% havde fællesspisning og 48% gav julehjælp. Desuden havde 20% af sognene har 20% besøgstjeneste og 7% oprettet en besøgstjeneste havde aktiviteter for ene­ forsørgere, udsatte børn og hjemløse/ misbrugere. Desuden var der hos 23% tale om et samar­ bejde med diakonale organisationer, fx KFUM’s Sociale Ar­ bejde, Blå Kors, Y’s Men og Kirkens Korshær. Herefter blev der spurgt til, hvilke diakonale aktiviteter, man godt kunne tænke sig, men ikke havde. Her blev der bl.a. udtrykt ønske om at have værested, kaffestue, mad­ ordningsudrykningshold, sorggrupper, weekendophold, feriehjælp og indkøbstjeneste. 4

På spørgsmålet om, hvad der forhindrede ønskerne i at blive til virkelighed svarede kun 20%, at det skyldtes manglende midler. Grunden var snarere, at der manglede frivillige fra menigheden (32%) og at der ”bare er så meget andet, der skal gøres først” (44%). Endelig blev præsterne spurgt om de syntes, at diakoni er en del af at være kirke og hertil svarede hele 82% bekræf­ tende. Samtidig er det også udvalgets opfattelse, at der hos folkekirkens med­ lemmer generelt er et ønske om, at dét at være kirke er og opleves som mere og andet end ordets forkyndelse søndag formiddag. For at være kirke er også diakoni, håndens forkyndelse, når man ser det medmenneske, der har brug for støtte og opmuntring. Ganske kort kan det konkluderes, at der allerede er en del diakonalt arbejde i Ribe Stift, men at der er et ønske om mere, herunder et udvidet samarbejde med de diakonale organisationer. Der er brug for inspiration og vidensdeling, hvilket udvalget og stiftspræsten vil arbejde videre med. Fx tilbyder stiftspræsten at holde foredrag om diakoni og at være samtalepartner for menighedsråd, der ønsker at sætte noget i gang. Se mere på www.diakoniiribestift.dk – spørgsmål og forslag er altid velkomne.


Dansk fastelavn for mange nationaliteter.

Her kan du høre mere om diakoni FYRAFTENSMØDER I JUNI

TEMADAG I SEPTEMBER

Hør mere om diakoni – og bidrag også gerne selv – ved de

Lørdag d. 29. september kl. 10.00-16.00 afholder stifts-

tre fyraftensmøder, der holdes fordelt i stiftet kl. 17.30-20.00

udvalget (sammen med Samvirkende Menighedsplejer)

med lidt at spise og drikke undervejs:

en temadag om diakoni i praksis.

• Tirsdag d. 26. juni i Rindum

Det foregår i Grundtvigskirken i Esbjerg og er for hele stiftet.

• Onsdag d. 27. juni i Grindsted

Jens Maibom Pedersen, forstander for Diakonhøjskolen taler

• Torsdag d. 28. juni i Toftlund

og så der er workshops. Nærmere invitation følger.

5


Af Rikke Møller Clausen, sognemedhjælper ved Rindum Kirke

Dialog og fællesskab i Rindum-Ringkøbing To anderledes diakonale initiativer har i de seneste år set dagens lys i Rindum-Ringkøbing fælles menighedspleje: Møder på Tværs – et integrationsprojekt for nydanskere og Folkekirkens Feriehjælp – et projekt under Samvirkende Me­ nighedsplejer. Her følger en kort præsentation af begge projekter til information og inspiration. Det ældste projekt er Møder på tværs. Det har efterhånden mere end 10 år på bagen, og går i korte træk ud på, at me­ nighedsplejen (der i Rindum og Ring­ købing sogne er samlet under én hat) 4-6 gange om året arrangerer møder mellem nydanskere og etniske dan­ skere. I de forløbne år har mange forskellige nationaliteter deltaget i møderne; f.eks. bosniere, irakere, afghanere og burmesere, men fælles for dem alle er, at de kommer med et ønske om at blive en del af et fælles­ skab og lære danskere og dansk kul­ tur at kende. Møderne har som oftest et tema, gerne i for­ hold til årets gang eller aktuelle begivenhed – f.eks. har vi senest i februar holdt fastelavnsfest. Til jul klipper vi julepynt, spiser æbleskiver og holder juleaf­ slutning i kirken, med deltagelse af en af de lokale præster. 6

Om sommeren, når vejret er til det, er vi gerne ude, laver bål og leger med børnene, og da der i efteråret skulle være valg, var temaet naturligvis danske politiske partier for begyndere… De sidste tre år har vi været så heldige at få lov til at deltage i Folkekirkens Feriehjælp. Dette projekt har som formål at give økono­ misk svage børnefamilier mulighed for at tage på ferie, på lige fod med andre, me­ re velstillede danskere. Som sogn har vi mulighed for at søge Samvirkende Menighedsplejer om en eller flere feriekvoter og dermed øko­ nomisk hjælp til at sende tre familier af sted pr. kvote. Sognets opgave er at stille med rejse­ ledere, arrangere turen og yde støtte under ferien i det omfang feriefamili­ erne har behov for det. Alle familier, uanset religiøse eller etni­ ske tilhørsforhold, har mulighed for at komme i betragtning til ferien, så længe man opfylder kravet om højest at have en indtægt på niveau med det aktuelle kontant­ hjælpsloft. Hvis man som sogn ønsker at deltage i projektet, kan man finde mange flere informationer på Samvirkende Menighedsplejers hjemmeside.


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Malt Provsti

Vejen-Læborg

Kristen Skriver Frandsen er ansat som

Ringkøbing Provsti

Stadil-Vedersø

Sognepræst Kurt Leonhard Nielsen er

vikar fra 1. april – 30. juni 2012 under

meddelt afsked pga. alder med

Henrik Skov-Pedersens tjenestefrihed

udgangen af maj måned 2012.

til studieorlov.

Rødding-Øster Lindet

Sognepræst Martin Ingeman Jensen har

Grene provsti

Grindsted

Egil Hvid-Olsen er ansat i en stilling som sognepræst fra den 1. marts 2012.

forældreorlov i perioden 21. maj – 1. juli 2012. Lone Uldall Jørgensen vikarierer

i perioden.

Diana Elisa Rasmussen er ansat i

Øster Nykirke-Vonge stillingen som sognepræst fra den

Varde provsti

en stilling som sognepræst i Grindsted Pastorat fra den 1. marts 2012.

Fængselskirken i Sdr. Omme Statsfængsel Kirsten Esbjerg er ansat som fængsels­ præst fra den 1. maj 2012.

Alslev

Sognepræst Bodil Raakjær Jensen er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af juni måned 2012.

15. marts 2012.

Kvong-Lyne

Sognepræst Egil Hvid-Olsen er ansat i

Hejnsvig

Sognepræst Frands Erik Nedergaard Pedersen er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af juli

Varde

Sognepræst Ulrich Schurmann Hartvig Mortensen er meddelt afsked efter ansøgning fra udgangen af juni måned 2012.

måned 2012.

Grindsted

O.a. sognepræst Dorte Kirkegaard er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af april måned 2012.

Ølgod-Strellev

Sognepræst Hans Vestager Hansen er 30. november 2012. Birte Maarup Iversen er ansat som vikar. Skads provsti

Sædden

Sognepræst Johan Vatke er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af april måned 2012.

RIBE STIFTSNYTS REDAKTION

meddelt tjenestefrihed fra 1. marts – Elisabeth Dons Christensen (ansvh.) Orla Duedahl Solvej Paabøl Andersen Charlotte Locht Birgitte Hausted Kirsten Moesgaard

7


SPIDSEN

Af Maj Brit Hvid Christensen, sognepræst i Brørup-Lindknud-Hovborg

Diakoni – en måde at være kirke på! Forkynd evangeliet – brug om nød­ vendigt ord! Disse ord står printet på forsiden af en andagtsbog jeg har lig­ gende på mit skrivebord – en daglig reminder om, hvor mit fokus i mit arbejde skal være! Vi er som præster kaldet til at forkynde evangeliet og dagligt bruger vi en masse ord … Og jeg ville ikke undvære det! Ord er vigtige, men de kan ikke stå alene! Ord bliver tomme og utroværdige, hvis ikke de følges op af handling – af praksis! I Bibelen kan vi læse, hvordan Jesus mødte sin samtids foragtede og ud­ stødte af samfundet – det vil i vore dage sige indvandrere, hjemløse, kon­ tanthjælpsmodtagere, syge, misbru­ gere etc. Et sted står der: ”Alle tol­

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

dere og syndere plejede at holde sig nær til ham for at høre ham!” Lad os hæfte os ved ordene ”alle” og ”plejede”. Det har altså ikke blot væ­ ret nogle få, som havde fået den idé, at det var godt at være i Jesu nærhed, og det var ikke noget, der blot skete en enkelt gang. Samtidig gav det uro og foragt blandt samtidens fromme og kristne elite! De brød sig ikke om, at Jesus i deres øjne nedværdigede sig til at være sammen med sådanne mennesker! Men det gjorde han og det samme skal vi! En kirke, der med ord forkynder Guds kærlighed, men ikke tør få snavs på fingrene i mødet med helt almindelige konkrete mennesker, der lider og har brug for nærvær,

godhed og overbærenhed, bliver en utroværdig kirke – en kirke, der ikke er tro mod sit eget budskab! Vi skal som kirke møde mennesker dér hvor de er – vove at indgå i forpligtende relationer med hinanden – dele liv og tro med hinanden, så livet bliver livet værd – også selvom lidelse og smerte synes at være et livsvilkår! Det er det som diakoni handler om! Derfor kan diakoni ikke begrænses til et særligt socialt interesseområde i kirken for særligt socialt engagerede, men det er ganske enkelt en måde at være kirke på og gøre budskabet om Guds grænseløse kærlighed nærvæ­ rende og forpligtende i det liv vi le­ ver med hinanden!

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck

Ansvarshavende redaktion: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Ribe Stiftsnyt


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.