Suset - Højmark/Lem - nr. 1 - 2021

Page 1

kirkebladet.nu

Tætte naboer

Hvad nu med julen?

2021 · Nr. 1

Fra Højmark til Kina

uset S

SOGNEBLADET FOR HØJMARK OG LEM


2

Suset Forsidefoto: Fætrene og nabodrengene: Johannes Bonde Kallesøe og Alfred Bonde Pedersen Bagsidefotos: Smil fra Signe Vang Dynesen efter dåb i Lem Kirke Camilla og Carsten i Højmark Kirke med Johan og Anna til dåb med deres yngste: Frida Vinther Rahbek Frist for indsendelse af stof: 21. februar 2021. Udkommer uge 9. Suset udgives af: Lem Borgerforening Lem Menighedsråd Højmark Kultur og Fællesskab Højmark Menighedsråd

Lem-koret Korets forårssæson starter onsdag den 10. marts kl. 19.30 i kirkehuset. Alle kan være med i koret, uanset om man er vant til at synge i kor eller ej. Vi synger både nemme sange og lidt mere udfordrende flerstemmige sange. Der er ingen tilmelding – man møder bare op. Ønsker du at vide mere om Lem-koret, kontakt da gerne organisten. Organist Karen Boye kan kontaktes på telefon eller mail: 61 66 28 07 / karenboye@gmail.com

Flag i Højmark! Brian Raabjerg på Kroghusvej vil gerne opfordre til, at vi flager noget mere i Højmark! Så hejs flaget, når der er en anledning! Det er festligt – og jo flere jo bedre! Ved kirken flager vi hver søndag og ved alle helligdage – og selvfølgelig også ved alle øvrige kirkelige handlinger. Men der er også såkaldte officielle nationale flagdage, hvor vi alle har en anledning til at hejse Dannebrog. I det tidsrum, som denne udgave af Suset dækker, kan det oplyses, at vi har følgende officielle flagdage: Juledag - 25. december Nytårsdag - 1. januar HKH Kronprinsesse Marys fødselsdag - 5. feb. HKH Prinsesse Maries fødselsdag - 6. feb. Danmarks besættelse - 9. april Langfredag - 2. april Påskedag - 4. april Brian Raabjerg og Hanne Byskov

Randi og Mads Hollænder Høegsberg viet i Højmark


3

Arne og Ingeborg har gennem tiden plantet markerne til med juletræer og fyr til salg samt blandede træer til vildtet

Kender I det? Duften af gløgg og æbleskiver? Brillerne dugger, når man træder ind i værkstedet på Adelvej 63, der er dejligt lunt, og det emmer af julehygge. Duften af grantræ prikker i næsen, en stamme bliver snittet til, så den passer i juletræsfoden hjemme i stuen. Nu nærmer julen sig. Man bliver modtaget i gårdspladen af Ingeborg og Arne Pedersen, når jagten på årets juletræ går ind. Arne kan være behjælpelig med motorsaven til fældning af træerne. Dog vælger de fleste en gåtur ud på de ca. 2 ha med juletræer med børn og sav for at vælge det helt rigtige træ. I snart 30 år har Ingeborg og Arne boet på gården, som nærmest lå på bar mark, kun omgivet af et læhegn af tjørn, da de kom. Arne og Ingeborg har gennem tiden plantet markerne til med juletræer og fyr til salg samt blandede

træer til vildtet. Fra træet bliver plantet og bliver klar til stuerne, går der 6-8 år, og hvert år skal der kigges, klippes, behandles, sorteres, fældes og meget mere. Det er ikke bare at se træet gro, som nogen måske kan fristes til at tro. Arne og Ingeborg er stoppet på arbejdsmarkedet, men de har nu ikke fået mindre travlt, for gården tager tid, træerne, ænderne, høns og hunde, jagt og frivilligt arbejde, og de 4 børnebørn, som bor tæt på, kommer tit på besøg og hygger. Det hele skal passes ind. Men i december er det juletræerne, der tæller. Dog er det ikke en forretning, man bliver rig af, siger Arne, men det er hyggeligt hvert år at snakke med folk, både dem der kommer første gang, og dem der er kommet gennem mange år, fordi det jo er en tradition. Maiken Amby

Der er åbent de fleste dage i de lyse timer. Den 19. og 20. december er der åbent i værkstedet hele dagen med æbleskiver og gløgg og salg af juletræer og fyrtoppe.


4

Billeder fra den nuværende udstilling i Smedenes Hus – af Karen Ladekjær og Bodil Tolsøe

Smedenes Hus - hvor fortid møder fremtid Kulturens venner er et underudvalg af støtteforeningen til Smedenes Hus. »Susets« skribent har talt med Harry Tholstrup, en af de frivillige »Venner«. Det planlagte »Sebastian« arrangement blev gennemført med stor succes. Ligeledes har to udstillinger trukket mange folk af huse. I juni udstillede maleren Agnethe Esager. Hun var begejstret for lokalerne, og skrev i en mail: »Smedenes Hus er et dejligt hus, som oser af historie og stemning«. Der var igen fernisering i september, nemlig af maleren Karen Ladekjær og keramikeren Bodil Ganer-Tolsøe. En fantastisk udstilling, som kan ses indtil 31. dec. Kom og se det flotte keramik og de dejlige malerier.

Den planlagte julestue den 29. november samt juleoptog er desværre aflyst på grund af Covid19. Der følger mere information, når morgensang m.v. starter igen. Kulturens Venner glæder sig til, at der kommer »normale« tider, så vi kan mødes og synge, lytte, se og høre i de dejlige lokaler i Smedenes Hus. På vegne af støtteforeningen og Kulturens Venner siger Harry Tholstrup med stor entusiasme: »Smedenes Hus kommer til at summe af liv.« Mary Ølgaard

Kulturens Venner har store planer, bl.a .flere udstillinger, foredrag, sang, koncerter, arrangementer for børn. Agnethe Esager

Vidste du…

www.smedeneshus .dk

at alle medlemmer af Smedenes Hus' Støtteforening har adgang til Smedenes Hus med en elektronisk nøgle? Brug denne mulighed for at: • Vise familier og venner hvad vi har i Lem St. • Orientere dig i vores lokale historie • Se de gode udstillinger i huset (malerier, skulpturer mv.) Ydermere – har du gang i at starte en aktivitet op og mangler et mødelokale -så tag fat i vores servicemand Aksel - det er gratis :)


5

Hvad nu med julen? Intet er som det plejer at være – heller ikke julefejringen! Covid-19 har vendt op og ned på hverdag og højtider. I skrivende stund forventer menighedsrådene ikke, at det bliver muligt at holde julegudstjenester i vores to kirker. Hvad der plejer at være hyggeligt: At sidde tæt sammen familier og naboer, skulder ved skulder på kirkebænkene er nu desværre blevet farligt. Men begge menighedsråd og kirkepersonalet vil gøre alt, hvad vi kan, for at vi alligevel kan holde julegudstjenester den 24. december … dog ikke i kirkerne, men på lokaliteter, hvor vi gerne må samles flere, bare vi følger de gældende regler.

Vi spritter hænder og holder afstand. 1

Vi sidder på stole med mindst 2 meters afstand og alle i samme retning.

Du er også velkommen 1. juledag i Højmark kirke kl. 9.00 og i Lem kirke kl. 10.30. 2. juledag samles vi traditionen tro om julesang, når kirkegængerne ønsker salmer ved gudstjenesten i Lem kl.10.30. Begge menighedsråd og præst

2

3 Vil vi sidde sa mmen med nogen, ankommer vi samlet. Vi får anvist pl adser og bliver sidd ende dér (også børnene) .

Derfor vil vi i år gerne indbyde jer til julegudstjenester: Den 24. december kl. 14.30 i Højmark hallen Den 24. december kl. 16.00 i Lem hallen Så hvad med julen? Ja, den bliver anderledes – men det bliver jul! Kommer der ikke yderligere restriktioner, så bliver der sågar også julegudstjenester. Vi glæder os til at se jer!

Vi bærer mundbind, indtil vi har sat os ned.

dbind Vi bærer mun lder ho på vej ud og d, an st fortsat af også på sen. parkeringsplad 5

4

SÅ kan vi samles, lytte til julens glædelige budskab, synge nogle af vores elskede julesalmer og ønske hinanden en velsignet jul. 6


6

Fra Højmark til Kina – vel at mærke, hvis Corona tillader det For et par år siden var den 54-årige Rikke Strunge Mizrahi på en arbejdsrejse til Kina. Dengang var hun leder af det Danske Diakon plejehjem i Nr. Nebel og var på besøg i Jinshan uden for Shanghai for at få mere indsigt i kinesisk ældrepleje. En kinesisk rigmand var i gang med at bygge et stort plejehjem med både pleje- og ældreboliger, og det var ham, der via udenrigsministeriet havde ønsket, at stedet skulle drives af en dansk organisation. Valget faldt på Danske Diakonhjem, idet værdiernes fokus lige var det, man ønskede i Shanghai. Efter en del forhandling faldt aftalen med Danske Diakonhjem på plads. Dette besøg i Kina satte tanker i gang hos Rikke Strunge Mizrahi. Tanken om at komme til Kina og gøre en forskel på det plejehjem, som besøget fandt sted på, blev ved med at rumstere i hovedet på Rikke. Vel vidende at jobbet i Kina ville være noget helt andet end jobbet i Nr. Nebel. Plejehjemmet i Kina er nemlig stort – omkring 300 plejeboliger og 700 ældreboliger samt eget hos­ pital og aktivitetscenter, når det står helt færdigt.

- Efter 10 år som leder af Danske Diakonhjem i Nr. Nebel sagde jeg før sommerferien op. Uden egentligt at vide, hvad jeg skulle i fremtiden. Jeg fik et vikarjob på Akut Medicinsk Modtagelse i Holstebro som basis – sygeplejerske og har arbejdet dér hen over sommeren. Pludselig kom jeg i spil til et job på plejehjemmet i Kina. Mellem seks og ni måneder. Desværre har Corona udskudt den første rejseplan. Planen var så, at den nye dato hed 7/1-21, men set i lyset af de seneste dages udvikling på Corona, virker det pludseligt ej heller realistisk. Vi må se!... Opbakningen på hjemmefronten er i orden. Ægtefællen Shlomi Mizrahi og parrets eneste hjemmeboende datter Sara på 18 er klar til at vinke på gensyn til Rikke. Det samme er parrets to ældste døtre Emma på 26 og Dana på 21. Men så mangler der måske lige opbakningen fra sidste væsen i husstanden. Den lille hvide hund Bucha. Den er måske ikke lige helt med på, at Rikke forlader hjemmet frem til sommerferien… Sara bliver student til sommer. Og dér kommer jeg med sikkerhed


hjem. Måske for at tage af sted igen. Det ved jeg ikke helt, fortæller Rikke. Hvad hun skal lave på hjemmet, ved hun endnu ikke med sikkerhed. I hvert fald ikke 100 procent. Det handler om implementering af værdierne i Danske Diakonhjem, opgradering af de sundhedsfaglige standarder, undervisning i basal pleje, demens osv. Rikke får titlen »Nursing Consultant Manager«.

Det bliver mange og store udfordringer

- Vi skal forsøge at vise kineserne, hvordan beboernes individuelle trivsel kommer i højsædet, hvordan man får et godt hverdagsliv, have fokus på nærvær og anerkendelse – det er i bund og grund meget lavpraktisk, men det er jo det, der øger livskvaliteten for den enkelte beboer. Et ved vi dog med sikkerhed. Der bliver mange og store udfordringer. Både med kulturen og sproget. Jeg skal følges med en anden dansk kvinde, Lene Husted, som jeg kender i forvejen. Hun har været på hjemmet i en kort periode, men blev sendt hjem pga. Corona, fortæller Rikke Strunge Mizrahi. Når de to danske kvinder ankommer til Kina, skal de være to uger i karantæne på et hotel på hvert sit værelse. Maden vil blive stillet udenfor døren, og de må ikke forlade værelset. - Det bliver hårdt. Jeg må have en masse bøger og strikketøj med. Og så satser jeg på, at jeg kan bruge min telefon og en VPN adgang, så jeg kan komme på whatsapp, Facebook osv, så kontakten til omverdenen bibeholdes. Jeg vil glæde mig helt vildt til at få arbejdstøjet på, når de to ugers karantæne er overstået. Mette Christensen

7

Børnekor Børnekorets forårssæson starter torsdag den 11. februar kl. 16.15 i kirkehuset. Børnekoret er for børn i 2. klasse og opefter. I løbet af kor-sæsonen optræder børnekoret i lokalområdet. Tilmelding til organisten. Organist Karen Boye kan kontaktes på telefon eller mail: 61 66 28 07 / karenboye@gmail.com

Kyndelmisse Vi trænger til lys i mørket i denne sære tid, så vel mødt til en stemningsfuld kyndelmissegudstjeneste søndag den 31. januar kl. 19.00 i Lem Kirke. Signe Olsen – der flere gange før har glædet os med sin sang – medvirker. Hanne Byskov


8

Mandlig kontorassistent og kvindelig pedel Ja det er jo ikke ligefrem traditionelt, men i Højmark Børneverden har de begge dele, Thomas og Krista. Thomas sidder på kontoret en gang om ugen og hjælper med administrative opgaver. Det er hyggeligt og lidt anderledes end de traditionelle bogføringsopgaver, han ellers laver. Han siger også

Det er en dejlig arbejdsplads i gode omgivelser med skønne børn

det er fedt, at man kender byens børn, når man også er frivillig i foreningslivet. Dette kender Krista også: Hun er ikke fremmed for ungerne i børneverdenen, for hun har selv to børn i skolen, Valdemar og Anne-Sofie, og hun er også aktiv i foreningslivet i Højmark. Krista har gennem mange år arbejdet som murer, men nu er stenene skiftet ud med skolemælken, der stables i køleskabet i kælderen. Vi kender alle dét med at starte nyt job. Alt er spændende, og til tider kan hovedet ikke rumme alle informationer, men Krista er klar i mælet, da jeg løber på hende: »Det er derfor jeg har min bette blok, hvor jeg skriver beskeder til mig selv!«, siger hun med et stort smil. En af de ting, som gør hverdagen sjov for Krista, er arbejdsopgaver, hvor ungerne bliver involveret. Børnene i børnehaven hjælper gerne, når der skal fejes eller slæbes grene. Det bliver opgaven nødvendigvis ikke løst hurtigere af, men man hygger sig mere med jobbet, når man ser børnene drøne rundt og »hjælpe«. Den mandlige kontorassistent og den kvindelige pedel er begge enige om, at det er en dejlig arbejdsplads og i gode omgivelser med skønne børn. Maiken Amby


9

Tætte naboer Øst for Lem by ligger Bækbovej. En grusvej, som starter ved Landia og ender tæt på Røgindvej. Her har en håndfuld mindre gårde ligget gennem århundreder og været grundlaget for mange familier. Nu bliver de ikke drevet som landbrug mere men er til gengæld attraktive boliger for familier, som gerne vil bo på landet i gåafstand til byen. Lige nu er der gang i et sandt generationsskifte. Tre unge børnefamilier er flyttet til Bækbovej inden for kort tid, og Susets udsendte har været på besøg hos Anne og Jacob i nr. 6. Her bor de med deres tre børn, Johannes, Asta og Arthur. De er netop blevet naboer til Dorte og Bastian i nr. 4 og deres børn, Alfred og Frode + en lille ny til februar. Via et hul i hækken kan de gå de 60 meter, direkte fra dør til dør. Det gør de meget, for de er ikke bare naboer. Anne og Dorte er også tvil-

lingesøstre. De har altid været vant til følges ad, så hvorfor ikke blive ved med det. Heldigvis synes Jacob og Bastian lige så. Dorte og Bastian havde ellers bygget nyt hus i Holstebroområdet for bare 1½ år siden, men da muligheden for at blive nærmeste naboer opstod, greb de den. Livet på landet trak også foruden de tætte familiebånd. De hjælper hinanden med stort og småt, uanset om det er børnepasning eller tilbygning til huset. Alle er enige om, at Bækbo er et godt sted at bo. »Lem har så meget,« siger Anne, »butikker, frisør, foreningsliv, togstation, børnehave og ikke mindst en skole med overbygning«. Man kan vist rolig sige, at de nye beboere på Bækbovej gør, hvad de kan, for også i fremtiden at holde Lem Stationsskole kørende. Peder Mogensen


10

40 års jubilæum som kirkesanger Kurt og Inger Marie Johansen kom til Højmark tilbage i 1967 – Kurt som nyuddannet og nyansat lærer på Højmark Skole. Egentlig havde parret ikke regnet med, at de som østjyder skulle slå rod i det vestjydske, men det kom de til. »Kulturen her gjorde, at vi blev hængende«, fortæller Kurt. »Vi tænkte egentlig først, at her sker intet! Men dét måtte vi hurtigt revidere. Her var netop meget liv og et stort fællesskab omkring skole, kirke og forsamlingshus, de tre kulturbærere med »hånd og ånd, der skal gå hånd i hånd« jvf ordene på væggen i Forsamlingshuset. Ja, og så blev jeg selv en stor del af det hele: Som lærer på skolen, som kirkesanger og fordi jeg påtog mig bestyrelsesarbejde i foreningerne.« 15. februar 1981 begyndte Kurt som kirkesanger og afløste førstelærer Uhre, der havde været gammeldags degn. Det var en del af førstelærerens ansættelse, at han også skulle synge ved de kirkelige handlinger. »Som kirkesanger, synes jeg, jeg er kommet tæt på folk i sognet og har fulgt dem, når de er kommet ved de forskellige lejligheder. Det har været

en fordel, at jeg kendte børnene fra skolen. Nu hvor jeg er pensionist, glæder jeg mig over at møde gamle elever i kirken.« Kurt fortæller, at der gennem de 40 år, han har været sanger, har været en meget stabil kirkegang i Højmark. »Når de gamle forsvinder, så dukker der altid nye op. Jeg tror også, det er særligt karakteristisk for sognet, at der egentlig er få kirkefremmede – folk føler, at kirken er deres!« På spørgsmålet om Kurt bliver ved som kirkesanger lige så længe som hans forgænger, er svaret nej. »Man skal passe på ikke at blive ved for længe«, siger han. »50 år ligesom lærer Uhre – dét er ikke målet!« … Men 40 år er nu også en flot præstation, der vidner om en særlig trofasthed og stabilitet! Foreløbig nyder Kurt at have sin sangertjans at skulle passe. Søndag den 14. februar fejrer vi Kurts 40 års jubilæum ved gudstjenesten kl. 9.00. Det er normalt præstens privilegium at vælge salmerne til gudstjenesterne – men ved denne særlige gudstjeneste er det Kurt, der bestemmer, hvad vi skal synge. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved formiddagskaffen i Forsamlingshuset. Alle er velkomne, men HUSK venligst tilmelding hos Signe Kjærgaard Pedersen senest onsdag den 10. februar på tlf. 20 43 04 73 eller mail: hojstrup@email.dk Menighedsrådet i Højmark


11

Nytårsmøde

Tirsdag den 12. januar kl. 19.00 Sted: Højmark Kirke og Forsamlingshus Prædikant og foredragsholder: Sognepræst Leise Christensen Emne: »Winston Churchill – mennesket, magten, myten – og måske i baggrund for Brexit?« Entre: 100,Tilmelding nødvendig: Send sms eller ring til Margit Buur Nielsen på 22 28 01 61 Winston Churchill er mest kendt for sin ledelse af Storbritannien under 2. verdenskrig, men hans liv rummer mange andre interessante og skæbnesvangre historier. Han var et menneske, der oplevede overgangen fra et (sejr)rigt og konserverende, victoriansk samfund til et samfund, der skrålede med på Beatles-sange. To verdenskrige gennemlevede Churchill, hvor han spillede

en central rolle i begge. Foredraget vil inddrage kendte som mere ukendte sider af dette rigt facetterede og humoristiske liv, som har givet ham en ikonisk status, der måske også spiller en rolle i debatten om Brexit. Arrangør: Grundtvigsk Forum

Entré 100 kr. Prædikant og foredragsh older Leise Christensen


12

Skiftedag Efter at have siddet i menighedsrådet i Højmark i 18 år - heraf de 16 som formand – har Inger Klemensen valgt at give stafetten videre. Mette Christensen er nyt medlem af rådet. Med flest stemmer og efter et konstituerende møde i det nye råd blev Mette valgt som formand og tager derfor nu stafetten og fører den videre. Hvad har været det mest spændende og interessante ved at være menighedsrådsmedlem og formand? Inger: Det har været særligt spændende at være med til præsteansættelser – og samarbejdet med præsten. Jeg har siddet i menighedsrådet under 3 biskopper, 3 provster og været med til at ansætte to præster. Jeg har som formand fået en hel særlig indsigt i kirken og glæder mig over at have haft mulighed for at påvirke udviklingen og arbejde for kirkens liv og vækst. Det har været en oplevelse på initiativer fra præsten at være med til at lave aktiviteter for alle aldre, især at se minikonfirmander og konfirmanders naturlige gang i kirken med knus og kram

Jeg glæder mig over INGER at have haft mulighed for at påvirke udviklingen og arbejde for kirkens liv og vækst

til præsten. Selv har jeg nydt gudstjenesten med dens nutidige budskab i en gammel tekst. Hvilken udvikling er der sket i den tid, du har været i rådet? Inger: Det dårlige først: Den økonomiske frihed, vi havde tidligere, har vi ikke længere i rådet. Vi bliver topstyret fra provsti og stift. Jeg synes også, der stilles store krav til menighedsrådets frivillige arbejde. Det gode: Via internettet er det blevet lettere at formidle og opsøge informationer. Jeg synes, kirken er blevet åbnet mere, så alle kan føle sig godt tilpas. Hvad er dine fremtidsønsker for kirken? Inger: Jeg ønsker at Højmark Kirke må være en åben kirke, som fortsat er en naturlig del af lokalsamfundet. Jeg ønsker, endnu flere vil benytte kirken. Præsten: En helt særlig stor tak til dig, Inger, for din meget store indsats for kirkens liv i Højmark gennem dine mange år som menighedsrådsmedlem og formand! Du har ansvarligt, ihærdigt og vedholdende

METTE

Jeg håber, jeg kan være med til at få kirken gjort til et af sognets mødesteder


13 13

engageret dig i alle områder af menighedsrådsarbejdet: Som arbejdsgiver for kirkepersonalet, i budgetstyringen, i vedligeholdelsen af bygninger og kirkegård og i kirkens forskellige tiltag og aktiviteter, som du altid har bakket 100 % op om. Personligt vil jeg gerne takke dig for et tæt samarbejde, for din ærlighed og loyalitet. Det er vemodigt, at du stopper – men jeg vil glæde mig over, at du til stadighed deltager i kirkelivet, og at vi i ny og næ gerne må øse af din store viden …. OG at et venskab jo stadig vil bestå! Og hjerteligt velkommen til dig, Mette, som ny formand! I menighedsrådet og personalegruppen glæder vi os til samarbejdet. Du kommer med oprigtig interesse, energi og nye, kreative ideer. Det bliver helt sikkert frugtbart for vores kirkeliv! Hvilke overvejelser har du gjort dig, før du lod dig opstille? Mette: Jeg har overvejet en del. Først var jeg blankt afvisende, da jeg fik opfordringen. Men så blev jeg spurgt igen, og jeg havde en god dialog med en, der også fortalte mig om, hvad et menighedsråd egentlig betyder for et sogn. Efter adskillige samtaler med forskellige personer i Højmark og en bekendt, der har siddet i et menighedsråd i et andet sogn, besluttede jeg mig for at stille op. Hvad vil du særligt arbejde for? Mette: For mig er det vigtigt, at sognebørnene har et godt forhold til præsten.

Jeg har været i kirken til gudstjenester flere gange, efter jeg blev valgt. I en travl hverdag har jeg besluttet mig for, at det skal være et pusterum at sætte sig til rette på kirkebænken, slukke mobiltelefon og blot være til stede og lytte. Og bagefter er der ofte mulighed for en lille sludder med andre bysbørn. Så jeg håber, jeg kan være med til at få kirken gjort til et af sognets mødesteder. Et sted, hvor man kan komme, som man er, og hvor der er plads til alle. Hvad er dine fremtidsønsker for kirken? Mette: Jeg ved, det tidligere råd har arbejdet med planer om en kirkerenovering. Det vil jeg gerne være med til at få kørt i mål. Det er en kæmpe opgave og de beslutninger, der tages, er synlige i mange år frem. Desuden er det vigtigt, at vi har en sognekirke med vores egen præst, og at vi bruger kirken, så vi ikke risikerer en dag blot at have en lejlighedskirke. Hanne Byskov

Menighedsrådsløftet Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver denne skriftligt menighedsrådsløftet: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.


Dette år er der kommet to helt nye bestyrelsesmedlemmer Eva Rahbek og Henio Overgaard Hansen

14

Sæt ansigt på Lem Borgerforening Lem Borgerforening er den ældste forening i byen, som varetager byens og borgernes interesse. Gennem tiden er der sket en ændring i bestyrelsesmedlemmerne hvor de er blevet yngre med årene. Dette betyder, at der kommer en mere moderne vinkel på den måde, som foreningen fungerer og tænker på. Dette års bestyrelse udgøres af 7 personer som alle har bopæl i 6940 Lem. De har alle hver især deres egne interesseområder og tilsammen udgør de den bestyrelse som prøver at gøre det bedste for byen og dens borgere. Grundet Corona pandemien og udskydelsen af generalforsamlingen er bestyrelsen først nu blevet konstitueret.

Ønsker du at være med til at styrke fællesskabet i Lem by? Så kan du sende en mail til formanden Jesper Lyhne Petersen eller til kasserer Eva Rahbek. Damirela Mujkic Abildtrup Følg med i, hvad der sker og hvilke arrangementer, vi har på en af de følgende medier: Lemby6940 Lem Borgerforening www.6940.dk Formand: Jesper Lyhne Petersen jesperlyhnepetersen@gmail.com Næstformand: Kenneth Bay Smidt baysmidt@gmail.com Kasserer: Eva Rahbek evarahbek@jubii.dk Sekretær og PR: Damirela Mujkic Abildtrup damirelamujkic@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Kim Abildtrup kimabil@hotmail.com

Sig hej til bestyrelsen i Lem Borgerforening anno 2020. Stående har vi: Eva, Kim, Henrik og Kenneth Siddende har vi: Heino, Damirela og Jesper

Bestyrelsesmedlem: Henio Overgaard Hansen heinounited@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Henrik Tranders henrik@tranders.dk


Tre gæve brødre! Tobias, Jonathan og Theodor ved Theodors dåb i Højmark.

Info…

Kirkelige handlinger

Kirkerne

DØBTE 08.08 Albert Tanggaard Kallesøe 22.08 Signe Vang Dynesen 22.08 Herman Nygaard Eriksen 04.10 Frida Vinther Rahbek 11.10 Theodor Madsen Pedersen 25.10 Albert Lousdal Fløe

Sognepræst: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St. Tlf. 97 34 30 29 E-mail: byskov@os.dk

VIEDE 08.08 Bente Barbesgaard Hemmingsen og Allan Hemmingsen Hansen 19.09 Randi Hollænder Høegsberg og Mads Hollænder Høegsberg

Træffes alle dage undt. mandage i præstegården i Højmark.

www.højmark-lem.dk

BEGRAVEDE/BISATTE 29.09 Kirsten Toft 30.09 Svend Tranberg Nielsen 09.10 Anna Kathrine Ahle

Graver i Højmark: Maja Nielsen Kirkegårdskontoret Adelvej 39 A Tlf. 97 34 30 56 hojkirkon@live.dk Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem Der er med få undtagelser gudstjenester hver 14. dag – i lige uger – torsdage kl. 15.00 HB Hanne Byskov · VL Vivian Linnebjerg

Uge

Dato

52

23. december

HB

2

14. januar 2021

VL

4

28. januar

HB

6

11. februar

HB

8

25. februar

VL

10

11. marts

HB

Graver i Lem: Flemming Lauridsen Graverhuset på Lem Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Præst Bente Barbesgaard Hemmingsen og Allan Hemmingsen Hansen

15


16 ID-nr.: 46879

143

Dato:

Højmark

Lem

Velling

DECEMBER 20.

4. s. i advent

10.30 HB

9.00 HB

10.30 VL

24.

Juleaften

14.301 HB

16.002 HB

10.303 VL 15.003 VL

25.

Juledag

9.00 HB

10.30 HB

10.303 VL 15.003 VL

26.

2. juledag

27.

Julesøndag

10.304 HB 10.30 VL

16.00 VL

JANUAR 2021 1.

Nytårsdag

15.305 HB

3.

Helligtrekongers søndag

10.30 HB

10.

1. s. e. H3KG

12.

Grundtvigsk Forum, nytårsmøde

17.

2. s. e. H3KG

9.00 VL

24.

Sidste s. e. H3KG

9.00 HB

31.

Septuagesima/kyndelmisse

17.005 HB

15.005 VL

9.00 HB

10.30 VL

10.30 HB

9.00 HB

19.00 LC 10.30 VL 10.30 HB 19.007 HB

9.00 VL6 16.00 VL

FEBRUAR Sexagesima

14.

Fastelavn

21.

1. s. i fasten

28.

2. s. i fasten

10.30 HB

9.00 HB

9.00 HB

10.30 HB

10.30 VL

16.00 VL

10.30 VL9

8

10.30 VL

9.00 VL

MARTS 7.

DECEMBER

JANUAR FEBRUAR

19.00 HB

10.30 HB

1 Hallen i Højmark 2 Hallen i Lem 3 Tilmelding for reservation af plads (Se opslag i sognefolder) 4 Ønskesalmer 5 Efterflg. kransekage og boblevand 6 Tillige i Ringkøbing kl. 10.30 7 Signe Olsen medvirker 8 Efterflg. fejring af kirkesangers 40-års jubilæum. Husk tilmelding! 9 Tillige i Ringkøbing kl. 9.00 HB: Hanne Byskov · VL: Vivian Linnebjerg LC: Leise Christensen

NOTER

GUDSTJENESTER

3. s. i fasten

9.00 HB

Team Lynderup · 97 17 34 08

7.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.