Suset - Højmark/Lem - nr. 2 - 2018

Page 1

En karriere, et helt liv

Ringerlaug i Højmark 2018 · Nr. 2

Besøg på den nye brandstation

uset S

SOGNEBLADET FOR HØJMARK OG LEM


2

Suset

Forsidefoto: Glimt fra sidste års konfirmation: Camilla Friis Graversen BÅRET til konfirmation af sin far Bagsidefotos: Igen i år serverer begge menighedsråd kaffe og fødselsdagskage efter gudstjenesterne Pinsedag Dicte Nørmark Hykkelbjerg døbt 7. januar

Frist for indsendelse af stof: 21. maj 2018. Udkommer uge 23 Hanne Byskov: byskov@os.dk Maiken Amby: missimaiken@msn.com Mary Ølgaard: mary@it.dk

Klar til konfirmation! Dette års konfirmationer: Lem: Bededag 27. april kl. 10.00 Højmark: Søndag 29. april kl. 10.00

Ny hjemmeside! • Nyt domænenavn: www.højmark-lem.dk • Nyt design, som passer til både computer, tablet og smartphone. • Nye funktioner – fx FAQ (frequently asked questions), hvor du hurtigt kan få svar på de mest almindelige spørgsmål. • Ny KALENDER, som hurtigt og nemt giver dig et godt overblik over alt det, der sker i de to kirker, i Kirkehuset m.m. Vi håber, at I vil tage rigtigt godt imod vores nye hjemmeside!

Og kommende konfirmationer: (Indskrivning til konf.forberedelse og konfirmation: Lem Kirke søndag 12. aug. kl. 19.00) Højmark: Bededag 17. maj 2019 Lem: Søndag 19. maj 2019 Lem: Bededag 8. maj 2020 Højmark: Søndag 10. maj 2020 Højmark: Bededag 30. april 2021 Lem: Søndag 2. maj 2021


3

Det er fedt at være sammen med vennerne…

Ungdomsklubben KVISTEN 3 unge fra Lem er på listen over de frivillige, der er tilknyttet Kvisten i Lem, og som indgår i en turnus med at være tilstede når der er åbent. Klubben er for unge fra hele lokalområdet fra 7. kl. til 18 år. Cecilie Viborg, Malthe Astrup og Caroline Pilgaard fortæller: Vi har valgt at blive frivillige i klubben for at være med til at give de unge mennesker nogle gode aftener samt at give dem muligheden for at kunne være sammen med deres kammerater i hyggelige omgivelser. Vi nyder at se dem hygge sig i hinandens selskab og mindes dengang, det var os selv, der mødtes heroppe. Vi vil varmt anbefale andre voksne fra Lem og omegn at melde sig som frivillige i klubben og dermed få nogle hyggelige stunder med de unge! (Kontakt Kirstina Lydersen, 28 19 64 96).

Vi spurgte nogle af drengene, hvorfor de kommer i klubben, og hertil svarede de: »Det er fedt at være sammen med vennerne. Vi snakker og hører musik og spiller spil.« Der er bred enighed om, at det er fedest at være i klubben, når der er mange. Normalt er der mellem 20 og 30 unge af gangen. I klubben har vi blandt andet indført FUNfredag, hvor vi spiser pizza og holder åbent til kl. 23.00. Især billardbordet og airhockeyspillet bliver flittigt brugt, og de hygger sig omkring det. Pigerne har ofte gang i kortspillet TUNGE, eller sætter en film på i puderummet. Der kører X-factor på storskærmen om fredagen og ofte en fodboldkamp eller en film de resterende dage. Bliver man lækkersulten er der mulighed for at købe nudler, chips, sodavand, is eller kage, som de unge selv må bage i køkkenet. Cecilie, Malthe og Caroline

KVISTEN har åbent fra oktober til apr il: Tirsdag 19.00-21.00 samt en fredag om måneden 20.00-23.00, hvor alle får en gratis pizza-slice, og der er MASSER af hygge!


4

Snapsetur igen Det var en stor succes i efteråret at have naturvejleder Sabine Jensen med på en lille gåtur efter gudstjenesten, hvor vi i samlet flok undervejs fik forklaring om, hvilke planter og urter, der er passende at tilsætte snaps. Ved forårstid er der mulighed for at indsamle andet materiale i naturen, så nu kommer Sabine endnu en gang og tager os med på tur efter en gudstjeneste.

HUSK at medbringe en kurv eller pose til indsamlingen, og syltetøjsglas og smagløs vodka eller snaps, så du med kyndig hjælp fra Sabine kan lave dine egne snapse og tage med hjem.

Gudstjenesten er kl. 9.00 i Lem Kirke den 15. april – og umiddelbart bagefter går vi. Vi slutter i Kirkehuset, hvor Sabine Jensen ligesom sidst fortæller om, hvordan vi konkret laver snapsene, hvor længe de skal trække, hvordan man filtrerer og evt. tilsætter sødemiddel.

TILMELDING er nødvendig! Mail på byskov@os.dk eller ring/sms på 29 80 76 14 til Hanne Byskov senest fredag den 13. april.

Vi slutter med en let sildefrokost… Og mon ikke Sabine også denne gang lader os prøvesmage nogle af sine færdiglavede snapse til.

Begge menighedsråd


5

ia Mar Ave a plena i Grat nus tecum i Domnedicta tus Be ulieribu tus in m ictus fruc s ned lesu Et bentris tui, ria, ve cta Ma San ter Dei, s Ma ro nobi p Ora atoribus a pecc et in hor e c Nun tis nostra mor n Ame

Stemningsfuld aftengudstjeneste Der er 9 måneder til jul! I kirkeåret fejrer vi derfor nu Mariæ Bebudelsesdag - dagen hvor englen Gabriel kom til den purunge Maria og bebudede hende, at hun skulle føde Jesus. Ved aftengudstjenesten i Lem Kirke den 18. marts kl. 19.00 har vi fokus på jomfru Maria i ord, musik, solosang, fællessang og kunst. Vel mødt til en særlig aftengudstjeneste! Hanne Byskov


6

En lille virksomhed er spiret frem i Højmark Til daglig har Thomas Vantings job hos Vestas til topkapning iført klatreudstyr eller plantning af hovedsageligt omfattet computerknapper og pro- hæk. Ingen opgave er for lille. blemløsninger, men nu har han gjort en gammel Det kræver stor viden om alt fra vækst, sygdomme, drengedrøm til virkelighed jordbundsforhold, træsorter og kombinerer sit arbejde og erfaringer ved praktisk To ud af ugens fem med interessen for udeliv, arbejde. Thomas er selvlært, hverdage, beskæftiger træer og selvstyring af tid. men har udvidet sin viden Thomas sig med Han startede sit eget firma: med kurser om fældning og træfældning og træpleje Natur-tid tilbage i sommeren træpleje, og han har kontakt 2016. To ud af ugens fem til uddannede fagpersoner, hverdage, beskæftiger Thomas sig med træfæld- følger naturplejningsgrupper på facebook og ning og træpleje. Han har altid nydt naturen, følger forskningen, hvor der i øjeblikket er stor og fra tidlig alder hjulpet med rydning i skove udvikling. Desuden har han studeret en masse til f.eks. jagt. gamle havebøger med træer, buske, beskæring og pleje. Thomas har fokus på korrekt udførsel Ved valg af uddannelse stod den mellem skovar- af arbejdet med træerne, samt sikkerheden, når bejde eller computere, men for en tid trak com- han arbejder. Han ønsker, at give kunderne den puteren mest, men det har siden hen ændret sig. bedste oplevelse, og give deres træer og buske Så Thomas startede med motorsav, hvor han hjalp den bedste fremtid. med fældning og rydning, så blev han mere efterspurgt og greb så chancen og startede firmaet. På www.Natur-tid.dk kan man se, hvad Han klarer alt lige fra beskæring af frugttræer Thomas tilbyder. Maiken Amby


7

Statister søges! Kunne DU tænke dig at hjælpe som statist ved det store reformationsspil for konfirmander på Nr. Vosborg den 10. april fra morgenstunden og til ca.14.00? Konfirmander fra Lem og Højmark skal sammen med cirka 200 andre konfirmander fra Ringkøbing provsti have en uforglemmelig oplevelse… men dertil kræves en del statister! Har du lyst og mulighed for at hjælpe, så ring hurtigst muligt til sognepræst Hanne Byskov, tlf. 97 34 30 29 og hør nærmere! Hanne Byskov


8

Loppemarked i gamle dage i telt

Loppemarked før og nu Suset har haft en snak med tidligere og nuværende beboervenner, Grethe Viborg, Grethe Nygaard og Irma Andersen. Historie: Ingen kan længere huske, hvornår loppemarkederne startede, eller hvem der tog initiativet, men de tre kvinder mener, det var i 1970´erne i plejehjemmets kælder, det begyndte. I 1990 kom det rigtigt i gang; der blev stillet borde op i gangen på Rosenlunden, hvor de mange lopper blev sat op til salg. Næste skridt var et telt - og siden 3 telte - på parkeringspladsen, hvor der så kunne være mange flere og større ting. Projektet tog dog hjælperne en hel uge, men det gav større overskud år for år. I 2006 blev der afholdt loppemarked for første gang i Lem Hallen. NU: Loppemarkedet afholdes 2 gange årligt i perfekte rammer i Lem Hallen, og det er en stor succes. Der er omkring 40 frivillige hjælpere, hovedsageligt Beboervenner, og nu tager det kun 2-3 dage fra man starter, til der er ryddet op. På genbrugspladsen står en container, hvor man kan stille ting, man ønsker at forære til

loppemarkedet – eller man ringer til Irma på 97 34 12 58 og aftaler nærmere. De frivillige gør et kæmpe arbejde: Kører effekterne til hallen, vasker af, stiller op og står som sælgere og pakker ned igen. Selve loppemarkedet får meget ros, fordi det hele er så overskueligt. Der er ingen priser på tingene, men den enkelte sælger ved, hvad tingene skal koste. Der bliver selvfølgelig også krejlet om prisen. Hvert år giver loppemarkedet et godt overskud, der administreres af Beboervennerne, og det går til Rosenlundens beboere til udflugter, fornøjelser og underholdning. Der er også givet tilskud til den nye bus og en cykel. Det næste indkøb er et el-klaver. Hvad der sker med ting, der ikke bliver solgt? »Vi samarbejder med genbrugsbutikker, og nogle organisationer henter effekter, der bl.a. sendes til Rumænien«, siger Irma. Hun tilføjer om fremtiden: »Vi har ikke planer om at stoppe med de populære loppemarkeder i Lem, og næste gang, vi åbner, er lørdag den 26. maj« Mary Ølgaard


For Mariya og Koba lå det perfekte hus i Højmark på Adelvej

99

Flytte til Højmark? Ja, hvorfor ikke? For Mariya og Koba lå det perfekte hus i Højmark på Adelvej. (Tidligere Johannes Husteds hus) De har boet her nu i 3 mdr. og føler sig rigtig godt tilpas og vel taget imod. Jeg blev også taget rigtig godt imod på ægte »Højmark manér«. Der var dækket bord og snakken gik på flydende dansk hen over kaffebordet. Koba fortæller, at de begge havde følelsen af, at dette hus var det rigtige for dem. Faktisk var de bange for, at huset skulle blive solgt foran næsen på dem, så de slog hurtig til. De siger samstemmigt, at Højmark ligger lige midt i det hele, og at det ikke kan være mere centralt ift. centerbyerne i vores kommune. Koba er fra Litauen, og Mariya stammer fra Ukraine, hvor de har mødt hinanden. De blev gift, og så var det store spørgsmål: Hvor skulle de bo? Ukraine eller Litauen? Jeg spørger nysgerrigt: »Hvorfor så lige Danmark?« Koba svarede, at han havde været i Danmark i 4-5 år, hvor han havde læst på Kalø landbrugsskole med fokus på økologisk landbrug. Det var han glad for, så derfor ville han gerne bo i Danmark. Friske unge mennesker med stor mod på eventyr pakkede flyttebilen og flyttede til Nykøbing Mors. Herefter flyttede de til Spjald, idet de mente, der var større muligheder for arbejde i Vestjylland. Koba fik job på Glafiment i Videbæk. Mariya er uddannet økonom i Ukraine, hvilket hun håber at kunne få godkendt her i landet. Pt. har hun et rengøringsjob. Udover uddannelsen på landbrugsskolen er Koba uddannet mekaniker i Litauen. Lige nu kører han lastbil - det har været en drengedrøm, som han gerne vil udleve. Det er dejligt med tilflyttere til vores landsby, så et stort velkommen skal lyde til Mariya og Koba! Jette Bundgaard

Højmark ligger lige midt i det hele…


10

Statistik for 2017 Fødte Døbte

Sdr. Lem sogn/ Højmark

Lem sogn

Statistik for 2017

11

13

Bisættelser

Sdr. Lem sogn/ Højmark 7

Lem sogn 8

8

14

Begravelser

4

6

Konfirmander

14

19

87

108

Minikonfirmander

22 (fra begge sogne)

Gnsn. kirkegængere v. bisæt./begrav. Gudstjenester

46

53

Gnsn. antal kirkegængere v. gudstj.

44

55

Vielser og kirkelige velsignelser

3

Vielser udendørs

4 1

Plejehjemsgudstj.

PALMESØNDAG – familiegudstjeneste Kirkens børnekor medvirker ved gudstjenesten den 25. marts i Lem Kirke kl. 10.30 med indtog i kirken med palmegrene og sang. Alle påskedagenes begivenheder vil blive genfortalt. ALLE er velkomne! Organist og præst

25


Jeg har fået det, jeg drømte om…

11

Erik V: Mit ønskejob! Det var en både glad og stolt Erik Viborg, som første januar overtog formandsposten i Kultur- og Fritidsudvalget. Med 636 personlige stemmer havde vælgerne givet ham et godt rygstød, da posterne i det nye byråd skulle besættes. »Jeg har fået det, jeg drømte om« udtaler Erik Viborg, da Suset besøgte ham på Smed Sørensens vej 1 i Ringkøbing. Her har Kulturforvaltningen til huse i en lejet Vestas-bygning. Udvalget har et årligt budget på ca. 85. millioner kroner, som fordeles nogenlunde ligeligt mellem foreningslivet, idræt mm, og kulturaktiviteter, såsom museer, spillesteder, biblioteker, kunst, teater osv. Alt i alt en bred vifte af forskellige tilbud til kommunens 58000 borgere. Som noget af det første vil Erik i gang med at se på den såkaldte 25 års regel, som er en stor udfordring for mange idrætsforeninger med med-

lemmer over 25 år. Der er også planer om at undersøge mulighederne for at få værtskabet til Landsstævnet i 2025 her til kommunen. Som formand for kultur og fritid vil der helt sikkert dukke mange spændende invitationer op til alle mulige arrangementer de næste fire år. Der vil være taler, der skal holdes og snore, der skal klippes, men det er ikke noget, der afskrækker Erik, tværtimod! »Det ser jeg frem til!«, slutter han. Peder Mogensen


12

FORÅRSSANG på Rosenlunden

tirsdag den 20. marts kl. 19.00 Ved Jacob Vuust, som vil spille og synge for og med os. Alle er velkomne!

Let anretning + kaffe og småkager

100,-

Tilmelding hos: Irma tlf. 41 66 75 19 Lisbeth tlf. 21 28 95 67 Beboervennerne


13

Ringerlaug i Højmark Nu er det blevet en realitet: Der er oprettet et ringerlaug ved Højmark Kirke! 9 har meldt sig og efter instrukser og træning adskillige lørdage, så blev der for første gang ringet med begge klokker før en gudstjeneste i forbindelse med aftengudstjenesten søndag den 4. februar. Det var laugets yngste medlem, Mark Jørgensen på 18 år, der forestod ringningen. Da den nye klokke var igangsat med automatisk ringning ved at graveren trykkede på en knap, begyndte Mark at trække i rebet i tårnet og ringe på gammeldags facon med kirkens gamle klokke. Det lød ganske smukt, da de to klokker med hver deres tone og klang ringede samtidigt.

Det er fremdeles planen, at ringerlaugets medlemmer ringer ved højtider og ved alle gudstjenester kl. 10.30. Ringerlauget består lige nu af: Jette Sandager, Grethe Christensen, Karen Buie, Brian Raabjerg, Claus Christensen, Mark Jørgensen, Sten Jørgensen, Ole Højsager og Kristian Bundgaard. Fortryder du, at du ikke meldte dig blandt ringerne? Du kan nå det endnu! Kontakt i så fald Karen Buie Jørgensen på tlf.: 61 54 61 03. Menighedsrådet i Højmark


14

Besøg på den nye brandstation I slutningen af 2017 kunne brandvæsnet i Lem Brandstation har mellem 20 og 35 alarmer om slå dørene op og vise deres nye lokaler frem. året, og dækker primært et område på 5 km i Tidligere havde man til huse i Aircoils bygninger, radius, men hjælper også Skjern og Ringkøbing men nu er man flyttet de få efter behov, både ved brand meter hen til en del af det og redning. Man har stor fokus på gamle Hiab, på Smed HanBrandstationen i Lem har rekruttering af nye sens vej 11, hvor der nu er ved flere lejligheder været brandfolk, så der er hele lavet opvarmet garageanlukningstruet. I forbindelse tiden nogen, der er i gang læg og gode personalefamed kommunalreformen i med at uddanne sig ciliteter. Når man så oven i 2007 var det tæt på, men købet også får en næsten ny takket været en stor indsats og moderne brandbil, var det en glad Flemming fra brandfolkene selv og især lokale virksomheder, Zarp, som er en af de 10 frivillige brandfolk, der lykkedes det at overbevise byrådet om vigtigheer tilknyttet stationen, som viste rundt. den af at have et godt og effektivt brandvæsen Den første rigtige brandbil, man havde i Lem, var et tæt på områdets mange arbejdspladser, Folkevognsrugbrød fra 1970. Den bil kan man for Man har stor fokus på rekruttering af nye brandøvrigt se på et lille brandmuseum i Skjern. Gennem folk, så der er hele tiden nogen, der er i gang med tiden har man haft forskellige køretøjer. Tidligere at uddanne sig… Måske kan Lem Stationsskoles brandfolk kan berette, at de (brandbilerne altså) undervisning af brandkadetter med tiden blive ikke altid var lige pålidelige, når alarmen gik. Lem fødekilde til Brand og Redning i Lem. Peder Mogensen


15

KIM SJØGREN KONCERT onsdag den 21. marts kl. 19.30 på Hotel Smedegården i Lem Beboervennerne ved Rosenlunden afholder støttekoncert.

150,-

Oplev den folkekære violinist med et stort alsidigt repertoire. Fra numre i »fingerbrækkende« tempo til vemodige i »I skovens dybe stille ro«, krydret med sjove anekdoter. Billetsalg Irma tlf. 41 66 75 19 Lisbeth tlf. 21 28 95 67 Alle er velkomne! Overskuddet går til udsmykning af terrassen ved indgangen, aktiviteter, udflugt m.m. for beboerne ved Rosenlunden/Lunden.


16

Ingeborg Pedersen sagde efter 45 år farvel til arbejdsmarkedet og goddag til efterløn…

EN KARRIERE, ET HELT LIV… Ja, i dag hører det efterhånden til sjældenhederne, at man bliver i samme job eller indenfor samme gren hele sit arbejdsliv, men ikke desto mindre er det, hvad Ingeborg Pedersen har præsteret. I december 2017 sagde hun efter 45 år farvel til arbejdsmarkedet og goddag til efterløn. Hvordan kan man blive så længe? Ingeborg begrunder det med, at hun altid har elsket snakken, kontakten m e d kunderne i de små lokalsamfund og de gode kollegaer, lige meget hvor hun befandt sig. Alle kendte alle, og førhen blev der betalt med check, og så blev folks navne nemmere at huske. Gennem tiden er erhvervet blevet mere strømlinet, og man mister lidt af det lo-

kale; man kender ikke alle, og der er ikke den samme tid til snakken, men bød den sig blev den naturligvis grebet. Ingeborg har siden 1975 slået sine folder som købmand, først i Lem i 16 år, så i Brugsen i Højmark i 16 år og sluttede så af i Brugsen i Lem med 9 år. Sidste dag på jobbet blev da også lidt af en følelsesmæssig oplevelse, da kollegaer og kunder tog fusen på hende med gaver. Og da Brian jo ved, at Ingeborg har en svaghed for nisser, gav han hende en nisse af særlig karakter og størrelse. Ingeborg er ikke normalt sådan at slå ud af kurs men denne gang lykkedes det. Nu skal tiden bruges til ekstra hygge med børnebørn, måske et kursus, måske frivilligt arbejde. Maiken Amby


17

Bålmad

Skal du være med til at udforske?

er meget mere end snobrød, popcorn og skumfiduser Vil du og din familie prøve kræfter med flæskestegshotdog, hurtig børnesnack, brød, stege og dessert over bål? Så er det NU! Har du/I mod på at lære om udstyr, metoder og teknikker, få beskidte fingre og lugte af bål, så sæt kryds i kalenderen, for Ildsjæle inviterer til madlavning over bål lørdag den 2. juni 2018 fra 10-15 ved samlingsstedet ved Højmark skole. Tilmelding skal ske til hkfsundnembekvem@hotmail.com senest den 14. maj. Der betales ved tilmelding på mobilepay 64181. Voksne 75 kr og 50 kr. for børn (fra børnehave til og med 6 klasse.) Vi får besøg af nogle af forfatterne til bøgerne »ildsjæle inviterer til mad på bål«, de medbringer viden, grej og inspiration, så kom og nyd en spændende dag! Skulle nogen ligge inde med gamle støbejernsgryder, pander, fonduegryder eller lignede, som I ikke bruger, så medbring dem gerne. Det skal blot være støbejern. Vi glæder os til at se jer! Højmark kultur og fællesskab


18

Sangaften i præstegården Grundlovsdag Tirsdag 5. juni kl. 19.00 er dørene åbne i præstegården, Karen sidder klar ved klaveret, borde er dækket med Højskolesangbøger – og SÅ skal vi synge! Alle er hjerteligt velkomne! …. Og vi garanterer, at der i år igen serveres marcipanroulade med friske danske jordbær. HUSK tilmelding på: byskov@os.dk eller tlf. 29 80 76 14 senest dagen før. Begge menighedsråd og præstefamilien

Lejlighedskor – ny sæsonstart 11. april Lejlighedskoret synger igen i foråret. I denne sæson skal vi optræde på plejehjemmet til en sangaften i forsommeren, og derudover medvirker vi ved gudstjenesten 2. pinsedag på kirkegården under åben himmel (dersom det er godt vejr og ellers indendørs i Lem kirke). Koret er for sangglade kvinder og mænd fra Lem og Højmark. Alle kan være med – der kræves ingen forkundskaber. Vi øver onsdag aften kl. 19.30 i kirkehuset, St. Kjærgårdsvej 2 i Lem. Første gang er onsdag den 11. april. Tilmelding er ikke nødvendig. Har du lyst til at være med, så bare mød op! Ønsker du yderligere information, kan du kontakte menighedsrådsmedlem Helle Lambæk (tlf. 22 40 26 99) eller organist Karen Boye (tlf. 61 66 28 07). Karen Boye

Lejlighedskoret fra gudstjenesten 1.s. i advent


Kirkelige handlinger

Info…

Marius Slots Liingaard Jørgensen

Kirkerne

DØBTE 09.12 Lucas Hollænder Høegsberg 09.12 Christian Tonsberg Nørtoft 07.01 Marius Slots Liingaard Jørgensen 07.01 Dicte Nørmark Hykkelbjerg 07.01 Felix Oskar Zarp 14.01 Thilde Kjærgaard Pedersen 28.01 Jasmin Sukhan 28.01 Sally Sunisa Sukhan Jantharathong 11.02 Asta Bonde Kallesøe BEGRAVEDE/BISATTE 30.12 Lilian Stjernhom Sørensen 13.01 Kristen Hykkelbjerg 25.01 Ove Lodahl Gravgaard 16.02 Ole Bruhn Pedersen

Sognepræst: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St. Tlf. 97 34 30 29 E-mail: byskov@os.dk www.soenderlem-sogn.dk Træffes alle dage undt. mandage i præstegården i Højmark. Graver i Højmark: Maja Nielsen Kirkegårdskontoret Adelvej 39 A Tlf. 97 34 30 56 hojkirkon@live.dk Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem Der er med få undtagelser gudstjenester hver 14. dag – i lige uger – torsdage kl. 14.30 og efterfølgende drikker vi kaffe HB Hanne Byskov · VL Vivian Linnebjerg

Uge

Dato

Præst

10

8. marts

HB

12

22. marts

VL

14

5. april. Altergang

HB

16

19. april

VL

18

3. maj

HB

20

17. maj

HB

22

31. maj

VL

24

14. juni

HB

Graver i Lem: Flemming Lauridsen Graverhuset på Lem Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Fam. Hollænder-Høegsberg til dåb

19


20

Dato:

Højmark

Lem

Velling

10.30 HB

10.30 VL

19.001 HB

10.30 VL

MARTS 11.

Midfaste

18.

Mariæ Bebudelsesdag

25.

Palmesøndag

9.00 HB

10.302 HB

29.

Skærtorsdag

10.30 HB

9.00 HB

30.

Langfredag

9.00 VL

1.

Påskedag

10.30 HB

2.

2. påskedag

9.00 HB

17.00 VL 10.30 VL

APRIL 9.00 HB

10.30 VL

10.303 HB

8.

1. s. e. påske

15.

2. s. e. påske

22.

3. s. e. påske

27.

Bededag

29.

4. s. e. påske

10.005 HB

5. s. e. påske

9.00 VL

10.30 VL

9.00 VL 9.004 HB

9.00 HB

10.30 HB

10.30 VL

10.005 HB

10.30 VL

10.30 VL

19.00 VL

9.00 HB

10.30 HB

10.305 VL

10.306 HB

9.006 HB

10.30 VL

MAJ 6. 10.

Kr. Himmelfartsdag

13.

6. s. e. påske

20.

Pinsedag

21.

2. pinsedag

27.

Trinitatis

9.00 VL

1. s. e. trin.

9.00 HB

10.30 HB

9.00 HB

14.00 HB 7

10.30 VL

JUNI 10.30 HB

9.00 VL Team Lynderup · 97 17 34 08

3.

MARTS

APRIL MAJ

1 Musik- og billedgudstjeneste 2 Familiegudstjeneste – børnekor medvirker

NOTER

GUDSTJENESTER

3 Ønsk salmer! 4 Efter gudstjenesten snapsetur og frokost 5 Konfirmation 6 Kaffe og fødselsdagskage efter gudstjenesten 7

Friluftsgudstjeneste på Lem Kirkegård, hvis vejret tillader… ellers i Lem Kirke. Medbring gerne kaffekurv til efter gudstjenesten. Lejlighedskor medvirker.

HB: Hanne Byskov · VL: Vivian Linnebjerg


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.