Juni - august 2013 9. årgang nr. 31
Sognet Tostrup · Møldrup · Roum
www.tostrup-roum.dk
Tostrup Bededag
Side 2 Ja og Nej - eller: Lidt om kærlighed og diskrimination Side 3 Markedsdag Side 4 Kirkegårdsvandring Side 5 Du som har tændt millioner af stjerner
Roum Bededag
Side 6-7 Nyt fra menighedsrådene Side 8 Tyg på det! Side 9 Dejlig er haven, det er den! Juniorkonfirmsander 2013 Side 10 Arrangementer og kalender Side 11 Klubber og foreninger En gravsten i Roum Bagside Gudstjenester
Tostrup 28. april
2
Af Robert Ryholt Sognepræst
”
Det skal ikke være kærligheden, der bærer ægteskabet, men omvendt
Ja og Nej - eller: Lidt om kærlighed og diskrimination Jeg skal lige love for, at der faldt brænde ned! Jeg havde formastet mig til at fastslå, at et registreret partnerskab mellem to af samme køn ikke er og aldrig har været et ægteskab, og at jeg ikke ville vie et par af samme køn. Og så ville jeg kun give et homofilt partnerskab omtrent samme rettigheder i samfundet som et heteroseksuelt ægtepar. (Ikke ret til adoption). Ikke fordi jeg er »imod bøsser«, ikke fordi jeg ikke »hviler i min egen maskulinitet« eller på anden måde skulle være homofobisk. Nej, jeg kan ikke forestå en vielse af to af samme køn, da en vielse er den rituelle indstiftelse af et ægteskab. Og et ægteskab er mellem mand og kvinde - principielt med henblik på at få børn. Sådan har det været i tusinder af år, og det skal en ideologisk modestrømning, der først har taget fart de sidste 20 år, altså ikke ændre på. Hvorfor skal undtagelsen absolut gøres til reglen eller til noget normalt? Er folk klar over, hvilket kulturhistorisk skred, der er tale om?! Dem, der smed med brænde, var mine onsdagskonfirmander, især pigerne (både kvikke og følsomme). Drengene morede sig vist mest over, at præsten fik klø af pigerne. Nå ja, pigerne forsøgte i hvert fald: »Jeg var homofob!«, og »jeg diskriminerede!«. Og jeg måtte værge for mig og sige »nej!« til det første og »ja!« til det andet. Det er netop det, der er problemet med en del tilhængere af homofile vielser: De diskriminerer ikke. De skelner med andre ord ikke - mellem det normale og det afvigende eller unormale. De skelner ikke mellem reglen og undtagelsen. Forestil dig en verden uden diskrimination. Forestil dig hvis der ikke blev diskrimineret mellem kvin-
delige og mandlige tennisspillere: Hvis Venus Williams og Caroline Wozniacki ikke kun skulle spille mod hinanden, men lige så godt mod Roger Federer og Rafael Nadal. Kvinderne ville aldrig vinde turneringer. Og det samme i snart sagt alle andre sportsgrene. Fordi mænd er fysisk stærkere. Anja Andersens stærke Slagelse-hold hærdede sig ved at træne mod mænd - men et juniorhold. De ville være blevet kørt over af et herre-hold. Altså: Diskrimination kan være god og nødvendig. Hvis ikke vi diskriminerede, ville Venus Williams være nr. 112 i verden og ikke nr. 1 hos kvinderne. De færreste kvinder ville forståeligt nok orke at skulle kæmpe lige så hårdt for en 112.-plads for fælleskøn som for en 1. eller 2. plads for kvinder. Vielsen i kirken (eller på rådhuset, i moskeen o.s.v.) er en rituel indstiftelse af et ægteskab. Vielsen er ikke en fejring af kærligheden, men en fejring af det værn om kærligheden, som ægteskabet er. Det skal ikke være kærligheden, der bærer ægteskabet, men omvendt: Kærligheden skal værnes ved ægteskabets stabilitet. Den samme stabilitet, som gerne skal komme børnene til gode. Men og det er vigtigt! - hvis vi ikke ser et ægteskab for hvad det er, så åbner sig risikoen for, at vi skuffes af bristede håb og forventninger i stedet for at bæres og støttes. Tak til mine søde konfirmander for deres engagement og debatlyst! I de kommende numre af »Sognet« vil vi kaste lidt lys over, hvilken forunderlig ting, ægteskabet er. Jeg ønsker alle en smuk og dejlig sommer - i kirke og i hjem!
www.tostrup-roum.dk
3
Markedsdag Søndag d. 9. juni kl. 13 er der markedsdag i præstegårdshaven.
Alle indtægter går til Fremtidsbørn
Sognepræst Robert Ryholt indleder dagen med gudstjeneste, hvor juniorkonfirmanderne vil medvirke. Vores kor »Kirke-Uglerne« vil løfte sangen og komme med indslag.
...hvis man får lov til at gå i skole
Eleverne på Vesterbølle efterskole, Julie Nielsen og Henriette Madsen, som er hjemmehørende i Tostrup sogn, vil fortælle om deres oplevelser fra skolens tur til Sierra Leone. Herefter er der salg af kaffe, sodavand, kage og vaffelbageriet går i gang.
Fremtiden begynder i 1. klasse... De børn, i de fattige lande, der nyder godt af Danmissions børneprojekter kalder vi Fremtidsbørn. Fremtidsbørn får hjælp til de kan klare sig selv. NB!! Gevinster til tombolaen modtages med stor TAK! Og kan afleveres i konfirmandstuen inden d. 5. juni.
Børnene kan more sig med flødebollekastemaskinen. Der bliver forskellige konkurrencer og lege. Tombolaen er klar med mange gevinster og der bliver salg af lys.
www.tostrup-roum.dk
Billeder fra sidste års markedsdag
Af Birthe Jensen, fmd. Roum menighedsråd
4
Af Niels Ole Andersen
Kirkegårdsvandring på Tostrup kirkegård Vi var ca. 26 deltagere, der mødtes d. 9. april kl. 19 ved indgangen til Tostrup kirke. En veloplagt Søren Larsen tog os derefter med på en tur rundt på kirkegården. Søren standsede på udvalgte steder ved grave, hvortil der knytter sig en særlig spændende historie, eller hvor, i lokalområdet særlig kendte familier/ personer er begravede. Det var køligt, men interessant. Vi sluttede i kirken, hvor der blev serveret en kop kaffe. Søren gav os her mere historisk stof, bl.a. et par historier fra den mere muntre hylde om den tidligere præstefamilie Krohn. En udbytterig aften. Når kirkebladet udkommer, har der - ligeledes i samarbejde mellem menighedsrådene og Lokalhistorisk Forening - d. 18. april været afholdt en lignende vandring med Søren på Roum kirkegård. En stor tak til Søren, fordi han stillede sig selv og sin viden til rådighed for os.
Foto: Robert Ryholt, Tostrup.
www.tostrup-roum.dk
5
Du som har tændt millioner af stjerner
Af Nynne Dahl Overgaard, Hersom
Jeg fik til opgave at skrive om en salme, som jeg godt kunne lide. Dertil har jeg valgt, »Du som har tændt millioner af stjerner«, som er skrevet af Johannes Johansen i 1982. Jeg har valgt salmen, fordi den danner mange indtryk, når man synger den, og det er en tekst, som enhver kan forholde sig til.
Salmens melodi hænger fint sammen med teksten, starter stille, bliver så meget lys, og til sidst stille igen. Det kan man forbinde med et menneskeliv. Starter roligt, inde i mors mave, kommer så til verden, hvor der bliver mange ting at se til og huske på, og slutter til sidst af i himlen, hvor alting siges at være stille og fredeligt.
1. Du, som har tændt millioner af stjerner, Tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og Du vogter og værner Os, når vi sover i tryghed og ro.
Den fortæller en historie om et menneske, som går bort. Et menneske, som har stor betydning, og som gjorde hver dag lidt lysere for andre mennesker. Man synger ofte salmen til begravelser, og derfor synes jeg, den er ekstra interessant. Døden er en videnskab, som ingen mennesker når at spore sig helt ind på, mens de lever. Selvom mange forsøger.
Salmen minder mig om en masse fantastiske mennesker. Både mennesker som lever i dag, men mest mennesker, som desværre ikke lever i dag. Salmen handler meget om, hvad der sker i verden, efter man har forladt den. Den er skrevet fra et synspunkt, som fortæller om de pårørendes forhold til personen, som gik bort.
3. Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, Hver gang Du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, Du ved alene, hvad tjener os bedst.
Det er en salme, som formår at holde sig »up to date«, på trods af at den er skrevet for 30 år siden. Måden mennesker døde på dengang, er meget anderledes, end måden mennesker dør på i dag. Men noget vi ikke kan lave om på, er følelsen, som de pårørende står tilbage med. Den vil aldrig ændre sig, er jeg sikker på!
www.tostrup-roum.dk
Jeg tror på, at alle mennesker, som synger denne salme, eller læser teksten igennem, vil få et forhold til salmen. Døden er en fase, som alle mennesker oplever, både den dag vi selv går bort, men især mange gange, når vores medmennesker går bort. Derfor mener jeg, at salmen, og dens historie, har stor betydning for vores verden.
2. Tak for den lysende dag, der er gået, Gaven til os, Dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, Tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!
4. Tak for de mennesker, som blev vor støtte, Når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, Mød Du os selv i de svage og små. 5. Du, som har tændt millioner af stjerner, Mørket i verden vil Du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, Lys i det mørke, der kommer fra os.
6
Nyt fra Tostrup Menighedsråd Birthe Jensen Formand Roum menighedsråd
Så er det ny menighedsråd i Roum kommet godt fra start. Posterne er fordelt på bedste måde. Elin fortsætter som kasserer og medlem af præstegårdsudvalget. Kristian er næstformand, kontaktperson og medlem af præstegårds-udvalget. Grethe er kirkeværge og medlem af B&U-udvalget. Alice er medlem af B&U-udvalget, voksen-udvalget og kirkebladsudvalget. Birthe fortsætter som formand, medlem af voksen-udvalget og kirkeblads-udvalget. Jeg glæder mig til samarbejdet og fællesskabet om at udvikle kirkens liv og vækst. Ved Roum kirke har vi ansat gravermedhjælper Gitte Dahl Nielsen. Velkommen iblandt os! Vi glæder os til at møde dig på kirkegården og i kirken. Tak til Charlotte for alle de gange, du har klaret opgaverne før, under og efter gudstjenesterne. Dejligt at du møder kirkegængerne et smil og tager dig af os alle. Skellet ved Roum kirke har ikke været, hvor vi troede. Det viste sig, at en del af kirkegården og graverhuset tilhørte et andet matrikelnummer. Det har vi nu fået tilrettet.
Marken bag ved kirken har byens folk lyst til at bruge til frugttræer. Den bliver plantet i efteråret, og vi tror, der bliver en fin frugthave til glæde for mange. Vores kirkesanger, Lotte Føns, giver babyer og dagplejebørn i sognet nogle dejlig oplevelser med salmesang, bevægelse og samvær i kirken. Et tiltag mange børn og forældre er begejstret for, og i menighedsrådet ser vi det som en positiv tegn på, at kirken også er levende i de kommende år. Søndag d. 9. juni håber vi på godt vejr til markedsdagen i præstegårdshaven. Julie og Henriette vil fortælle om deres oplevelser i Sierra Leone og give os et indblik i, hvordan vores bidrag kan gøre en forskel for børnene i U landene. Vi har forskellige aktiviteter i gang og håber på god opbakning, så vi kan sende et pænt beløb til »Fremtidsbørn«. Sommeren står for døren med mange dejlige oplevelser i kirke og menighed. God sommer til alle.
www.tostrup-roum.dk
7
Ny ansat ved Roum kirkegård Præsentation: Jeg hedder Gitte Dahl Jensen. Jeg er født i Ørris og er opvokset i Hersom. På nuværende tidspunkt bor jeg i Møldrup. Jeg er 49 år og har tre voksne drenge!! De sidste tre år har jeg haft deltidsarbejde på Skals kirkegård. Arbejdet ved kirken og på kirkegården er jeg rigtig glad for. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker i alle situationer. Jeg kan også godt lide at arbejde ude i det
fri - på alle tider af året, da der jo aldrig er to dage, der er ens!! Førhen har jeg arbejdet i entreprenør-firmaer samt fabrik, og i 10 år arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i en skovbørnehave. Jeg har taget 12 ugers kursus indenfor det grønne område. Nu glæder jeg mig til samarbejdet her i Roum sogn!
Nyt medlem i menighedsrådet Som nyt medlem i Tostrup menighedsråd vil jeg lige fortælle lidt om, hvem jeg er. Mit navn er Eva Myrtue Nielsen. Jeg er uddannet socialpædagog og har efterfølgende taget en terapeutisk uddannelse.
i alderen 19 og 11 år. Pt. har jeg orlov fra mit arbejde i Hadsten, hvor jeg arbejder som familieterapeut i Favrskov kommune. Jeg har arbejdet med familier de sidste 9 år, hvor det primære arbejde består i hjælp til selvhjælp.
Jeg er gift med landmand Steen Nielsen og har 4 børn i alderen 23-29 år. Vi bor i Troelstrup i naturskønne omgivelser. Vi har 2 plejebørn
I min fritid nyder jeg at løbe eller gå i naturen. Jeg læser bøger og lytter gerne til musik.
www.tostrup-roum.dk
Af Gitte Dahl Jensen
Af Eva Myrtue Nielsen
8
»Tyg på det!« - Bibelmeditation for dig og mig
Af Robert Ryholt Sognepræst
”
Sæt tid og sted af, hvor du kan være for dig selv i ro og mag. Sluk din telefon. Sluk din radio og tv.
Anden påskedag hører vi i kirken om to af Jesu disciple på vej væk fra Jerusalem. Deres skridt er tunge, slet ingen dans, for deres hjerter er tunge. Jesus er død, korsfæstet som en simpel forbryder - og de, de havde håbet. Ja, deres håb er nu gennemhullet og ødelagt præcis som Jesu brudte krop. Ham, de havde sat deres håb til. En mand slutter sig til dem på deres vandring. Det er Jesus, men deres øjne holdes til, så de ikke genkender den opstandne Herre. De fortæller manden om deres sorg og pine, og han svarer med at kalde dem fattesvage og tungnemme og ved at udfolde alt, hvad der står om Messias i Gammel Testamente. Siden fortalte disciplene, at deres hjerter brændte, da de forstod…. At læse i Bibelen kan jeg kun anbefale. »Den gode Bog« er spækket med stærke ord og historier, der kan fylde dit hjerte og sind og bære dig i tunge tider. Nogle gange kan det dog være svært at »få noget ud af det«. Man læser historien, men den har man jo ofte hørt før. Hvad så?! Du kan vælge en anden historie eller du kan prøve at læse anderledes og måske dybere end du plejer. Du kan prøve at meditere på Bibelen. Bibelmeditation kan gøres på mange måder, og her vil jeg blot skitsere en form, jeg selv har haft glæde af: Sæt tid og sted af, hvor du kan være for dig selv i ro og mag.
Man kan med forde l tygge på Bibelens ord samme n.
Sluk din telefon. Sluk din radio og tv. Lav dig en kop kaffe og sæt dig godt til rette i din stol med din Bibel. Syng eventuelt en salme. Du har valgt en bibel-tekst, måske en historie om Jesus, en af Jesu lignelser eller en af historierne fra Gammel Testamente. Læs den nu omhyggeligt højt. Dernæst stilhed. Synk i løbet af de næste 10-15 minutter i ro og mag ned i den valgte historie. Dvæl ved detaljerne i teksten. Forestil dig scenen. Lad ordene i historien føre dig. Vær åben. Skriv ned. Hvis I er flere, der læser sammen, kan I efter stilheden fortælle, hvad I fandt og opdagede. Dernæst læs bibelteksten højt endnu en gang og vend dernæst tilbage til stilheden i endnu 10-15 minutter. Denne gang bemærk hvem i historien du identificerer dig med; er enig med; synes er frastødende, eller hvilken detalje, der forekommer dig vigtigst. Er du fx storebror eller lillebror eller faren i lignelsen om den fortabte søn? (Lukas 15); er du kvinden, grebet i hor, Jesus, eller en af de vrede mænd med sten i hænderne? (Johannes 8), og så fremdeles. I middelalderen kaldte man sådan en bibel-læsning for »ruminatio«. Det betyder drøvtygning. Ligesom køerne tygger deres græs ad flere omgange, »tygger« vi gentagne gange og i ro og mag på Bibelens ord. Så »Tyg på det!« De bedste hilsner Robert Ryholt
www.tostrup-roum.dk
9
Dejlig er haven, det er den! - om Juniorkonfirmanderne 2013 I skrivende stund har vi haft årets juniorkonfirmander fra Møldrup skoles 3. klasser på besøg. Det er lockout-tider, så nogle bliver kørt privat, mens andre kommer med bussen fra Møldrup. For Stine og jeg er det en fornøjelse at tage imod dem. Det er en god flok. Søde, opmærksomme, sjove, interesserede, engagerede. Alfred og Molly, præstegårdens to firbenede beboere, er også rigtig glade for besøg, og sommetider er der oven i købet et par krummer tilbage efter kagen!! Frosten gav sent slip i jorden, så derfor er præstegårdshavens krokus stadig en fryd for øjet her midt i april.
I løbet af otte mandage går vi sammen gennem skabelsen af himmel og jord, slangelusk, fristelse og svage sjæle, kærlighed til Gud og hver mand, Jesu kors og åbne grav, tro, bøn og kristenliv, ligesom vi første gang så Tostrup kirke og de sidste gange taler om hvem og hvad kirken er og om at være en discipel.
Af Robert Ryholt Sognepræst
Vi synger salmer, beder Fadervor, hører bibelhistorie, lytter til musik og forbereder også nogle bidrag til den årlige sommerfest/markedsdag i præstegårdshaven søndag d. 9. juni kl. 13.00, hvor alle er velkomne. Tak for »lån« af jeres dejlige børn! Stine & Robert Ryholt
Simone, Ida-Marie, Lisa og Nikoline, Alfred og Mo lly
Ida tager en tur i tov
et
Simone, Anna og
Anne med Alfred
SOGNEARRANGEMENTER 10
Vedr. mødedage og arrangementer i klubber og foreninger: Se under Klubber og foreninger på side 11 eller kontakt venligst kontaktpersonen.
»Gud & Grill« Torsdag d. 23. maj kl. 17.00 er der familie-gudstjeneste i Roum kirke. Efterfølgende grillmad på legepladsen. »Bøn & Boller« Søndag d. 16. juni kl. 10.30 er der familie-gudstjeneste i Roum kirke. Inden gudstjenesten er der kl. 09.30 rundstykker og tilbehør i det fri. Friluftsgudstjeneste Søndag d. 18. august kl. 14.00 er der gudstjeneste Astrup-parken. Efterfølgende kaffe og brød Sogneaften Torsdag d. 22. august kl. 19.00 i Tostrup kirke Jørgen Østergaard, Tostrup fortæller og viser billeder om kirkens historie. ”Kirke-Uglerne” Voksenkor for alle der har lyst at synge. Koret øver onsdage kl. 19.00 – 21.15 Medvirker ved udvalgte gudstjenester. Korleder: Organist Tove Bitsch Antonsen Gudstjeneste på Toftegården Hver anden onsdag kl. 14.30, lige uger, er der gudstjeneste på Møldrup plejehjem ved Robert Ryholt, Mette Værge, Ulrik Pilemand, Søren Christensen eller Kirsten Krab Koed. Menighedsrådsmøder Tostrup sogn kl. 16.00: Se opslag i kirken Roum sogn kl. 19.00: 26.8 Fælles menighedsrådsmøder: 28.5 Alle menighedsrådsmøder er offentlige. Møderne holdes i konfirmandstuen... Abonnér på Tostrup - Roum kirkernes ugebrev via e-mail, her får du seneste nyt om kirkerne, arrangementer, næste søndags tekst med kommentarer og salmer. Ugebrevet er gratis, tilmelding til sognepræsten mail: rlr@km.dk Ugebrevet kan også ses på www.tostrup-roum.dk, som hele tiden opdateres med det aktuelle stof.
SOGNEKALENDEREN Maj Tor. 23. kl. 17.00 Tir. 28. kl. 9.30 Tor. 30. kl. 19.30 Juni Søn. 9. kl. 13.00 Tir. 11. kl. 9.30 Tor. 13. kl. 19.30 Søn. 16. kl. 9.30 Lør. 22. kl. 19.30 Tir. 25. kl. 9.30 Tor. 27. kl. 19.30 Juli Tir. 9. kl. 9.30 Tir. 23. kl. 9.30 August Tor. 1. kl. 19.30 Tir. 6. kl. 9.30 Tor. 15. kl. 19.30 Søn. 18. kl. 14.00 Tor. 22. kl. 19.00
»Gud & Grill« i Roum kirke Efterfølgende grillmad på legepladsen. Café i Oasen Bibelaften i Oasen
Markedsdag i præstegårds- haven Café i Oasen Møde i Oasen v. Finn Najbjerg, Vinderup »Bøn & Boller« ved Roum kirke. Efterfølgende familie- gudstjeneste Midsommerfest hos Birthe og Dines, Naundrupvej 13, Roum. Båltale v. Søren Christensen, Hvam Café i Oasen Bibelaften i Oasen
Café i Oasen Café i Oasen
Bibelaften i Oasen Café i Oasen Møde i oasen v. Henrik Didriksen, Skive. Gudstjeneste i Astrup-parken Sogneaften i Tostrup kirke v. Jørgen Østergaard
Kommende arrangementer: 22.9.2013 Høstgudstjeneste i Tostrup kirke 29.9.2013 Høstgudstjeneste I Roum kirke 23.10.2013 Sangaften www.tostrup-roum.dk
Klubber og foreninger KFUM & KFUK
Solstrålen Børneklub for 5-10 årige. Klubben mødes om forskellige aktiviteter, synger og hører fortællinger fra Bibelen. Mødes i Oasen, Søndergade 23, Møldrup, mandage kl. 15.00-17.00. Kontaktperson: Else Iversen, tlf. 98 54 68 12.
11
»Solstrålen« Efter 45 år besluttede jeg mig at stoppe i Roum børneklub - »Solstrålen« - samt 10 år i juniorklubben »Stjernen« i håb og med ønske om, at der vil komme nye og yngre kræfter til. Jeg vil gerne her gennem kirkebladet takke for den fine Georg Jensen-uro, som jeg fik af Roum menighedsråd og samtidig en tak til børneklubben for familie-andagtsbogen »Victor og Sofie«. Tak for et kært minde! Venlig hilsen Jytte Laursen
KLF, Kirke & Medie Kontaktperson: Birthe Jensen, tlf. 30 22 52 33.
VIKRA Viborg Kirke Radio sender hver søndag kl. 2021 på 93,8 eller 107,3 Mhz
Indre Mission OASEN Søndergade 23, Møldrup Kontaktperson: Lars Iversen, tlf. 98 54 68 12.
Folkekirkens ungdomsarbejde. Mødes til fælles aktiviteter og drøftelse af Bibelens budskab. Mødes hver anden onsdag kl. 19.30. Kontaktperson: Jette Madsen, tlf. 27 52 22 05.
KFUM Spejderne mødes til fælles aktiviteter i spejderhuset, Ahornvej, Møldrup. Bæverne og Ulve: Bh.kl.-4. kl.: Tirsdag kl. 18.30-20.00. Juniorspejder: 5. kl. og opefter: Torsdag kl. 19.00-21.00. Kontaktperson: Jørgen Møller, tlf. 86 69 15 06.
En gravsten i Roum Niels Peter Laustsen F. 25 - 5 - 1856 D. 21 - 2 - 1931 og hustru Maren Laustsen F. 5 - 12 - 1854 D. 20 - 2 - 1927 Aastrup Hedegaard Fra Familien.
Aastrup Hedegaard var /er en stor gård beliggende Skivevej 166 ved rundkørslen Gl.Aalborgvej, Skivevej, Jorden var tilhørende i Roum sogn. Senere blev kommunekontoret bygget på udstykning ud fra Aastrup Hedegaard, og før det blev gården Vestervang, Gl. Aalborgvej 201 udstykket derfra med 92 tdr. land, det var en søn Laurits Laustsen som fik bygget gård der, han blev senere sognerådsformand i Tostrup - Roum kommune og formand for menighedsrådet i Roum. Eline og Lauritz Laustsen
blev gift 1914, så det har været deromkring Vestervang blev bygget. Aastrup Hedegaard blev overtaget af datter og svigersøn Helene og Niels Ørris , gift 1923. Gården er stadig i familiens eje. For deres store indsats med hede opdyrkning er der rejst en mindesten for Maren og Niels Peter Laustsen i Kongenshus Mindepark for hedens opdyrkere. Niels Peter og Maren Laustsen har virkelig været med til at føre udviklingen videre i sognet. Søren Larsen og Niels Ole Andersen
126 Sognepræst Robert Ryholt, Tingvej 80, Tostrup, 9632 Møldrup. Tlf. 86 69 10 03. rlr@km.dk Fredag er præstens faste fridag. Henvendelse kan rettes til pastor Søren Christensen, Hvam, tlf. 98 64 80 11
Organist Tove Bitsch Antonsen Tlf. 26 82 11 15 Kirkesanger Lotte Føns
Gudstjenester Torsdag Søndag
23. maj
Tostrup
Roum
»Gud og Grill«
17.00
26. maj
Trinitatis søndag
09.00
10.30
2. juni
1. s. e. Trinitatis
19.30 (Christensen)
Søndag
Søndag 9. juni 2. s. e. Trinitatis
13.00 (Præstegårdshaven)
Søndag 16. juni 3. s. e. Trinitatis 09.00
(09.30) 10.30 Familiegudstjeneste efter
(* se side 10)
Søndag 23. juni
4. s. e. Trinitatis
14.00
Søndag 30. juni
5. s. e. Trinitatis
Søndag
7. juli
6. s. e. Trinitatis
Søndag
14. juli
10.30
9.00
Tlf. 20 82 05 14
Graver (Tostrup) Lars Iversen Tlf. 98 54 68 12 40 94 21 79 Graver (Roum) Lene Yde Tlf. 27 14 16 21 Tostrup Menighedsråd Formand: Niels Ole Andersen Tlf. 86 69 10 66 - 30 63 54 76 Roum Menighedsråd Formand: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 »Sognet« udgives af Tostrup og Roum menighedsråd. Redaktion: Robert Ryholt Tlf. 86 69 10 03 (ansvarshavende)
Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 Alice Petersen Tlf. 86 69 19 05 Niels Ole Andersen Tlf. 86 69 10 66 Aase Olesen Tlf. 86 69 14 37 Sats og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S Tlf. 97 17 11 22
7. s. e. Trinitatis
Søndag 21. juli Søndag 28. juli Søndag
4. aug.
Søndag
11. aug.
25. aug.
9.00 (Krab Koed)
8. s. e. Trinitatis
9. s. e. Trinitatis 10. s. e. Trinitatis 11. s. e. Trinitatis
Søndag 18. aug. 12. s. e. Trinitatis Søndag
19.30 (Christensen) 9.00 (Krab Koed) 9.30 (Christensen)
10.30
9.00 14.00 (Astrup-parken)
13. s. e. Trinitatis
9.00 10.30 10.30 9.00
Kirkebil
Indlæg til »Sognet«
Abonnement
Kirkebilen kører til alle guds tjenester kl. 10.30 og 19.30, og alle aftenarrangementer arran geret af menighedsrådene - og markedsdagen. Pris tur/retur kr. 20,00. Kirkebilen skal bestilles senest kl. 16 dagen før på tlf. 21 31 21 31.
… modtages med tak. Har du noget til »Sognet« - en god idé et spørgsmål - bemærkninger til noget, du har oplevet i kirken en kommentar til livet - et ønske - så send det eller mail det til: Tostrup Præstegård, Tingvej 80, 9632 Møldrup, e-mail rlr@km.dk
Sognet udsendes hvert kvartal frit til alle husstande i Tostrup og Roum sogne. Fremsendes udensogns mod p.t. kr. 100,- pr. år. Stof til næste udgave senest: 1. juni 2013 til redaktionen, evt. på mail rlr@km.dk www.tostrup-roum.dk