Møller redder liv by VidenOmVind

[ Men vi vil ikke have et hav af nye opgaver uden at få betaling for dem. Onsdag 8. maj 2013

Henrik Dibbern, de praktiserende lægers formand, der ikke er utilfreds med de nuværende lønninger. Vi får en god løn med de opgaver, vi har nu. Man ville være et skarn, hvis man ikke siger det, mener han. I Jyllands-Posten.

[ Men vi vil ikke have et hav af nye opgaver uden at få betaling for dem.

Torsdag: Udefra/Ytring Fredag: Baglandet Lørdag: Rød/blå Søndag: 2020dense Mandag: Fra mit vindue Tirsdag: Klip

Vindmøllemodstanderne tager folkesundheden som gidsel ved at sætte fokus på de beherskede ulemper ved møllerne.

Deltag også i debatten på www.fyens.dk

Frustratio Frustrationer ud af pen

fyens.dk

Af Henrik Vinther Ellemarksvej 47, Aarhus C - sekretariatsleder, Viden om Vind

ud af pennen

Møller redder liv Møller redder liv Vindmøller sparer året rundt mange for

tidlige dødsfald, fordi de mindsker den luftforurening, der er en følge af af-

Vindmøller sparer året rundt mange for

DEBATP

DEBATPORTRÆT

Vindmøllemodstanderne tager folkesundhedenKRONIK som gidsel ved at sætte fokus på de beherskede ulemper ved møllerne. KRONIK

fyens.dk

FyensStiftstidende { 21

ONSDAG: Debatportræt Torsdag: Udefra/Ytring Fredag: Baglandet Lørdag: Rød/blå Søndag: 2020dense Mandag: Fra mit vindue Tirsdag: Klip

Deltag www.fy

■ Hver gang Kirsten Kramhøft læser noget i avisen, som får hende op i det røde felt, sætter hun sig ved sin computer give dispensation. Men også for at forfatte et fordi støjkravene i forhold læserbrev. til lavfrekvent støj er

■ Hver gang Kirsten Kramhøft læser noget i avisen, som får hende op i det røde felt, sætter hun sig ved sin computer for at forfatte et læserbrev.

give dispensation. Men også fordi støjkravene i forhold skrappere for vindmølNogle af skriverierne entil lavfrekvent støj er ler end forenandre støjder som læserbreve i Fyens skrappere for vindmølNogle af skriverierne ler end for andre støjder som læserbreve kilder. i Fyens Stiftstidende, men andre kilder. Stiftstidende, men andre ■ Kirsten Kramhøft - først blot i skraldespanFor eksempel må ender For eksempel må ender blot i skraldespanfik hun bussen til at stoppe i mennesker i private den. mennesker i private den. Ejlstrup. Nu er det de dyre beboelser, derp-pladser, ikke der står forKirsten Kramhøft har beboelser, der ikke Kirsten Kramhøft har skud. er naboer til vindi godt 30 år jævnligt fyldt til vinder naboer i godt 30 år jævnligt fyldt møller, udsættes debatsiderne i Fyens Stiftsmøller, udsættes debatsiderne i Fyens Stiftsfor op til 25 dB i tidende, som hun selv holfor op til 25 med dB idet om. Så dettidende, som hun selv holdagtimerne. Og der for at være opdateret ender der ud for at være opdateret mennesker, der på, hvad der skerdagtimerne. i hendes joOg med, at det kommer arbejder i ”særligt lokalområde. mennesker, gennem der pennen, griner på, hvad der sker i hendes støjfølsomme omOg netop lokalområdet hun. arbejderi i ”særligt lokalområde. råder” som underOdense og omegn er vigtigt Og hendes mange breve støjfølsomme Og netop lokalområdet i visningsinstitutioner for hende og grobund for gårombestemt ikke ubemærråder” som underOdense og omegn er vigtigt og administrationsde fleste af hendes breve. ket hen. bygninger må tåle op Første gangvisningsinstitutioner Kirsten ytreKirstens venner komfor hende og grobund for til 30 dB. Der er givetvis de sig i avisen i 1983. menterer altid, nårde hun har af hendes breve. ogvar administrationsfleste mange eksempler fra de haft noget i avisen, og det bygninger må tålegenerer op ikke Kirsten spor Første gang Kirsten ytrestørre bysamfund, hvor støjNæste stop: Ejlstrup tilboede 30 dB. Der er givetvis de sig i avisen var i 1983. påvirkningen fra virksomheder og Dengang hun i den tværtimod. trafik overgår disse grænser. Alene Millille by Ejlstrup, hvor bus- fra de- Har du nu været i avisen mange eksempler jøstyrelsens evaluering af regeringens sen, til Kirstens store fruigen, siger de. Og såNæste snak- stop: Ejlstrup større bysamfund, hvor støjstrategi for bekæmpelse af vejstøj fra stration, ikke kørte igenker vi jo om det, og jeg får påvirkningen fra virksomheder og Dengang boede hun i den 2010 dokumenterer, at skønsmæssigt nem. skabt lidt debat om noget, disse grænser.ogAlene Millille by Ejlstrup, hvor bushver tredje husstand, svarende til ca. trafik overgår Efter flere læserbreve siger hun. evaluering af regeringens sen, til Kirstens store fru1,6 millioner mennesker, lever i bebo- jøstyrelsens en underskriftindsamling elser, hvor der sker overskridelse af de strategifik busrute 85 endeligaf et vejstøjLatterligt for bekæmpelse fra stration, ikke kørte igenvejledende støjgrænser. stop i Ejlstrup. at skønsmæssigt De seneste år har især par2010 dokumenterer, nem. Over for disse tal står den reelle Men egentlig tror Kirsten keringsforholdene i Odense arbejde som et videnskabeligt maksvarende tilmidtby ca. fået Kirsten opEfter gene, som vindmølle-naboer må tåle. hver tredje ikke, husstand, at hendes læserbreve af flere læserbreve og værk, og lever en underskriftindsamling Det sidste har VidenOmVind fåetWTS bekræf-optræder da heller Den er på et lavere niveau. Men dertil 1,6 millioner gør denmennesker, store forskel, og det i bebostolen og hen til tasterne. tet af både cheflægen i Sundhedsstyrelkommer, at genevirkningen også er elser, hvor er faktisk helleroverskridelse ikke for at ikke på WHO’s liste over anerkendte der sker af- Der de er alt for lidt fikparkebusrute 85 endelig et sen og ved direkte henvendelse tilAf de to tog, hvor et påstået sundhedsaspekt er stærkt begrænset tidsmæssigt, fordi vejledende ændre en hel masse, at hun ringspladser i Odense, sygdomme. samme grund får ingen støjgrænser. stopogi Ejlstrup. chefer for de arbejdsmedicinske klinik- taget som gidsel for det, andre benævstøjgenen afhænger af, hvorfra og hvor forfatter så mange. det koster det hvide ud af patienter diagnose. disse talhun står den reelle Men egentlig tror Kirsten ker i Region Syddanmark. Menstillet hvor- denne ner som genevirkninger. stærkt det blæser. Ud fra analyser af de Over for Ofte bliver frustreøjnene. vindmølle-naboer ikke, dan hænger det sammen med, at man i Mens vindmøllemodstanderne med tilgængelige klimadata ved man nem- gene, som ret over noget, hun læser må tåle. - Det er simpelthen forat hendes læserbreve pressen kan læse indlæg, der refererer voldsom fået retorik italesætter risikoen for lig, at den maksimale støjgene er be- Den er ipå avisen, og for niveau. at få det ud dårligt. Det sidste har VidenOmVind bekræfet lavere Men dertil gør den store forskel, og det til møder på Vestfyn steder, helbredsrelaterede følgevirkninger af grænset til 10-15 pct. af årets samlede kommer, af systemet, skriver hun deogså er - Og så skal man er betale tetogafandre både cheflægen i Sundhedsstyrelat genevirkningen faktisk heller ikke for at hvor repræsentanter for de organiseat bo som nabo til vindmøller, konstatimetal. Vel at mærke kun for dem, der mange læserbreve. forud, det er jo helt lattersen og ved direkte henvendelse til de to tog, hvor etbor påstået sundhedsaspekt stærkt begrænset tidsmæssigt, ændre rede vindmøllemodstandere fremfører terer sundhedsmyndighederne nemlig allertættest på vindmøllen.er - Jeg bor alene, så jeg kan fordi ligt, siger Kirsten, mens hunen hel masse, at hun chefer for deatarbejdsmedicinske klinik- nok taget støjgenen afhænger af,udhvorfra hvor forfatter så mange. en sag om en person, der hævder, nøgternt, at enkeltindivider kansom gidsel for det, andre benævjo ikke lade det gå over og bliver lidt mere bestemt i vedkommende er blevet syg af at bo være generet af hvornaboskabet, men Vindmøllenaboer må ligesom andre, derstærkt det nogen. ker i Region Syddanmark. Men ner ikke som genevirkninger. blæser. Ud fra analyserstemmen. af de Ofte bliver hun frustresom nabo til vindmøller? blive syge. Denne vurdering sker på bor i nærheden af store infrastrukturJeg har ikke engang Hun synes dog, at der den dan hænger det sammen med, at man i Mens vindmøllemodstanderne med tilgængelige klimadata ved man nemret over noget, hun læser Svaret er selvfølgelig, at det slet ikke grundlag af den internationale forskanlæg, acceptere visse genevirkninger. en hund, jeg kan snakke lidt pressen kan læse indlæg, der refererer voldsom retorik italesætter risikoen for lig, at den maksimale støjgene erseneste be- tid har været i avisen, og for at få det ud hænger sammen. Hvilken diagnose ningslitteratur, der anerkender geneFlere undersøgelser indikerer dog, at forbedringer på den front, tilfået møder Vestfyn og andre steder, helbredsrelaterede følgevirkninger af for grænset til 10-15 pct. af årets samlede af systemet, skriver hun de den pågældende har stillet,på vides virkninger, men afviser konsekvenser over halvdelen af beboerne inden men afviser, at hendes lærepræsentanter de organiseat bo som nabo til vindmøller, konstaVel at mærke kun for dem, der kan have haft mange ikke, men den kan hvor ikke sættes i direkte forfor helbredet. Vurderingen omfatter en radius af én km slet ikke oplever ge-timetal.Blå serbreve no- læserbreve. bog relation til vindmøller. har jeg også den lavfrekvente støj, der er ensundhedsmyndighederne ner. Og for dem, der gør, er det i stærktbor allertættest på vindmøllen. gen indflydelse. redeDet vindmøllemodstandere fremfører terer nemlig - Jeg bor alene, så jeg kan fra chefen for den arbejdsmedicinske del af lydbilledet fra møllerne, og som omfang og ved betydeligt Navn: Kirsten Kramhøft Hun lover dog at forfatte en sag om en person, der hævder, at nøgternt, atbegrænset enkeltindivider nok kan jo ikke lade det gå ud over klinik, hvor vedkommende hævder at fylder meget i diskussionen mellem lavere støjeksponeringer sammenAdresse: Gotersvej 11, 5200 flere breve, så længe hun vedkommende er blevet syg og af modstandere at bo være af naboskabet, men ikke der nogen. have fået stillet diagnosen. tilhængere af vind-generet lignet med trafikstøj. Samtidig kan vi Vindmøllenaboer Odense V må ligesom andre, læser noget, der, som hun som nabo til vindmøller? blive syge. Denne vurdering store infrastruktur- Jeg har ikke engang møller på land. som samfund glæde ossker over,på at vind- bor i nærheden Født: 27. juliaf 1942 selv udtrykker det, giver Eksemplet illustrerer, atSvaret det er en vej møllerne er en kilde til vedvarende, Uddannelse: Kontoruddannet, hende røde knopper. er selvfølgelig, at det slet ikke grundlag af den internationale forskanlæg, acceptere visse genevirkninger. en hund, jeg kan snakke brolagt med forhindringer, kom- Hvilken I forhold til lavfrekvent støj er vindmølforureningsfri energi til gavn for klima,Flere undersøgelser men er pensioneret nu. hængernår sammen. diagnose ningslitteratur, der anerkender geneindikerer dog, at munalpolitikerne skal gøre tingene op lenaboer beskyttet døgnet rundt med miljø og energiforsyningssikkerhed. Tre ting hun gerne skriver om: denarbejde pågældende stillet,bindende vides kravvirkninger, men beboerne inden for imod hinanden i deres med at har et fået ufravigeligt, på 20 Og, på afviser grund afkonsekvenser den positive effekt på over halvdelen Lukningenaf af Thomas B. Thriikke,vindmøllepromen den kan ikke i direkte helbredet. Vurderingen omfatter én parkeringsforhold km slet ikke oplever getage stilling til konkrete dB, ogsættes det er mere end, hvad for andre luftforureningen, også til gavn for fol- en radius gesaf Gade, i jekter. Et godt råd er at bede om doku- nyderDet godthar af. Både kesundheden.støj, der er en og hvad ellers relation til vindmøller. jeg fordi kravene ogsåtilden lavfrekvente ner. OgOdense for dem, derdergør, erfår det i stærkt Af Julie Reese Carlsen mentation for fremsatte påstande, andre støjkilder ikke er bindende, hende op i det røde jurc@fyens.dk fra chefen forsåden arbejdsmedicinske del afmen lydbilledet fra møllerne, og som begrænset omfang ogfelt. ved betydeligt Navn: Kirsten Kramhøft man ikke risikerer at blive passager i et kun vejledende med mulighed for at Illustration: Asger Thor Bygebjerg tidlige dødsfald, fordi de mindsker den fossile brændsler. Ifølluftforurening, derbrænding er en følge afafafet tværfagligt forskningscenter brænding af fossilege brændsler. Ifølge et tværfagligt forskningscenter ved Aarhus Universitet sker der i ved Aarhus Universitet sker der i Danmark hvert år ca. 3400 for Danmark hvert år ca. 3400 for på grund af lufttidlige dødsfald på tidlige grund afdødsfald luftforurening, forurening, og derfor må man og derfor må man anerkende, at vindmøllerne anerkende, at vindmøllerne yder et betydeligt bidrag til at yder et betydeligt bidrag til at forbedre folkesundheden. forbedre folkesundheden. På trods heraf kræver På trods heraf kræver Landsforeningen Naboer til kæmpevindmøller Landsforeningen stop for Naboer til yderligere udbygning af vindkæmpevindmøller stop for møller på land med den beyderligere grundelse, at de udgør en risiko udbygning af vindfor folks helbred. møller på land med den beDette paradoks bliver ikke at de udgør en risiko grundelse, mindre af, at risikoen forhenføfolks helbred. res til det såkaldte Wind Turbine Dette paradoks bliver ikke Syndrom (WTS), der er ”opfundet” mindre Nina af, atPierrisikoen henføaf den canadiske børnelæge point i en artikel, hun forsåkaldte flere resskrev til det Wind Turbine år siden. De danske sundhedsmynSyndrom (WTS), der er ”opfundet” digheder har i pæne, men bestemte af den canadiske børnelæge Nina Piervendinger stemplet Nina Pierpoints point i enmakartikel, hun skrev for flere arbejde som et videnskabeligt år siden. De danske sundhedsmynværk, og WTS optræder da heller ikke på WHO’s liste over anerkendte digheder har i pæne, men bestemte sygdomme. Af samme grund fårstemplet ingen vendinger Nina Pierpoints patienter stillet denne diagnose.

[ Vindmøllenaboer må ligesom andre, der bor i nærheden af store [ Vindmøllenaboer infrastrukturanlæg, må ligesom andre, der acceptere visse genevirkninger. bor i nærheden af store

infrastrukturanlæg, acceptere visse genevirkninger.

Blå bog

klinik, hvor vedkommende hævder at have fået stillet diagnosen.

Eksemplet illustrerer, at det er en vej

brolagt med forhindringer, når kommunalpolitikerne skal gøre tingene op imod hinanden i deres arbejde med at tage stilling til konkrete vindmølleprojekter. Et godt råd er at bede om dokumentation for fremsatte påstande, så man ikke risikerer at blive passager i et

fylder meget i diskussionen mellem tilhængere og modstandere af vindmøller på land.

I forhold til lavfrekvent støj er vindmøllenaboer beskyttet døgnet rundt med et ufravigeligt, bindende krav på 20 dB, og det er mere end, hvad andre nyder godt af. Både fordi kravene til andre støjkilder ikke er bindende, men kun vejledende med mulighed for at

lavere støjeksponeringer sammenlignet med trafikstøj. Samtidig kan vi som samfund glæde os over, at vindmøllerne er en kilde til vedvarende, forureningsfri energi til gavn for klima, miljø og energiforsyningssikkerhed. Og, på grund af den positive effekt på luftforureningen, også til gavn for folkesundheden. Illustration: Asger Thor Bygebjerg

Adresse: Gotersvej 11, 5200 Odense V Født: 27. juli 1942 Uddannelse: Kontoruddannet, men er pensioneret nu. Tre ting hun gerne skriver om: Lukningen af Thomas B. Thriges Gade, parkeringsforhold i Odense og hvad der ellers får hende op i det røde felt.