Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu. In enim justo, rhoncus ut, imperdiet a, venenatis vitae, justo. Nullam dictum felis eu pede mollis pretium. Integer tincidunt. Cras dapibus. Vivamus elementum semper nisi. Aenean vulputate el 1
Udgivet af: Vinnumรกlastofnun Kringlan 1 103 Reykjavik Ansvarlig: Tryggvi Haraldsson
2
Forord......................................................................................................................................................................... 4 Program for Nordisk Arbejdsløshedsforsikringsmøde 2017 ........................................................... 5 Deltagerliste til Nordisk Arbejdsløshedsforsikringsmøde 2017 ...................................................... 7 Indlæg ...................................................................................................................................................................... 10 Deleøkonomien som koncept samt omfang i de nordiske lande – Fordel eller ikke? Kristin Jesnes (NO) ......................................................................................................................................... 10 Sveinn Tjörvi Viðarsson (IS) ......................................................................................................................... 11 Hvilken udfordring er der i forhold til arbejdsløshedsforsikringer som er påvirket af deleøkonomien og øget digitalisering? Kirsten Brix Pedersen (DK) ........................................................................................................................... 12 Ulf Hellstenius (SE) ......................................................................................................................................... 13 Høgni i Stórustovu (FO) ............................................................................................................................... 14 Hvad mener arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter om udfordringer til rettigheder/forsikringer på arbejdsmarkedet knyttet til deleøkonomien og øget digitalisering? Harri Hellstén (FI) ............................................................................................................................................ 15 Þórunn Sveinbjarnardóttir (IS) ................................................................................................................... 16 Gunnar Valur Sveinsson (IS)........................................................................................................................ 17 Hvordan forbereder vi os og hvordan sikrer vi et bæredygtig arbejdsmarked og social sikkerhed således at den nordiske arbejdsmarkedsmodel vil stå stærkt? Arto Leinonen (FI) ........................................................................................................................................... 18 Gissur Pétursson (IS) ...................................................................................................................................... 19 Jan Strøbæk (DK) ............................................................................................................................................ 20 Ellen Chr. Christiansen (NO) ....................................................................................................................... 21 Ingvi Hrannar Ómarsson (IS) ...................................................................................................................... 22 Evaluering............................................................................................................................................................... 23
3
Denne rapport indeholder dokumentering fra det Nordiske Arbejdsløshedsforsikringsmøde 2017. Mødet blev holdt i Island 14. og 15. september 2017 i Hella i Syd-Island. De nordiske arbejdsløshedsforsikringsmøder afholdes hvert andet år og værtslandet går på skift mellem de nordiske lande. Det er også værtslandet, der varetager forberedelsen og sekretariatsopgaverne i forbindelse med mødet. Planlægningen af mødet sker i regi af den permanente komité for det nordiske arbejdsløshedsforsikringsmøde. Nordisk Ministerråd giver støtte til afholdelsen af møderne men denne begivenhed betragtes som en vigtig del af de nordiske landes dialog om arbejdsmarkedsudviklingen. Der var 84 deltagere fra alle de nordiske lande i dette års møde.
Årets tema var : Arbejdsløshedsforsikringer, deleøkonomi og digitalisering. Hvordan udvikler vi arbejdsløshedsforsikringer i forhold til deleøkonomien og øget digitaliseting? Mødet blev struktureret på den måde at konceptet deleøkonomi, dens omfang og den inflydelse det har på arbejdsløshedsforsikringer i de nordiske lande blev hovedfokus den første dag. Efter frokost var det fokus på hvilke udfordringer der er i forhold til arbejdsløshedsforsikringer som er påvirket af deleøkonomien og øget digitalisering i de nordiske lande. Da fik vi hørt fra de mennesker som er experter på området i Danmark, Sverige og Færøerne. Efter kaffepause den første dag var det fokus på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsparternes syn på de udfordringer til rettighed på arbejdsmarkedet som er knyttet til deleøkonomien og øget digitalisering. Da fik vi hørt fra en ansvarlig fra virksomhederne i Finland samt to repræsentanter fra arbejdslivet i Island. Den anden dag var det fokus på fremtiden og hvordan vi kan forberede os og hvordan vi sikrer et bæredygtigt arbejdsmarked og sociale sikkerhed således at den nordiske arbejdsmarkedsmodel vil stå stærkt. Da fik vi et indlæg fra projektchef i Finansministeriet i Finland samt reaktioner og input fra ansvarlige i arbejdsløshedsforsikringssystemerne i Island, Danmark og Norge. Til sidst fik deltagerne indlæg fra en innovationsexpert i Island som talte om skolernes og arbejdsgivernes nødvendige reaktioner til de ændringer som finder sted i arbejdslivet og hele samfundet. Til slut afsluttedes konferansen med at Færøerne modtog ledelsen af det næste nordiske arbejdsløshedsforsikringsmøde som vil blive holdt i Torshavn 2019. Efter frokost blev deltagerne kørt til tre innovationsinspirerende steder i arbejdslivet på sydkysten af Island, Ölvisholt Bryggeri, Skyrgerðin og Banana house. Alle indlæg på skandinavisk sprog blev tolket til engelsk. Med udsendelsen af denne rapport vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle deltagerne, de mange oplægsholdere samt de kolleger og samarbejdsparter, der bidrog til et spændende og udbytterigt møde.
Gissur Pétursson Direktør i Arbejdsdirektoratet Island
4
5
6
Danmark Eva Obdrup
3F-A
eva.obdrup@3f.dk
Morten Sloth
Byggefagenes A-kasse
mos@bf-a.dk
Verner Sand Kirk
Danske A-kasser
vsk@danskeakasser.dk
Karen Louise Riis
Danske A-kasser
klr@danskeakasser.dk
Maria Berg Lid Andersen
Danske A-kasser
mba@danskeakasser.dk
Kim Serup
Min A-kasse
serupkim@gmail.com
Kirsten Brix Pedersen
STAR
kbp@star.dk
Morten Bergulf
STAR
mbg@star.dk
Jan Strøbæk
STAR
jas@star.dk
Jesper Hørdum Nielsen
STAR
jeh@star.dk
Birgitte Kjelgaard Andersen
STAR
bka@star.dk
Høgni Olsen
Arbeiðsloysisskipanin
hognio@als.fo
Magni á Deild Olsen
Arbeiðsloysisskipanin
magni@als.fo
Høgni í Stórustovu
Arbeiðsloysisskipanin
hognio@als.fo
Eyðfinnur Jacobsen
Arbeiðsloysisskipanin
hognio@als.fo
Færøerne
Finland Kirsi Muinonen
Arbetslöshetskassornas Samorganisation kirsi.muinonen@tyj.fi
Niina Jussila
Arbetslöshetskassornas Samorganisation niina.jussila@tyj.fi
Tea Holmström
FIN-FSA
tea.holmstrom@fiva.fi
Eeva Vartio
Kansaneläkelaitos
eeva.vartio@kela.fi
Hanna Hämäläinen
Ministry of Economic Affairs and Employment
Hanna.Hamalainen@tem.fi
Arto Leinonen
Ministry of Finance
arto.leinonen@vm.fi
Pekka Paaermaa
Ministry of Social Affairs and Health
pekka.paaermaa@stm.fi
Harri Hellstén
The Federation of Finnish Enterprises
harri.hellsten@yrittajat.fi
Stefan Högnabba
Super arbetslöshetskassa
stefan.hognabba@supertk.fi
Pirjo Väänänen
SAK
pirjo.vaananen@sak.fi
Janne Metsämäki
TVR (Unemployment Insurance Fund)
janne.metsamaki@tvr.fi
Sabine Westin
TVR (Unemployment Insurance Fund)
sabine.westin@tvr.fi
Þórunn Sveinbjarnardóttir
Bandalag háskólamanna, BHM
tsv@bhm.is
Erna Guðmundsdóttir
Bandalag háskólamanna, BHM
erna@bhm.is
Kolbeinn Gunnarsdóttir
Formaður Vlf. Hlíf
kolbeinn@hlif.is
Ingi Valur Jóhannsson
Ministry of Welfare
ingi.v.johannsson@vel.is
Sveinn Tjörvi Viðarsson
Ríkisskattstjóri
sveinn.vidarsson@rsk.is
Island
7
Jóhann Hlíðar Harðarson
RÚV - Fundarstjóri
joihlidar@gmail.com
Gunnar Valur Sveinsson
Samtök Ferðaþjónustunnar
gunnar.valur@saf.is
Unnur Sverrisdóttir
Vinnumálastofnun
unnur.sverrisdottir@vmst.is
Sverrir Berndsen
Vinnumálastofnun
sverrir.berndsen@vmst.is
Hrafnhildur Tómasdóttir
Vinnumálastofnun
hrafnhildur.tomasdottir@vmst.is
Gissur Pétursson
Vinnumálastofnun
gp@vmst.is
Jóngeir Hlinason
Vinnumálastofnun
jongeir.hlinason@vmst.is
Frank Friðrik Friðriksson
Vinnumálastofnun
frank.fridriksson@vmst.is
Vignir Hafþórsson
Vinnumálastofnun
vignir.hafthorsson@vmst.is
Vilmar Pétursson
Vinnumálastofnun
vilmar.petursson@vmst.is
Gísli Davíð Karlsson
Vinnumálastofnun
gisli.karlsson@vmst.is
Íris Guðmundsdóttir
Vinnumálastofnun
iris.gudmundsdottir@vmst.is
Sandra Árnadóttir
Vinnumálastofnun
sandra.arnadottir@vmst.is
Guðrún Sigríður Gísladóttir
Vinnumálastofnun
gudrun.gisladottir@vmst.is
Tryggvi Haraldsson
Vinnumálastofnun
tryggvi@vmst.is
Karl Sigurðsson
Vinnumálastofnun
karl.sigurdsson@vmst.is
Soffía Gísladóttir
Vinnumálastofnun
soffia.gisladottir@vmst.is
Edda Bergsveinsdóttir
Vinnumálastofnun
edda.bergsveinsdottir@vmst.is
Eiríka Ásgrímsdóttir
Vinnumálastofnun
eirika.asgrimsdottir@vmst.is
Arna Jakobína Björnsdóttir
Vinnumálastofnun
jakobina@kjolur.is
Odd Wålengen
Arbeids- og socialdepartementet
odd.walengen@asd.dep.no
Else Pernille Torsvik
Arbeids- og sosialdepartementet
ept@asd.dep.no
Mona Martinsen
Arbeids- og sosialdepartementet
mom@asd.dep.no
Betzy Hedding
Arbeids- og velferdsdirektoratet, NAV
betzy.stina.hedding@nav.no
Benedicte Stavnum
Arbeids- og velferdsdirektoratet, NAV
benedicte.stavnum@nav.no
Kristin Kvanvig
Arbeids- og velferdsdirektoratet, NAV
kristin.kvanvig@nav.no
Sonja Skinnarland
Arbeids- og velferdsdirektoratet, NAV
Sonja.skinnarland@nav.no
Kristin Jesnes
Fafo
krj@fafo.no
Anita Mølmesdal Sivertsen
NAV
anita.molmesdal.sivertsen@nav.no
Ellen Chr. Christiansen
NAV Arbeid og Ytelser
ellen.christiansen@nav.no
Rina Negård Halvorsen
NAV Arbeid og Ytelser
rina.n.halvorsen@nav.no
Beate Setså Borge
NAV Arbeid og Ytelser
beate.setsa.borge@nav.no
Per Morten Svenkerud
NAV Arbeid og Ytelser Hamar
per.morten.svenkerud@nav.no
Audrey Caroline Hamer
NAV Arbeid og Ytelser Oslo
audrey.hamer@nav.no
Camilla Toll
NAV Arbeid og Ytelser Sarpsborg
camilla.toll@nav.no
Gry Bovard Hansen
NAV Arbeid og Ytelser styringsenhet
www.gry.bovard.hansen@nav.no
Åse-Marie Linderö
Arbetsförmedlingen
ase-marie.lindero@arbetsformedlingen.se
Stefan Högman
Arbetsförmedlingen
stefan.hogman@arbetsformedlingen.se
Martin Sandblom
Arbetsförmedlingen
martin.sandblom@arbetsformedlingen.se
Björn Johansson
Arbetsförmedlingen
bjorn.johansson@arbetsformedlingen.se
Melker Ödebrink
Arbetslöshetskassornas Samorganisation
melker.odebrink@samorg.org
Norge
Sverige
8
Ulf Hellstenius
Arbetslöshetskassornas samorganisation
ulf.hellstenius@samorg.org
Harald Petersson
Arbetslöshetskassornas Samorganisation
harald.petersson@unionen.se
Katarina Bengtson Ekström
Arbetslöshetskassornas Samorganisation
katarina.bengtson.ekstrom@aea.se
Helena Wågberg
Arbetslöshetskassornas Samorganisation
helena.wagberg@kommunal.se
Katarina Mattsson
Arbetslöshetskassornas Samorganisation ulf.hellstenius@samorg.org
Jenny Bredahl
Arbetsmarknadsdepartementet
jenny.bredahl@regeringskansliet.se
Jessica Idbrant
IAF
jessica.idbrant@iaf.se
Peter Ekborg
IAF
peter.ekborg@iaf.se
Ulf Staffansson
IAF
ulf.staffansson@iaf.se
Lena Aronsson
Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen lena.aronsson@iaf.se
Annelie Westman
Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen annelie.westman@iaf.se
9
Se alle præsentationer (slider) og andet material findes her: www.vinnumalastofnun.is/umokkur/radstefnur/norraena-atvinnuleysistryggingamotid-a-hellu-2017/det-nordiskearbejdsloeshedsforsikringsmoede-2017
K
ristin Jesnes forsker hos Fafo i Norge var den første på dagsordenen og forklarede grundigt konceptet deleøkonomi/platforms økonomi og dens omfang i Norden. Fafo havde tidligere undersøgt omfang og struktur i de forskellige nordiske lande og var præsentationen indledende til den videre diskussion.
Kristin Jesnes er forsker ved Fafo og har en master i statsvitenskap fra Sciences Po i Paris og en bachelor i sammenlignende politikk fra Universitet i Bergen. Jesnes er og har vært involvert i flere forskningsprosjekter om delingsøkonomien, herunder om aktører og arbeid i delingsøkonomien og om status for delingsøkonomien i de nordiske landene. Jesnes var med på å organisere den
”Platforms økonomien stoler på nordiske konferansen Shaping the Future of Work in the software interface, de matcher Nordic countries – the Impacts of the Sharing Economy and kontingent arbejdstager med dem som New Forms of Work i Oslo våren 2017. søger særskilt service eller tjeneste. Platformsøkonomien modtager betaling i forhold til opgaven og informationer er blevet genereret og holdt”. Kristin forklarede hvor spændende det var når Über blev til virkelighed i Norge og hvordan hun kunne ikke se på forhånd hvilke konsekvenser den skulle have i samfundet. Kristin forklarede forskellige variationer vi ser f.eks. mellem Småjobber og Airbnb og hvordan både personer og virksomheder/andre personer bruger platform som arbejde. Fafo sammen med SNF og Sifo i Norge har haft ansvar for at udarbejde en sammenfatning over tjenester i Norge i forbindelse med deleøkonomien. Deres undersøgelser viser blandt andet at i Norge har 7% af indbyggerne brugt apper eller websider for at sætte ud opdrag til frilansere eller opdragstagere. Hvor stort omfanget kan blive drejer sig om faktorer som parterne i arbejdslivet, myndighederne, arbejdsledighed, ulighed og hvilke tjenester er potentiale til at flytte sig ud til platformer. Kristin Jesnes fortalte om definitionen mellem arbejdsgivere og opdragsgivere for at forklare hvordan det kan påvirke rettigheder og pligter. Ifølge, Kristin ligger mulighederne i platformsøkonomien blandt øget innovation/vækst, stærkere konkurrence, bedre ressourcer, større fleksibilitet/lavere prise og nye indkomstmuligheder. Udfordringerne ligger i risikoen for uretfærdig konkurence, skat/finansiering til velfærdstaten og sociale rettigheder/velfærdsordninger. Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1905/kristin-jesnes.pdf
10
S
veinn Tjörvi Viðarsson jurist hos Ríkisskattstjóri (RSK) i Island fortalte om skattemyndighedernes udfordringer i forhold til indbetaling af skat fra dem som arbejder indenfor deleøkonomien. I Island er det 4% af alle registrerede ejendomme udlejet igennem Airbnb. Det er verdensrekord og betyder at de islandske skattemyndigheder har store udfordringer i forhold til platformsøkonomi som Airbnb. På grund af det har RSK lavet en undersøgelse Sveinn Tjörvi Viðarsson is a 32 years old lawyer for at forsøge at skabe nogen viden om working within the department of inspection at the omfanget og for at få noget billede af hvor Directorate of Internal Revenue (RSK) in stort antal det er som betaler skat af disse Iceland. Sveinn Tjörvi has a master degree in law indtægter. Resultaterne var meget from the University of Reykjavik. Sveinn Tjörvi is the overraskende og vice-president for the Union of Lawyers in Iceland viste at kun and has a big enthusiasm and interests for labour 15% betaler market issues. skat af disse indtægter. Sveinn Tjörvi viste også at 26% af dem som lejer ud på Airbnb i Island og betaler skat er ejere af to boliger eller flere. Det giver nogle ideér om hvor stort omfang lejere det er som har høje indtægter af Airbnb og undgår at betale til samfundet af disse indtægter. Årsagen for at det kan være svært at ”få fat” i deleøkonomien er at den er baseret på individer, den har billede af at ikke være en økonomisk aktivitet og ikke mindst hemmeligheden blandt selve platformene som slet ikke deler informationer med det offentlige over grænser. Ifølge Sveinn Tjörvi har RSK forsøgt at forstærke sin inspektion blandt Airbnb f.eks. med anmodning om informationer fra Airbnb og banker og med at besøge boliger sammen med politiet. RSK har også kommet med forslag til ændringer i lovgivningen som nu er blevet simplificeret. Til sidst påmindte Sveinn at Airbnb og andre platformer har selvfølgelig været stor fordel for Island efter krisen i 2008 men vi må være bedre til at reagere når ændringerne kommer og vi skal altid tænke om rettigheder og pligter i forhold til det. Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1903/sveinn-tjorvi-vidarsson.pdf
11
K
irsten Brix Pedersen, kontorchef for arbejdsmarkedsydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark fortalte om udfordringer og reaktioner i det danske system for arbejdsløshedsforsikringer som de nævner “Nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsliv”. Kirsten fortalte om anbefalningerne som var begrundelserne for ændringerne i dagpengesystemet i Danmark. “Dagpengekommissionen anbefalede et tryggere og mere fleksibelt dagpengesystem, hvor det skulle betale sig at tage alle typer jobs”.
Kirsten Brix Pedersen er kontorchef for
Arbejdsmarkedsydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Kirsten er
uddannet cand.jur., og har siden 2006 været Kommissionen anbefalede også et mere digitalt kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, først i dagpengesystem, hvor bl.a optjening af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen og dagpengeret og beregning af dagpenge skulle nu i Styrelsen for Arbejdsmared og Rekruttering. ske på baggrund af registeroplysninger i indkomst og gøres månedsbaseret. Dagpengekommissionens kernepunkt var at det var behov for et rummeligt dagpengesystem, der tager højde for den komplekse situation, som selvstændige, honorarlønnede og freelancere er i.
“I virkeligheden er det så enkelt at alle arbejdsindtægter, der betales SKAT af, skal være grundlag for rettigheder i dagpengesystemet og kan kombineres.” Ifølge Kirsten er det såden at løsningerne ligger i klare definitioner af aktiviteter i dagpengesystemet hvor vi har lønarbejde, selvstændig virksomhed, formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. I forhold til deleøkonomien og arbejdsløshedsforsikringer var det Kirstens mening at det vil være behov for bedre definering af deleøkonomiens aktiviteter og hvordan disse aktiviteter skulle indgå i det nye dagpengesystem. Med bedre definering vil det være nemmere at svare på om de skal beskattes som Aindkomst, B-indkomst, selvstændige virksomheder eller måske “fritidsbeskæftige” hvis de har et begrænseet omfang. Det vigtigste fra Kirstens side er at det skal være lovligt. Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1898/kirsten-brix-pedersen.pdf
12
U
lf Hellstenius fra Arbetslöshedskassornas Samorganisation (SO) i Sverige fokuserede på samme spørgsmål som Kirsten og gav SOs syn på emnet.
Ulf startede sin præsentation på korte overvejelser i forhold til digitalisering i nutid og fremtid inden han kom ind på det svenske arbjedsløshedsforsikringssystem hvor både ansatte og virksomheder er forsikrede. Selvstændige behandles f.eks. som virksomheder eller iværksættere når ansatte arbejdstagere behandles som ansatte (uselvstændige). I sin præsentation fokuserede Ulf på tre spørgsmål: 1.
2.
3.
Kan delingsøkonomien eventuelt betyde at færre opfylder kravene til dagpenge eller at flere får lavere beløb fra dagpengesystemet ? Kan delingsøkonomien eventuelt betyde at dagpengesystemerne får flere komplicerede sager at behandle ? Behøver dagens lovgivning at opdateres ?
Ulf Hellstenius är chef för den juridiska avdelningen vid
Arbetslöshetskassornas Samorganisation (SO) sedan två år. Ulf, som är utbildad jurist, har arbetat med frågor som anknyter till arbetslöshetsförsäkringen i mer än tio år, inledningsvis som försäkringsjurist
Konkluderet syntes Ulf at det vil altid findes tilfælde på vid AEA och sedan som chefsjurist vid arbejdsmarkedet hvor opgaver ikke regnes som ret til Alfa-kassan. Ulf är för närvarande även dagpenge f.eks. hos politikere og “företroendevalgta” engagerad som expert i delegationen som sådan set ikke er ansatte men de er valgt til en mot överutnyttjande av och felaktiga opgave. Ulf nævnte også andre exempler men han mener utbetalningar från välfärdssystemet. at det vil altid være vores ansvar at finde nogle løsninger hvis vi ser typer af opgaver som vi synes skulle regnes til ret i systemet. Ulf tror også at på grund af deleøkonomien kommer vi til at se flere komplicerede sager i den nærmeste fremtid indenfor arbejdsløshedsforsikringer. Om vi behøver opdatering i lovgivning synes Ulf den type spørgsmål først og fremmest at berøre politikere men sagde at man kunne forestille sig at det vil komme op nogle tilfælde hvor regelværket ikke helt lever op til nutiden hvor vi har flere som ønsker at arbejde selvstændigt og udnytte den fordel og fleksibilitet deleøkonomien tilbyder.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1904/ulf-hellstenius.pdf
13
H
øgni i Stórustovu, afdelingsleder for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning i ALS gav færøsk indspil til spørgsmålet om deleøkonomien og dens udfordringer indenfor arbejdsløshedsforsikringssystemet. Høgni gav et indblik til historien og hvordan vi tidligere har haft delingsøkonomi i vores liv. Høgni mener at deleøkonomien har været et element i færøsk fællesskab i lang tid hvor menneskerne udnytter ressourcer og kompetencer uden at det bliver tale om en pengeøkonomi. Høgni fortalte om mulighederne som ligger i den nye teknik og hvordan færøsk samfund har udnyttet disse. Høgni ser teknikken blandt platformer og digitalisering som stor mulighed for færøsk ungdom som nu kommer ind på arbejdsmarkedet med øget innovation og nye ideér. Den største udfordring synes Høgni vil være at kun Aindtægter nu er forsikrede men ikke anden indtægt. “Hvordan regulerer vi og samtidig rummer menneskers unikke færdigheder ?” Når vi står foran såden et spørgsmål synes Høgni det vil være vigtigt at vi ser på vores erfaring og reagerer ifølge udviklingen i samfundet.
Høgni i Stórustovu er afdelingsleder for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning i
Arbeiðsloysisskipanin (ALS) siden 2009. Høgni i Stórustovu er uddannet jurist. Har har tidligere været ansat som jurist i ALS i perioden 1995-1997. Derudover har Høgni været fuldmægtig i Vinnumálaráðið (Erhvervsministeriet) i perioden 1997-1999, hvor han har arbejdet med blandt andet arbejdsmarkedsområdet.
Fordelerne af øget digitalisering synes Høgni vil være mere effektivisering, bedre overblik, øget systematisering, bedre kontrol, flere besparelser, skaber tid til andre opgaver, lige adgang for alle og hvor nemt det vil være at køre autopilot. Ulemperne er på samme tidspunkt det at med øget digitalisering er mennesket blevet fjernet og vi ved ikke helt hvordan det påvirker vores hjerner og dagliglivet. Høgni afsluttede sit indlæg med et videoklip fra filmen Big Hero 6 som viser komisk hvordan teknologien kan skabe andre for-hindringer og problemer.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1896/hogni-i-storustovu.pdf
14
H Harri Hellstén is the head of labour market affairs at The Federation of
Finnish Enterprises (FFE). The FFE has the largest membership of all
business-related federations in Finland. Harri has been working for the FFE for eight years and has all this time been responsible for the influencing, advising and teaching of the social security system, especially concerning entrepreneurs. He has a master degree in law from the University of Helsinki.
arri Hellstén er chef hos den finske organisation for virksomheder (FFE), ansvarlig for afdelingen om arbejdsmarkedspørgsmål. I sit oplæg fokuserede Harri på behovet for ændringer i arbejdsløshedsforsikringssystemerne for området mellem lønarbejde og traditionelt foretagende. Harri fortalte om en rapport/undersøgelse i Finland som indeholdt anbefalninger om at fremme selvstændige beskæftigelse som bibeskæftigelse og bedre overveje forskellige arbejdsformer samt muliggøre en god overgang fra iværksættere til lønmodtagere og omvendt. “Målet er at gøre det lettere at for eksempel, som ledig at starte forretningsaktiviteter som bibeskæftigelse.”
Rapporten foreslog to konkrete anbefalinger: 1. Vurdering af betydningen af beskæftigelsesegnetheden. 2. Kombineret arbejdsløshedsforsikring. Begge anbefalinger gik videre til fortsat forberedelse. Ledige kan arbejde som entreprenører i fire måneder uden at tabe sine arbejdsløshedsdagpenge fra den 1. januar 2018 og Ministeriet for Social og Helse i Finland forbereder i øjeblikket den kombinerede forsikring. Til sidst fortalte Harri om deleøkonomiens omfang i Finland. I Finland er det omkring 30.000 mennesker som deler ressourcer gennem platform i 2016. Det økonomiske omfang når op til 110 millioner euro i 2016.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1895/harri-hellsten.pdf
15
Þ
órunn Sveinbjarnardóttir formand for BHM i Island var en repræsentant fra arbjedsmarkedets parter under dette punkt og fortalte lidt om BHM´s syn på emnet.
Þórunn fortalte at deleøkonomien er og var et besværligt koncept at fange især for et land som Island som ikke kan stole på god statistik og informationer om arbejdsmarkedet. Betydning af informationer og god statistik har ikke stor forståelse i samfundet og forbedringerne i forhold til det ligger hos de enkelte ministre og politikere.
Þórunn Sveinbjarnardóttir was elected president for the Icelandic Confederation of Academics (BHM) in 2015. She is a former member of Alþingi (The Icelandic Parliament) and the Minister for the Environment. Þórunn has a university degree in political science and a master´s-degree in applied ethics from the University of Iceland.
Þórunn fortalte at det ikke var stor viden om deleøkonomien og den fjerde industrielle revolution i Island og det vil BHM gerne stå til at forbedre. Þórunn kommer ind på at de vil også gerne undersøge om telefonens påvirkning på arbejdsmarkedet og hvordan teknikken påvirker arbejdsmiljøet. Til sidst da Þórunn havde informeret om BHMs syn på emnet gentog hun hvor stort behov Island har for bedre statistik og sagde “We are becoming poor people with good education” for at understøtte hvor alvorlig situationen er.
16
G
unnar Valur Sveinsson, en repræsentant fra den islandske turisme var den sidste på dagsordenen den første dag.
Gunnar Valur startede med at fortælle lidt hvordan rejseindustrien ser på deleøkonomien og at de ser platformsøkonomien opdeles i fem forskellige hovedgrupper: 1.
2.
3.
4.
5.
Internationale platformer rettet mod brugere i mange lande hvor der kan deles aktiver internationalt (Airbnb og andre). Internationale platformer rettet mod brugere i mange lande hvor der kan deles aktiver lokalt Gunnar Valur Sveinsson er projektledare hos (Streetbank, Care og andre). Turistnäringens brancorganisation i Nationale platformer rettet mod brugerne hvor Island (SAF). Gunnar Valur er uddannet MIBdeling af aktiver finder sted lokalt (Rentl, Yepstr Master of International Business og har IHTTIog andre). hopitality management degree og har Lokale platforme, praktisk taget eksklusive tidligere været egenföretagare i Assilio AB i analoger hvor deling af aktiver finder sted lokalt Stockholm, Food Service Director in the US (gratis butikker, tøjbutikker mv.). Navy in Keflavík samt andre konsultupdrag. Grupper på Facebook og andre sociale medier, som ikke er specielt tilpasset til deling af transaktioner og hvor deling af aktiver finder sted lokalt. Gunnar Valur fortalte om deleøkonomiens omfang i turismen i Island hvor Airbnb rationen står i 16% af alle overnatninger. Gunnar Valur fortalte om en ny lovgivning fra den 1. januar når det gælder Airbnb og anden lovgivning fra 2015 som omfattede udlejning af privatbiler. (Se i detaljer i Gunnar præsentation)
Til sidst var det Gunnars mening at de største udfordringer arbejdsløshedsforsikringssystemerne i Norden står foran i øjeblikket er følgende: 1. 2. 3.
som
Indkomst fra digitale platforme ender under overfladen og vil ikke blive erklæret indenfor segmentet for arbejdsløshedsforsikring. Vigtigt at skabe forum, hvor indtægter fra bibeskæftigelse i digitale platforme havner indenfor arbejdsløshedsforsikringer. Fremtiden kan muligvis bygge på udstrækning i digitale platforme og derfor er det vigtigt at trække den forretning op til overfladen.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1894/gunnar-valur-sveinsson.pdf
17
A
rto Leinonen projektchef i Finansministeriet i Finland fortalte om et nyt nationalt indkomstregister i Finland, et system som er oprettet blandt andet for at skabe effektivitet i oplysninger til det offentlige. Det Nationale Indkomstregister (NIR) er et system som samler oplysninger om alle personlige indkomster i Finland, det vil sige løn, pension og ydelser. NIR er et samarbejde mellem Finansministeriet og de finske skattemyndigheder (FTA) som skal oprettes fra den 1. januar 2019.
Arto Leinonen is a Project Manager of the establishment project for the National Incomes Register in the Ministry of Finance in Finland. Before his present job as Project Manager Arto worked in Finnish Tax Administration for over 15 years developing e-services and taxation processes for individual taxpayers, like the pre-filled tax return and its online service. Arto´s education is Master of Laws, LL.M.
Indkomstregistret kræver en helt ny lovgivning, der er udarbejdet siden foråret 2015 i samarbejde med pårørende indenfor indkomstregistreringen. Arto forklarede hvor stort projektet har været indtil nu og hvor stor betydning det vil have for det offentlige når alle indkomstoplysninger er kommet ind. Her er det klart at de nordiske lande kan lære en masse af Finland og det bliver spændende at følge med reformerne i Finland.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1890/arto-leinonen.pdf
18
G
issur Pétursson direktør i Arbejdsdirektoratetet i Island brugte sin tid for at nævne de punkter som han synes vil være de vigtigste i forhold til at forsvare den nordiske model og forberede os til fremtidens udfordringer. Det som Gissur synes vil være det vigtigste for at holde standard eller forsvare den nordiske model i en tid hvor vi ser nye arbejdsformer som ikke helt passer ind i vores arbejdsløhedsforsikringssystem er følgende: • • • • • • • • • •
•
Gissur er generaldirektør i
Arbejdsdirektoratetet i Island siden 1997. Gennem tyve år har han hat ansvar for at udvikle arbejdsmarkedsstrategi for Island og ledet et stort antal projekter om arbejdsmarkedsforsikring og arbejdsmarkedstiltak. Gissur er uddannet BA i statsvidenskab og har MPA master eksamen i offentlig forvaltning fra Islands Universitet.
At opholde velorganiserede arbejdsmarkeder. At øge deltagelse i fagforeninger. At øge kundskab og uddannelse om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. En bedre overvågning for at undgå social dumping. At undgå økonomiske kriser hvor konsekvenserne er mistillid med samfundets vigtigste institutioner. At skabe konsensus om målretning. At styrke den fælles nordiske image om et åbent, tolerant og retfærdigt samfund. At styrke det fælles nordiske arbejdsmarked. At forbedre samarbejdet mellem arbejdsformidlingerne med ideén om Den Nordiske arbejdsformidlings skole. At ikke være bange for at tage stilling overfor det moderne slaveri i dag. At ikke være bange for at tage stilling til andre internationale institutioner som EU, ILO og Europarådet med et organiseret og reguleret arbejdsmarked - at det er vores Nordiske model.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1893/gissur-petursson.pdf
19
J
an Strøbæk chefkonsulent i kontoret for arbjedsmarkedsydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark fokuserede i sit oplæg på indkomstregister i Danmark ligesom Arto Leinonen havde tidligere informeret om i Finland. Opretning af indkomstregister i Danmark (fra 1.jan 2008) var en principbeslutning om anvendelse af moderne it-teknologi, og et ønske at genanvende data, som allerede er indberettet, herunder at arbejdsgiverne fik administrative lettelser.
Jan Strøbæk er chefkonsulent i kontoret for
arbejdsmarkedsydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Jan Strøbæk har siden 2009 arbejdet i Arbejdsmarkedsstyrelsens lovkontor for arbejdsløshedsforsikring indtil dannelsen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2014. Jan er uddannet cand. jur. og har mere end 20 års erfaring med arbejdet med lovgivningen inden for arbejdsløshedsforsikringsområdet.
“Det vurderes, at oplysningerne om indkomst generelt er af høj kvalitet, hvilket ikke mindst skyldes, at disse oplysninger har betydning for borgernes skatteansættelse. Det vurderes endvidere, at oplysningerne om løntimer herunder angivelse af ukontrollabelt arbejde ikke har samme kvalitet, men der sker en løbende forbedring.” Det var Jan Strøbæks´ mening at forbedringen med indkomstregisteringen har været en stor succes og Jan synes interessant at følge med processen i Finland som nu går i gennem det samme som Danmark gik i gennem i årene 2003-2011.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1897/jan-strobaek.pdf
20
E
llen Chr. Christiansen direktør for NAV Arbejd og ydelser fokuserede på den såkalde Aordningen i Norge og deleøkonomien i sit oplæg.
A-ordningen i Norge er det officielle indkomstregister som NAV, Skatteeaten og Statistik centralbyrå udnytter i sine opgaver. Systemet giver en digital samordning af indkomst, arbejdsforhold og kildeskatt. Ellen mener at A-ordningen har gjort det enklere at give oplysninger til myndighederne og øget effektivitet af opgaveløsningerne blandt de tre myndigheder. “Udfordringerne ligger i det umoderne regelværk og en ny teknologi skaber et behov for nye ressourcer og færdigheder på samme tidspunkt som kommunikation bliver vigtigere.”
Ellen Chr. Christiansen er direktør for NAV Arbeid og ytelser fra 2013. Deres ansvarsområde er saksbehandling av alle arbeidsrelaterte ytelser (bl.a. dagpenger, sykepenger, AAP og uføretrygd). Før det var Ellen 1 år direktør for Ytelsesstaben i Arbeids- og velferdsdirektoratet, og 5 år direktør for NAV Akershus (fylkesnivå i NAV). Ellen er utdannet Cand.mag fra Universitetet i Oslo.
Ellen fortalte også om mulighederne og udfordringerne blandt deleøkonomien og nye arbejdsformer som selfølgelig er en del af virkeligheden i 2017. Ellen fortalte om situationen på arbejdsmarkedet i Norge i dag og de største ændringer som de ser på den som alle lande skal i sin virksomhed forsøge at finde løsninger på. De er: • • • • •
Befolkningsvækst giver flere NAV-brugere. Hurtigere omstillingstakt på arbejdsmarkedet. Drejning mod øget anvendelse af sundhedsrelaterede sociale ydelser. Brugere forventer sømløse og tilpassede tjenester. Omstilling for at finansiere velfærdsystemet.
Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1892/ellen-chr-christiansen.pdf
21
I
ngvi Hrannar Ómarsson var den afsluttende oplægsholder med det som formål at komme ind med noget unik i forhold til fremtidens forventninger og de reaktioner samfundene behøver at tage hensyn til. Kort sagt var Ingvi den oplægsholder der viste den største tilfredshed blandt deltagere hvor 60% syntes at han havde opfyldt deres forventninger i højeste grad.
Ingvi Hrannar is a Chief Innovation Officer at
Skagafjörður municipality from 2014. His main projects are developements and innovations in schools and IT related issues at Skagafjörður municipality. He is educated B.Ed in teaching
Ingvi Hrannar fortalte om methodology and M.Sc. in innovation skolernes og samfundets methodology. Ingvi Hrannar worked as teacher at nødvendige reaktioner til Árskóli in Skagafjörður 2010-2013 before he got fremtidens his recent position. Ingvi Hrannar has lived in the arbejdsmarked. I sit USA, Denmark as well as in Sweden so he has also oplæg fokuserede som Nordic insight on his topic. Ingvi på den udvikling som vi ser fra den tredje til den fjerde industrielle revolution. Ingvi Hrannar forklarede sin mening med at vise hvordan vi som samfund bliver ved med at træne den venstre del af hjernen men nægter at godkende behovet af de færdigheder den højre del af hjernen giver. I fremtiden vil det være et stort behov for kreative og sociale færdigheder i stedet for algoritmiske færdigheder. Algoritmiske færdigheder kommer med at læse, skrive og regne, de kurser som skolerne altid har lagt mest vægt på. Ingvi Hrannar mener at hvis skolerne og samfundet ikke opfatter snart at i øjeblikket forbereder vi børnene for fortiden i stedet for fremtiden så vil vi ikke udnytte de store muligheder og ressourcer som vores børn og ungdom har for at takle fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet. Se præsentation: www.vinnumalastofnun.is/media/1906/ingvi-hrannar-omarsson.pdf
22
Efter mødet blev der sendt ud en evaluering til deltagerne 84.
58,3%
Svarprocenten var hvor 49 ud af 84 svarede evalueringen som bestod af 19 spørgsmål hvor deltagerne skulle vurdere forskellige dele af programmet samt faciliteterne og temaet fra mødet. Konklusionerne var:
4,27 ud af 5 og 47% af deltagerne syntes temaet har været
•
at temaets relevans scorede “Highly relevant”.
•
at den overordnede tilfredshed med dagsordenen/programmet scorede
4,35 ud af 5 og
91% af deltagerne syntes at programmet har imødekommet deres forventninger til høj •
eller højest grade. at den overordnede tilfredshed med Det Nordiske arbejdsløshedsforsikringsmødet 2017 scorede
4,26 ud af 5 og 89% af deltagerne syntes at den havde imødekommet deres
forventninger til høj eller højest grade. •
at deltagernes tilfredshed med oplæggene scorede fra 3.6
- 4,5 ud af 5.
•
at deltagernes tilfredshed med moderatoren scorede
•
at deltagernes tilfredshed med faciliteterne på Hotel Stracta scorede 3,8 ud af 5.
•
at deltagernes tilfredshed med mad og forfriskningen scorede 3,8 ud af 5.
•
at deltagernes tilfredshed med konferensens faciliteter scorede 3,6 ud af 5.
•
at deltagernes tilfredshed med mødematerialet scorede 3,8 ud af 5.
•
at deltagernes tilfredshed med forberedelsen og kommunikationen forud for mødet
4,31 ud af 5.
scorede 4,18 ud af 5. •
at deltagernes tilfredshed med besøgene den anden dag scorede mellem 3,2-4,1 ud af 5.
23