marie@vinterforlag Vinter Forlag Dannebrogsgade 16, kld. DK-1660 V vinterforlag.dk
Michel Houellebecq At holde sig i live og andre tekster
Foto: © Philippe Matsas
Michel Houellebecq (f. 1958) er en af vor tids helt store forfattere, og hans bøger er oversat til mere end 40 sprog. Han er uddannet landbrugsingeniør, men begyndte tidligt at skrive digte og essays og debuterede som romanforfatter med UDVIDELSE AF KAMPZONEN (2002). Sit store internationale gennembrud fik han med ELEMENTARPARTIKLER (2001), siden har hver ny udgivelse været en begivenhed. Hans seneste udgivelser på dansk er UNDERKASTELSE (2015) og SEROTONIN (2019), som blev solgt i mere end 10.000 eksemplarer i Danmark.
TIL LÆSERE AF Michel Houellebecqs øvrige bøger og for alle, der holder af skarp, provokerende og samfundskritisk litteratur fra vor tids bedste forfattere.
Et manifest, en poetik og en nøgle til forfatterskabet ”I Houellebecqs tidlige essays fødes den stemme, der fortæller i romanerne. Den brutalt misantropiske samfundskritik, forfatteren senere lod sine jegfortællere fremføre, lægger han her selv navn til, og den leveres i det samme mistrøstige, lakoniske – indimellem komisklakoniske – tonefald man kender fra for eksempel Underkastelse, der for alvor gav Houellebecq et gennembrud i Danmark.” Fra bogens forord
Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs essays for første gang på dansk. ”At holde sig i live” er et af Michel Houellebecqs tidligste værker, oprindelig udgivet i 1991. Her henvender forfatteren sig direkte til den unge digter. Digteren må forsone sig med lidelsen som grundvilkår, men helst uden at begå selvmord. Det berømte manifest efterfølges af en række veloplagte tekster, hvor forfatteren kaster et skarpt og nådesløst blik på sin tid. Her foregribes en række af de temaer, som senere skulle blive fuldt udfoldet i romanernes ætsende kritik af det moderne vestlige samfund. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord.
”En død digter skriver ikke længere. Derfor er det vigtigt at holde sig i live.”
Forfatter: Michel Houellebecq Titel: At holde sig i live og andre tekster Oversætter: Niels Lyngsø Originaltitel: Rester vivant et autre textes
Omfang: 144 sider Format: 125 x200, softcover med flapper Omslag: Imperiet/Harvey Macaulay Pris: 179,95
Udkommer: 20. november 2020 Varegruppe: 592 ISBN: 978-87-940-2400-6 Digitalt: e-bog
Rachel Cusk Et Livsværk – Om at blive mor
Foto: © Siemon Scamell-Katz
RACHEL CUSK (f. 1967) er født i Canada, men har boet det meste af sit liv i England. Hun er forfatter til adskillige prisbelønnede romaner, essaysamlinger, erindringer og skuespil. Hun blev kåret til Best of Young British Novelists af Granta i 2013, og hendes gendigtning af Euripides’ Medea blev shortlistet til Susan Blackburn Smith-prisen. Rachel Cusk fik sit internationale gennembrud med den anmelderroste romantrilogi OMRIDS, TRANSIT og KUDOS, som er blevet kaldt en fornyelse af romankunsten.
TIL LÆSERE AF Sally Rooney, Ottessa Moshfegh, Elisabeth Strout, Alice Munroe, Sara Stridsberg, og til alle, der holder af prisbelønnet, skarp, indsigtsfuld og samtidig tilgængelig litteratur. Til læsere af moderne moderskabslitteratur som Olga Ravns MIT ARBEJDE og Maja Lucas’ MOR
Kåret til en af de 50 bedste selvbiografier fra de sidste 50 år af New York Times.
Forfatter: Rachel Cusk Titel: Et livsværk Oversætter: Juliane Wammen Originaltitel: A Life’s Work Omfang: 240 sider
”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” Independent ”Rachel Cusks bog om sit første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab. Og det har muligvis reddet det første år med mit barn.” Berliner Zeitung
En milepæl i moderskabslitteraturen OMRIDS-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og kombinerer selvbiografiske optegnelser med syleskarpe analyser i en udforskning af, hvad det vil sige at blive mor. En historie om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 1991, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes ET LIVSVÆRK for en milepæl i moderskabslitteraturen, og bogen har for længst fået klassikerstatus.
Format: 125 x200, softcover med flapper Omslag: Christine Clemmensen, seriedesign Rodrigo Corral Pris: 249,95 Udkommer: ultimo januar
Varegruppe: 591 ISBN: 978-87-940-2403-7 Digitalt: e-bog
Emilie Pine Det jeg ikke kan sige
Foto: © Ruth Connolly
EMILIE PINE (f. 1977) kritiker og underviser i teatervidenskab på University College Dublin i Irland. DET JEG IKKE KAN SIGE er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom på Tramp Press i 2018, et lille nystartet indie-forlag, som drives af to kvinder, og på få uger blev det en ægte word of mouth-succes. Bogen blev en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog.
TIL LÆSERE AF Rachel Cusk, Sally Rooney, Lena Dunham, Caitlin Moran, Rebecca Solnit og til alle, der holder af vedkommende, indsigtsfuld moderne litteratur og interesserer sig for spørgsmål om køn og moderne kvindeliv.
“Emilie Pine er som din bedste veninde – hvis din bedste veninde var knivskarp.” Lena Dunham
“Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” Financial Times
“En bog du har lyst til at forære til alle.”
Irish Times
En personlig beretning om at være kvinde i det 21. århundrede, som rammer en hel generation Emilie Pine er en af de unge, nye forfattere, der i disse år giver det litterære essay en sand renæssance. I denne lysende debut skildrer hun uden omsvøb sine personlige oplevelser med at være kvinde i det 21. århundrede – på godt og ondt. Hun skriver ærligt og kompromisløst om forholdet til den selvcentrede, alkoholiserede far, der næsten døde af leversvigt på et græsk tredjerangshospital, om sorgen over ikke at kunne få børn, om tabuer omkring kvindekroppen, seksuelle overgreb og selvskade. DET JEG IKKE KAN SIGE er en indsigtsfuld, bevægende og vedkommende bog, som kvinder genkender sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem.
”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” Anne Enright
Forfatter: Emilie Pine Titel: Det jeg ikke kan sige Oversætter: Christa Leve Poulsen Originaltitel: Notes to Self
Omfang: 200 sider Format: 125 x200, softcover med flapper Omslag: Pris: 249,95
Udkommer: ultimo februar Varegruppe: 591 ISBN: 978-87-940-2406-8 Digitalt: e-bog
Marieke Lucas Rijneveld Aftenens ubehag
Foto: © Jook Oosterhof
Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) er vokset op i en stærkt kristen landbofamilie i Nordbrabrandt og flyttede siden til Utrecht. Forfatteren debuterede i 2015 med digtsamlingen, Kalfsvlies (Kalveskind), som blev tildelt flere priser og blev en hollandsk bestseller. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder forfatteren som medhjælper på en gård.
TIL LÆSERE AF Lize Spit, Max Porter, Ocean Voung og læsere af ny, prisbelønnet international litteratur.
”Chokerende god ... helt uforglemmelig. En klassiker.” Max Porter, forfatter til LANNY
”Skaber en uovertruffen stemning.”
POV International
Vinder af International Booker Prize 2020 Tiårige Jas’ bror dør i en frygtelig ulykke efter, at hun har ønsket ham død i stedet for sin kanin. Tilbage står Jas og hendes kristne landbofamilie med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk. Knust af sorgen falder familien fra hinanden, mens Jas bliver mere og mere opslugt af mørke og farlige fantasier. Marieke Lucas Rijnevelds debutroman er en skelsættende og barsk fortælling fuld af vild og egensindig skønhed midt i sorgens opslugende univers. Bogen blev en bestseller i Holland med mere end 80.000 solgte eksemplarer, og forfatteren blev belønnet med både den hollandske ANV debutantpris og den prestigefylde International Booker Prize 2020, som den yngste modtager nogensinde.
”En rig og lysende roman.” Observer
Forfatter: Marieke Lucas Rijneveld Titel: Aftenens ubehag Oversætter: Originaltitel: De avond is ongemak
Omfang: 280 sider Format: 125 x200, softcover med flapper Omslag: Pris: 299,95
Udkommer: ultimo april Varegruppe: 592 ISBN: 978-87-940-2409-9 Digitalt: e-bog